Kendelse af 21-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2015

Journalnr. 13-6423628

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagers opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2009

Skattepligt

Fuld skattepligtig

Fuld skattepligtig

Fuld skattepligtig

Fri bolig

53.835 kr.

0 kr.

53.835 kr.

2010

Skattepligt

Fuld skattepligtig

Fuld skattepligtig

Fuld skattepligtig

Fri bolig

76.307 kr.

76.307 kr.

76.307 kr.

Børnebidrag, fradrag

0 kr.

12.600 kr.

0 kr.

2011

Skattepligt

Fuld skattepligtig

Fuld skattepligtig

Fuld skattepligtig

Fri bolig

21.728 kr.

21.728 kr.

21.728 kr.

Børnebidrag, fradrag

0 kr.

23.400 kr.

0 kr.

Tab på anparter

0 kr.

40.000 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i SKATs systemer registreret som begrænset skattepligtig med fuldt personfradrag for indkomstårene 2009-2011.

Klageren er registreret som indrejst fra Ungarn til Danmark den 26. juni 2007. Han har været fastansat hos [virksomhed1] A/S fra den 1. december 2008 og har ifølge sin ansættelseskontrakt haft en fri bolig til rådighed samt fri bil og fri telefon. Klageren har været fuldtidsansat.

Klageren har i perioden 26/6 2007 - 1/2 2009 boet på adressen [...], [by1].

Han har i perioden fra 1/2 2009 og indtil 1/10 2010 boet på adressen [adresse1], [by1], som en fri bolig stillet til rådighed af hans arbejdsgiver [virksomhed1] A/S. I perioden 1/10 2010 – 1/7 2011 har han boet på adressen [adresse2], [by1], som en fri bolig stillet til rådighed af hans arbejdsgiver [virksomhed1] A/S.

Fra den 29/9 2010 har klageren boet sammen med sin nuværende ægtefælle [person1] og sine 2 børn på adressen [adresse2], [by1].

Klagerens arbejdsgiver har oplysningspligt om værdien af fri bolig, og [virksomhed1] A/S har indgivet oplysninger således:

Vedrørende 2009:

Fri bolig

53.835 kr.

Vedrørende 2010:

Fri bolig

76.307 kr.

Vedrørende 2011:

Fri bolig

21.728 kr.

Værdiansættelsen af den frie bolig er ikke påklaget.

Forhold omkring Ungarn:

Klageren har oplyst til SKAT, at hans andel af boligen i Ungarn, som han ejer sammen med sin tidligere samlever [person2], er stillet vederlagsfrit til rådighed for hende og deres fællesbarn [person3], fordi klageren har pligt til at forsørge dem jævnfør ungarsk lovgivning. Klageren har ifølge det oplyste ikke haft samliv med [person2] siden sin udrejse til Danmark.

Klageren har oplyst, at han ikke har været skattepligtig til Ungarn, og at han ikke har indsendt selvangivelse til Ungarn, siden han udrejste til Danmark. Klageren har ingen indtjening haft i Ungarn.

Klageren har oplyst, at han ikke har haft familiemæssigt tilhørsforhold i Ungarn.

Klageren har ikke fremsendt dokumentation for at have forsørgerpligt for børn eller for at have betalt børnebidrag.

Klageren har ikke fremsendt dokumentation for at eje fast ejendom i Ungarn.

Klageren har ikke fremsendt dokumentation for at have anskaffet anparter, ejet anparter eller afhændet disse eller for, at der skulle være opstået et tab herved.

SKATs begrundelse

Skattepligtsforhold

Af kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1, fremgår:

”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet.”

Af dobbeltbeskatningsvejledningens afsnit D.A.1.1 KSL § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår:

”Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet.

Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl. Skatterådet har i et bindende svar SKM2006.212.SR præciseret, at den omstændighed, at der er givet dispensation for bopælspligten, medfører ikke, at personen ikke anses for at have bopæl til rådighed i Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. De konkrete omstændigheder kan dog, specielt i en fraflytningssituation, være af en sådan art, at afgørelsen af, om der foreligger bopæl, må foretages efter en samlet bedømmelse, se nærmere under afsnit D.A.1.1.2.”

Vedrørende dobbeltdomicil

”Har en person bolig såvel her i landet som i udlandet, må det afgøres hvilken af disse boliger, der betragtes som det egentlige hjemsted. Følgende momenter vil især indgå i vurderingen:

• hvor opholder familien sig, hvis personen har en sådan,

• hvor har personen truffet de mest omfattende foranstaltninger til sit underhold, eller

• hvor opholder personen sig længst eller hyppigst.

Det her anførte svarer i vidt omfang til bestemmelserne i de af Danmark indgåede DBO'er vedrørende "skattemæssigt hjemsted", samt til artikel 4 i OECD's Modelkonvention, jf. afsnit D.D.2”

Klageren anses i hele perioden for at have opholdt sig hyppigst i Danmark og kun i Ungarn på ferielignende vilkår. Klageren anses for at have oppebåret indtjening fra Danmark, svarende til en fuldtidsstilling. Klageren anses derfor for at have været fuldt skattepligtig til Danmark og ikke, som han har selvangivet, som begrænset skattepligtig, dobbeltdomicileret grænsegænger. Klageren anses i begge indkomstår for at have haft fri rådighed over helårsbolig i Danmark. Klageren anses for at have haft sit hjemsted i Danmark og ikke i Ungarn.

Tab på anparter

Klagerens rådgiver har i brev af den 21/9 2012 bedt om fradrag for tab på anparter i 2011 for CVR-nr. [...1], som ifølge CVR-registret var registreret som en anden udenlandsk virksomhed. Rådgiveren er pr. telefon den 6/12 2012 blevet bedt om at indsende dokumentation for tabet af kapitalen i det bagved liggende udenlandske selskab [virksomhed2]., men SKAT har ikke modtaget nogen form for dokumentation herpå. Der indrømmes derfor ikke genoptagelse på dette punkt, da der ikke anses for indgået nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Børnebidrag

Klagerens rådgiver har i brev af den 21/9 2012 bedt om fradrag for betalte børnebidrag med 7 x 1.800 kr., eller i alt 12.600 kr. i 2010, og med 23.400 kr. i 2011. Rådgiveren er pr. telefon blevet bedt om at forklare, hvilket barn der er betalt børnebidrag for, og har pr. telefon den 6/12 2012 oplyst, at det er til [person3], som klageren har sammen med [person2]. Rådgiveren er endvidere blevet bedt om at dokumentere, at klageren har forsørgerpligt, jævnfør ligningslovens § 11, stk. 1 og 2, over [person3] i Ungarn, og at klageren har betalt de omhandlede beløb. Der er ikke modtaget nogen form for dokumentation. Der indrømmes derfor ikke genoptagelse på dette punkt, da der ikke anses for indgået nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 og 2011, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Kort ligningsfrist

Ansættelserne anses ikke for omfattet af reglerne om kort ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, idet betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse anses for at være opfyldt, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Klageren har ikke selv selvangivet værdien af den fri bolig fra arbejdsgiveren [virksomhed1], hvilket anses for groft uagtsomt. Ligeledes har klageren ikke reageret på, at han jævnfør sin selvangivelse og årsopgørelse er registreret som begrænset skattepligtig. Det fremgår af klagerens årsopgørelse, at han ikke er blevet beskattet af fri bolig, og klageren har for 2009 og 2010 fået udbetalt overskydende skat med henholdsvis 32.016 kr. og 27.468 kr.

Endvidere er der tale om et helt tilsvarende forhold for indkomståret 2011, hvor værdi af fri bolig for perioden 1/1 – 1/7 2011, 21.728 kr. fra samme arbejdsgiver [virksomhed1], ej heller er selvangivet.

Der er henvist til BEK. 1095 af 15. november 2005.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2009 er ugyldig, at klageren er berettiget til fradrag for børnebidrag med 12.600 kr. i indkomståret 2010 og med 23.400 kr. i indkomståret 2011, og at han er berettiget til fradrag for tab på anparter med 40.000 kr. i indkomståret 2011.

Klageren er fuld skattepligtig til Danmark på baggrund af kriterierne bopæl, ophold og arbejde her i landet.

Klageren er derfor berettiget til fradrag for betalte børnebidrag i indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis 12.600 kr. og 23.400 kr.

Det er en forudsætning for fradragsretten, at de tidligere ægtefæller lever varigt adskilt. Klageren har telefonisk tilkendegivet over for SKAT at have et barn [person3] med [person2] fra et tidligere forhold i Ungarn. Da [person3] bor hos sin mor i Ungarn, er der ikke tvivl om, at kravet om, at barnet ikke må have bopæl hos bidragsyder, er opfyldt, jf. ligningslovens § 11, stk. 2. Pligten til at betale børnebidrag følger netop af den pligt, en forælder har til at forsørge sit barn. Da klageren er far til [person3], er han forpligtet til at bidrage til forsørgelsen af barnet, jf. ligningslovens § 11, stk. 1.

Det følger af korrespondancen mellem SKAT og klageren, at boligen i Ungarn er stillet vederlagsfrit til rådighed for [person2] og [person3]. Da der er tale om et løbende bidrag til forsørgelsen af barnet [person3], og ikke om en engangsbetaling, og da klageren er far til barnet [person3], har han ret til fradrag for de pågældende bidrag til forsørgelsen af [person3].

Klageren opfylder således betingelserne for fradrag for betalte børnebidrag i indkomstårene 2010 og 2011.

Da klageren har ejet 50 % af anpartskapitalen i [virksomhed2]., og da selskabet, der blev startet den 1. juni 2011, ophørte den 30. september 2011, er klageren berettiget til fradrag for tab på anparter med 40.000 kr. i indkomståret 2011.

Agterskrivelsen er dateret den 30. maj 2013, og afgørelsen er dateret den 28. august 2013. Afgørelsen vedrørende indkomståret 2009 er således truftet efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2009 er derfor ugyldig, hvorfor klageren ikke i indkomståret 2009 skal beskattes af værdi af fri bolig med 53.835 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Det er uden betydning, at klageren har rådighed over en fri bolig, der er stillet til rådighed af hans arbejdsgiver.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Klageren har en ansættelseskontrakt med en dansk arbejdsgiver, hvoraf det fremgår, at han har fri bolig til rådighed. At klageren har ophold i Danmark i kildeskattelovens forstand følger af, at han har et fuldtidsarbejde i Danmark og er ansat til at udføre arbejdet i Danmark. Praksis på området er således, at når der udføres løbende indtægtsgivende erhvervsmæssigt arbejde i Danmark, så indtræder der fuld skattepligt fra den første dag, opholdet er påbegyndt. Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet, indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Det gælder, uanset om den pågældende udøver sit erhverv som f.eks. lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

Da klageren har en helårsbolig til rådighed i Danmark, og da han løbende har udført personligt arbejde i Danmark for sin danske arbejdsgiver, og dermed for at have taget ophold i kildeskattelovens forstand, er klageren fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Klageren har ikke dokumenteret, at han ejer fast ejendom i Ungarn, eller at han er skattepligtig til Ungarn. Klageren må dog anses for at have hjemsted i Danmark, jf. artikel 4 i den dansk-ungarske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet han har sine livsinteresser i Danmark i form af sit arbejde, sin ægtefælle, sine børn og hele sin hverdag, og idet ophold i Ungarn alene kan anses for at være ”kortere ophold” af ferielignende karakter.

Klageren er derfor skattepligtig af den frie bolig, som hans tidligere arbejdsgiver har stillet til rådighed for ham. Arbejdsgiveren har indberettet den værdi, han mener, klagerens bolig har haft. Klageren har ikke anfægtet denne værdiansættelse, og retten finder derfor, at det er med rette, at klageren beskattes af værdi af fri bolig, som sket, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 4, og stk. 8.

Det fremgår af skattekontrollovens 1, at enhver, der er skattepligtig her til landet, hvert år skal selvangive sin indkomst til told- og skatteforvaltningen.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at klageren ikke i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 har indgivet selvangivelse til de danske skattemyndigheder som fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens 1, men alene som begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, og at SKAT derfor har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, ikke alene kan anses for simpelt uagtsomt.

SKAT har derfor været berettiget til at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2009 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKATs afgørelse for indkomståret 2009 er derfor ikke ugyldig.

Fradrag for børnebidrag kan ikke imødekommes, da klageren ikke har dokumenteret, at han har børn udenfor ægteskabet, at han har forsørgerpligt, eller at han har betalt børnebidrag. Det fremgår af ligningslovens § 11, stk. 1 og 2.

Fradrag for tab på anparter kan heller ikke imødekommes, da klageren ikke har dokumenteret, at han har lidt et tab. Klageren har ikke dokumenteret at have købt anparter, at have ejet anparter eller at have afhændet disse med et fradragsberettiget tab.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.