Kendelse af 07-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har i det påklagede indkomstår 2011 deltaget i ejendomsinvesteringsprojektet K/S [virksomhed1], cvr-nr. [...1].

Investeringsprojektet blev udbudt af [virksomhed4] A/S i januar 2008. Kommanditselskabet havde inden udbuddet erhvervet en engelsk ejendom i [by1]. Ejendommen var på købstidspunktet udlejet til [virksomhed5] Ltd. på en 30-årig uopsigelig lejeaftale. Moderselskabet [virksomhed6] Plc. var Storbritanniens største plejehjemsoperatør. Ejendommen har i ejerperioden været anvendt som plejehjem.

Ifølge prospektet var det hensigten, at der skulle indtræde op til 10 investorer ved udstedelse af nye anparter i kommanditselskabet, således af antallet af anparter blev forøget fra 1 anpart til 100.000 anparter, hvorved stamkapitalen skulle udgøre 28 mio. kr., svarende til 2,8 mio. kr. for en 10 % ejerandel.

Ved tegningsaftale underskrevet af klageren den 1. november 2009 tegnede klageren 10.000 kommanditanparter a 280 kr. i K/S [virksomhed1] med virkning fra den 1. januar 2009.

Ifølge klagerens repræsentant har alle de kommanditister, der tegnede anparter i K/S [virksomhed1] i 2008 og 2009, herunder klageren, tegnet sig for en andel af stamkapitalen på 2,8 mio. kr. i forventning om, at dette ville svare til en ejerandel på 10 %. K/S [virksomhed1] nåede dog ikke op på en tegnet stamkapital på 28 mio. kr., da det ikke var muligt at finde investorer til samtlige ejerandele i projektet. Ifølge årsrapporten for 2009 udgjorde stamkapitalen 10.200.280 kr. pr. 31. december 2009.

Kommanditselskabet har optaget tre lån:

Projektudbyderen [virksomhed4] A/S blev taget under konkursbehandling den 3. februar 2010, og [virksomhed9] blev udpeget som kurator.

2. prioritetslångiveren [virksomhed7] A/S, der også var under konkursbehandling, transporterede den 13. august 2010 sit tilgodehavende hos K/S [virksomhed1] til investeringsselskabet [virksomhed8] ApS. Gældsbrevet, der blev transporteret til [virksomhed8] ApS, var aftalt til indfrielse i 2010. Gældsbrevet blev dog ikke indfriet af kommanditselskabet i 2010.

Klagerens ejerandel i K/S [virksomhed1]

Af tegningsaftale underskrevet af klageren den 1. november 2009 fremgår:

”Navn[person1]

(...)

har med virkning fra den 1. januar 2009 tegnet en andel på 10.000 kommanditanpart(er) a kr. 280 i K/S [virksomhed1] fra [virksomhed4] A/S, CVR [...2].

(...)

Samtidigt med købet af ovennævnte kommanditanpart(er) indbetaler jeg kontant på anfordring kr. 66.225 pr. procentvise købt ejerandel i K/S [virksomhed1] eller i alt:

kr. 662.249

(...)

Nærværende tegningsaftale er bindende for mig under forudsætning af, at alle udbudte anparter tegnes. Hvis projektet overtegnes accepterer jeg at kommanditselskabets anparter fordeles efter [virksomhed4]s skøn.

(...)”

Af referat af ekstraordinær generalforsamling i K/S [virksomhed1] den 4. maj 2011 fremgår følgende om ændring af stamkapitalen:

”3. Kapital

Selskabers stamkapital blev nedsat til kr. 4.480.112 fordelt på 40.001 kommanditanparter a kr. 112. Selskabets stamkapital blev herefter forhøjet til kr. 11.200.000 fordelt på 100.000 kommanditanparter a 112 kr. § 3 i selskabets vedtægter ændres iht. dette.”

I vedtægterne, der blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 4. maj 2011, fremgår det af § 3, at kommanditselskabets stamkapital udgør 11.200.000 kr., for hvilken der er udstedt 100.000 kommanditanparter.

Ved tegningsaftale af 4. maj 2011 tegnede [virksomhed10] ApS 59.999 kommanditanparter af 112 kr. i K/S [virksomhed1] med virkning fra 1. januar 2011.

Den 4. maj 2011 underskrev kommanditselskabet som debitor, [virksomhed8] ApS som kreditor og kommanditisterne en allonge til et omsætningsgældsbrev fra 2007. Af allongen af 4. maj 2011 fremgår af punkt 1.1, at restgælden pr. 1. januar 2011 opgøres til 7.479.982,26 kr., idet restgælden er nedskrevet med et kapitalindskud på 3.973.434 kr. fra [virksomhed10] ApS i forbindelse med dette selskabs tegning af kommanditanparter.

Af investorfortegnelse for 2011 fremgår følgende om investorer, ejerandele, antal anparter samt indtræden og udtræden af K/S [virksomhed1]:

I specifikationerne til årsregnskabet for 2011 for K/S [virksomhed1] fremgår det af note 17 ”Egenkapital”, at de fire oprindelige personlige investorer hver havde en andel af egenkapitalen på 10 % pr. 31. december 2011. Årsregnskabet blev godkendt på selskabets generalforsamling den 10. maj 2012.

På ekstraordinær generalforsamling den 23. april 2013 i K/S [virksomhed1] blev vedtægternes § 7 ændret, således at det kom til at fremgå, at bestyrelsen ved enhver væsentlig misligholdelse kan kræve, at den misligholdende kommanditist udtræder af kommanditselskabet.

I brev af 13. juni 2013 til kommanditisten [person2] meddelte advokat [person5] på vegne af K/S [virksomhed1], at [person2]s kommanditanparter blev tvangssolgt efter vedtægternes § 7, ved at anparterne overgik til kommanditselskabets eje i form af tvangsindløsning.

Klageren og to af de øvrige kommanditister, [person4] og [person3], har i august 2013 afgivet følgende erklæring om overdragelse af andele i K/S [virksomhed1]:

”Efter anmodning fra SKAT erklærer vi hermed, at der efter vores opfattelse er sket bindende aftale

om følgende vedrørende anparter i K/S [virksomhed1] i 2011:

For så vidt angår [person4]’s andele kunne ejerskiftet først effektueres i 2012.

For så vidt angår [person2]s andele har vi som investorer i hele processen forgæves forsøgt

at inddrage [person2] i omstruktureringsprocessen, for at få aftalerne om overdragelse og

udtræden på plads. For at afståelsen har kunnet komme på plads har det vist sig nødvendigt med en

vedtægtsændring og efterfølgende tvangsindløsning af [person2], hvilket er gennemført i 2013.

Da [virksomhed10] ApS’s erhvervelse af 60 % af andelene blev tvangsgennemført i 2011, er [person4]

og [person2]'s udtræden rent praktisk blevet gennemført i henholdsvis 2012 og i 2013

ved overdragelse af deres andele til [person3] og [person1].

Dette ændrer dog efter vores opfattelse ikke på det faktum, at det allerede ved omstruktureringen i 2011 utvivlsomt blev besluttet, at [person3] og [person1] skulle fortsætte i K/S [virksomhed1] med ejerandele på hver 20 %, og at [person2] og [person4] skulle udtræde af K/S projektet.

Vi gør for god ordens skyld opmærksom på, at [person2] ikke har deltaget i omstruktureringsprocessen, og derfor ikke har deltaget i de beslutninger, som er truffet i 2011.

Tvangsindløsningen i 2013 dokumenterer dog efter vores opfattelse at det ikke har haft nogen indflydelse på realitet i de bindende aftaler og beslutninger, som er gennemført allerede i 2011.”

Overdragelsessum for ved salg af ejerandel til [virksomhed10] ApS i 2011

Ved tegningsaftale af 4. maj 2011 tegnede [virksomhed10] ApS 59.999 kommanditanparter i K/S [virksomhed1]. Det anføres i aftalen, at [virksomhed10] ApS samtidig med tegningen har indbetalt 3.973.434 kr. på kommanditanparterne, som anvendes til at nedbringe kommanditselskabets lån til 2. prioritetslångiver [virksomhed8] ApS med virkning fra den 1. januar 2011. Det fremgår ikke af aftalen, hvordan overdragelsessummen opgøres, eller hvordan overdragelsessummen fordeles på aktiver.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvad [virksomhed10] ApS har anvendt som skattemæssig anskaffelsessum for den ejerandel af ejendommen, som selskabet anskaffede ved tegning af de 59.999 kommanditanparter den 4. maj 2011.

[virksomhed10] ApS’ 59.999 kommanditanparter blev ifølge investorfortegnelsen videresolgt den 1. juli 2011 til Økonomi Gruppen [virksomhed12] A/S. I skattebilag for 2011 for investor indtrådt pr. 1. juli 2011 er anført, at ejendommens skattemæssige anskaffelsessum og afskrivningsgrundlaget er opgjort på baggrund af de regnskabsmæssige opgørelser pr. 31. december 2010. I det pågældende skattebilag er investorens afskrivningsgrundlag opgjort således:

I K/S [virksomhed1]s årsregnskaber for 2010-2012 er ejendommen medregnet til aktiverne med følgende værdier:

Årsrapporten for 2010 for K/S [virksomhed1] indeholder en ledelsespåtegning, som er underskrevet af bestyrelsen, herunder klageren, den 31. maj 2011. I årsrapportens ledelsesberetning er bl.a. anført:

” Værdiansættelse af ejendommen

Ejendommen er udlejet til [virksomhed5] Ltd. på en uopsigelig lejekontrakt gældende til den 29.09.2038.

Ejendommens markedsværdi er i årsrapporten værdiansat til 5.035.530 GBP omregnet til DKK pr. 31.12.2010.

Markedsværdien er vurderet på baggrund af en nettolejeindtægt i 2010 på 282.909 GBP svarende til en afkastfaktor på 5,62 % p.a. Afkastfaktoren er vurderet ud fra lejers soliditet, lejemålets lange løbetid samt at husleje alene kan reguleres op. Lejer har gennem 2010 betalt huslejen rettidigt. Vedrørende lejers forhold henvises de til beskrivelse under begivenheder efter regnskabsårets afslutning.

(...)

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.

[virksomhed6]., som er moderselskab til kommanditselskabets lejer, har meddelt selskabet, at [virksomhed6]. i øjeblikket arbejder med at restrukturere dele af koncernens forpligtelser. Dette forventes at indebære en midlertidig lejenedsættelse på fire måneder for selskabet, hvilket stiller krav om yderligere indbetaling af resthæftelse fra kommanditisterne for, at selskabet kan overholde sine forpligtelser overfor selskabets långivere og kreditorer. Efter den midlertidige lejenedsættelse forventes lejen at blive sat op til det nuværende lejeniveau.

Selskabets gældsbrev er blevet refinansieret i 2011.”

Af nyhedsmail fra [virksomhed3], kommanditselskabets daværende administrator, sendt til klageren den 15. november 2011 fremgår bl.a.:

”NY LEJER TIL 12 [virksomhed6] K/S'ER

12 K/S'er hos [virksomhed3] har i løbet af oktober og november fået ny lejer som følge af deres tidligere lejers økonomiske krise, der har udløst en likvidering af selskabet [virksomhed6] - Storbritanniens største plejehjemsoperatør med i alt 750 plejehjem i porteføljen. For 2/3 af K/S'er administreret hos [virksomhed3] er det lykkes at forhandle en ny lejeaftale på plads, der sikrer en betydelig lejestigning eller holder samme lejeniveau som hidtil, mens den på den sidste 1/3 af plejehjemmene indeholder en lejereduktion.

Rygterne om store økonomiske vanskeligheder hos koncernen har floreret længe og i løbet af sommeren stod det klart, al selskabets rekonstruktionsplaner ikke ville kunne realiseres. I løbet af september og oktober blev sagen intensiveret af forhandling med banker, med potentielle nye lejere, om nye lejeaftaler og udarbejdelse af de mange juridiske dokumenter i forbindelse hermed.

(...)”

Ifølge årsregnskaberne har K/S [virksomhed1] haft følgende lejeindtægter i 2009-2012:

Ved overdragelsesaftale af 27. november 2012 købte klageren yderligere 5.000 anparter i K/S [virksomhed1] af kommanditisten [person4] med virkning fra 1. september 2012. Kontant betaling er i aftalens punkt 4 fastsat til 0 kr. I aftalens punkt 6 er anført følgende om overdragelsessummen:

”Sælger og Køber har aftalt, at den skattemæssige kontantværdi for ovennævnte ejerandele i

Selskabet udgøres af Købers betaling i henhold til ovennævnte pkt. 4 tillagt andel af restgæld på

ejendommen i Selskabets seneste reviderede årsregnskab. Den skattemæssige kontantværdi

fordeles efter samme forhold som seneste skattebilag udarbejdet af revisor for Selskabet.”

Ved overdragelsesaftale af 27. juni 2013 købte klageren igen yderligere 5.000 anparter i K/S [virksomhed1], svarende til en ejerandel på 5 %, af kommanditselskabet (sælger) med virkning fra 1. juli 2013. Kontant betaling er i aftalens punkt 2.1 fastsat til 0 kr. I aftalens punkt 2.2 er anført følgende om overdragelsessummen:

”Sælger og Køber har aftalt, at den skattemæssige kontantværdi for ovennævnte ejerandele i Sælger udgøres af Købers betaling i henhold til ovennævnte pkt. 2.1 tillagt andel af restgæld på den Sælger tilhørende ejendom som angivet i Sælgers seneste reviderede og godkendte årsrapport. Den skattemæssige kontantværdi fordeles efter samme forhold som seneste skattebilag udarbejdet af Sælgers revisor.”

I klagerens skattebilag for indkomståret 2014 for K/S [virksomhed1] er den skattemæssige anskaffelsessum og afskrivningsgrundlaget for bygninger og installationer for klagerens ejerandel på 20 % anført til følgende beløb:

I e-mail af 11. december 2012 skrev [person6], Finance Director i [virksomhed13] A/S, følgende til klageren (uddrag):

”I forlængelse af dagens telefonsamtale omkring skattesagen, så fremsender jeg hermed dokumentation på, at [finans1] er indstillet på at sælge deres ca. 4 M.GBP store fordring til en samlet reduceret pris på 1,25 M.GBP. (...)”

Til e-mailen var vedlagt et dokument benævnt ”Subject to contract”. Dokumentet er udateret og underskrevet af [virksomhed14] A/S (selskab under stiftelse) og af [finans1]. Af dokumentet fremgår bl.a., at K/S [virksomhed1] har skaffet et tilbud fra selskabets 2. og 3. prioritetslångivere om overtagelse af 1. prioritetslånet i [finans1], og at den indledende overvejelse er, at lånet skal overdrages for en pris på 1,25 mio. GBP plus ubetalte renter.

Fradragskonto

Ved opgørelsen af klagerens fradragskonto er hans ejerandel af K/S [virksomhed1] også relevant. Der henvises til oplysningerne ovenfor om ejerandel.

Klageren har den 10. maj 2011 som selvskyldnerkautionist underskrevet en kautionserklæring til fordel for [virksomhed8] ApS som långiver om kaution for gæld i henhold til omsætningsgældsbrevet. Heraf fremgår, at klagerens forpligtelser som selvskyldnerkautionist er beløbsmæssigt begrænset til

125 % af klagerens andel af restgælden på gældsbrevet med allonger, som beregnes ud fra hans ejerandel af kommanditselskabet.

Klagerens egne udgifter angående K/S [virksomhed1]

Ved opgørelsen af det skattemæssige resultat af K/S [virksomhed1] har klageren fratrukket ”Egne omkostninger” med 129.875 kr., der er opgjort således:

SKAT har godkendt fradrag for udgifterne til [virksomhed2], men ikke fradrag for udgifterne til [virksomhed3].

[virksomhed3] har den 7. april 2011 udstedt en faktura til klageren på 56.250 kr. inklusive moms (45.000 kr. eksklusive moms). På fakturaen er anført ”Vedr. K/S [virksomhed1]” og ”Iht. aftale”.

[virksomhed3] har den 13. juni 2011 udstedt en faktura til klageren på 43.750 kr. inklusive moms (35.000 kr. eksklusive moms). På fakturaen er anført ”Vedr. K/S [virksomhed1]” og ”Iht. aftale”.

Af en e-mail, som [virksomhed3] sendte den 10. marts 2011 til de daværende fire personlige kommanditister i K/S [virksomhed1], fremgår bl.a.:

”Som bekendt havde vi efter nedenstående mail af 12. januar et møde med [person7] fra [virksomhed9], hvor vi efterfølgende sendte hende yderligere begrundelse for, hvorfor udbyderhonoraret til [virksomhed4] bør fjernes fra mellemregningen. I har fået mail herom den 24. januar.

VI har nu haft endnu et møde med hende i tirsdags.

Hun meddelte her, at hun er enig i, at pkt. 2 og 3 i mail nedenfor af 17. december korrigeres; hvilket er et stort skridt i den rigtige retning.

Derimod var hendes udgangspunkt, at de fortsat havde krav på udbyderhonoraret.

(...)

Efter en længere drøftelse kunne hun medgå, at honorar for formidling af finansiering fjernes og, at salgs- og prospekthonoraret reduceres med 60 %. Dette da der ikke er formidlet en endelig 2. prioritet og alene er solgt 40 % anparter i forhold til det budgetterede. Derimod vil hun fastholde hele projekthonoraret på de £ 88.299, da hun mente, at der trods alt var et projekt.

Hendes primære argumentation var, at det er jer som investorer, der har købt på baggrund af prospektet og derved jer, som kan gøre krav gældende og ikke K/S'et. Jeg kan til dels følge hendes argumentation og er også bekendt med denne på en tidligere sag, men min argumentation var, at det er K/S'et, som skal betale for ovennævnte ydelser og derfor selvsagt kun vil betale for det, som er leveret til K/S'et. Dette medførte, at hun gik med til, at udbyderhonoraret trods alt nedsættes med ovennævnte. I forhold til hendes argumentation om, at investorerne kunne gøre krav gældende, oplyste jeg, at dette kunne være en mulighed, men at det også kunne være, at de blot ville trække sig ud, hvilket ville medføre, at hendes krav mod K/S'et vil være værdiløst, da ejendommen ikke dækker hendes krav. Dette havde hun selvfølgelig forståelse for, og hun ville derfor også gerne drøfte mulighederne for et forlig. Til dette oplyste jeg, at jeg ikke var sikker på, at K/S'et ville være i stand til at betale ret meget og at det i så fald skulle afdrages over en længere periode, hvor jeg nævnte 15 år, men at det hele afhang af driften i K/S'et. En vurdering af dette ville derfor kræve en gennemgang af budgettet, og hun spurgte derfor om jeg ville vende tilbage med et bud på, om der kunne forliges og til hvilket beløb og med hvilken afdragsprofil.

Så det er status med kuratellet og jeg ser nu følgende muligheder:

I forhold til pkt. 3 er der risiko for, at der er långivere, der vil forsøge at fastholde Jer, men det har vi drøftet tidligere.

Hvorvidt I vælger pkt. 1 eller 2 må også bero på en vurdering af, hvorvidt I ønsker at bruge tid og ressourcer på en retssag. Jeg mener I har gode chancer for at vinde, men om I får fuldt medhold er ikke sikkert, ligesom der altid er en vis procesrisiko. En kombinationsmulighed kunne være, at der på baggrund af en budgetmæssig gennemgang afgives et forligstilbud til dem på et lavere beløb end det mellemregningen måtte vise efter en korrigering af de poster, som de har accepteret.

I forhold til de øvrige långivere, så har vi overordnet behandlet dem, men der vil skulle udarbejdes lånedokumenter, ligesom [virksomhed13] ville sætte sig på de 60 % ejerskab.

Jeres største fordel ved projektet i forhold til det I investerede på baggrund af må være, at I har haft det fulde ejerskab af ejendommen i henholdsvis 2 og 3 år, da [virksomhed13] først indtræder i 2011. Derved har l fået en betydelig bedre skattemæssig påvirkning end oprindeligt forudsat. Hvor stor jeres fordel har været og hvordan det budgetmæssigt kan og vil se ud fremadrettet, vil kræve en samlet vurdering af Jeres økonomiske situation med udarbejdelse af realiserede tal såvel som budgettal for hver enkelt af Jer. Vi skal ind og se på de respektive år i forhold til, hvornår I hver især indtræder og dermed hvordan Jeres ejerandele påvirker jeres personlige skattemæssige situation. Herefter vil der skulle foretages ordinær genoptagelse af jeres skat for 2008, 2009 og 2010 i forhold til at opkræve jeres skattefordel fuldt ud i de tidligere år. Som tidligere drøftet er det ikke sikkert, at man eksempelvis vil afskrive fuld ud i alle år, da man har genvundne afskrivninger på denne del ved salg, mens et driftsmæssigt underskud ikke genbeskattes, ligesom der ligger store straksafskrivninger, som I også kan tage fuldt ud uden genbeskatning. Hertil er der kursgevinstbeskatningslovens påvirkninger i forhold til de engelske lån og justering af afskrivningsgrundlag når ejerforholdene justeres ved jeres respektive indtræden i K/S'et.

Vi hjælper gerne med alt dette i forbindelse med hele restruktureringen, hvor vi i sin tid aftalte et vederlag på kr. 500.000. Der er dog gået en del tid siden, været en del arbejde og formentlig kommet et resultat, som ikke er helt som oprindeligt forventet. Derfor vil vi gerne nedsætte dette vederlag til kr. 360.000, således at I hver især nu betaler kr. 90.000 ekskl. moms. Nettobeløbet kan fradrages i jeres topskat i 2011 og vederlaget udgør derfor reelt kun omkring det halve. Herudover kan vi aftale, at I kun betaler halvdelen nu og så den sidste halvdel, når kuratellet og låneaftaler er på plads.

Efter betaling af den første halvdel dvs. kr. 45.000 ekskl. moms fra hver, vil vi så gå videre med alle disse beregninger og udarbejde et beslutningsoplæg, som vi eventuelt kan drøfte på et møde inden der tages en beslutning i forhold til kuratellet. Herefter skal alle låneaftalerne på plads og den sidste halvdel betales.

(...)”

SKATs afgørelse

Angående klagerens salg af ejerandel i K/S [virksomhed1] har SKAT forhøjet klagerens indkomst med fortjeneste (genvundne afskrivninger) efter afskrivningsloven på 516.859 kr. og ejendomsavance på 661.178 kr.

SKAT har beskattet klageren af negativ saldo på fradragskonto i K/S [virksomhed1] med 17.691 kr.

SKAT har opgjort klagerens underskud af K/S [virksomhed1] før renter og afskrivninger til 31.840 samt renteudgifter til 409.200 kr. ud fra en ejerandel på 10 %. SKAT har dog ikke godkendt underskuddet fratrukket som følge af, at fradrag er begrænset ud fra reglerne om fradragskonto.

Endelig har SKAT godkendt fradrag for klagerens egne udgifter til [virksomhed2] på 29.875 kr., mens SKAT ikke har godkendt fradrag for klagerens egne udgifter til [virksomhed3] på 100.000 kr.

SKAT har begrundet ændringerne således i sin afgørelse:

”1. Fradragskonto

(...)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

En kommanditist kan ikke ved sin indkomstopgørelse samlet fratrække et større beløb end svarende til den til anparten hørende hæftelse. Andel i driftsunderskud samt skattemæssige afskrivninger kan alene fradrages i den udstrækning, de modsvares af en positiv saldo på fradragskontoen.

For at kunne opgøre størrelsen af de fradrag, en kommanditist kan fa for bl.a. afskrivninger, renter og driftsudgifter, skal der føres en fradragskonto for hver kommanditist, der har indkomst, som ikke er omfattet af personskattelovens § 13 stk. 6. Det fremgår af Den juridiske vejledning C.C 3.3.4

Når skattemæssige afskrivninger ikke kan rummes i fradragskontoen anses de for ikke foretagne.

Udgangspunktet for fradragskontoen er indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Der medregnes såvel indbetalte som skyldige indskud. I det omfang en kommanditist påtager sig en hæftelse ud over stamkapitale som kommanditisten hæfter for som selvskyldner og uden regres overfor de øvrige deltagere i kommanditselskabet, indgår denne merhæftelse i opgørelsen af fradragskontoen. Det fremgår af punkt c om opgørelse af fradragskontoen.

Ifølge allonge til omsætningsgældsbrevet af 14. december 2007 punkt 1.3 og punkt 2.2 fremgår at lånet til [virksomhed8] ApS fra 1. maj 2011 til 31. december 2020 udgør 7. 704.381,73 kr. Lånet er således afdragsfrit i perioden 1. maj 2011 til 31. december 2020.

I forbindelse med lån i henhold til gældsbrevet jævnfør allonge til omsætningsgældsbrev af 14. december 2007 pantsætter K/S [virksomhed1] sin konto i [finans2] konto nr. [...77].

Ved låneoptagelsen påtager investorerne sig en selvskyldnerkaution over for långiver [virksomhed8] ApS. Selvskyldnerkautionen vedrører det samme lån, hvor [virksomhed8] ApS også har transport i investorernes resthæftelse i K/S [virksomhed1]. Investorerne har således afgivet 2 sikkerheder (transport i resthæftelsen og selvskyldnerkaution) for lånet ved [virksomhed8] ApS. Ved afgivelsen af selvskyldnerkautionen har investorerne således alene påtaget sig en yderligere hæftelse, som forskellen mellem restgælden og ikke indbetalt restindskud.

Jævnfør SKM 2012.210 SR er det kun den reelle yderligere garanti / hæftelse som kan tillægges fradragskontoen.

Ifølge punkt 4.3 i allonge til omsætningsgældsbrevet er det aftalt, at idet omfang der sker betalinger i henhold til selvskyldnerkautionerne accepterer Kreditor, at den enkelte kommanditist i forhold til kreditor kan modregne indbetalingen i restindskudsforpligtelsen, der tillige er transporteret til kreditor jævnfør punkt 3.3, derfor har kommanditisterne alene udvidet sine forpligtigelser ved afgivelse af garantien (selvskyldnerkautionen) med forskellen mellem andel af restgæld, men kun beregnet som:

x (antallet K/S anparter ejet af Selvskyldnerkautionisten) x Restgæld jf. Omsætningsgældsbrevet x 100 %

y (samlet antal K/S anparter i Låntager)

fratrukket restindskudsforpligtelsen.

Endvidere kan overdækningen på 25 % anses ikke for at kunne tillægges fradragskontoen, jævnfør SKM 2007.467 LSR.

Forskellen mellem din andel af gælden og den af din andel af kommanditselskabets stamkapital, der ikke er indbetalt ved lånets optagelse udgør:

(10 x 7.704.382 kr.) x 100 % = 770.438 kr. - 324.451 kr. = 445.987 kr.

100

SKAT mener forskellen er den andel, som alene kan tillægges fradragskontoen som din reelle yderligere hæftelse vedrørende selvskyldnerkautionen, idet der kan ske modregning i restindskudsforpligtelsen jævnfør allonge til omsætningsgældsbrev af 14. december 2007, punkt. 4.3.

Selvangivet resultat på -809.742 kr. før renter består af -31.840 kr. i resultat før afskrivninger og -172.287 kr. i skattemæssige afskrivninger, samt egne omkostninger -129.875 kr.

Renteudgifter vedrørende K/S [virksomhed1] udgør -409.200 kr. og egne renter udgør -66.540 kr.

Da fradragskontoen er negativ før årets resultat og skattemæssige afskrivninger for 2011 for dine resterende 10 %, kan underskud før afskrivninger -31.840 kr. og renteudgifter vedrørende K/S'et -409.200 kr. ikke trækkes fra i din skattepligtige indkomst, men fremføres til modregning i senere års overskud. Samtidig anses de skattemæssige afskrivninger 172.287 kr. ikke for foretaget.

Din indkomst for 2011 vil blive forhøjet med den negative saldo på fradragskontoen som udgør - 17.691 kr., samt underskud efter afskrivninger men før renter 204.127 kr. og renteudgifter 409.200 kr. vedrørende K/S [virksomhed1].

Fradragskontoen er blevet negativ som følge af kapitalnedsættelsen og ændringer i selvskyldnerkautionsaftalerne og allonge til omsætningsgældsbrev af 14. december 2007, hvor din hæftelse er blevet reduceret.

Hvis fradragskontoen får en negativ saldo, skal den negative saldo efterbeskattes i det indkomstår, hvori nedsættelsen sker jævnfør Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.3.3.4.

Selvangivet resultat på -809.742 kr. før renter består af -31.840 kr. i resultat før afskrivninger og -172.287 kr. i skattemæssige afskrivninger, samt egne omkostninger -129.875 kr.

Renteudgifter vedrørende K/S [virksomhed1] udgør - 409.200 kr. og egne renter udgør - 66.540 kr.

SKATs bemærkninger til [virksomhed15]s brev af 21. maj 2013:

(...)

Ad. Afståelse af antal anparter 1. januar 2011:

Der er enighed om, at du 31. december 2010 ejer 25 % af K/S [virksomhed1], svarende til 25.000 anparter.

SKAT mener ikke, at det er dokumenteret, at du alene skulle have afstået 5 % af K/S [virksomhed1] den 1. januar 2011, så du herefter fortsat ejer 20 %.

Der foreligger ingen overdragelsesaftaler vedrørende afståelsen 1. januar 2011, og ud fra modtagne investorlister ejer du 10 % svarende til 10.000 anparter efter afståelsen 1. januar 2011 til [virksomhed10] ApS. Herudover anmoder du selv om genoptagelse af din skatteansættelse for 2011, hvor du mener at have afstået nom. 15.000 anparter.

De oplysninger som fremgår om at to kommanditister ([person4] og [person2]) har valgt at gøre forbeholdet gældende og udtræde af projektet, mens du og [person3] har valgt ikke at udtræde af projektet er ikke dokumenteret overfor SKAT.

De oplysninger som fremgår i afsnittet "rekonstruktion" at [person4] og (og [person2]) udtrådte af projektet i 2011 og at [virksomhed8] ApS købte [finans1]'s fordring (1. prioritetsgæld) er ikke dokumenteret overfor SKAT.

Det oplyses at punkt 2-5 under afsnittet rekonstruktion, er blevet gennemført først for at sikre den fortsatte drift i projektet. Finansieringsforholdende er blevet bragt på plads i 2013, og processen med [person4] og [person2]s udtræden som kommanditister er i gang.

SKAT har efterfølgende via [virksomhed15] modtaget dokumentation for at [person2] ved brev af 13. juni 2013 er blevet meddelt, at hun er blevet tvangsindløst.

Denne sag vedrører indkomståret 2011, så derfor kan der ikke lægges vægt på / inddrages forhold som først sker i 2013.

Det er ikke dokumenteret overfor SKAT, at det under hele processen har været aftalt, at [person4] og [person2] udtræder af projektet, og at de under hele forløbet skulle have gjort deres tegningsforbehold gældende.

Ad. Afståelsessummen for anparterne / ejendommens værdi 1. januar 2011:

SKAT er heller ikke enige i at handelsværdien af ejendommen udgør 11.487.466 kr. Det er ikke dokumenteret, at der er gjort brug af købstilbuddet af fordringen og K/S’ets gæld til [finans1] er ikke nedskrevet jævnfør årsrapport for 2011.

Der foreligger ikke dokumentation for at [finans1] har taget ejendommen i recievership.

Herudover er der ikke tale om salg af ejendommen, men overdragelse af anparter 1. januar 2011 i et igangværende K/S.

SKAT mener, ved beregningen af afståelsessummen for anparterne er det kommanditselskabets fulde gæld, der skal benyttes ved opgørelse af ejendommens overdragelsespris. Det fremgår af SKAT's Den Juridiske vejledning afsnit C.C.3.3.5 og SKM2013.549ØL.

I SKM2013.549.ØL, hvor sagen hovedsagligt vedrørte spørgsmålet om, hvordan gælden til banken og den oprindelige sælger skulle værdiansættes, idet appellanten skulle beskattes af fortjenesten ved at blive frigjort for (sin del af) gælden. Appellanten gjorde gældende, at der forelå et såkaldt non recourse vilkår, således at kreditorerne alene kunne holde sig til pantets (dvs. skibets) værdi, og at gælden derfor alene skulle medtages til den værdi, som pantet (skibet) havde.

Landsretten anførte, at salgssummen tillagt kursværdien af aktivets gældsposer, jævnfør afskrivningslovens § 45, stk. 1.

Landsretten lagde til grund, at lånene var ydet på non recourse vilkår, således at långiverne alene kunne holde sig til skibets værdi i tilfælde af misligholdelse af lånene. Landsretten udtalte herefter, at lånene ikke var misligholdte, at gældsposterne indgik i appellantens afskrivningsgrundlag, hvilket forudsætter en reel hæftelse for gælden, og at der i sagen i nogen grad var tale om dispositioner mellem interesseforbundne parter. Under disse omstændigheder var non recourse vilkåret uden betydning for opgørelsen af appellantens skattemæssige fortjeneste ved salget af anparterne i K/S’et.

SKAT er af den opfattelse at ejendommens pris udgør:

Hvilket stemmer overens med det skattebilag du har vedlagt din anmodning om genoptagelse af 15. august 2012.

Af skattebilaget for 2011 fremgår at købers anskaffelsessum for ejendommen er opgjort på bag­ grund af de regnskabsmæssige opgørelser pr. 31.12.2010.

Ad. Ændring af indkomstopgørelsen

SKAT er ikke enig i [virksomhed15]'s opgørelse af ændringen af indkomstopgørelsen, og fastholder at ændre indkomsten med 1.013.381 kr. jævnfør din anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen af 12. august 2012 samt den øvrige ændring af indkomsten med 731.018 kr., der henvises til forslaget til ændring af din skat af 8. oktober 2012.

Ad. Fradragskonto:

SKAT er som følge heraf ikke enig i opgørelsen af fradragskontoen, og fastholder at den af SKAT foretagne opgørelse af fradragskontoen er korrekt.

2. Ikke godkendt fradrag egne udgifter vedrørende K/S [virksomhed1]

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Dine egne udgifter vedrørende K/S [virksomhed1] indgår ikke ved opgørelse af fradragskontoen. Fradragsretten for egne udgifter begrænses således ikke af en negativ saldo på fradragskontoen.

Hvorvidt der er fradrag for "dine egne" udgifter vedrørende K/S [virksomhed1] afhænger af de almindelige regler omkring fradragsret.

Efter at have modtaget dine bemærkninger og fakturaer, sammenholdt med de oplysninger som fremgår i mailen af 10. marts 2011 til jer fire investorer fra [person8] [virksomhed3], mener SKAT fortsat ikke, at udgiften til eksterne rådgiveromkostninger til [virksomhed3]group på i alt 100.000 kr. incl moms er fradragsberettiget.

Af fakturaerne fremgår alene at udgiften vedrører "Iht. aftale", hvorfor SKAT ved afgørelsen har lagt vægt på de oplysninger, som fremgår af mailen af 10. marts 2011.

SKAT mener, at indholdet i mailen beskriver, at der primært er udført arbejde for jer investorer som vedrører selve jeres investering i K/S [virksomhed1], jeres økonomiske situation, skatteforhold og rekonstruktion.

Udgiften anses ikke for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, men anses for at vedrøre indkomstgrundlaget. det vil sige din investering i K/S [virksomhed1], hvorfor der ikke kan godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6a.

Din selvangivne indkomst forhøjes med 100.000 kr.”

SKATs udtalelse om klagen

I udtalelse om klagen har SKAT anført:

”Bemærkninger til punktet: Rekonstruktion og ejerskabsandel i K/S [virksomhed1] - afhændet

andel af anparter i K/S [virksomhed1] i 2011”:

SKAT har ikke set den omtalte rekonstruktionsplan, men alene modtaget mailkorrespondance mellem investorerne, [virksomhed3]group (tidligere administrator af K/S [virksomhed1]) og advokater i kuratellet.

SKAT kan specifikt henvise til mail af 10. marts 2011 fra [person8] fra [virksomhed3] sendt til [person3], [person4], [person2] og klager, her står blandt andet: (bilag 5)

”(...)”

Videre i mail 11. marts 2011 til [person3], [person4], [person2] og klager står blandt andet: (bilag 6)

”(...)”

Som det er oplyst i klageskrivelsen, ”[virksomhed8] ApS ønskede at sikre sig bedst mulig dækning af deres fordring, og (...)

I forbindelse med denne rekonstruktion havde [person1] og de øvrige 3 kommanditister reelt kun indflydelse på, om de skulle fortsætte som deltagere i projektet. Der blev herefter besluttet, at 2 af investorerne skulle udtræde af projektet.

Ejerforholdet skulle i henhold til rekonstruktionsplanen blive følgende:

[person1] (ejerandel 20 %)

[person3] (ejerandel 20 %)

[virksomhed8] ApS (ejerandel 60 %)

(...)”

SKAT mener ikke ovenstående i klageskrivelsen er i overensstemmelse med det oplyste i mailen af 10. og 11. marts 2011 fra [virksomhed3]group, og set i lyset af at alle 4 personlige investorer har modtaget mailen.

I mail korrespondancen står der ikke noget om, at det er aftalt mundtligt eller skriftligt at [person1] og [person3] skulle have en ejerandel på 20 % efter indtræden af [virksomhed8] ApS med ejerandel på 60 %.

I referat af ekstraordinær generalforsamling i K/S [virksomhed1] af 4. maj 2011 står, at alle kapitalejere var til stede eller repræsenteret, og [person2] er medunderskriver på allonge til omsætningsgældsbrev af 14. december 2007 stort kr. 9.782.344 kr. indgået mellem K/S [virksomhed1] og [virksomhed8]. (bilag 7 og 8)

Af investorliste for 2011 modtaget af [person8] fra [virksomhed3] står alle 4 personlige investorer opført med en ejerandel på 10 %. (bilag 9)

Af specifikationer til årsrapport for 2011, side 4 fremgår følgende: (bilag 10)

(...)

Det regnskabsmæssige resultat på -322.916 kr. udgør 1/10 af årets regnskabsmæssige resultat på i alt -3.229.163 kr. Det vil sige, de 4 personlige investorer har en ejerandel på 10 %.

Det fremgår endvidere at alle 4 personlige investorer i 2011 har indskudt 145.800 kr., det vil sige også [person2].

Det bemærkes her, at [person2] med ejerandel på 10 %, har klaget sin skatteansættelse for 2011 vedrørende K/S [virksomhed1] til [Skatteankenævnet].

Den skriftlige erklæring som [person4] har bekræftet overfor SKAT, at han ved bindende aftale har afstået sin 25 % ejerandel i 2011 og er udtrådt af projektet, er udarbejdet efter SKAT har holdt møde med [virksomhed15] i [by2], repræsenteret ved [person9].

[person9] skriver i mail af 26. august 2013 til SKAT: ”I forhold til erklæringen er vi os naturligvis bevidste om, at vores erklæring taber i bevismæssig værdi, set i forhold til [person2]´s ejerandel. Erklæringen fra vores side skal dog stemme overens med de faktiske forhold, og vil derfor være med oplysning om, at [person2] meldte sig ud af kommunikation i 2011 og stoppede sine betalinger til K/S [virksomhed1], hvorfor hun i sidste ende måtte tvangsindløses. Du må træffe afgørelse i sagen ud fra dette faktum. Jeg modtager gerne dine bemærkninger til udkastet (SKATs fremhævelse) til erklæringen, på baggrund af de nu foreliggende oplysninger.”

SKAT er den 27. august 2013 kommet med bemærkninger til udkast til erklæring om overdragelse af andele i K/S [virksomhed1] i 2011. (bilag 11 og vedrørende [person2]s tvangsindløsning, bilag 12)

SKAT fastholder, at alle 4 investorer pr. 1. januar 2011 principielt har afstået 15 % anparter og ejer herefter hver især 10 % af K/S [virksomhed1]. De 60 % er tegnet af [virksomhed10] ApS. (bilag 13)

Bemærkninger til punktet ”Vederlag for afhændet andel i K/S [virksomhed1] i 2011”:

Efter afskrivningslovens § 45, stk. 4 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4 stk.7 skal der være parallelitet mellem sælgers afståelsessum og købers anskaffelsessum.

I årsregnskabet for 2010 er investeringsejendommen værdiansat til 43.637.400 kr. Øvrige aktiver udgør 2.387.768 kr. Gældsforpligtelser er oplyst til 49.887.259 kr. Egenkapital udgør -3.862.091 kr. (bilag 14)

I Skattebilaget fra [virksomhed16], som var vedlagt klagers anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2011, var afståelsessummen for ejendommen beregnet til 7.124.923 kr. for 15 % svarende til 47.499.487 kr. for hele K/S´et. Beregningen må være foretaget ud fra årsregnskabet 31.12.2010 og ud fra ”brugte anparters princip”.

SKAT er enig i den afståelsessum [virksomhed16] har beregnet, ud fra ”bruge anparter princip”.

Efter SKATs opfattelse, er der således parallelitet mellem den afståelsessum på ejendommen som [virksomhed16] har anvendt, contra anskaffelsessum på ejendommen, som fremgår i skattebilaget for 2011 for investor indtrådt 1. juli 2011. (bilag 15)

Derfor mener SKAT ikke, at det er korrekt som klager skriver, at salgssummen er lavere fordi kursværdien af gælden er lavere.

Klagers påstand om, at den lavere kursværdi blandt andet er sandsynliggjort af handlen med prioritetsgælden i ejendommen er ikke dokumenteret.

I årsregnskabet for 2010 var gælden i oplyst til 3.936.134 GBP.

Ifølge årsregnskabet og specifikationer til årsregnskabet for 2011 udgør prioritetsgælden til [finans1] 3.965.000 GBP (bilag 10 og bilag 16)

Af note 3 i årsregnskabet for 2011 fremgår at den regnskabsmæssige værdi 44.816.218 kr. 31.12.2010 udgjorde regnskabsmæssig værdi 43.637.400 kr.

Det er oplyst i årsregnskabet, at investeringsejendom måles ved første indregning til kostpris og efterfølgende til senest vurderede markedsværdi omregnet til balancedagens valutakurs. Ved måling til kostpris ville den regnskabsmæssige værdi pr. 31.12.2011 udgøre 53.631.921 kr.

Af note 1 fremgår, at selskabets ejendom indregnes i årsregnskabet til markedsværdi opgjort på grundlag af en afkastbaseret værdiansættelsesmodel. Denne model indeholder skøn ejendommens fremtidige afkast og det forventede afkastkrav. Ejendommens afkast er skønnet på grundlag af eksisterende lejekontrakter og erfaring med ejendommens omkostninger. Skøn over afkastkrav er baseret på administrators registreringer, indhentede statistikker eller med assistance fra uafhængig valaur.

For ejendomme, der værdiansættes efter en afkastberegning, vil en ændring i renten påvirke forretningskravet, som markedet måtte have til ejendommene og dermed have en afsmittende effekt på ejendommens værdi. Afkastsatsen er efter ledelsens vurdering behæftet med en vis usikkerhed, da der for tiden ikke er noget velfungerende marked.

Ifølge årsregnskabet for 2012 udgør den regnskabsmæssige værdi for ejendommen 45.984.461 kr., værdiansat ud fra lignende kriteriet som i 2011.

Den dokumentation som er indsendt til SKAT vedrørende forholdet om handlen med prioritetsgælden i ejendommen, er en mail af 11. december 2012 fra [person6], [virksomhed13], til klager benævnt ”skattesag”. (bilag 18)

Heraf fremgår, at [finans1] er indstillet på at sælge deres 4 mio. GBP store fordring til en samlet reduceret pris på 1,25 mio. GBP. Men salget ses ikke at være sket i 2011, ifølge årsregnskabet for 2011 eksisterer gælden fortsat til [finans1] til samme hovedstol.

SKAT mener ikke klagers argumenter vedrørende Østre Landsrets dom SKM 2013.539 ændrer på beregningen af afståelsessummen for ejendommen, idet der ikke foreligger dokumentation for at gælden skulle have en lavere kursværdi pr. 31.12.2010, da investorerne hver især principielt overdrager nom. 15.000 anparter pr. 1. januar 2011 til [virksomhed10] ApS.

Tværtimod er ejendommen regnskabsmæssigt steget i værdi i så vel 2011 og 2012 i forhold til 2010.

Bemærkninger til punktet ”Opgørelse af fradragskonto”:

Ingen bemærkninger, da det er afledt konsekvens af spørgsmål om der er afstået 15 % eller 5 % i 2011.

Bemærkninger til punktet ”Fradrag for egne udgifter vedrørende administration i K/S [virksomhed1]”:

Af SKATs Den Juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.15 fremgår det, at udgifter der alene vedrører formuesfæren ikke kan trækkes fra.

Klagers bemærkninger om at udgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6a, idet udgifterne vedrører ledelsesansvarsforsikring, forhandling omkring selskabets administration i England samt ekstra administrationshonorar i forbindelse med reetablering af bogholderi ved overtagelses fra [virksomhed4] er ikke dokumenteret.

SKAT har alene modtaget de i sagsfremstillingen omtalte fakturaer samt diverse mailkorrespondance. (bilag 19)

Der er således heller ikke sammen med klageskrivelsen modtaget dokumentation for at forholdet er anderledes end som SKAT har fået forholdet belyst da afgørelsen er truffet, og SKAT fastholder derfor at der ikke er fradrag efter statsskattelovens § 6 stk. 1. litra a. da det udførte arbejde anses for at vedrører investeringen i K/S [virksomhed1], klagers økonomiske situation, skatteforhold og rekonstruktion af K/S [virksomhed1].

I en afgørelse SKM2008.652.VLR (bilag 20) fik en kommanditist ikke godkendt fradrag for sine egne udgifter til en voldgiftssag mod kommanditselskabet. Retten fandt ikke, at udgifterne til voldgiftssagen havde en sådan direkte og sædvanlig forbindelse til kommanditistens løbende indkomsterhvervelse, at udgifterne til voldgiftssagen var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.”

I en udtalelse om Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har Skattestyrelsen bl.a. anført:

”Beskatning af negativ fradragskonto.

Fradragskontoen er opgjort til -17.691,- kr.

Klager er i princippet enig i opgørelsen af fradragskontoen, dog bortset fra ejerandelens indflydelse på opgørelsen.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at den negative fradragskonto ikke skal beskattes, jf. SKM 2019.73.LSR da den fremkommer grundet en nedskrivning af hæftelsen i selskabet.”

Klagerens opfattelse

I klagen er klagerens påstande sammenfattet således:

Til støtte for påstandene har klagerens repræsentant anført følgende:

”Uenigheden i sagen består i den skattemæssige behandling af en omstrukturering/ rekonstruktion af ejerandelene i K/S [virksomhed1]:

(...)

Afhændet andel af anparter i K/S [virksomhed1] i 2011

Sagens faktiske forhold

Perioden 2008-2010

[person1] købte anparter i K/S [virksomhed1] i 2008 ved udbud af projektet. Kommanditselskabet ejer en erhvervsejendom beliggende i [by1] i England. Ved købet var ejendommen udlejet til [virksomhed5] Ltd. på en 30-årig uopsigelig lejeaftale. Lejerne af ejendommen har i ejerperioden anvendt ejendommen som nursing home (plejehjem).

[person1] tegnede sig for en andel på 2,8 mio.kr. af stamkapitalen.

Fra projektets start var det hensigten, at der skulle være 10 investorer, således at kommanditselskabets stamkapital kom til at udgøre 28 mio.kr. Dette fremgår af prospektmaterialet - og af tegningsaftalerne fremgår det direkte, at tegningen af anparter alene ville være bindende for investorerne, hvis alle udbudte anparter blev tegnet.

[person1] tegnede sin andel i projektet under forudsætning af, at der var tale om en 10 % andel.

Projektudbyderen havde fra starten vanskeligheder med at hverve investorer, og valgte derfor en anden fremgangsmåde, end der var skitseret i prospektmaterialet. I stedet for at etablere samtlige anparter fra start, valgte udbyderen at begrænse antallet af anparter (og dermed også stamkapitalen) - til de anparter, der var tegnet - for herefter at udvide stamkapitalen og antallet af anparter i takt med, at der kom nye investorer til.

I 2008 og 2009 erhvervede følgende personer anparter i K/S [virksomhed1]:

Ingen af de nævnte personer (kommanditisterne) har overdraget nogen anparter til hinanden. Hver enkelt investor har nytegnet anparter i K/S [virksomhed1], og således erhvervet nye anparter.

Da projektudbyderen ikke formåede at sælge alle anparter i projektet, var kommanditisterne berettigede til at træde ud af aftalen og få deres indskud tilbagebetalt. Men da projektudbyderen blev taget under konkursbehandling, kunne investorerne, herunder [person1], ikke få det indbetalte indskud tilbage. Ved at træde tilbage fra tegningsaftalen ville indskuddet være tabt.

Samtidig viste det sig, at konkursboet ikke havde til hensigt at acceptere en tilbagetræden fra aftalerne. Der kunne således forventes en retssag med risiko for yderligere indbetaling af beløb (hæftelse), som ville gå tabt.

Derfor valgte [person1] at stå ved tegningen af anparter i K/S [virksomhed1]. Herved ville han have mulighed for at genvinde en del af tabet, hvis projektet med tiden blev overskudsgivende.

Perioden 2011-2012

I 2011 opstod der flere udfordringer for kommanditisterne:

[virksomhed8] ApS ønskede at sikre sig bedst mulig dækning af deres fordring, og med baggrund i ovenstående hændelser igangsatte selskabet en rekonstruktion af K/S [virksomhed1]. Med gældsbrevet i hånden gennemtvang [virksomhed8] ApS en overtagelse af 60 % i K/S [virksomhed1].

I forbindelse med denne rekonstruktion havde [person1] og de øvrige 3 kommanditister reelt kun indflydelse på, om de skulle fortsætte som deltagere i projektet. Der blev herefter besluttet, at 2 af investorerne skulle udtræde af projektet.

Ejerforholdet skulle i henhold til rekonstruktionsplanen blive følgende:

Som tidligere omtalt ville udtræden være forbundet med tvister omkring tegningsforbeholdet og krav om afvikling af indskudslån. Derfor kunne den mundtlige aftale med den ene kommanditist først blive nedfældet skriftligt i 2012.

Den sidste investor har på intet tidspunkt deltaget i projektet og har misligholdt alle aftaler om indbetaling af stamkapital m.v. Det var ikke muligt at komme i kontakt med investoren, og derfor kunne den mundtlige aftale mellem de reelle kommanditister først gennemføres efter en vedtægtsændring, der gav mulighed for at tvangsindløse den sidste investor (som følge af misligholdelse af betalinger). Tvangsindløsningen er gennemført i 2013 i forlængelse af, at den øvrige rekonstruktion er gennemført.

SKAT's afgørelse

(...)

Vores opfattelse og begrundelse

Med baggrund i rekonstruktionsplanen er det vores opfattelse, at det allerede i 2011 lå klart, at [person1] skulle have en ejerandel på 20 % i K/S [virksomhed1] - og som følge heraf skal dette lægges til grund ved opgørelsen af [person1]s skattepligtige resultat af hans andel i K/S [virksomhed1].

[person4] har i en skriftlig erklæring overfor SKAT bekræftet, at han ved bindende aftale har afstået sin 25 % ejerandel i 2011 og er udtrådt af projektet. Der vedlægges kopi af erklæringen, som i øvrigt også indgår i SKAT's materialer i sagen.

For så vidt angår overtagelsen af andele fra den sidste investor er det vores opfattelse, at det ikke kan lægges [person1] til last, at den sidste investor ikke har deltaget i beslutningen om rekonstruktion. Tvangsindløsningen er sket som en direkte følge af beslutningen om rekonstruktion og ejerforhold i 2011, og derfor mener vi, at overtagelsen skal lægges til grund med virkning fra og med indkomståret 2011.

SKAT's afgørelse medfører, at der sker en væsentlig nedgang i ejerandelen i 2011, for at der igen efterfølgende sker en stigning i ejerandelen til 20 %. Denne forskydning medfører, at der etableres et grundlag for en øget afståelsesbeskatning i 2011. Vi mener, at der foreligger tilstrækkelig med dokumentation og sandsynliggørelse til, at der kan ses bort fra den mellemliggende forskydning i ejerandel, som SKAT når frem til.

I den forbindelse bemærker vi, at [person1] ikke på noget tidspunkt opnår noget større fradrag end den reelle hæftelse, som han har påtaget sig på andelene i K/S [virksomhed1]. Derfor har SKAT's regulering alene betydning på kort sigt - på længere sigt vil beskatningen komme til at ske af det beløb, som [person1] opnår i fortjeneste på sin andel, alternativt det tab, som [person1] måtte lide som følge af den påtagede hæftelse.

På den baggrund mener vi, at det ud fra en samlet og konkret vurdering af de faktiske forhold i sagen kan konkluderes, at [person1] på intet tidspunkt har haft en ejerandel på under 20 % i K/S [virksomhed1], hvilket skal lægges til grund for selvangivelsen for indkomståret 2011.

Vederlag for afhændet andel i K/S [virksomhed1] i 2011

Sagens faktiske forhold

Rekonstruktionen i 2011 blev gennemført med udgangspunkt i handelsværdien på ejendommen i K/S [virksomhed1] på tidspunktet for rekonstruktionen.

Rekonstruktionen blev styret af [virksomhed8] ApS, der alene havde til formål at sikre et fornuftigt fremtidigt afkast af deres udlån til - og investering i - K/S [virksomhed1].

Rekonstruktionen indeholdt i denne forbindelse følgende væsentlige elementer:

I årsrapporten 2010 er investeringsejendommen optaget til en værdi på 43.637.400 DKK men med en bemærkning om, at der er stor usikkerhed omkring værdiansættelsen.

På tidspunktet, hvor forhandlingerne om en rekonstruktion foregik, gik lejer konkurs, og dermed var ejendommens handelsværdi/realisationsværdi på dette tidspunkt på et lavpunkt - og væsentligt lavere end den regnskabsmæssige værdi pr. 31.12.2011.

SKAT's afgørelse

(...)

Vores opfattelse og begrundelse

Vi er uenige med SKAT i, at salgssummen skal opgøres ud fra gælden i årsrapporten 2010 for K/S [virksomhed1], da gælden efter vores opfattelse har en lavere kursværdi som følge af rekonstruktionen i 2011.

Den lavere kursværdi er bl.a. sandsynliggjort af handlen med prioritetsgælden i ejendommen. Herudover er rekonstruktionen - med kreditors tvungne overtagelse af den bestemmende indflydelse - et direkte udslag af, at kursværdien på kreditors gæld er lav på rekonstruktionstidspunktet.

Herudover er nærværende sag forskellig fra Østre Landsrets dom i SKM 2013.539 på nogle meget væsentlige punkter:

Derfor er det vores opfattelse, at der i den konkrete situation skal tages højde for kursværdien af gælden på overdragelsestidspunktet - og gælden er, jf. ovenstående redegørelse, begrænset af ejendommens handelsværdi på rekonstruktionstidspunktet.

Derfor er det vores opfattelse, at der for [person1] kan opgøres fortjeneste/tab i 2011 for en afstået 5 % andel ud fra en handelsværdi på ejendommen på 11.847.466 kr.

Vi fastholder således, at der ved afståelse i 2011 kan opgøres et tab efter afskrivningsloven på 1.377.607 kr. samt et tab på 1.000 kr. efter ejendomsavancebeskatningsloven, jf. hertil vores anførte opgørelse i SKAT's afgørelse.

Det opgjorte tab afspejler det faktum, at ejendommens handelsværdi i maj 2011 var væsentligt lavere end på købstidspunktet, og at dette nødvendiggjorde en rekonstruktion til gunst for kreditor.

Vi bemærker i den forbindelse, at det fradragsberettigede tab ikke kan overstige den hæftelse, som [person1] har påtaget sig via sin andel i K/S [virksomhed1] (20 % andel for 2011) - se hertil punktet om fradragskonto nedenfor.

Opgørelse af fradragskonto

SKAT's afgørelse

(...)

Vores opfattelse og begrundelse

Vi er enige med SKAT i, at fradragskontoen skal reguleres for reduktionen af stamkapitalen og dermed hæftelsen i 2011. Vi er også enige med SKAT i, at der skal ske regulering for andel i kautionsforpligtelse samt andel af gevinst/tab ved afståelse af andele i 2011.

Vi er alene uenige i, at reguleringen skal ske ud fra en afståelse af 15 % i 2011. Som anført ovenfor mener vi alene, der skal reguleres for en afståelse af 5 % i 2011. Herudover er vi, jf. ovenfor, uenige i, hvilken fortjeneste/hvilket tab fradragskontoen skal reguleres med.

Efter vores opfattelse kan fradragskontoen ultimo 2011 opgøres således:

Fradrag for egne udgifter vedrørende administration i K/S [virksomhed1]

(...)

Vores opfattelse og begrundelse

Udgifter er - ud fra [person1]s oplysning om assistancens art - fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6a, idet udgifterne vedrører ledelsesansvarsforsikring, forhandlinger omkring selskabets administration i England samt ekstra administrationshonorar i forbindelse med reetablering af bogholderi ved overtagelse fra [virksomhed4].

Udgifterne er derfor medgået til at sikre og vedligeholde indkomsten fra K/S [virksomhed1] og vedrører ikke selve indkomstgrundlaget. Udgifterne er pga. de særlige omstændigheder i sagen faktureret direkte til betaling ved kommanditisterne, og betaling er sket med private midler. Betalingerne har således ikke påvirket resthæftelsen eller indbetaling af hæftelse i K/S [virksomhed1].

Vi fastholder derfor, at de afholdte udgifter er fradragsberettigede for [person1].”

Ifølge SKATs afgørelse har repræsentanten opgjort tabet efter afskrivningsloven på 1.377.607 kr. således:

Ifølge SKATs afgørelse har repræsentanten opgjort tabet efter ejendomsavancebeskatningsloven på 1.000 kr. således:

Landsskatterettens afgørelse

Fortjeneste/tab efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

Klagerens overdragelse af en ejerandel af K/S [virksomhed1] betyder, at klageren skattemæssigt set anses at have afstået en forholdsmæssige andel af kommanditselskabets aktiver og passiver, herunder en andel af kommanditselskabets ejendom og gældsposter.

Fortjeneste/tab ved salg af bygninger og installationer skal opgøres efter reglerne i afskrivningslovens § 21. Ifølge lovens § 45, stk. 1 skal salgssummer for aktiver omfattet af loven omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter.

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4 skal fortjeneste/tab ved salg af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen. Ifølge § 4, stk. 2 og 4 skal salgssummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af salgssummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på salgstidspunktet.

Det er således relevant for opgørelse af fortjeneste/tab efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, hvad kursværdien af kommanditselskabets gældsposter var den 4. maj 2011, hvor en andel af gældsposterne blev overdraget til [virksomhed10] ApS ved dette selskabs tegning af kommanditanparter.

Ved opgørelserne af fortjeneste/tab ved salg af ejendom i K/S [virksomhed1] er der uenighed om, hvor stor en ejerandel af K/S [virksomhed1], klageren solgte i 2011. Der er også uenighed om, hvordan salgssummen for ejendommen skal opgøres, herunder hvad kursværdien af den overdragne gæld var.

Solgt ejerandel i K/S [virksomhed1]

I den påklagede afgørelse har SKAT opgjort fortjeneste/tab ud fra, at klageren og tre andre personlige investorer ejede hver 25 %, da [virksomhed10] ApS opnåede deres ejerandel på 60 %, og at klageren - og de tre medkommanditister - solgte en ejerandel på (1/4 af 60 %) 15 %, hvorefter klageren havde en ejerandel på 10 %.

Klageren er enig i, at han havde en ejerandel på 25 % primo 2011. Klageren har gjort gældende, at der var indgået en mundtlig aftale om, at han efter rekonstruktionen skulle have en ejerandel på 20 %, og at han dermed kun har solgt en ejerandel på 5 % i 2011.

Ud fra sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren må anses at have en ejerandel på 10 % af kommanditselskabet, efter at [virksomhed10] ApS den 4. maj 2011 indtrådte som kommanditist i K/S’et med en ejerandel på 60 %.

Retten har lagt vægt på, at erklæringen fra tre af de personlige kommanditister, som blev udfærdiget under skattesagen, ikke anses at godtgøre, at der var indgået en mundtlig aftale i 2011. Klageren har ikke fremlagt oplysninger, der kan godtgøre, at der var indgået en bindende mundtlig aftale i 2011.

Endvidere har retten lagt vægt på, at det må lægges til grund ud fra sagens oplysninger, at en af de personlige investorer først blev tvangsindløst den 13. juni 2013, ved at investorens anparter overgik til kommanditselskabets eje. Dette skete efter en ændring af kommanditselskabets vedtægter den 23. april 2013, som gav mulighed for at tvangsindløse investoren. Denne investors ejerandel kan således ikke anses for overdraget/tvangsindløst allerede i 2011. Endvidere har klageren selv oplyst, at denne investor ikke deltog i de beslutninger, der blev truffet i 2011. Dermed kan der under alle omstændigheder ikke være indgået nogen bindende mundtlig aftale om overdragelse af denne investors anparter i 2011.

Endelig har retten lagt vægt på, at det er anført i kommanditselskabets årsrapport for 2011 under note 17 ”Egenkapital”, at de fire oprindelige personlige investorer pr. 31. december 2011 hver havde en andel af egenkapitalen på 10 %. Årsrapporten er godkendt på selskabets generalforsamling den 10. maj 2012.

På baggrund heraf finder retten, at de fire private investorer, herunder klageren, må anses at have haft en ejerandel på 10 %, efter at [virksomhed10] ApS i 2011 tegnede nye anparter for en ejerandel på 60 %. Som følge heraf anses klageren at have afstået en ejerandel på (25 % - 10 %) 15 % af kommanditselskabet i 2011.

Landsskatteretten er således enig med SKAT i, at klageren har overdraget 15 % af kommanditselskabets aktiver og passiver i indkomståret 2011.

Salgssum for ejendom i K/S [virksomhed1]

Klageren har gjort gældende, at salgssummen for ejendommen skal opgøres ud fra en handelsværdi på 1,24 mio. GBP, svarende til 11.847.466 kr. Klageren har henvist til, at fald i lejeindtægterne havde en direkte negativ påvirkning på ejendommens handelsværdi, og at kursværdien af de overdragne gældsposter derfor var lav ved overdragelsen. Klageren har anført, at 1. prioritetslånet blev overdraget for 1,24 mio. GBP, og at ejendommens markedsværdi dermed kan sættes til dette beløb.

Retten bemærker indledningsvis, at SKAT ikke har opgjort kursgevinst på de overdragne ejerandele af kommanditselskabets gældsposter, hvilket formentlig skyldes, at SKAT har anset gælden for at være overdraget til pari (kurs 100). Hvis gældsposterne bliver anset for at være overdraget væsentlig under kurs 100, som klageren har gjort gældende, skal der for klageren opgøres kursgevinst efter kursgevinstloven ved overdragelsen af gældsposterne.

Som anført ovenfor skal gældsposternes kursværdi bedømmes den 4. maj 2011, hvor der blev indgået aftale om overdragelse af klagerens ejerandel.

Til klagerens anbringende om, at 1. prioritetslånet blev overdraget til en ny kreditor for 1,24 mio. GBP, bemærkes, at det må lægges til grund ud fra e-mailen af 11. december 2012 fra [virksomhed13] A/S til klageren, at 1. prioritetslånet endnu ikke var overdraget cirka 1 1/2 år efter den 4. maj 2011, hvor kursværdien skal bedømmes. Klageren har i øvrigt heller ikke fremlagt dokumentation for, at lånet efterfølgende blev overdraget af [finans1] for 1,24 mio. GBP. Retten anser det dermed ikke for godtgjort, at kursværdien af 1. prioritetslånet den 4. maj 2011 udgjorde 1,24 mio. GBP.

Det bemærkes desuden, at klagerens argumentation forudsætter, at de øvrige gældsposter, udover 1. prioritetslånet, havde en kursværdi på 0 kr. den 4. maj 2011. Retten finder, at dette ikke kan lægges til grund.

I kommanditselskabets årsrapport for 2010, som er underskrevet 31. maj 2011, er anført i ledelsesberetningen, at ledelsen forventede en midlertidig lejenedsættelse i fire måneder, hvorefter lejen forventedes at blive sat op igen til det tidligere lejeniveau. Denne forventning om midlertidig lejenedsættelse stemmer godt overens med, at lejeindtægterne for 2011 udgjorde 80 % af lejeindtægterne for 2010, mens lejeindtægterne var steget igen i 2012.

På baggrund heraf findes det ikke godtgjort, at der på tidspunktet for overdragelse af klagerens ejerandele i K/S [virksomhed1] den 4. maj 2011 var forventning om en varig lejenedgang, der nedsatte ejendommens værdi væsentligt.

Retten henviser endvidere til, at både for 5 % ejerandelen af K/S [virksomhed1], som klageren købte ved aftale af 27. november 2012, og for 5 % ejerandelen, som klageren købte ved aftale af 27. juni 2013, har klageren ifølge sit skattebilag for indkomståret 2014 opgjort en anskaffelsessum, der for hele ejendommen svarer til 46,4 mio. kr. Det har formodningen imod sig, at klageren ville acceptere denne overdragelsessum, hvis ejendommen var langt mindre værd. Der er ikke oplysninger, som tyder på, at der skete en væsentlig stigning i ejendommens værdi fra den 4. maj 2011 til den 27. november 2012. Retten finder derfor, at overdragelsessummerne ved klagerens køb af ejerandele i 2012 og 2013 tyder på, at ejendommens værdi den 4. maj 2011 var væsentlig højere end 11,8 mio. kr.

Endelig finder retten, at der bør lægges vægt på, at kommanditselskabet har værdiansat ejendommen til henholdsvis 43,6 mio. kr., 44,8 mio. kr. og 46,0 mio. kr. i årsregnskaberne for 2010, 2011 og 2012. Selvom der er vurderingsmæssig usikkerhed forbundet med de værdier, der er anført i årsrapporterne, underbygger værdiansættelserne ikke en meget lav værdi af ejendommen pr. 4. maj 2011.

På baggrund heraf kan Landsskatteretten tiltræde SKATs fastsættelse af ejendommens skattemæssige salgssum, som for hele ejendommen svarer til 47.499.491 kr., og som er er fastsat ud fra kursværdien af gælden ifølge årsregnskabet for 2010.

Idet gældsposterne dermed anses for at være overdraget til pari (kurs 100), er der ikke grundlag for at opgøre kursgevinst for klageren for de overdragne andele af gældsposterne i K/S [virksomhed1].

Konklusion om fortjeneste/tab efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

Som begrundet ovenfor er Landsskatteretten enig med SKAT i, at klageren har overdraget en ejerandel på 15 % af K/S [virksomhed1] i indkomståret 2011, ligesom retten er enig i den salgssum for ejendommen, som SKAT har anvendt.

Bortset fra disse to forhold har klageren ikke gjort indsigelse mod SKATs opgørelser af klagerens fortjenester efter henholdsvis afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse, hvor klagerens skattepligtige fortjeneste efter afskrivningsloven er fastsat til 516.859 kr. og klagerens skattepligtige fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven er fastsat til 661.178 kr.

Opgørelse af fradragskonto for K/S [virksomhed1] - herunder beskatning af negativ saldo

Kommanditisterne i K/S [virksomhed1] er undergivet reglerne om fradragskonto. Det retlige grundlag for fradragskontoen er udviklet i praksis ved Højesterets dom af 4. november 1982, offentliggjort som U1983.8H.

Højesteret konkluderede her, at en kommanditist kan få fradrag i et omfang, der modsvarer det samlede tab, som kommanditisten risikerer ved deltagelsen i kommanditselskabet.

En kommanditists adgang til at fratrække kommanditselskabets driftsunderskud, herunder renteudgifter, og afskrivninger er derfor begrænset til et beløb, der modsvares af en positiv saldo på fradragskontoen. Er saldoen 0 kan der ikke ske yderligere fradrag for underskud og afskrivninger.

Principperne for opgørelsen af saldoen på fradragskontoen er beskrevet i Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.C.3.3.4. Heraf fremgår, at bl.a. følgende beløb kan medtages på fradragskontoen:

Af Den juridiske vejledning fremgår, at bl.a. følgende beløb fragår på fradragskontoen:

For en kautionsforpligtelse, der opfylder betingelserne for at kunne medtages på fradragskontoen, kan kommanditisten højst medregne sin ejerandel af kommanditselskabets aktuelle restgæld på det underliggende gældsforhold, som kommanditisten har kautioneret for, på tidspunktet for opgørelsen af fradragskontoen. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 23. december 2005, offentliggjort i SKM2006.96.LSR.

Klageren er uenig i, hvilken ejerandel han havde i K/S [virksomhed1]. Som følge heraf er klageren uenig i SKATs opgørelse af fradragskontoen for indkomståret 2011 for så vidt angår stamkapital/ansvarlig indskudskapital, i klagerens andel af kommanditselskabets restgæld, som han har kautioneret for, og i klagerens andel af kommanditselskabets skattemæssige underskud for 2011.

Klageren gør gældende, at han havde en ejerandel af K/S [virksomhed1] på 20 % efter kapitalnedsættelsen i 2011. Klageren mener derfor, at han kan medregne stamkapital (ansvarlig indskudskapital) på fradragskontoen med 2.240.000 kr.

Ved en ekstraordinær generalforsamling den 4. maj 2011 blev det besluttet at nedsætte kommanditselskabets stamkapital til 4.480.112 kr. fordelt på 40.001 kommanditanparter af 112 kr. Kommanditselskabets stamkapital blev på samme ekstraordinære generalforsamling forhøjet til 11.200.000 kr. fordelt på 100.000 kommanditanparter af 112 kr.

Klageren tegnede oprindelig 10.000 anparter i 2009, og han ejede stadig 10.000 anparter i 2011. Efter ændringen af stamkapitalen til 112 kr. pr. anpart i 2011 udgjorde klagerens ansvarlige indskudskapital således 1.120.000 kr. (10.000 anparter a 112 kr.). Retten finder derfor, at det må lægges til grund, at klageren kun hæftede for 1.120.000 kr., hvorfor dette beløb kan medregnes på klagerens fradragskonto som ansvarlig indskudskapital. Desuden bemærkes, at klageren må anses at have haft en ejerandel af kommanditselskabet på 10 % efter kapitalnedsættelsen og kapitalforhøjelsen den 4. maj 2011. Retten henviser til sin begrundelse ovenfor.

Landsskatteretten er således enig med SKAT i, at klageren kan medregne ansvarlig indskudskapital (vedtægtsmæssig stamkapital) på 1.120.000 kr. ved opgørelse af fradragskontoen for indkomståret 2011.

Idet klageren anses at have haft en ejerandel på 10 % ultimo 2011, er retten også enig med SKAT i, at den kautionsforpligtelse, som SKAT har godkendt tillagt fradragskontoen, skal opgøres ud fra en ejerandel på 10 % af restgælden på det lån, der er kautioneret for.

Udover ejerandelen er der ikke klaget over SKATs beløbsmæssige opgørelse af den kautionsforpligtelse, SKAT har godkendt tillagt fradragskontoen.

På baggrund heraf kan retten tilslutte sig SKATs opgørelse, hvor saldoen på klagerens fradragskonto for K/S [virksomhed1] er opgjort til -17.691 kr. inden resultatet for indkomståret 2011.

Landsskatteretten har i afgørelse af 8. september 2017, offentliggjort som SKM2019.73.LSR, fastslået, at ved negativ saldo på fradragskontoen som følge af nedgang i hæftelsen i det pågældende indkomstår, kan der ikke ske genbeskatning af tidligere indkomstårs fradrag for driftsunderskud og afskrivninger. Med henvisning hertil er der ikke grundlag for genbeskatning af den negative saldo på klagerens fradragskonto.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse om beskatning af negativ saldo på fradragskontoen og nedsætter klagerens indkomst for indkomståret 2011 med 17.691 kr.

Opgørelse af underskud og fradrag for underskud af K/S [virksomhed1]

Idet klageren, som begrundet ovenfor, anses at have haft en ejerandel på 10 %, kan Landsskatteretten ikke imødekomme klagerens påstand om, at 20 % af kommanditselskabets underskud for indkomståret 2011 skal henføres til ham.

Retten kan desuden, som begrundet ovenfor, tilslutte sig SKATs opgørelser af fortjenester efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Dermed er der ikke grundlag for at ændre det af SKAT opgjorte underskud for indkomståret 2011 på 441.040 kr.

Som begrundet ovenfor udgør saldoen på klagerens fradragskonto for K/S [virksomhed1] -17.691 kr. inden resultatet for indkomståret 2011. Idet fradragskontoen er negativ, kan klageren ikke fratrække underskud af K/S [virksomhed1], herunder renteudgifter, for indkomståret 2011.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om, at klageren ikke har fradrag for nogen del af underskuddet i K/S [virksomhed1] for indkomståret 2011, fordi fradrag begrænses som følge af saldoen på fradragskontoen.

Retten stadfæster også SKATs afgørelse om, at underskud på 441.040 kr. fremføres til efterfølgende indkomstår, hvor klageren vil kunne fratrække underskuddet i det omfang, fradragskontoen igen bliver positiv.

Fradrag for egne udgifter til [virksomhed2] og [virksomhed3] angående K/S [virksomhed1]

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for at en udgift er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I sin afgørelse har SKAT godkendt fradrag for udgifterne til [virksomhed2] på 29.875 kr. Dermed skal der kun tages stilling til udgifterne til [virksomhed3] på i alt 100.000 kr., som SKAT ikke har godkendt fradrag for.

Det må lægges til grund ud fra den fremlagte e-mail-korrespondance mellem [virksomhed3] og kommanditisterne, navnlig [virksomhed3]s e-mail af 10. marts 2011, at [virksomhed3] har ydet rådgivning og bistand til kommanditisterne i forbindelse med rekonstruktion af kommanditselskabet. Det må lægges til grund, at der var tale om bistand til møder og indgåelse af forlig med kuratellet for udbyderen om nedsættelse af udbyderhonoraret - i form af salgs-, prospekt- og projekthonorar, samt honorar til udbyder for formidling af finansiering - samt bistand til skattemæssige beregninger for de enkelte investorer af bl.a. mulige ændrede afskrivninger og kursgevinst/-tab med henblik på genoptagelse af investorernes skatteansættelser og beslutningsoplæg herom.

Ingen del af denne bistand kan anses at vedrøre den almindelige løbende drift af kommanditselskabet. Det bemærkes, at skattemæssige opgørelser til brug for klagerens personlige skatteansættelser anses for private udgifter, der ikke kan fratrækkes.

Der er intet i sagens oplysninger, der tyder på, at udgifterne til [virksomhed3] på 100.000 kr., som påstået af klageren, vedrører assistance til reetablering af bogholderiet eller bistand til administrative opgaver af driftsmæssig karakter.

Det findes ikke godtgjort af klageren, at udgifterne til [virksomhed3] er fradragsberettigede driftsomkostninger. Udgifterne godkendes derfor ikke fratrukket efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette klagepunkt.