Kendelse af 17-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2015

Sagen vedrører skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har anset SKATs ansættelse af klageren for gyldigt foretaget.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er uddannet læge.

Ifølge registreringerne i Folkeregistret har han haft bopæl på adressen [adresse1], [by1], siden den 15. juli 2007.

I 2008 har klageren haft lønindkomst fra henholdsvis [virksomhed1] og [virksomhed2]. Herudover har klageren arbejdet som læge forskellige steder i Norge. I den forbindelse har han modtaget vederlag fra [by2] Kommune, Riksskatteverket (den norske stat) og direkte fra patienter.

Klageren har ikke selvangivet de beløb, han har tjent ved sit arbejde i Norge, i Danmark.

SKAT har modtaget en ”skatteopgjør” og en ”utskrift av likningen for 2008”. Den 11. oktober 2011 sendte klagerens revisor endvidere denne specifikation over klagerens indtægter fra Norge:

Revisoren har omregnet beløbene til danske kroner med årets gennemsnitskurs: 91,02.

På baggrund af materialet sendte SKAT den 17. april 2012 et forslag til ændring af klagerens skatteansættelse med følgende beløb:

Ved en mail af 2. maj 2012 gjorde klagerens revisor opmærksom på, at der er sket en fejl ved beregningen af indkomsten fra Rikstrygdeverket, idet denne rettelig skal være 134.325 kr.

På baggrund af denne mail sendte SKAT den 7. juni 2012 et nyt forslag til skatteansættelsen for 2008, som indeholdt følgende beløb:

Ved en telefonsamtale den 12. juni 2012 gjorde revisoren SKAT opmærksom på, at beløbet på 134.325 var i norske kroner, hvilket svarer til 122.262 danske kroner.

På baggrund heraf sendte SKAT et nyt forslag til skatteansættelsen for 2008, der indeholdt følgende beløb til klageren:

Den 27. juni 2012 sendte SKAT en afgørelse, der var i overensstemmelse med forslaget af 12. juni 2012.

Det er ubestridt, at klageren er skattepligtig til Danmark af de beløb, han har erhvervet ved arbejdet udført i Norge.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset SKATs ansættelse af klageren for gyldigt foretaget.

Nævnet har begrundet afgørelsen således:

”Det følger af ordlyden i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, at SKAT ikke kan afsende en varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

For indkomståret 2008 skal der således udsendes et forslag senest 1. maj 2012.

SKAT udsender et forslag til ændring 23. marts 2012, der således er udsendt rettidigt.

Efterfølgende har revisor bemærkninger til dette forslag.

I stedet for – hvilket SKAT havde været berettiget til – herefter at udsende en afgørelse for indkomståret 2008 udsender SKAT 7. juni 2012 et nyt forslag, hvor indkomsten nedsættes med 30.853 kr.

Også dette indlæg har revisor bemærkninger til.

I stedet for – hvilket SKAT fortsat havde været berettiget til – herefter at udsende en afgørelse for indkomståret 2008 udsender SKAT 12. juni 2012 et nyt forslag, hvor indkomsten nedsættes med 12.063 kr.

SKAT fremsender en endelig afgørelse 27. juni 2012, hvilken er indenfor fristen, der jf. skatteforvaltningslovens § 26 er 1. august 2012.

Det er repræsentantens opfattelse, at den afgørelse SKAT sender 27. juni 2012 lider af en retlig mangel, idet repræsentanten mener at sagen skal vurderes efter skatteforvaltningslovens § 27, der vedrører ekstraordinære ansættelser.

Ankenævnet er enig med SKAT i,. at der ikke ar tale om ekstraordinær genoptagelse omfattet af skatteforvaltningslovens § 27 idet der ikke er tale om ‘en ny sag’. Forslag af den 7. juni 2012 og den 12. juni 2012 er fornyede varsler i en igangværende sagsbehandling, og er således ikke omfattet af reglerne i skatteforvaltningslovens § 27

Det fremgår af Juridisk vejledning, A.A.8.2.1.1 at der ved ordinære skatteansættelser kan ske varsling efter varslingsfristen, hvis den første varsling var rettidig, og den sene varsling medfører en mindre ændring end den første.

Ankenævnet anser herefter ansættelse for at være gyldig foretaget.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, da den lider af en retlig mangel.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Indkomståret 2008 kan ændres af SKAT ved agterskrivelse senest den 1. maj 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Idet der er fremsendt ny agterskrivelse af henholdsvis den 7. juni 2012 og den 12. juni 2012, må den sidste agterskrivelse af 12. juni 2012 anses for at erstatte de tidligere fremsendte agterskrivelser.

SKAT kan derfor alene ændre skatteansættelsen for indkomståret 2008 efter skatteforvaltningslovens § 27, hvis særlige grunde er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

SKAT har intet sted i deres afgørelse henvist til de særlige regler for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27. Samtidig har SKAT i deres agterskrivelser alene henvist til skatteforvaltningslovens § 20.

Klager er således ikke blevet oplyst om, på hvilket hjemmelsgrundlag der er foretaget ekstraordinær genoptagelse. Det er således uklart, på hvilket grundlag SKAT mener, at der har været hjemmel til at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomstret 2008.

Idet der er tale om en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, skal der i afgørelsen være en direkte henvisning til denne bestemmelse med en begrundelse for, hvorfor SKAT med rette kan foretage en ekstraordinær genoptagelse.

Dette følger endvidere af garantibestemmelsen i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt.

Der foreligger ligeledes fast praksis på, at en manglende hjemmelsangivelse i en sådan situation medfører, at skatteansættelserne skal tilsidesættes som ugyldige.

Til eksempel kan der henvises til SKM20007.160LSR, SKM2003.2480ØLR, SKM2010.779LSR og Den Juridiske Vejledning 2012-1, A.A.7.4.7.

Afgørelsen må på denne baggrund anses for ugyldig.

Til støtte for den principale påstand gøres det yderligere gældende, at der ikke er tale om et forhold, der berettiger SKAT til at foretage en ekstraordinær genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 kan ikke anses for opfyldt, hvorfor afgørelsen må anses for ugyldig.

Imidlertid kan klager ikke henvise til den specifikke hjemmel i § 27, stk. 1, nr. 1-8, idet SKAT ikke har gjort gældende, på hvilket grundlag de har foretaget den ekstraordinære genoptagelse.

Klager har således ikke haft mulighed for at forholde sig til, på hvilket grundlag SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse, hvilket fører til ugyldighed.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal Told- og skatteforvaltningen sende varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Den efterfølgende ansættelse skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Efter den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, kan ansættelsen alene ændres, dersom betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, er opfyldte.

I den foreliggende sag har SKAT varslet ændringerne af klagerens skatteansættelse for 2008 ved sit brev af 17. april 2012, hvilket er inden for ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. De efterfølgende breve af henholdsvis 7. og 12. juni 2012 skyldtes henvendelser fra klagerens repræsentant og indebar begge nedsættelser af klagerens indkomst i forhold til varslet af 17. april 2012. Den retlige begrundelse for ansættelsesændringerne var uændret.

Som anført af skatteankenævnet kunne SKAT under disse omstændigheder have truffet afgørelsen af 27. juni 2012 uden at have sendt brevene af henholdsvis 7. og 12. juni 2012.

På denne baggrund – og da SKAT endvidere traf afgørelse inden den 2. august 2012 – omfattes forholdet af skatteforvaltningslovens § 26. SKATs afgørelse af 27. juni 2012 er dermed gyldigt foretaget.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.