Kendelse af 06-07-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

[virksomhed1] A/S var for indkomstår 2009 administrationsselskab i sambeskatning med [virksomhed2] A/S og [virksomhed3], filial af det engelske forsikringsselskab [virksomhed4] Limited.

Indkomstår 2009

[virksomhed1] A/S

Skattepligtig indkomst/sambeskatningsindkomst

SKAT har medregnet vederlag

for udstedelse af tegningsretter 2.312.000 kr.,

jf. statsskattelovens § 4

Landsskatteretten stadfæster SKATs regulering

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S var for indkomstår 2009 administrationsselskab i sambeskatning med [virksomhed2] A/S og [virksomhed3], filial af det engelske forsikringsselskab [virksomhed4] Limited. Dets aktivitet bestod i besiddelse af aktiekapitalen i [virksomhed2] A/S, hvis aktivitet igen bestod i besiddelse af aktier i [virksomhed4] Limited (ca. 13 pct. af aktiekapitalen).

Selskabet, som i 2005 blev overtaget af forsikringskoncernen [virksomhed5] ([virksomhed5]), var i 2009 helejet af det spanske selskab, [virksomhed6]., som indgik i [virksomhed5] koncernen. Selskabet er senere ophørt ved en grænseoverskridende fusion med [virksomhed6].

I selskabets årsrapport for år 2008 er som gæld opført ”Warrants 2.312.000 kr.”. Gælden omhandler 1.791.997 warrants udstedt af selskabet i serie 3. Under note 6 & 22 om warrants i serie 3 hedder det: ”Der blev pr. 15. januar 2004 udstedt 2.391.997 warrants i serie 3, som giver ret til at tegne aktier i moderselskabet. Der blev pr. 13. maj annulleret 600.000 warrants i serie 3 således, at der samlet var udstedt 1.791.997 warrants i serie 3 pr. 31. december 2004. De udstedte warrants i serie 3 kan udnyttes til at tegne aktier i moderselskabet pr. 31. december hvert år i perioden fra den 1. februar 2004 til og med den 31. december 2009.” Under anvendt regnskabspraksis hedder det om gæld: ” Warrants og konvertible obligationer indregnes i balancen til en værdi, der modsvarer det betalte vederlag. Provenue ved udstedelse af aktier i forbindelse med udnyttelse af konvertible obligationer samt udløb uden udnyttelse af warrants føres direkte på egenkapitalen.”

I årsrapporten 2009 er denne gældspost opløst, idet beløbet på 2.312.000 kr. er overført til egenkapitalen som ”Tilbageførsel af ej udnyttede warrants, jf. note 2. Denne indkomst (opført direkte under egenkapitalen) er ikke medtaget i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I [virksomhed7]s brev til SKAT af 21. december 2012 – som svar på SKATs materialeanmodning - hedder det om de uudnyttede serie 3 warrants: ” Indledningsvist skal vi bemærke, at det omtalte beløb på 2.312.000 kr. udgør betaling af tegningsretters markedsværdi for Serie 3 tegningsretter udstedt til en række udvalgte medarbejdere, hhv. den 25. november og 8. december 2003. Der er således tale om tegningsretter købt til markedsværdi, der falder uden for ligningslovens § 28. Det skal oplyses, at medarbejderne i forbindelse med købet af tegningsretterne også erhvervede aktier i selskabet. Serie 3 tegningsretterne kan udnyttes den 31. december hvert år i perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2009. Det skal endvidere oplyses, at Serie 3 tegningsretterne blev overdraget af medarbejderne til [virksomhed1] A/S som en konsekvens af programmets vilkår vedrørende en change of control-situation. Ifølge denne bestemmelse (punkt 10.1) var medarbejderne forpligtet til at overdrage samtlige warrants. Udløbet af tegningsretterne uudnyttet i 2009 sker således efter overdragelsen til [virksomhed1] A/S .” I brevet gives i øvrigt udtryk for, at betalingen på 2.312.000 kr. anses at være en skattefri overkurs, jf. nærmere SKATs afgørelse under pkt. 4 om ”Selskabets opfattelse og begrundelse herfor.”

Oplysningen om overdragelsen til [virksomhed1] A/S er korrigeret i bemærkninger af 31. maj 2013 til SKATs forslag af 24. april 2013 om ændring af skatteansættelsen for indkomstår 2009.

I [virksomhed7] bemærkninger af 31. maj 2013 hedder det således under ”Præcisering af faktum”: ”Vi har i tidligere brev af 21. december 2012 oplyst, at de pågældende Serie 3 tegningsretter er blevet overdraget til [virksomhed1] A/S i forbindelse med den change of control-situation, hvor [virksomhed5] erhvervede aktierne i [virksomhed1] A/S. Vi må desværre beklage, at denne oplysning ikke er korrekt. Ved aktieoverdragelsesaftale af 28. juni 2005 erhvervede [virksomhed8]. samtlige aktier og tegningsretter i [virksomhed1] A/S. Den samlede købesum for aktier og tegningsretter udgjorde ifølge aftalen kr. 1.309 millioner. I aftalen er der ikke foretaget fordeling af købesummen mellem aktierne og tegningsretterne. Overdragelsen blev gennemført ved closing den 7. oktober 2005.”

SKAT har under sagens behandling oplyst, at [virksomhed7]s bemærkninger fremsendt i mail af 31. maj 2013, herunder således også korrektionen af sagens faktum, ved en beklagelig fejl blev overset i forbindelse med udarbejdelsen af afgørelsen af 24. september 2013. De nærmere omstændigheder fremgår af SKATs mailkorrespondance med [virksomhed7].

SKATs afgørelse

Tidligere modtaget vederlag for udstedelse af tegningsretter 2.312.000 kr. er for indkomstår 2009, hvor beløbet er overført til egenkapitalen som tilbageførsel af ej udnyttede warrants, anset at være skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

I SKATs begrundelse for ændringen – hvor SKAT er gået ud fra, at overdragelsen fra medarbejderne til selskabet som anført i [virksomhed7]´s brev af 21. december 2012 skete til det udstedende selskab – hedder det:

”I det tilfælde, hvor tegningsretter udløber uudnyttede, må det tidligere modtagne vederlag for udstedelsen af tegningsretterne, anses for en endelig indtægt, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Der ses således ikke i skattelovgivningen at være hjemmel til at anse indtægten for skattefri.

Der kan i øvrigt nævnes, at det i Aktieløn (Erik Banner-Voigt og Søren Rasmussen, 3. udgave) antages, at modtaget vederlag for udstedelse af tegningsretter, der senere udløber uudnyttede formentlig må anses for en skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4 (jf. side 88 og 137 for warrants henholdsvis omfattet og ikke omfattet af ligningslovens § 28).

SKAT har følgende bemærkninger til selskabets synspunkt om, at vederlaget skal sidestilles med skattefri overkurs (jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1).

Da der netop ikke sker udstedelse af aktier, når tegningsretterne udløber uudnyttede, kan der pr. definition ikke blive tale om anvendelse af overkursreglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, hverken direkte eller analogt.

SKAT er for så vidt enig i, at tegningsretter i visse situationer kan sidestilles med aktier i skattemæssig henseende. Men der kan ikke heraf udledes et så vidtgående generelt princip, at vederlaget for udstedelsen af tegningsretten - i strid med de grundlæggende begreber - også skal behandles som overkurs i det tilfælde, hvor tegningsretten udløber uudnyttet.

Afgørelsen i SKM 2012.364 SR er efter SKAT’s opfattelse irrelevant i den aktuelle sammenhæng. ...

Det forhold, at tegningsretterne på udløbstidspunktet var ejet af selskabet (som følge af den tidligere overdragelse fra medarbejderne), ændrer efter SKAT’s opfattelse ikke på, at vederlaget for udstedelsen af tegningsretterne skal beskattes efter statsskattelovens § 4. Der må skattemæssigt sondres mellem selskabets roller som henholdsvis udsteder af tegningsretterne og (senere) indehaver af tegningsretterne. I relation til sidstnævnte rolle må tegningsretterne behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven (jf. § 1, stk. 4), jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007. Efter aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, må tegningsretternes udløb anses for en afståelse (til 0 kr.). Tabet (svarende til anskaffelsessummen) skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 8 og 9. Da SKAT som tidligere nævnt må gå ud fra, at anskaffelsen skete i 2005, vil tabet således ikke være fradrageberettiget (jf. § 9, stk. 2).

Det skal endelig vedrørende selskabets henvisning til Aktieaflønning (kapital 14, afsnit 3.4) bemærkes, at der i bogens note 23 og 24 tages et vist forbehold for en eventuel generel beskatningshjemmel i statsskattelovens § 4.

SKAT er – efter modtagelse af mail fra [virksomhed7] af 18. oktober 2013 - fremkommet med sine overvejelser vedrørende den oversete indsigelse af 31. maj 2013, jf. mail af 18. november 2013 vedhæftet SKATs bemærkninger til [virksomhed7]´s indsigelse.

SKATs udtalelse

I udtalelse af 1. juli 2014 – hvor der grundlæggende henvises til begrundelsen i kendelsen - er der fremkommet bemærkninger til uddybende klage af 13. marts 2014.

Angående det principale anbringende er SKAT ikke enig i, at præmien kan sidestilles med en skattefri overkurs.

Det kan efter SKATs opfattelse ikke af det nævnte afsnit C.A.5.17.2.3.2 i Juridisk vejledning ”modsætningsvis sluttes, at manglende udnyttelse ikke i sig selv medfører beskatning af et eventuelt vederlag for udstedelsen af tegningsretterne.” Afsnittet omhandler den skattemæssige behandling af modtageren af tegningsretten. Allerede derfor kan der ikke sluttes noget om den skattemæssige behandling af selskabet.

Derimod anføres i afsnit C.A.5.17.7.1 om den skattemæssige behandling af selskabet: ”Hvis medarbejderen betaler en præmie for modtagelsen af optionen/warranten, og optionen/warranten udløber uudnyttet, er præmien skattepligtig indkomst for selskabet. Se SL § 4.”

Afgørelsen i SKM 2008.920 SR har efter SKATs opfattelse ingen relevans i forhold til tegningsretter. I udtalelsen hedder det: ”Køberetter til fast ejendom adskiller sig på afgørende vis fra tegningsretter, idet køberetten til fast ejendom retter sig mod et allerede eksisterende aktiv, mens tegningsretten retter sig mod et potentielt aktiv/passiv (udstedelse af aktier). For køberetter til fast ejendom er det derfor ikke unaturligt, at den modtagne præmie - uanset om køberetten udnyttes eller ej - skattemæssigt behandles efter reglerne om beskatning af avance ved afståelse af fast ejendom. Afståelsesbegrebet er ikke præcist defineret i ejendomsavancebeskatningsloven. Der er således visse muligheder for en udvidende fortolkning af begrebet. For (udløbne) tegningsretter vil det derimod være ganske unaturligt at behandle præmien som overkurs, da overkurs begrebsmæssigt forudsætter udstedelse af aktier. Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, har således følgende ordlyd: ”Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller udvidelse af sin aktiekapital.” Denne meget snævre og præcise definition levner efter SKAT’s opfattelse ikke plads til nogen udvidende fortolkninger af selve overkursbegrebet.”

Afgørelsen i SKM 2002.108 Ø, som angår erstatning for misligholdt aktiekøbsaftale, har efter SKATs opfattelse ikke relevans i forhold til den aktuelle situation. I udtalelsen hedder det: ”I nævnte afgørelse, som angår erstatning (positiv opfyldelsesinteresse) for misligholdt aktiekøbsaftale, fastslås det - i overensstemmelse med den skatteretlige hovedregel - at erstatningen skattemæssigt skal behandles efter reglerne for den indtægt/det aktiv, erstatninger træder i stedet for (dvs. aktieavancebeskatningsloven). Efter SKAT’s opfattelse har afgørelsen ikke relevans i forhold til den aktuelle situation, idet præmien på ingen nogen måde kan karakteriseres som eller sidestilles med en erstatning. Præmien må derimod - som tidligere nævnt - kvalificeres som en ”tilfældig/gratis” indtægt, der er skattepligtig efter grundbestemmelsen i statsskattelovens § 4.”

Angående det subsidiære anbringende er SKAT ikke enig i, at præmien skattemæssigt skal anses for erhvervet allerede på modtagelsestidspunktet.

Hovedreglen er, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse, men efter SKATs opfattelse finder hovedreglen ikke anvendelse i det aktuelle tilfælde.

Det særlige aspekt i den aktuelle situation er, at den skatteretlige kvalifikation af præmien først kan foretages på et senere tidspunkt end modtagelsestidspunktet (retserhvervelsestidspunktet). Kvalifikationen afhænger således af, om tegningsretten udnyttes eller ej. Hvis den udnyttes, må præmien kvalificeres som skattefri overkurs; hvis den ikke udnyttes, må præmien kvalificeres som en ”tilfæl-dig/gratis” indtægt, der er skattepligtig efter grundbestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Når tidspunktet for den skatteretlige kvalifikation således er udskudt, må det skattemæssige indtægtstidspunkt i sagens natur også være udskudt tilsvarende.

Det vil efter SKAT’s opfattelse ikke være muligt at kvalificere præmien som overkurs allerede på modtagelsestidspunktet. Overskurs må i enhver henseende begrebsmæssigt forudsætte, at der rent faktisk er udstedt aktier.

Dette stemmer også godt overens med den regnskabsmæssige behandling. Så længe tegningsretten ikke er udnyttet, optages præmien som gæld. Først når tegningsretten enten udnyttes eller udløber uudnyttet overføres præmien til egenkapitalen.

Der henvises endvidere til, at det i SKM 2008.920 SR vedrørende optionspræmien for en køberet til fast ejendom blev fastslået: ”at beløbet ikke skal beskattes på det tidspunkt, hvor der er opnået ret til det. Derimod skal beløbet indgå som en del af overdragelsessummen på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes, og hvis køberetten ikke udnyttes, skal beløbet beskattes som om, at en del af ejendommen er afstået.” Det fremgår således klart af afgørelsen, at det skattemæssige indtægtstidspunkt for optionspræmien er udskudt i forhold til retserhvervelsestidspunktet. Selv om sagen ikke drejer sig om tegningsretter, illustrerer den ganske tydeligt, at det skattemæssige indtægtstidspunkt ikke altid er sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet.

Angående manglende praksis på området finder SKAT ikke, at der i sig selv kan udledes noget afgørende af det forhold, at der ikke tidligere har været lignende sager.

Angående korrektion af faktum i forhold til kendelsen blev tegningsretterne ikke (som anført i kendelsen) overdraget til [virksomhed1] A/S, men derimod til det koncernforbundne [virksomhed8]. (ved aftale af 28. juni 2005). Der var således ikke tale om overdragelse til det udstedende selskab. Næstsidste afsnit i SKATs begrundelse i kendelsen er herefter ikke relevant.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen for indkomstår 2009 på 2.312.000 kr. angående vederlag for udstedelse af tegningsretter bortfalder.

Det er principalt gjort gældende, at vederlaget ved udstedelse af tegningsretter skal sidestilles med skattefri overkurs, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Vederlag for udstedelse af tegningsretter blev endeligt retserhvervet af [virksomhed1] A/S i 2003, hvor Serie 3 tegningsretterne blev udstedt til en række medarbejdere ved disse medarbejderes betaling af markedsprisen herfor. Uanset om tegningsretterne ville blive udnyttet eller ej, skulle vederlaget for de udstedte tegningsretter i ingen relevant situation tilbagebetales til medarbejderne.

For medarbejderne udgør det betalte vederlag den skattemæssige anskaffelsessum for tegningsretterne i henhold til aktieavancebeskatningsloven.

For selskabet må det følge af forholdets natur, at det betalte vederlag er skattefri overkurs. Dette skaber tillige overensstemmelse mellem den skattemæssige behandling af kapitaltilførsler ved ordinær aktietegning på den ene side og kapitalindskud ved anvendelse af tegningsretter på den anden side – i begge tilfælde skal selskabets tegningsprovenu behandles som et skattefrit kapitalindskud.

Dette resultat er i fuld overensstemmelse med, at reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1., nr. 1, om skattefri overkurs fortolkes bredt, hvor både "indbetaling, pålydende værdi og overkursen skal behandles som skattefrit kapitalindskud", jævnfør Juridisk Vejledning 2014-1 C.D.2.4.3.1 Overkurs ved aktieudstedelse.

Dette resultat støttes tillige i litteraturen af eksempelvis Aktieaflønning - Erfaringer, jura, regnskab, værdi og skat, 2. udgave (ved Ove Lykke Hindhede, Mette Kapsch, Anders Lavesen m.fl.), hvor følgende fremgår: "Betaling af tegningsoptionens handelsværdi til selskabet må antages at være skattefri efter principperne om overkurs ved emission, ligesom medarbejderens senere indbetaling af tegningsoptionens udnyttelseskurs heller ikke vil udløse skat i selskabet."

I modsætning hertil står dog kommentarerne i Aktieløn (3. udgave), hvori angives, at modtaget vederlag formentligt må anses for en skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4. Forfatterne til Aktieløn synes dog ikke at tage stilling til, hvornår en sådan skattepligtig indtægt skal medregnes.

Det gælder som almindeligt princip ved beskatning efter statsskatteloven, at beskatning skal ske ved endelig retserhvervelse. Da et selskab pr. definition erhverver endelig ret til et vederlag for udstedelse af tegningsretter på selve udstedelsestidspunktet, er det selvsagt logikstridigt at pålægge beskatning efter statsskatteloven på det senere tidspunkt, hvor tegningsretterne udløber uudnyttet, idet selskabet selvsagt ikke på dette senere tidspunkt har opnået bedre ret til vederlaget.

Endvidere anføres i Juridisk Vejledning C.A.5.17.2.3.2, om konsekvenserne, hvor tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 udløber uudnyttet: ”Udløber tildelte købe- eller tegningsretter til aktier uudnyttet, betyder det, at købe- eller tegningsretterne bortfalder, og der sker ingen beskatning, da der ikke er noget at beskatte. Hvis købe- eller tegningsretterne udløber uudnyttede, og det udløser et krav mellem parterne, er dette skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.”

På baggrund af ovenstående kan modsætningsvist sluttes, at manglende udnyttelse ikke i sig selv medfører beskatning af et eventuelt vederlag for udstedelsen af tegningsretterne.

I øvrigt må det have formodningen imod sig, at vederlag ved udstedelse af tegningsretter er skattepligtigt som indtægt ved lotterispil m.v. I givet fald burde beskatning heraf være forekommet i en række tidligere sager, idet det relevante regelgrundlag i statsskattelovens § 4 og selskabsskattelovens § 13, stk. 1, har været uændret i mere end tyve år.

Skatterådet har i SKM2008.920.SR om optionspræmie for køberetsaftale til fast ejendom fastslået, at en optionspræmie ved indgåelse af en køberetsaftale til en fast ejendom ikke skulle beskattes ved indgåelse af aftalen, hvor der blev erhvervet endelig ret til beløbet. Hvis køberetsaftalen blev udnyttet, skulle præmien indgå i beskatningen af den overdragede faste ejendom. Hvis køberetsaftalen derimod ikke blev udnyttet, skulle præmien behandles som en delafståelse af ejendommen, uanset at der ikke skete en overdragelse af ejendommen.

I SKM2008.920.SR var der tale om en erhvervsmæssigt benyttet ejendom, hvor afståelse medførte beskatning af ejendomsavance og genvundne afskrivninger. Efter principperne heri må det naturligt følge, at en fysisk persons beboelsesejendom ville berettige til skattefrihed for optionspræmien ved manglende udnyttelse af købsoptionen.

Der ses ikke at være grundlag for at behandle en optionspræmie (i tilfælde af manglende udnyttelse) ved udstedelse af tegningsretter til aktier hhv. købsoption til fast ejendom efter et helt forskelligt regelsæt med et vidt forskelligt resultat til følge.

Med afgørelsen i SKM 2008.920.SR ses der ikke at være grundlag for beskatning af præmien efter statsskattelovens § 4 som indtægt ved ”lotterispil, samt andet spil og væddemål”.

Vederlaget for de udstedte tegningsretter skal derfor ikke medregnes til den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] A/S.

IHøjesterets dom i SKM 2013.779 HR (tidligere SKM 2012.108 ØLR) blev en erstatning for en misligholdt aktiekøbsaftale anset for omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uanset at skatteyderen ikke på noget tidspunkt havde opnået ejerskab til aktierne. Erstatningen var et tab for manglende opfyldelse af aftalen. Erstatningen skulle skatteretligt sidestilles med en i forbindelse med realisering opnået avance ved efterfølgende afståelse. Avancen var i den konkrete situation skattepligtig, fordi afståelse skete mindre end 3 år efter erhvervelsen. Domstolene afviste, at erstatningen skulle behandles efter statsskatteloven.

Med højesteretsdommen må SKATs synspunkt om beskatning af præmien efter statsskattelovens § 4 som indtægt ved "lotterispil, samt andet spil og væddemål" skulle frafaldes.

Det er subsidiært gjort gældende, at eventuel beskatning af vederlag for udstedelse af tegningsretterne skal henføres til indkomståret 2003, hvor tegningsretterne blev udstedt, og selskabet erhvervede endelig ret til vederlaget. En ændret beskatning skal derfor ske i form af en eventuel ekstraordinær genoptagelse.

Vederlag for udstedelse af tegningsretterne blev endeligt retserhvervet af [virksomhed1] A/S i 2003, hvor Serie 3 tegningsretterne blev udstedt til en række medarbejdere ved disse medarbejderes betaling af markedsprisen herfor.

Såfremt vederlag for udstedelse af tegningsretter er skattepligtigt for [virksomhed1] A/S, må vederlaget skulle henføres til indkomståret 2003, hvor selskabet erhvervede endelig ret til vederlaget.

Såvel fristen for varsling af en ordinær som en ekstraordinær ansættelsesændring er derfor udløbet. Ansættelsesændringen kan derfor ikke gennemføres.

På baggrund af SKATs udtalelse af 1. juli 2014 er det bemærket, at begrundelserne foran fastholdes.

Det er således fortsat opfattelsen, at der ikke er vægtige grunde for, at præmier indbetalt til selskabet i 2003 ved udstedelse af tegningsretter skal anses for skattepligtig indkomst i 2009, blot fordi de pågældende tegningsretter udløber uudnyttet.

De pågældende tegningsretter er udstedt i overensstemmelse med selskabslovgivningen og opfylder alle sædvanlige selskabsretlige og formelle krav, herunder vedrørende generalforsamlingsbeslutning om udstedelses samt optagelse i vedtægterne af beslutning om udstedelse af tegningsretterne.

Udstedelse af tegningsretter har på alle måder samme karakteristika som udstedelse af aktier, og udstedelse af tegningsretter er utvivlsomt både selskabsretligt og i sin natur et egenkapitalbaseret instrument.

Beskatning af udstedelsen af tegningsretter som en løbende indkomsterhvervelse eller ”tilfældig spilgevinst” efter statsskatteloven anses derfor at savne den fornødne begrundelse.

SKAT bemærker i sin udtalelse, at det i den seneste version af Juridisk Vejledning er omtalt, at præmie betalt af medarbejdere for tegningsretter, der udløber uudnyttet, er skattepligtig indkomst for selskabet. Den pågældende ændring af Juridisk Vejledning er offentliggjort i januar 2013. Det er uklart, hvorfor Juridisk Vejledning er ændret på det anførte område.

Hverken Ligningsvejledningen for 2008, 2009 eller senere år indeholder nogen omtale af en potentiel beskatning af det udstedende selskab i tilfælde af, at tegningsretterne udløber uudnyttede. Den efterfølgende ændring af Juridisk Vejledning som sket i 2013 kan derfor ikke tillægges nogen betydning i vurderingen af sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Klagen angår, at et vederlag på 2.312.000 kr., som tidligere er erhvervet af [virksomhed1] A/S i forbindelse med udstedelse af warrants, som gav ret til tegning af aktier i det udstedende selskab, er anset for skattepligtigt for selskabet efter statsskattelovens § 4 i indkomstår 2009, hvor de pågældende warrants er udløbet uudnyttede.

Det fremgår af sagens oplysninger, at beløbet på 2.312.000 kr. angår betaling til selskabet i forbindelse med medarbejderes erhvervelse af tegningsretterne til markedsværdi, og at tegningsretterne i 2005 blev erhvervet af [virksomhed8]., som overtog samtlige aktier og tegningsretter i [virksomhed1] A/S.

Hos [virksomhed1] A/S er beløbet på 2.312.000 kr. i årsrapporten for 2008 opført som gæld angående warrants, som ud fra det anførte om anvendt regnskabspraksis modsvarer det betalte vederlag. Ifølge note 6 & 22 var der pr. 31. december 2004 udstedt 1.791.997 warrants i serie 3, som kunne udnyttes til at tegne aktier i selskabet hvert år i perioden 1. februar 2004 til og med den 31. december 2009. For år 2009, hvor de omhandlede warrants udløb uudnyttede, er beløbet på 2.312.000 kr. ført direkte på egenkapitalen.

Der kan i overensstemmelse med SKATs opfattelse tiltrædes, at beløbet på 2.312.000 kr. er skattepligtigt for selskabet for indkomstår 2009, jf. statsskattelovens § 4.

Synspunktet, at beløbet kan betragtes som en skattefri overkurs, kan ikke tiltrædes.

Det følger af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, at der til den skattepligtige indkomst ikke medregnes ”1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.”

Beløbet på 2.312.000 kr., som er modtaget af [virksomhed1] A/S for warrants, som gav ret til tegning af aktier i selskabet, resulterer ikke i en aktieudstedelse eller udvidelse af selskabets aktiekapital, da de pågældende warrants udløb uudnyttede. Beløbet er derfor ikke omfattet af anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Den skattemæssige behandling af medarbejdernes betaling som anskaffelsessum for tegningsretterne i relation til reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 4, begrunder ikke en udvidende fortolkning af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Indbetalingen på 2.312.000 kr. til [virksomhed1] A/S kan herefter ikke anses som en skattefri overkurs efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, men må for indkomstår 2009, hvor retten til at tegne aktier i selskabet udløb uudnyttet, anses at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Beskatningsåret anses ikke at være det år, hvori selskabet har erhvervet endelig ret til vederlaget på 2.312.000 kr. ved udstedelsen af tegningsretterne, men først det år, hvori retten til at tegne aktier i selskabet udløb uudnyttet, og forudsætningen for at anse indbetalingen som en skattefri overkurs for selskabet dermed ophørte, jf. herved også den regnskabsmæssige postering af beløbet for årene 2008 og 2009 som anført foran.

Sagens oplysninger i øvrigt begrunder ikke en ændret bedømmelse.

SKATs regulering på 2.312.000 kr. stadfæstes derfor.