Kendelse af 20-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Indkomståret 2009

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 60.447 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 13.710 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 40.060 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nummer [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 23. oktober 2000 og har haft flere skiftende aktiviteter. CVR.nr. blev afviklet pr. 30. juni 2012.

Klageren har i indkomstårene 2001 til 2006 drevet en mindre landbrugsejendom på ca. 9,5 hektar. Ejendommen blev drevet med kornavl, et mindre kvæghold og produktion af gæs. Omsætningen har udgjort mellem 10.000 kr. og 30.000 kr. i disse indkomstår.

I 2004 kom klageren ud for en alvorlig arbejdsulykke med store nakkeproblemer til følge. Det er konstateret af Arbejdsskadestyrelsen, at klagerens arbejdsevne er varigt nedsat, og at hans erhvervsevne er nedsat med 50 %. Ved afgørelse af 21. februar 2013 blev klageren tildelt førtidspension med virkning fra 1. marts 2013.

SKAT har gennemgået klagerens indkomstopgørelse for indkomstårene 2002 til 2005 vedrørende spørgsmål om fradrag for underskud af virksomhed. SKAT godkendte fradrag for underskud med følgende bemærkninger i sagsnotat af 2. oktober 2006:

”Konklusion – mht. vurdering af erhvervsmæssig contra ikke-erhvervsmæssig drift:

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget,

jf. Statsskattelovens § statsskattelovens § 6a, litra a.stk 1 litra a, hvis driften ud fra en teknisk-landbrugs faglig bedømmelse kan bedømmes som sædvanlig go forsvarlig, SAMT tilsigter et rimeligt driftsresultat jf. Højesterets Dom af 15. april 1994, gengivet som Tfs 1994.364.

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på resultatet opgjort efter driftsmæssige afskrivninger. Det afgørende er om virksomheds resultat har udsigt til at blive 0 eller overskudsgivende. Dette mener vi gælder, uanset om der tages hensyn til din sygdom eller ej. Som udgangspunkt mener vi derfor ikke, at der er fradrag for underskuddene. Der henvises nærmere til vedlagte sags notat.

Men på grund af usikkerheden der altid er i disse skøn og på grund af din private situation (sygdom, skilsmisse og heraf følgende ejendomssalg), vælger vi at henlægge sagen (...)

I 2007 har klageren drevet virksomhed med annoncesalg i udvalgte byer. Klageren har arbejdet freelance på vegne af en konceptudbyder. Klageren har modtaget provision for det udførte arbejde. Klageren ophørte med arbejdet, da udbyderen gik konkurs. Klageren har fået dom for et tilgodehavende hos denne på 50.000 kr.

Fra 2009 til 2011 har klageren drevet virksomhed med rengøring og havearbejde. Denne virksomhed ophørte i 2011.

Fra 2009 til 2011 har klageren endvidere haft salg af rengøringsprodukter fra firmaet [virksomhed2]. På [virksomhed2]s hjemmeside er gennemgået, hvordan en egen virksomhed med [virksomhed2] produkter gribes an. Der skal dels sælges produkter, dels skal personen lære andre at sælge. Der er fremlagt et diagram over arbejdsgangen for virksomhed med [virksomhed2]. I de påklagede indkomstår har klageren haft bonusafregning fra [virksomhed2] med 7.484 kr., 3.415 kr. og 975 kr. Salg af produkter har udgjort 17.201 kr. 3.598 kr. og 2.424 kr.

Indtægter fra rengøring har udgjort 34.500 kr., 22.890 kr. og 16.138 kr.

Der er selvangivet følgende resultater af virksomheden:

I indkomstårene 2008 til 2011 er resultaterne opgjort som følger:

Klageren har forklaret, at biludgifter er faldet, fordi han har haft så mange rygsmerter, at han ikke har kunnet køre ud til kunder i bil.

Klageren har ikke i årene hævet midler ud til privat fra virksomheden. Han har i de påklagede indkomstår modtaget pension og forsikringsydelser med 124.896 kr., 129.864 kr. og 345.209 kr. Klageren har modtaget ydelser og pension, fordi han i 2004 blev ramt af en arbejdsulykke, der forårsagede alvorlige nakkeproblemer (Distorsio columna cervicalis seqv). Klageren blev ved afgørelse af 21. februar 2013 tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. marts 2013.

Budget for indkomståret 2009 er fremlagt for Landsskatteretten. Der er budgetteret med et underskud på 6.000 kr. I budgettet er indgået køb af et stort antal varer til udlevering til demo med henblik på at udvide kundekredsen. I budgettet er det endvidere nævnt, at der vil forekomme store udgifter til kørsel og rejser. I denne post er indeholdt udgifter til aktiviteter i udlandet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 60.447 kr., 13.710 kr. og 40.060 kr. for indkomstårene 2009 til 2011, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Underskud ved driftaf en virksomhed er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6 a såfremt driften kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. Dette gælder dog ikke, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende, jf. Højesterets dom, gengivet i TfS 1999.863

Vurderingen af, om en virksomheden har været erhvervsmæssigt drevet, skal endvidere foretages på baggrund af driften og driftsformen de omhandlede indkomstår, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder eller af, at virksomheden var i en start-/indkøringsfase.

Afgørelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, er ofte vanskelig. Afgørelsen er konkret, og alle momenter må inddrages. I praksis lægges der dog betydelig vægt på, om virksomheden er blevet drevet erhvervsmæssigt forsvarligt med udsigt til et rimeligt overskud. jf. Byrettens dom, gengivet i SKM2012.674

Det er således ofte en objektiv rentabilitetsbetragtning, der er afgørende. Ved en rentabel drift forstår nævnet, at der er overskud på den primære drift, hvori der er taget hensyn til de regnskabsmæssige afskrivninger. Endvidere skal overskuddet kunne dække:

I indkomstårene 2001-2005 drev [person1] en landsbrugsejendom, der var underskudsgivende.

SKAT godkendte efter en meget konkret vurdering dette underskud. Det er ankenævnets opfattelse, at der ikke ved denne godkendelse er givet en forventning om, at underskud ved aktivitet indenfor andre brancher også ville kunne forventes godkendt.

Virksomhed med annoncesalg i årene 2007 – 2008 gav et resultat på – 52.005 kr.

Underskuddet skyldes bl.a. Manglende betaling af et tilgodehavende.

Virksomheden med rengøring, havearbejde m.v. har i årene 2009 – 2011 givet et samlet underskud på 114.217 kr. Virksomheden har nu været underskudsgivende i 3 år, hvorefter en normal opstartsperiode, må antages at være overstået.

Det er herefter en forudsætning for at anse dens drift for erhvervsmæssig, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, jf. Højesterets dom, gengivet i TfS 1999.863

Det er oplyst, at virksomheden er afmeldt fra moms 30.06.2012, hvilket betyder at der nu forventes et meget lavere aktivitetsniveau.

Der anses derfor ikke at være udsigt til, at der vil kunne opnås en rimelig forrentning af den investerede kapital, herunder også akkumulerende underskud, samt en rimelig honorering af den ydede arbejdsindsats.

Skatteankenævnet anser derfor ikke virksomheden for erhvervsmæssigt drevet for indkomstårene 2009 – 2011, hvorfor der ikke godkendes fradrag for de selvangivne underskud.

Nævnet stadfæster SKATs afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 60.447 kr., 13.710 kr. og 40.060 kr. for indkomstårene 2009 til 2011 inkl.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”På vegne af [person1] skal vi hermed påklage [Skatteankenævnet]s afgørelse af 30. august 2013.

Klagen angår, at [Skatteankenævnet] ikke har godkendt fradrag for underskud af selvstændig virksomhed i indkomstårene med følgende beløb:

Indkomståret 200960.447

Indkomståret 2010 13.710

Indkomståret 201140.060

Skatteankenævnet begrunder nægtelsen af fradrag for underskud med, at [person1] den 30. juni 2012 har afmeldt virksomhedens momspligter og Skatteankenævnet mener derfor, at der ikke er udsigt til virksomheden vil kunne opnå en rimelig forretning af den investerede kapital, samt en rimelig honorering af den ydede arbejdsindsats.

Da vi ikke er enige med [Skatteankenævnet]s afgørelse og begrundelse vil vi tillade os, rekapitulere sagen.

[person1] har igennem en årrække drevet flere virksomheder ved siden af sit hovederhverv.

2001-2006 Mindre landbrug

Landbruget, der var på ca. 9,5 ha, blev drevet med kornavl samt et mindre kvæghold samt produktion af gæs.

2004 Arbejdsulykke

En arbejdsulykke i 2004 kommer til at sætte sit præg på [sag1] fremtid og den manglende erhvervsevne efter ulykkes, idet erhvervsevnen nedsættes med ca. 50 %.

2007-2009 Annoncesalg

[person1] begynder som freelance sælger og honoreres ud fra det præsterede salg.

Salget går tilfredsstillende for [person1], men desværre kom arbejdsgiveren i økonomiske problemer, hvorved [person1] mister omkring kr. 50.000 i manglende afregning af honorar.

[person1] opnår efterfølgende dom på kravet, men debitor er i mellemtiden kommet under konkursbehandling og beløbet er tabt.

2009-2011 Rengøring og havearbejde

Virksomheden med rengøring og havearbejde vist sig, at disse fysiske arbejder var for meget for [sag1] helbred og måtte indstilles igen.

2009-Amway

Virksomheden sælger rengøringsprodukter ligesom der modtages bonus fra [virksomhed2].

Efter vores opfattelse har SKAT og [Skatteankenævnet] behandlet [sag1] sagen omkring underskud, som om der er tale om en virksomhed.

Dette er vi ikke enige i, idet de enkelte virksomheder skal separeres og ses som de enkelte virksomheder de reelt er.

De vejledninger og afgørelser der henvises til fra SKAT og [Skatteankenævnet]s side omhandler, at der er en virksomhed og ikke identiske med nærværende sag, hvor der er tale om flere forskellige virksomheder.

Efter SKATs vejledninger der offentliggøres til borgerne opereres der med to former for selvstændige virksomheder der er:

• Ikke-erhvervsmæssige virksomheder

• Erhvervsmæssige virksomheder

Ikke-erhvervsmæssige virksomheder

Efter SKATs opfattelse anses en virksomhed for at være ikke-erhvervsmæssig, når den kun har et beskedent omfang eller virksomheden ikke drives sædvanligt eller forsvarligt. Det er her uden betydning at formålet har været at tjene penge.

Erhvervsmæssige virksomheder

I vejledningen anfører SKAT blandt andet:

"Vi anses din virksomhed for at være erhvervsmæssig, når du driver den for at tjene penge og samtidig har risiko for at få flere udgifter end indtægter. Din virksomhed skal være tilrettelagt og drevet, så du kan forvente at få et overskud ... "

Herudover finder SKAT at følgende skal være opfyldt:

• Virksomheden skal drives intenst og seriøst

• Virksomheden skal give overskud eller have udsigt til at gøre det.

SKAT opstiller under de enkelte punkter nogle uddybende udsagn.

Drives virksomheden intens og seriøst

Nogle elementer, som SKAT ligger vægt på i vurderingen af om virksomheden drives erhvervsmæssigt er:

Er virksomheden drevet sædvanlig og forsvarligt?

At virksomhedens drives forsvarligt vil sige, at der for eksempel er indkøbt varer og foretaget nødvendige investeringer som det forventes at indtægterne dækker.

[person1] opfyldt dette krav i de aktiviteter der er udført i den omhandlende periode både med hensyn til indkøb af produkter til videresag samt produkter til brug i virksomhedens løbende drift.

Har pågældende de faglige forudsætninger

[person1] har de forsætninger der skal til for at drive virksomhed med rengøring og havearbejder. Med hensyn til [virksomhed2] er [person1] blevet tilstrækkelig informeret og uddannet via kurser til at sælge disse produkter.

[person1] må derfor anses for at være faglig kompetent således dette punkt også er opfyldt.

Har der været drevet virksomhed regelmæssigt gennem en længere periode.

De virksomheder her har været drevet i den nævnte periode har været drevet ubrudt gennem perioden og haft et acceptabelt omfang.

Da SKAT ikke har defineret nærmere hvad der menes med "et vist omfang" som anføres i vejledningen må dette bero på den konkrete sag og i nærværende sag må vi anse SKATs krav for at være opfyldte.

Giver virksomheden overskud eller har den udsigt til at gøre det?

Giver virksomheden overskud

Virksomhederne har i den korte periode som der behandles i nærværende sag ikke genereret et nettooverskud.

Har virksomheden udsigt til at give overskud.

I SKATs vejledning anføres følgende:

"Det er ikke usædvanligt, at en virksomhed i starten giver underskud. Det kan hænge sammen med, at det tager tid at opbygge en kundekreds.

Det er ikke sådan, at virksomheden skal give overskud efter et bestemt tidsrum. Hvor hurtigt virksomheden kan give overskud afhænger af, hvilken type virksomheden det."

I SKATs egen vejledning anføres der ikke nogen tidshorisont – tværtimod gør SKAT selv opmærksom på, at der ikke kan fastlægges nogen tidshorisont.

I nærværende sag opereres der med en tidshorisont på 3 år, hvilket ikke kan siges at være en urimelig lang periode for at opbygge en kundekreds.

Markedsundersøgelser og budgetter

Der er ikke udarbejdet en markedsundersøgelse, men til gengæld er der udarbejdes budgetter som virksomheden anvendte som grundlag for sit arbejde.

Er der årsager til at det forventede resultat ikke blev opnået

Omkring arbejderne med rengøring og havearbejde blev dette indstillet på grund af [sag1] sygdom efter arbejdsskaden i 2004 der bevirkede at disse arbejdsopgaver blev indstillet.

Salget af [virksomhed2] produkter og opnåede bonusser var stadig fremgang og ville i det omgang at virksomheden blev videreført have generet en positivt resultat.

Det er vores opfattelse at [person1] i sin ageren i virksomheder har fulgt SKATs vejledninger.

Ophør af virksomhed

Med virkning pr. 30. juni 2012 bliver [person1] tvunget til at afmelde sin virksomhed fra CVR-registeret, idet [person1] med baggrund i sygdommen efter arbejdsskaden i 2004 er tvunget til at modtage sociale pensioner og ydelser, og i denne forbindelse måtte [person1] ikke have selvstændige virksomheder.

Ophør af selvstændig virksomhed er derfor fremtvunget af de sociale myndigheder og ikke begrundet i virksomhedens driftsmæssige resultater. Dette indebære også, at [person1] blev frataget mulighedere for at bevise, at virksomheden de kommende år kunne genere et positivt resultat.

Det er således vores opfattelse, at [person1] har ageret i overensstemmelse SKATs omtalte vejledning, hvorfor de selvangivne underskud skal godkendes, som skattemæssigt fradragsberettigede.

Såfremt Landsskatterettens sagsbehandler ikke kan tilslutte sig vores synspunkter skal vi anmode om et møde med Landsskatterettens ligesom vi forbeholder os ret til at anmode om møde med

Landsskatterettens repræsentanter.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I de påklagede indkomstår havde klageren virksomhed med rengøring, havearbejde og salg af rengøringsprodukter fra firmaet [virksomhed2] Klagerens virksomhedsaktiviteter kan ikke anses for én virksomhed, idet aktiviteterne med rengøring m.v. ikke har nogen driftsmæssig sammenhæng med klagerens aktiviteter med salg af produkter fra [virksomhed2]. Derfor skal aktiviteterne vurderes hver for sig, når det skal bedømmes, om der er drevet erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

Indtjeningen ved rengøring/havearbejde er faldet i de påklagede indkomstår fra 34.500 kr. i 2009, 22.890 kr. i 2010 og 16.138 kr. i 2011. Indtjening fra [virksomhed2] ved salg og bonusafregning er ligeledes faldet fra 24.685 kr. i 2009, 7.013 kr. i 2010 og 3.399 kr. i 2011 i 2011. Kapacitetsomkostninger har været faldende i de påklagede indkomstår, idet blandt andet udgifter til bil er faldet fra knap 53.000 kr. i 2009 til 7.744 kr. i 2011, da klageren har haft store rygsmerter ved bilkørsel.

Klagerens virksomhed med rengøring og salg af produkter fra [virksomhed2] er for så vidt stadig i en opstartsfase. Landsskatteretten finder dog, at der ikke for nogen af de to driftsgrene har været udsigt til rentabel drift hverken ved starten eller under den løbende drift. Efter Landsskatterettens opfattelse er de faldende indtægter ved de to driftsgrene udtryk for, at virksomheden, hvis den var blevet drevet videre, ikke havde udsigt til at blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009 til 2011.

Landsskatteretten bemærker, at klagerens sygdom ikke kan føre til en anden vurdering af resultatet, jf. SKM2017.463.BR.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.