Kendelse af 29-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2018

Skatteankenævnet har afvist at tage stilling til, hvorvidt klageren kan anvende kapitalafkastordningen i indkomstårene 2003-2005.

Landsskatteretten fastslår, at skatteankenævnet skulle have taget stilling til klagerens anvendelse af kapitalafkastordningen. Landsskatteretten finder, at klageren ikke kunne anvende kapitalafkastordningen i indkomstårene 2003-2005.

Skatteankenævnet har afvist at tage stilling til udloddet udbytte anmeldt som tilhørende [virksomhed1] ApS i 2003. Udbyttet er fastsat til 269.150 kr. i Landsskatterettens afgørelse af 10. oktober 2011.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har afvist at tage stilling til udbyttebeskatningen i 2003 vedrørende værdipapirer i depot, som oprindeligt var anmeldt at tilhøre [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har afvist at tage stilling til yderligere udbytte, som skal indtægtsføres hos klageren i 2003 som følge af Landsskatterettens afgørelse af 10. oktober 2011.

Landsskatteretten fastholder, at klageren er skattepligtig af faktisk udlodning af udbytte fra aktier, der er registreret som ejet af klagerens selskaber, dvs. [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, men som reelt har tilhørt klageren. SKATs afgørelse herom er derfor gyldig.

Skatteankenævnet har afvist at tage stilling til årsopgørelse nr. 4 for 2003, årsopgørelse nr. 5 for 2004 og årsopgørelse nr. 6 for 2005.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Byretten har ved dom af 9. april 2010 i en straffesag mod klageren bl.a. fundet klageren skyldig i skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed. Klageren blev dømt for at unddrage sine fordringshavere midler ved at overføre en af ham ejet aktieportefølje til værdidepoter i henholdsvis Schweitz, Gibraltar og Belize, efter at der var indgivet konkursbegæring imod ham personligt. Derudover fandt byretten, at klageren var ejer af [virksomhed1] ApS. Byrettens dom blev stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 8. september 2010.

Landsskatteretten i afgørelser af 10. oktober 2011 vedrørende klagerens skatteansættelser henvist til byrettens dom og Østre Landsrets dom. Landsskatteretten har desuden ved flere af sine afgørelser lagt til grund, at det er klageren, der ejer [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Ved Landsskatterettens afgørelse af 10. oktober 2011 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 fastslog Landsskatteretten bl.a., at klageren skulle beskattes af maskeret udlodning med 997.696 kr. Beløbet er tilbagesøgte udbytteskatter, der blev returneret af SKAT til klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, i september 2003. Beløbet blev dog ikke indsat på en konto tilhørende [virksomhed1] ApS.

Derudover fastslog Landsskatteretten, at klageren er skattepligtig af yderligere faktisk udlodning af udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A. Den nærmere talmæssige opgørelse blev overladt til SKAT.

Ved afgørelser af 10. oktober 2011 tog Landsskatteretten også stilling til klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2001, 2002, 2004 og 2005 samt til den skattepligtige indkomst i klagerens selskaber, [virksomhed1] ApS under konkurs i indkomstårene 2002-2005, [virksomhed2] ApS under konkurs og [virksomhed4] ApS under konkurs i indkomstårene 2004 -2005.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 10. oktober 2011 vedrørende indkomståret 2002 for selskabet [virksomhed1] ApS under konkurs taget stilling til en indtægt ved udbytte på 3.563.200 kr. Klageren blev anset for skattepligtig heraf.

Landsskatteretten fastslog, at udlodningen af udbytte skulle henføres til klageren, selskabets hovedanpartshaver, i henhold til ligningslovens § 16 A, da selskabet ikke var retmæssig ejer af de omhandlede aktier.

Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende [virksomhed1] ApS under konkurs for indkomståret 2003 fremgår bl.a., at der er udloddet udbytte til selskabet med 269.150 kr.

Vedrørende maskeret udbytte fra [virksomhed2] ApS i indkomståret 2004 og maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS i indkomståret 2005 fastslog Landsskatteretten følgende:

”Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af faktisk udlodning af udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A fra aktier, der er registreret som ejet af klagerens selskaber, men som reelt har tilhørt klageren...”

Som følge af Landsskatterettens afgørelser foretog SKAT ændringer i klagerens skatteansættelse. Klageren modtog derfor i januar 2012 korrigerede årsopgørelser for indkomstårene 2001-2005.

Den 5. marts 2012 indsendte klagerens daværende repræsentant indsigelser hertil. I den forbindelse anmodede klageren om tilladelse til anvendelse af kapitalafkastordningen vedrørende hans udlejningsvirksomhed i indkomstårene 2003-2005. Der blev i den forbindelse bl.a. oplyst følgende:

”Denne ordning har været anvendt og selvangivet for 2001 og 2002.

For de efterfølgende 3 år har vores klient ikke selvangivet overskud, hvilket har medført, at der ikke er taget stilling til anvendelse af kapitalafkastordningen. Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende fiksering af overskud ved udlejningsvirksomhed og den således indtægtsførte indkomst anmodes herefter behandlet efter kapitalafkastordningen.

Såfremt SKAT forholder sig velvilligt hertil, vil [virksomhed5] udarbejde et skønnet kapitalafkastgrundlag til brug for beregningen.”

Derudover er der anført følgende i brev af 5. marts 2012:

”2003 - udbytte fra [virksomhed1] ApS

SKAT er efter Landsskatterettens kendelse bemyndiget til at foretage talmæssige ændringer af de udbytter [virksomhed1] har modtaget af børsnoterede aktier.

SKAT indberetter dette beløb til 296.150 kr. Af Landsskatterettens kendelse fremgår dog et beløb på 269.150 kr. Idet vi antager, at der alene er tale om en tastefejl, skal vi anmode SKAT om at foretage indberetning af det af landsskatteretten oplyste og behandlede beløb 269.150 kr., jf. Landsskatterettens kendelse for [virksomhed1] for 2003.

2003 - udlodning [virksomhed1], tilbagesøgte udbytteskatter

Posten på 997.696 kr. vedrører skat af udbytter fra børsnoterede aktier, som selskabet har modtaget i 2002.

Selskabet har betalt udbytteskat på i alt 997.696 kr., som [person1] har tilbagesøgt, jf. SKATs begrundelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende maskeret udlodning på i alt 997.696 kr., der vedrører tilbagesøgte udbytteskatter for selskabet, idet beløbet anses for at være tilgået [person1] personligt. Når man dog på samme tid lægger "proforma" synspunktet til grund - da opstår en ikke hjemlet dobbeltbeskatning som der skal tages højde for.

Vi skal dog henlede SKATs opmærksomhed på, at [person1] samtidig beskattes af samtlige udbytterne i 2002 - dvs. en brutto-udbytteindkomst på 3.563.200 kr.

Beskatningen af [person1] i 2003 svarer præcis til 28 % af dette beløb - nemlig 997.696 kr.

- og derfor kommer en dobbeltbeskatning som ikke er lovlig. Enten skal beløbet på de 997.696 kr. tilbageføres i 2002 eller også skal det tilbageføres i 2003. Der skal ske en ændring for ellers kommer det pågældende udbyttebeløb til beskatning efter index 128.

SKATs indberetning medfører derfor den dels l. beskatning af bruttoudbytte og igen beskatning oven i dette af udbytteskatten, dvs. index 128:

Udbytte noterede aktier (2002) = 100 %3.563.200

Udbytteskat tilbagesøgt (2003) = 28 % 997.696

I alt = 128 %4.560.896

Der er dog faktuelt alene tale om udbytte af børsnoterede aktier på 3.563.200 kr. fra 2002.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår det, at [person1] skal stilles som om han ejer de børsnoterede aktier, som [virksomhed1] modtog udbytter fra.

Udbytterne skal således beskattes hos ham, hvilket sker i 2002. De 28 % i erlagt udbytteskat skulle derfor enten tilbageføres til selskabet eller modregnes i [person1]s skatteberegning.

SKAT kan ikke med rimelighed kræve beskatning af udbytterne fra noterede aktier 2 gange - henholdsvis på selskabs- og aktionærniveau.

Hvis selskabet ikke havde tilbagesøgt udbytteskatten, ville der reelt være betalt 28 % af udbytteskatten, der herefter skulle modregnes i [person1]s beskatning af udbyttet. Tilbagesøgningen bør derfor ikke have skattemæssige konsekvenser.

Vi skal opfordre SKAT til, jf. også Landsskatterettens bemyndigelse hertil, at foretage den talmæssige opgørelse i overensstemmelse hermed, således at [person1] ikke reelt kommer til at betale skat af 128 % af udbytter fra børsnoterede aktier (udbyttet+ den indeholdte udbytteskat).

Alternativt må der gennemføres en "omgørelse'' eller dog en genoptagelse, hvor dette omkvalificeres og således ikke i 2003 udgør indkomst, jf. den gennemførte personbeskatning for 2002.

Det er [virksomhed5]'s opfattelse, at SKAT har hjemmel til at foretage denne korrektion, jf. princippet om at SKAT foretager indberetningen og de talmæssige ændringer der er en følge af Landsskatterettens kendelser.

2003 - Udlodning fra [virksomhed3] & [virksomhed2]

Modsat kendelsen vedrørende [virksomhed1] ApS, så er SKAT ikke bemyndiget til at foretage talmæssige ændringer vedrørende selskaberne [virksomhed3] & [virksomhed2], idet Landsskatterettens kendelser vedrørende selskaberne for 2003 ikke bemyndiger SKAT til at indtægtsføre selskabernes udbytter hos [person1].

Landsskatteretten anfører følgende vedrørende [person1], kendelse for 2003, side 3:

"Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af faktisk udlodning af udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A fra aktier, der er registreret som ejet af [virksomhed1] ApS, men som reelt har tilhørt klageren. Den nærmere talmæssige opgørelse heraf overlades til SKAT, jf. § 17, stk. 2 i Landsskatterettens forretningsorden."

Lignende passus findes imidlertid ikke i kendelsen vedrørende [virksomhed3] & [virksomhed2].

Bemyndigelsen til at regulere for udbytter vedrørende disse to selskaber forefindes ikke i Landsskatterettens kendelse. Såfremt SKAT skal foretage talmæssige ændringer udover den oprindelige ansættelsesændring, som var påklaget til Landsskatteretten, kræver det udtrykkelig bemyndigelse i Landsskatterettens kendelse vedrørende [person1]. Landsskatteretten har udenfor enhver tvivl begrænset den talmæssige opgørelse ved SKAT til udelukkende at vedrøre udbytter fra [virksomhed1], jf. ovennævnte citat.

Af denne årsag er den af SKAT foretagne ændring vedrørende udbytter modtaget af [virksomhed3] & [virksomhed2] uden for den bemyndigelse som SKAT har fået fra Landsskatteretten - og dermed vil adgangen hertil særskilt være forældet.

Beløbsmæssigt er der tale om reguleringer på henholdsvis 6.077. 700 kr. ([virksomhed3]) og 267.426 kr. ([virksomhed2]).”

Den 21. marts 2012 tilkendegav SKAT følgende:

”Vi har ændret grundlaget for konkursboets Skattetilsvar i indkomstårene

2001 - 2005 i forlængelse af de af Landsskatteretten afsagte kendelser af 10.10.11.

...

SKATs begrundelse for at afvise de 3 respektive delindsigelser er som følger:

a) [person1]s potentielle deltagelse i kapitalafkastordningen.

VSL § 22a omhandler selvstændige erhvervsdrivendes mulighed for at deltage i kapitalafkastordningen.

Under selv samme § 22a stk. 1 - sidste sætning tilkendegives det at VSL § 2 stk. 2, 1-3 pkt., og stk. 6 finder tilsvarende anvendelse.

VSL § 2 stk. 2 lyder som følger

Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret

Med andre ord:

Forudsætningen for at [person1] skulle kunne gøre brug af reglerne i kapitalafkastordningen, for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 er, at han hhv. senest den 01.07.05-01.07.06 og 01.07.07-havde meddelt SKAT at han ønsker at gøre brug af kapitalafkastordningen i de 3 indkomstår.

Og det er alene [person1]s ansvar at dette ikke er sket.

[person1] personligt, valgte i sin tid med virkning fra og med 01.01.03 at (proforma) overdrage sine personligt ejede ejendomme til hans selskab [virksomhed2] ApS.

Overdragelser som SKAT ved respektive agterskrivelser og kendelser udsendt i foråret og sommeren 2006, tilsidesatte som værende rene proforma overdragelser uden skattemæssig indhold, og som konsekvens heraf, i mangel af behørigt regnskab over [person1]s indkomst ved udlejningsvirksomhed i årene 2003-2004-2005, fastsatte skønsmæssigt til 500.000 kr. før renter.

Det faktum at Landsskatteretten først træffer afgørelse i sags komplekset den 10.10.11 - og vedr. dette punkt - i fuld overensstemmelse med SKAT påstand - tilsidesætter den af [person1] foretagne proforma overdragelse af hans ejendomsportefølje til hans eget selskab [virksomhed2] ApS bevirker ikke - at han så pr. efterkrav uden lovhjemmel kan påberåbe sig retten til at gøre brug af kapitalafkastningsordningens sær bestemmelser.

c) postuleret 128 % beskatning af udbytteudlodninger til [virksomhed1] ApS i 2002.

Indledningsvis finder SKAT anledning til at påpege at, det må siges at være en talmæssig stramning af den nævnte problemstilling, når [virksomhed5] i indsigelsen giver indtryk af at der som konsekvens af de af SKAT skitserede konsekvensrettelser sker en 128 % beskatning af de udbytter (læs 3.563.200) - Som [person1] - ad omveje (via hans selskab [virksomhed1] ApS modtog af værdipapirbeholdning i 2002.

Den reelle konstaterbare procentbeskatning udregnet på baggrund af de tal [virksomhed5]s selv har lagt ind i deres egen beregning er i stedet 36 %- Beregnet som

Den åbenlyse årsag til forskellen i procentsatsen i de 2 beregninger er, at SKAT i sin beregningsmetode har beregnet beskatningsprocenten med udgangspunkt i

Hvorimod der i [virksomhed5]'s beregningsmodel:

For så angår den mere substansmæssige vurdering af dette indsigelsespunkt skal anføre at

At [person1]s repræsentanter fra [virksomhed5] i deres vurdering af nødvendige konsekvensrettelser, i overført betydning kommer tilat sammenblande æbler og pærer.

Nemlig 2 separate problemstillinger - mellem forskellige parter.

1. Problem hvor parterne er SKAT og [person1]s selskab [virksomhed1] ApS

2. Problem hvor parterne er [person1] personligt og hans selskab [virksomhed1] ApS

Vedr. problem 1

Som omhandler spørgsmålet om hvad [person1] /[virksomhed1] ApS til dato reelt har erlagt i og til SKAT af de 3.563.200 kr. i bruttoudbytter der blev udloddet til selskabet i 2002 er svaret 0

Idet den oprindeligt i 2002 tilbageholdte udbytteskat på kr. 997.696

Blev tilbagesøgt af [person1] på vegne af [virksomhed1] ApS

i sommeren 2003 - og faktuelt tilbagebetalt til selskabet fra SKAT pr. check på 997.696

0

I konsekvensrettelser vedr. forholdet i problemstilling 1, skal det således sikres at [person1] personligt - ikkei hans personlige skatteopgørelse, godskrives nogen indeholdt udbytteskat af de brutto udbytteudlodninger på 3.563.200- som LSR i sin principafgørelse af 10.10.11 har bestemt skal anses for at være udloddet til [person1] personligt, i stedet for til den officielt registrerede ejer af det famøse værdipapirdepot - nærmere bestemt hans selskab [virksomhed1] ApS.

Vedr. problem 2

Dette handler slet ikke om selve udbytteskatte indeholdelsen/betalingen vedr. de i 2002 modtagne bruttoudbytter, men derimod alene spørgsmålet om hvilke skattemæssige konsekvenser det skal have for [person1] at han i efteråret 2003 på vegne af [virksomhed1] ApS, vælger ikkeat indsætte checken fra SKAT på kr. 997.696, med den tilbagesøgte udbytteskat på en konto tilhørende [virksomhed1] ApS.

I SKATs kendelse vedr. indkomståret 2003 afsagt i august 2006 - beskrives punktet som følger:

Udlodning fra [virksomhed1] ApS (nu under likvidation)

Ved granskning af selskabets skatteansættelser er det konstateret atden i perioden 01.09.01 - 31.12.02 indeholdte udbytteskatter på sammenlagt 997.696 er tilbagesøgt og pr. check returneret af SKAT i september 2003.

De på din begæring refundere udbytteskatter er ikke indsat på en konto tilhørende selskabet, og anses i stedet for at være tilgået dig personligt.

I henhold til ligningslovens § 16A henregnes alt, hvad der udloddes til aktionærerne som udbytte

Din skattepligtige aktieindkomst øges med udbytte fra [virksomhed1] ApS kr. 997.696

På side 21-22 i LSRs kendelse vedr. [person1] personligt for indkomståret 2003, vælger LSR at stadfæste SKATs afgørelse på dette punkt.

Og dette vel at mærke i overensstemmelse med SKATs påstand i kendelsen - under henvisning til bestemmelsen i ligningslovens§ 16a (udlodning af værdier fra et selskab til dets aktionærer)

Summa summarum

Problem 2 har således intet som helst med hverken over- eller brandbeskatning af de aktieudbytter på kr. 3.563.200 der i 2002 oprindeligt blev udloddet til [person1]s selskab [virksomhed1] ApS.

Det er tværtimod tale om en gemen statueret udlodningsbeskatning af et selskabs anpartshaver, når denne ved udnyttelsen af sine ledelsesbeføjelser, vælger at berige sig selv eller andre, på selskabets bekostning.

En af SKAT foretaget udlodningsbeskatning som Landsskatteretten klart og entydigt har valgt at stadfæste.

Såfremt [person1] og dennes repræsentanter fra [virksomhed5] vurderer at denne specifikke afgørelse truffet i Landsskatteretten vedr. indkomståret 2003, er forkert - har [person1] og dennes repræsentanter haft rig mulighed for at indanke landsskatterettens afgørelse til landsretten, præcis som man har valgt at gøre f.s.v. angår [person1]s skatteansættelse for 2001.

d) SKATs bemyndigelse til at beskatte [person1] personligt af godt 6,3 mio. iudbytter af værdipapirbeholdning idet tidsrum de respektive værdipapirdepoter var anmeldt som værende ejet af hhv. selskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS.

SKAT fastholder at konsekvensen af de kendelser der blev afsagt i LSR den 10.10.11 er, at [person1] personligt ubetinget skal beskattes of samtlige de udbytteudlodninger der i perioden 01.01.00-31.12.05 er tilflydt værdipapirer ilagt hhv. depot nr. [...62] og nr. [...15]

Dette uagtet om de 2 respektive værdipapirdepoter, efter instruks fra [person1] (hos depotbestyrer og følgelig i værdipapircentralen) ien kortere eller længere tidsperiode har været anmeldt læs registreret som værende ejet af 3 af hans selskaber, henholdsvis [virksomhed1] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS.

Når det er sagt skal SKAT dog medgive at det ordret i landskatterettens kendelse af 10.10.11 (for 2003) øverst på side 3, alene omtales tilflydte udbytter af værdipapirer der er registreret som ejet af [virksomhed1] ApS.

Det er SKATs påstand at det ubetvivleligt er og har været landskatterettens hensigt, af [person1] ligeledes er personligt skattepligtig af de godt 6,3 mio. kr. udbytter der er tilført de 2 værdidepoter i de ca. 7 mdr. (tidsrummet ultimo 2002 - til primo juli 2003) hvor [person1] havde anmeldt sine selskaber [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS som værende defacto ejer og rettighedshaver til de 2 værdipapirdepoter.

Yderligere til støtte for SKATs påstand om selve fortolkningen af landsskatterettens hensigt ved de afsagte kendelser fra oktober 2011 - skal der henvises til at landsskatteretten i de af Dem ligeledes afsagte kendelser vedr. indkomstårene 2004og 2005,har anvendt følgende formulering.

"Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af faktisk udlodning af udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A fra aktier, der er registreret som ejet af klagerens selskaber, men som reelt har tilhørt klageren. Den nærmere talmæssige opgørelse heraf overlades til SKAT, jf. §17, stk. 2, i Landsskatterettens Forretningsorden"

Læs.: for så vidt angår indkomstårene 2004 og 2005 finder landskatteretten således ikke - at det udelukkende er udbytter af værdipapirer der oprindeligt var ejet af [virksomhed1] ApS-hvor beskatningspligten på de tilgåede udbytter overgår til [person1]. Det samme gør sig her gældendeogså vedr. udbytter af værdipapirer der oprindeligt måtte være tilgået allehans selskaber, dvs. inkl. udbytter der oprindeligt måtte være tildelt [virksomhed3] ApS, [virksomhed2] ApS..

Det er SKATs opfattelse at den af landsskatteretten foretagne indskrænkende formulering af beskatningsretten til [virksomhed1] ApS (for så vidt angår indkomståret 2003) skyldes at landsskatteretten øjensynligt har været i den vildfarelse at der i kalenderåret 2003faktuelt ikke er udloddet udbytter af værdipapirer som har været ejet af selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Al den stund at de 2 respektive selskabers 1. regnskabsår løber over en 18 mdr. periode, og at deres første indkomstår følgelig er indkomståret 2004-som illustreret herunder.

Forekommer det for SKAT som værende ikke helt usandsynligt at landsskatteretten har ladet sig fange i den vildfarelse, at der tidligst i kalenderåret 2004, kan have være udloddet udbytter af en hos selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS registreret værdipapirbeholdning.

Men fakta er altså - at der i kalenderåret 2003 (på direktør [person1]s foranledning) er udloddet udbytter til hans selskaber [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS med hhv. kr. 266.426 og 6.077.700.

Udbytter på godt 6,3 mio. kr. der i 2003 ligeledes og ubetinget er skattepligtig hos [person1] personligt, som en direkte konsekvens af den i Landsskatteretten den 10.10.11 afsagte kendelse om at ejerskabet til værdipapirerne i hhv. depot nr. [...62] og depot nr. [...15] aldrig er overgået til andre end [person1] - uanset hvilket selskab han måtte have fundet det formålstjenligt at registrere som værende formel ejer af de 2 depoter.”

Der fremgår en klagevejledning af brevet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har afvist at tage stilling til, hvorvidt klageren kan anvende kapitalafkastordningen i indkomstårene 2003-2005. Skatteankenævnet har også afvist at tage stilling til fastsættelse af størrelsen af udloddet bytte, til udbyttebeskatning i 2003 af 997.696 kr. og til yderligere udbytte, som skal indtægtsføres hos klageren i 2003, som følge af Landsskatterettens afgørelse af 10. oktober 2011.

Skatteankenævnet har desuden afvist at tage stilling til de ovennævnte punkter i forhold til årsopgørelse nr. 4 for 2003, årsopgørelse nr. 5 for 2004 og årsopgørelse nr. 6 for 2005.

Skatteankenævnet har anført følgende:

”Nævnet finder ikke, at der foreligger en afgørelse fra SKAT i den betydning der fremgår af skatteforvaltningslovens § 5.

Nævnet finder, at SKAT alene har udskrevet nye årsopgørelser på grundlag af Landsskatterettens afgørelser i [person1]s og hans selskabers sager.

Nævnet henviser til Skatteforvaltningslovens § 5 og § 14 samt til TfS2012.517LSR.

Nævnet finder således ikke, at [person1] har påklaget en afgørelse over skatteansættelsen foretaget af SKAT omfattet af skatteforvaltningslovens § 5 og nævnet har derfor ikke kompetence til at afgøre sagen hvorfor nævnet afviser at behandle sagen.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteankenævnet skulle have taget stilling til de påklagede punkter.

Afgørelsen om afvisning fra skatteankenævnet er forkert. En årsopgørelse kan påklages til skatteankenævnet i den pågældende situation.

Det er bl.a. desuden anført:

”Det er jo traditionel forvaltningsret — og når der foreligger en skrivelse fra en myndighed (uanset om det er kendelse eller årsopgørelse) som indeholder beskrivelse af hvad der skal være gældende ret — og tilmed med en opkrævning — så er der tale om en forvaltningsakt — og dermed en afgørelse.

Dette stemmer også til at Landsskatteretten anvendte sin forretningsordens § 17, stk. 2 som følger:

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan Landsskatteretten træffe en afgørelse, der uden beløbsmæssig opgørelse alene fastlægger de principper, hvorefter den påklagede afgørelse skal træffes. Told- og skatteforvaltningen foranlediger herefter, at afgørelsen træffes i overensstemmelse med Landsskatterettens anvisning.”

Vedrørende anvendelsen af kapitalafkastordningen gjorde klagerens tidligere repræsentant følgende gældende over for skatteankenævnet:

”... at kapitalafkastordningen er anvendt for årene 2000 og 2001, men i og med at [person1] ikke har selvangivet overskud for årene 2003, 2004 og 2005 er der slet ikke taget stilling til denne ordnings anvendelse. Da Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende fiksering af overskud ved udlejningsvirksomhed, bør [person1] kunne anvende kapitalafkastordningen, idet det er hvad han ville have valgt at gøre, hvis han havde selvangivet overskud, i lighed med de to foregående år.”

For så vidt angår beskatning af udlodning fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS anførte klagerens tidligere repræsentant følgende over for skatteankenævnet:

”SKAT ikke med rimelig kan anses for at have hjemmel til at beskatte udbyttet 2 gange, henholdsvis på selskab- og aktionærniveau.

SKAT har korrigeret aktieindkomst som følger:

Repræsentanten anfører, at der ikke foreligger kendelser fra Landsskatteretten for [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS, hvorfor SKAT ikke har bemyndigelse til ovenstående korrektioner.

Tværtimod står der positivt i kendelsen fra Landsskatteretten, nævnt selskabet [virksomhed1] ApS hvorfor det alene er dette selskabs forhold der kan korrigeres med.

Repræsentanten skriver, at såfremt SKAT foretager disse ændringer som ikke er bemyndiget af Landsskatteretten da er forholdene forældede.”

Retsmøde

Ved retsmødet anførte repræsentanten vedrørende udbytte overført fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, at uden støtte i Landsskatterettens afgørelse, er der ikke hjemmel til forhøjelse.

Vedrørende kapitalafkastordningen henviste repræsentanten til Landsskatterettens afgørelse af 3. september 1998, LSR1998.631-1216-180, hvoraf det fremgår, at en person kunne anvende virksomhedsordningen ved for sen indgivelse af selvangivelse.

Derudover er der ikke hjemmel til at beskatte udbytter overført fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Landsskatterettens afgørelse vedrører alene udbytte overført fra [virksomhed1] ApS, og skatteforvaltningslovens § 27 er ikke anvendt.

Skattestyrelsen var enig med repræsentanten i, at fristen for at vælge kapitalafkastordningen først udsættes ved for sen indgivelse af selvangivelsen, jf. SKM2016.29.LSR. Det er imidlertid en betingelse, at der foreligger et korrekt regnskab, og at skatteansættelsen ikke hviler på et skøn. Da der ikke er udarbejdet regnskab, kan kapitalafkastordningen ikke anvendes.

For så vidt angår udbytter overført fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS anser Skattestyrelsen klageren for rette indkomstmodtager.

Landsskatterettens afgørelse

Den nugældende (og dagældende) skatteforvaltningslovs § 5, stk. 1, fastslår, at skatteankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer om bl.a. ansættelse af indkomstskat.

Af den dagældende skatteforvaltningslovs § 5, stk. 4, fremgik, at en klage over en årsopgørelse indgives til told- og skatteforvaltningen. Dette gælder dog ikke, hvis klageren tidligere har modtaget særskilt underretning om ansættelsen, og klagen omfatter forhold heri. Kan told- og skatteforvaltningen ikke give fuldt medhold i klagen, og fastholdes klagen, videresender forvaltningen klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen.

Med hjemmel i den dagældende skatteforvaltningslovs § 5, stk. 5, blev bekendtgørelse nr. 822 af 19. juni 2008 udstedt. Heraf fremgår bl.a.:

” § 1. En klage over en årsopgørelse til skatteankenævnet eller Landsskatteretten indsendes skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for påklage af ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 5, stk. 4. Klagen indsendes dog ikke til told og skatteforvaltningen, hvis klageren tidligere har modtaget særskilt underretning om ansættelsen, og klagen omfatter forhold heri, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 og 2. I så fald sendes klagen direkte til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2. Det gælder også, selv om klagen tillige omfatter forhold i årsopgørelsen, som ikke er omhandlet i den særskilte underretning.”

Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3, fastslår, at et skatteankenævn ikke kan træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

Anvendelse af kapitalafkastordning

Landsskatteretten har ikke ved afgørelse af 10. oktober 2011 taget stilling til, hvorvidt klageren kunne anvende kapitalafkastordningen i 2003-2005.

SKAT har ved afgørelse af 21. marts 2012 afvist, at klageren kunne anvende ordningen. Skatteankenævnet kunne derfor have taget stilling hertil i forbindelse med, at SKATs afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet, jf. skatteforvaltningslovs § 5, stk. 1.

Virksomhedsskattelovens § 22 a fastslår, at skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver efter reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit 2 i stedet for at anvende virksomhedsordningen efter afsnit 1. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, fastslår, at det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Ifølge virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, skal den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

Der foreligger ikke et regnskab. Landsskatteretten fastslår derfor, at klageren ikke kan anvende kapitalafkastordningen i indkomstårene 2003-2005.

Udloddet udbytte til værdipapir depot anmeldt som tilhørende [virksomhed1] ApS i 2003

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 10. oktober 2011 vedrørende [virksomhed1] ApS under konkurs for indkomståret 2003, at der er udloddet udbytte til selskabet med 269.150 kr. Landsskatteretten har fastslået, at det skal henføres til klageren, jf. ligningslovens § 16 A.

Skatteankenævnet kan derfor ikke tage stilling hertil, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Det bemærkes, at der ikke foreligger uenighed om beløbet mellem klageren og SKAT.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Beskatning af udbytte, 997.696 kr.

Ved afgørelse af 10. oktober 2011 for 2002 vedrørende [virksomhed1] ApS under konkurs har Landsskatteretten fastslået, at klageren, og ikke [virksomhed1] ApS, skal udbyttebeskattes med 997.696 kr. i 2002.

Beløbet blev tilbagesøgt af [virksomhed1] ApS og blev tilbagebetalt af SKAT i september 2003 i form af en check. Pengene blev aldrig indsat på selskabets bankkonto.

Landsskatteretten fastslog som følge heraf ved afgørelse af 10. oktober 2011 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003, at klageren skal beskattes af maskeret udlodning med 997.696 kr. i 2003.

Da Landsskatteretten har taget stilling til klagerens udbyttebeskatning i henholdsvis 2002 og 2003, kan skatteankenævnet ikke tage stilling hertil, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Yderligere udbyttebeskatning af værdipapirer

Landsskatteretten har ved afgørelse af 10. oktober 2011 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 beskattet klageren af yderligere udbytte af værdipapirer. Landsskatteretten har således taget stilling hertil. Det er alene selve opgørelsen af udbyttebeskatningen, som Landsskatteretten har overladt til SKAT ved Landsskatterettens afgørelse af 10. oktober 2011.

Ved uenighed om hvilke værdipapirer, som skal medtages ved opgørelsen af udbytteskatten, er det derfor Landsskatteretten, der må tage stilling hertil, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten har i afgørelser af 10. oktober 2011 vedrørende klageren lagt til grund, at klageren reelt er ejer af værdipapirer, som er registreret ejet af hans selskaber, [virksomhed1], [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS.

Uanset ordlyden i Landsskatterettens afgørelse vedrørende indkomståret 2003, var det, og er det fortsat Landsskatterettens opfattelse, at klageren skal beskattes af udbytte fra værdipapirer, der var registreret ejet af henholdsvis [virksomhed1], [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS, men som reelt tilhørte klageren, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten overlod det til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse. SKATs efterfølgende ændringer vedrørende udbytte modtaget fra disse værdipapirer anses for omfattet af bemyndigelsen som følger af Landsskatterettens afgørelser af 10. oktober 2011. SKATs afgørelse vedrørende beskatningen af udbyttet er derfor rettidig.

Korrigerende årsopgørelser

Klagen vedrørende årsopgørelserne omfatter de samme forhold som i den påklagede afgørelse fra SKAT af 21. marts 2012, der er gennemgået ovenfor. Der henvises derfor til det ovenfor anførte. Det bemærkes, at spørgsmålet om klagerens anvendelse af kapitalafkastordningen ikke er behandlet i årsopgørelserne.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.