Kendelse af 13-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Generelle oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS hed [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2009 og 2010. Der er ikke indberettet løn fra selskabet til klageren.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren købte selskabet i 2002. Herefter fungerede selskabet alene som holdingselskab, der ejede kapitalinteresser i andre virksomheder.

Repræsentanten har desuden oplyst, at selskabet i 2007 sideløbende som virksomhedsgren begyndte at tilbyde rådgivning og konsulentydelser inden for informationsteknologi.

I løbet af 2008 blev der forretningsudviklet yderligere og mere intensivt på aktiviteterne inden for informationsteknologi, og selskabet begyndte aktivt at tilbyde rådgivning og services inden for IT, kvalitetssikring og leanbaseret procesoptimering til primært den farmaceutiske industri. Derudover leverede selskabet 2D og 3D tegningsfremstillinger samt IT integrationer til kundevirksomhedernes produktionsstyringssystemer. Selskabet påbegyndte desuden investeringer i etablering af egentligt kontor og IT-infrastruktur (produktionsudstyr) etc.

I 2009 havde klageren et lønmodtagerjob som vicedirektør hos [Fond1], som er beliggende i [by1]. Hans løn i indkomståret udgjorde 1.099.051 kr. Ifølge R75 indberettede [Fond1] desuden rejse- og kørselsgodtgørelse med 24.984 kr.

Ifølge klagerens ansættelseskontrakt med [Fond1] blev udgifter til rejser efter regning og kørsel afregnet efter statens takster. Derudover betalte [Fond1] for fri telefon og mobiltelefon, et frit avisabonnement og fri internet opkobling mellem hjem og arbejde.

Det fremgår endvidere af ansættelseskontrakten, at klageren tiltrådte som vicedirektør i rådgivningsafdelingen den 15. august 2008. Han skulle forestå den daglige ledelse og sikre den fortsatte vækst.

Den normale arbejdstid var 37 timer om ugen ekskl. 1/2 times daglig frokost men under hensyntagen til stillingens og arbejdsopgavernes karakter, kunne der ikke påregnes nogen fast øvre arbejdstid. Jobbet indebar nogen rejseaktivitet i Danmark og i udlandet.

Ifølge ansættelseskontrakten ville en MBA blive finansieret. Den kunne påbegyndes i efteråret 2009. Det var en betingelse for finansieringen, at MBA'en kunne gennemføres uden tids- og/eller ressourcetab i forbindelse med varetagelsen af stillingen som vicedirektør.

Ved retsmødet i Landsskatteretten oplyste klagerens repræsentant, at klageren blev fritstillet af [Fond1] i december 2009. Han modtog dog fortsat løn.

I 2009 havde klageren også en indtægt fra [universitet1], [adresse1], [by2], og fra [universitet2] i [by3].

Klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, medregnede i indkomståret 2009 kun omsætning fra én kunde, som var beliggende i [by4]. Det fremgår således af selskabets kontokort, at der alene har været udstedt fakturaer til [virksomhed3].

[virksomhed1] ApS ejer desuden en del af anparterne/aktierne i selskaberne [virksomhed4] ApS (virksomhedsrådgivning) og [virksomhed5] A/S (computerprogrammering). Begge selskaber er beliggende på samme adresse i [by4]. Selskabets ejerandel i [virksomhed5] A/S udgjorde 5 % ifølge årsregnskabet for [virksomhed1] ApS.

Selskabets omsætning i 2008 udgjorde 788.000 kr. Ifølge regnskabet for [virksomhed1] ApS udgjorde selskabets bruttoresultat 234.927 kr. i 2009. Selskabet havde afholdt personaleudgifter med 6.772 kr. i indkomståret. Det fremgår også af regnskabet, at selskabet havde et tilgodehavende hos klageren på 175.171 kr. Selskabets egenkapital var negativ både i 2008 og 2009. I 2009 udgjorde egenkapitalen -295.274 kr.

Der fremgår følgende af revisionsprotokollatet:

"...

Resultatopgørelsen

...

Vi har ved vores revision konstateret, at selskabet har afholdt udgifter hvorpå det ikke har været muligt, at efterprøve relavansen for selskabet.

Vi har ved vores revision konstateret, at der ikke er påført deltager på restaurationsregninger.

Vi har ved vores revision konstateret, at selskabet ikke overholder bogføringslovens bestemmelser.

Balance

...

Vi har ved vores revision konstateret, at reglerne i ligningslovens § 9 og 9 B for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Det skyldtes blandt andet, at der ikke kan udbetales godtgørelse for kørsel i tog, ligesom udbetalingen vil være skattepligtig når der samtidigt opnås refusion i henhold til faktiske udgifter (tog-billetter). Det vil tilsvarende være et krav, at modtager er lønnede af arbejdsgiveren.

Selskabet har ydet lån til selskabsdeltager, hvilket er i strid med anpartsselskabslovens bestemmelser. Vi henstille, at lånet bliver indbetalt til selskabet.

..."

Fra selskabets opstart i 2006 og indtil 2011 har selskabets revisor taget en del forbehold i sine revisionspåtegninger i selskabets årsregnskaber. Revisor har bl.a. taget følgende forbehold:

"

Af revisionsforbeholdet i 2009 fremgår følgende:

"Forbehold

Selskabet har ydet lån til selskabsdeltager, det har ikke været muligt, at konstaterer lånet indfriet, hvorfor vi tager forbehold for værdiansættelsen af tilgodehavendet...

Det har ikke været muligt, at få bekræftet tilstedeværelsen af visse af selskabets anlægsaktiver hvorfor vi tager forbehold herfor.

På grund af selskabets registreringsrutiner har det ikke været muligt at foretage en kontrol af fuldstændigheden af selskabets forpligtelser, samt visse af selskabets udgifter. Vi tager derfor forbehold for fuldstændigheden af selskabets forpligtelser i sin helhed.

..."

Selskabet og klagerens familie flyttede ind på adressen [adresse2] i [by3] den 3. april 2009.

Ifølge klageren havde selskabet erhvervslokaler i ejendommens kælderetage. Der var egen indgang til lokalerne. Der foreligger ikke en lejekontrakt mellem klageren og [virksomhed1] ApS.

Efter SKATs gennemgang af materiale vedrørende [virksomhed1] ApS, blev det aftalt, at SKAT skulle komme på besigtigelse den 1. februar 2013.

Den 25. januar 2013 indgik klageren en aftale om leje af lokaler på adressen [adresse3], [by3], pr. 1. marts 2013. Det lejede areal udgjorde 35,2 m². Virksomheden blev flyttet ud i de nye lokaler i weekenden 26. - 27. januar 2013. Ifølge lejekontrakten påbegyndte lejen den 1. marts 2013.

SKAT besigtigede de gamle lokaler på klagerens bopæl den 1. februar 2013. Der fremgår bl.a. følgende af notat udfærdiget af SKATs medarbejdere:

"...

Ejendommen beliggende [adresse2] er lejet af [person1] der er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS.

Ejendommen er et enfamiliehus. Ejendommen har [person1] ??? lejet fra maj 2009.

Det er oplyst af [person1] på mødet, at selskabet frem til august 2012 anvendte et værelse i kælderen som kontor. I august 2012 flyttes kontoret op på husets første sal, da børnene skulle have hver sit værelse. Det tidligere kontor i kælderen anvendes nu som datterens værelse.

Det er oplyst af [person1], at der er udarbejdet særskilt forsikring på selskabets aktiver...

Det er oplyst, at der ikke foreligger nogen lejekontrakt mellem selskabet [virksomhed1] ApS og hovedanpartshaveren vedrørende kontor i hjemmet...

Der er udarbejdet en "skitse" af kælderlokalet over hvor de forskellige aktiver har været placeret og det samme på 1 sal.

Huset er et meget åbent hus næsten uden døre. Der er åben adgang mellem de forskellige etager. Ved kælder indgangen er monteret et firmaskilt.

[person1] er ene ansat i selskabet frem til november 2012.

Der arbejdes med programmering inden for lægemiddel branchen. Arbejder en del på sjælland.

Der er indgået en stor kontrakt med [virksomhed6]...

I forbindelse med arbejde på sjælland overnattes på hoteller.

Hovedanpartshaver er forelagt de enkelte bilag og har erkendt at der i flere tilfælde er tale om privat anvendelse. Dette er noteret på bilagene.

... Tillægspladserne står på [adresse2] og anvendes ikke erhvervsmæssigt.

Bilag B409 Kontorstole 2 stk. [...] sort læder var en forkert levering beløbet udgør ekskl. moms 32.330 kr. Den rigtige levering foreligger på bilag 984...[person1] vidste ikke om han havde modtaget en kreditnota..."

Da mange af møblerne var flyttet ved SKATs besigtigelse den 1. februar 2013, besigtigede SKAT også den nye adresse for at se møblerne.

Rejse- og befordringsgodtgørelse

Faktiske oplysninger

Klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, har fratrukket 104.380 kr. som udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Klageren har fremlagt "Time sheet" som dokumentation for kørslen. Der fremgår f.eks. heraf:

"Time Sheet [virksomhed3]

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af udbetalt rejse- og kørselsgodtgørelse med 104.380 kr.

"Der foreligger dog ikke dokumentation for hvad kørselsgodtgørelsen dækker samt hvordan kørselsgodtgørelsen er opgjort /beregnet. Dermed er reglerne og pligterne for at kunne udbetale skattefrie godtgørelser ikke opfyldt. Konsekvensen heraf er, at udbetalte beløb bliver skattepligtige for modtageren.

Endvidere er det en forudsætning for, at udbetale skattefrie godtgørelser, at der er tale om rejser/kørsel for et indtægtsgivende arbejdssted. Da du som direktør og hovedaktionær i selskabet ikke har modtaget løn fra selskabet, kan du heller ikke modtage skattefrie godtgørelser."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes med 104.380 kr. Subsidiært, at klagerens skatteansættelse nedsættes med et skønsmæssigt fastsat lavere beløb. Mere subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om et befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C for kørsel til virksomhedens kunder på Sjælland. Den nærmere talmæssige opgørelse overlades til SKAT.

Repræsentanten har anført følgende:

"Det er uomtvistet, at [person1] i høj grad har brugt sin egen bil til kørsel til Selskabets kunder, der væsentligst er beliggende på Sjælland og ofte frem og tilbage flere gange om ugen.

SKAT har i sin afgørelse forhøjet [person1]´s personlige indkomstopgørelse med beløbet på 104.380 kr., som Selskabet har udbetalt til ham som skattefri befordringsgodtgørelse, jf. reglerne i ligningslovens § 9 B.

...

For det første gøres det gældende, at [person1] faktisk har modtaget løn fra Selskabet i 2009; SKAT har selv i forbindelse med sagsbehandlingen anerkendt, at den "pæne arbejdsindsats" som [person1] uomtvisteligt må have lagt i Selskabets virksomhed i 2009 bevirker, at de forhøjelser som SKAT har foretaget af en række poster afholdt af Selskabet må anses for løn til [person1].

I den forbindelse gøres også opmærksom på, at [person1] i henhold til ansættelseskontrakten fra 2002 mellem ham selv og Selskabet også var berettiget til løn for den indsats han lagde for Selskabet, jf. herved bilag 3, s. 3.

[person1] har således modtaget løn fra Selskabet - dette har blot ikke været i form af kontantløn men har været i form af Selskabets betaling af [person1]´s private udgifter, naturalier m.v. Men dette er ligeså skattepligtigt og ligeså indtægtsgivende som almindelig kontant aflønning ville have været. Denne begrundelse kan således ikke afskære [person1] fra at modtage skattefri befordringsgodtgørelse fra Selskabet for kørslen til [virksomhed6] A/S, [virksomhed7] etc. idet der faktisk har været tale om kørsel foretaget af [person1] i forbindelse med et indtægtsgivende arbejde.

For det andet gøres det gældende, at der ikke er tale om, at [person1] har fået dækket de samme udgifter efter regning som han har fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for.

SKAT konkluderer ellers i sin afgørelse, at Selskabet har foretaget fradrag for de faktiske udgifter i forbindelse med de ansattes rejser og at Selskabet har foretaget fradrag for udbetalt skattefri godtgørelse til de ansatte - for de samme udgifter. Selskabet skulle altså have taget fradrag to gange for den samme udgift. I forlængelse heraf påstår SKAT også, at de ansatte ([person1]) har modtaget skattefri godtgørelser for udgifter, som [person1] ikke har afholdt (fordi Selskabet allerede har dækket dem efter regning).

SKAT har ikke henvist til bilag, der dokumenter et sådant dobbeltfradrag eller en sådan uretmæssig godtgørelse til [person1] for udgifter, der allerede er dækket på anden vis.

SKATs udsagn om, at der er foretaget dobbeltfradrag hviler tilsyneladende alene på en konstatering af, at det fremgår af den oprindelige ansættelseskontrakt mellem [person1] og Selskabet, at det var meningen, at [person1] skulle have dækket sine rejseudgifter efter regning.

Det er imidlertid ligegyldigt, at den oprindelige ansættelsesaftale mellem [person1] og Selskabet fra 2002 siger, at der skal ske dækning af rejseudgifter efter regning, hvis dette faktisk ikke er sket.

Dernæst og nok så væsentligt må der skelnes mellem rejseudgifter (hvorved sædvanligvis forstås udgifter til overnatning, eksterne transportomkostninger (fly, tog, taxa etc.) og måltider uden for hjemmet på rejse etc.) og så udgifter til transport i form af kørsel i egen bil i arbejdsgivers interesse.

Det har SKAT imidlertid tilsyneladende ikke gjort.

De rejseudgifter som i øvrigt er trukket fra i Selskabet som faktiske udgifter, er alene udgifter til bropassage, færge, overnatning, spisning ude etc. - altså konkrete udgifter baseret på eksterne udgiftsbilag som typisk i de fleste danske ansættelsesforhold afholdes af arbejdsgiveren ved at medarbejderen lægger ud og derefter får udgifterne refunderet af arbejdsgiveren på grundlag af udlevering af de originale bilag til arbejdsgiveren. Dette er ofte den administrativt mest enkle metode, der sikrer præcis dækning med de nøjagtige udgifter - hverken mere eller mindre.

Der er ikke på baggrund af eksterne bilag fratrukket udgifter vedrørende selve kørslen til Selskabets kunder.

Selskabet har derfor ikke betalt to gange for de samme transportudgifter.

Man er nødt til at skille de to udgiftstyper der er forbundet med kørsel henholdsvis rejser ad.

Endelig forekommer SKATs afgørelse som en meget rigid - og unødig hård - afgørelse. I indkomståret 2009 er der en betydelig omsætning i Selskabet som betaling for de ydelser [person1] har leveret på Selskabets vegne til [virksomhed6], [virksomhed7] etc. - kunder, der i alt overvejende grad er beliggende på Sjælland. [person1] bor i [by3].

Det må være indlysende, at når [person1] skal køre til [by4] eller [by5] - ofte flere gange om ugen - for at kunne løse forskellige opgaver for kunden, vil der blive kørt mange kilometer i [person1]s bil. Disse kilometre er alle uden undtagelse foretaget i Selskabets erhvervsmæssige interesse, for at Selskabet har kunnet generere en betydelig indkomst på baggrund af [person1]s arbejdsindsats i Selskabets interesse.

Der kan som dokumentation for, at kørslerne faktisk er blevet foretaget henvises til bilag 2, Selskabets timesags-styrings system for 2009 og 2010. I dette bilag angives reelt også hovedparten af de oplysninger, som SKAT kræver som dokumentation for, at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse efter reglerne i LL § 9 B.

Bilaget viser således bl.a. tydeligt arbejds- og kørselsdatoer, hvorfra der er kørt ([person1]'s og Selskabets adresse i [by3]), CPR-nr. på medarbejder, formålet med kørslen samt hvortil der er kørt, nemlig adressen på kundens lokation, (f.eks. [virksomhed6] A/S, [adresse5], [by5]), samt antallet af kørte kilometer.

Som det også fremgår af bilag 2, er der arbejdsdatoer hvor der ikke samtidig er angivet noget kilometertal for kørsel. Dette skyldes, at der disse dage rent faktisk ikke har været foretaget kørsel, der skulle dækkes som skattefri befordringsgodtgørelse enten fordi [person1] allerede har været på lokationen (f.eks. er kørt dertil dagen før) eller fordi [person1] konkret har taget toget, hvilket er sket enkelte gange. Dette forhold dokumenterer også, at der faktisk har været ført kontrol med kørslerne og -udbetalingerne.

SKAT er så vidt ses også enig i, at de betydelige indtægter, der er konstateret i Selskabet ikke var blevet realiseret, hvis ikke [person1] havde lagt arbejdsindsatsen og havde afholdt udgifterne til kørsel i egen bil til kundernes adresser. SKAT vælger alligevel med henvisning til rene formalitetskrav i forhold til hvordan den underliggende dokumentation for kørslerne skal se ud, at disse udgifter skal afholdes af [person1] personligt.

Selvom de skattemæssige krav til bilagskontrol og udformningen af udgiftsbilag, kørselsopgørelser etc. af gode grunde skal være strenge, ses der ikke at være behov for eller rimelighed i, at kravene til den ideelle faktura og det ideelle regnskabsbilag skal anses som et fuldstændigt ufravigeligt krav som SKAT har gjort i denne sag.

Den som bilag 2 fremlagte dokumentation må endvidere anses for at opfylde de krav som SKAT stiller for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, jf. LL § 9 B.

Selv hvis man måtte mene, at den som bilag 2 fremlagte dokumentation ikke opfylder alle formalitetskrav, anses der sædvanligvis at være plads til en vis portion rimelighed og sund fornuft i skattemyndighedernes afgørelser. Der er mulighed for inden for rammerne af lovgivning og praksis, at myndighederne kan foretage et rimeligt skøn og tillade fradrag for udgifter som med meget høj grad af sandsynlighed er afholdt som erhvervsmæssige udgifter, jf. SL § 6, uanset at der ikke foreligger fuldstændige, perfekte bilag.

Et sådant skøn ud fra ret og rimeligheds betragtninger bør også under alle omstændigheder kunne anvendes i den foreliggende sag og Landsskatteretten bør således i overensstemmelse med den subsidiære påstand skønsmæssigt kunne fastsætte en passende andel af den udbetalte befordringsgodtgørelse fra Selskabet som kan anses for medgået til kørsel i egen bil i arbejdsgiverens interesse og som sådan skattefri efter ligningslovens § 9 B.

Hvis [person1] hverken helt eller skønsmæssigt kan anses for berettiget til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver, Selskabet, i forbindelse med den kørsel [person1] har foretaget til Selskabets kunder, så er [person1] berettiget til at få opgjort et ligningsmæssigt almindeligt befordringsfradrag efter LL § 9 C for kørslen til Selskabets kunders forskellige lokationer. Denne påstand blev også gjort gældende under sagens behandling for SKAT, men SKAT har ikke forholdt sig til dette overhovedet."

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

"Vedr. lønnen: Ifølge Skats vurdering er der ikke givet løn for hovedanpartshaverens udførelse af arbejde i selskabet. At Skat har anerkendt, at forhøjelserne af driftsudgifterne, skattemæssigt kan blive betragtet som løn fra selskabet, i stedet for at beskatte beløbene som maskeret udbytte og/eller opskrivning af aktionærlån er ikke, at sidestille med et ansættelsesforhold med løn for udført arbejde, som i så fald, skulle have været indberettet til Skat efter reglerne om arbejdsgiverpligter i kildeskatteloven.

Endvidere fremgår det af TFS 2011, 733 (vedlagt i kopi), at det er forholdene omkring ansættelsesforholdet for tidspunktet (2009) der er afgørende for om man kan anses for lønmodtager på udbetalingstidspunktet.

Det er derfor uden betydning, at Skat i 2013 har accepteret, at private udgifter, som er fratrukket i selskabet og anset for maskeret udlodning, i stedet, rent skattemæssigt kan betragtes som en lønindtægt.

Kontrollen med kørslen og udbetalingen er ikke acceptabel. For at få udbetalt skattefrie kørselsgodtgørelser er der meget stramme krav til de regler / pligter som skal være opfyldt, for at udbetalingen kan godkendes som skattefri. Når der tillige er tale om en hovedanpartshaver som har interessefællesskab med selskabet, er kravene yderlig skærpet. Se TFS 2011, 153 (vedlagt i kopi)

Skattefri befordringsgodtgørelse:

Ansatte kan få dækket udgifter til kørsel i egen bil når de kører i arbejdsgiverens tjeneste. Godtgørelsen kan udbetales skattefrit, hvis arbejdsgiver fører kontrol med antallet af erhvervsmæssige kilometer.

Erhvervsmæssig kørsel efter LL § 9 B er;

• kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden de forudgående 12 måneder,

• kørsel mellem arbejdspladser og

• kørsel inden for samme arbejdsplads

For at sikre, at der føres kontrol med antallet af erhvervsmæssige kørte kilometer i den ansattes egen bil, skal der af et bogføringsbilag oplyses følgende:

• Modtagerens navn, adresse og CPR-nr

• Kørslens erhvervsmæssige formål

• Dato for kørslen

• Kørslens mål og eventuelle delmål

• Angivelse af antal kørte kilometer

• De anvendte satser

• Beregning af befordringsgodtgørelsen

Konsekvensen ved, at selskabet ikke fører den nødvendige kontrol af de erhvervsmæssige kørte kilometer, er at godtgørelsen bliver skattepligtig for den ansatte.

Der er indberetningspligt vedrørende udbetalte kørselsgodtgørelser - uanset om beløbet er skattefrit for modtageren. Den endelige opgørelse og afregning af den skattefri kørselsgodtgørelse skal være foretaget ved udgangen af den måned, som følger efter den måned, hvor kørslen har fundet sted.

Der kan kun udbetales skattefri godtgørelse, hvis der er tale om erhvervsmæssig kørsel efter LL § 9.B - meget af den kørsel som hovedanpartshaveren foretager synes mere, at være kørsel mellem hjem og arbejdssted, efter LL § 9.C.

Dertil kommer, at der ikke er ført et fyldestgørende kørselsregnskab (kørebog), og der er ikke indsendt en opgørelse af hvordan befordringsgodtgørelsen er beregnet og hvilke satser der er anvendt.

Endvidere bemærkes, at selskabets revisor i samtlige af sine revisionspåtegninger har oplyst, at selskabet ikke opfylder reglerne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Det fremsendte bilag 2 (kalender), som selskabet mener, oplyser de fleste af de krav, som Skat stiller for, at kunne udbetale skattefri befordringsgodtgørelse, lever ikke op til de krav, som Skat stiller. Der skal føres et kørselsregnskab, som angiver fordelingen mellem erhvervsmæssig kørsel og privat kørsel, herunder oplysninger om kilometertællerens udvisende ved start og slut, tillige med oplysninger om samtlige af de erhvervsmæssige adresser, hver dag.

Endvidere synes det indsendte bilag 2, ikke at være særlig troværdigt, med hensyn til den omhu der er lagt i registreringerne. Skat har f.eks gjort følgende observationer til bilag 2:

Januar:

Den 14/1 er der angivet antal kørte kilometer på 224 km, men ifølge rejsekontoen (4040) er der kørt tog den dag.

Februar:

Den 3/2 er der angivet antal kørte kilometer på henholdsvis 240 km og den 4/2 på 310 km. Men ifølge rejsekontoen (4040) er der kørt i tog både den 3/2 og den 4/2. Endvidere er der overnattet på hotel [hotel1] på Sjælland fra den 3/2 til den 4/2.

Marts:

Den 10/3, 11/3, 12/3 og 13/3 er der alle dage angivet et ret stort kilometer antal, men på rejsekontoen (4040) ligger der en regning fra Hotel [hotel1] på Sjælland.

Den 17/3 er der angivet antal kørte kilometer på 240 km, men ifølge rejsekontoen (4040) er der kørt tog den dag.

Den 22- 26/3 er der angivet antal kørte kilometer på i alt 824 km., men i rejsebilagene på rejsekontoen (4040) ligger der et bilag på overnatning på Sjælland.

April:

Den 20/4 er der angivet 177 km, men ifølge rejsekontoen (4040) er der kørt i tog den dag.

Maj

Den 1/5 er der angivet en kørsel på 317 km, men ifølge rejsekontoen (4040) er der kørt i tog den dag.

Den 3/5 er der angivet en kørsel på 317 km, men ifølge rejsekontoen (4040) er der kørt i tog den dag.

Den 15/5 er der angivet 186 km, men ifølge rejsekontoen (4040) er der kørt i tog den dag.. Den 26/5 og den 28/5 er der angivet 193 km begge dage, men ifølge rejsebilagene på rejsekontoen (4040) er hovedanpartshaveren i Tjekkiet fra den 26/5 til den 29/5

Juni:

perioden 15/6 - 19/6 er der ikke anført arbejde, men ifølge rejsebilagene på rejsekontoen (4040) er der overnattet på [hotel1] i den periode og derudover er der den 17/6 købt en passager-enkeltbillet + buffet på [...]

Juli:

Den 2/7 er der angivet 121 km, men ifølge rejsekontoen (4040) er der kørt i tog.

Den 1 er der angivet 224 km, men ifølge rejsekontoen (4040) er der kørt i tog.

August:

Den 1/8, der er angivet arbejde og 240 kørte km på en lørdag, men samtidig ligger der et restaurant bilag fra [Spanien], forsøgt fratrukket under repræsentationsudgifter

Den 2/8 og 3/8 er der angivet arbejde på en søndag samt antal kørte km på henholdsvis 240 og 317 km, men hvornår kom han hjem fra [Spanien]?.

Den 12/8 og 13/8 er der angivet arbejde og antal kørte km på henholdsvis 224 og 224 km, men ifølge rejsebilagene på rejsekontoen (4040) er der betalt for et ophold på [hotel1] fra den 11/8 - 14/8.

Den 24-26/8 er der angivet kørte i alt 448 km, men der ligger også et rejsebilag med overnatning på [hotel1] i de dage.

Den 27/8 er der angivet 224 kørte km - formentlig til sjælland, men samtidig er der under repræsentationsudgifter fratrukket et restaurantbilag, som repræsentationsudgift med Else fra [virksomhed6] kl. 14.27 i [by3] - hvorfor er det ikke holdt på Sjælland, hvor [virksomhed6] ligger?

September:

Den 1/9 og 2/9 er der angivet henholdsvis 325 og 240 kørte km, men ifølge rejsebilagene på rejsekontoen (4040) er der betalt for et ophold på [hotel1].

Den 4/9 er der angivet kørte km, men ifølge rejsekontoen (4040) er der kørt i tog den dag.

Den 8/9 og 1 er der angivet 240 kørte km, men ifølge rejsebilagene på rejsekontoen (4040) er der overnattet på [hotel1] i den periode.

Oktober:

Den 25/10 er der angivet 661 kørte km, men i følge rejsebilagene på rejsekontoen (4040) er der overnattet på hotel [by6] i [by5].

Den 31/10 er der angivet 673 kørte km, men ifølge rejsebilagene på rejsekontoen (4040) er hovedanpartshaveren i [USA] i perioden 30/10 - 4/11, til et Maratonløb.

November:

I perioden mellem den 1/11 til den 4/11 er der hver dag angivet kørte km, i alt 1.009 km, men ifølge rejsebilagene på rejsekontoen (4040) er hovedanpartshaveren i [USA] i perioden 30/10 - 4/11, til et Maratonløb

Endvidere bemærkes, at der er flere dage hvor der ifølge rejsedagene på rejsekontoen (4040) er kørt i tog mellem [by3] og Sjælland, evt. også overnattet på Sjælland, men der er ikke noteret arbejde på kalenderen.

Derudover er der angivet arbejde og kørte km på rigtige mange weekenddage og helligdage. Tillige med, at der ofte kun er angivet f.eks 2 timers arbejde og en masse kørte km - det virker ikke særlig rationelt. Se f.eks 15/4, 20/4, 1//5, 3/5, 1, 6/5, 15/520/5, 21/5, 1/6, 3/6, 5/6, 13/6, 20/3, 21/6, 28/3, 12/7, 13/7, 13/8, 25/8, 26/8, 27/8, 1/9, 1/10, 2/10, 10/10,

Vedrørende ll 9.C og dobbelt fradrag for samme ydelser.

Med hensyn til advokatens påstand om, at der så i stedet skal gives fradrag efter ll § 9.C for

befordring kan oplyses, at hovedanpartshaveren allerede har fratrukket et befordringsfradrag på kr.

132.004 for indkomståret 2009 på selvangivelsen.

For indkomståret 2008 blev befordringsfradraget, fratrukket på hovedanpartshaverens selvangivelse, nedsat fra 88.208 kr. til 40.287 kr. (kopi af agter vedlagt).

For indkomståret 2010 blev befordringsfradraget, fratrukket på hovedanpartshaverens selvangivelse, nedsat fra 112.691 kr. til 15.719 kr. (kopi af agter vedlagt)

Endvidere kræves det af ll § 9.C, at det er kørsel til en indtægtsgivende arbejdsplads og da der ikke er modtaget løn fra selskabet kan fradrag ikke anerkendes. (Se TFS 2011,733 vedlagt i kopi). Dernæst har hovedanpartshaveren et lønmodtager job på Sjælland og selskabets kunder ligger også på Sjælland. Hvordan kan han dokumentere, på behørig vis, hvornår han er på Sjælland for sit lønmodtager job og hvornår han er på Sjælland, på vegne af selskabet."

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

"...

Ad. Konto 4760 Kørselsgodtgørelse (både 2009 og 2010)

•[person1] havde en ansættelseskontrakt med Selskabet med ret til vederlag for det arbejde han udførte for Selskabet og [person1] udførte rent faktisk også arbejde for Selskabet som berettigede ham til et vederlag.

Det er uden betydning for bedømmelsen af, om en person er lønmodtager eller ej, om den løn/vederlag man får som lønmodtager udmøntes i kontantløn eller i form af goder og betaling af private udgifter. Begge dele er lige tilladt og beskattes som udgangspunkt på nøjagtig samme måde og kvalificerer da også såvel ansættelsesretligt som skatteretligt som arbejdsvederlag.

[person1] var således såvel ansættelsesretligt som skatteretligt lønmodtager i Selskabet. SKAT kan således ikke afskære bedømmelsen af, om [person1] har kunnet få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for de erhvervsmæssigt kørte kilometre han har kørt på Selskabets vegne allerede med henvisning til, at [person1] ikke har kunnet anses for lønmodtager i forhold til Selskabet fordi han ikke har fået sin løn (arbejdsvederlag) i kontanter.

•SKAT inddrager i sin udtalelse til LSR en række nye argumenter og omtaler så vidt vi kan udlede af SKATs tekst s. 18 nederst, det udførlige timesags-styrings-løsning som vi har fremlagt med klagen som bilag 2, som en "kalender".

Bilag 2 er ikke en kalender. Som beskrevet i klagen til LSR, har timesags-styrings-løsningen, der er et oprindeligt - og ikke et efterproduceret dokument - været anvendt i Selskabet som dokumentation over for [virksomhed6] A/S og [virksomhed3] ApS for det arbejde Selskabet har udført og den erhvervsmæssige kørsel, der er foretaget.

•[person1] har ikke modtaget kørselsgodtgørelse flere gange for de samme kørte kilometre og [person1] har heller ikke fået ligningsmæssigt fradrag for de samme kørte kilometre som han har modtaget kørselsgodtgørelse for.

•Det forhold, at revisor i sine revisionspåtegninger har oplyst, at selskabet ikke opfylder reglerne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse dækker alene over, at Selskabet ikke har opfyldt nogle af de mindre væsentlige af de administrative krav, der stilles i forhold til kørselsgodtgørelse, som f.eks., at der ikke er sket afregning ved udgangen af den måned, som følger efter den måned, hvor kørslen har fundet sted og at det ikke fremgår eksplicit af dokumentet, hvor stor befordringssatsen er.

Vi har allerede i klagen redegjort for, at langt de fleste og alle de væsentligste af de krav, der administrativt stilles for, at der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt i forbindelse med den udarbejdelse af timesags-styrings-løsningen, der har været anvendt og løbende i sin tid indgivet til [virksomhed3] ApS (og dermed til [virksomhed6] A/S).

Bilag 2 viser således bl.a. tydeligt de væsentligste oplysninger, som der skatteretligt ønskes, således:

oarbejds- og kørselsdatoer,

ohvorfra der er kørt,

oCPR-nr. på medarbejder ([person1]),

oformålet med kørslen,

ohvortil der er kørt, (f.eks. [virksomhed6] A/S, [adresse5], [by5],

oantallet af kørte kilometer.

I forhold til de mindre betydningsfulde oplysninger, der efter forskrifterne mangler, som oplysningen om størrelsen af kilometergodtgørelsen pr. kilometer, følger dette direkte af de årlige bekendtgørelser, som udstedes af Skatteministeriet. At der mangler oplysninger af den karakter i det oprindelige bilagsmateriale, der har ligget til grund for udbetaling af kørselsgodtgørelse til [person1], bør ikke i sig selv være tilstrækkeligt til ikke at godkende materialet som tilstrækkelig dokumentation.

•SKAT gør meget ud af i udtalelsen, at der er registreret kørte kilometre på weekender, helligdage og i ferieperioder og at der er registreret kørsel på dage, hvor der også har været foretaget kørsel med tog og dage, hvor der også har været overnatning på Sjælland.

Dette er korrekt men dette er ikke udtryk for, at den kørsel i egen bil, der er opgivet og udbetalt godtgørelse for, ikke har været foretaget.

[person1] pendler meget (mellem 35.000 - 40.000 km om året) og som det nærmere er redegjort for i klagen til LSR, er det evident, at Selskabet ikke ville have kunnet generere den betydelige omsætning det har gjort ved at servicere Selskabets kunder på Sjælland, uden at [person1] havde foretaget kørslen til kundernes lokaliteter.

Der har været lange arbejdsdage, hvor [person1] har ladet bilen stå og taget toget på arbejde og retur - for så at tage bilen igen efterfølgende for at køre på arbejde et andet sted. Det er ikke unaturligt eller usædvanligt, specielt ikke når man bor i [by3] og primært arbejder på Sjælland. I den forbindelse skal man også huske, at [person1] sagtens kan have været både på [virksomhed6] A/S' afdeling i [by4] og afdelingen i [by5] den samme dag og han kan godt have overnattet på Hotel [hotel1] efter at have tilbagelagt 224 km og derefter køre til [by3] og tilbage næste dag igen for også at kunne få den familiemæssige balance til at hænge sammen samtidig med, at han passer sit arbejde.

Der arbejdes også på weekender, helligdage og i ferier - dette forekommer relativt ofte i forbindelse med det arbejde som [person1] udfører på vegne af Selskabet for kunderne, og har en naturlig forretningsmæssig begrundelse. Den fejlfinding, implementering af nye IT-elementer og test af IT-systemer som [person1] gennemfører hos f.eks. [virksomhed6] A/S skal således ofte hvis det er muligt foregå i forbindelse med, at fabriksafdelingerne alligevel nedlukker, så det arbejde [person1] udfører, forstyrrer [virksomhed6] A/S' egen produktion mindst muligt.

Det er således heller ikke usædvanligt, at [person1] har måttet arbejde på ferieafrejsedage til sidste minut inden afrejse og tilsvarende på feriehjemkomstdage. De registreringer som SKAT umiddelbart synes ser mærkelige ud, er således reelle. Forholdene afspejler blot livets realiteter i det private erhvervsliv.

Det som bilag 2 fremlagte timesags-registreringssystem har dannet grundlag for det månedlige faktureringsgrundlag til [virksomhed3] ApS, der som beskrevet i klagen til LSR var mellemled i forhold til arbejdet for [virksomhed6] A/S i de første år af Selskabets virksomheds levetid.

[virksomhed3] ApS gik konkurs i 2010 og advokat [person2], [virksomhed8] har været kurator på [virksomhed3] ApS, jf. vedhæftet kopi af cirkulæreskrivelse i konkursboet fra advokat [person2]. Der er således andre end Selskabet selv, der de facto har kontrolleret de afregninger og opgørelser over kørsel som [person1] har foretaget på Selskabets vegne."

Derudover har repræsentanten oplyst følgende:

"Kørslen er baseret på specificeret time-sags styring skema fra jf. de i forbindelse med klagen fremlagte månedsrapporter der dækker begge indkomstår (januar 2009 - december 2010), fremlagt som Bilag 2 i sagen.

Bilaget viser således bl.a. tydeligt eksakte arbejds- og kørselsdatoer, præcis hvorfra der er kørt ([person1]s og [virksomhed9]'s adresse i [by3]), CPR-nr. på Selskabets medarbejder ([person1] ([person1])), det erhvervsmæssige formål med kørslen samt hvortil der er kørt, nemlig adressen på kundens lokation (f.eks. [virksomhed6] A/S, [adresse5], [by5]), samt eksakt antallet af erhvervsmæssigt kørte kilometer per dag.

Befordringsgodtgørelserne er opkrævet hos slutkunden af [virksomhed9] og udbetalt til [person1] med den kilometer-takst, der hvert år fastsættes af Skatterådet i henhold til bekendtgørelse med hjemmel i ligningslovens § 9 B, stk. 4 (tidligere stk. 3) for medarbejderens kørsel i egen bil i arbejdsgiverens interesse. For både 2009 og 2010 var satsen således 3,56 kr., jf. henholdsvis BEK 1428/2008 og BEK 1088/2009.

De 3,56 kr. per kilometer fremgår eksplicit af de fakturaer, der er udstedt til henholdsvis [virksomhed3] A/S og [virksomhed6] A/S i 2009 og 2010, hvor kilometertallet fra Bilag 2 er overført til og ganget med Skatterådets sats på 3,56 kr., hvilket fremgår af fakturaerne til slutkunden.

Der fremlægges som nye bilag i den forbindelse komplet kopi af de fakturaer som [virksomhed9] har udstedt til henholdsvis [virksomhed3] A/S som Bilag 65 samt til [virksomhed6] A/S som Bilag 66, hvoraf dette fremgår.

Som det også fremgår af klagen, fremgår det blandt andet også af Bilag 2, at der er arbejdsdatoer, hvor der ikke samtidig er angivet noget kilometertal for kørsel. Dette skyldes, at der disse dage rent faktisk ikke har været foretaget kørsel, der skulle dækkes som skattefri befordringsgodtgørelse enten fordi [person1] allerede har været på lokationen (f.eks. er kørt dertil dagen før) eller fordi [person1] konkret har taget toget, hvilket er sket enkelte gange. Dette forhold dokumenterer også, at der faktisk har været ført kontrol med kørslerne og udbetalingerne.

De fremlagte dokumenter i form af Bilag 2, Bilag 65 og Bilag 66, opfylder samlet alle de krav til bogføringsbilag, der kræves for, at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, jf. LL § 9 B, jf. BEK 173/2000 samt BEK 1428/2008 og BEK 1088/2009."

I fakturaer til [virksomhed3] A/S i 2009 er anført, at der er faktureret for konsulentydelse og for udlæg, herunder kørsel og kilometer. Af faktura dateret den 30. oktober 2009 fremgår f.eks.:

"udlæg, herunder kørsel og kilometer timer (5*2*650) samt10.487,20"

Kørsel(5*224*3,56)

I fakturaer til [virksomhed6] A/S i 2010 er anført, at der er faktureret for konsulentydelse og for udlæg, herunder kørsel og kilometer. Af faktura dateret den 28. februar 2010 fremgår f.eks.:

"udlæg, herunder kørsel og kilometer timer (1*2*750) samt2.297,44"

Kørsel(2*112*3,56)

Landsskatterettens afgørelse

Der kan godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ifølge ligningslovens § 9 kan lønmodtagere, der afholder udgifter i forbindelse med udførelsen af indtægtsgivende arbejde, fratrække udgifterne, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5.

Hjemlen til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, jf. ligningslovens § 9 B.

Ligningslovens § 9 B, stk. 4, fastslår, at befordringsgodtgørelse ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C.

Ifølge ligningslovens § 9 C kan der foretages et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Kravene til bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000:

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 2, stk. 1, at

"Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgive-ren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kilometer i lønmodtagerens egen bil eller løn-modtagerens egen motorcykel. (...) Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen."

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår kravene til indholdet af bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel:

"

1)Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2)Kørslens erhvervsmæssige formål.

3)Dato for kørslen.

4)Kørslens mål med eventuelle delmål.

5)Angivelse af antal kørte kilometer.

6)De anvendte satser.

7)Beregning af befordringsgodtgørelsen."

Det påhviler klageren at løfte bevisbyrden for, at han er berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse i forbindelse med den omhandlede kørsel. Subsidiært, at han er berettiget til et befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C. Denne bevisbyrde må anses for skærpet i 2009, hvor klageren også som lønmodtager hos en anden arbejdsgiver har arbejdsopgaver på Sjælland, der ikke relaterer sig til klagerens selskabs, [virksomhed1] ApS', drift.

Der er ikke indberettet løn til klageren fra hans selskab i indkomståret 2009. At han har været berettiget til løn ifølge en kontrakt med sit selskab ændrer ikke herpå. At selskabet har afholdt private udgifter for klageren ændrer heller ikke på, at han ikke anses at være lønmodtager i ligningslovens §§ 9 B og 9 C's forstand.

Da klageren ikke kan anses at være lønmodtager hos [virksomhed1] ApS i indkomståret 2009, kan selskabet ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til klageren, jf. ligningslovens § 9 B, ligesom klageren ikke er berettiget til fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C.

Det bemærkes i øvrigt, at kravene til bogføringsbilagene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 ikke anses for opfyldt. Generelt fremgår beregningen af kørselsgodtgørelsen ikke af det fremlagte materiale vedrørende klagerens kørsel i 2009. Det bemærkes, at den fremlagte dokumentation for klagerens kørsel er selskabets sags-styringssystem.

Det bemærkes desuden, at SKAT har påpeget, at der er udbetalt kørselsgodtgørelse for flere kørselsdage, hvor der samtidigt er godkendt fradrag for udgifter til tog, som f.eks. i marts 2009, hvor der er kørt lange strækninger, men samtidigt er der godkendt fradrag for overnatning på hotel [hotel1] på Sjælland. Ligeledes f.eks. den 1. og 3. maj 2009. Derudover er der f.eks. også angivet kørte kilometer i starten af november, hvor klageren dog ifølge bilag på rejsekontoen var i [USA] i forbindelse med et maraton løb.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Udgifter betalt via selskabets bankkonti

Faktiske oplysninger

Klagerens selskab har oprindeligt fratrukket udgifter med i alt 377.679 kr. Udgifterne blev betalt via selskabets bankkonti:

SKAT har oprindeligt anset, at der var tale om maskeret udlodning. Efterfølgende er klageren anset for skattepligtig heraf som yderligere løn.

I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen har klageren accepteret en forhøjelse med 235.416 kr. Følgende forhøjelser er påklaget til Skatteankestyrelsen:

SKATs afgørelse

SKAT har oprindeligt anset klageren for skattepligtig af 377.679 kr. som yderligere løn. Heraf er de 142.263 kr. påklaget.

"Skat har gennemgået selskabet [virksomhed1] ApS`s regnskab for perioden 1. januar 2009 - 31. december 2009. Skat har i forbindelse med gennemgangen af selskabets regnskab korrigeret for en del udgiftsbilag, som Skat enten ikke har anset for en driftsomkostning i selskabet eller også har der ikke været fyldestgørende dokumentation for udgiften.

Som hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS, får Skats korrektioner betydning for din private skatteopgørelse, idet selskabets betaling af udgifter, som skal henføres til hovedanpartshaveren betragtes som maskeret udlodning til dig. Du er skattepligtig af beløbene.

Skat anser en stor del af de ikke fradragsberettigede driftsudgifter samt de udgifter som ikke er dokumenteret, for maskeret udlodning til dig.

...

Skat har gennemgået selskabets driftsomkostning og fundet, at der dels mangler faktura på flere af de udgiftsførte bilag og dels at flere af fakturaerne ikke er udstedt til selskabet [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS).

Endvidere har Skat forhøjet selskabet med en del fratrukket driftsudgifter, idet udgifterne efter Skats opfattelse, ikke vedrører selskabets drift. Udgifterne har karakter af hovedaktionærens private udgifter og interesser.

...

Det samlede beløb udgør kr. 377.679. Udgifterne er blevet betalt via selskabets bankkonti (165 709) i [finans1] ([finans1]). Selskabet har dermed betalt for nogle udgifter som, ifølge Skat, ikke vedrører selskabet..."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for de afholdte udgifter med 142.263 kr.

Der er ifølge repræsentanten tale om driftsomkostninger.

Vedrørende de påklagede poster har repræsentanten anført følgende:

"...

5.2.1.5 Konto 4170 Gaver og Blomster

Selskabet og [person1] har accepteret en del af forhøjelserne på dette punkt.

[person1]´s indkomstansættelse påstås nedsat med 18.204 kr. vedrørende dette punkt, idet Selskabets indkøb af vingaver til kunder og forretningsforbindelser ikke bør anses for en privat udgift for ham, jf. SL § 4 og LL § 16.

Udgifterne relaterer sig til forskellige vinindkøb og en enkelt sæt med salt- og peberkværn. Den nærmere fordeling på indkøbene fremgår af opgørelsen i sagsfremstillingen.

SKAT har som begrundelse for at nægte fradrag og forhøje [person1]´s indkomstansættelse anført, at Selskabet kun havde én kunde - som ikke burde skulle have så mange flasker - og at det ikke er sædvanligt at anvende forskellige flasker vin som firmagaver, at der mangler angivelse af modtagernavn på nogle af bilagene og at to af indkøbene af vin er foretaget omkring jul og nytår.

Indledningsvist slås det igen fast, at det ikke er faktuelt korrekt, at Selskabet kun havde én kunde ([virksomhed3]).

Som det er anført under punktet med historik og baggrund havde virksomheden reelt en række samarbejdspartnere og kunder blandt de store danske medicinalfirmaer, herunder forskellige afdelinger og lokationer af disse. Selv om Selskabets væsentligste kunde i 2009 og 2010 var [virksomhed6] A/S, så er der for denne kundes vedkommende tale om en meget stor kunde med mange forskellige afdelinger, beslutningstagere, interessenter etc. hos den ene kunde. Denne ene kunde kunne således ligeså godt have været 25 forskellige mindre kunder.

Baggrunden for vingaverne er, at Selskabet i 2009 og 2010 anvendte små vingaver som led i salgsprocessen og som markedsføring af Selskabet og Selskabets produkter over for kunder, potentielle kunder og samarbejdspartnere. Dette er - eller rettere var på det tidspunkt - almindelig kutyme i Life Science markedet. Vingaverne erstattede diverse annoncer og kuglepenne med firmanavn m.v. med henblik på at give samarbejdspartnerne en lille opmærksomhed (1-2 flasker) af noget som de fleste erfaringsmæssigt værdsætter, med henblik på, at Selskabet kunne efterlade et godt og konkret indtryk hos kunder og samarbejdspartnere.

Hovedparten af vingaverne er givet i løbet af året i naturlig forbindelse med lykønskninger i forhold til fødselsdage, jubilæer, forhandlinger etc. En del af vingaverne er givet omkring jul og nytår til kunder og samarbejdspartnere i forbindelse med tak for godt samarbejde i året der gik og gode ønsker for fremtiden. Det er derfor ikke så underligt, at to af vinindkøbene ligger omkring jul og nytår.

1-2 flasker vin af almindelig (ikke dyr) kvalitet per kunde eller samarbejdspartner i løbet af året og et lille salt- og pebersæt som julegave til en samarbejdspartner, kan ikke anses for at gå udover hvad der anses som en normal lille opmærksomhed til forretningsforbindelser.

Det bemærkes i øvrigt, at Selskabet sammen med en række andre leverandører til medico-industrien i 2011 fik oplyst nye såkaldte governance regler fra bl.a. [virksomhed7] og [virksomhed6] A/S. Disse kunders medarbejdere måtte således fremadrettet ikke modtage gaver. Disse nye guidelines har betydet, at konto 4170 Gaver og Blomster og vin, stort set ikke har været anvendt i hverken 2011 og 2012.

Indkøbene af bl.a. vin på kontoen er således ophørt længe inden SKAT rejste spørgsmål om procedurerne i Selskabet for vingaver til kunder og samarbejdspartnere. Også det forhold indikerer, at der reelt var tale om vingaver til kunder og forretningsforbindelser i 2009 og 2010. Hvis der i realiteten var tale om, at [person1] købte vinene til eget forbrug ville indkøbene jo være fortsat i uformindsket omfang også i 2011 selvom der kom nye governance regler fra [virksomhed7] og [virksomhed6] A/S. Da dette ikke er tilfældet, understøtter det klart, at vinene faktisk i 2009 og 2010 blev brugt som små gaver til kunder og forretningsforbindelser som forklaret.

I forhold til [person1]´s personlige indkomstansættelse gøres det endvidere også for dette punkt gældende, at selv hvis man måtte komme fremme til, at det forhold, at bilagene ikke fremstår som "perfekte" og derfor af den grund ikke kan give grundlag for fradrag i Selskabet, betyder det ikke automatisk, at der også er grund til at beskatte [person1] personligt af de afholdte udgifter.

Der er reelt intet der tyder på, at udgifterne er afholdt i [person1]´s personlige økonomiske interesse og der er således ikke belæg for at beskatte ham personligt af, at Selskabets driftsudgiftsbilag har enkelte formmangler.

SKAT har hverken dokumenteret endsige sandsynliggjort, at de bilag, der her diskuteres, reelt skulle være [person1]´s privatudgifter. SKAT foretager alene forhøjelsen ud fra en formalitetsmangel i bilagene og en grundantagelse om, at "det ikke kan udelukkes", at der er tale om en privatudgift for [person1]. Dette er imidlertid ikke retssikkerhedsmæssigt et tilstrækkeligt sikkert fundament til også at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset hvad bedømmelsen af Selskabets fradragsret eller ej falder ud til, bør indkomstforhøjelsen af [person1] således under alle omstændigheder nedsættes, jf. SL § 4 og LL § 16.

...

...Konto 4365 Advokathonorar

...

[person1]´s indkomstansættelse påstås nedsat med forhøjelsen på 26.200 kr.

Dette punkt drejer sig om en enkelt udgiftspostering, bilag 956, betalt den 30. december 2009.

Der er tale om betaling af en andel af advokatregning til advokatfirmaet [virksomhed17], som Selskabet i sin egenskab af holdingselskab skulle betale i forbindelse med en sag vedrørende et daværende datterselskab, [virksomhed5] A/S, på lige fod med de øvrige kapitalejere i [virksomhed5] A/S. Bilaget mangler imidlertid og SKAT har på den baggrund nægtet fradrag i Selskabet for udgiften og har samtidig beskattet [person1] personligt af udgiften som følge af det manglende grundbilag i Selskabet.

Den oprindelige faktura fra advokatfirmaet er sendt til [virksomhed5] A/S. Det har ikke været muligt at få en kopi af bilaget fra dette selskab.

Der fremlægges i stedet bilag 10, kontoudskrifter for hele 2009 for Selskabets konto i [finans1]. Det fremgår heraf, at der den 30. december 2009 er overført 26.200 kr. til [virksomhed5]s konto vedrørende [virksomhed17].

Det gøres på baggrund heraf gældende, at der på den baggrund er tilstrækkelige holdepunkter til efter omstændighederne at indrømme Selskabet fradrag for sin andel af udgiften til advokatfirmaet [virksomhed17] i forbindelse med Selskabets varetagelse af sin erhvervsmæssige aktivitet som holdingselskab, jf. SL § 6.

Det gøres endvidere gældende, at udgiften under alle omstændigheder ikke bør anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1]. Uanset at grundbilaget mangler i Selskabets bogføring, fremgår det, at beløbet på 26.200 kr. er overført fra Selskabets konto til tredjemand til betaling af advokatregningen.

Der er således ikke et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer at pengene er tilgået [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16.

...

5.2.1.12 Konto 4730 Småanskaffelser

Selskabet og [person1] har accepteret en del af forhøjelserne vedrørende dette punkt. Der udestår stadig en række bilag som Selskabet påstår fradrag for og som der nedlægges påstand om ikke skal føre til indkomstforhøjelse af [person1] personligt.

...

[person1]´s indkomstansættelse påstås nedsat med i alt 85.175 kr.

Nedenfor gennemgås de enkelte bestridte bilag og posteringer nærmere:

Bilag 750 - køb den 6. januar 2009 hos [virksomhed13] af Mus/Keyboard til 559 kr. plus moms 140 kr., i alt 699 kr.

Bilag 750 vedlægges som bilag 13.

SKAT har nægtet fradrag med henvisning til, at SKAT har godkendt fradrag for bilag 838, der også vedrører køb af mus/keyboard hos [virksomhed18] senere på året, den 8. juni 2009. Bilag 838 vedlægges som bilag 14. Det bemærkes, at Selskabet og [person1] har godkendt forhøjelsen vedrørende køb af et Nintendo spil på bilag 838.

Vedrørende udgiften til mus/tastatur fastholder Selskabet fradragsretten for udgiften der fremgår af bilag 750. Selskabet har, som redegjort ovenfor under spørgsmålet om edb-udgifter, flere erhvervsmæssigt anvendte PC' til løsningen af virksomhedens professionelle IT-opgaver. Til disse PC'er er indkøbt separate mus/keyboards, idet det blev for upraktisk løbende at skifte et mus/tastatur mellem flere PC'er. Der er en forretningsmæssig begrundelse for indkøbet af flere mus/tastaturer og der er tale om helt almindeligt og erhvervsmæssigt anvendt IT-tilbehør som er fradragsberettiget i Selskabet, jf. SL § 6, ligesom [person1] ikke skal beskattes personligt af udgiften, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 754 - køb den 14. januar 2009 hos [virksomhed18] af farveprinter til 6.248 kr. plus moms 1.562 kr. i alt 7.810 kr.

Grundbilaget mangler og SKAT har på den baggrund nægtet fradrag.

Der henvises til bilag 10 hvor det af selskabets bankudtog fremgår, at der den 14. januar 2009 er købt varer hos [virksomhed13] for 7.890,90 kr. (afrundet 7.810 kr.).

Farveprinteren tilhører Selskabet og er også medflyttet til de nye lokaler.

På den baggrund fastholdes Selskabets fradragsret for udgiften.

Det gøres endvidere gældende, at udgiften under alle omstændigheder ikke bør anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej på grund af manglende bilag, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at indkøbet er til [person1]'s personlige brug, jf. SL § 4 og LL § 16.

Bilag 273 - køb af kombineret mappe og computertaske hos [virksomhed19] den 21. februar 2009 til 2.799 kr. plus moms 700 kr. (afrundet), i alt 3.499 kr.

Beløbet er dobbeltkonteret både som bilag 272 og bilag 273. SKAT har nægtet fradrag i Selskabet for udgiften på bilag 273 og har samtidig forhøjet [person1]´s personlige indkomstansættelse med 3.499 kr.

Bilag 272 og 273 vedlægges som bilag 15.

Der er tale om en kombineret mappe- og computertaske, der anvendes i Selskabet. Der er købt to af disse i 2009 efter at den første blev stjålet ved et tasketyveri ved [...], [by2]. Tyveriet blev anmeldt til politiet i [by2]. Der kunne ikke opnås forsikringsdækning på grund af for stor selvrisiko.

Da man ikke kunne finde kvittering nummer to for det andet indkøb anvendte man i Selskabet af nød kvitteringen for det første køb igen, idet der jo var tale om samme vare.

Selvom fremgangsmåden givetvis ikke er helt i overensstemmelse med retningslinjerne er der reelt tale om, at der har måttet købes en erstatningstaske efter tyveriet og som sådan en fradragsberettiget driftsudgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om fradrag for køb af erstatningstasken godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med dobbeltkonteringen, jf. SL § 4 og LL § 16.

...

Bilag 794 - køb den 3. april 2009 hos [virksomhed14] [by3] af musikanlæg til 10.152 kr. plus moms 2.538 kr., i alt 12.690 kr. Bilag 794 vedlægges som bilag 17.

SKAT har nægtet fradrag for udgiften i Selskabet, idet udgiften efter [person1]´s egne oplysninger er en privat udgift. SKAT har samtidig forhøjet [person1]'s personlige indkomstansættelse med 12.690 kr.

Forholdet er imidlertid lidt mere komplekst end som så.

Musikanlægget er indkøbt til [person1]'s eget private brug og musikanlægget blev ganske vist indkøbt formelt af Selskabet, men dette skyldtes alene, at Selskabet kunne få en fordelagtig pris på anlægget hos [virksomhed14] fordi Selskabet i forvejen var kunde hos [virksomhed14].

Det vigtigste i denne forbindelse er imidlertid, at [person1] af private midler den 24. marts 2009 - altså få dage forud for købet af musikanlægget - overførte 10.000 kr. til Selskabets konto fra sin private konto til dækning af Selskabets udlæg for købet af musikanlægget. Dette er dokumenteret i bilag 10, udskrift over selskabets bankkontobevægelser for 2009. Heraf fremgår, at der den 24. marts 2009 er indbetalt 10.000 kr. til Selskabets konto fra [person1] og ægtefælle med teksten "[virksomhed14]".

Det er en fejl, at bilaget overhovedet optræder på Selskabets konto for småanskaffelser og Selskabet har således da også reelt alene haft en mindre udgift på 2.690 kr. ved at optræde som mellemled. Det er alene dette beløb, svarende til 152 kr. plus momsen på 2.538 kr., der skal reguleres i Selskabets indkomstopgørelse i forhold til det selvangivne. I forhold til den talmæssige opgørelse betyder det, at forhøjelsen af Selskabets indkomst altså alene skal forhøjes med netto 152 kr., mens den momsregulering som SKAT har foretaget på 2.538 kr. er korrekt.

I forhold til [person1] betyder det, at [person1]´s indkomstansættelse alene skal forhøjes med 2.690 kr. vedrørende dette forhold og ikke 12.690 kr. som det følger af SKATs afgørelse, det vil sige en nedsættelse i forhold til SKATs afgørelse med 10.000 kr., svarende til [person1]´s egenbetaling af private midler til Selskabet den 24. marts 2009 vedrørende musikanlægget, jf. SL § 4 og LL § 16.

Bilag 809 - køb den 4. maj 2009 hos [...] [by7] til 3.503 kr. plus moms 876 kr., i alt 4.379 kr.

Bilag 809 vedlægges som bilag 18.

SKAT har nægtet fradrag for udgiften med henvisning til, at der er tale om 4 styks [...] køkkenplader, at bilaget ikke er udstedt i Selskabets navn og at privat benyttelse ikke kan udelukkes tillige med, at ingen af bordpladerne er flyttet med over i de nye lokaler.

Først og fremmet skal vi i den forbindelse korrigere en misforståelse hos SKAT. Der er ikke tale om fire styks køkkenbordplader men derimod om ét styks fire løbende meter bordplade med tilhørende kantstykker. Dette fremgår også af bilaget.

Bordpladen er anvendt af Selskabet som kombineret skrive- og afsætningsbord i den periode hvor Selskabets virksomhed blev drevet fra underetagen af [person1]´s bolig. Bordpladen er efterfølgende scrappet/smidt væk, idet den var udtjent.

Der er således tale om en helt sædvanlig driftsudgift udelukkende anvendt af Selskabet og til dettes erhvervsmæssige brug. Det er formalistisk at nægte fradrag alene med henvisning til, at Selskabets navn ikke står på fakturaen. Selskabet bør således indrømmes fradrag for udgiften som driftsudgift, jf. SL § 6.

Uanset om fradrag for køb af bordplade til brug i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]'s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen konkret belæg har for at antage, at bordpladen er indkøbt til eller anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 825 - leasingafgift til [virksomhed14], betalt den 19. maj 2009 med 18.344 kr. plus moms 4.586 kr., i alt 22.930 kr.

Grundbilaget for denne post mangler. Den [virksomhed14]-forretning som leasingaftalen i sin tid blev indgået med eksisterer ikke længere og kopi af bilagene har således ikke kunnet skaffes.

SKAT har med henvisning til manglende faktura nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1] personligt med beløbet.

Det fremgår imidlertid af bilag 10, bilag med Selskabets samlede bankkontoudtog for 2009, at det er korrekt, at der den 19. maj 2009 med rentedato den 18. maj 2009 er betalt 22.930 kr. til [virksomhed14], [by3].

Udstyret er flyttet med til Selskabets nye lokaler i [adresse7], [by3]. Der henvises i den forbindelse som dokumentation også til bilag 6 med billeder af det nye lokale, hvor bl.a. [virksomhed14]-udstyret tydeligt ses.

Det gøres på den baggrund gældende, at selv om grundbilaget er borte, er der alligevel tilstrækkelig dokumentation for, at man skønsmæssigt kan anerkende fradraget for udstyret som selvangivet i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om leasingudgiften til det [virksomhed14] udstyr som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at udstyret er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. [person1] og ægtefælle har til privat brug et andet [virksomhed14] TV som er indkøbt af egne private midler i 2006.

Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej på grund af manglende korrekt bilag, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der konkret ikke er noget, der indikerer, at indkøbet er til [person1]'s personlige brug, jf. SL § 4 og LL § 16.

...

Bilag 836 - køb den 8. juni 2009 hos [virksomhed20] A/S af [...] væglampe og tilhørende beslag, til 1.056 kr. plus moms 264 kr., i alt 1.320 kr. Bilag 836 vedlægges som bilag 20.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har forhøjet [person1]´s personlige indkomstansættelse. Begrundelsen er angivet til, at der er tale om en skrivebordslampe, som har været flyttet fra underetagen til plan 3 i privatboligen i den periode på et halvt år, hvor Selskabet blev drevet derfra og at privat benyttelse ikke kan udelukkes tillige med at lampen ikke er flyttet over i Selskabets nye lokaler.

Det er ikke korrekt, at lampen ikke er flyttet med over i Selskabets nye lokaler i [adresse7], [by3]. Lampen - som i øvrigt ikke er en skrivebordslampe som SKAT skriver, men en væglampe - er flyttet med over i de nye lokaler. Forudgående herfor har den været anvendt af Selskabet til Selskabets erhvervsmæssige brug. Selskabet bør derfor anerkendes at have fradragsret for lampen som driftsudgift, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til væglampe med beslag som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen konkret belæg har for at antage, at lampe og beslag, der er flyttet med over i Selskabets eksterne forretningslokaler, er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 864 - leasingafgift til [virksomhed14], betalt den 3. august 2009 med 3.360 kr. plus moms 840 kr., i alt 4.200 kr. Grundbilaget for denne post mangler. Den [virksomhed14]-forretning som leasingaftalen i sin tid blev indgået med eksisterer ikke længere og kopi af bilagene har således ikke kunnet skaffes.

SKAT har med henvisning til manglende faktura nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1] personligt med beløbet.

Det fremgår imidlertid af bilag 10, bilag med Selskabets samlede bankkontoudtog for 2009, at det er korrekt, at der den 3. august 2009 er betalt 4.200 kr. til [virksomhed14].

Udstyret er flyttet med til Selskabets nye lokaler i [adresse7], [by3]. Der henvises i den forbindelse som dokumentation også til bilag 6 med billeder af det nye lokale, hvor bl.a. [virksomhed14]-udstyret tydeligt ses.

Det gøres på den baggrund gældende, at selv om grundbilaget er borte, er der alligevel tilstrækkelig dokumentation for, at der skønsmæssigt kan anerkendes fradrag for udstyret som selvangivet i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om leasingudgiften til det [virksomhed14] udstyr som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen konkret belæg har for at antage, at udstyret er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. [person1] og ægtefælle har til privat brug et andet [virksomhed14] TV som er indkøbt af egne private midler i 2006. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

...

Bilag 879 - køb den 24. august 2009 hos [virksomhed16] af "15" LCD [...] TV til 1012 kr. plus moms 253 kr., i alt 1.265 kr. Bilag 879 vedlægges som bilag 24.

Det bemærkes, at der er en lille difference mellem beløbene vedrørende fjernsynet og den fradragne og efterfølgende regulerede udgift. Dette skyldes, at der samtidig med indkøbet af fjernsynet på bilag 879 blev indkøbt et Lego Star Wars sæt til privat brug; denne private del blev betalt med en værdikupon, bortset fra en mindre difference på 11 kr.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften til indkøb af TV og har samtidig forhøjet [person1]´s personlige indkomst med beløbet. SKAT har henvist til, at billige fjernsyn er en almindelig privat udgift og at Selskabet kun havde én kunde ([virksomhed3] ApS) i 2009, hvorfor forklaringen om en skærm til brug for onsite IT-opgaver hos kunder ikke kan passe.

Som anført under gennemgangen af virksomhedens historik m.v., er det reelt ikke korrekt, at Selskabet kun havde én kunde i 2009. Realiteten var som tidligere nævnt, at Selskabet udførte opgaver for flere store medicinalvirksomheder og for flere forskellige afdelinger af disse.

Udgiften vedrører et meget billigt TV med LCD og analog skærm, der er anvendt af Selskabet i forbindelse med onsite IT opgaver ved Selskabets kunder, bl.a. [virksomhed7] samt [virksomhed6] A/S. Skærmen er scrappet/smidt ud, idet den viste sig ikke at være god nok til projektformålet.

Indkøbet af denne skærm og den tilsvarende skærm nogle dage tidligere, jf. ovenfor vedrørende bilag 261, var en umiddelbart god idé som desværre viste sig ikke at være funktionsduelig.

Det gøres gældende, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning for Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til den lille LCD-skærm godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at skærmen er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 884 - leasingafgift til [virksomhed14], betalt den 1. september 2009 med 3.360 kr. plus moms 840 kr., i alt 4.200 kr.

Grundbilaget for denne post mangler. Den [virksomhed14]-forretning som leasingaftalen i sin tid blev indgået med eksisterer ikke længere og kopi af bilagene har således ikke kunnet skaffes.

SKAT har med henvisning til manglende faktura nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1] personligt med beløbet.

Det fremgår imidlertid af bilag 10, bilag med selskabets samlede bankkontoudtog for 2009, at det er korrekt, at der den 1. september 2009 er betalt 4.200 kr. til [virksomhed14].

Udstyret er flyttet med til Selskabets nye lokaler i [adresse7], [by3]. Der henvises i den forbindelse som dokumentation også til bilag 6 med billeder af det nye lokale, hvor bl.a. [virksomhed14]-udstyret tydeligt ses.

Det gøres på den baggrund gældende, at selv om grundbilaget er borte, er der alligevel tilstrækkelig dokumentation for, at man skønsmæssigt kan anerkende fradraget for udstyret som selvangivet i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om leasingudgiften til det [virksomhed14] udstyr som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at udstyret er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. [person1] og ægtefælle har til privat brug et andet [virksomhed14] TV som er indkøbt af egne private midler i 2006. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 886 - betaling den 1. september 2009 af faktura fra [virksomhed14] vedrørende kabler og arbejdsløn til et beløb på 4.481 kr. plus moms 1.120 kr., i alt 5.601 kr. Bilag 886 vedlægges som bilag 25.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1] personligt med beløbet. SKAT har henvist til, at der ikke er ret mange af de øvrige [virksomhed14] bilag (leasingudgifter), der er dokumenteret ved faktura, at SKAT ikke kan anse [virksomhed14] udstyret for erhvervsmæssigt og at fakturaen vedrørende montering ikke er udstedt til Selskabet.

Det gøres gældende, at det er unødig formalistisk at nægte fradrag blot fordi Selskabets navn ikke er anført på fakturaen fra [virksomhed14] vedrørende monteringsarbejdet.

Der er tale om kabling af elektronisk infrastruktur, hvor udstyret - og dermed også den tilhørende montering - er anvendt erhvervsmæssigt; udstyret er flyttet med til Selskabets nye lokaler i [adresse7], [by3]. Der henvises i den forbindelse som dokumentation også til bilag 6 med billeder af det nye lokale, hvor bl.a. [virksomhed14]-udstyret tydeligt ses.

I forbindelse med flytningen af udstyret til de nye erhvervslokaler har Selskabet i øvrigt måtte have den selvsamme opgave og arbejde udført i de nye lokaler i april 2013 og udgiften til montering hos [virksomhed14] er nogenlunde tilsvarende som den var i 2009. Til illustration heraf vedlægges som bilag 26 faktura for det tilsvarende monteringsarbejde, der blev udført i 2013 i forbindelse med flytningen af udstyret til de nye eksterne erhvervslokaler i [adresse7], [by3].

Det gøres på den baggrund gældende, at udgiften til montering og kabling af udstyret skal anerkendes som fradragsberettiget udgift som selvangivet i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til montering af det [virksomhed14] udstyr som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at udstyret, der er flyttet med til Selskabets nye erhvervslokaler og dermed monteringsopgaven, er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. [person1] og ægtefælle har til privat brug et andet [virksomhed14] TV som er indkøbt af egne private midler i 2006. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 887 - betaling den 1. september 2009 af faktura fra [virksomhed21] ApS vedrørende udskiftning af alarmcentral, beløb 3.495 kr. plus moms 874 kr., i alt 4.335 kr. Bilag 887 vedlægges som bilag 27.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1]´s personlige indkomst med beløbet. SKAT har henvist til, at fakturaen er udstedt til [person1]´s ægtefælle og allerede af den grund derfor ikke vedrører Selskabet. Endvidere er den egentlige erhvervsmæssige andel af inventaret så lille, at alarmen må betragtes som en privat udgift.

Alarmen er etableret efter anbefaling fra Selskabets erhvervsforsikringsselskab i forbindelse med tegningen af Selskabets erhvervsforsikringer. Der henvises til vedhæftet bilag 28, med oversigt fra [forsikring]/[...] over Selskabets forsikringsdækninger.

Det er unødig formalistisk af SKAT at nægte fradrag for udgiften blot fordi det er [person1]´s ægtefælle, der - mere eller mindre tilfældigt, men formentlig bare fordi det har været hende, der har talt med forsikringsselskabet - er anført som oprindelig modtager på fakturaen fra alarmselskabet.

Selskabet kunne godt have brugt tid på at bede alarmselskabet om at bruge tid på at udstede en kreditnota og derefter bruge tid på at udstede en ny faktura i Selskabets navn (der på dette tidspunkt hed [virksomhed2] ApS). Selskabet har i stedet i forbindelse med modtagelsen af den pågældende faktura for ikke at skabe mere ulejlighed end højst nødvendigt, blot streget navnet på [person1]´s ægtefælle ud og har så anført Selskabets daværende navn. Fremgangsmåden er måske ikke helt formfuldendt, men der er ikke noget skjult (begge navne og dermed fremgangsmåden kan ses) og det fremstår klart, at det allerede på det tidspunkt tydeligt har været meningen, at det var Selskabet, der var rette modtager af den pågældende faktura.

Udgiften, der alene afholdes efter anbefaling fra [forsikring] i sin egenskab af erhvervsforsikringsselskab må anses for en fradragsberettiget udgift i Selskabet i overensstemmelse med det selvangivne, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til opdatering af alarmcentralen efter anbefaling fra virksomhedens forsikringsselskab godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 914 - leasingafgift til [virksomhed14], betalt den 1. oktober 2009 med 3.360 kr. plus moms 840 kr., i alt 4.200 kr. Grundbilaget for denne post mangler. Den [virksomhed14]-forretning som leasingaftalen i sin tid blev indgået med eksisterer ikke længere og kopi af bilagene har således ikke kunnet skaffes.

SKAT har med henvisning til manglende faktura nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1]'s personlige indkomstansættelser med beløbet.

Det fremgår imidlertid af bilag 10, bilag med Selskabets samlede bankkontoudtog for 2009, at det er korrekt, at der den 1. oktober 2009 er betalt 4.200 kr. til [virksomhed14].

Udstyret er flyttet med til Selskabets nye lokaler i [adresse7], [by3]. Der henvises i den forbindelse som dokumentation også til bilag 6 med billeder af det nye lokale, hvor bl.a. [virksomhed14]-udstyret tydeligt ses.

Det gøres på den baggrund gældende, at selv om grundbilaget er borte, er der alligevel tilstrækkelig dokumentation for, at man skønsmæssigt kan anerkende fradraget for udstyret som selvangivet i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om leasingudgiften til det [virksomhed14] udstyr som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at udstyret, der er medflyttet til de nye erhvervslokaler i [adresse7] i [by3], er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. [person1] og ægtefælle har til privat brug et andet [virksomhed14] TV som er indkøbt af egne private midler i 2006. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 944 - leasingafgift til [virksomhed14], betalt den 2. november 2009 med 3.360 kr. plus moms 840 kr., i alt 4.200 kr.

Grundbilaget for denne post mangler. Den [virksomhed14]-forretning som leasingaftalen i sin tid blev indgået med eksisterer ikke længere og kopi af bilagene har således ikke kunnet skaffes.

SKAT har med henvisning til manglende faktura nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1] personligt med beløbet.

Det fremgår imidlertid af bilag 10, bilag med Selskabets samlede bankkontoudtog for 2009, at det er korrekt, at der den 2. november 2009 er betalt 4.200 kr. til [virksomhed14].

Udstyret er flyttet med til Selskabets nye lokaler i [adresse7], [by3]. Der henvises i den forbindelse som dokumentation også til bilag 6 med billeder af det nye lokale, hvor bl.a. [virksomhed14]-udstyret tydeligt ses.

Det gøres på den baggrund gældende, at selv om grundbilaget er borte, er der alligevel tilstrækkelig dokumentation for, at man skønsmæssigt kan anerkende fradraget for udstyret som selvangivet i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om leasingudgiften til det [virksomhed14] udstyr som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at udstyret, der er medflyttet til de nye erhvervslokaler i [adresse7] i [by3], er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. [person1] og ægtefælle har til privat brug et andet [virksomhed14] TV som er indkøbt af egne private midler i 2006. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

...

5.2.1.14 Konto 4770 Kursus

Selskabet har som bilag 771 fratrukket en udgiftspost på 13.200 kr. plus moms 3.300 kr., i alt 16.500 kr. vedrørende et kursus i "GMP Regulations" afholdt i [Tjekkiet] i maj 2009. Grundbilaget for denne post mangler.

SKAT har med henvisning til manglende faktura nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1] personligt med beløbet.

Der nedlægges påstand om, at Selskabet får godkendt fradrag for udgiften som driftsudgift, jf. SL § 6. Der nedlægges påstand om, at [person1]´s personlige indkomstopgørelse med maskeret udlodning henholdsvis opskrivning af aktionærlån, ikke skal forhøjes med beløbet, jf. SL § 4 og LL § 16.

Det fremgår af bilag 10, bilag med selskabets samlede bankkontoudtog for 2009, at det er korrekt, at Selskabet den 3. marts 2009 betalte for et GMP kursus, i [Tjekkiet] ved kursusafholder John Y. Lee.

Der henvises også til kursusbeviset for [person1], der fremlægges som bilag 29.

Det gøres på den baggrund gældende, at det er formalistisk ikke at anerkende udgiften fradraget i Selskabet, uanset at det oprindelige grundbilag er bortkommet. Der må med den fremlagte dokumentation anses at være skabt den fornødne bestyrkede formodning for, at udgiften til kurset rent faktisk har været afholdt som selvangivet og således må anses for fradragsberettiget.

Uanset om kursusudgiften godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at der er tale om en privatrelateret udgift for [person1], jf. SL § 4 og LL § 16 samt LL § 31. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

...

5.2.1.16 Konto 7620 Årets tilgang og afskrivninger

Selskabet og [person1] har accepteret en del af forhøjelserne vedrørende dette punkt. Der udestår stadig en række bilag som Selskabet påstår fradrag for og som der nedlægges påstand om ikke skal føre til indkomstforhøjelse af [person1] personligt.

...

Nedenfor gennemgås de enkelte bestridte bilag og posteringer nærmere:

...

Bilag 840 - køb den 27. maj 2009 af 2 Bestlite lamper hos [virksomhed11] til 4.474 kr. plus moms 1.118 kr., i alt 5.592 kr. Bilag 840 vedlægges som bilag 33.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1]´s personlige indkomst med beløbet. SKAT har henvist til, at det ikke er dokumenteret, at lamperne er benyttet erhvervsmæssigt, at privat benyttelse af lamperne ikke kan udelukkes og at lamperne ikke er flyttet med over i de nye erhvervslokaler.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Lamperne er og har kontinuerligt været anvendt erhvervsmæssigt og er også flyttet med over til de nye eksterne erhvervslokaler i [adresse7] i [by3]. Det ville SKAT også ved selvsyn have kunnet konstatere, hvis SKAT havde ventet med at komme på besøg som [person1] foreslog indtil Selskabet var kommet helt på plads i de nye lokaler.

Det gøres gældende, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til lamperne som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at lamperne, der er flyttet med over i Selskabets eksterne forretningslokaler, er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 885 - køb den 17. august 2009 hos [virksomhed11] af [...]moduler og 1 pendel lampe til 8.808 kr. plus moms 2.202 kr., i alt 11.010 kr. Bilag 885 vedlægges som bilag 34.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1]´s personlige indkomst med beløbet. SKAT har henvist til, at det ikke er dokumenteret, at reolmoduler og pendel er benyttet erhvervsmæssigt, at pendel lampe efter [person1]´s oplysning skulle være privat, at privat benyttelse af moduler og lampe ikke kan udelukkes, og at moduler og lampe ikke er flyttet med over i de nye erhvervslokaler.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Det er ikke korrekt, at [person1] skulle have udtalt, at pendel lampen var til privat brug. Dette må bero på en misforståelse. Moduler og pendel lampe er og har kontinuerligt været anvendt erhvervsmæssigt og er også flyttet med over til de nye eksterne erhvervslokaler i [adresse7] i [by3]. Det ville SKAT også ved selvsyn have kunnet konstatere, hvis SKAT havde ventet med at komme på besøg som [person1] foreslog indtil Selskabet var kommet helt på plads i de nye lokaler.

Det gøres gældende, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til modul og lampe som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at moduler og lampe, der er flyttet med over i Selskabets eksterne forretningslokaler, er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

...

Det bemærkes afslutningsvist overordnet til SKATs forhøjelser vedrørende konto 7620 (tilgang og afskrivninger), at SKAT flere steder i forbindelse med gennemgangen af posterne anfører, at "aktiverne er indskudt i [virksomhed9] [Selskabet] i 2013". Det er ikke korrekt, at aktiverne er indskudt i Selskabet i 2013. Aktiverne har hele tiden siden anskaffelsen i 2009 og 2010 været anvendt i Selskabet og til dettes erhvervsmæssige formål.

Aktiverne har blot indtil 2013 fysisk været placeret i det lokale i [person1]'s private bolig, hvor Selskabets - betydelige - virksomhed, blev drevet fra, og først i 2013 da der i Selskabet har været tilstrækkelig økonomisk sikkerhed for virksomhedens langsigtede bæredygtighed og økonomien i Selskabet var til det, er aktiverne blevet flyttet til det af Selskabet lejede erhvervslokale i [adresse7] i [by3].

Uanset om Selskabet ikke har kunnet opfylde kriterierne efter den strenge praksis for anerkendelse af del af privatboligen som egentlige erhvervslokaler med adgang til fradrag for driftsudgifter efter fordeling vedrørende selve ejendommen til følge, betyder det imidlertid ikke automatisk, at Selskabet efter regler og praksis så slet ikke har adgang til fradrag for driftsudgifter til møbler, inventar etc. i øvrigt.

Disse faciliteter har uomgængeligt været nødvendige for, at Selskabets betydelige økonomiske virksomhed har kunnet drives og der må indrømmes Selskabet et rimeligt fradrag herfor.

Hvis SKAT mener, at det ikke har kunnet udelukkes, at en lampe også delvist har været brugt privat (hvis [person1] f.eks. har siddet i virksomhedens kælderlokale i ejendommen og læst en privat bog etc.), så kan SKAT fremfor at nægte fradrag for hele udgiften, i stedet anerkende et delvist fradrag efter den skønnede fordeling mellem erhvervsmæssig henholdsvis privat anvendelse af det givne aktiv og/eller beskatte [person1] af den private brug heraf. Det er sædvanlig praksis og procedure for mindre virksomheder, der drives fra virksomhedsejerens eller hovedaktionærens privatbolig.

SKATs afgørelse synes hård - unødig hård. Det er korrekt, at eksterne bilag - så vidt muligt - skal foreligge; men det er ikke nogen ultimativ betingelse i enhver henseende. Det er også tilladt for skattemyndighederne at foretage et fornuftigt skøn og tillade fradrag for udgifter, uanset at der ikke foreligger eksterne bilag, der i enhver minutiøs henseende er skaleret efter SKATs krav til den ideelle eksterne faktura.

SKAT lægger meget vægt på, at "privat brug kan ikke udelukkes". Men det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at gennemføre så væsentlige forhøjelser af en skatteyders indkomst som der er sket her, blot med henvisning til, "at privat brug ikke kan udelukkes" (hvornår kan det med 100 pct. sikkerhed det?); disse betænkeligheder gør sig især gældende, når der som her omvendt er gode, saglige dokumenter for, at genstandene oprindeligt er anskaffet til brug i virksomheden og disse også ovenikøbet er flyttet med over til Selskabets senere eksterne virksomhedsadresse."

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

"De fleste af Skats forhøjelser, som selskabet har accepteret, er private bilag som er blevet "fejlkonteret" eller også mangler selve bilaget. Den del af forhøjelserne, vedrørende driftsudgifterne, som selskabet kan acceptere, udgør for begge indkomstår ca. 50 % af Skats forhøjelser og udgør dermed et ikke uvæsentligt beløb.

Den del af forhøjelserne, vedrørende tilgangen på afskrivningskontoen, som selskabet kan acceptere udgør henholdsvis 63 % og 81 % af Skats forhøjelser og udgør dermed et ikke uvæsentligt beløb. Man må derfor, ud fra den betragtning, anse regnskabsmaterialet for meget fejlbehæftet.

Endvidere har selskabets revisor, fra selskabets opstart i 2006 og i hvert fald indtil 2011, taget en del forbehold i sin revisionspåtegning på selskabets årsregnskab...

Da flere af forbeholdene er de samme år fra år - er det ikke Skats opfattelse, at selskabet har gjort hvad de kunne for, at få rettet op på forholdene - hvilket ikke stemmer overens med det billede, som advokat [person4] godt vil give af selskabet, se klageskrivelsens punkt 5.1 (Argumentation, overordnet), hvor hun argumentere for, at "fejlene" skyldes opstart og manglende tid og oplyser, at efterhånden som selskabet og hovedanpartshaveren har fået det fornødne kendskab til de krav der stilles, har de haft viljen og evne til at rette op på tingene, således at tingene er i orden nu.

Det er advokat [person4]'s påstand, at tingene er i orden nu, idet skat ikke har undersøgt virksomhedens regnskabsmateriale for 2011 og frem. For indkomståret 2011 er der stadig de samme forbehold i regnskabet og for 2012 var det ikke længere en pligt, at revisor skal foretage en revisorpåtegning, vi kender derfor ikke revisors indstilling til regnskabet for 2012.

I 2013 har Skat påbegyndt sagsbehandlingen af indkomstårene 2009 og 2010, hvilket muligvis har betydet, at selskabet er blevet mere omhyggeligt med sit regnskabsmaterialet m.v., men det viser ikke god vilje, efter Skats vurdering, at en revisor er nød til, at tage forbehold for de samme punkter igennem flere år.

Formalia:

...

Der er derfor sammenlignelige udgifter (kørsel til Sjælland, rejser, fortæring, telefon, aviser og internet) mellem selskabets udgifter og hovedanpartshaverens udgifter i forbindelse med hans lønmodtagerjob.

Det er derfor også vanskeligt for Skat, at vurdere i hvilket selskab en given udgift er afholdt og i hvilket selskab udgiften skal udgiftsføres, når bilaget ikke foreligger eller når der er anført andre selskaber eller personer på fakturaen, end det selskab som fratrækker udgiften.

[person4] sammenligner også Skats håndtering af selskabets mangelfulde fakturaer med en situation, hvor en lønmodtager afholder udgifter på vegne af arbejdsgiveren og får udgiften refunderet af arbejdsgiveren, mod aflevering af faktura til arbejdsgiveren. Her vil krav om selskabets navn typisk ikke fremgå af fakturaen, ifølge [person4].

Forholdene kan, efter Skats opfattelse ikke sammenlignes, idet lønmodtageren er 3. part i den nævnte situation. I tilfælde som dette, hvor hovedanpartshaveren har bestemmende indflydelse på hvilke udgifter selskabet skal afholde og dække, er situationen en anden.

Jf. Skats almindelige praksis vedr. interesseforbundne partner

...

Bevisbyrden og forhøjelse af hovedanpartshaverens indkomstansættelse:

...

Selskabets betaling af udgifter, som skal henføres til hovedanpartshaveren anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren efter ll § 16 A stk. 1.

Skat har anset de udgifter, som selskabet har betalt, men som Skat ikke har anset for en erhvervsmæssig udgift i selskabet, for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Skat har også anset de udgifter, som ikke er dokumenteret ved et bilag for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, idet Skat ikke har faet dokumenteret, at der er tale om et, for selskabet erhvervsmæssigt køb.

Når selskabet afholder udgifter, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser hovedanpartshaveren, vil de udgifter blive anset for maskeret udlodning, idet hovedanpartshaveren har en bestemmende indflydelse på hvorledes selskabet skal disponere.

Det er selskabet som skal bevise, at den afholdte udgift er en erhvervsmæssig udgift, som giver ret til fradrag efter de gældende regler. Når selskabet, som i dette tilfælde ikke kan dokumentere, at udgiften er afholdt ud fra en erhvervsmæssig beslutning, anses udgiften for afholdt som følge af hovedanpartshaverens interesser og når bilaget ikke foreligger, kan selskabet ikke dokumentere, at det er en erhvervsmæssig udgift.

Endvidere har selskabet ikke kunne dokumentere, at udgifter som har karakter af private udgifter for en almindelig familie, er erhvervsmæssige udgifter. Disse udgifter er derfor også anset for maskeret udlodning.

Arbejdsværelser / kontorlokaler:

...

Det er Skats konklusion, efter besigtigelsen 1. februar, at ingen af værelserne opfylder betingelserne for at få anerkendt et arbejdsværelse. Endvidere er det Skats konklusion, at stort set alt det indkøbte inventar, indgår som en del af den almindelige møblering af huset og må anses for at vedrører den private bolig...

I forbindelse med selskabets klage over agterskrivelse, hæfter advokaten sig meget ved, at Skat har afslået, at komme på genvisit i de nye lokaler - når alle ting var hængt op og om inventaret er flyttet med over i de nye lokaler. Skat har oplyst i kendelsen, at man ikke ønskede, at komme på genvisit, idet vi, i forbindelse med behandlingen af selvangivelsen for 2009/2010, var interesserede i den erhvervsmæssige anvendelse på fradragstidspunktet (2009/2010) og ikke hvordan inventaret blev anvendt i dag.

Endvidere bemærkes, at i forbindelse med klagen over agterskrivelsen har selskabet vedlagt nogle billeder, af de nye lokaler - se vedlagte bilag A. Som dokumentation for hvilke møbler der stod i de nye lokaler. Ved klagen til landsskatteretten, har selskabet igen vedlagt nogle billeder over hvilke møbler der bruges erhvervsmæssigt - men nu synes det, at være en helt anden møblering af de nye lokaler - se vedlagte bilag B.

De nye lokaler udgør ifølge lejekontrakten 35 kwm. Det er derfor heller ikke muligt, at putte alt det indkøbte inventar (til et hus på 4 etager) ind i de nye lokaler. Så det synes ikke realistisk, når advokaten skriver, på stort set samtlige bilag, at købet er flyttet med over i de nye lokaler. Forholdet har dog ingen betydning, idet anvendelsen af det indkøbte inventar er anset for privat, på købstidspunktet. Hvis inventaret senere er blevet indskudt i virksomheden, må vi opgøre en handelsværdi på indskudstidspunktet. Punktet bør tages op igen ved den relevante selvangivelse.

Konklusionen er, at stort set samtlige inventar køb anses for private indkøb. Ingen af lokalerne på den private bopæl kan accepteres skattemæssigt som arbejdsværelser, efter Skats vurdering.

Det indkøbte inventar har karakter af helt almindelig indbo - og indgår i den almindelige indretning på den private bopæl. Selvom - det ikke kan udelukkes, at hovedanpartshaveren f.eks har siddet ved køkkenbordet med en computer og udført arbejde for selskabet, så bliver køkkenbordet m.v. ikke erhvervsmæssige indkøb med ret til fradrag, af den grund.

Når der er tale om helt almindeligt inventar som indgår i indretningen på den private bopæl, bliver inventaret anset for at være private indkøb, uden fradragsret efter statsskattelovens § 6 a.

...

Ikke godkendte forhøjelser for indkomståret 2009:

Det bemærkes, at Skat ikke har foretaget en forhøjelse af købsmomsen, selvom det fremgår af kendelsen af 29. august 2013. Skat blev efterfølgende opmærksom på, at en forhøjelse af momsbeløbet ikke kunne lade sig gøre, idet forholdet var forældet under sagsbehandlingen. Der er udsendt en ny kendelse vedrørende dette, se brev af 25. september 2013 som er vedlagt i mailen.

Punkt 4. Repræsentationsudgifter:

...

Gaver og blomster

Selskabet har ifølge sit regnskab kun indtægter fra en kunde i 2009 - [virksomhed3].

Det kan selvfølelig ikke udelukkes, at der gives gaver til de virksomheder hvor selskabet er ude og udfører job. Men her er der tale om et ganske stort forbrug (132 flasker + et uvist antal for 5.000 kr.) der må siges at gå lidt udover en normal lille opmærksomhed til en forretningsforbindelse.

Selskabet bruger ifølge egne oplysninger, flaskerne som reklame for selskabet, men reklameudgifter skal afholdes overfor en ubestemt kreds af kunder/potentielle kunder og da vinflaskerne ikke er ensartet (synes en ubestemt kreds ikke at være tilfældet) og da de heller ikke indeholder firmamærke / firmanavn (synes reklameværdien, at være begrænset) hvormed udgifterne ikke overholder betingelserne for at få fradrag for reklameudgifter.

Bilagene opfylder heller ikke betingelserne for at få fradrag for gaveudgifter, idet det er meget få af bilagene som indeholder oplysning om hvem der har modtaget gaven og i hvilken anledning. Selskabet har dermed ikke dokumenteret / sandsynliggjort, at udgiften er afholdt til erhvervsmæssigt formål.

Det er ikke Skat som har bevisbyrden for at dokumentere, at udgiften er afholdt til private formål. Det er selskabet som skal kunne dokumentere / sandsynliggore, at udgiften er afholdt til erhvervsmæssige formål - såfremt de ønsker fradrag for udgiften jf. statsskattelovens § 6 a. Efter Skats vurdering har selskabet ikke dokumenteret / sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt til erhvervsmæssige formål.

At indkøbene er ophørt førend Skat rejser spørgsmål til udgiften er ikke dokumentation / sandsynliggørelse for at den tidligere afholdt udgift var erhvervsmæssig. Vinindkøbet kan jo godt være fortsat selvom bilagene ikke længere er at finde i regnskabsmaterialet.

Der er ikke kommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret indstilling.

Advokathonorar

Da der ikke foreligger et fyldestgørende bilag kan fradrag ikke anerkendes. At man kan fremlægge en udskrift fra banken om beløbets hævning er ikke dokumentation nok.

For det første kan Skat ikke på det foreliggende grundlag vurdere om der er tale om en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6 a - når det ikke er dokumenteret hvilke ydelser der er udført.

For det andet kan Skat ikke vurdere på det foreliggende grundlag om de 26.200 kr. er det fulde beløb eller kun selskabets andel.

Tillige med, er det ikke er muligt, at få konstateret hvorvidt fakturaen er fratrukket i et andet selskab f.eks [virksomhed5] A/S.

Der er ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen.

Småanskaffelser

Bilag 750: Da indkøbet af flere PCèr ikke er dokumenteret fyldestgørende, er det heller ikke dokumenteret, at der er behov for flere mus/keyboard. Der er ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen.

...

Bilag 754: Bankkontoudtog er ikke fyldestgørende dokumentation. Der er ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen.

...

Bilag 794: Det er hele beløbet som selskabet skal forhøjes med, idet de har foretaget et fradrag i den skattepligtige indkomst på kr. 10.152, som var uberettiget. Det gør ikke nogen forskel her hvem der har betalt beløbet. Hovedanpartshaveren skal, efter Skats opfattelse, forhøjes med kr. 10.152 + moms kr. 2.538, i alt 12.690kr.

Det korrekt, at Hovedanpartshaveren har indbetalt 10.000 kr. den 24. marts (se bilag 781 og 794 på bankkontoudskriften), men samtidig har hovedanpartshaveren nedskrevet sit aktionærlån den 23. marts med 10.000 kr., (se bilag 781 på konto 8175). Hovedanpartshaveren skal derfor beskattes af det fulde beløb på 12.690 kr.

Bilag 809: Indkøb af køkkenplade til brug for kombineret skrive- og afsætningsbord anses for en privat udgift. Bilaget er ikke udstedt i selskabets navn og bordet er indkøbt og benyttet på en privat bopælsadresse. Den erhvervsmæssige anvendelse er ikke dokumenteret og privat anvendelse er ikke udelukket. Der er ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen.

Bilag 836: Lampen er indkøbt til privat person ([person1]) og anvendt på den private bopæl. Skat har ved kontrolbesøg den 1. februar 2013, konstateret at hverken arbejdsværelset i køkken/alrummet eller det, ifølge [person1], tidligere anvendte arbejdslokale i kælderen kan anses for arbejdsværelser i skattemæssig henseender - der kan dermed heller ikke udelukkes privat benyttelse af lampen tillige med at den erhvervsmæssige anvendelse ikke er dokumenteret. At lampen efterfølgende, efter Skats besøg den 1. februar 2013, er flyttet over i de nye erhvervslokaler ændre ikke noget ved Skat vurdering for lampens brug i indkomstårene 2009 og 2010. Der er ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen.

Bilag 825: Bankkontoudtog er ikke fyldestgørende dokumentation. Skat ved fortsat ikke hvad der er købt, om købet er en erhvervsmæssig udgift, om det er leasing udgifter eller afdrag der betales osv. Der skal foreligge fyldestgørende dokumentation for, at fradrag kan anerkendes. Endvidere må man antage, at [virksomhed14] kan fremskaffe en aftale som de opkræver penge efter, uanset om den lokale forretning er lukket. Der er ikke kommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen.

Bilag 864, 884, 914, 944: Bankkontoudtog er ikke fyldestgørende dokumentation. Skat ved fortsat ikke hvad der er købt, om købet er en erhvervsmæssig udgift, om der er leasing udgifter eller afdrag der betales osv. Der skal foreligge fyldestgørende dokumentation for, at fradrag kan anerkendes. Endvidere må man antage, at [virksomhed14] kan fremskaffe en aftale som de opkræver penge efter, uanset om den lokale butik er lukket. Der er ikke kommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen.

Bilag 261 og 879: indkøb af 2 små Tvèr i [virksomhed16] (inkl. 1 stk. legolegetøj) i august 2009 og opstillet i den private bolig. Selskabets forklaringer omkring den erhvervsmæssige brug er ikke sandsynliggjorte / dokumenteret.

Der foreligger ikke, efter Skats vurdering, en klar årsag til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse og da fjernsynene opholder sig på privat bopæl, kan den private anvendelse ikke udelukkes. Der er dermed ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde én ændret stillingtagen.

Bilag 886: Bilaget er ikke udstedt i selskabets navn, så de 5 timers arbejdsløn m.v. vedrørende montering af [virksomhed14] PRODUKTER i kabinet, anses for en privatudgift. Det er ikke ret mange af [virksomhed14] bilagene som er dokumenteret ved faktura, Skat har derfor ikke det fulde overblik over hvilke produkter der er erhvervet og om der er tale om leasingudgifter eller afdrag. Endvidere synes ingen af [virksomhed14] produkterne, på det foreliggende grundlag, at kunne betragtes som erhvervsmæssige. En Cabling af infrastruktur på private produkter vil følge produkterne og dermed også blive anset for en privat udgift. Der er ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen.

Bilag 887: udskiftning af alarmcentral. Fakturaen er udstedt til [person5] og vedrører derfor ikke selskabet. Endvidere er en egentlig erhvervsmæssig andel af inventaret så lille en del, at alarmen må betragtes som en privat udgift jf. SL § 6 stk. 1, litra a og ML § 37.

Det er fortsat Skats opfattelse, at der er tale om en privat udgift. Fakturaen er ikke udstedt i selskabets navn. Endvidere har Skat ikke anerkendt arbejdsværelser i huset og Skat har heller ikke godkendt ret mange af det indkøbte inventar som erhvervsmæssige - der er derfor ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde en ændring. Endvidere bemærkes, at ovenstående oplysning om krav fra forsikringsselskabet ikke er dokumenteret."

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

"...

For det andet gøres opmærksom på, at en del af revisors forbehold i de gamle regnskaber helt praktisk skyldes, at Selskabets revisor som var hjemmehørende i [by2]området, ikke fysisk har været på revisionsbesøg hos Selskabet i [by3].

Man kan således ikke lægge andet og mere i revisors forbehold om at revisor ikke har kunnet bekræfte tilstedeværelse af visse anlægsaktiver eller udgifter end at revisor ikke selv har været i [by3] for at besigtige tilstedeværelsen - forbeholdene er altså ikke udtryk for, at revisor har været på revisionsbesøg i virksomheden og ikke har kunnet finde aktiverne, men er alene udtryk for at revisor ikke har taget til [by3] for ved selvsyn at kontrollere det. SKAT kan således ikke reelt tage revisors forbehold i den henseende til indtægt for noget som helst.

SKATs udtalelse forekommer at være præget af stor mistillid, hvilket er forstemmende, men hvad mere er, bygger den udtrykte mistillid heller ikke på faktum. Ser man bare på de to år - 2009 og 2010 - der er påklaget og som der foreligger tal for, er SKATs reguleringer trods alt væsentligt mindre i 2010 end de var i 2009. Som nærmere redegjort for i klagen er der i de følgende år kommet mere og mere styr på regnskabsføringen efterhånden som Selskabet er kommet ud af den første opstartsfase og [person1] har fået bedre indblik i og tid til også at fokusere på de administrative krav.

...

Det er for det første ude af perspektiv at beskrive [person1]'s lejede hus i [by8] som "et hus på 4 etager". Som beskrevet i klagen er realiteten, at der er tale om et helt almindeligt parcelhus, der blot har forskudte planer (grunden skråner) og huset er i en helt almindelig, beskeden størrelse på 145 kvm. Familiens private møblement fra den lejelejlighed i [by3] som de kom fra, kunne udmærket fylde boligdelen af det nye lejede hus' arealer ud, da familien flyttede ind i huset.

For det andet skal det her endnu engang gentages, at familiens private [virksomhed14] fjernsyn er indkøbt privat i 2006 og i øvrigt er af en anden model end det, der bruges i virksomheden; [...]reolerne som SKAT bliver ved med at hævde, at de så ved besigtigelsen i boligdelen af huset i [by8] den 1. februar 2013 er ikke de samme [...]reoler, som de [...]reoler, der er indkøbt til Selskabet og som er flyttet over i de nye lokaler i [adresse8], [by3].

SKAT er både under besigtigelsen og flere gange efterfølgende således blevet gjort opmærksom på, at det ikke er de samme reoler, men SKAT bliver desuagtet ved med at fremstille det som et faktum, at der er tale om de samme [...]reoler.

De [...]reoler, der findes - og fortsat findes og kan ses - i huset i [by8] er tidligere privatindkøbte [...]reoler i farven modehvid.

De [...]reoler, der findes - og fortsat findes og kan ses i Selskabets lokaler i [...] [adresse8] - er derimod lysegrå. Det er således tydeligt at se forskel. Dette er gang på gang påpeget over for SKATs repræsentanter.

I forhold til besigtigelsen den 1. februar 2013 insisterede SKAT på, at man ville besigtige lokalerne den 1. februar 2013 - og kun den 1. februar 2013 - selvom SKAT på forhånd havde fået at vide, at Selskabet på det tidspunkt var midt i en flytning og hverken var kommet helt eller halvt på plads i de nye lokaler. SKAT har ved sin fremgangsmåde i den henseende selv været årsag til, at det ikke var muligt for SKAT at foretage en 1:1 kontrol af, at de aktiver som Selskabet havde købt eller leaset var til stede i Selskabets lokaler.

Både umiddelbart før og efter SKATs kontrolbesøg den 1. februar 2013 foreslog [person1], at SKAT enten alternativt eller i det mindste tillige kom på besigtigelse 14 dage senere, når alle flyttekasser var pakket ud og udstyret og inventaret flyttet og sat på plads; tilsvarende er SKAT også flere gange under sagens forløb igen blevet opfordret til at komme på fysisk kontrolbesøg i Selskabets lokaler med henblik på at foretage en 1:1 kontrol af, at aktiver og inventar er i Selskabets lokaler som oplyst af Selskabet og [person1]. Det har SKAT imidlertid ikke villet.

Dette forhold må komme SKAT til skade i bevisførelsen, således at det nu må lægges til grund, at de aktiver og inventar som Selskabet har købt eller leaset i erhvervsmæssigt øjemed, også anerkendes som erhvervsmæssigt anskaffet.

Det er ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt betænkeligt og ikke rimeligt, hvis SKAT ved blot at nægte at foretage besigtigelse på det relevante tidspunkt kan komme igennem med i øvrigt udokumenterede, betydelige indkomstforhøjelser. En sådan fremgangsmåde stiller danske virksomheder og borgere i en umulig og urimelig situation.

...

Ad. Konto 7620 Årets tilgang og afskrivninger

SKAT præsenterer det f.eks. som et faktum, at SKAT [by3] ved besigtigelsen den 1. februar 2013 på [person1]'s privatadresse så de [...]-reoler, som er indkøbt til Selskabets erhvervsmæssige brug (bilag 358). Dette er imidlertid ikke korrekt.

De [...]-reoler på 1. planet som SKAT så ved besigtigelsen den 1. februar 2013 på privatadressen, er modehvide [...]reoler som er indkøbt privat tidligere. Tilsvarende model [...]reol - men i lysegrå - er dem, der er indkøbt i Selskabet og som kontinuerligt har været brugt af Selskabet og også er flyttet med over i Selskabets lokaler i [...] [adresse8].

En række af de udsagn som [person1] er taget til indtægt for at skulle have sagt i forbindelse med besigtigelsen den 1. februar 2013 omkring inventaret og den erhvervsmæssige brug m.v. er heller ikke faktuelt korrekte. Selvom SKAT gentagne gange har fået at vide, at det ikke er korrekt, hvad [person1] af SKATs udsendte medarbejdere i [by3] har citeret ham for - så bliver det vedvarende - og nu også i SKATs udtalelse til LSR - gentaget og refereret som faktum af, hvad [person1] skulle have sagt. Det er ikke udtryk for ordentlig sagsbehandling og burde have været rettet i forbindelse med en høring af Selskabet og [person1] af referatet i SKAT [by3]' besigtigelsesrapport. Og det bør i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt af SKAT præsenteres som et ubestridt faktum for LSR over hvad [person1] skulle have sagt ved besigtigelsen den 1. februar 2013, når SKAT nu gentagne gange er blevet gjort opmærksom på, at gengivelserne ikke er korrekte."

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Ifølge statsskattelovens § 4 er al indtægt som udgangspunkt skattepligtig.

Som dokumentation for de afholdte udgifter skal der fremlægges grundbilag, således at det kan fastslås, hvad der er afholdt udgifter til. Der foreligger ikke grundbilag for alle de afholdte udgifter. Derudover er visse af fakturaerne for udgifterne ikke rettet til selskabet. Klageren anses på det foreliggende grundlag hverken at have dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato vedrørende klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, fastslået, at det hverken er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Det bemærkes, at selskabets revisor i revisionsprotokollen bl.a. har anført, at det ikke har været muligt at efterprøve afholdte udgifters relevans for selskabet. Det har ikke været muligt at konstatere tilstedeværelsen af visse af selskabets anlægsaktiver eller at kontrollere alle selskabets udgifter.

Henset til, at Landsskatteretten i afgørelse af dags dato har fastslået, at der ikke er tale om erhvervsmæssige udgifter for klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, at selskabet i 2009 havde adresse på klagerens bopæl, hvor de indkøbte genstande for en stor dels vedkommende har befundet sig, og at en stor del af de afholdte udgifter, som udgangspunkt er af privat karakter, anses selskabet at have afholdt klagerens private udgifter. Klageren er således skattepligtig heraf. SKAT har anset beløbene for yderligere løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Udgifter betalt via driftskonti m.m.

Faktiske oplysninger

I forbindelse med en kontrol af SKAT i klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, gennemgik SKAT selskabets regnskab for perioden 1. januar - 31. december 2009. SKAT konstaterede en del korrektioner til det anførte aktionærlån.

Der blev debiteret udgifter på forskellige driftskonti, som blev krediteret på konto 8175, "Selskabets tilgodehavender hos hovedaktionær".

SKAT har oprindeligt anset klageren for skattepligtig af aktionærlån med 232.569 kr.:

SKAT har anset klageren for skattepligtig af yderligere løn.

I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen har SKAT godkendt yderligere fradrag med 4.597 kr. (237.166 kr. - 232.569 kr.). Klageren har accepteret en forhøjelse med 80.479 kr.

Følgende forhøjelser er påklaget til Skatteankestyrelsen:

SKATs afgørelse

SKAT har oprindeligt anset klageren for skattepligtig af aktionærlån med 232.569 kr. Heraf er de 152.090 kr. påklaget.

Ved at kreditere udgifter afholdt af selskabet på konto 8175 er selskabets tilgodehavende blevet mindre, og selskabet har i princippet betalt for nogle private udgifter.

SKAT har desuden anført følgende:

"...

På konto 8175 er der krediteret indskud for i alt kr. 237.166, i form af hovedaktionærs egenbetaling af udgifter som også er fratrukket på selskabets driftskonti. Skat kan dog ikke acceptere udgifterne som erhvervsmæssige og har derfor foretaget en forhøjelse på de forskellige driftskonti og som følge heraf opskrives selskabets tilgodehavende tilsvarende med kr. 237.166.

Selvangivet tilgodehavende pr. 31/12-2009 kr. 175.171

+ ikke godkendte indskud kr. 237.166

Tilgodehavende pr. 31/12-2009 kr. 412.337

Skat har efter en konkret og ligningsmæssig vurdering accepteret, at beløbet på 232.569 bliver beskattet som lønindkomst i stedet for en opskrivning af aktionærlånet."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af aktionærlånmed 152.090 kr.

Repræsentanten har anført følgende:

"...

5.2.1.4 Konto 4120 Repræsentation

Selskabet og [person1] har accepteret en del af reguleringerne vedrørende dette punkt.

...

[person1]´s indkomstansættelse begæres nedsat med 2.249 kr., der er anset som personlig indkomst for ham, jf. SL § 4 og LL § 16.

Påstandene relaterer sig til følgende bilag:

Bilag 219 - 280 kr., frokost på [...], [by3] mandag den 24. januar 2009. Bilag 219 vedlægges som bilag 7.

Bilaget er påført "rep" - som forkortelse for "repræsentation". [person1] har i forbindelse med sagens behandling for SKAT ved gennemgang af sin kalender identificeret, at gæsten var [person6] fra [virksomhed25].

Bilag 359 - 373 kr., frokost på [...], [by3] torsdag den 27. august 2009. Bilag 359 vedlægges som bilag 8.

Bilaget er påført "rep" som forkortelse for "repræsentation" og anden tekst som imidlertid er utydelig på kopien som vi har modtaget fra SKAT. [person1] har i forbindelse med sagens behandling for SKAT ved gennemgang af sin kalender identificeret, at gæsten var [person7] fra [virksomhed6] A/S.

Bilag 411 - 281 kr., frokost på kinesisk restaurant mandag den 31/8 2009. Bilaget vedlægges som bilag 9.

Bilaget er påført "rep" som forkortelse for "repræsentation". [person1] har i forbindelse med sagens behandling for SKAT ved gennemgang af sin kalender identificeret, at gæsterne var [person8]/[virksomhed26] A/S, [person9] [virksomhed27] A/S, [person10] [virksomhed28] A/S.

Bilag 329 - 1.315 kr., frokost i [by10] den 25. november 2009. Bilag 329 vedlægges som bilag 7.

Der mangler egentlig faktura idet bilaget er en betalingskvittering. Bilaget er påført "rep" som forkortelse for "repræsentation". [person1] har i forbindelse med sagens behandling for SKAT ved gennemgang af sin kalender identificeret, at gæsten var [person11], [virksomhed29].

Som begrundelse for påstandene gøres det med henvisning til det i indledningen til punkt 5 uddybende anførte gældende, at også bilag, der ikke er 100 pct. perfekte kan danne grundlag for fradrag for driftsudgifter, jf. SL § 6 og her LL § 8, stk. 4, hvis bilag og dokumentation i øvrigt, herunder forklaringerne, understøtter, at der rent faktisk er tale om fradragsberettigede driftsudgifter.

Der er her tale om omkostninger til repræsentation af en meget beskeden størrelse, der er på ingen måde tale om ekstravagante udgifter og der er ingen holdepunkter for at tro, at udgifterne er afholdt i hovedanpartshaverens private interesse.

SKAT angiver, at bilagene er ufuldkomne ved, at de ikke angiver anledningen og at der ikke er påført deltagernavne på bilagene.

Bilagene er påtegnet, at der er tale om "rep" som forkortelse for "repræsentation". Yderligere angivelse af anledning kan ikke kræves i forhold til repræsentationsudgifter.

SKAT svæver i øvrigt i en vildfarelse, hvis man tror, at der altid er en konkret anledning til afholdelse af en repræsentationsudgift (f.eks. et bestyrelsesmøde, afslutningen af en sag, en forhandling etc.).

Dette vil nogle gange være tilfældet, men andre gange er repræsentationen anledningen i sig selv i den forstand, at repræsentationen udgør anledningen til at bevare og knytte forretningsforbindelser, have en dialog om løst og fast med en ny eller eksisterende kunde, lære kunden bedre at kende etc.

I forlængelse heraf, er det fuldt ud tilstrækkeligt, at der er angivet "repræsentation" på bilaget som "anledning" som det er tilfældet her. Der behøver ikke være yderligere anledning. SKATs insisteren på, at der skal "stå noget mere" forekommer at være ude af trit med virkeligheden og i øvrigt med hele formålet med repræsentationsbestemmelsen.

Den reelt eneste mangel ved bilagene er herefter, at bilagene ikke oprindeligt har været påført de deltagende parter udover [person1]. Denne mangel er imidlertid repareret i forbindelse med sagens behandling for SKAT, hvor [person1] via sikre kalenderfortegnelser har kunnet identificere og beskrive, hvem de deltagende personer har været. Dette bør rimeligvis være tilstrækkelig understøttelse for, at der herefter er basis for at indrømme Selskabet fradrag for udgifterne som repræsentationsudgifter i overensstemmelse med det selvangivne.

I forhold til [person1] gøres det yderligere gældende, at selv hvis man måtte komme fremme til, at det forhold, at bilagene ikke fremstår som "perfekte" og derfor af den grund ikke kan give grundlag for fradrag i Selskabet, betyder det ikke automatisk, at der også er grund til at beskatte [person1] personligt af de afholdte udgifter.

Der er reelt intet der tyder på, at udgifterne er afholdt i [person1]´s personlige økonomiske interesse og der er således ikke belæg for at beskatte ham personligt af, at Selskabets driftsudgiftsbilag har enkelte formmangler.

SKAT har hverken dokumenteret endsige sandsynliggjort, at de få tilbageværende bilag, der her diskuteres, reelt skulle være [person1]´s privatudgifter.

SKAT foretager alene forhøjelsen ud fra en formalitetsmangel i bilagene og en grundantagelse om, at "det ikke kan udelukkes", at der er tale om en privatudgift for [person1]. Dette er imidlertid ikke et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til også at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset hvad bedømmelsen af Selskabets fradragsret eller ej falder ud til, bør indkomstforhøjelsen af [person1] således under alle omstændigheder nedsættes, jf. SL § 4 og LL § 16.

5.2.1.5 Konto 4170 Gaver og Blomster

Selskabet og [person1] har accepteret en del af forhøjelserne på dette punkt.

[person1]´s indkomstansættelse påstås nedsat med 18.204 kr. vedrørende dette punkt, idet Selskabets indkøb af vingaver til kunder og forretningsforbindelser ikke bør anses for en privat udgift for ham, jf. SL § 4 og LL § 16.

Udgifterne relaterer sig til forskellige vinindkøb og en enkelt sæt med salt- og peberkværn. Den nærmere fordeling på indkøbene fremgår af opgørelsen i sagsfremstillingen.

...

Indledningsvist slås det igen fast, at det ikke er faktuelt korrekt, at Selskabet kun havde én kunde ([virksomhed3]).

Som det er anført under punktet med historik og baggrund havde virksomheden reelt en række samarbejdspartnere og kunder blandt de store danske medicinalfirmaer, herunder forskellige afdelinger og lokationer af disse. Selv om Selskabets væsentligste kunde i 2009 og 2010 var [virksomhed6] A/S, så er der for denne kundes vedkommende tale om en meget stor kunde med mange forskellige afdelinger, beslutningstagere, interessenter etc. hos den ene kunde. Denne ene kunde kunne således ligeså godt have været 25 forskellige mindre kunder.

Baggrunden for vingaverne er, at Selskabet i 2009 og 2010 anvendte små vingaver som led i salgsprocessen og som markedsføring af Selskabet og Selskabets produkter over for kunder, potentielle kunder og samarbejdspartnere. Dette er - eller rettere var på det tidspunkt - almindelig kutyme i Life Science markedet. Vingaverne erstattede diverse annoncer og kuglepenne med firmanavn m.v. med henblik på at give samarbejdspartnerne en lille opmærksomhed (1-2 flasker) af noget som de fleste erfaringsmæssigt værdsætter, med henblik på, at Selskabet kunne efterlade et godt og konkret indtryk hos kunder og samarbejdspartnere.

Hovedparten af vingaverne er givet i løbet af året i naturlig forbindelse med lykønskninger i forhold til fødselsdage, jubilæer, forhandlinger etc. En del af vingaverne er givet omkring jul og nytår til kunder og samarbejdspartnere i forbindelse med tak for godt samarbejde i året der gik og gode ønsker for fremtiden. Det er derfor ikke så underligt, at to af vinindkøbene ligger omkring jul og nytår.

1-2 flasker vin af almindelig (ikke dyr) kvalitet per kunde eller samarbejdspartner i løbet af året og et lille salt- og pebersæt som julegave til en samarbejdspartner, kan ikke anses for at gå udover hvad der anses som en normal lille opmærksomhed til forretningsforbindelser.

Det bemærkes i øvrigt, at Selskabet sammen med en række andre leverandører til medico-industrien i 2011 fik oplyst nye såkaldte governance regler fra bl.a. [virksomhed7] og [virksomhed6] A/S. Disse kunders medarbejdere måtte således fremadrettet ikke modtage gaver. Disse nye guidelines har betydet, at konto 4170 Gaver og Blomster og vin, stort set ikke har været anvendt i hverken 2011 og 2012.

Indkøbene af bl.a. vin på kontoen er således ophørt længe inden SKAT rejste spørgsmål om procedurerne i Selskabet for vingaver til kunder og samarbejdspartnere. Også det forhold indikerer, at der reelt var tale om vingaver til kunder og forretningsforbindelser i 2009 og 2010. Hvis der i realiteten var tale om, at [person1] købte vinene til eget forbrug ville indkøbene jo være fortsat i uformindsket omfang også i 2011 selvom der kom nye governance regler fra [virksomhed7] og [virksomhed6] A/S. Da dette ikke er tilfældet, understøtter det klart, at vinene faktisk i 2009 og 2010 blev brugt som små gaver til kunder og forretningsforbindelser som forklaret.

I forhold til [person1]´s personlige indkomstansættelse gøres det endvidere også for dette punkt gældende, at selv hvis man måtte komme fremme til, at det forhold, at bilagene ikke fremstår som "perfekte" og derfor af den grund ikke kan give grundlag for fradrag i Selskabet, betyder det ikke automatisk, at der også er grund til at beskatte [person1] personligt af de afholdte udgifter.

Der er reelt intet der tyder på, at udgifterne er afholdt i [person1]´s personlige økonomiske interesse og der er således ikke belæg for at beskatte ham personligt af, at Selskabets driftsudgiftsbilag har enkelte formmangler.

SKAT har hverken dokumenteret endsige sandsynliggjort, at de bilag, der her diskuteres, reelt skulle være [person1]´s privatudgifter. SKAT foretager alene forhøjelsen ud fra en formalitetsmangel i bilagene og en grundantagelse om, at "det ikke kan udelukkes", at der er tale om en privatudgift for [person1]. Dette er imidlertid ikke retssikkerhedsmæssigt et tilstrækkeligt sikkert fundament til også at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset hvad bedømmelsen af Selskabets fradragsret eller ej falder ud til, bør indkomstforhøjelsen af [person1] således under alle omstændigheder nedsættes, jf. SL § 4 og LL § 16.

...

5.2.1.11 Konto 4390 Edb-udgifter

Selskabets indkomstansættelse påstås nedsat med 25.464 kr. og momsopgørelsen reguleret med 6.367 kr., idet udgifterne er fradragsberettigede driftsomkostninger for Selskabet, jf. SL § 6.

[person1]´s indkomstansættelse påstås nedsat med forhøjelsen på 31.831 kr.

Uenigheden med SKAT drejer sig om følgende bilag og posteringer:

Bilag 60 - Indkøb af tre Laptops ([...]) den 5. maj 2009 - 24.106 kr., plus moms 6.027 kr., i alt 30.133 kr. Bilag 60 vedlægges som bilag 11. Bilaget består af to dokumenter.

Det ene dokument (dokument 1) er en faktura af 5. maj 2009 på 8.035,36 kr. udstedt af [virksomhed30] A/S og påført fakturamodtager [Fond1], [by1], [person12] og "Rekvisition: [person1]".

På dokument 1 har [person1] i forbindelse med bogføringen af bilaget med håndskrift påført teksten:

" X 3

S/N [...]

S/N [...]

S/N [...]

Privat udlæg

Indkøbt pva. [virksomhed2] ApS ApS"

De angivne numre er serienumre på 3 PC'er.

Det andet dokument (dokument 2) er en udskrift af finanskontoen fra [virksomhed30] A/S af 5. maj 2009 med bogføringstekst "[...]", "beløb 10.044,20" og "Bærer: [person1]".

Det bemærkes, at det er SKATs sagsbehandlere, der med håndskrift på dokument nr. 2 har påført teksten: "Privat køb!" Og "x 2 !" og "3 stk. i alt!".

Beløbet der er fratrukket i regnskabet under konto 4390 EDB-udgifter på 24.106 kr. stemmer med 3 x fakturabeløbet på dokument 1, 8.035,36 kr. x 3, = i alt 24.106 kr. Beløbet stemmer også hvis man trækker momsbeløbet ud af 2 x 10.044,20 kr. jf. dokument nr. 2 og lægger det tilbageværende fakturabeløb på dokument nr. 2 (16.071 kr.) til beløbet for indkøb af pc (8.035 kr.) i dokument nr. 1. Beløbet stemmer altså præcist med køb af 3 stk. PC.

SKAT har nægtet fradrag i Selskabet for indkøb af de tre PC'er og har forhøjet [person1]'s personlige indkomstansættelse med udgiften med henvisning til, at Selskabets navn ikke optræder på fakturaen fra [virksomhed30] A/S, og at beløbet på 24.106 kr. ikke fremgår af nogle af sedlerne.

Det er korrekt, at der den 5. maj 2009 er indkøbt tre [...] PC´er til brug i virksomheden.

Købet er foretaget af [person1] ved betaling fra hans private konto som et udlæg for Selskabet.

Baggrunden for, at fakturaen fra leverandøren - [virksomhed30] A/S - umiddelbart lyder på [Fond1]s navn er, at [person1] i forbindelse med opstarten af virksomheden i Selskabet fik lov af [Fond1] (hvor [person1] havde været ansat) til at bruge [Fond1]s kundenummer hos [virksomhed30] A/S. Det er imidlertid som det fremgår ikke [Fond1], der har betalt for de tre PC´er, idet beløbet er betalt direkte til [virksomhed30] A/S af [person1], og [Fond1] har da heller ikke fratrukket beløbet i sin indkomstopgørelse.

[person1] indkøbte 3 stk. [...] PC´er til brug for Selskabets erhvervsmæssige aktiviteter. De tre PC´er var nødvendige for at kunne drive Selskabets IT-virksomhed sådan som kunderne - bl.a. [virksomhed6] A/S - forlanger og kan forvente organiseringen af IT-programudviklingen og -tilpasningen gennemført.

Den nærmere baggrund for dette er, at pc nr. 1, er en udviklings-PC, som [person1] bruger udelukkende til at programmere softwarestumper, udarbejde koder eller compile koder/programmer på forsøgs- og udviklingsstadiet, der skal løse kundens problemer/funktionalitetsbehov og indgå i kundens - f.eks. [virksomhed6] A/S´- produktionssystemer. Denne pc skal være helt renset for andre programmer ("clean") for at undgå interferens og funktionalitetspåvirkninger udefra.

PC nr. 2, er en test-PC som bruges til at teste funktionaliteten af de på pc nr. 1 udviklede programstumper, koder etc. inden de tages i drift. Denne test-PC er udstyret med en "skyggemodel" af kundens, f.eks. [virksomhed6] A/S', eget IT-system og også denne pc er clean, det vil sige renset for alle andre programmer, der ville kunne påvirke systemet og den software, der er under udvikling og tilpasning.

De programstumper/koder der er udviklet på pc nr. 1, testes således på pc nr. 2 op imod et skyggesystem af [virksomhed6] A/S' aktuelle IT-system for at teste, hvorvidt programstumpen/koden løser problemet henholdsvis opfylder behovet og om der er utilsigtede/uønskede interferenspåvirkninger og funktionaliteter knyttet til den nyudviklede programstump/kode.

Denne fremgangsmåde, hvor der skal anvendes to rensede/clean PC'ere til produktionen af Selskabets IT-ydelser til kunderne, er, som det fremgår saglig, faglig og professionelt tvingende nødvendig for, at der i videst muligt omfang opnås sikkerhed for, at kundens - f.eks. [virksomhed6] A/S' - egentlige produktionssystem først udsættes for nyudviklede eller nytilpassede programstumper/koder, når disse er professionelt og forsvarligt gennemtestet. Alt andet ville indlysende kunne medføre uoverskuelige sundhedsmæssige konsekvenser for de patienter, der bruger [virksomhed6] A/S' produkter og medføre økonomiske uoverskuelige konsekvenser for [virksomhed6] A/S.

PC nr. 3 anvendes som en almindelig virksomheds-PC i Selskabet med alle de almindelige, gængse software programmer som Word, Excel, Outlook etc.

Der er således en god saglig og faglig forklaring på, hvorfor det var nødvendigt at indkøbe tre ensartede PC'er til brug for virksomheden. Det kan i den forbindelse også oplyses, at PC'erne hele tiden har været brugt og stadig bruges i virksomheden og også er flyttet med til Selskabets nye lokaler. De tre PC' blev ligeledes fremvist for SKAT i forbindelse med besigtigelsen i Selskabets nye lokaler den 1. februar 2013.

Det gøres på den baggrund gældende, at udgiften til indkøb af 3 [...] PC' må anses for tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort til erhvervsmæssig anvendelse i Selskabets IT-virksomhed, til at udgiften kan godkendes som fradragsberettiget i Selskabets indkomstopgørelse, jf. SL § 6.

Det gøres endvidere gældende, at udgiften under alle omstændigheder ikke bør anses som skattepligtig personlig indkomst for [person1].

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse for [person1] i forhold til det selvangivne påhviler SKAT og denne bevisbyrde er konkret ikke løftet. Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at PC'erne er indkøbt til [person1]'s personlige brug, jf. SL § 4 og LL § 16.

Bilag 304 - køb den 23. oktober 2009 af IPod Touch hos [virksomhed31] A/S, 1.358 kr. plus moms 340 kr., i alt 1.698 kr. Bilag 304 vedlægges som bilag 12.

SKAT har ikke godkendt fradrag som driftsudgift for købet af IPod i Selskabet og har forhøjet [person1]'s personlige indkomst med beløbet.

SKAT har henvist til, at udgifter til IPod ikke kan anses for en normal driftsudgift i virksomhed og at den private brug ikke kan udelukkes. SKAT har som en bibemærkning også henset til, at familiens to børn på da 8 og 12 år begge har fødselsdag i oktober og SKAT kan ikke udelukke, at der også er sket en fejlkontering her.

Selskabet og [person1] gør gældende, at der i overensstemmelse med det bogførte og selvangivne er tale om en erhvervsmæssig udgift i relation til Selskabets indkomsterhvervelse, jf. SL § 6, der ikke er skattepligtig hos [person1] som personlig indkomst, jf. SL § 4 og LL § 16.

Den pågældende IPod blev brugt og bruges fortsat i virksomheden som USB-nøgle, hvilket den er yderst anvendelig til selvom det ikke er den anvendelsesform, der markedsføres mest for dette produkt fra producentens side. Det er en ren tilfældighed, at købet er fortaget på datoen for sønnens 8 årsfødselsdag - i øvrigt en alder som er lige tidlig nok til at få glæde af en IPod.

SKAT har hverken dokumenteret endsige sandsynliggjort, at de bilag, der her diskuteres, reelt skulle være [person1]´s privatudgifter. SKAT foretager alene forhøjelsen ud fra en grundantagelse om, at "det ikke kan udelukkes", at der er tale om en privatudgift for [person1]. Dette er imidlertid ikke retssikkerhedsmæssigt et tilstrækkeligt sikkert fundament til at nægte fradrag i Selskabet og gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; Selskabet og [person1] har givet en troværdig forklaring for den erhvervsmæssige tilknytning af formålet med købet som SKAT ikke har belæg for at tilsidesætte; i forhold til [person1]'s personlige indkomstansættelse påhviler bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

5.2.1.12 Konto 4730 Småanskaffelser

...

Bilag 226 - køb den 18. marts 2009 hos [virksomhed18] af keyboard og web cam til 1.052 kr. plus moms 263 kr., i alt 1.315 kr. Bilag 226 vedlægges som bilag 16.

SKAT har nægtet fradrag i Selskabet og forhøjet [person1] personligt af indkøbet af keyboard og web cam med henvisning til, at fakturaen ikke er udstedt til Selskabet.

Det indkøbte keyboard og web cam anvendes i Selskabet bl.a. i forbindelse med Skype/internet-baserede møder. Udstyret er også medflyttet til Selskabets nye adresse i [adresse7], [by3].

Det gøres gældende, at det er en formalitetsbetragtning, når SKAT nægter fradrag for udgiften alene med henvisning til, at Selskabets navn ikke står på fakturaen. Der er tale om en sædvanlig, mindre udgift i en virksomhed og det selvangivne fradrag bør anerkendes, jf. SL § 6.

Uanset om fradrag for køb af keyboard og web cam til brug i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, jf. SL § 4 og LL § 16.

Der er således ikke på det foreliggende grundlag et retssikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt sikkert fundament til at gennemføre en forhøjelse af [person1]´s personlige indkomstansættelse; bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Uanset om udgiften kan fradrages i Selskabet eller ej på grund af manglende korrekt bilag, er der således ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomst med beløbet, idet der ikke er noget, der indikerer, at indkøbet er til [person1]'s personlige brug, jf. SL § 4 og LL § 16.

...

Bilag 95 - køb den 8. juni 2009 hos [virksomhed11] af tilbehør til Chat Board og markerpenne, 205 kr. plus moms 51 kr., i alt 256 kr. Bilag 95 vedlægges som bilag 19.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften med henvisning til, at Chat Board anses for en sædvanligt forekommende privat udgift, der ikke har en direkte forbindelse til virksomheden.

Bilaget vedrørende udgiften til tilbehør til Chat Board og markerpenne opfylder samtlige krav som SKAT ellers stiller til den perfekte faktura.

Beløbet er i øvrigt ganske beskedent og det kan oplyses, at både Chat Board (der ikke er omfattet af bilag 95) og tilbehør til Chat Board konsekvent har været anvendt af Selskabet både i lokalet i [by8] og i det nye lokale i [adresse7], [by3] i forbindelse med Selskabets erhvervsvirksomhed. Der kan i den forbindelse henvises til bilag 6 med billeder af Selskabets kontor hvor Chat Boards tydeligt fremgår på et af billederne.

Det gøres gældende, at Selskabet er berettiget til fradrag for udgiften som driftsomkostning, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til tilbehør til Chat Board og markerpenne som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen konkret belæg har for at antage, at tilbehøret er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

...

Bilag 220 - køb den 17. august 2009 af 2 små malerier til selskabets kontorlokale, til 2.240 kr. plus moms 560 kr., i alt 2.800 kr. Bilag 220 vedlægges som bilag 21.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og forhøjet [person1]'s personlige indkomstansættelse med beløbet med henvisning til, at udgifterne til malerier må anses for private udgifter, som ikke er medgået til at vedligeholde indkomsten.

Det gøres gældende, at udgiften til udsmykning af erhvervslokaler er en erhvervsmæssig driftsudgift.

Det bør ikke være op til SKAT at afgøre om en virksomhed godt kan drives med bare vægge eller om lidt farve og lidt kultur på væggen gør sig bedst i forhold til kunder og forretningsforbindelser og ansatte. Malerierne, som i øvrigt har en beskeden anskaffelsessum, er anvendt i virksomheden og er også flyttet med over i de eksterne erhvervslokaler i [adresse7], [by3].

Det gøres gældende, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til de små malerier som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]'s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at malerierne, der er flyttet med over i Selskabets eksterne forretningslokaler, er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 261 - køb den 20. august 2009 hos [virksomhed16] af "15" LCD [...] TV med vægophæng til 1.125 kr. plus moms 281 kr., i alt 1.406 kr. Bilag 261 vedlægges som bilag 22.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1]´s personlige indkomst med beløbet. SKAT har henvist til, at billige fjernsyn er en almindelig privat udgift og at Selskabet kun havde én kunde ([virksomhed3] ApS) i 2009, hvorfor forklaringen om en skærm til brug for onsite IT-opgaver hos kunder ikke kan passe.

Som anført under gennemgangen af virksomhedens historik m.v., er det reelt ikke korrekt, at Selskabet kun havde én kunde i 2009. Realiteten var som tidligere nævnt, at Selskabet udførte opgaver for flere store medicinalvirksomheder og for flere forskellige afdelinger af disse.

Udgiften vedrører et meget billigt TV med LCD og analog skærm, der er anvendt af Selskabet i forbindelse med onsite IT opgaver ved Selskabets kunder, bl.a. [virksomhed7] samt [virksomhed6] A/S. Skærmen er scrappet/smidt ud, idet den viste sig ikke at være god nok til projektformålet.

Det gøres gældende, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning for Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til den lille LCD-skærm godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at skærmen er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 278 - køb den 21. august 2009 hos [...] af [...]-lampe og tilbehør til 605 kr. plus moms 152 kr., i alt 760 kr. Bilag 278 vedlægges som bilag 23.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1]´s personlige indkomst med beløbet. SKAT har henvist til, at SKAT ikke så lampen ved besigtigelsen og at privat anvendelse ikke kan udelukkes.

Lampen er anvendt i Selskabets lokaler, først i underetagen i [person1]´s bolig og er derefter flyttet med og anvendt i Selskabets nye erhvervslokaler i [...], [adresse7], [by3]. Den var pakket ned og endnu ikke sat op i de nye lokaler ved SKATs besigtigelse den 1. februar 2013.

Det gøres gældende, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til lampen som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at lampen, der er flyttet med over i Selskabets eksterne forretningslokaler, er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

...

5.2.1.16 Konto 7620 Årets tilgang og afskrivninger

Selskabet og [person1] har accepteret en del af forhøjelserne vedrørende dette punkt. Der udestår stadig en række bilag som Selskabet påstår fradrag for og som der nedlægges påstand om ikke skal føre til indkomstforhøjelse af [person1] personligt.

...

[person1]´s indkomstansættelse med maskeret udlodning henholdsvis opskrivning af aktionærlån, påstås nedsat med i alt 118.753 kr., jf. SL § 4 og LL § 16.

Nedenfor gennemgås de enkelte bestridte bilag og posteringer nærmere:

Bilag 29 - køb den 3. februar 2009 hos [virksomhed11] af 2 tillægsplader til [...] med 3.027 kr. plus moms 757 kr., i alt 3.784 kr. Bilag 29 vedlægges som bilag 30.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1]´s personlige indkomst med beløbet. SKAT har henvist til, at [person1] under SKATs besigtigelse af lokalerne skulle have oplyst, at der er tale om en privat udgift.

Dette er imidlertid ikke korrekt og må bero på en misforståelse. Tillægspladerne anvendes i Selskabet og er ligeledes medtaget til Selskabets nye erhvervslokaler i [adresse7], [by3]. Det ville SKAT også ved selvsyn have kunnet konstatere, hvis SKAT havde ventet med at komme på besøg som [person1] foreslog indtil Selskabet var kommet helt på plads i de nye lokaler. Det gøres gældende, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til tillægspladerne som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at tillægspladerne, der er flyttet med over i Selskabets eksterne forretningslokaler, er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 192 - køb den 16. maj 2009 hos [virksomhed11] af to Chat Boards, 1.494 kr. plus moms 374 kr., i alt 1.868 kr. Bilag 192 vedlægges som bilag 31.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1]´s personlige indkomst med beløbet. SKAT har henvist til, at de to Chat Boards efter [person1]´s egne oplysninger er private indkøb.

Dette er imidlertid ikke korrekt og må bero på en misforståelse. De to Chat Boards anvendes i Selskabet og er ligeledes medtaget til Selskabets nye erhvervslokaler i [adresse7], [by3]. Det ville SKAT også ved selvsyn have kunnet konstatere, hvis SKAT havde ventet med at komme på besøg som [person1] foreslog indtil Selskabet var kommet helt på plads i de nye lokaler. Der kan ligeledes henvises til billedmaterialet fremlagt som bilag 6, hvor de to Chat Boards tydeligt ses.

Det gøres gældende, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til Chat Boards som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at de to Chat Boards, der er flyttet med over i Selskabets eksterne forretningslokaler, er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 358 - køb den 27. maj 2009 hos [virksomhed11] af [...] reolmoduler til 8.242 kr. plus moms 2.060 kr., i alt 10.302 kr. Bilag 358 vedlægges som bilag 32.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1]´s personlige indkomst med beløbet. SKAT har henvist til, at det ikke er dokumenteret, at reolerne er benyttet erhvervsmæssigt, at privat benyttelse af reolerne ikke kan udelukkes og at reolerne ikke er flyttet med over i de nye erhvervslokaler.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Reolerne er og har kontinuerligt været anvendt erhvervsmæssigt og er også flyttet med over til de nye eksterne erhvervslokaler i [adresse7] i [by3]. Det ville SKAT også ved selvsyn have kunnet konstatere, hvis SKAT havde ventet med at komme på besøg som [person1] foreslog indtil Selskabet var kommet helt på plads i de nye lokaler. Der kan herved ligeledes henvises til billedmaterialet fremlagt som bilag 6, hvor [...]reolsystemet tydeligt fremgår.

Det gøres gældende, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til reolerne som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at reolerne, der er flyttet med over i Selskabets eksterne forretningslokaler, er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Bilag 409 - køb den 7. januar 2010 hos [virksomhed11] af to kontorstole, [...], og 1 lille sofa, [...] til 65.930 kr. plus moms 16.483 kr., i alt 82.413 kr. Bilag 409 vedlægges som bilag 35.

SKAT har nægtet Selskabet fradrag for udgiften og har samtidig forhøjet [person1]´s personlige indkomst med beløbet.

SKAT har henvist til, at det ikke er dokumenteret, at kontorstole og sofa er benyttet erhvervsmæssigt, at [person1] under besigtigelsen skulle have oplyst, at stole var returneret, at privat benyttelse af kontorstole og sofa ikke kan udelukkes, at det ikke gør nogen forskel at stolene har været opmagasineret under SKATs besigtigelse, og at sofaen ikke er flyttet med over i de nye erhvervslokaler.

Dette er imidlertid ikke helt korrekt. Det er ikke korrekt, at [person1] skulle have udtalt, at stolene er returneret. [person1] har oplyst, at stolene var midlertidigt opmagasinerede indtil indflytningen i de nye lokaler kunne gennemføres. Kontorstole og sofa er og har kontinuerligt været anvendt erhvervsmæssigt, placeret fra anskaffelsestidspunktet og indtil juli/august 2012 i Selskabets lokale i underetagen i ejendommen i [by8] og i perioden indtil Selskabets indflytning i de nye eksterne erhvervslokaler placeret på det åbne rum i plan 3 i ejendommen i [by8].

Kontorstolene er også flyttet med over til de nye eksterne erhvervslokaler i [adresse7] i [by3]. Det ville SKAT også ved selvsyn have kunnet konstatere, hvis SKAT havde ventet med at komme på besøg som [person1] foreslog, indtil Selskabet var kommet helt på plads i de nye lokaler.

Der kan også henvises til de fremlagte fotos af indretningen af Selskabets nye erhvervslokaler, hvor kontorstolene også er vist, jf. bilag 6.

For så vidt angår [...] sofaen er det korrekt, at denne endnu ikke er flyttet med over i de nye erhvervslokaler, hvilket alene skyldes, at der ikke er plads til den i de nye lokaler.

Selskabet, der som tidligere nævnt, er i en vækstfase og også har ansat flere personer siden indkomstårene 2009 og 2010 som ligger til bedømmelse, forventes imidlertid inden for en kortere periode at skulle udvide kontorarealet og i den forbindelse vil [...] sofaen blive flyttet over til de eksterne erhvervslokaler.

[...] sofaen har imidlertid under alle omstændigheder fra anskaffelsen i 2009 og indtil juli/august 2012 været placeret i Selskabets lokale i ejendommen i [by8] og har været anvendt udelukkende erhvervsmæssigt i denne periode. Det forhold, at sofaen på et senere tidspunkt - i juli/august 2012 - af pladsnød er blevet flyttet til det åbne rum i villaens plan 3, hvor det ikke kan udelukkes, at sofaen også i ny og næ vil blive brugt af familiens øvrige medlemmer og dermed privat, gør muligvis, at man i juli/august 2012 kan tale om, at sofaen er overgået til delvist privat brug således, at [person1] fra dette tidspunkt skal beskattes heraf (det vil sige fra juli/august 2012) og frem til det tidspunkt, hvor sofaen flyttes igen. Men denne efterfølgende senere udvikling bør imidlertid ikke have betydning for bedømmelsen af den skattemæssige vurdering i 2009 og for perioden indtil juli/august 2012, det vil sige den periode, hvor sofaen var placeret i Selskabets lokale i underetagen og blev anvendt udelukkende erhvervsmæssigt.

Det gøres gældende, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i Selskabet, jf. SL § 6.

Uanset om udgiften til kontorstole og sofa som anvendes i virksomheden godkendes som fradragsberettiget udgift i Selskabet eller ej, er der under alle omstændigheder ikke belæg for at forhøje [person1]´s personlige indkomstansættelse med udgiften, idet SKAT ingen belæg har for at antage, at kontorstolene, der er flyttet med over i Selskabets eksterne forretningslokaler, er anvendt af [person1] personligt, jf. SL § 4 og LL § 16. I forhold til sofaen, der endnu ikke er flyttet til de eksterne erhvervslokaler, kan man tidligst i juli/august 2012 tale om, at sofaen også anvendes privat med den virkning, at [person1] selvstændigt skal beskattes af denne fordel fra dette tidspunkt.

Bevisbyrden for en indkomstforhøjelse i forhold til det selvangivne for [person1] påhviler SKAT og denne bevisbyrde har SKAT konkret ikke løftet.

Det bemærkes afslutningsvist overordnet til SKATs forhøjelser vedrørende konto 7620 (tilgang og afskrivninger), at SKAT flere steder i forbindelse med gennemgangen af posterne anfører, at "aktiverne er indskudt i [virksomhed9] [Selskabet] i 2013".

Det er ikke korrekt, at aktiverne er indskudt i Selskabet i 2013.

Aktiverne har hele tiden siden anskaffelsen i 2009 og 2010 været anvendt i Selskabet og til dettes erhvervsmæssige formål.

Aktiverne har blot indtil 2013 fysisk været placeret i det lokale i [person1]'s private bolig, hvor Selskabets - betydelige - virksomhed, blev drevet fra, og først i 2013 da der i Selskabet har været tilstrækkelig økonomisk sikkerhed for virksomhedens langsigtede bæredygtighed og økonomien i Selskabet var til det, er aktiverne blevet flyttet til det af Selskabet lejede erhvervslokale i [adresse7] i [by3].

Uanset om Selskabet ikke har kunnet opfylde kriterierne efter den strenge praksis for anerkendelse af del af privatboligen som egentlige erhvervslokaler med adgang til fradrag for driftsudgifter efter fordeling vedrørende selve ejendommen til følge, betyder det imidlertid ikke automatisk, at Selskabet efter regler og praksis så slet ikke har adgang til fradrag for driftsudgifter til møbler, inventar etc. i øvrigt.

Disse faciliteter har uomgængeligt været nødvendige for, at Selskabets betydelige økonomiske virksomhed har kunnet drives og der må indrømmes Selskabet et rimeligt fradrag herfor.

Hvis SKAT mener, at det ikke har kunnet udelukkes, at en lampe også delvist har været brugt privat (hvis [person1] f.eks. har siddet i virksomhedens kælderlokale i ejendommen og læst en privat bog etc.), så kan SKAT fremfor at nægte fradrag for hele udgiften, i stedet anerkende et delvist fradrag efter den skønnede fordeling mellem erhvervsmæssig henholdsvis privat anvendelse af det givne aktiv og/eller beskatte [person1] af den private brug heraf. Det er sædvanlig praksis og procedure for mindre virksomheder, der drives fra virksomhedsejerens eller hovedaktionærens privatbolig.

SKATs afgørelse synes hård - unødig hård. Det er korrekt, at eksterne bilag - så vidt muligt - skal foreligge; men det er ikke nogen ultimativ betingelse i enhver henseende. Det er også tilladt for skattemyndighederne at foretage et fornuftigt skøn og tillade fradrag for udgifter, uanset at der ikke foreligger eksterne bilag, der i enhver minutiøs henseende er skaleret efter SKATs krav til den ideelle eksterne faktura.

SKAT lægger meget vægt på, at "privat brug kan ikke udelukkes". Men det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at gennemføre så væsentlige forhøjelser af en skatteyders indkomst som der er sket her, blot med henvisning til, "at privat brug ikke kan udelukkes" (hvornår kan det med 100 pct. sikkerhed det?); disse betænkeligheder gør sig især gældende, når der som her omvendt er gode, saglige dokumenter for, at genstandene oprindeligt er anskaffet til brug i virksomheden og disse også ovenikøbet er flyttet med over til Selskabets senere eksterne virksomhedsadresse.

5.2.1.17 Konto 8175 Aktionærlån (Selskabets tilgodehavende)

Selskabet og [person1] har anerkendt en del af SKATs reguleringer på dette punkt.

Som konsekvens af de foregående punkter og reguleringer og de påstande og anbringender, der fremgår deraf, er der imidlertid, som det ses, fortsat uenighed om en væsentlig del af reguleringerne vedrørende nedskrivningerne på aktionærlånet.

I det omfang Selskabet og [person1] måtte få helt eller delvist medhold i posteringer under de foregående punkter, hvor [person1] oprindeligt har betalt for udgiften på Selskabets vegne af private midler, vil der skulle ske en tilsvarende regulering af [person1]´s tilsvar på aktionærlånet."

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen

"...

Bilag 219, 359,411:

Bilagene opfylder ikke betingelserne for at få fradrag efter ligningslovens § 9, idet der ikke er noteret på bilagene, hvem der har deltaget og i hvilken anledning. Endvidere er det Skats opfattelse, at bilagens indhold synes af privat karakter tillige med, at selskabets kunder som udgangspunkt befinder sig på Sjælland. Der er ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen og set i lyset af at mange bilag er accepteret som private restaurantbilag, synes det begrundet, at Skat antager, at udgiften er afholdt i hovedanpartshaverens private interesse.

Bilag 329: Der foreligger kun en betalingskvittering som oplyser en adresse der hedder [adresse9] - ved opslag på google er det [virksomhed32], som ligger i [by10]centeret "[x1]" der bor på adressen. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at der er tale om repræsentationsudgifter. Det kan endvidere oplyses, at [...], som selskabet oplyser, har deltaget i udgiften, er en af hovedanpartshaverens venner, som i øvrigt også har deltaget på flere af hovedanpartshaverens rejser til Marathon løb f.eks i [USA] og [Tyskland], disse udgifter er anset og accepteret som private jf. punkt 2 under rejser. Der er ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen.

Da udgifter efter Skats vurdering ikke er dokumenteret behørigt og da den erhvervsmæssige årsag ikke er behørigt dokumenteret / sandsynliggjort, er det Skats vurdering, at det er hovedanpartshaverens indflydelse der er årsag til at selskabet afholder udgiften. Det er derfor Skats vurdering, at udgifter som ikke er dokumenteret erhvervsmæssig, må anses for maskeret udbytte efter ligningslovens § 16.

Punkt 5. Gaver og blomster:

...

Selskabet har ifølge sit regnskab kun indtægter fra en kunde i 2009 - [virksomhed3].

Det kan selvfølelig ikke udelukkes, at der gives gaver til de virksomheder hvor selskabet er ude og udfører job. Men her er der tale om et ganske stort forbrug (132 flasker + et uvist antal for 5.000 kr.) der må siges at gå lidt udover en normal lille opmærksomhed til en forretningsforbindelse.

Selskabet bruger ifølge egne oplysninger, flaskerne som reklame for selskabet, men reklameudgifter skal afholdes overfor en ubestemt kreds af kunder/potentielle kunder og da vinflaskerne ikke er ensartet (synes en ubestemt kreds ikke at være tilfældet) og da de heller ikke indeholder firmamærke / firmanavn (synes reklameværdien, at være begrænset) hvormed udgifterne ikke overholder betingelserne for at få fradrag for reklameudgifter.

Bilagene opfylder heller ikke betingelserne for at få fradrag for gaveudgifter, idet det er meget få af bilagene som indeholder oplysning om hvem der har modtaget gaven og i hvilken anledning. Selskabet har dermed ikke dokumenteret / sandsynliggjort, at udgiften er afholdt til erhvervsmæssigt formål.

Det er ikke Skat som har bevisbyrden for at dokumentere, at udgiften er afholdt til private formål. Det er selskabet som skal kunne dokumentere / sandsynliggøre, at udgiften er afholdt til erhvervsmæssige formål - såfremt de ønsker fradrag for udgiften jf. statsskattelovens § 6 a. Efter Skats vurdering har selskabet ikke dokumenteret / sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt til erhvervsmæssige formål.

At indkøbene er ophørt førend Skat rejser spørgsmål til udgiften er ikke dokumentation / sandsynliggørelse for at den tidligere afholdt udgift var erhvervsmæssig. Vinindkøbet kan jo godt være fortsat selvom bilagene ikke længere er at finde i regnskabsmaterialet.

Der er ikke kommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret indstilling.

...

Dokument 1, er en faktura på 1 stks pc indkøbt af [Fond1]. Der er intet på fakturaen som angiver, at hovedanpartshaveren har noget med købet at øre eller at hovedanpartshaveren har betalt for PCéren. At hovedanpartshaveren har bogført det på tilgodehavender, dokumentere ikke, at hovedanpartshaveren har betalt for PCèren. Og det er f.eks ikke dokumenteret, at PCéren ikke er fratrukket i [Fond1]s regnskab..

Dokument 2, er en ren blanket hvor man med håndskrift kan notere nogle oplysninger - Det bemærkes, at det ikke er Skats medarbejder som har påført noget med håndskrift. Dokument 2 er ikke en faktura på de 2 andre PCèr. Der er kun indsendt i faktura på køb af i pc, og fakturaen er udstedt til et andet selskab.

De nye oplysninger om, hvordan de 3 PCér anvendes, kan ikke medfører, at der er fradragsret.

Bilag 304

Der er ikke kommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen. Men det kan oplyses, at Skat finder det usædvanligt, at der både i indkomståret 2009 og i indkomståret 2010 indkøbes en ipod i oktober måned - når nu begge børn har fødselsdag i oktober måned.

Punkt 12. Konto 4730 Småanskaffelser;

...

Bilag 226: Der ikke indkommet nye oplysninger, som kan begrunde en ændret stillingtagen. Bilaget er ikke udstedt til selskabet, men til hovedaktionæren [person1]. Der gives ikke fradrag for udgifter som ikke vedrører selskabet.

Endvidere er småanskaffelserne indkøbt og benyttet på en privat bopælsadresse og den private anvendelse på købstidspunktet kan ikke udelukkes. Derudover er der allerede godkendt et stk's keybord/mus via bilag 838.

...

Bilag 95: Der er ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen. Chatboardene, er indkøbt og benyttet på privat bopælsadresse og den private anvendelse på købstidspunktet kan ikke udelukkes tillige med, at udgiften ikke anses som en driftsomkostning der har en direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen.

...

Bilag 278, 220: Småanskaffelserne blev ikke "set" ved besigtigelsen og Skat kan ikke anerkende, at køkken/alrummet eller i værelset i kælderen, anses som arbejdsværelser i skattemæssig henseender

- det kan dermed heller ikke udelukkes privat benyttelse af lampe og malerier som synes at have karakter af helt private dagligdags møbler til almindelig bopæl.

Lampen og de små malerier er indkøbt og benyttet på en privat adresse. Der er ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde en ændret stillingtagen.

Udgifterne anses ikke for at have en direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen tillige med, at den private anvendelse ikke kan udelukkes..

...

Bilag 261 og 879: indkøb af 2 små Tvèr i [virksomhed16] (inkl. 1 stk. legolegetøj) i august 2009 og opstillet i den private bolig. Selskabets forklaringer omkring den erhvervsmæssige brug er ikke sandsynliggjorte / dokumenteret.

Der foreligger ikke, efter Skats vurdering, en klar årsag til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse og da fjernsynene opholder sig på privat bopæl, kan den private anvendelse ikke udelukkes. Der er dermed ikke indkommet nye oplysninger som kan begrunde én ændret stillingtagen."

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Ifølge statsskattelovens § 4 er al indtægt som udgangspunkt skattepligtigt.

Som dokumentation for de afholdte udgifter skal der således fremlægges grundbilag, således at det kan fastslås, at der er afholdt en udgift, og hvad der er afholdt udgift til. Klageren anses på det foreliggende grundlag hverken at have dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato vedrørende klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, fastslået, at det hverken er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

De afholdte udgifter, der er krediteret på konto 8175, anses herefter at være af privat karakter. Det bemærkes, at selskabet har haft adresse på klagerens bopæl, hvor de indkøbte genstande for en stor dels vedkommende har befundet sig. Selskabet anses herefter at have afholdt klagerens private udgifter. Klageren er således skattepligtig heraf. SKAT har anset beløbene som yderligere løn for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

SKATs afgørelse stadfæstes i sin helhed.