Kendelse af 01-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

24.450 kr.

0 kr.

Indkomståret 2011

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

26.721 kr.

0 kr.

Indkomståret 2012

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

27.310 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev butiksvirksomhedi personligt regi. Ifølge SKAT blev virksomheden startet i 2004, og beskæftigede sig med salg af brugte varer.

Klageren modtog, ifølge SKATs oplysninger, folkepension ved siden af virksomheden. Folkepensionen udgjorde hvert år i perioden 2010-2012 i gennemsnit 152.265 kr. brutto.

Ifølge SKATs oplysninger, havde butikken ikke åbent om sommeren, da klageren i sommerperioden var i sommerhus. I den øvrige periode havde butikken i udgangspunktet åbent om eftermiddagen, men ofte blev der ikke solgt noget, eller der blev solgt for 5-10 kr.

Resultater m.v.

For indkomstårene 2010-2012 har klageren oplyst følgende regnskabstal:

2010:

Resultat

-24.450 kr.

Omsætning

2.674 kr.

2011:

Resultat

-26.721 kr.

Omsætning

1.381 kr.

2012:

Resultat

-27.310 kr.

Omsætning

1.383 kr.

Ifølge regnskaberne for årene 2010-2012 har klageren haft huslejeudgifter på mellem 25.935 kr. og 28.170 kr. årligt. Der er ikke angivet renteindtægter eller renteudgifter i regnskaberne for 2010-2012.

Ifølge SKAT har virksomheden givet følgende resultater i indkomstårene 2004-2009:

2004

-32.178 kr.

2005

-12.966 kr.

2006

-21.778 kr.

2007

-27.096 kr.

2008

-24.929 kr.

2009

-26.074 kr.

Budgetter

Klageren har ikke oplyst, om der blev udarbejdet budgetter for indkomstårene 2010-2012, eller i forbindelse med virksomhedens opstart.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på i alt 78.481 kr. for indkomstårene 2010-2012,idet klageren ikke drev erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Virksomhed kan skattemæssig deles op i

Erhvervsmæssig virksomhed
Ikke erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten ved selvstændig virksomhed. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke erhvervsmæssig virksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)
virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller forudsætter driften konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud
der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift
virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
ejeren har faglige forudsætninger for driften, og har virksomheden en naturlig sammenhæng med ejers øvrige indtægtsgivende erhverv
virksomhedens omfang og varighed er af en vis størrelse
driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
virksomhedens trods hidtidigt underskud kan sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig henseende kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, herunder om der er udsigt til, at der kan opnås en rimelig fortjeneste. I en situation, hvor virksomheden har givet betydelig underskud siden 2004, må det yderligere kræves, at der er sikkert grundlag, at virksomheden inden for en kortere årrækkes vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2010, 2011 og 2012.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Virksomheden har givet konstant underskud siden 2004 (rentabilitet).
De fratrukne skattemæssige underskud (før renter) har udgjort i alt 223.502 kr. for årene 2004 – 2012.
Du har udover din virksomhed sideløbende haft indtægter som lønmodtager (pension).

Det er stadig SKAT’s opfattelse, at der er tale om en ikke-erhvervsmæssig virksomhed blandt andet på grund af den beskedne omsætning, der har været i indkomstårene 2010, 2011 og 2012, der ikke kan dække en måneds husleje.

Her ud over er der lagt vægt på, at der heller ikke udsigt til, at der kan opnås et overskud eller resultat omkring kr. 0 fremadrettet.

Der er endvidere lagt vægt på den minimale tid, hvor butikken er åbent i årets løb.

Der vedlægges de foreløbige årsopgørelser som aftalt.

Der er ikke udsigt til, at virksomheden, ved den valgte driftsform, før eller siden kan blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på i alt 78.481 kr. for indkomstårene 2010-2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Jeg vil gerne klage over min nyansættelse i skat for årene 2010-2011- & 2012.

1. Det giver ingen mening at skat i disse år, har tilbagebetalt mig nogle penge, som skat så kræver tilbagebetalt igen.
2. Jeg har blot gjort, hvad jeg har anset for var min pligt, nemlig, at fremsende et regnskab for disse år dette har så afstedkommet at jeg har fået tilbagebetaling af skat, som jeg på intet tidspunkt har bedt om, men når jeg så har fået det, må jeg vil anse dem som mine.
3. Hvorfor har skat ikke allerede 2011 dengang bedt om at få pengene tilbage for året 2010, det ville da have givet bedre mening
4. Nu kræver skat tilbagebetaling for 3 år tilbage, hvilket gør det meget svære at forstå og ikke mindst honorere.
5. Og for at dette ikke er nok, så har jeg i fredags modtaget 3 breve fra skat, hvor man fremsender mig giroindbetalingskort på henholdsvis kr.3258,- 3370,- 3288, som alle forfalder til betaling den 20.jan.2014, dette udgør tilsammen kr.9894,- og sådan nogenlunde det beløb, som jeg får udbetalt i folkepension, og dette vil skat så have at jeg skal betale de første 3 måneder i året.
6. Når skat sender mig penge tilbage for disse år, så har de jo accepteret mine regnskaber og så kan de jo ikke med nogen rimelighed bede om at få dem igen.

Slutteligt vil jeg gerne have at ankenævnet kigger på sagen igen og fritager mig for tilbagebetaling af de penge, som jeg har fået.

Det giver jo ingen mening først at sende mig nogle penge og så så lang tid efter at kræve dem tilbage.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

SKAT er berettiget til at ændre ansættelsen af indkomstskatten med 3 års tilbagevirkende kraft, såfremt varsling herom sker inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, 1. pkt. Fordi SKAT har varslet ændringen den 30. oktober 2013, er SKAT berettiget til at ændre ansættelsen af indkomstskatten for indkomstårene 2010-2012.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse.

Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16.

I indkomstårene 2010-2012har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en rimelig driftsherreløn ved siden af.

Virksomhedens meget beskedne omsætning på i gennemsnit 1.813 kr. i indkomstårene 2010-2012 sammenholdt med virksomhedens negative driftsresultat på i gennemsnit 26.160 kr. i samme periode, gør, at virksomheden ikke har udsigt til at blive rentabel indenfor en kortere årrække. At virksomheden har været underskudsgivende hvert år siden opstarten i 2004, gør, at der ikke er tale om et forbigående underskud. Virksomheden er dermed ikke i stand til at give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn indenfor en kortere årrække.

Klageren er ikke fremkommet med oplysninger, der kan danne grundlag for et andet resultat.

Det faktum, at virksomheden alene holder åbent om eftermiddagen, og at butikken holder lukket i sommerperioden, gør, at virksomheden ikke har været drevet med den intensitet og seriøsitet, som kendetegner erhvervsmæssige virksomheder.

På baggrund af ovenstående har klageren ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.