Kendelse af 20-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Sagens emne:

SKAT har givet afslag på anmodning om, at klagerens skatteberegning for indkomståret 2009 sker efter personskattelovens § 14, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er indrejst i Danmark i 2005, og fraflyttet til USA den 31. maj 2009.

Klagerens danske arbejdsgiver har den 16. februar 2010 indberettet klagerens lønoplysninger til SKAT, herunder at hun har fået løn til den 30. juni 2009.

Klagerens årsopgørelse for indkomståret 2009 er udskrevet den 10. november 2010. Resultatet af denne oprindelige årsopgørelse var, at klageren skulle betale 102.042 kr. i restskat inklusiv procenttillæg til SKAT.

Klageren har oplyst, at hun først fik kendskab til denne årsopgørelse i 2013, da den blev sendt til klagerens venners adresse og ikke blev videregivet til hende.

SKAT har ved afgørelse af 10. oktober 2013 genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der i den oprindelige årsopgørelse var anført forkerte datoer for henholdsvis skattepligtens indtræden og ophør. Det fremgår af den nye årsopgørelse, at klagerens skattepligt til Danmark ophørte den 30. juni 2009, og resultatet af denne er, at klageren har 43.843 kr. til udbetaling.

SKAT gav i forbindelse med genoptagelsen afslag på klagerens repræsentants anmodning om at lade klageren vælge skatteberegning efter personskattelovens § 14, stk. 2.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på anmodning om, at klagerens skatteberegning for indkomståret 2009 sker efter personskattelovens § 14, stk. 2.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

Personskattelovens § 14

Valg af beskatning efter personskattelovens § 14, stk. 2 træffes ved indgivelse af selvangivelsen for det år, hvor skattepligten ophører. Valget kan omgøres hvis tilkendegivelse herom sker senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

SKAT kan derfor ikke imødekomme din anmodning, idet fristen udløb den 30. juni 2011.

SKAT finder heller ikke, at der i dit tilfælde er tale om særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Du har haft en fortrykt selvangivelse og den har ikke været behandlet/gennemgået og SKAT ses ikke at have begået fejl. Det er dit ansvar at være registreret med en korrekt adresse, som SKAT kan sende post til.

(...)

Skatteforvaltningslovens § 30

Det er en betingelse for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, at man som følge af ændringen af skatteansættelsen har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Du har ikke selvangivet for 2009 og har dermed ikke truffet noget valg efter personskattelovens § 14, stk. 2. Du har haft mulighed for at træffe valg om, at der ikke skal ske helårsomregning indtil 30. juni 2011. Din årsopgørelse for 2009 er udskrevet den 22. november 2010 (i TastSelv den 10. november 2010). Konsekvensen af helårsomregningen anses for at være kommet til dit kendskab med årsopgørelsen for 2009 i november 2010 og dermed inden udløbet af fristen i personskattelovens § 14, stk. 2.

Helårsomregningen og konsekvensen heraf skyldes ikke en ændring i forhold til det selvangivne, og der er ikke tale om, at der er sket en ændring, der har betydning for valget, og at valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

SKAT finder derfor ikke, at betingelserne for omvalg er opfyldt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klageren kan vælge, at skatteberegning sker efter personskattelovens § 14, stk. 2.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at valget efter personskattelovens § 14, stk. 2, kan ændres efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 30.

Repræsentanten har i klagen anført følgende:

Baggrund

[person1] boede fra 2005 og til 31. maj 2009 i Danmark. I den periode arbejdede hun for Microsoft i [by1]. I januar 2009 blev [person1] imidlertid fyret som led i en større fyringsrunde i Microsoft. Hendes fratrædelsesaftale gik ud på, at hun fik løn til juni måned 2009 samt en fratrædelsesgodtgørelse, hvor der blev indeholdt AM-bidrag og A-skat.

Hendes mand og hende flyttede derfor tilbage til USA d. 31. maj 2009. I den forbindelse meldte hun også flytning til folkeregistreret i Danmark. Ved flytningen oplyste hun en adresse hos nogle venner i USA, som skulle modtage post m.v. fra Danmark indtil hun og familien fandt en bolig i USA. [person1] konstaterede dog senere, at "vennerne" ikke var så gode til at videregive post m.v. til [person1] og hun har derfor heller aldrig modtaget en selvangivelse eller årsopgørelse for indkomståret 2009.

Indtil medio 2013 troede [person1] derfor også, at hendes skatteforhold til Danmark for perioden 2005-2009 var helt afklarede. For et par måneder siden blev hun imidlertid kontaktet af et amerikansk inddrivelsesfirma, der oplyste hende, at hun manglede at betale en restskat på over 100.000 dkr. for indkomståret 2009 til Danmark.

Da [person1] forstår meget lidt dansk og slet ikke kan læse dansk, rettede hun derfor henvendelse til os for at få vores hjælp til at forstå hendes årsopgørelse for 2009 og den opstået restskat. Ved vores gennemgang af årsopgørelsen for 2009 blev det konstateret, at SKAT dels havde indsat en forkert dato for ophør af skattepligten, og dels at der var sket helårsomregning efter personskattelovens § 14, stk. 1.

I vores brev af 20. august 2013 anmodede vi derfor om genoptagelse af indkomståret 2009 således, at den af SKAT forkerte indsatte dato for ophør skattepligt blev rettet. Endvidere anmodede vi om, at skatteberegningen skete efter personskattelovens § 14, stk. 2, idet den eneste indtægt for perioden 1. juni 2009 til 31. december 2009 som [person1] havde efter tilbageflytningen til USA var 5.398,35 $ (33.093 dkr.).

SKAT imødekom i kendelse af 10. oktober 2013 vores anmodning om rettelse af datoen for ophør af skattepligt, da SKAT erkendte, at der forelå særlige omstændigheder og at de havde begået en fejl ved indberetning af skattepligtsperioden. I kendelsen af 10. oktober 2013 imødekom SKAT ikke vores anmodning om, at skatteberegningen sker efter personskattelovens § 14, stk. 2. SKAT skriver i deres begrundelse, at de ikke imødekommer, at skatteberegningen sker efter personskattelovens § 14, stk. 2, da valg af beskatning herefter skal træffes ved indgivelse af selvangivelsen for det år, hvor skattepligten ophører. Valget kan omgøres, hvis tilkendegivelse herom sker senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

SKAT anfører, at [person1] ikke har selvangivet for 2009 og dermed ikke har truffet et valg efter personskattelovens § 14, stk. 2. Hun har haft mulighed for at træffe valg om, at der ikke skal ske helårsomregning indtil 30. juni 2011. Helårsomregningen og konsekvenser heraf skyldes ikke en ændring i forhold til det selvangivne, og der er ikke tale om, at der er sket en ændring, der har betydning for valget, og at valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Påstand

Det er vores påstand, at [person1] kan vælge at skatteberegning sker efter personskattelovens § 14, stk. 2.

Begrundelse

Efter personskattelovens § 14, stk. 2 kan en fraflytter i det indkomstår, hvor skattepligten ophører til Danmark vælge, at beskatningen for den del af året, personen er omfattet af fuld skattepligt, foretages under hensyntagen til vedkommendes faktiske indkomst for det pågældende år. Dette valg medfører, at der ikke skal ske omregning af personens indkomst i den del af året, hvor den pågældende var fuldt skattepligtig til en beregnet helårsindkomst. Til gengæld medfører valget, at personen skal medregne den indkomst, som den pågældende har erhvervet efter flytningen fra Danmark ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (samt personlig indkomst og kapitalindkomst). Der beregnes skatter af den faktiske helårsindkomst. Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor skattepligten ophører. Valget kan omgøres, hvis tilkendegivelse herom sker til SKAT senest den 30. juni i det andet indkomstår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

En tilsvarende bestemmelse findes i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. Efter bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 kan en skattepligtig ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

I relation til muligheden for, at vælge virksomhedsordningen og fristen herfor, skal vi henvise Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS 1998, 419, da den i relation til denne sag er yderst relevant, og må kunne anvendes analog til bestemmelsen i personskattelovens §14, stk. 2.

I TfS 1998, 719 havde Told- og Skattestyrelsen under sagens behandling i Landsskatteretten afgivet en udtalelse, hvoraf det fremgik, at styrelsen var af den opfattelse, at bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., ikke var til hinder for, at klageren benyttede virksomhedsordningen. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt. vedrørte efter ordlyden alene skattepligtige, der allerede havde indgivet selvangivelse og som ønskede at omgøre det selvangivne valg med hensyn til anvendelse eller ikke anvendelse af virksomhedsordningen. Styrelsen havde således indstillet, at der blev givet klageren medhold, for så vidt angik anvendelse af virksomhedsskatteordningen for indkomståret 1993.

Landsskatteretten udtalte, at den skattepligtige skulle ved indgivelsen af selvangivelsen for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsskatteordningen skulle anvendes for det pågældende indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. Den skattepligtige kunne for indkomståret 1993 omgøre beslutningen inden udløbet af den i den dagældende skattestyrelseslovens § 3, stk. 4 nævnte frist. Der kunne således alene ske genoptagelse såfremt anmodning herom blev fremsat inden den 31. marts 1995. Klagerens selvangivelse for indkomståret 1993 var imidlertid først indgivet den 16. maj 1995, hvorfor han ikke havde mulighed for at omgøre sit valg af beskatningsform.

Landsskatteretten fandt på baggrund af Told- og Skattestyrelsens indstilling, at klageren, uanset selvangivelsen først var indgivet efter ligningsfristens udløb, måtte anses for berettiget til at anvende virksomhedsskattelovens regler for indkomståret 1993, såfremt de øvrige betingelser for at anvende virksomhedsskatteordningen var opfyldt.

Ovenstående afgørelse fra Landsskatteretten må derfor også kunne anvendes i denne sag, da SKAT anfører i deres begrundelse, at [person1] ikke har selvangivet for 2009 og dermed ikke har truffet et valg efter personskattelovens § 14, stk. 2. Det må også betyde, at selv om fristen for omvalg i personskattelovens § 14, stk. 2 er udløbet, skal bestemmelsen § 14, stk. 2 efter ordlyden alene vedrører skattepligtige, der allerede har indgivet selvangivelse og som ønsker at omgøre det selvangivne valg med hensyn til helårsomregning.

Det er derfor vores primære påstand, at [person1] opfylder betingelsen om valg af skatteberegning efter personskattelovens § 14, stk. 2.

Subsidiært skal vi gøre gældende, at når fristen i personskattelovens § 14, stk. 2 er overskredet, kan en ændring af valget ske efter reglerne om ændring af et valg i selvangivelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 30. Efter skatteforvaltningslovens § 30 kan SKAT tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Det er derfor vores subsidiære påstand, at valget efter personskattelovens § 14, stk. 2 kan

ændres efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 30. Endvidere bør der også tages hensyn til, at der er tale om særlige omstændigheder og at der er begået fejl fra SKAT side ved ikke at indberette den korrekte skattepligtsperiode.

Det er derfor vores påstand, at [person1] kan vælge at skatteberegning sker efter personskattelovens § 14, stk. 2.”

Klagerens repræsentant har endvidere henvist til SKM2016.29.LSR, hvor en skatteyder fik tilladelse til at vælge virksomhedsordningen, da han ikke tidligere havde indgivet selvangivelse.

SKATs udtalelse til klagen

SKAT har udtalt følgende:

Vedr. Tfs 1998.719

Denne afgørelse vedrører et helt andet regelsæt, som vi ikke mener kan sidestilles med denne sag. Vi bemærker endvidere, at der i afgørelsen er tale om genoptagelse inden for den ordinære genoptagelsesfrist i den dagældende skattestyrelseslovs § 4, stk. 1, mens der i denne sag er tale om ekstraordinær genoptagelse.

Skatteforvaltningslovens § 30 – omvalg

Vi mener ikke, at ændringen af skattepligtsperioden har betydning for klagers valg. Der er således ikke tale om, at valget har fået utilsigtede skattemæssige virkninger som følge af SKATs ændring. Vi har forlænget skattepligtsperioden og [person1] er dermed blevet begunstiget i forhold til den oprindelige ansættelse. Vi mener derfor ikke at betingelsen for omvalg i § 30 er opfyldt.”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

Vedrørende TfS 1998, 719

SKAT anfører, at de ikke mener, vores henvisning til afgørelsen refereret i TfS 1998, 719 kan anvendes i denne sag, da afgørelse vedrører et helt andet regelsæt og der er tale om en ordinær genoptagelse og ikke en ekstraordinær genoptagelse.

Vi er ikke enige i SKATs kommentar hertil. Afgørelsen i TfS 1998, 719 vedrører godt nok valg af anvendelse af virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, men bestemmelsen svarer til bestemmelsen i personskattelovens § 14, stk. 2. Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS 1998, 719 er derfor i relation til denne sag yderst relevant, og må kunne anvendes analog til bestemmelsen i personskattelovens § 14, stk. 2. Ovenstående afgørelse fra Landsskatteretten må derfor også kunne anvendes i denne sag, da SKAT anfører i deres begrundelse, at [person1] ikke har selvangivet for 2009 og dermed ikke har truffet et valg efter personskattelovens § 14, stk. 2. Det må også betyde, at selv om fristen for omvalg i personskattelovens § 14, stk. 2 er udløbet, skal bestemmelsen § 14, stk. 2 efter ordlyden alene vedrører skattepligtige, der allerede har indgivet selvangivelse og som ønsker at omgøre det selvangivne valg med hensyn til helårsomregning.

Endvidere har det ingen betydning om afgørelsen i TfS 1998, 719 vedrørte genoptagelse indenfor den ordinære ansættelsesfrist, da SKAT jo netop har genoptaget [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Det er derfor fortsat vores primære påstand, at [person1] opfylder betingelsen om valg af skatteberegning efter personskattelovens § 14, stk. 2.

Vedrørende skatteforvaltningslovens § 30 – omvalg

SKAT har anført, at de ikke mener ændringen af skattepligtsperioden har betydning for [person1]s valg. Det er vi ikke enige, når fristen i personskattelovens § 14, stk. 2 er overskredet, kan en ændring af valget ske efter reglerne om ændring af et valg i selvangivelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 30. Efter skatteforvaltningslovens § 30 kan SKAT tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Det er derfor også fortsat vores subsidiære påstand, at valget efter personskattelovens § 14, stk. 2 kan ændres efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 30. Endvidere bør der også tages hensyn til, at der er tale om særlige omstændigheder, og at der er begået fejl fra SKAT side ved ikke at indberette den korrekte skattepligtsperiode.”

Landsskatterettens afgørelse

Beregning efter personskattelovens § 14, stk. 2

Hvis en person bliver skattepligtig, eller hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten for det år, hvor skattepligten indtræder eller ophører, således at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat. Dette følger af personskattelovens § 14, stk. 1.

En person kan imidlertid vælge, at der ikke skal ske helårsomregning efter stk. 1. I så fald skal personen opgøre sin skattepligtige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst for det pågældende år, som om vedkommende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for hele året. Den samlede indkomstskat nedsættes med det beløb, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig. Valget skal træffes ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor skattepligten ophører. Valget kan omgøres, hvis tilkendegivelse herom sker til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Dette fremgår af personskattelovens § 14, stk. 2.

Fristen for at vælge, at der ikke skulle ske helårsomregning af klagerens indkomst for indkomståret 2009, udløb således den 30. juni 2011. Det er ubestridt, at klageren ikke har foretaget et valg inden for denne frist.

Repræsentanten har gjort gældende, at klageren har ret til at træffe valg om, at der ikke skal ske helårsomregning, da hun ikke tidligere har truffet valg herom.

Klageren har haft en fortrykt selvangivelse, og der sker som udgangspunkt helårsomregning, såfremt der ikke aktivt vælges, at dette ikke skal ske.

Det anses for klagerens eget ansvar at kontrollere sin selvangivelse og årsopgørelse samt at være registreret med en korrekt adresse. Det skyldes således klagerens egne forhold, at hun ikke har fravalgt helårsomregning inden for fristen.

Praksis vedrørende virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, kan ikke anvendes analogt, da der er tale om et andet regelsæt, som efter Landsskatterettens vurdering ikke kan sidestilles med regelsættet i nærværende sag.

Omvalg i henhold til skatteforvaltningslovens § 30

Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af selvangivne oplysninger, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 30.

SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelse for 2009 ekstraordinært og ændret skattepligtsperioden. Denne ændring har været begunstigende for klageren og anses ikke at have haft betydning for valget. Valget har endvidere ikke haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser som følge af ansættelsesændringen.

Der kan derfor ikke ske omvalg.

Den talmæssige opgørelse er ikke bestridt.

SKATs afgørelse stadfæstes.