Kendelse af 10-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

SKAT har besvaret anmodning om bindende svar på følgende spørgsmål:

Kan det bekræftes, at advokat [person1] for indkomståret 2012 i personlig indkomst kan fratrække omkostninger til advokat med 326.250 kr. vedrørende voldgiftssag om udbetaling af overskudsbestemt løn fra advokatfirmaet [virksomhed1]?

med ”Nej, omkostningen kan fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag.”

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af bindende svar af 4. september 2013 følgende:

I anmodning om bindende svar var følgende oplyst:

Baggrund for anmodningen

Advokat [person1] var i en årrække partner i advokatfirmaet [virksomhed1].

I forbindelse med [person1]s udtræden opstod der strid om, hvilket beløb, som [person1] havde krav på ved udtræden.

Der blev derfor nedsat en voldgiftsret, der bestemte, at der skulle udbetales yderligere overskudsandel m.v. med 2.750.000 kr., samt forrentning heraf med 250.000 kr.

I forbindelse med voldgiftssagen har [person1] afholdt udgifter til advokat med 326.250 kr.

Det er vor opfattelse, at de pågældende omkostninger er skattemæssigt fradragsberettigede i personlig indkomst, da de direkte vedrører det udbetalte overskudsbaserede vederlag, selv om dette vederlag er udbetalt som A-indkomst.

Grundlaget for anmodningen om bindende svar

Advokat [person1] var partner i advokatfirmaet [virksomhed1].

Dette var organiseret som et A/S, og gennem ejeraftaler blev firmaets resultat fordelt mellem partnerne og udbetalt som løn (A-indkomst).

I forbindelse med [person1]s udtræden opstod der strid om, hvordan [person1]s resultatandel skulle beregnes.

Der blev herefter indledt voldgiftsag, og grundlaget for denne fremgår af advokat [person2]s skrivelse af 7. april 2011 til Retspræsidenten for Vestre Landsret om udpegning af voldgiftsret (vedlægges som bilag).

Voldgiftsretten afsluttede sin behandling den 9. november 2012 med henvisning til et indgået forlig mellem 14 af modparten og [person1]. (Voldgiftsrettens afgørelse og det indgåede forlig vedlægges som bilag).

Som følge af forliget fik [person1] udbetalt løn (A-indkomst) i 2012 med 2.750.000 kr., samt renter heraf 250.000 kr.

Men [person1] måtte selv betale omkostninger til advokat m.m. med 326.250 kr.

De afholdte udgifter

[person1] afholdt følgende omkostninger til førelse af voldgiftssagen:

Honorar advokat [person2]187.500 kr.

Honorar advokat [person3]118.750 kr.

Godtgørelse [person4] 20.000 kr.

I alt326.250 kr.

Der vedlægges kopi af dokumentation for de afholdte udgifter.

Det bemærkes, at forliget ved voldgiftsretten tilkendte [person1] 100.000 kr. i sagsomkostninger. Disse er udbetalt direkte til advokat [person3], der har faktureret [virksomhed2] A/S direkte. De af [person1] afholdte omkostninger 326.250 kr. er altså ud over de af [virksomhed1] betalte 100.000 kr.”

Der er vedlagt anmodningen følgende bilag:

Kopi af afgørelse af 9. november 2012 fra voldgiftsretten.
Kopi af forlig mellem advokat [person1] og 14 advokater.
Kopi af skrivelse af 7. april 2011 til retspræsidenten for Vestre Landsret med tilhørende klageskrift.
Dokumentation for afholdte udgifter.

Af klageskrift udarbejdet af advokat [person2] den 7. april 2011 fremgår det øverst side 6 at

”...Herefter var alle parterne aktionærer samt ansat i selskabet, og fik deres overskudsandel udbetalt af selskabet som løn, tantieme og udbytte.”

Jeres opfattelse og begrundelse herfor

Det er jeres opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med et ”Ja”.

I den indsendte anmodning om bindende svar er som begrundelse herfor anført følgende:

”Efter vor opfattelse har [person1] fradrag for de afholdte udgifter som personlig indkomst, da de pågældende omkostninger er direkte forbundet med modtagelsen af de skattepligtige beløb fra [virksomhed1] ([virksomhed2] A/S).

Da sagsomkostningerne har en direkte og konkret tilknytning til det udbetalte beløb, er der uden tvivl fradragsret for de afholdte omkostninger.

Selve fradragsretten fremgår af statsskattelovens § 6 litra a, medens fradraget som personlig indkomst fremgår af principperne i personskatteloven.

I Ligningslovens § 9, stk. 1 er bestemt, at lønmodtagere kun har fradrag som lønmodtagerfradrag, og altså ikke som fradrag i den personlige indkomst, idet Personskattelovens § 2, om fradrag i personlig indkomst ikke omfatter fradrag efter LL § 9.

Bestemmelsen i Ligningslovens § 9, stk. 1 vedrører omkostninger i forbindelse med virket som lønmodtager, herunder den konkrete funktion som lønmodtager.

I nærværende tilfælde er der imidlertid tale om, at det har været nødvendigt at indlede en voldgiftssag om udbetaling af et konkret beløb, og omkostningen vedrører direkte og konkret udbetalingen af dette beløb (2.750.000 kr.).

Den pågældende voldgiftskendelse vedrører reelt en sag om opgørelse af overskud og fordelingen af dette mellem parterne i advokatfirmaet [virksomhed1]. På grund af dette firmas organisationsform som et aktieselskab, og aftalerne om overskudsfordeling i ejeraftalen, udbetales den yderligere overskudsandel som løn, og resultatet af voldgiftssagen fremtræder derfor som udbetaling af A-indkomst, som [virksomhed1] har udbetalt som A-indkomst med sædvanligt skattetræk.

Det bemærkes imidlertid, at voldgiftssagen ikke var en sag mellem [person1], og [virksomhed1] som arbejdsgiver, men mellem [person1] og de øvrige partnere i advokatfirmaet om fordelingen af advokatfirmaets overskud, og først derefter manifesterer resultatet heraf sig som udbetaling af yderligere udbetaling af løn.

Det er derfor vor opfattelse, at de afholdte omkostninger er en direkte forudsætning for det indgåede forlig og accepten af – hos de øvrige partnere – at [person1] tilkom yderligere resultatandel. De afholdte omkostninger er derfor så integreret en del af udbetalingen som blev resultatet af voldgiftssagen, at omkostningen skal indgå som en reduktion af det modtagene lønbeløb, og derfor skattemæssigt skal indgå i den personlige indkomst. Da det udbetalte beløb imidlertid er indberettet som A-indkomst, med bruttobeløbet, skal de afholdte omkostninger fragå i den personlige indkomst.

Selv om der er modtaget renter, er disse fuldt ud en følge af den for sent udbetalte vederlag, så sagsomkostningerne kan udelukkende henføres til den udbetalte løn. Renterne vil være at beskatte som kapitalindkomst.”

Bemærkninger til SKATs fremsendte udkast til bindende svar

I har ved mail af 2. september 2013 fremsat følgende bemærkninger til det fremsendte udkast til bindende svar af 18. juli 2013:

”Idet jeg henviser til tidligere aftaler om udsættelse med fremsendelse af kommentarer til det fremsendte udkast til bindende svar, kan jeg oplyse, at vi har følgende bemærkninger:

Vi er selvfølgelige opmærksomme på reglerne om lønmodtagerfradrag i Ligningslovens § 9. stk. 1. Men som vi også påpeger i vor anmodning om bindende svar, vedrører Ligningslovens § 9, stk. 1, udgifter i forbindelse med udførelse af det indtægtsgivende arbejde, altså de løbende udgifter i forbindelse med udførelse af hvervet som lønmodtager.

I nærværende tilfælde er der tale om udgifter, der er direkte forbundet med sagen om udbetaling af andel i advokatselskabets indtjening.

Advokatfirmaet er organiseret som et selskab, og ejerne er aktionærer, men de fik delvis udbetalt indtjeningen i advokatfirmaet i form af A-indkomst.

I nærværende sag opstod der strid om beregningen af andel i indtjeningen i advokatselskabet.

Derfor blev der afholdt voldgift, og [person1] måtte betale en betydelig del af de dermed forbundne omkostninger selv.

Der er derfor ikke tale om udgifter, der knytter sig til lønmodtagerstatus, men netop omkostninger vedrørende kravet om udbetaling af beløbet.

Det fremgår da også, at [person1] ikke er omfattet af funktionærlovens beskyttelsesregler, og udbetalingen knytter sig ikke til [person1]s lønmodtagerrettigheder.

Derfor er udgifterne ikke omfattet af Ligningslovens § 9, stk. 1, men direkte omfattet af det skatteretslige omkostningsbegreb i Statsskattelovens § 6, litra a.

Der er således ikke – som anført af SKAT – tale om en tvist om udbetaling af yderligere løn, men om en tvist om opgørelse af andel af advokatfirmaets indtjening. Der er ikke tale om fradrag for udgifter i forbindelse med arbejdet, som det forudsættes i Juridisk vejledning C.A.4.3.1.1.

Vi anmoder om, at SKAT forholder sig til dette.”

SKATs begrundelse for svaret

Generelt

De udgifter der kan fratrækkes ved opgørelsen af den personlig indkomst er udtømmende opregnet i Personskattelovens § 3, stk. 2, der har følgende ordlyd:

”Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,
2. udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, 14 F og 30 A, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3. bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatskatningslovens §§ 18 og 52, jf. dog § 4 a, stk. 3,
4. henlæggelser efter investeringsfondsloven,
5. forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige bebehandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
6. nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,
7. arbejdsmarkedsbidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,
8. henlæggelser efter § 22 b og § 22 d i virksomhedsskatteloven,
9. udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,
10. tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O,
11. skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende og 12 indskud på iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonkonto § 4.”

Lønmodtagere er omfattet af reglerne i Ligningslovens § 9, stk. 1, hvorefter erhvervsudgifter for andre end selvstændige erhvervsdrivende fratrækkes som ligningsmæssige fradrag. Ligningslovens § 9, stk. 1 har følgende ordlyd:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4.”

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtagere, indeholder bl.a. følgende:

”Regel

Lønmodtagere kan fradrage deres udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde i den skattepligtige indkomst efter SL § 6, litra a. Se afsnit C.A.1.1 om indkomstbegrebet. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag. Se om ligningsmæssige fradrag under afsnit C.A.2.1.2.

Skattepligtige, der er lønmodtager i et selskab, hvori de ejer aktier eller anparter, behandles som andre lønmodtagere med hensyn til fradrag for udgifter i forbindelse med arbejdet.

Bundgrænse

Lønmodtagerudgifter kan som hovedregel kun fradrages med det beløb, hvormed udgifterne sammenlagt overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. årligt. Se LL § 9, stk. 1, 1. pkt.2”

Konkret

Advokatudgifter afholdt af advokat [person1] ved voldgiftssag kan ikke godkendes fratrukket ved opgørelsen af den personlige indkomst, men kan godkendes fratrukket i den skattepligtige indkomst som ligningsmæssigt fradrag med den del af udgiften der overstiger 5.500 kr. efter Ligningslovens § 9, stk. 1, da det anses for lønmodtagerudgifter.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om advokatudgifter afholdt ved en voldgiftssag i forbindelse med en tvist om udbetaling af yderligere løn til advokat [person5] fra advokatfirmaet [virksomhed1] ([virksomhed2] A/S), der var organiseret som et selskab, hvor advokat [person1] har været ansat og ligeledes har været aktionær.

Der er ved afgørelsen henset til Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.A.4.3.1.1.

Ved mail af 2. september 2013 har i fremsat bemærkninger til udkast til bindende svar.

Hertil skal det bemærkes, at voldgiftssagen omhandler fordeling af resultatet i advokataktieselskabet og dermed hvilken yderligere løn, der skulle udbetales til advokat [person1].

SKAT er fortsat af den opfattelse, at udgifterne ikke vil kunne fratrækkes i den personlige indkomst, da der vil være tale om lønmodtager udgifter.

Spørgsmålet besvares med et ”Nej”, omkostningen kan fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag.

Det fremgår af aktionær- og anpartshaveroverenskomst for [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS med ikrafttræden pr. 31. august 2007, blandt andet følgende:

”§ 3. SELSKABERNES FORRETNINGSOMRÅDER

3.1. Partnerne udøver deres advokatgerning i [virksomhed1], hvor partnerne er ansat.

(...)

5.2. Fra 1. januar 2002 blev de separate grupper nedlagt, således at advokatvirksomheden herefter er blevet drevet som en samlet enhed, og således, at advokatvirksomheden er blevet ledet centralt, og at overskudsdisponeringen er blevet besluttet centralt.

(...)

§ 18 Overskudsdeling

18.1. En partners overskudsandel udbetales som løn, tantieme og udbytte.

18.2. En partners overskudsandel fastsættes ud fra en samlet vurdering af partnerens betydning for virksomheden. I vurderingen indgår – udover kriterier af mere regnskabsmæssig karakter såsom akkvisitionsevne (omsætning tilført virksomheden (partneromsætning)), produktionsevne (omsætning vedkommende genererer ved eget arbejde og overdækning på sager, som vedkommende har klientrelationen til (projektomsætning)), over-/underdækning på førte sager, og omkostningsbevidsthed/ressourceforbrug – et gradueret skøn over en partners aktuelle og potentielle evner i henhold til de i bilag 1 nævnte kategorier.

(...)

18.4. Samtlige partnere skal som udgangspunkt have en minimumsoverskudsandel på kr. 600.000,00 pr. år. Såfremt overskuddet et år er mindre end kr. 600.000,00 x antallet af partnere fordeles dette forholdsmæssigt.

18.5. Bestyrelsen fastlægger størrelsen af a conto betalinger af overskud og disses udbetalingstidspunkter (...)

(...)

§ 21 KAPITALKONTI

21.1. For hver partner føres der en kapitalkonto udvisende de beløb, som hver enkelt partner, bortset fra aktiekapital og anpartsindskud, har indskudt i selskaberne, med tillæg af den overskudsandel, hver enkelt partner har oppebåret, og med fradrag af de underskud, der måtte påhvile hver enkelt partner, samt dennes hævninger.

§ 36 VOLDGIFT

36.1. Alle uoverensstemmelser om fortolkning og udfyldning vedrørende de af denne overenskomst omhandlede forhold afgøres ved voldgift bestående af tre dommere, der udpeges af præsidenten for Vestre Landsret. Voldgiftsretten fastsætter selv sin procedure og afgør alle spørgsmål om sagens omkostninger. Voldgiftsrettens kendelse er endelig.

(...)”

Det fremgår af klageskrift i voldgiftssagen, at [person1] den 24. november 2009 opsagde overenskomsten for at gå på pension den 1. december 2010. Det fremgår af klageskriftet, at sagen angår klagerens krav på overskudsandele for 2008, 2009 og 2010, advokataktieselskabets betaling for klagerens aktier og feriepenge.

Det fremgår af forlig indgået mellem klageren og [virksomhed2] A/S under likvidation og 13 øvrige partnere i advokatvirksomheden blandt andet følgende:

”Er der dags dato indgået følgende forligsaftale i tilknytning til den af [person1] den ved klageskrift af 7. april 2011 anlagte voldgiftssag om overskudsfordeling til [person1] i [virksomhed2] A/S i årene 2008-2010 samt feriepenge i forbindelse med [person1]s udtræden.

(...)

2:

[virksomhed2] A/S betaler til [person1] 3 mio. kr. Beløbet udbetales som A-skattepligtigt beløb, og [virksomhed2] foretager sædvanlig A-skattetræk heraf baseret på 2012 skattekort.

Beløbet er fra [virksomhed2] A/S sammensat som følger.

A: Yderligere krav på overskudsandel for 2009 baseret på grupperegnskab:

[virksomhed2] A/S tiltræder, at [person1]s overskudsandel for 2009 baseret på grupperegnskab skal korrigeres således, at advokat [person6] er en fællesomkostning. Hvis der tages højde for [person1]s andel af fællesomkostninger, når der bortses fra [person6] omsætning, udgør [person1]s krav på yderligere overskudsandel baseret herpå 468.479 kr. og indgår i forliget med dette beløb.

B: Hensættelse til senere fordeling.

[virksomhed2] A/S tiltræder, at den i 2009 og 2010 anførte hensættelse til senere uddeling stor 1.900.000 kr. skal fordeles mellem de respektive grupper i forbindelse med opgørelsen af grupperegnskabet for 2010.

[person1] har opgjort sit krav på andel af denne hensættelse ti 118.750 kr. og indgår i forliget med dette beløb.

C: Hensættelse til feriepenge.

[virksomhed2] A/S tiltræder, at feriepengehensættelser til partnere er en særomkostning (fordel) i grupperegnskabet.

Når der tages højde for, at feriepengehensættelserne har indgået i fællesomkostningerne, og at der er sket samme behandling for Gruppe 2, indebærer det et yderligere krav i forbindelse med grupperegnskabet for 2010 med 217.788 kr.

D: Krav på overskudsandel for 2010.

Den resterende del af betalingen er til dækning af klagers krav på yderligere overskudsandel for 2010 samt de renter der vil knyttet til et sådant krav.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres, således, at spørgsmålet besvares med ”Ja”.

Der er, som anerkendt af SKAT, fradrag for de afholdte omkostninger efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a.

De afholdte omkostninger er imidlertid ikke omfattet af bestemmelserne om lønmodtagerudgifter i ligningslovens § 9, og de pågældende udgifter er herefter fradragsberettigede i personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2.

Baggrund for og karakteren af de afholdte omkostninger

Klageren var i en årrække partner i [virksomhed1].

Advokatvirksomheden var formelt organiseret som et A/S, men fungerede som et sædvanligt partnerejet advokatfirma. Der var mellem partnerne indgået en detaljeret Aktionær- og anpartshaveroverenskomst. Denne er fremlagt.

Det bemærkes, at overenskomsten regulerer partnernes aktie- og anpartsbesiddelse i [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS. [virksomhed1] er ikke part i overenskomsten.

Efter den indgåede overenskomst blev advokatvirksomhedens resultat fordelt efter nøje aftalte retningslinjer og hvorledes årets resultatandel bliver tilskrevet en kapitalkonto for den enkelte deltager, hvoraf der herefter blev udbetalt løn, der blev beskattet som A-indkomst. Der henvises specielt til §§ 18 og 21 m.v. i aktionæroverenskomsten. Det fremgår af overenskomsten, at samtlige beslutninger om advokatvirksomhedens drift og virksomhed, herunder udbetaling af overskudsandele træffes af partnerne. Ingen af partnerne har således nogen ansættelsesaftale med [virksomhed1], der heller ikke har nogen instruktionsret eller anden bestemmelsesret over for partnerne.

I forbindelse med klagerens udtræden af advokatfirmaet i december 2010 opstod der strid mellem partnerne omkring beregning af overskudsandel i advokatvirksomheden.

Der blev derfor i henhold til overenskomstens § 36 indledt en voldgiftssag mellem klageren og de øvrige partnere.

Grundlaget for denne voldgiftssag fremgår af advokat [person2]s skrivelse af 7. april 2011 til Præsidenten for Vestre Landsret om udpegning af voldgiftsret, som fremlagt.

Voldgiftsretten afsluttede sin behandling den 9. november 2012 med henvisning til et indgået forlig mellem parterne, jf. voldgiftsrettens afgørelse og forlig, som fremlagt.

Som følge af forliget fik klageren udbetalt overskudsandel med 2.750.000 kr. og renter heraf, udgørende 250.000 kr. Klageren har betalt omkostninger til advokat m.m. med 326.250 kr., bestående af honorar til advokater, i alt 306.250 kr. og sagsomkostninger til [person4], 20.000 kr.

Det bemærkes, at voldgiftssagen blev ført mellem [person1] og de øvrige advokater i advokatfirmaet.

Det er repræsentantens opfattelse, at der er tale om omkostninger, der direkte er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a, og at omkostningerne ikke er lønmodtagerudgifter omfattet af ligningslovens § 9.

Der er tale om omkostninger, der er en direkte følge af voldgiftssagen mellem klageren og de øvrige partnere til afgørelse af fordelingen af advokatvirksomhedens driftsresultat.

På grund af organisationsformen for advokatfirmaet, og da klageren udtrådte af advokatfirmaet, blev hans overskudsandel udbetalt som A-indkomst, men der er ikke tale om lønmodtagerudgifter eller sagsomkostninger vedrørende krav mod arbejdsgiver.

Da der ikke mellem parterne kunne opnås enighed om overskudsfordelingen, var det nødvendigt at indlede en voldgiftssag om udbetaling af et konkret beløb. Advokatomkostningerne vedrører derfor direkte og konkret udbetalingen af dette beløb, der havde en betydelig størrelse, 2.750.000 kr.

Det er derfor repræsentantens opfattelse, at de afholdte advokatomkostninger er en direkte og nødvendig forudsætning for opnåelsen af det indgåede forlig og dermed de øvrige partneres tiltrædelse af klagerens krav på yderligere overskudsandel.

De afholdte advokatomkostninger er derfor så integreret del af den udbetaling, der blev resultatet af voldgiftssagen, at omkostningerne skal indgå som en reduktion af de modtagne lønbeløb, og derfor skattemæssigt skal indgå i opgørelsen af den personlige indkomst. Da det udbetalte beløb på 2.750.000 kr. er indberettet som A-indkomst med bruttobeløbet, skal de afholdte omkostninger på 326.500 kr. fragå i den personlige indkomst.

Reglerne i ligningslovens § 9, stk. 1, omfatter udgifter i forbindelse med udførelse af det indtægtsgivende arbejde, altså de løbende udgifter i forbindelse med udførelse af hvervet som lønmodtager.

I nærværende tilfælde er der tale om enkeltstående udgifter, der er direkte forbundet med den anlagte voldgiftssag om fordelingen mellem partnerne af advokataktieselskabets indtjening.

Advokatvirksomheden var organiseret som et selskab, og partnerne var aktionærer, men de fik udbetalt indtjeningen i advokatfirmaet i form af A-indkomst.

Der er i nærværende tilfælde ikke tale om udgifter, der knytter sig til lønmodtagerstatus, men netop omkostninger vedrørende kravet om beregning af andel af indtjeningen i advokatfirmaet og udbetaling af beløbet.

Det fremgår da også, at klageren ikke er omfattet af funktionærlovens beskyttelsesregler, og udbetalingen knytter sig ikke til klagerens lønmodtagerrettigheder.

Derfor er udgifterne ikke omfattet af ligningslovens § 9, stk. 1, men direkte omfattet af det skatteretlige omkostningsbegreb i statsskattelovens § 6, litra a.

Der er således ikke, som anført af SKAT, tale om en tvist om udbetaling af yderligere løn, men om en tvist om opgørelse af andel af advokatvirksomhedens indtjening. Der er ikke tale om udgifter i forbindelse med arbejdet, som det forudsættes i Juridisk vejledning, afsnit C.A.4.3.1.1.

Der er kun en begrænset praksis på området, men Landsskatteretten har i afgørelser, der primært vedrørte fradragsretten for advokatomkostninger, fastslået, at disse – når betingelserne herfor i øvrigt var til stede – var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a, og Landsskatteretten har ikke henført fradragsretten til at være omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 9.

Som eksempel herpå kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 27. september 2001, offentliggjort som SKM2001.473LSR. Det fastslås heri, at der er fradrag for de advokatomkostninger, der vedrører skattepligtig indkomst, og der er ikke i afgørelsen anført, at fradraget skal være et ligningsmæssigt fradrag omfattet af ligningslovens § 9.

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

SKAT har udtalt, at der ikke med klagen er fremkommet nye faktiske oplysninger, der ændrer grundlaget for afgivelse af det bindende svar.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har drevet advokatvirksomhed i selskabsform. Det fremgår af sagen, at advokaterne i advokataktieselskabet, herunder klageren, er ansat i selskabet, jf. aktionær- og anpartshaveroverenskomst for [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS, § 3. Det fremgår endvidere af overenskomstens punkt 18.1., at en partners overskudsandel udbetales som løn, tantieme og udbytte.

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt advokatudgifter, afholdt af klageren i forbindelse med en af ham mod selskabet og øvrige partnere anlagt voldgiftssag om yderligere overskudsandele for årene 2008, 2009 og 2010, feriepenge, og afregning for selskabets køb af hans aktier ved dennes fratræden i forbindelse med pensionering 1. december 2010, kan fradrages i den personlige indkomst.

Det fremgår af den af parterne indgåede forligsaftale blandt andet, at selskabet betaler 3 mio. kr. til klageren og at beløbet udbetales som A-skattepligtigt beløb, og selskabet foretager sædvanlig A-skattetræk heraf baseret på 2012 skattekort.

Det lægges på denne baggrund til grund, at voldgiftssagen omhandler forhold, der knytter sig til klagerens ansættelse i selskabet som lønmodtager.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst blandt andet kan fradrages driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

For lønmodtagere gælder det i henhold til ligningslovens § 9, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).

I henhold til personskattelovens § 3 omfatter personlig indkomst alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. I personskattelovens § 3, stk. 2, er i nr. 1-12 angivet en udtømmende oplistning af, hvilke udgifter, der kan fradrages i den personlige indkomst. Udgifter omfattet af ligningslovens § 9, stk. 1, er ikke fradragsberettiget i den personlige indkomst, idet personskattelovens § 3 om fradrag i personlig indkomst ikke hjemler fradrag herfor.

De af klageren afholdte udgifter til advokatbistand i forbindelse med voldgiftssagen om udbetaling af overskudsbestemt løn kan således ikke fratrækkes i den personlige indkomst.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.