Kendelse af 17-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

Klagepunkt

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2009

Skattepligtig indkomst

Overført underskud fra ægtefælle, jf. personskattelovens § 13, stk. 2.

0 kr.

156.307 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har den 10. januar fremsendt forslag om forhøjelse af klagerens ægtefælles skatteansættelse for indkomståret 2009 til ægtefællen. SKAT har den 6. februar 2012 sendt en afgørelse til klagerens ægtefælle.

Denne ændring fik betydning for klageren, da klageren tidligere har fået overført underskud fra ægtefællen på 156.307 kr. Klageren modtog derfor en ny årsopgørelse for indkomståret 2009, som en direkte konsekvensændring af ægtefællens skatteansættelse for det pågældende år. Klagerens nye årsopgørelse er dateret den 6. marts 2012.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har stadfæstet SKATs afgørelse af 6. februar 2012, hvor SKAT som en konsekvensændring har fjernet overført underskud fra klagerens ægtefælle.

Af [Skatteankenævnet]s sagsfremstilling af 18. september 2013 fremgår det at:

”Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 er udgangspunktet, at SKAT skal sende varsel/forslag om ændring af en skatteansættelse inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Denne frist gælder dog ikke, når betingelserne for ordinær ansættelse efter skatteforvaltnings­ lovens § 26 er opfyldt. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4.

Klagers ægtefælle har fået ændret sin skatteansættelse for indkomståret 2009 jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Indkomståret ligger inden for den almindelige frist i skattestyrelseslovens § 26, stk. 1.

Ændringen af klagers skatteansættelse for indkomståret 2009 er en direkte konsekvensændring af denne ændring, idet underskud fra ægtefællen bortfalder som følge af ændringen af ægtefællens skatteansættelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 20 er der ikke pligt til at foretage høring af klager, idet ændringen skyldes en ændret skatteberegning i form af overførsel af et uudnyttet underskud. Der henvises endvidere til E.3.5.2 i Processuelle regler på SKATs område.

SKAT skal foretage ansættelsen senest 1. august i det fjerde år efter indkomståret jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

For indkomståret 2009 betyder det, at SKAT skal foretage ansættelsen senest den 1. august 2013. SKAT har dannet ny årsopgørelse den 6. marts 2012. Skatteankenævnet finder derfor, at ændringen af skatteansættelsen for indkomståret 2009 er foretaget indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ankenævnet fastholder derfor SKATs ændring af klagers skatteansættelse for indkomståret 2009.”

Klagerens opfattelse

Klagerens ægtefælle har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med 156.307 kr., til den selvangivne indkomst.

Til støtte herfor har ægtefællen gjort gældende, at indkomstforhøjelsen af klageren er ugyldig.

Klagerens daværende repræsentant har overfor [Skatteankenævnet] gjort følgende gældende:

”SKAT har forhøjet [person1]s skattepligtige indkomst med 156.307 kr. med den begrundelse at [person1] har overført underskud i indkomståret 2009 fra ægtefællen [person2].

På baggrund af ovenstående finder vi ikke grundlag for en indkomstforhøjelse af [person2] og derved heller ikke af [person1]. I forlængelse af ovenstående fælles anbringender bestrides det desuden at indkomstforhøjelse af [person1] er gyldig.

Det følger af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 at SKAT ikke kan afsende varsel om en indkomstforhøjelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, dvs. senest 1. maj 2013. Dog gælder det for personer med enkle økonomiske forhold, at varsling skal være afsendt senest 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, dvs. senest 1. juli 2011. jf. Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Det er dog præciseret i Bekendtgørelsens § 4 at uanset førnævnte frister, så skal der ved en ansættelse af en samlevende ægtefælle, hvor der som en direkte følge kan foretages en ændring af den anden ægtefælles indkomst, ske varsling om indkomstforhøjelse senest 30 dage efter, at der er sket ændring af førstnævnte ægtefælles indkomst. Den varslede ændring skal ydermere følges op med en foretaget ansættelse senest tre måneder efter varslingen.

Der er således en væsentlig forskel på varslingen og ansættelsen, hvorved varslingen afgives med henblik på at skatteyderen kan kommentere den påtænkte afgørelse samt præmisserne herfor. Dette udgør et væsentligt element for retssikkerheden, således at det sikres at SKAT træffer korrekte afgørelser. Der er efter det oplyste slet ikke sket varsling af [person1], men i stedet har SKAT uden nogen form for kontakt, varsling eller dialog foretaget en indkomstforhøjelse af [person1], og derved uden at denne på nogen måde har haft mulighed for at kommentere eller indgå som part i SKATs afgørelse. Den manglende fremsendelse af agterskrivelse medfører i sig selv at afgørelsen er ugyldig.”

Klagerens ægtefælle har på vegne af klageren i skrivelse af 26. maj 2016 fastholdt det tidligere anførte.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august samme år.

For personer med enkle økonomiske forhold, gælder der, uanset fristen i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, 1. pkt., en forkortet frist, jf. bekendtgørelse nummer 1095 af 15. november 2005, § 1, stk. 1, hvorfor SKAT skal sende forslag om forhøjelse af en skatteansættelse inden 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

Det fremgår af bekendtgørelse nummer 1095 af 15. november 2005 § 4, at uanset fristerne i § 1, stk. 1 og skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. samt § 27, stk. 1, nr. 2, skal en ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, som er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, som den skattepligtige var samlevende med ved indkomstårets udløb, varsles senest 30 dage efter, at den anden ægtefælles ansættelse er foretaget. Ansættelsen skal foretages senest 3 måneder efter varslingen. Ansættelsesfristen kan dog forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, hvis det har betydning for skatteyders mulighed for at varetage sine interesser.

SKAT har overholdt ansættelsesfristen i § 4 i bekendtgørelse nummer 1095 af 15. november 2005, da klagerens nye årsopgørelse er dateret den 6. marts 2012, og SKAT den 6. februar 2012 sendte en afgørelse til klagerens ægtefælle.

Af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, fremgår det, at hvis told- og skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, så skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, som følger af forvaltningsloven.

Der skal dog ikke foretages høring efter denne bestemmelse i tilfælde, hvor den påtænkte ændring skyldes en ændret skatteberegning i form af f.eks. overførsel af et uudnyttet underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, fremførsel af et underskud til fradrag i den skattepligtiges indkomst for følgende indkomstår, eller beregning af en skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat. I disse tilfælde finder de almindelige høringsregler i forvaltningsloven anvendelse. Dette fremgår af bemærkninger § 1 nr. 2 og 3 i LFF nr. 192 af marts 1999 og pkt. 4.9 i LFF nr. 110 af februar 2005.

Da ændringen alene skyldes en ændret skatteberegning og ikke en ændring af det selvangivne, har SKAT ikke haft pligt til at foretage høring af klageren, jf. skatteforvaltningslovens § 20. På denne baggrund findes der endvidere heller ikke efter de almindelige forvaltningsretlige regler, jf. forvaltningslovens §§ 19-20, at have bestået en pligt til høring.

Landsskatteretten stadfæster derfor [Skatteankenævnet] afgørelse.