Kendelse af 12-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2014

Sagen skyldes, at SKAT ikke har anset klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssigt drevet.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet landbrugsvirksomhed som selvstændig siden 1974 og boet på en gård beliggende [adresse1], [by1], til starten af 2008. Landbruget omfattede i 2007 jorden på [adresse2] på ca. 10 ha, [adresse1] på ca. 102 ha og [adresse3] på ca. 8 ha.

Den 16. november 2007 sælges [adresse2] og [adresse1], mens [adresse3] beholdes.

Klagerens revisor har oplyst, at en ejendom beliggende [adresse4] er købt i 1974, og jorden er i 2007 solgt fra, så der kun er 1,5 ha tilbage på denne ejendom.

[adresse4] med et jordtilliggende på 1,5 ha er vurderet som beboelse og lejes ud i perioder. Anskaffelsessummen er oplyst af revisoren til 408.870 kr. + forbedringer på 316.680 kr.

Den 1. oktober 2008 flytter klageren ind på adressen [adresse5], [by1].

Efter salget af gården [adresse2] og [adresse1] er der udelukkende jord tilbage ([adresse3], købt for 253.631 kr.), som dyrkes. I 2008/09 sælges de sidste svin, og der afregnes for salg af lidt mælk. I de følgende år udloddes der fra andelshaverkonti i [virksomhed1].

Resultat af klagerens virksomhed før renter:

Ifølge revisorens oplysninger udviser 2012 overskud før renter på 4.342 kr., og der forventes et resultat for 2013 på ca. 10.000 kr. over resultatet for 2012, eller ca. 14.000 kr.

Der har desuden været følgende bemærkninger til indkomstårene 2009-2011:

”...

2009: her blev der udskiftet tag på udlejningsejendom. Taget smuldrede. Der var lagt nyt på ca. i 1987.

2010: Lejer forvoldte stor skade på udlejningsejendommen. Udbedringsskader 104.570 kr. Herudover blev høsten dette år ødelagt.

2011: Ligner et alm. År, dog med ekstraordinær udgift på ca. 10.000 på konto [...02].

...”.

Det er af Naturstyrelsen oplyst, at der ydes støtte til 3,81 ha jord ud af i alt 8,95 ha. Der er ydet støtte til følgende afgrøder:

De landbrugsmaskiner, som anvendes til drift af egen jord, står i det tidligere landbrugs driftsbygninger på [adresse4]. Revisoren har oplyst, at der er tale om traktor, mejetærsker m.v., som er nødvendige for at drive jorden. Maskinstationen dækker samme type arbejde som for egen jord.

Klageren har forskudt regnskabsår med regnskabsperiode 1. maj – 30. april.

Af regnskab for 2011/12 fremgår, at der er indtægter fra planteavl på 17.250 kr. og fra maskinstation på 3.750 kr., eller i alt 21.000 kr. For 2012/13 udgør indtægter fra planteavl 21.076 kr. og fra maskinstation 19.950 kr., eller i alt 41.026 kr. Hertil kommer EU-tilskud på henholdsvis 9.159 kr. og 8.869 kr.

Det fremgår tillige, at de samlede udgifter for 2011/12 og 2012/13 udgør henholdsvis 75.093 kr. og 96.444 kr. før skattemæssige afskrivninger.

Repræsentanten har anslået driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger til 0 kr., idet de er meget gamle og afskrevet for flere år siden. Driftsøkonomiske afskrivninger på driftsmidler er anslået til 5-8.000 kr. årligt ud fra stand og alder på de få maskiner, som er på ejendommen.

SKATsafgørelse

I regnskaber for 2009 og 2010 er der en særskilt opgørelse for landbrug og for udlejningsejendommen, men samlet i ét regnskab. I regnskabet for 2011 er resultatet af udlejningsejendommen (netto) lagt sammen med indtægter fra maskinstation og afkoblet EU-støtte og benævnt andre driftsindtægter, selvom der også er fratrukket udgifter til udlejning under posten.

Spørgsmålet er, om der i skattemæssig henseende er tale om én eller to virksomheder.

Ifølge Juridisk Vejledning, afsnit C.C. 6.1 skal der bl.a. lægges vægt på, at der er fælles regnskabsføring, fælles saldoafskrivning, fælles administration og fælles indkøb m.v.

Det vurderes i dette tilfælde, at der er tale om to selvstændige virksomheder, nemlig udlejningsvirksomhed og landbrugsvirksomhed inkl. maskinstation.

Det anses for naturligt, at udlejningsejendommen er en særskilt virksomhed. Ejendommen [adresse4] har et jordtilliggende på 1,5 ha og har også en ejerboligfordeling, hvor stuehuset har en meget stor andel. Dette skyldes, at der også er nogle udhusbygninger på ejendommen. Ejendommen er dog vurderingsmæssigt anset for en beboelsesejendom (mindre ejendom i landzone). Da ejendommen anses for beboelse, har den ikke nogen landbrugsdrift.

Der er heller ikke fælles administration eller fælles indkøb for de to virksomheder, og bogføring sker på opdelte konti for de to virksomheder, men i ét regnskab.

Landbrugsvirksomheden omfatter dyrkning af lidt jord og maskinstation. Maskinstationen anses for en del af landbrugsvirksomheden, da det er oplyst, at der anvendes de samme maskiner til begge indkomster.

Der er en saldo på driftsmidler, som udelukkende anses at vedrøre landbrugsdriften og maskinstationen.

Der er henvist til TfS 1997, 789, SKM2002.437.LSR og SKM2011.30.VLR.

SKAT har anset klagerens virksomhed for at være ikke erhvervsmæssigt drevet.

SKAT har anført, at udbetaling af andelshaverkonto fra [virksomhed1] ofte udbetales med 1/5 pr. år. Der er tale om en udbetaling, der vedrører en periode i landbrugsdriften, hvor der blev leveret kvæg og/eller svin til slagteriet. Disse udbetalinger skal således ikke påvirke vurderingen af landbrugsdriften, som den ser ud i dag med planteavl. Beløbet anses for skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

Der er i årene 2009-2011 ydet hektarstøtte til 3,81 ha ud af de i alt 8,95 ha. Der har således været en del af jorden, som ikke berettiger til støtte, eventuelt fordi den ikke dyrkes.

Maskinstationens omsætning falder fra år til år, hvilket anses for sandsynligt, da der i 2009 frasælges tipvogn, vendeplov, høj tipvogn, fintsnitter og en stor traktor. Der tilkøbes en mindre plov, tipvogn og kartoffeloptager, og der er en mindre traktor fra 1983. Det bemærkes, at der kun er afskrevet med 10 % af saldoen skattemæssigt.

Klageren har ikke tidligere haft lønindtægt ved siden af landbruget, men fra 2008 og fremefter får han lønindtægt fra [virksomhed2].

Der er således ingen tvivl om, at intensiteten i driften er faldende, og sammenholdt med de omkostninger, som sandsynligvis stadig vil være der, anses virksomhedens drift ikke at kunne give overskud. Omkostninger for 2010 og 2011 synes at være et godt udtryk for de omkostninger, der kan forventes de kommende år, da driften også i disse år er meget begrænset.

I 2009 sælges en New Holland TM135 traktor fra 2002 for 200.000 kr. Herefter er der en indregistreret traktor tilbage, mrk. International, fra 1983 og anskaffet i 2006. Der er tale om en væsentlig mindre traktor end en New Holland. Dette skyldes, at der sandsynligvis ikke er behov for så stor en traktor mere.

Landbrugsdriften anses ikke for at være rentabel, og underskud herfra kan derfor ikke modregnes i anden personlig indkomst. Revisors overslag for 2012 kan ikke tillægges betydning, da det er opgjort som en samlet virksomhed, og det er næppe sandsynligt, at der vil være tale om overskud efter afskrivninger på landbrugsdriften.

Da indkomståret 2009 ikke kan ændres ifølge skatteforvaltningslovens § 26 forhøjes indkomsten med underskud af landbrugsdrift for indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis 60.443 kr. og 68.148 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er henvist til SKM2009.24.HR, SKM2004.455.HR og styresignal SKM2009.110.SKAT.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget SKATs afgørelse, hvor hans landbrugsvirksomhed ikke er anset for erhvervsmæssigt drevet.

Efter salg af [adresse6] og [adresse1] i 2007 består landbruget af drift af ca. 8 ha jord og maskinstation.

Klageren har anført, at der ikke er tale om, at den virksomhed, som blev drevet før 2008 falder i intensitet, som SKAT har anført. Driften omlægges i en sådan grad, at der er tale om ny virksomhed.

Klageren er af den opfattelse, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har begrundet sin afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2.

Det er endvidere din opfattelse, at det er muligt over en årrække at få et resultat af virksomheden på omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger.

SKATs udtalelse

Der er tale om to virksomheder – en landbrugsvirksomhed og udlejning til beboelse.

Klageren har drevet landbrug siden 1974 og har boet på [adresse1] til starten af 2008. Klageren ejede derudover [adresse4] og [adresse3] samt [adresse2]. I slutningen af 2007 sælges [adresse2] og [adresse1], og det meste af jorden sælges fra [adresse4].

[adresse4] lejes ud, og klageren flytter ind på [adresse5], der er et parcelhus. Der er herefter kun jord tilbage på [adresse3], og den dyrkes med planteavl. Desuden drives maskinstation med de maskiner, som anvendes til driften af egen jord, dvs. planteavl. Maskinerne er traktor og mejetærsker m.v., som er nødvendige for at drive jorden.

Der er selvangivet et resultat af virksomhed før renter for indkomståret 2012 på 4.341 kr. og revisor har oplyst, at der forventes et resultat for 2013 på ca. 10.000 kr. over resultatet for 2012, eller et resultat på ca. 14.000 kr.

Resultatet på 4.341 kr. indeholder både udlejningsejendommen og landbruget. Resultatet af udlejningsejendommen udgør for 2011 og 2012 henholdsvis 22.659 kr. og 30.026 kr. Der har i tidligere år, bl.a. i 2010, været ekstraordinære udgifter til vedligeholdelse på 104.570 kr. på grund af lejere, som ødelagde en del i huset.

Det betyder, at der fortsat ikke er et positivt resultat for landbruget i 2012, og man må stille spørgsmål ved, om landbruget fremover kan bidrage med et positivt resultat eller et resultat omkring 0 kr. Dette er vurderet ud fra, at omfanget af driften ikke anses at kunne dække de faste udgifter og driftsøkonomiske afskrivninger.

Det fremgår af resultatet, at omkostningerne ved landbrugsdriften klart overstiger omsætningen, ligesom det fremgår, at maskinstationsindtægterne er faldende. Resultatet skal endvidere vurderes efter driftsøkonomiske afskrivninger, og det betyder, at underskuddet bliver endnu større.

Der er ikke tvivl om, at klageren har været beskæftiget med landbrug i rigtig mange år, hvorfor han må forventes at have de faglige kvalifikationer. Der er således ikke tale om, at klageren har startet en ny og ukendt virksomhed.

SKAT har lagt vægt på rentabiliteten og fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud ved landbrugsdriften.

Klagerens repræsentant har efterfølgende oplyst, at han er enig i, at der er tale to virksomheder, således at udlejningsvirksomheden ikke er en del af klagerens landbrugsvirksomhed.

Repræsentanten er tillige enig i, at udlodning fra [virksomhed1] ikke skal indgå ved vurderingen af landbrugsvirksomhedens erhvervsmæssige drift.

Landsskatterettens afgørelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (offentliggjort i TfS 1994, 364).

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Der skelnes herefter mellem, hvorvidt virksomheden kan betegnes som erhvervsmæssig eller ej.

Landsskatteretten bemærker, at klagerens landbrugsvirksomhed har givet underskud i indkomstårene 2009, 2010 og 2011, dvs. efter det tidspunkt, hvor klageren frasolgte langt den største del af sin jord, og efter det tidspunkt hvor han fraflyttede til et parcelhus. Efter det oplyste ydes der alene støtte til 3,81 ha jord. Der er efter det oplyste enighed om, at det alene er den erhvervsmæssige drift af klagerens landbrugsvirksomhed, der skal vurderes, idet udlejningsvirksomheden må anses for en selvstændig virksomhed. Virksomhedens aktiviteter omhandler herefter planteavl og maskinstation, idet der tillige er enighed om, at udbetalinger fra [virksomhed1] ikke skal indgå ved vurderingen af landbrugsvirksomheden.

Landsskatteretten finder, at landbrugsvirksomheden ikke er erhvervsmæssigt drevet, idet bemærkes, at klagerens omlægning af landbrugsvirksomheden ikke medfører, at klageren kan anses for at have startet ny virksomhed. Da der ifølge de foreliggende resultater for indkomstårene 2010 og 2011 er underskud af landbrugsvirksomheden, er det rettens opfattelse, at der ikke er udsigt til overskud af denne virksomhed. Klageren er herefter ikke berettiget til fradrag for underskud af virksomheden de påklagede indkomstår, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Landsskatteretten finder endvidere, at SKATs afgørelse må anses for tilstrækkeligt begrundet, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, jf. forvaltningslovens §§ 22-24. Der er herved lagt vægt på, at SKAT har redegjort for de faktiske omstændigheder i sagen, som er tillagt betydning, ligesom SKAT har angivet de retsregler, der har betydning for sagen. Den påklagede afgørelse stadfæstes tillige på dette punkt.