Kendelse af 16-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2016

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2009:

Yderligere omsætning

369.857 kr.

170.000 kr.

369.857 kr.

Kapitalafkast

0

73.337 kr.

0

Indkomståret 2010:

Yderligere omsætning

481.636 kr.

155.000 kr.

481.636 kr.

Opsparet overskud nulstilles

26.892 kr.

26.892 kr.

Indkomståret 2011

Yderligere omsætning

395.045 kr.

185.000 kr.

395.045 kr.

Hævet opsparet overskud

26.892 kr.

26.892 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver to forsamlingshuse i henholdsvis [by1] og [by2]. Der er køkken i begge forsamlingshuse, og der afholdes diverse arrangementer i form af bryllup, barnedåb, fødselsdage, konfirmation m.v. Der leveres endvidere mad ud af huset. Forsamlingshusene udlejes endvidere til en danseskole.

Virksomheden har ansat to personer, som hver aflønnes for otte timer fast pr. måned, ligesom klagerens voksne datter hjælper til uden at få betaling herfor. Hun hjælper med madlavning, servering, opvask m.v.

En anden ansat er [person1], der i forbindelse med SKATs behandling af sagen har oplyst at have været ansat i flere år. Hun har oplyst, at hun var i virksomheden næsten hver dag. Hun mente, at hun fik 130 kr. i timen og var ikke klar over, at hun fast fik 850 kr. om måneden. Hun gik ikke så meget op i lønnen, da hun havde pension ved siden af.

Klageren har for de påklagede indkomstår selvangivet resultat af virksomhed efter afskrivninger med 73.337 kr., 61.440 kr. og 63.365 kr. Omsætningen er angivet med 1.511.606 kr., 1.403.739 kr. og 1.391.331 kr. Vareforbruget har ifølge årsrapporterne udgjort 881.423 kr., 905.413 kr. og 808.366 kr. Dette har medført dækningsbidrag på 41,68 %, 35,49 % og 40,46 %.

Bruttoavance for de påklagede indkomstår er af SKAT opgjort til 39,9 %, 33,4 % og 39,9 %.

Det er videre oplyst, at klageren har opgjort virksomhedsindkomsten efter reglerne i virksomhedsordningen. Der er for indkomståret 2009 beregnet et kapitalafkast på 73.337 kr. Kapitalafkastgrundlaget er negativt. Der er ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget for 2009 ikke medregnet virksomhedens gæld.

Der er for indkomståret 2010 opgjort en indkomst til virksomhedsbeskatning på 26.982 kr.

Klagerens revisor har lavet bogføringen og regnskabet, og klageren har samlet bilagene i en mappe til revisor. Der har ikke været ført ikke kassebeholdning eller benyttet kasseapparat. Næsten alle betalinger er sket kontant.

Salg af mad er benævnt i de fleste tilfælde ”arrangement” og anført med et beløb som eneste dokumentation for salget, da specifikationen af antal kuverter, indhold m.v. ikke fremgår af hverken faktura eller anden dokumentation. Ved bestilling af arrangementer er der udfyldt en ordreseddel, som bruges til styring af arrangementet og til at fastsætte aftalens indhold i forhold til kunden. Sedlen udleveres i kopi til kunden. På denne ordreseddel fremgår følgende oplysninger:

Ankomsttidspunkt, spisetidspunkt, dato, hvilket forsamlingshus, der er tale om
Antal kuverter
Velkomstdrink, forret, hovedret, dessert, kaffe, natmad
Drikkevarer, inkl. eller ej, fadøl, vin, vand
Borddækning og musik

Disse ordresedler er grundlaget for udskrivning af fakturaer, og klageren har oplyst, at disse alle er smidt væk.

Klageren har oplyst:

At han søger for alt omkring forsamlingshusene, men står ikke længere i køkkenet andet end i meget begrænset omfang.
Personalet får sodavand og mad betalt. Musikere får også betalt deres mad.
At han aflønner de to ansatte, som får løn med en fast månedlig løn svarende til 8 timer hver måned. Han har ikke kunnet forklare, hvordan differencen op til den faktiske arbejdstid blev afregnet, men har blot oplyst, at en person i SKAT har oplyst, at denne metode var i orden.
Langt størstedelen af klagerens omsætning er arrangementer, som består af tre retters menu til 250 kr. (forret, hovedret og dessert). Der kalkuleres med 50 kr. til forret, 150 kr. til hovedret og 50 kr. til dessert. Hvis hovedretten er fjerkræ, koster hovedretten mindre – typisk 75 kr.
Menuen kan fås som ad libitum arrangement til 500 kr., som foruden en tre retters menu også indeholder natmad, øl, vand, vin ad libitum og eventuelt en Bailey til kaffen. Fordelingen mellem ad libitum arrangementer og tre retters menuer med separat betaling for drikkevarer er formentlig nogenlunde ligelig fordelt.
Dessert er typisk is, kage, frugt eller en kombination heraf, som anrettes på en tallerken. Forret er typisk fisk, rejer og lakseroulade. Natmad er gerne pålægsbord eller pølser.
Der har været anvendt Tequila til velkomstdrink.
Der sælges også andre former for mad; blandt andet smørrebrød, småretter, buffet, kaffe med brød osv.
Der beregnes ved indkøb og kalkulation med ca. 250 gram kød pr. person (kuvert), og det svarer til faktisk forbrug. Der går ca. en flaske vin pr. mand i gennemsnit, og når der også er øl, så drikkes der tilsvarende mindre vin. Klagerens opfattelse er, at merprisen ved ad libitum arrangementer går nogenlunde lige op med betalingen af drikkevarer separat, når der kun bestilles arrangementer som tre retters menu.
Der afholdes et årligt velgørenhedsarrangement, hvor klageren bruger ca. 30 kg kød til gratis mad på plejehjemmet.

Ved indgåelse af aftale om et arrangement, skal der betales 500 kr. i depositum til klageren. I 2009 og 2010 er disse deposita først indtægtsført ved udgangen af året i et samlet beløb. I løbet af 2011 er der foretaget løbende indtægtsføring heraf.

Der er i 2010 indtægtsført et beløb på 49.790 kr. og et beløb på 24.473 kr. Klageren har vedrørende disse oplyst, at der ikke er dokumentation for, hvad det vedrører, men at det er diverse salg over tid, som er indtægtsført i to samlede beløb.

Det er vedrørende privatforbrug oplyst, at der ikke er opgjort et privatforbrug i regnskaberne, men der er en post med ”privat hævet”, som følger:

2008

2009

2010

2011

Privat hævet

-15.946

-939.458

-136.994

50.031

2008

2009

2010

2011

Privatforbrug opgjort af SKAT

-379.937

-41.354

-224.912

-54.463

Klageren bor alene.

Klagerens repræsentant har fremlagt en kapitalforklaring for indkomstårene 2007-2011 udarbejdet af klagerens revisor med et beregnet privatforbrug for de enkelte år for klageren. Heraf fremgår følgende:

Kapitalforklaring

2007

2008

2009

2010

2011

Formue primo, note 1

-889.913

-758.434

-642.146

-662.720

Skattepligtig indkomst efter AM, jf. årsopgørelse SKAT

74.291

34.466

-

14.885

Beregnet AM-bidrag, jf. årsopgørelse SKAT

21.031

240

3.003

5.099

Betalte skatter, jf. R75

-68.283

-11350

-3.272

-41.305

Overskydende skat, jf. R75

26.092

-

-

24.537

Ikke fradragsberettigede udgifter

-1.657

-1.002

-

-

Beskæftigelsesfradrag

10.516

128

1.596

2.709

Afskrivninger ejendom

-

62.988

-

-

Afskrivninger driftsmidler

-

-

-

10.508

Formue ultimo, note 1

758.434

642.146

662.720

612.029

Beregnet privatforbrug

-23.125

-23.819

-23.819

-23.819

Eget vareforbrug

-14.955

-16.154

-18.127

-26.132

Beregnet kontant privatforbrug

-107.569

-70.791

-53.045

-84.209

Note 1: Formue ultimo

2007

2008

2009

2010

2011

Ejendomsværdi

2.449.718

2.449.718

2.411.730

2.411.730

2.411.730

Indestående bank, jf. R75

-

102.533

200.820

23.758

44.537

Sælgerpantebrev

-1.700.000

-1.700.000

-1.800.000

-1.800.000

-1.800.000

Pantebrev, [finans1]

-489.981

-479.339

-

-

-

Pantebrev, [finans2]

-489.981

-479.610

-468.679

-452.029

-433.844

Pantebrev, [finans3]

-488.745

-477.178

-465.273

-447.163

-428.045

Pantebrev, [...]

-471.161

-454.453

-436.419

Banklån, jf. R75

-173.402

-110.431

-9.964

-892.391

-694.287

-602.527

-718.157

-642.221

Virksomheder øvrige

Driftsmidler

-

-

-

22.316

42.030

Varelager

21.250

19.500

18.000

21.500

21.500

Øvrige tilgodehavender

-

2.704

12.197

79.253

35.364

Anden gæld

-18.772

-36.351

-19.816

-17.632

-18.702

Ej registreret anslået depositum, bookinger

-50.000

-50.000

-50.000

-50.000

Formue ultimo

-889.913

-758.434

-642.146

-662.720

-612.029

Skatteankenævnets afgørelse

(...)

Det må lægges til grund,at virksomhedens regnskab for [virksomhed1] vedrørende indkomstårene 2009, 2010 og 2011 lider af sådanne mangler,at skattemyndighederne har været berettiget til at fastsætte [person2]s skattepligtige indkomst fra virksomheden, i de pågældende indkomstår, skønsmæssigt, jf.skattekontrollovens §5, stk. 3, jf. § 3, stk.4.

Nævnet er derfor ikke enig med repræsentanten i, at regnskabsgrundlaget ikke kan tilsidesættes.

Skønsmæssigansættelse

Skønsmæssige ansættelser skal være underbygget af beregninger eller andre konkrete opgørelser.

Den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse er foretaget med udgangspunkt i en beregning af omsætningen, ud fra bl.a. oplysninger om varekøb, salgspriser, kødforbrug,ansatte m.m.Dereriskønnettagethensyntilsvind,reduktionioplyste kuvertpriser,kødforbrugeteransattil50gramstørrepr.kuvert,endoplystaf[person2].Endeligerderikketilomsætningenmedregnetdiv.salg,hvorderharværetusikkerhedhvadderersolgt m.m.

Der er i klagen nedlagt påstand om, at de af SKAT opgjorte antal kuverter er for højt, at priserne pr. kuvert er ansat for højt, at der for alle varegrupper generelt er reduceret med for lavt svind, at den procentvise fordeling af tre retters menu og ad-libitum-arrangementeråbenbart

erforkert,atder ikkeharværetsærskiltsalgafspiritus,atsalgsprisforvinersatforhøjtm.m. ogendeligatdetefterforhøjelsenfremkomneomsætningerurimeligt.

Skatteankenævnet finder, at SKAT med rette har anvendt ovennævnte metode til beregning af den skønnede omsætning og at skønnet er udført på forsvarlig vis og på baggrund af de oplysninger, som SKAT var i besiddelseaf.

Udøvelseafetskønindebærerisagensnaturinddragelseafen rækkeukendtefaktorer.Skatteankenævnetfinder,atSKATharinddragetderelevantekendteogukendtefaktorerigrundlagetforskønnet.

Skatteankenævnet finder endvidere at den efter forhøjelsen fremkomne bruttoavance, på55 %,absolutikkeansesfor urealistisk.Dererveddennevurderinghensettilatbruttoavancenforrestauranterliggerpåmellem65og70 %ogdetmåformodes,hensettilat[person2]vedsinearrangementerkenderantalkuverterm.m.,at[person2]harmindresvindendrestauranterhvorantalsolgtekuverterikkekendespåforhånd.

Oplysningerom[person2]sprivatforbrugerudenrelevansfor denforeliggendeafgørelse,daansættelsenersketpåbaggrundafvareforbruget.Skatteankenævnetskaldogbemærke,atdetselvangivneprivatforbrugernegativ,ogdetfremkomneprivatforbrug,efterSKATsændringafdenskattepligtigeindkomst,efterSkatteankenævnetsvurdering,ikkekanansesfor urealistisk.

Skatteankenævnet stadfæster herefter SKAT ansættelse.

Virksomhedsskatteordningen

Deterenbetingelseforanvendelseafvirksomhedsordningen,atmanopfylderbogføringslovenskrav.Detfremgårafvirksomhedsskattelovens§2,stk.1.Dererikkevedvirksomhedsskattelovensketenforøgelseafregnskabskraveneforbogføringspligtige,mendeterafgørende, atderregnskabsmæssigtkanskeenadskillelse,eventueltskønsmæssigt,afvirksomhedensøkonomiogdenskattepligtigesprivateøkonomi.

Denomstændighed,atderikkeersketenadskillelseafvirksomhedensøkonomiog[person2]sprivateøkonomi,kanimidlertidikkeisigselvbegrunde,atvirksomhedsskatteordningenikkekananvendes,idetmanskalhensetilvirksomhedenskarakterog omfang.

Det bemærkesidenforbindelse,atderertaleomudeholdtomsætningafbetydeligstørrelse.[person2]sregnskabsmæssigeforholdgørsåledes,atdetmå konstateres,at[person2]efteromstændighederneikkeharopfyldtderegnskabsmæssigekrav,hvorfor [person2]ikkeansesforberettigettilatanvendevirksomhedsordningenfor indkomstårene2009,2010og2011.

SKATs ansættelsestadfæstes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at yderligere omsætning maksimalt ansættes til 170.000 kr., 155.000 kr. og 185.000 kr. for de påklagede indkomstår.

Klagerens repræsentant har anført følgende om klagerens virksomhed:

”SAGSFREMSTILLING:

[person2] ejer og driver virksomheden [virksomhed1] v/[person2], CVR-nr. [...1]. Aktiviteten i virksomheden består i drift af to forsamlingshuse beliggende på [adresse1] i [by2] og på [adresse2] i [by1].

Forsamlingshuset i [by1] ejes af [person2] og indeholder tillige privatbolig for [person2]. Forsamlingshuset i [by2] lejes.

Der findes køkken i begge forsamlingshuse, og der afholdes forskellige former for arrangementer i forsamlingshusene, herunder blandt andet bryllupper, barnedåb, fødselsdage og konfirmationer. Der leveres også mad ud af husene, særligt smørrebrød. Derudover har forsamlingshuset i [by1] været udlejet til en danseskole. I dag udlejes begge forsamlingshuse til en danseskole.

[person2] sørger selv for alt omkring forsamlingshusene, herunder booking og indkøb af mad- og drikkevarer m.v., men står dog ikke længere i køkkenet andet end i begrænset omfang. [person2] laver dog noget mad selv, og får i den forbindelse nogle gode råd og fif fra sin svigersøn, som er udlært kok.

[person2]s forsamlingshuse er de sidste beværtede forsamlingshuse i et større område, og [person2] anser det for vigtigt, at forsamlingshusene forbliver med at være beværtede. Da [person2] også rigtig godt kan lide at være beskæftiget med at drive forsamlingshusene, er det ikke afgørende for ham, om forsamlingshusene giver et større overskud. Det vigtigste for ham er blot, at driften af forsamlingshusene kan løbe rundt.

Begge forsamlingshuse udlejes næsten altid kun i weekenderne. Det sker kun meget sjældent, at forsamlingshusene udlejes på hverdage. I forsamlingshuset i [by2] kan der være op til 100 personer, mens der maksimalt kan være 80 personer i forsamlingshuset i [by1]. Selskaberne i [person2]s forsamlingshuse er som regel på omkring 40 personer.

Det er meget forskelligt, hvad folk har af ønsker til bespisningen og rammerne for et arrangement, og dermed også meget vekslende, hvilke former for arrangementer, der afholdes i [person2]s forsamlingshuse. Konceptet i [person2]s forsamlingshuse er - ligesom for de ubeværtede forsamlingshuse - at kunden selv kan vælge, hvilken mad og i hvilket omfang der skal serveres mad af forsamlingshuset. Forsamlingshusene bliver dog, når bortses fra danseskolen, kun udlejet i forbindelse med køb af mad.

Menupriserne ved de forskellige arrangementer i [person2]s forsamlingshuse er derfor også meget svingende.

Nogle kunder ønsker, at der serveres en sammenkogt ret til kr. 95, hvor folk selv kan medbringe drikkevarer. Dette er typisk tilfældet ved reunions. [person2] har i de senere år oplevet, at folk i stadig større grad ønsker, at forsamlingshuset leverer maden, mens kunden selv medbringer drikkevarer, som ofte er købt i Tyskland. Andre kunder ønsker, at forsamlingshuset serverer en tre retters menu, mens kunden så selv medbringer småkager og kransekage m.v. til kaffen. I tre retters menuen indgår også natmad.

De fleste af [person2]s tre retters menuer består af en forret, en hovedret og en dessert til en samlet pris på mellem kr. 195 og kr. 250. [person2] kalkulerer her med kr. 50 til forret, kr. 150 til hovedret og kr. 50 til dessert. Hvis hovedretten består af fjerkræ, kan hovedretten laves for kr. 75. Kuvertprisen for børn udgør dog kun det halve af kuvertprisen for voksne. Hvis en kunde ikke selv medbringer drikkevarer, betaler kunden for drikkevarer ud over kuvertprisen.

[person2] tilbyder også sine kunder et ad libitum-arrangement, som foruden en tre retters menu også består af natmad, fri øl, vand og vin, velkomstdrink og eventuelt en Baileys eller cognac til kaffen. I ad libitum-arrangementerne indgår også jukebox- og lokaleleje. Prisen for et ad libitum arrangement var i 2008 som udgangspunkt kr. 350, og er gradvist steget med cirka kr. 25 pr. år. I 2009 var kuvertprisen for et ad libitum-arrangement som udgangspunkt kr. 400. Kuvertprisen for børn udgør også for ad libitum-arrangementer det halve af kuvertprisen for voksne.

En forret i forsamlingshusene består typisk af tarteletter eller en fiskeanretning med rejer eller lakseroulade. Dessert er typisk is, kage, nøddekurve, frugt eller en kombination heraf. Natmad er som regel et pålægsbord eller pølser.

Det sker meget sjældent, at mad serveres af forsamlingshuset ved gæsternes borde. I begge forsamlingshuse forefindes køle- og varmeelementer, der kan holde mad kold eller varm. Ved næsten af alle arrangementer sættes køle- og varmeelementerne frem på et bord, hvorefter gæsterne selv kan hente maden. Det er som regel [person2] selv, der sætter maden frem, en af hans ansatte i køkkenet eller en medhjælper, som kunden selv har antaget.

Til at bistå sig med praktiske gøremål under og efter arrangementer i forsamlingshusene, såsom madlavning, servering, opvask m.v., har [person2] to ansatte, som hjælper til fast i otte timer pr. måned. For dette arbejde vederlægges de begge fast med kr. 850 pr. måned. De ansatte i køkkenet får mad og sodavand betalt under deres vagter, ligesom [person2] også selv får mad og drikke i den forbindelse. Derudover får eventuelle musikere også mad.

Når der skal indkøbes mad til et givent arrangement, beregner [person2] cirka 250-300 gram kød pr. person, hvilket som regel svarer til det faktiske forbrug. Ved særligt ad libitum­ arrangementerne er der dog ofte et større spild af særligt oksekød, lammekød og svinekød. Ved ad libitum-arrangementer forbruges typisk 4,2 kg lam, 3,6 kg gris og 8 kg oksekød til 40 kuverter, hvilket svarer til cirka 400 gram kød pr. person.

Indkøb af fadøl sker i fustager på 30 liter. Når [person2] skifter en fustage, går der minimum en liter fadøl til spilde på grund af udluftning. Spiritus indkøbes kun i form af Baileys og cognac samt lidt rom og kun til ad libitum-arrangementerne. [person2] sælger ikke spiritus ud over ved ad libitum-arrangementerne.”

”(...)Beregningerne i kapitalforklaringen er foretaget på baggrund af [person2]s R75 for de enkelte indkomstår, de oprindeligt indgivne selvangivelser samt årsregnskaberne indleveret af [person2].

Forskellene mellem de af revisor [person3] beregnede kontante privatforbrug og de af SKAT udarbejdede privatforbrugsberegninger beror særligt på, at SKAT for årene 2009 til 2011 har overset et privat pantebrev medtaget i [person2]s regnskaber. Dette pantebrev har ikke indgået i SKATs beregninger af [person2]s privatforbrug i de omhandlede indkomstår.

Herudover har SKAT tilsyneladende udvalgt enkelte poster i [person2]s regnskab og medtaget disse ved beregningen af privatforbruget, hvorimod andre poster fra regnskabet tilsyneladende er udeladte. I kapitalforklaringen vedlagt som bilag 6 er alle bevægelser af betydning for kapitalforklaringen medtaget.

I kapitalforklaringen er der taget udgangspunkt i de selvangivne skattepligtige indkomster, hvorimod SKAT ved sine privatforbrugsberegninger for enkelte af årene har baseret privatforbrugsberegningen på anslåede skattepligtige indkomster. Dette er efter vores opfattelse ikke på nogen måde en korrekt fremgangsmåde.

Endelig er der i den vedlagte kapitalforklaring foretaget en regulering for ændringer i ejendomsværdien af den af [person2] ejede ejendom. I SKATs privatforbrugsberegninger er der ikke foretaget en tilbageregulering af værdiændringen, hvilket medfører, at forskydninger i ejendomsværdien uberettiget påvirker det opgjorte privatforbrug. Dette uanset at værdiforskydningen ikke på nogen måde har haft en reel betydning for [person2]s privatforbrug i de enkelte år.

De foreliggende kapitalforklaringer viser et væsentligt mindre negativt privatforbrug, end det er tilfældet i SKATs beregninger. Imidlertid er der fortsat et negativt privatforbrug i de enkelte år, hvilket vi ikke har kunnet finde en forklaring på.

Baseret på de nu foreliggende kapitalforklaringer gøres det gældende, at den skønsmæssige forhøjelse af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2009-2011 maksimalt skal fastsættes til henholdsvis kr. 170.000, kr. 155.000 og kr. 185.000. Dette således, at privatforbruget for [person2] i hvert enkelt af årene fastsættes til cirka kr. 100.000. (...)”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Indkomstårene 2009 – 2010:

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Indkomstår 2011 og senere:

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Der er enighed om, at regnskabet kan tilsidesættes, hvilket Landsskatteretten kan tilslutte sig, idet der ikke ses at være ført løbende bogføring i overensstemmelse med ovennævnte regler.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse over indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Efter Landsskatterettens opfattelse har SKAT udøvet et detaljeret skøn over omsætningen i klagerens forsamlingshuse.

SKAT har ved skønnet taget udgangspunkt i en beregning af omsætningen, ud fra blandt andet oplysninger om varekøb, salgspriser, kødforbrug, ansatte m.m. Der er ved skønnet taget hensyn til svind, reduktion i oplyste kuvertpriser, ligesom kødforbruget er sat til 50 gram mere pr. kuvert end oplyst af klageren. Endelig er der ikke til omsætningen medregnet diverse salg, hvor der har været usikkerhed om, hvad der er solgt.

Videre har skatteankenævnet henset til, at den efter forhøjelsen fremkomne bruttoavance på 55 % ikke findes urealistisk. Der er herved henset til, at bruttoavancen for restauranter ligger på mellem 65 og 70 %.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til at være negativt med henholdsvis 41.354 kr., 224.912 og 54.463 kr. for de påklagede indkomstår. SKATs repræsentant har fremlagt en opgørelse af de kontante privatforbrug, der er negative med henholdsvis 70.791 kr., 53,045 kr. og 84.209 kr. Da den foretagne forhøjelse er begrundet i udeholdt omsætning, ses privatforbruget ikke at være relevant for udøvelsen af skønnet, og der ses ikke på baggrund af de opgjorte privatforbrug at være mulighed for at ændre det udøvede skøn.

Ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.

Virksomhedsordningen

Efter virksomhedslovens § 2, stk. 1, er det en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Regnskabet er tilsidesat blandt andet på grund af mangelfuld bogføring, ligesom det er statueret, at der har været udeholdt indtægter.

Virksomhedsordningen ses herefter ikke at kunne anvendes, og ansættelsen stadfæstes herefter på dette punkt.