Kendelse af 06-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022

Journalnr. 13-6082771

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelse indkomståret 2010	250.000 kr.	0 kr.	250.000 kr.
Forhøjelse indkomståret 2011:	665.020 kr.	0 kr.	665.020 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er førtidspensionist og pensionen udgjorde 156.072 kr. i 2010 og 166.344 kr. i 2011.

Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS med CVR nr. [...1], som blev oprettet den 1. februar 2011. Selskabet drev virksomhed med køb og salg af biler og hermed beslægtet virksomhed under branchekode 451120. Det fremgår af selskabets regnskab for 2011, at selskabet havde tabt mere end 50 % af anpartskapitalen. Selskabet havde (indsæt oplysning om omsætning) et resultat før renter på -146.580 kr. Der er ingen oplysninger om ansatte i selskabets regnskab, udover klageren, der var registreret som direktør.

Klagerens husstand bestod begge år af klageren, klagerens samlever født i 1987, samt 2 børn født i henholdsvis 2005 og 2009.

SKAT opgjorde privatforbruget i 2010 til -236.461 kr. og i 2011 til -617.568,68 kr.

Det gennemsnitlige privatforbrug for en familie med 2 børn opgjort efter oplysningerne i Danmarks Statistik udgjorde henholdsvis 454.535 kr. og 445.642 kr. for 2010 og 2011.

Som følge af det negative privatforbrug indkaldte SKAT regnskabsoplysninger vedrørende den indkomst, der var selvangivet i 2010.

SKAT var ikke bekendt med, at klageren drev selvstændig virksomhed i årene 2010 og 2011.

For 2011 bad SKAT om at se regnskabsmateriale for klageren og [virksomhed1] ApS. SKAT havde materialet til rådighed 1 uge, hvorefter klageren fik det tilbage. SKAT modtog, trods aftale herom, ikke efterfølgende materialet igen. SKAT gennemgik den del af materialet, de kopierede før udleveringen af regnskabsmaterialet.

SKAT gennemgik køb og salg af biler. SKAT konstaterede efter gennemgang af regnskabsmaterialet sammenholdt med den bogførte omsætning, at der var fakturaer, der ikke var bogført, ligesom der var indsætninger på bankkonti, som ikke kunne samstemmes med den bogførte omsætning. SKAT konstaterede, at der var køb af biler, der ikke fremgik af omsætningen eller lagerlister. SKAT konstaterede desuden, at der var fakturaer med købere, som ikke kunne verificeres, hvorved salgspriser ikke kunne efterprøves.

SKAT anså på baggrund af regnskabsmateriale og kontoudtog m.v., at klageren drev uregistreret virksomhed med salg af biler parallelt med driften af selskabet.

SKAT konstaterede ligeledes, at klageren ikke havde selvangivet værdi af fri bil. Selskabet var i indkomståret 2011 registreret med 7 biler med nummerpladen ”[person1]”. Selskabet havde adresse samme sted som klageren. Klageren var hovedanpartshaver i hele selskabets regnskabsår 2011.

SKAT konstaterede også, at der var indsætninger på bankkonti, som ikke kunne henføres til registrerede indtægter eller til uregistrerede salg på sammenlagt 235.920 kr. i 2011.

SKAT indhentede informationer om klagerens husleje hos udlejere, elforbrug hos el-udbyder samt dagsinstitutionspris hos [by1] Kommune og udarbejdede privatforbrug på baggrund heraf:

2010:

[person1] konteret		-148.448,00 kr.
(samlever) konteret		161.992,00 kr.
Udlagt 9/10 2010 - 3/12 2010 til [virksomhed1] ApS	29.466,67 kr.
Husleje (...)1/1 - 31/12 2010	52.500,00 kr.
Vand retur	-60,75 kr.
Efterregning varme	1.914,02 kr.
El	3.628,66 kr.
Licens	2.260,00 kr.
Daginstitution	17.182,88 kr.
Øremærket privatforbrug konto [...07]	40.841,02 kr.
Øremærket privatforbrug konto [...47]	5.668,00 kr.
Øremærket privatforbrug konto [...61]	96.604,50 kr.
I alt	250.005,00 kr.	13.544,00 kr.
Beregnet negativt privatforbrug	-236.461,00 kr.

2011:

[person1] konteret		280.133,00 kr.
[person1] hævet i selskabet		235.000,00 kr.
(samlever) konteret		134.108,00 kr.
Husleje (...)1/1 - 31/12 2010	4.375,00 kr.
Depositum og forudbetalt leje 1/2-31/12-11	85.250,00 kr.
Vand retur	-60,75 kr.
Efterregning varme	1.914,02 kr.
El	9.642,73 kr.
Licens	2.300,00 kr.
Daginstitution	21.397,00 kr.
Private udlæg før opstart af ApS	233.508,14 kr.
Private udlæg efter opstart af ApS	60.376,74 kr.
Øremærkede privatforbrug konto [...77]	262.156,53 kr.
Øremærket privatforbrug konto [...07]	16.905,39 kr.
Øremærket privatforbrug konto [...47]	14.00,68 kr.
Øremærket privatforbrug konto [...61]	70.911,37 kr.
Køb af bil kontant 6/7-2011 BMW	200.000,00 kr.
Køb af bil kontant 1/12-2011 BMW	246.000,00 kr.
Køb af bil kontant 12/12-2011 Jaguar	24.000,00 kr.
I alt	1.266.827,68 kr.	649.241,00 kr.
Beregnet negativt privatforbrug	-617.586,68 kr.

Det øremærkede privatforbrug er af SKAT opgjort efter gennemgang af bankudskrifter.

Det konterede privatforbrug er systemmæssigt beregnet ud fra de formue- og indkomstoplysninger, som er indberettet ved SKAT.

SKAT gennemgik en række bilhandler og konstaterede følgende:

Bil nr. 2:

Af slutseddel af 8/9 2011 indkaldt hos [virksomhed2] i [by2] fremgår, at Opel Vectra 1,8i er videresolgt til T.H., (...), [by3].

Indehaveren af [virksomhed2] har pr. telefon oplyst, at Vectra blev solgt til [virksomhed1] ApS.

T.H. er efter SKATs opfattelse en fiktiv person, idet der ikke ifølge CPR er tilmeldt en person med ovenstående navn på adressen.

[virksomhed2] har solgt bilen for 50.000 kr., heraf 43.000 kr. i kontanter.

Ifølge CRM er bilen indregistreret til F.L., (...), [by4] den 4/10 2011.

Af slutseddel af 7/10 2011 indhentet hos F.L. fremgår, at han købte Vectraen for 67.700 kr. 61.400 kr. blev overført via bank til [virksomhed1] ApS’ bankkonto, og værdien af byttebil er anført til 6.000 kr., og at bilen blev købt af [virksomhed1] ApS.

Af faktura af 12/10 2011 fra selskabets regnskabsmateriale fremgår, at bilen er solgt på kommissionsbasis.

Der er intet i slutsedlen, der indikerer, at bilen er handlet på kommissionsbasis.

Der foreligger ingen kommissionsaftale.

Købet og salget er ikke bogført i selskabet, hvorfor det er SKATs opfattelse, at handlen skal henføres til klagerens uregistrerede bilhandel.

Bil nr. 5:

Af faktura, som er indhentet fra [virksomhed3] A/S, fremgår, at [virksomhed1] ApS den 25/10 2011 købte BMW 5451 A EGO med registreringsnummer (...) hos [virksomhed3] A/S for 246.000 kr. kontant betalt således:

25/10 2011 indbetalt på konto i [finans1], check 50.000 kr.

25/10 2011 indbetalt på konto i [finans1], check 30.000 kr.

26/10 2011 Indbetalt i [finans2], kontant 70.000 kr.

27/10 2011 Indbetalt [finans2], kontant 96.000 kr.

Indbetalt i alt 246.000 kr.

Bilen blev finansieret den 30/11 2011 af [finans3] med 165.145 kr., hvor [virksomhed4] ApS, [adresse1], [by1] fremstår som sælger til klageren.

I finansieringsaftalen er prisen anført til 250.000 kr. og med en udbetaling på 100.000 kr.

Bilen blev indregistreret til klageren den 1/12 2011 og annonceret til salg af [virksomhed1] ApS den 24/10 2011 i [virksomhed5] for 289.900 kr.

Af CRM fremgår, at bilen er indregistreret til B.F. den 23/1 2012.

Hun oplyste pr. tlf. den 15/3 2012, at hun købte bilen af en privat mand, som selv afleverede bilen påmonteret nummerpladen [person1], og som oplyste, at han selv havde kørt i bilen.

I bytte fik klageren BMW 328i, årg. 1998 med registreringsnummer (...).

Byttebilen er efterfølgende videresolgt til D.S. for 82.400 kr., heraf 47.400 kr. på en bankcheck og anden byttebil med en beregnet købspris på 35.000 kr.

B.F. betalte 165.000 kr. på en krydset check til finansieringsselskabet, idet der var restgæld på ca. 165.000 kr., samt byttebil nr. 131 BMW 328, der er videresolgt for 82.400 kr.

Beregnet salgspris udgjorde 247.500 kr. således:

Byttebilen er videresolgt 82.400 kr.

+ Krydset check 165.000 kr.

Beregnet salgspris 247.400 kr.

Bilen er ikke registret som købt i selskabets opgørelse over købte og solgte biler eller optaget som lagerbil pr. 31/12 2011. Der er ingen hævninger i selskabets kasse eller på erhvervskontoen, der kan henføres til købet, ligesom købet ikke er bogført i selskabet, hvorfor det er SKATs opfattelse, at købet skal henføres til klagerens uregistrerede bilhandler.

Bil nr. 40:

Af faktura fra [virksomhed1] faktura fremgår, at der er tale om kommissionssalg af en BMW 316i compact (...) for H.K., (...), [by5].

Der foreligger ingen kommissionsaftale, og af slutseddel indhentet hos H.K. fremgår, at der er tale om af salg af en BMW og køb af en Mondeo.

H.K. har pr. mail oplyst, at BMW skulle koste 16.000 kr. og Ford Mondeoen 20.000 kr., og at han betalte 4.000 kr. kontant i bytte.

BMW er videresolgt til L.V.J., som ikke har reageret på SKATs henvendelse om indsendelse af oplysninger om bilhandler. Salgsprisen kendes således ikke.

Bilen er ikke registreret som købt eller solgt i selskabet i opgørelsen over købte og solgte biler, og der er ingen hævninger og indsætninger i selskabets kasse eller på erhvervskonto, ligesom købet og salget er ikke bogført i selskabet, hvorfor det er SKATs opfattelse, at handlerne skal henføres til klagerens uregistrerede bilhandel.

Bil nr. 42:

Den 12/9 2011 blev BMW 530 D med reg. nummer (...) indregistreret af [virksomhed1] ApS. Af CRM fremgår, at tidligere ejer er I.L.N.

Den 10/3 2012 blev I.L.N. kontaktet pr. telefon.

Han oplyste, at han havde solgt sin BMW 530D (...) for 200.000 kr. kontant til A.S.H., hvilket også fremgår af dags dato kvittering af 6/7 2011.

Af [virksomhed1] ApS ApS’ faktura af 23/11 2011 fremgår, at bilen blev solgt på kommissionsbasis for A.S.H.

Af bilag 479 fremgår, at bilen er handlet til 305.000 kr., og at [virksomhed1] ApS betalte 155.000 kr. kontant fra-kassen i afdrag til A.S.H.

Den 2/11 2011 blev der afdraget yderligere 30.000 kr. kontant fra-kassen til A.S.H., og den 18/11 2011 blev der hævet 50.000 kr. fra erhvervskontoen, og på bilaget er anført afdrag på gæld til A.S.H.

Restbeløbet er herefter 70.000 kr.

Af CRM fremgår, at bilen er solgt til J.V.G.

Efterfølgende er der modtaget købekontrakt af 12. september 2011 fra finansieringsvirksomheden [finans3], hvoraf det fremgår, at bilen nu er prisfastsat til 350.000 kr., og at der er ydet en udbetaling på 150.000 kr.

Her er [virksomhed6] v/M.K. anført som sælger/forhandler, og J.V.G. og N.A.K.M anført som købere.

Den 4/6 2012 oplyste M.I. pr. telefon, at har betalt [virksomhed1] ApS 200.000 kr., som han har modtaget fra finansieringsselskabet. Bilen er finansieret igennem [virksomhed6] og vedrørte en BMW solgt til J.V.G og N.G.

A.S.H oplyste ved møde den 6/8 2012 hos SKAT, at han ikke kendte noget til bilhandlen, og at det ikke er hans underskrift.

Under mødet med A.S.H. blev I.L.N. kontaktet pr. telefon. Han oplyste nu, at bilen var solgt til [virksomhed1] i [by6].

Der foreligger ingen kommissionsaftale.

Bilen er ikke registreret som købt eller solgt i selskabet i opgørelsen over købte og solgte biler, og der er ikke hævninger i selskabets kasse eller på erhvervskontoen, ligesom købet og salget ikke er bogført i selskabet, hvorfor det er SKATs opfattelse, at handlen skal henføres til klagerens uregistrerede bilhandler.

Bil nr. 63:

Opel lnsignia 2,0 CDTI reg. nr. (...):

Af slutseddel dateret den 14/10 2011 fremgår, at H.H. købte bilen for 256.180 kr. kontant.

Samme dag hævede klageren 155.000 kr. kontant i selskabets kasse og anførte, at hævningen var til afdrag til A.S.H. vedr. afdrag ved køb af bil nr. 42.

Beløbene fremgår af kassekladden fra [virksomhed1] ApS.

Det er efterfølgende konstateret, at bil nr. 42 skal henføres til klagerens uregistrerede bilhandler. Bilen er købt 11/10 2011 på bilauktion for 252.000 kr.

Den 14/10 2011 blev bilen indregistreret af [virksomhed1] ApS.

Den 14/10 2011 udstedtes kvittering til H.H., [by7] med telefonnummer (...).

Telefonnummeret eksisterer ikke.

Ligeledes blev der udarbejdet slutseddel, hvoraf det fremgår, at bilen er solgt til H.H., [by7], tlf. (...).

Slutsedlen er underskrevet med H.H.

Ifølge mail fra H.H.s ægtefælle M.D.H., har hverken hun eller hendes mand købt bil i efteråret 2011. De har i forvejen 3 biler.

Kopi af H.H.s pas er vedhæftet, hvorefter SKAT har konstateret, at underskriften på slutseddel og faktura ikke er H.H.s.

Af oplysninger fra CRM fremgår, at M.S.A.R. har fået bilen indregistreret den 14/10 2011 som ejer, og ægtefællen O.H.M. som bruger.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har brugt H.H.s identitet ved salget af bilen til M.S.A.R., og at hævningen i selskabet på 155.000 kr. skal henføres til løn til klageren fra selskabet.

Det har således ikke været muligt for SKAT at efterprøve salgsprisen, hvilket indgår i SKATS vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Af oplysninger fra CRM fremgår, at M.S.A.R. har fået bilen indregistreret den 14/10 2011.

I forbindelse med indkaldelse af slutseddel hos M.S.A.R. blev der fremsendt ny slutseddel, som er dateret den 26/4 2012. Denne gang er prisen fastsat til 270.000 kr.

Af slutsedlen fremgår, at sælger denne gang er F.H.F., [by1]. Det er SKATs opfattelse, at både navn og adresse er fiktive.

Af købekontrakten fremgår, at det er [virksomhed4] ApS, der har solgt bilen til M.S.A.R. og O.H.M. for 270.000 kr. med en udbetaling på 70.000 kr., herunder parrets byttebil, der er værdiansat til 40.000 kr.

S. fra [virksomhed4] ApS har pr. telefon oplyst, at [virksomhed4] ApS flere gange har stået for finansieringen af biler fra [virksomhed1] ApS.

Bil nr. 84:

Af faktura af 16/5 2011 fremgår, at A.S.H har købt Peugeot 405 sedan for 2.000 kr.

A.S.H. har oplyst, at han intet kendte til køb af Peugeot 405, og at det ikke var hans underskrift.

Klageren har således efter SKATs opfattelse brugt dele af A.S.H.s identitet, hvorfor det ikke er muligt for SKAT at efterprøve salgsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. 85:

Af kvittering og slutseddel fra selskabet fremgår, at BMW 316i sedan blåmetal, 300.200 km årg. 1994 den 12/10 2011 er solgt for 8.000 kr. til L.H., (...), [by1].

Der bor ingen L.H. på adressen, og J.I., som bor der, har oplyst, at hun ikke har købt bilen.

Salgsprisen er ikke dokumenteret.

Bilen er nu indregistreret til C.H, som har oplyst, at bilen er købt den 23/10 2011 på (...), [by8], for 15.000 kr. kontant.

J.L. (...) [by8], har oplyst pr. telefon overfor SKAT, at han har købt bilen af en bilhandler i [by6] for mellem 8.000- 10.000 kr.

Købsprisen er ikke dokumenteret.

Det erSKATs opfattelse, at klageren har brugt en anden persons identitet, hvorfor det ikke har været muligt for SKAT at efterprøve handelsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. 101:

Citroen Xsara Picasso 1,816 VSX årg. 2000 er annonceret til salg i [virksomhed5] den 30/11 2011 for 34.000 kr.

Der er ikke registreret køb og salg af bilen, ligesom der ikke foreligger id på køretøjet, og SKAT har således ikke haft mulighed for at efterprøve købs- eller salgsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. 105:

VW Golf IV 1,9 TDi 1998 er annonceret til salg i [virksomhed5] den 17/12 2011 for 79.900 kr.

Der er ikke registreret køb og salg af bilen, ligesom der ikke foreligger id på køretøjet, og SKAT har således ikke haft mulighed for at efter prøve købs- og salgsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. 107:

MG F 1,8 cab TDi 110 1996 er annonceret til salg i [virksomhed5] den 25/12 2011 for 89.900 kr.

Der er ikke registreret køb og salg af bilen, ligesom der ikke foreligger id på køretøjet, og SKAT har således ikke haft mulighed for at efterprøve købs- og salgsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. 127:

BMW 730i 3,0 V8 er annonceret til salg i [virksomhed5] den 19/10 2011 for 64.900 kr.

Bil nr. 128:

Peugeot 307 2,0 sw er annonceret til salg i [virksomhed5] den 28/9 2011 for 44.900 kr.

Der er ikke registreret køb og salg af bilen, ligesom der ikke foreligger id på køretøjet, og SKAT har således ikke haft mulighed for at efterprøve købs- og salgsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. 129:

Opel Zafira 2,0 Flexivan årg. 2005 er annonceret til salg i [virksomhed5] den 5/11 2011 for 34.000 kr.

Der er ikke registreret køb og salg af bilen i selskabets opgørelse over købte og solgte biler, ligesom der ikke foreligger id på køretøjet, og SKAT har således ikke haft mulighed for at efter prøve købs- og salgsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. 134:

K.L. har oplyst, at han købte Mazda 323 2,0, (...) hos [virksomhed1] ApS.

Af faktura udstedt af [virksomhed1] ApS fremgår, at der er solgt 5 bøtter undervognsbeskyttelse til 500 kr.

Af slutseddel indhentet hos K.L. er anført, at han købte en Mazda for 30.000 kr. plus byttebil Fiat Punto.

K.L. har oplyst, at han har betalt 28.500 kr. kontant plus Fiat Punto.

Videre har han oplyst, at han ikke købte undervognsbeskyttelse, men at der i handlen indgik en undervognsbehandling.

På slutseddel indhentet hos K.L. er som sælger anført S.Z. (...), [by9]. Det er SKATs opfattelse, at navnet er fiktivt, da adressen og telefonnummeret er ikke eksisterende. Fiat Punto (byttebil) blev videresolgt til F.J.A. for 7.500 kr.

Der er ikke registreret køb og salg af bilerne i selskabets opgørelse og køb og salg af biler, og SKAT har således ikke haft mulighed for at efter prøve handelspriser, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K4:

Af faktura fremgår, at der den 14/12 2011er solgt viskerblad til J.E.E. bosiddende på adressen (...), [by1].

Ifølge CPR har der ikke boet en person med dette navn på adressen i 2011.

SKAT har således ikke haft mulighed for at efterprøve handelspriser, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K7:

Af faktura fremgår, at [virksomhed1] ApS har solgt Opel Astra st.car på kommissionsbasis for A.S.H. (...), [by1].

På adressen bor A.S.H.

Han har ved møde den 6/8 2012 hos SKAT oplyst, at han ikke kendte noget til denne bilhandel.

L.K.K. har pr. tlf. oplyst, at bilen er købt for kontant 23.000 kr. hos en udlænding, der havde forretning omkring [by1].

L.K.K. har endvidere sendt uddrag af mail, hvor han har korresponderet med klageren omkring salgspris m.v. Det er SKATs opfattelse, at klageren har brugt en anden persons identitet.

Bil nr. K10:

Audi 80 er indgået som byttebil ved salg af Opel Vectra (Bil nr. 2 til 6.000 kr.). Hverken køb eller salg er selvangivet.

Af faktura 26/10 2011 er faktureret syn m.v. til F.H., (...), [by1]. Det er SKATs opfattelse, at navn og adresse er fiktiv.

SKAT har fundet F.L. med adressen (...), [by4] igennem CRM, og slutseddel er indkaldt hos ham.

Af slutseddel fremgår, at [virksomhed1] ApS har solgt Opel Vectra til F.L., (...), [by4]. Handelsprisen var 61.400 kr. plus byttebil til 6.000 kr.

Der er intet, der indikerer, at bilen er solgt på kommissionsbasis.

Bilen er ikke registret som købt eller solgt i selskabets opgørelse over købte og solgte biler, og der er ikke hævninger eller indsætninger i selskabets kasse eller på erhvervskontoen, ligesom købet og salget er ikke bogført i selskabet, hvorfor det er SKATs opfattelse, at handlen skal henføres til klagerens uregistrerede virksomhed.

Bil nr. K12:

Af faktura fra [virksomhed1] ApS fremgår, at Fiat Punto er solgt på kommissionsbases for S.Z., (...), i [by9] med telefonnummer (...).

Navn og adresse er efter SKATs opfattelse fiktive, og telefonnummeret eksisterer ikke. Der foreligger ingen kommissionsaftale.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har brugt en anden persons identitet.

Der er ikke registreret køb og salg af bilerne i selskabets opgørelse og køb og salg af biler, og SKAT har således ikke haft mulighed for at efterprøve handelspriser, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K13:

Det fremgår af faktura af 19/4 2011, at [virksomhed1] ApS har købt Mazda 323 på [virksomhed7] i [by10] for 15.700 kr.

Af faktura fremgår, at klageren den 16/6 2011 har solgt bil på kommissionsbasis for S.Z., (...), [by9].

Af slutseddel indkaldt hos køber A.S.J. fremgår, at bilen er solgt af [virksomhed1] ApS for 17.600 kr., og at der indgik en byttebil til 8.000 kr.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har brugt en anden persons identitet i forbindelse med salget.

Bilen er ikke registret som købt eller solgt i selskabets opgørelse over købte og solgte biler, og der er ikke hævninger eller indsætninger i selskabets kasse eller på erhvervskontoen, der kan henføres til bilhandlen, ligesom købet og salget ikke er bogført i selskabet, hvorfor det er SKATs opfattelse, at handlen skal henføres til klagerens uregistrerede virksomhed, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K17:

Af faktura fremgår, at der er solgt forfjedre til Citroen C til S.S., (...), [by11].

Navnet er efter SKATs opfattelse fiktivt, idet der ifølge CPR ikke er tilmeldt nogen på adressen med det navn.

Det er SKATS opfattelse, at klageren har brugt en anden persons identitet, hvorfor det ikke har været muligt for SKAT at efterprøve handelspriserne, hvilket indgår i SKATS vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K25:

Af faktura fremgår, at der er solgt dæk til D.C., (...) nr. 69, [by1]. Højeste nummer på gaden er 21.

Det er SKATs opfattelse, at adressen er fiktiv, og at klageren har brugt en anden persons identitet, hvorfor det ikke har været muligt for SKAT at efterprøve handelspriserne, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K53:

Af faktura fremgår et kommissionssalg af Jaguar E for B.M.L., (...), [by1]

Af slutseddel indhentet hos B.M.L fremgår, at sælger er B.M.L, og køber er [virksomhed1] ApS, og at bilen er handlet til 24.000 kr. kontant.

Der foreligger ingen kommissionsaftale, og der er intet, der indikerer, at der er tale om salg på kommissionsbasis, idet der foreligger en slutseddel, hvor B.M.L er anført som sælger og [virksomhed1] ApS som køber.

Bilen er ikke registret som købt eller solgt i selskabets opgørelse over købte og solgte biler, og der er ikke hævninger eller indsætninger i selskabets kasse eller på erhvervskontoen, der kan henføres til bilhandlen, ligesom købet og salget ikke er bogført i selskabet, hvorfor det er SKATs opfattelse, at handlen skal henføres til klagerens uregistrerede virksomhed, hvilket indgår i SKATS vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K54:

Af faktura fremgår, at det er kommissionssalg af Passat 1,8 st. car, årg. 1995, grønmetal, 164.000 km for M.A., (...), [by1].

Det er SKATs opfattelse, at personen er fiktiv, idet der ifølge CPR ikke har været tilmeldt en M.A. på adressen, og klageren dermed har anvendt en anden persons identitet.

Der foreligger ingen kommissionsaftale, og der er intet, der indikerer, at salget er sket på kommissionsbasis.

Bilen er ikke registret som købt eller solgt i selskabets opgørelse over købte og solgte biler, og der er ikke hævninger eller indsætninger i selskabets kasse eller på erhvervskontoen, der kan henføres til bilhandlerne, ligesom købet og salget er ikke bogført i selskabet, hvorfor det er SKATs opfattelse, at handlen skal henføres til klagerens uregistrerede virksomhed, hvilket indgår i SKATS vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K55 :

Af faktura fremgår, at det er kommissionssalg af Mercedes Vaneo 1,7 CDi vanårg. 2003 158.000 km blåmetal for S.F.T., (...), [by12].

Der foreligger ingen kommissionsaftale, og der er intet, der indikerer, at der er salg på kommissionsvilkår. SKAT har besigtiget adressen og konstateret, at første nummer i [adresse2] i [by12] er nr. 13.

Det er heller ikke muligt at søge personen via CPR.

Det er SKATs opfattelse, personen og adressen er fiktive, og klageren dermed har anvendt en anden persons identitet.

Bilen er annonceret til salg på [virksomhed1] ApS' hjemmeside for 34.900 kr.

Bilen er ikke registret som købt eller solgt i selskabets opgørelse overkøbte og solgte biler, og der er ikke hævninger eller indsætninger i selskabets kasse eller på erhvervskonto, der kan henføres til bilhandlerne, ligesom købet og salget ikke er bogført i selskabet, hvorfor det er SKATs opfattelse, at handlen skal henføres til klagerens uregistrerede virksomhed, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K79:

Af faktura fremgår, at der er solgt turbolader til A.A., (...), [by11]. Ifølge CPR er der ikke tilmeldt nogen på adressen med det navn.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har brugt en anden persons identitet.

SKAT har således ikke mulighed for at efterprøve handelsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering vedfastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K80:

Af faktura fremgår, at der er solgt låsesæt til J., (...), [by1]. Ifølge CPR er der ikke tilmeldt nogen på adressen med det navn.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har brugt en anden persons identitet.

SKAT har således ikke mulighed for at efterprøve handelsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering vedfastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K83:

Af faktura fremgår, at der er solgt redskabsskur til G.N., (...), [by1].

Ifølge CPR er der ingen tilmeldt på denne adresse med det navn.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har brugt en anden persons identitet.

SKAT har således ikke mulighed for at efterprøve handelsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K84:

Af faktura fremgår, at der er solgt Bodycontrol modul til Hyundai F.eks. 2 2004 til L.N., (...), [by1].

Ifølge CPR er der ingen tilmeldt på denne adresse med det navn. Det er SKATs opfattelse, at klageren har brugt en anden persons identitet.

SKAT har således ikke mulighed for at efterprøve handelsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K85:

Af faktura fremgår, at der er solgt bremser til Suzuki Baleno 1,3 1997 til C.L., [by13]. Personen kan ikke identificeres på grundlag af disse oplysninger.

SKAT har således ikke mulighed for at efterprøve handelsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K86:

Af faktura fremgår, at der er solgt vandpumpe til Suzuki Baleno 1,3 1997 til C.L., [by13]. Personen kan ikke identificeres på grundlag af disse oplysninger.

SKAT har således ikke mulighed for at efterprøve handelsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Bil nr. K87:

Af faktura fremgår, at der er solgt kobling til KA.L., (...), [by1]. Ifølge CPR er der ingen tilmeldt denne adresse med det navn.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har brugt en anden persons identitet.

SKAT har således ikke mulighed for at efterprøve handelsprisen, hvilket indgår i SKATs vurdering ved fastsættelse af den skønsmæssige indkomstændring.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt regnskab for [virksomhed1] K/S ApS CVR-nummer [...1] inkl. årsrapport, skatte- og specifikationshæfte for indkomståret 2011 samt tiltrædelsesprotokollat af 9. februar 2011.

Det fremgår af regnskabet, at bruttofortjenesten udgjorde -28.197 kr. og årets resultat var -119.617 kr.

Klageren er ikke fremkommet med yderligere materiale i forbindelse med klagesagsbehandlingen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 250.000 kr. for 2010 og 665.020 kr. for 2011.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse vedr. indkomståret 2010 anført følgende:

”... SKAT har beregnet dit og din samlevers privatforbrug negativt med kr. 236.461, hvilket ikke giver plads til et antageligt privatforbrug.

...

På ovenstående grundlag har SKAT forhøjet din indkomst skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3 med kr. 250.000. Beløbet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a. Dit privatforbrug kan herefter beregnes positivt med kr. 13.539.

Der er ikke henset til tidligere års privatforbrug, idet disse ikke kan beregnes på det foreliggende grundlag...”

SKAT har forhøjet indkomsten for 2011 således:

Hævet i selskabet 235.000 kr.

Skønnet overskud af virksomhed 630.000 kr.

Fri bil 160.000 x 25 % x 9/12 30.000 kr.

Beregnet skyldig moms -229.480 kr.

Samlet forhøjelse af skattepligtig indkomst 665.020 kr.

Som begrundelse for sin afgørelse har SKAT anført følgende:

”... Du er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS. Det fremgår af kontoudskrifter fra selskabet, at du har foretaget nedenstående hævninger i selskabet.

14/10 2011 Hævet kontant i selskabet	Kr. 155.000
2/11 2011 Hævet kontant i selskabet	Kr. 30.000
18/11 2011 Hævet kontant i selskabet	Kr. 50.000
Hævet i alt	Kr. 235.000

Udbetalinger af en enhver art fra selskabet er som udgangspunkt udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og beskattes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4 A, stk. 1. Da du med de foreliggende oplysninger har udført arbejde for selskabet, men ikke ifølge selskabet har modtaget løn har SKAT omkvalificeret udlodningen til A-indkomst jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Beløbet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a og beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Følgeændringer i regnskabet for [virksomhed1] udfærdiges, når bilag, bogføring og regnskab indsendes for selskabet.

Med hensyn til hævningen den 14/10-2011 kan endvidere også henvises til nedenstående oplysninger vedr. bil nr. 63.

Bil nr. 63:

Opel lnsignia 2,0 CDTI reg. nr. (...):

Af slutseddel dateret den 14/10 2011 fremgår, at (X1) køber bilen for kr. 256.180 kontant.

Samme dag hæver du kr. 155.000 kontant i selskabets kasse, og anfører at det er afdrag til (X2) vedr. afdrag ved køb af bil nr. 42.

Beløbene fremgår af kassekladden fra [virksomhed1] ApS.

Det er efterfølgende konstateret, at bil nr. 42 skal henføres til din uregistrerede bilhandel.

Bilen er købt 11/10 2011 på bilauktion for kr. 252.000.

Den 14/10 2010 indregistreres bilen af [virksomhed1] ApS.

Den 14/10 2011 udstedes kvittering til (X1), (...), [by7] med telefonnummer (...).

Telefonnummeret eksisterer ikke.

Ligeledes udarbejdes slutseddel hvoraf det fremgår, at bilen er solgt til (X1), (...), [by7], tlf. (...).

Slutsedlen er underskrevet med (X1).

Ifølge mail fra (X1)s ægtefælle (X3), har hverken hun eller hendes mand købt bil i efteråret 2011. De har i forvejen 3 biler.

Kopi af (X1)s er vedhæftet, hvoraf konstateres, at underskriften på slutseddel og faktura ikke er (X1)s.

Af oplysninger fra CRM fremgår, at (X4) har fået bilen indregistreret den 14/10 2011 som ejer, og ægtefællen (X5) som bruger.

Det er SKATs opfattelse, du har brugt (X1)s identitet ved salget af bilen til (X4), og at hævningen i selskabet på kr. 155.000 skal henføres til løn til dig fra selskabet.

...

Du har drevet uregistreret virksomhed med salg af biler.

...

Ud fra en samlet vurdering af de faktiske omstændigheder, er det SKAT’s vurdering, at dit negative privatforbrug er overskud af virksomhed ved køb og salg af biler, jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3.

SKAT har konstateret, at du ved siden af dit selskab i større omfang har købt og solgt biler personligt, i et sådan omfang, at SKAT anser dig som erhvervsdrivende med køb og salg af biler, og derved har drevet uregistreret virksomhed.

SKAT har beregnet dit og din samlevers privatforbrug negativt med kr. 617.586,68, hvilket ikke giver plads til et antageligt privatforbrug.

Beregningen er udarbejdet på grundlag af din og din samlevers indkomst og formue bevægelser reguleret med alle kendte udgifter, således:

...

Det ikke har været muligt at lave en konkret opgørelse, idet der i større omfang er anvendt fiktive navne og adresser på udstedte fakturaer.

Der foreligger ingen kommissionsaftaler.

Endelig har SKAT ikke har modtaget svar på alle breve udsendt til købere og sælgere, hvori de blev forespurgt om oplysninger om købs- og salgspriser på bilhandler i 2011.

Du har endvidere ikke som aftalt indsendt det endelige regnskab, bilag og bogføring for [virksomhed1] ApS.

På ovenstående grundlag har SKAT ikke haft mulighed for at efterprøve alle oplysninger.

Endvidere fremgår det af en del af de fakturaer og slutsedler, der kommet til SKAT's kundskab i forbindelse med SKATs gennemgang af indsendt materiale, som du fik udleveret igen efter en uge, at der er anført, at der er tale om kommissionssalg.

SKAT har ingen mulighed for at efterprøve, i hvilket omfang, der er solgt biler på kommissionsbasis, idet der ingen kommissionsaftaler foreligger, ligesom der på flere faktura er anført fiktive navne/adresser.

På ovenstående grundlag har SKAT forhøjet din indkomst skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3 med kr. 630.000. Beløbet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a. Dit privatforbruget kan herefter beregnes positivt med kr. 12.413,32. Den skønsmæssige indkomstændring nedsættes herefter med beregnet skyldigt moms på kr. 229.480 jf. reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, idet det opkrævede momstilsvar skal nedsætte virksomhedens resultat.

Der er henset til privatforbruget for 2010, som også er beregnet negativt.

Der er ikke henset til tidligere års privatforbrug, idet disse ikke kan beregnes på det foreliggende grundlag.

...

Endvidere er der henset til, at der er udokumenterede indsætninger på bankkonti og i kassen, som ikke kan henføres til registrerede indtægter eller til uregistrerede salg således:

Konto [...07]	Kr. 16.000
Konto [...77]	Kr. 167.060
Konto [...61]	Kr. 52.860
Udokumenterede indsætninger i alt	Kr. 235.920

Oplysning om husleje, el, og daginstitution er indhentet hos udlejere, el-udbyder og [by1] kommune.

Fri bil:

...

Du er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS Selskabet har i perioden 8/4 201131/12 2011 har haft 8 biler indregistreret med nummerpladen [person1]. Disse biler er alle videresolgt i 2011. Det følger af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11, at der for hovedaktionærer er en skærpet vurdering af, hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel, idet der er tale om interesseforbundne parter. Med de foreliggende oplysninger om indregistrerede biler og der samtidig ikke er modtaget sandsynliggørelse der afkræfter rådigheden over bilerne er det SKATs opfattelse, at du har haft fri bil til rådighed i 9 måneder.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, ansættes til en årlig værdi svarende til en procentdel af bilens værdi. Bilens værdi udgør mindst 160.000 kr. og højst 450.000 kr., og procentdelen udgør 25 for indkomståret 2011. Dette fremgår af ligningslovens§ 16, stk. 4, samt af statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b.

SKAT har skønnet værdien af salgsvogne 160.000 kr. Beskatningen udgør for 9 måneder 160.000 * 25 % *9*12 = 30.000 kr.

...”

Skattestyrelsen er d. 10. marts 2021 kommet med følgende udtalelse:

”

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2010
Forhøjelse af indkomst	250.000 kr.	0 kr.	250.000 kr.	250.000 kr.
Indkomståret 2011
Forhøjelse af indkomst	665.020 kr.	0 kr.	665.020 kr.	669.020 kr.

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen, der stadfæster SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse vedrørende indkomstårene 2010 samt SKATs afgørelse vedrørende 2011, begge afgørelser er dateret 28. august 2013. Det bemærkes, at en mindre beløbsmæssige korrektion i den sammenholdte momssag, medføre en tilsvarende modsatrettet korrektion i indeværende skattesag. Herefter forhøjes den skattepligtige indkomst med yderligere 4.000 kr. i indkomståret 2011 således, at klagerens indkomst bringer husstandens privatforbrug op på et niveau, der må anses for at være rimeligt for en husstand som klagerens.

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, som blev oprettet den 1. februar 2011. Selskabet driver virksomhed med køb og salg af biler og hermed beslægtet virksomhed.

SKAT har konstateret, at klageren ved siden af selskabet i større omfang har købt og solgt biler i et sådant omfang, at SKAT har anset klageren som erhvervsdrivende med køb og salg af biler, og derved drevet uregistreret virksomhed i personligt regi. For en nærmere gennemgang af de konstaterede bilsalg henvises til SKATs afgørelse for indkomståret 2011.

Klageren er førtidspensionist og pensionen udgjorde 156.072 kr. i 2010 og 166.344 kr. i 2011. Klagerens husstand består udover klageren og dennes samlever af 2 børn.

For indkomståret 2010 har SKAT beregnet klagerens samt klagerens samlevers privatforbrug negativt med 236.461 kr.

For indkomståret 2011 har SKAT beregnet klagerens samt klagerens samlevers privatforbrug negativt med 617.586 kr.

Det gennemsnitlige privatforbrug for en familie med 2 børn udgjorde efter oplysninger fra Danmarks Statistik henholdsvis 454.352 kr. og 445.642 kr. for 2010 og 2011.

I indkomståret 2011 er konstateret hævninger i selskabet på 235.000 kr. hvilket er anset som yderligere løn jf. ligningslovens § 16 A, jf. kildeskattelovens § 43 stk. 1.

Endeligt anses klageren, i indkomståret 2011, for skattepligtig af værdi af fri bil jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Værdien er opgjort 30.000 kr.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4. Efter skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk.1 skal enhver skatteyder selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, herunder, hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan ansættelsen foretages skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan yderligere forhøjes, hvis privatforbruget er negativt eller usandsynligt lavt. Indkomsten kan her fastsættes, så den giver klageren mulighed for at have et rimeligt privatforbrug. Hvis der påvises en yderligere indkomstkilde, kan indkomsten også forhøjes. Der henvises her til SKM2011.208H.

SKATs privatforbrug er beregnet på grundlag af konstateret udgifter, samt indberettet oplysninger om indtægter og formue. Det opgjorte privatforbrug giver ikke plads til et antageligt privatforbrug. Det er herefter berettiget, at indkomsten foretages skønsmæssigt.

Den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten i 2011 er baseret på konstateret bilhandler, indberettet formue og indkomst for både klagerens og dennes samlever, oplysninger om udgifter til bl.a. husleje og daginstitutioner, samt konstateret udokumenteret indsætninger på konto.

Den skønsmæssige forhøjelse i indkomståret 2010 er baseret på indberettet formue og indkomst for både klagerens og dennes samlever, samt oplysninger om udgifter til bl.a. husleje og daginstitution. Hertil bemærkes det, at klageren ikke har indsendt indkaldt materiale jf. brev af 16. januar 2012 og 5. marts 2012.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft indkomst der stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der allerede er beskattede, som kunne dække det negative privatforbrug.

Vedrørende beskatning af værdi af fri bil bemærkes det, at det er selve rådigheden over bilerne der er skattepligtig. Det er klageren der bærer bevisbyrden for at bilerne ikke har været til rådighed for privat benyttelse. Der henvises her til SKM2014.505H.

Klageren har ikke fremlagt kørselsregnskab eller på anden vis dokumenteret, at bilerne ikke har været til rådighed for privat benyttelse. At husstanden har haft andre private biler til rådighed, kan ikke føre til andet resultat. Det bemærkes, at klagerens og selskabets adresse er den samme.

På baggrund af ovenstående anses klageren at have drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler. Grundet det opgjorte negative privatforbrug anses det for berettiget, at SKAT har fast klagers indkomst skønsmæssigt.

Da klageren ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et åbenbart forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet er åbenbart urimeligt, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Klageren indkomst forhøjes skønsmæssigt jf. ovenstående skema.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for 2010 skal nedsættes med 250.000 kr., samt at skatteansættelsen for 2011 nedsættes med 665.020 kr.

Klageren har anført følgende:

”... Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomst og moms for 2010 og 2011.

Det gøres gældende, at den skønsmæssige ansættelse er ukorrekt og foretaget på et ukorrekt grundlag.

Det gøres gældende, at der i ikke 2011 ikke er foretaget hævninger, der kan karakteriseres som skattepligtige. ...”

Klageren har i forbindelse med møde i Skatteankestyrelsen anmodet om aktindsigt. Det blev endvidere anført, at der ikke er grundlag for forhøjelserne, og at tallene i SKATs afgørelse ikke kan afstemmes med det materiale, som tidligere er modtaget. Endvidere blev fremsat følgende supplerende bemærkninger:

”... Ad ansættelse 2010

Ansættelsen vedrørende 2010 er foretaget på baggrund af synspunkt om SKAT ikke har kendskab til, at der er drevet virksomhed, men at der er registreret få bilhandler.

Det oplyses ikke hvilke bilhandler. SKAT opfordres (1) til at oplyse hvilke bilhandler der er konstateret.

SKAT oplyser herefter, at SKY har en indtægt på kr. 156.072 for 2010. SKAT opfordres (2) til at fremlægge årsopgørelser og R75 for SKY og samlever for 2009, 2010, 2011 og 2012.

SKAT påbegynder herefter en privatforbrugsopgørelse for 2010.

SKAT indleder med at angive to tal for SKY og samleveren benævnt ”konteret” på 148.448 og 161.992. SKAT opfordres (3) til at oplyse, hvorfra disse tal stammer, hvorledes de er beregnet samt fremlægge de grundbilag, der danner grundlag for opgørelsen.

SKAT angiver en række poster benævnt ”udlagt til [virksomhed1]” på kr. 29.446,67. Der foreligger en af SKAT udfærdiget opgørelse der viser, at denne post udgøres af 16 poster. SKAT opfordres (4) til at fremlægge de bilag, der danner grundlag for opgørelsen.

SKAT opgør herefter 6 poster benævnt ”husleje, vand, varme, el, licens og daginstitution. SKAT opfordres (5) til at fremlægge de bilag, der danner grundlag for posterne.

SKAT opgør herefter 3 poster benævnt ”øremærkede udgifter konto ...”. Der foreligger en af SKAT udfærdiget opgørelse der viser, at disse poster udgøres af mange underliggende poster. SKAT opfordres (6) til at fremlægge de bilag, der danner grundlag for opgørelsen, dvs. kontoudtog for hele året.

Ad ansættelse 2011

Ansættelsen vedrørende 2011 er foretaget på baggrund af synspunkt om, at der er drevet uregistreret virksomhed ved siden af virksomheden [virksomhed1] ApS CVR [...1].

SKAT angiver herefter, at der er foretaget 3 kontanthævninger på kr. 235.000. SKAT opfordres (7) til at fremlægge kopi af de bilag, der danner grundlag for opgørelsen.

SKAT angiver efterfølgende, at man på grundlag af disse tal vil lave forhøjelse hos SKY og konsekvensændringer i [virksomhed1] ApS CVR [...1]. SKAT opfordres opfordres (8) til at oplyse om man har lavet konsekvensændringer i [virksomhed1] ApS.

SKAT gennemgår herefter et eksempel med bilhandel nr. 63. SKAT opfordres (9) til at fremlægge kopi af samtlige de bilag, rapporter og telefonnotater, der danner grundlag for opgørelsen.

SKAT påbegynder herefter en privatforbrugsopgørelse for 2011.

SKAT indleder med at angive 3 tal for SKY og samleveren benævnt ”konteret” og ”hævet løn” på 280.133 og 134.108 samt 235.000. SKAT opfordres (10) til at oplyse, hvorfra disse tal stammer, hvorledes de er beregnet samt fremlægge de grundbilag, der danner grundlag for opgørelsen.

SKAT opgør herefter 6 poster benævnt husleje, vand, varme, el, licens og daginstitution. SKAT opfordres (11) til at fremlægge de bilag, der danner grundlag for posterne.

SKAT angiver en række poster benævnt ”Private-udlæg”. Der foreligger en af SKAT udfærdiget opgørelse, der viser disse poster. SKAT opfordres (12) til at fremlægge kopi af de bilag, der danner grundlag for opgørelsen.

SKAT opgør herefter 4 poster benævnt ”øremærkede udgifter konto...”. Der foreligger en af SKAT udfærdiget opgørelse der viser, at disse poster udgøres af mange underliggende poster. SKAT opfordres (13) til at fremlægge de bilag, der danne grundlag for opgørelsen.

Endelig anfører SKAT en række bilkøb som indgår i privatforbrugsopgørelsen. SKAT opfordres (14) til at fremlægge de bilag, der danne grundlag for opgørelsen.

I ansættelsen på side 8 til 18 gennemgår SKAT 29 bilhandler med henvisning til dokumenter, annoncer, telefonnotater m.v. SKAT opfordres (15) til at fremlægge de bilag, der danner grundlag for opgørelsen, fordelt på hver enkelt handel, herunder også oplysninger der anvendes fra [virksomhed1] ApS CVR [...1].

Foreløbige anbringender

Skønsmæssig ansættelse

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for skønsmæssig ansættelse.

Det gøres gældende, at privatforbruget er fejlbehæftet.

Værdi af fri bil

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for fastsættelse af værdi af fri bil. ...”

Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

”... Særligt vedrørende 2010

I forhold til ansættelsen vedrørende 2010 har jeg tidligere konstateret, at den udelukkende er baseret på en privatforbrugsopgørelse.

Af afsnittet beskrivelse af virksomheden anfører SKAT tilsyneladende, at man ikke er af den opfattelse, at der har været drevet virksomhed.

Det synes endvidere at fremgå, at nogen har gennemført "få bilhandler", uden at SKAT kender købs- og salgspris.

Det bemærkes, at der ikke i ansættelsen er angivet, hvad "få bilhandler" dækker over, ligesom det ikke umiddelbart gennem aktindsigt fremgår, hvilke handler der skulle være tale om.

Man kan konstatere, at ansættelsen vedrørende 2010 ikke er baseret på tilsidesættelse af regnskabsgrundlag eller nogen konstatering af "sorte indtægter".

Det er ikke udelukket at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse udelukkende på grundlag af en privatforbrugsopgørelse, men det synes åbenbart, at såvel de formelle som de reelle betingelser for at foretage en ansættelse på en ren privatforbrugsopgørelse skærpes.

Et af de væsentlige krav i forhold til en ansættelse udelukkende på privatforbrugsopgørelsen er naturligvis, at privatforbrugsberegningen er velunderbygget og at beregningen kan efterprøves.

Såfremt disse krav er opfyldt, påhviler det efterfølgende skatteyder at sandsynliggøre konkrete fejl ved opgørelsen eller sandsynliggøre, at resultatet er åbenbart urimeligt.

Det følger af forvaltningslovens kap. 6, at afgørelsen skal være begrundet på en sådan måde, således at afgørelsens præmisser kan efterprøves af skatteyderen enten direkte i ansættelsen eller via aktindsigten eller via egne bilag til rådighed.

SKATs privatforbrugsopgørelse vedrørende 2010 fylder ca. 1/3 side, og er i det hele taget ikke underbygget med data eller nogen form for forklaringer i ansættelsen.

Gennemgår man aktindsigten synes man at kunne finde to udprintede regneark med egne indsatte tal, der i sumtallet er genkendelige tal i forhold til ansættelsen. Det drejer sig om posterne "Øremærkede udgifter" på henholdsvis kr. 40.841, kr. 5.668 og kr. 96.604, jf. nærmere herom nedenfor.

Privatforbrugsopgørelsen indledes med to poster på henholdsvis kr. -148.448 og kr. 161.992 benævnt [person1] konteret og [person2] konteret. Det fremgår ikke af afgørelsen, hvad tallene dækker eller hvorfra de stammer. Der er ikke i aktindsigten nogen form for bilag, der understøtter tallene eller angiver hvorfra de kommer. Det er på det grundlag som skatteyder eller rådgiver ikke muligt at imødegå tallene.

Posten "udlagt" til [virksomhed1] ApS kan ligeledes genfindes i aktindsigten i et hjemmegjort regneark. Posten kan af skatteyder efterprøves, idet posterne efterfølgende må indgå i regnskab for [virksomhed1] ApS.

Posten husleje må tillige være efterprøvelig for skatteyder, om end det ikke på nogen måde af hverken afgørelse eller aktindsigt fremgår, hvorfra tallene stammer.

Posterne vand, varme, licens, el og daginstitution er ikke efterprøvelige, idet der ikke ligger noget bilag i sagen overhovedet, hvorledes disse poster er opgjort eller hvorfra oplysningerne stammer.

Posten "øremærkede udgifter" stammer fra tre konti som skatteyder og hans kone råder over.

Det kan imidlertid ikke af hverken afgørelse og aktindsigt afgøres, hvad det er for udgifter der medtages, ligesom det ej heller kan afgøres om udgifterne er medtaget to gange under nogen af de øvrige poster.

En meget betydelig del af det der benævnes "øremærkede udgifter", er således i aktindsigtens regneark alene benævnt "Dankort".

Den samlede konklusion er således, at det hverken på indtægtssiden eller udgiftssiden er muligt at foretage en reel efterprøvelse af den skønsmæssige ansættelse.

Det er ikke overhovedet berørt i opgørelsen, hvorledes formuebevægelserne er indregnet i opgørelsen, endsige hvilke formueposter der indgår i opgørelsen.

På det grundlag gøres det gældende, at afgørelsen ikke opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens kapitel 6.

Det gøres endvidere gældende, at privatforbrugsopgørelsen ikke reelt kan efterprøves af skatteyder, hvorfor han reelt er afskåret fra at sandsynliggøre, at opgørelsen er fejlbehæftet eller medfører et urimeligt resultat.

Særligt vedrørende 2011

Det skønsmæssige ansættelsesgrundlag er anderledes for 2011, idet SKAT er af den opfattelse, at der kan konstateres ikke-registrerede indtægter.

Der er dog fortsat væsentlige formelle og materielle mangler ved ansættelsen.

Ansættelsen er dels baseret på tre hævninger, der selvstændigt karakteriseres som løn, dels en privatforbrugsopgørelse.

Posterne "[person1] konteret" og "[person2]" konteret er fortsat ikke hverken forklaret eller dokumenteret i afgørelsen eller aktindsigten.

De tre poster, der særskilt tillægges som løn, indgår i privatforbrugsopgørelsen som indtægt. Der er tale om tre hævninger i selskabet som man angiver ikke kan henføres til selskabets bilkøb. Af regnearkene over øremærket privatforbrug medtages imidlertid en del poster, der er beskrevet som lån til [virksomhed1]. Det ligger således ligefor, at i hvert tilfælde en del af de tre udbetalingsposter kan være tilbagebetalinger af disse udlån.

Posterne el m.v. kan som vedrørende 2010 ikke efterprøves, idet det hverken af afgørelse eller aktindsigt fremgår, hvad posterne består af eller hvorfra de stammer.

Der angives udlæg for kr. 233.508 og kr. 60.376 vedrørende virksomheden uden at det er undersøgt, hvorledes disse udlæg er tilbagebetalt af selskabet og om de 235t er konteret som tilbagebetalinger.

Der er angivet "øremærkede udgifter på godt 365t uden at det kan konstateres og efterprøves, hvorledes disse sammensætter sig, ligesom det er umuligt at efterprøve om der er tale om hævninger, der f.eks. går igen i udlæg.

Mange af posterne er i regnearket alene markeret som "dankort".

I privatforbrugsopgørelsen medtages udgifter til tre biler brutto uanset, at det efter SKATs egne oplysninger er muligt at konstatere, hvad disse biler netto har bidraget med til skatteyders økonomi, såfremt SKATs forudsætning om, at bilerne har været købt og solgt privat uden indtægtsførelse, er korrekt.

Der er medtaget udgifter til køb af tre biler i opgørelsen "bil 42, bil 5 og bil 53".

Om bil 42 skriver SKAT i afgørelsen, at købet af bilen indgår i privatforbruget med 200t.

Med beskrivelsen af bil 42 i afgørelsen er det vanskeligt at konstatere, hvorledes købet fra privatforbrugsopgørelsen på 200t fremkommer. Af de indsamlede oplysninger ligger købsprisen på mellem kr. 200t og 305t. Betaling af bilen er i øvrigt konteret i selskabet gennem de 235t, som i forvejen er beskattet som "lønhævninger". Salgsprisen er tillige ikke dokumenteret, men der foreligger oplysninger om salg på 350t og 200t. Det man kan udlede af oplysningerne er således, at bilen kan være købt og solgt med en fortjeneste på mellem 0 og 150t kr. Det skal så sammenholdes med, at købesummen allerede er beskattet i form af de 235t, der er medtaget vedrørende de tre hævninger.

Om bil 5 skriver SKAT, at den indgår med købesum på 246t i privatforbruget.

I beskrivelsen af bilen fremgår det, at denne i alt, inkl. salg af byttebil, er videresolgt til kr. 247.500.

Såfremt SKATs forudsætninger i øvrigt er korrekte, belaster bilen således opgørelsen og dermed forhøjelsen med kr. 246.500, mens bidraget til privatforbruget reelt er kr. 1500.

Vedrørende bil K53 indgår købet med 24.000 kr. i privatforbrugsopgørelsen.

Af aktindsigten fremgår, at bilen er sat til salg på [virksomhed5] til kr. 24.900.

Der er ikke fra registre trukket oplysninger vedrørende salg, men det har formodningen for sig, at bilen ikke skal indgå med beløbet kr. 24.000, men snarere med kr. 900 i privatforbrugsopgørelsen.

Slutteligt kan man bemærke, at slutresultatet af kombinationen af "de tre hævninger" og privatforbrugsopgørelsen er, at det samlede privatforbrug for 2011 reelt bliver 235t, idet man 0-stiller privatforbruget med privatforbrugsopgørelse og tillægger det man anser som positiv indkomst, 235t kr.

Det er så ubegrundet, at man når frem til det resultat.

Sammenlagt kan man konstatere, at ansættelsen vedrørende 2011 dels lider af den formelle mangel i form af en begrundet og efterprøvelig privatforbrugsopgørelse.

Dernæst er ansættelsen for 2011 åbenbart urimelig på grund af, at udgifter medtages flere gange, og at man belastes fuldt ud af købesummer på biler uden at blive godskrevet for indtægter som SKAT selv mener, at man har indvundet.

...”

Klagerens repræsentant har anført, at han er uenig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Ifølge forvaltningslovens § 22, skal en afgørelse, der meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver klageren fuldt medhold. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Klageren har anført, at der er tale om formelle mangler i henhold til forvaltningslovens kap. 6, da SKATs afgørelse ikke er fyldestgørende begrundet.

Landsskatteretten finder, at SKATs afgørelse opfylder forvaltningslovens begrundelseskrav. Der er lagt vægt på, at SKAT har henvist til retsreglerne for skønsmæssige ansættelser, samt at de har begrundet forhøjelsen i negativt privatforbrug. SKATs beregninger har taget udgangspunkt i oplyst indkomst og formue, samt kendte udgifter. Klageren har fået aktindsigt, hvor alle SKATs beregninger fremgår.

SKATs afgørelse anses at opfylde forvaltningslovens begrundelseskrav. Afgørelsen anses derfor ikke for at lide af formelle mangler i form af manglende begrundelse.

Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat ifølge skattekontrollovens § 3. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 597 af 12. juni 2006), bogføringslovens (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 nr. 647 af 15. juni 2006 og nr. 395 af 25. maj 2009).

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, herunder hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905H.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver klageren mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for klageren, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets dom refereret i SKM2011.208H.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens husstands privatforbrug i indkomstårene 2010 og 2011 udgjorde henholdsvis -236.461 kr. og -617.586 kr.

Dette findes ikke realistisk, når der henses til, at husstanden består af 2 voksne og 2 børn. Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klagerens husstand klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

SKAT har beregnet et privatforbrug på grundlag af konstaterede udgifter, samt indberettede oplysninger om indtægter og formue. Et resterende privatforbrug udgør efter forhøjelsen 13.539 kr. for 2010 og 12.413 kr. for 2011.

Klageren har i sin indsigelse opfordret til, at der bliver fremlagt opgørelse af diverse forhold i SKATs afgørelse. Landsskatteretten bemærker hertil, at klageren har fået fuld aktindsigt og dermed også i de opgørelser, der er lagt til grund for afgørelsen. Derudover bemærkes, at bilhandler og årsopgørelser fremgår af klagerens skattemappe. Det af SKAT benævnte ”konteret privatforbrug” er beregnet på grundlag af indberettede oplysninger om formue og indtægter, som ligger i skattemappen.

2010:

SKAT har beregnet et privatforbrug for klagerens husstand på -236.461 kr. Retten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft en indkomst, der stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der allerede er beskattede, som kunne dække privatforbruget.

Retten bemærker, at SKAT har udarbejdet en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, som er baseret på konstaterede bilhandler, indberettet formue og indkomst for både klageren og hans samlever, oplysninger om blandt andet husleje, daginstitution samt hævninger på 3 konti.

Retten finder, ud fra ovenstående ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det af SKAT ansatte privatforbrug er for højt.

Da SKATs forhøjelse af klagerens indkomst bringer husstandens privatforbrug op på et niveau, der må anses for at være rimeligt for en husstand som klagerens, anses det for berettiget, at SKAT har forhøjet indkomsten med 250.000 kr. i 2010, og afgørelsen stadfæstes derfor for dette indkomstår.

2011:

For 2011 har SKAT sammenholdt en række bilhandler med bogføring og registreringer i [virksomhed1] K/S ApS. Det bemærkes, at SKAT ikke har haft det fulde materiale til rådighed ved gennemgangen.

SKAT har konstateret, at en række handler ikke har været bogført i selskabets regnskab og heller ikke er fremgået af kontoudtog fra banken. SKAT anser derfor salg af disse biler for at være foretaget udenfor selskabet.

Retten bemærker, at SKAT har udarbejdet en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, som er baseret på konstaterede bilhandler, indberettet formue og indkomst for både klageren og hans samlever, samt oplysninger om blandt andet husleje, daginstitution samt hævninger på 3 konti.

Hævet i selskabet 235.000 kr.:

SKAT har forhøjet klagerens indkomst, da de har konstateret, at klageren har hævet 3 beløb på selskabets konto på henholdsvis 155.000 kr. den 14. oktober 2011, 30.000 kr. den 2. november 2011 og 50.000 kr. den 18. november 2011.

Klageren er ikke fremkommet med dokumentation for, at disse hævninger er begrundet i en erhvervsmæssig udgift for selskabet.

Det bemærkes, at klageren ikke har hævet løn i selskabet.

Ud fra dette anses det for berettiget, at SKAT har anset de foretagne hævninger i selskabet for at være foretaget til afholdelse af udgifter, der er selskabet uvedkommende, og retten er derfor enig med SKAT i, at hævningerne må anses for at være yderligere løn til klageren.

SKAT har således været berettiget til at foretage en forhøjelse af klagerens indkomst med 235.000 kr. og anse klageren for at være skattepligtig af beløbet som løn jf. statsskattelovens § 4.

Klageren bemærker, at de 3 udbetalingsposter på i alt 235.000 kr., kan være tilbagebetaling af udlån til selskabet. Der er ikke vedlagt dokumentation for denne påstand.

Retten anser det ikke for godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån.

Skønsmæssig forhøjelse af uregistreret virksomhed

Det lægges til grund, at klageren har drevet uregistreret virksomhed med salg af biler, da intensiteten af salg af biler klart overstiger, hvad der kan anses for private ikke-skattepligtige salg. Derudover har SKAT beregnet klagerens privatforbrug til -617.586 kr., hvilket ikke giver plads til et acceptabelt privatforbrug.

Retten bemærker, at SKAT endvidere har henset til udokumenterede indsætninger på klagernes og dennes samlevers bankkonti på hhv. 16.000 kr., 167.060 kr. og 52.860 kr., som ikke kan henføres til registrerede indtægter eller salg. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at der var tale om ikke-skattepligtige indtægter.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft en indkomst, der stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der allerede er beskattede, som kunne dække privatforbruget.

Da SKATs samlede forhøjelse af klagerens indkomst bringer husstandens privatforbrug op på et niveau, der må anses for at være rimeligt for en husstand som klagerens, finder retten det for berettiget, at SKAT har skønnet overskud af virksomhed med 630.000 kr. i 2011.

Værdi af fri bil:

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Hvis bilen har været parkeret ved hovedanpartshaverens bopæl, eller der ikke er en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelse af bilen, har hovedanpartshaveren – som hovedregel – bevisbyrden for, at bilen ikke har været til rådighed for hans private brug. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet, og klagerens bopælsadresse er identisk med selskabets adresse.

Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at bilerne rent faktisk ikke har været til rådighed for privat benyttelse i 2011, og efter praksis kan denne bevisbyrde løftes via et kørselsregnskab, jf. Højesterets dom i SKM2009.239.

Klageren har ikke fremlagt kørselsregnskab for nogen af bilerne.

Uanset om klageren har haft flere biler til rådighed til privat kørsel, har han hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilerne ikke har været til rådighed for privat kørsel.

Det forhold, at klageren og dennes samlever har haft private biler til rådighed i indkomståret, findes efter en konkret vurdering ikke at kunne afkræfte, at selskabets biler ikke har været anvendt privat.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse i sin helhed.