Kendelse af 30-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Faktiske oplysninger

Klagerens entreprenørvirksomhed blev den 1. november 2009 registreret med CVR-nr. [...1].

Den 24. februar 2010 indgav virksomheden en negativ momsangivelse på 547.082 kr. for 4. kvartal 2009. Foranlediget heraf aflagde SKAT flere besøg på virksomhedens adresse med henblik på gennemgang af virksomhedens bilag og syn af aktiver.

SKAT konstaterede ved gennemgangen, at der var kreditnotaer, der ikke var taget højde for i den negative momsangivelse, samt at der var maskiner, der ikke kunne dokumenteres anskaffet af virksomheden.

Ved gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2007 – 31. marts 2010 konstaterede SKAT, at der var drevet uregistreret virksomhed før virksomhedens registrering i CVR-registret.

Den 11. maj 2010 foretog politiet ransagning på virksomhedens adresse, hvor også klageren og hendes ægtefælle har bopæl.

SKAT har indhentet kontoudskrifter fra banker, regnskabsmateriale og kontroloplysninger vedrørende større udgifter, herunder oplysninger fra samhandelspartnere.

I forbindelse med klagerens ægtefælles personlige konkurs, blev klageren i 2006 hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS (i det efterfølgende benævnt selskabet). Selskabet gik konkurs den 27. september 2007.

Der er i selskabet udfaktureret arbejde, hvor en del betalinger er indgået på klagerens private konto i [finans1]. SKAT har konstateret, at beløbene ikke er indtægtsført i selskabet.

Klagerens ægtefælle har endvidere udfærdiget fakturaer med angivelse af CVR-nr. [...2]. Dette CVR-nr. har tilhørt ægtefællens konkursramte virksomhed. Som betalingskonto anførtes klagerens konto i [finans1].

SKAT konstaterede, at der er købt og solgt maskiner, herunder givet maskiner i bytte, for hvilke der ikke foreligger dokumentation.

Klageren blev den 30. september 2011 afhørt af [by1] politi i forbindelse med en sigtelse for skyldnersvig og momssvindel.

Klageren har oplyst, at politiets afhøringsrapport ikke er korrekt, hvorfor hun har nægtet at skrive under. Klageren har fremlagt en mailkorrespondance mellem klageren og hendes beskikkede forsvarsadvokat, hvor det fremgår, at klageren ikke ville underskrive afhøringsrapporten.

Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabets bankkonto var spærret i månederne op til konkursen. Selskabet lånte derfor i en del af 2007 klagerens bankkonto til brug for modtagelse af betalinger samt til afholdelse af udgifter vedrørende selskabet.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der fra klagerens konto blev afholdt udgifter vedrørende selskabet til bl.a. løn, leasingomkostninger, diesel m.v. Der er henvist til kontoudtog fra [finans1], hvor der bl.a. fremgår 2 hævninger på 10.000 kr. henholdsvis den 22. oktober 2007 og den 13. marts 2008. Det er oplyst, at det vedrører leje af en minigraver af virksomheden [virksomhed2]

Klageren har endvidere i en længere periode drevet virksomhed med udlejning af lokaler til fortrinsvis beboelse. Udlejningsejendommen var en tidligere skolebygning, hvori der var indrettet 4 lejligheder. Derudover var der et lejemål vedrørende opmagasinering.

Beboelsesdelen af udlejningsejendommen brændte ned i juli 2009. Skadeserstatningen blev af forsikringsselskabet [virksomhed3] opgjort til 9.000.000 kr. Af forsikringsselskabets brev af den 31. juli 2009 fremgår det, at der i beløbet er indregnet en huslejetabserstatning på 100.000 kr.

Uregistreret omsætning

SKAT har ved opgørelsen af udeholdt omsætning i den uregistrerede virksomhed for indkomstårene 2007-2009 anset bilag, hvor selskabet er anført som udsteder, for udlodning til klageren, mens bilag, hvor det er klageren, der er anført som udsteder, er anset som virksomhedsindkomst.

Fakturabeløb, hvor klageren eller selskabet er angivet som udsteder, og hvor beløbene er indsat på klagerens bankkonto, er ligeledes anset som virksomhedsindkomst.

Overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret 2007 er af SKAT opgjort til 197.500 kr.

Overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret 2008 er af SKAT opgjort til 221.345 kr.

Overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret 2009 er af SKAT opgjort til 544.746 kr.

Udlodning fra selskabet

SKAT har udarbejdet en opgørelse over de fakturaer, hvor selskabet har været anført som udsteder, men hvor betalingen er indgået på klagerens personlige konto i [finans1].

Nedenstående aktiver er anset for udloddet til klageren:

Western Dumper og Ford Traktor

Klagerens ægtefælle har overfor skatteankenævnet oplyst, at handlen blev annulleret.

Det fremgår af kontoudtog fra [virksomhed4], at maskinerne er anskaffet i klagerens ægtefælles navn. Købet er fratrukket i selskabets regnskab. Der er sket betaling over flere omgange. Det er ikke klarlagt, om det er selskabet eller klagerens ægtefælle, der har foretaget betalingen.

Kontoen er udlignet med en kreditnota nr. 7808 af 5. juli 2008 påført teksten ”Vedr. købekontrakt tilbagetagelse -80.940,99. Moms -20.235,25. Totalbeløb -101.176,24”. Det er med håndskrift tilføjet ”vogn WF 18D Købt hos [virksomhed7] 31/7 2006”. Vognen er ved faktura nr. 19022 købt hos [virksomhed7] den 31. juli 2006 af klagerens ægtefælle. Udbetalingen på 35.000 kr. blev hævet fra klagerens ægtefælles bankkonto den 31. juli 2006. Der er den 10. oktober 2006 sket betaling til [virksomhed7] med 25.000 kr. fra selskabets konto. SKAT har anset selskabet for at være den reelle ejer af denne vogn.

Klagerens repræsentant har forklaret, at Western Dumper og Ford Traktor blev indkøbt med henblik på videresalg. Western Dumper og Ford Traktor blev efter erhvervelsen i 2007 videreoverdraget til [virksomhed8] A/S som betaling af ydelse på en leasingkontrakt. Videresalget fandt sted inden konkursen, og beløbet er indgået i selskabets drift. Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at WF 18D blev tilbageleveret inden konkursen, selv om kreditnotaen først er udstedt i 2008.

Der er fremlagt en mail af 1. februar 2013, hvor [virksomhed8] A/S bekræfter, at de i 2007 modtog en Ford Traktor og en Western dumper-vogn som betaling på ydelse fra leasingkontrakt.

SKAT har anset Western Dumperen og Ford Traktoren for at være i selskabets besiddelse på konkurstidspunktet og herefter udloddet til klageren. På grund af manglende dokumentation for et salg, har SKAT fastsat værdien til skønsmæssigt 250.000 kr. inkl. moms på udlodningstidspunktet den 27. september 2007.

2 stk. ATV 150 fighter

Klagerens repræsentant har oplyst, at de to ATV 150 Fighter blev indkøbt af selskabet den 22. januar 2007 for 13.990 kr. + 3.497 kr. i moms til brug for en opgave med nedbrydning af et slagteri i [by2], hvor der var behov for at kunne komme frem i uvejsomt terræn. Klagerens ægtefælle har oplyst, at den ene ATV er solgt til ”[person2] i [by3]”, mens den anden ATV er solgt til ”[person3] i Sønderjylland”.

Det er på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at der er tale om et kinesisk fabrikat, og at de 2 ATV ikke kunne holde i længden. Klagerens ægtefælle oplyste, at de efter ca. 1/2 år blev smidt i jerncontaineren.

SKAT har anset de to ATV’er for udloddet til klageren til en værdi af skønsmæssigt 12.500 kr. inkl. moms.

2 stk. bærbar PC

Der er fremlagt 2 fakturaer af henholdsvis 25. januar 2007 og 7. februar 2007. Klagerens ægtefælle har for skatteankenævnet oplyst, at den ene pc blev bortgivet til en ansat som betaling for overarbejde. Den anden pc - Asus Notebook 15,4 - gik hurtigt i stykker, idet skærmen ved et uheld blev mast under et affjedret sæde i en maskine.

Klageren har på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at den ene pc er i behold.

SKAT har anset begge pc’er for udloddet til klageren. Værdien er skønsmæssigt fastsat til 10.000 kr. inkl. moms.

Møbler

Spisebord, stole, reol, vinreol og vitrine blev købt den 10. april 2007 hos [virksomhed6]. Købsprisen var 41.000 kr. inkl. moms. Faktura er udstedt til klagerens ægtefælle. Det fremgår af kontoudtog fra klagerens bankkonto, at der den 3. oktober 2007 er betalt et afdrag til [virksomhed6] på 6.400 kr.

Klageren har oplyst, at møblerne brændte sammen med ejendommen i november 2009. Klageren repræsentanten har oplyst, at der blev indkøbt nye møbler. Klagerens repræsentant har ikke, trods opfordring hertil, fremlagt dokumentation for købsprisen af de nye møbler eller, at købet er foretaget af ægteparret privat. Det er oplyst, at indboforsikringen ikke dækkede køb af nye møbler. SKAT har anset købet af møblerne for udlodning til klageren. Værdien er af SKAT ansat til købsprisen på 41.000 kr. inkl. moms.

Dodge varebil

Klageren oplyste ved afhøringen af politiet, at varebilen ikke blev anvendt erhvervsmæssigt, idet klageren og hendes ægtefælle udelukkende kørte privat i bilen.

Klageren og hendes ægtefælle har på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at varebilen er en ladvogn, der ikke er egnet til privat kørsel. Bilen er derfor ikke anvendt privat.

Blokvogn og flishugger

SKAT har fra [virksomhed9] indhentet kopi af fakturaer udstedt til klageren vedrørende henholdsvis 1 stk. Chieftain 3-akslet 27 Ton Blokvogn og 1 stk. TP 160 flishugger. Af faktura nr. 2384 af 10.08.2009 fremgår det, at blokvognen med varenr. 2591-03 købes for 95.000 kr. ekskl. moms, og af faktura nr. 2385 fremgår det, at flishuggeren med varenr. 2592-03 og tilhørende knive med varenr. 2593-03 købes for i alt 56.280 kr. ekskl. moms. Den samlede købspris udgjorde 151.280 kr. Af kreditnota af 2450 af 11.10.2009 fremgår det, at varenr. 2591-03 (blokvognen) og varenr. 2592-03 (flishuggeren) og varenr. 2593-03 (knive) blev tilbagetaget for 157.280 kr. ekskl. moms. På kreditnotaen har [virksomhed9] tilføjet: ”Udligner faktura”.

Klagerens repræsentant har oplyst, at maskinerne er videresolgt. Der er fremlagt kopi af en mail fra [virksomhed10] af 7. juni 2010 til SKAT, hvor der fremsendes kopi af 2 regninger, begge dateret den 9. februar 2010 og udstedt af klageren. På begge regningerne er anført, at det vedrører salg af en Chieftan blokvogn. Der er tale om håndskrevne regninger på 2 forskellige regningsblokke. Derudover er der fremsendt en kreditnota af 2. februar 2011 på en Chieftan blokvogn. Klagerens repræsentant har oplyst, at regning med nr. 21304 er udskrevet ved en fejl og er udlignet med kreditnotaen. Begge regninger og kreditnotaen lyder på 100.000 kr. inkl. moms.

Klageren har på et møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at flishuggeren stadig er i behold og anvendes erhvervsmæssigt i virksomheden.

Det foreligger endvidere oplyst, at et beløb indsat den 25. juni 2007 fra Dansk Genbrug på 237.500 kr. inklusiv moms vedrører salg af en Mercedes lastbil leaset af klagerens ægtefælle. Salgssummen blev brugt til frikøb af lastbilen hos leasingselskabet. Indfrielsesprisen udgjorde 101.882,89. Klagerens repræsentant har oplyst, at differencen på 135.617,11 kr. vedrører salg af 5 leasede ladcontainere, som var leaset fra et andet selskab.

[virksomhed11] A/S.

[virksomhed11] A/S har den 13. juli 2007 udstedt en check på 250.000 kr. til klagerens ægtefælles personlige virksomhed. Klagerens ægtefælle har oplyst, at beløbet blev modtaget kort før hans virksomhed gik konkurs. Banken havde lukket virksomhedens konto, hvorfor betalingerne blev indsat på klagerens konto.

Leje af diverse maskiner hos [virksomhed12] A/S

Der er fremlagt kopi af et tilbud fra [virksomhed12] A/S på leje af trepunktslift, frontophæng, Nesbo fejemaskine, sand- og saltudlægger, slagleklipper og fræser. Tilbuddet er adresseret til klagerens ægtefælle.

Klagerens repræsentant har trods opfordring hertil, ikke fremlagt yderligere dokumentation.

Udlodning er af SKAT opgjort til 1.170.406 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har nedsat overskud at uregistreret virksomhed for 2007, 2008 og 2009 med henholdsvis 159.000 kr., 13.500 kr. og 123.820 kr. Derudover er udlodning for 2007 nedsat med 101.884 kr.

Skatteankenævnet har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”Udlodning

Det er ubestridt, at [selskabet] i 2007 har udstedt fakturaer på 856.906 kr. inkl. moms, hvor beløbene fra disse fakturaer er indgået på [klagerens] personlige bankkonto.

Det påhviler derfor klageren - som hovedanpartshaver i [selskabet] - at dokumentere eller tilstrækkelig sandsynliggøre, at de til selskabet hørende indtægter ikke er tilgået hende.

Nævnet finder ikke dette for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort ved repræsentantens forklaring om, at selskabets konto i månederne op til konkursen er spærret, og at selskabet derfor anvender klagerens konto til modtagelse af betalinger samt til afholdelse af udgifter vedrørende selskabet.

Nævnet har henset til, at ifølge kontoudskrifter blev selskabets bankkonto anvendt lige indtil konkursen, samt at der ikke foreligger dokumentation for, at [klageren] har afholdt udgifter for selskabet.

Nævnet bemærker, at klageren som den eneste har kunnet fremlægge oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang der er afholdt udgifter for selskabet. Dette hun har undladt, og skattemyndighederne har ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis.

Der er af repræsentanten fremført, at indtægterne, som er indgået på klagerens konto på baggrund af 2 fakturaer udstedt af selskabet, ikke tilkommer selskabet.

(...)

For så vidt angår repræsentantens forklaringer/dokumentation vedrørende indtægten den 25. juni 2007 på 237.500 kr. inkl. moms fra Dansk Genbrug vedrørende salg af Mercedes lastbil finder nævnet det for sandsynliggjort, at der en sådan sammenhæng mellem indtægten og betaling for indfrielse af leasingaftale for samme lastbil, som [person4] havde indgået med [finans2], at der ikke er grundlag for at beskatte [klageren] af indfrielsesbeløbet på 101.882,89 kr. For så vidt angår den resterende indtægt på 237.500 kr.- 101.882,89 kr. = 135.617 kr. finder nævnet ikke grundlag for at antage, at indtægten ikke tilhører selskabet.

Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at et beløb den 4. juli 2007 på 375.000 kr. inkl. moms ved en fejl er faktureret fra selskabet til [virksomhed11], men at arbejdet vedrører klagerens ægtefælles virksomhed i personligt regi. Der henvises til, at [virksomhed11] har betalt en del af beløbet, nemlig 250.000 kr., via check udstedt den 13. juli 2007 til klagerens ægtefælle.

Nævnet finder det ud fra sagens bilag ikke for sandsynliggjort, at der er tale om en fejlfakturering, men nærmere at det er en fejl fra [virksomhed11]s side, at checken er udstedt til klagerens ægtefælle. Nævnet har herved henset til, at faktura nr. 21366 af 4. juli 2007 er en aconto fakturering, som er fulgt op med faktura nr. 21376/21377 fra selskabet, hvor den samlede udgift for [virksomhed11] opgøres til 860.160 kr. ekskl. moms. På fakturaen fratrækkes herefter acontobeløbet på 300.000 ekskl. moms og der tillægges moms, hvorefter [virksomhed11] skal betale 700.200 kr. Selskabet har endvidere udstedt faktura nr. 21353 af 19. juni 2007 på 430.843,75 kr. og nr. 21831 af 2. august 2007 på 30.000 kr. til [virksomhed11]. På alle fakturaer anføres ”Bemærk nyt kontonr. [...07]”, som er selskabets kontonummer. Der er endvidere til selskabets konto overført følgende beløb fra [virksomhed11]: 188.227,69 kr. den 28. juni 2007, 125.000 kr. den 24. juli 2007 og 375.000 kr. den 2. august 2007.

Nævnet finder således at klageren skal udlodsbeskattes af beløbene på henholdsvis 250.000 kr. og 125.000 kr. vedrørende checks fra [virksomhed11], som er indgået på hendes konto.

SKAT har endvidere anset klageren for skattepligtig som maskeret udlodning af specifikke aktiver, som var købt af [selskabet] inden konkursen, men som ikke var i selskabets besiddelse på konkurstidspunktet.

Det påhviler derfor klageren - som hovedanpartshaver - at dokumentere eller tilstrækkelig sandsynliggøre, at de til selskabet hørende aktiver ikke er tilgået hende.

Nævnet finder, at klageren ikke ved fremsendte mails fra [virksomhed8] har dokumenteret påstanden om, at Western Dumper og Ford Traktor er solgt før konkursen af Selskabet, hvorfor aktiverne anses tilgået hende som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Nævnet har i den forbindelse noteret, at [virksomhed8] i mail af 21. juni 2013 bekræfter, ”at det er korrekt, at vi har haft en del tvist på denne sag, og derfor er papirerne lavet senere end at aftalen er indgået.” Nævnet har imidlertid ikke modtaget nogen papirer vedrørende salget. Endvidere fremgår det af de tidligere forklaringer, at der er med [virksomhed4], hvor maskinerne er købt, at der en tvist vedrørende en vogn som klagerens ægtefælle har lånt og beskadiget. Tvisten er ifølge forklaringerne årsag til, at kontoen fra købet af maskinerne, først blev udlignet med en kreditnota i 2008 fra salg af en vogn til [virksomhed4], selvom den reelt blev afhændet til [virksomhed4] før konkursen.

Der har været skiftende forklaringer vedrørende de 2 ATV 150 Fighter og de 2 PC´ere. Da der ikke er noget troværdigt grundlag for at vurdere rigtigheden af de afgivne forklaringer, anses aktiverne tilgået klageren som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Endelig finder nævnet, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at møblerne fra [virksomhed6] skulle være betalt med private midler på en afdragsordning, hvorfor de anses for tilgået hende som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT foretagne skøn vedrørende aktivernes værdi.

(...)

Overskud af uregistreret virksomhed

SKAT har konstateret, at klageren har haft en række indtægter ved især salg og udleje af maskiner, der ikke er medregnet i den selvangivne indkomst. Der er ikke fremlagt regnskab eller nogen form for bogføring. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

SKAT har opgjort indtægterne på baggrund af kopi af fakturaer, udstedt af klageren, checks og kreditnotaer, modtaget af hende, samt indsætninger på hendes konto. Udgifterne er opgjort på baggrund af købsbilag, som blev gennemgået med klageren ved afhøringen den 30. september 2011. Skønnet er således underbygget af objektive kendsgerninger. SKAT har på baggrund heraf fundet, at hun har drevet uregistreret virksomhed med overskud på 197.500 kr. i 2007, 221.345 kr. i 2008 og 544.746 kr. i 2009.

Henset til omsætningens omfang, at klageren ved afhøring hos politiet den 30. september 2011 oplyste, at hun gennem sin ægtefælle havde opnået erfaring med entreprenørbranchen, herunder værdiansættelse af maskiner, at fakturaerne er udstedt af klageren, samt at checks og kreditnotaer er udstedt til hende, er nævnet enig med SKAT i, at klageren har drevet uregistreret virksomhed, og at hun derfor er skattepligtig af overskud fra virksomheden, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Repræsentanten har overfor nævnet fremlagt en række udgiftsbilag, som efter repræsentantens opfattelse skal bringes til fradrag ved opgørelse af virksomhedens resultat.

- 61.250 kr. inkl. moms, jf. tilbud af 25. januar 2007 fra [virksomhed12] A/S til [klagerens ægtefælles virksomhed]. På bilaget er noteret, at der er betalt 4/4 26.250 kr., 12/6 25.000 kr. og 1/7 10.000 kr. Der er ifølge repræsentanten tale om udgifter afholdt af klageren til leje af en parktraktor med en mængde udstyr.

Det fremgår af [selskabets] kontoudtog, at selskabet har betalt udgifterne 4/4 og 12/6, hvorfor lejekontrakten må antages at være indgået med selskabet. Nævnet finder således ikke grundlag for at give klageren fradrag for udgifterne.

- 415.180 kr. inkl. moms samt 7.750 kr. inkl. moms, jf. faktura nr. 3782 af 23. november 2007 og nr. 37416 af 14. januar 2008 fra [virksomhed13] A/S til klageren vedrørende køb af en varebil på gule plader af mærket Dodge samt en ladindsats til denne. Den blev ifølge repræsentanten anvendt i udlejningsvirksomheden i forbindelse med renovering af ejendommen.

Nævnet har noteret, at klageren ved afhøring hos [by1] politi d. 30. september 2011 med deltagelse af advokat [person5] oplyste, at varevognen af mærket Dodge ikke havde været anvendt erhvervsmæssigt, hverken af hende eller ægtefællen, men at de alene havde kørt privat i bilen.

Nævnet finder ikke grundlag for at give [klageren] fradrag for udgifterne til varebilen. Nævnet finder det således ikke for godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det har været nødvendigt med en varebil i forbindelse med udlejningsvirksomheden, der indeholder 5 lejligheder, og som ligger middelbart ved siden af [klagerens] egen bolig. Nævnet har endvidere henset til [klagerens] tidligere forklaring om, at varebilen kun blev brugt privat.

- 6.000 kr. inkl. moms, jf. faktura nr. 10470 af 25. juni 2009 fra [virksomhed14] ApS til [klageren]. Der er ifølge repræsentanten tale om udgift til 4 dæk til ovennævnte varebil af mærket Dodge, som blev brugt i udlejningsvirksomheden.

Nævnet finder ikke grundlag for at godkende fradrag for udgiften. Der henvises til ovenstående, hvor nævnet ikke godkender fradrag for udgiften til varebilen. Nævnet har endvidere noteret, at de 4 dæk ikke passer til en Dodge Ram, samt at de er købt i 2009, hvor klageren ikke længere var registreret som ejer af varebilen.

- 15.000 kr., jf. kontantkvittering nr. 39 af 3. september 2009 for udgift afholdt af klageren.

Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor.

(...)

- 118.750 kr. inkl. moms samt 70.350 kr. inkl. moms, jf. faktura nr. 2384 og nr. 2385 af 10. august 2009 fra [virksomhed9] til klageren til køb af henholdsvis en blokvogn og en flishugger. Repræsentanten mener ikke, at den af SKAT fremlagte kreditnota stemmer overens med købsfakturaerne. Maskinerne er videresolgt til et andet firma, men der foreligger ikke dokumentation herfor.

Nævnet finder ikke grundlag for at godkende fradrag for udgiften. Nævnet har henset til, at der foreligger kreditnota nr. 2450 af 11. oktober 2009 fra [virksomhed9], der udligner fakturaerne vedrørende de købte maskiner, herunder de samme varenumre og for så vidt angår flishuggeren er det også samme stelnummer.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at virksomheden har haft udgifter ud over de ovenfor anerkendte, eller at der har været tale om salg af privat indbo, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Hvad angår repræsentantens synspunkt om, at [klageren] er berettiget til fradrag for skønnede udgifter bemærkes, at bevisbyrden for skattemæssige fradrag som udgangspunkt påhviler skatteyderen.

[Klageren] har ikke bevist at have afholdt yderligere fradragsberettigede driftsudgifter end de ovenfor godkendte. Der gælder ingen almindelig antagelse om, at skatteyderen har afholdt driftsudgifter, blot fordi hun har haft skattepligtige indtægter.

Selv om [klageren] ikke har kunnet fremlægge regnskaber eller andet skriftligt bilagsmateriale, finder nævnet det dog ubetænkeligt at lægge til grund, at hun har haft mulighed for at bidrage med konkrete oplysninger om virksomhedens drift til sandsynliggørelse af afholdte udgifter. En sådan konkret sandsynliggørelse foreligger ikke, og skattemyndighederne har ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis.

Nævnet finder i den forbindelse, at der er mindst lige så stor sandsynlighed for, at [klageren] har haft yderligere ubeskattede indtægter ved virksomheden, som for at hun har haft yderligere fradragsberettigede udgifter til drift af virksomheden. Der er herved henset til, at SKAT har konstateret huller i fakturarækkefølgen, og at det derfor ikke kan afvises, at der har fundet kontant betaling sted eller betaling i form af maskiner, som eventuelt har været anvendt til dækning af driftsudgifter.

Huslejetabserstatning

En erstatning beskattes efter fast praksis som det, den skal dække. I det foreliggende tilfælde er det klart specificeret, hvad erstatningen skal dække, idet det fremgår af brevet af 31. juli 2009 fra [virksomhed3], at udbetalingen på 100.000 kr. er en huslejetabserstatning.

Nævnet finder, at repræsentanten ikke har godtgjort, at der er tale om en skattefri erstatning. Nævnet finder således, at den udbetalte erstatning er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at ansættelserne nedsættes til de selvangivne beløb for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Der var ikke tale om en huslejetabserstatning på kr. 100.000, som anført i skrivelsen fra [virksomhed3]. Der var derimod tale om, at de to storskadetaksatorer straks iværksatte udbetaling af kr. 100.000 til brug for den umiddelbare retablering af strøm, vand og varme m.v. på ejendommen i øvrigt efter branden. Beløbet var derfor ikke en huslejetabserstatning, uanset dette måtte være anført i skrivelsen fra [virksomhed3].

[Klageren] startede personlig virksomhed som entreprenør den 1. november 2009. Dette efter råd fra daværende revisor i forlængelse af modtagelse af erstatningssummen for udlejningsejendommen, der havde været udsat for brand.

Det var ægtefællen, der varetog driften af entreprenørvirksomheden. [Klageren], der fortsat var præget af alvorlig sygdom, samlede bilag og sendte dem til revisor.

Det bemærkes, at klagerens ægtefælle i 2005 og i 2007 gik personligt konkurs.

(...)

I månederne op til konkursen var [selskabets] konto spærret. Selskabet lånte derfor i en del af 2007 klagerens konto til modtagelse af betalinger samt til afholdelse af udgifter vedrørende selskabet. Der er således fra samme konto afholdt udgifter for selskabet i betydeligt omfang til blandt andet løn, leasingomkostninger, diesel m.v. Der er i SKATs opgørelse, som skatteankenævnet har henset til, ikke taget højde for udgifterne afholdt for selskabet fra klagerens konto.

Hvad angår perioden efter konkursen af [selskabet], har SKAT og skatteankenævnet anset en række indbetalinger af privat karakter på klagerens konto som overskud af virksomhed.

Nærmere vedrørende spørgsmålet om udlodning

(...)

Hvad angår Western Dumper og Ford Traktor, købt hos [virksomhed4], kan det oplyses, at dette køb blev foretaget med henblik på videresalg. Western Dumperen og Ford Traktoren blev efter erhvervelsen ultimo 2012 videreoverdraget til [virksomhed8] A/S som betaling af ydelse på en leasingkontrakt, jf. mail med bekræftelse herpå fra [virksomhed8] A/S, der fremlægges som bilag 6.

Videresalget af Western Dumper og Ford Traktor skete før konkursen af [selskabet], og beløbet er indgået i selskabets drift. Det kan nærmere oplyses, at leasingkontrakten vedrørte en Fiat Hitachi D 150 Bulldozer.

Vedrørende købet af Western Dumper og Ford Traktor fremgår det af bilag 5, at [virksomhed4] ApS i 2008 udstedte en kreditnota med nr. 7808 vedrørende tilbagetagelse af en vogn "WF18D". Udstedelsestidspunktet for kreditnota nr. 7808 vedrørende tilbagetagelse af en vogn ikke retvisende, idet vognen er tilbageleveret før konkursen af [selskabet] i 2007, mens kreditnotaen først er udstedt i 2008. Den nærmere baggrund for den sene udstedelse af omtalte kreditnota er, at [klagerens ægtefælle] havde lånt en vogn af [virksomhed4] ApS og forrettet skade på denne vogn. [virksomhed4] ApS ville derfor ikke udstede ovennævnte kreditnota nr. 7808 vedrørende vogn "WF 180", som var modtaget af [virksomhed4] ApS, før der var modtaget betaling for skaderne, der var opstået på den udlånte vogn.

Vognen "WF18D", der fremgår i relation til Western Dumper og Ford Traktor, blev således tilbageleveret før konkursen af [selskabet].

Hvad angår de to ATV 150 Fighter blev disse indkøbt af [selskabet] til brug for en opgave med nedbrydning af et slagteri i [by2], hvor der var behov for at kunne komme frem i uvejsomt terræn. Imidlertid gik de to ATV'ere hurtigt i stykker, hvorefter de var værdiløse.

Hvad angår de to PC'ere blev disse indkøbt til erhvervsmæssig anvendelse i [selskabet]. Da den første hurtigt efter indkøbet i januar 2007 gik i stykker, derved at skærmen ved et uheld blev mast under et affjedret sæde i en maskine, blev der indkøbt en ny i februar 2007. Der henvises herved til de to købsfakturaer i bilag 5.

Hvad angår møblerne er disse ikke betalt af selskabets midler. Disse er betalt af private midler på en afdragsordning.

Af bilag 3 fremgår, at der den 25. juni 2007 er indsat et beløb på [klagerens] konto på kr. 237.500 inkl. moms fra Dansk Genbrug. SKAT og skatteankenævnet har anset beløbet for indbetalt på [person6]s konto på baggrund af en faktura, udstedt fra [selskabet] i 2007.

Det bemærkes hertil, at beløbet på kr. 237.500 inkl. moms vedrører salget af en Mercedes lastbil, leaset af [klagerens ægtefælle] personligt. Salgssummen blev brugt til frikøb af samme lastbil hos leasingselskabet. Materiale vedrørende [klagerens ægtefælles] leasing af en Mercedes lastbil hos [finans2] A/S fremlægges som bilag 7.

Under henvisning til netop ovenstående bilag har skatteankenævnet nedsat forhøjelsen på kr. 237.500 med indfrielsesbeløbet for lastbilen på kr. 101.882,89. Skatteankenævnet har opretholdt den resterende del af forhøjelsen med beløbet på kr. 237.500, udgørende kr. 135.617. Dette under henvisning til, at nævnet ikke finder grundlag for at antage, at indtægten ikke tilhører selskabet.

Det skal hertil bemærkes, at beløbet på kr. 237.500, udover salg af en Mercedes lastbil, tillige vedrører salg af fem ladcontainere til Dansk Genbrug. De fem ladcontainere var leaset af [klagerens ægtefælle] personligt hos et andet leasingselskab end [finans2] A/S. Den andel af salgssummen, der vedrørte salget af de fem ladcontainere, blev således anvendt til indfrielse af leasingaftalen vedrørende de fem ladcontainere.

Som udlodning er [klageren] tillige blevet beskattet af beløbet indgået den 4. juli 2007 fra [virksomhed11] på kr. 375.000 inkl. moms, jf. bilag 3. Skatteankenævnet har opretholdt denne forhøjelse. Det bemærkes hertil, at beløbet på kr. 375.000 inkl. moms ved en fejl er faktureret fra [selskabet], idet arbejdet vedrører [klagerens ægtefælles] virksomhed i personligt regi. Beløbet er således ikke en indtægt, der tilkommer selskabet. At arbejdet ikke vedrører selskabet, illustreres af en check af den 13. juli 2007, udstedt til [klagerens ægtefælles] personlige virksomhed, jf. bilag 8.

Fra [klagerens] konto er der afholdt udgifter vedrørende [selskabet]til blandt andet løn, leasingomkostninger, diesel m.v. Udgifterne er betalt kontant efter hævninger fra [klagerens] konto. Konkret kan der desuden eksempelvis henvises til udgifter på to gange kr. 10.000 henholdsvis den 22. oktober 2007 og den 13. marts 2008 til leje af en minigraver af virksomheden [virksomhed2] Bankkontoudskrifter, hvoraf betalingerne til [virksomhed2] (markeret med skarp parentes) samt kontante hævninger på 260.000 kr. fremgår, fremlægges som bilag 9. Der er i SKATs og skatteankenævnets opgørelse ikke taget højde for udgifterne afholdt for selskabet fra [klagerens] konto.

Overskud af uregistreret/registreret virksomhed

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at der har været ubeskattede indtægter fra uregistreret og registreret virksomhed på [klagerens] konto.

I det omfang Landsskatteretten måtte lægge til grund, at der har været tale om ubeskattede indtægter fra sådan virksomhed, må der som minimum tages højde for følgende udgifter til fradrag, som skatte­ ankenævnet ikke har indrømmet fradrag for:

-Der er tale om udgifter afholdt af [klageren] til leje af en traktor med en mængde udstyr.

-Der er tale om udgifter til køb af en varevogn på gule plader af mærket Dodge samt en ladindsats til denne anvendt i udlejningsvirksomheden i forbindelse med renovering af udlejningsejendommen.

-Der er tale om udgifter til henholdsvis en blokvogn og en flishugger. Maskinerne er videresolgt til andet firma end [virksomhed9], der har udstedt kreditnota nr. 2450, og kreditnotaen angiver ikke samme pris for blokvognen, som faktura nr. 2384, og henviser ikke til dette fakturanummer.

Efter [klagerens] bedste opfattelse er der en række yderligere udgifter end ovenstående, der berettiger til fradrag, i det omfang det lægges til grund, at der har været tale om uregistreret virksomhed.

[Klagerens] økonomi har været så anstrengt, at der i forbindelse med konkursen af [selskabet] er blevet foretaget udlæg i [klagerens] bil, som efterfølgende er solgt af konkursboet for kr. 165.700, jf. kopi af check i bilag 14. Den anstrengte økonomi illustreres tillige af, at det, for at klare de faste udgifter, har været nødvendigt for [klageren] at optage et lån hos [virksomhed14] ApS på kr. 29.188,98, jf. pantebrev og kvittering for kontooverførsel i bilag 15.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelserne af [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2007 - 2009, idet forhøjelserne hviler på et forkert grundlag.

Forhøjelserne vedrørende udlodning af aktiver er desuden skønsmæssig, og det gøres i den forbindelse gældende, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig og hviler på et forkert grundlag. Western Dumper og Ford Traktor kan slet ikke anses for udloddet, idet disse ikke er tilgået [klageren], men derimod afhændet som led i selskabsdriften inden konkursen af [selskabet]. De to ATV'ere var værdiløse, efter de gik i stykker ved arbejdsbrug, hvorfor der ikke er grundlag for en udlodningsbeskatning af disse, således som skønnet af SKAT. Vedrørende de to PC'ere er der ligeledes ikke grundlag for en udlodningsbeskatning som anført af SKAT, allerede fordi den først indkøbte allerede ved indkøbet af den anden var i stykker i sådan grad, at det ikke kunne betale sig at reparere på den. Endelig er møblerne ikke betalt af selskabet, men derimod af private midler på en afdragsordning.

Ved opgørelse af udlodningsbeløb på baggrund af indsættelser på [klagerens] konto har skatteankenævnet ikke taget højde for betydelige udgifter anvendt i regi af [selskabet] samt ikke taget højde for, at en række indbetalinger er af privat karakter. Det gøres gældende, at den af skatteankenævnet opretholdte udlodningsbeskatning vedrørende indsætninger på [klagerens] konto hviler på et ufuldstændigt, og dermed forkert, grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Ved opgørelse af overskud af virksomhed til beskatning gøres det gældende, at de af skatteankenævnet opretholdte forhøjelser er åbenbart urimelige.

Skattemyndighederne er forpligtede til at foretage et realistisk skøn over de medgåede udgifter. Et sådant skøn har SKAT og skatteankenævnet ikke foretaget - hverken vedrørende udlodningsbeskatningen eller beskatningen af overskud af virksomhed - på trods af, at skattemyndighederne er forpligtet til at træffe en så materielt korrekt afgørelse, som det er muligt.

At der i nærværende sag må foretages en skønsmæssig ansættelse af udgifterne i forbindelse med opgørelsen af indtægterne understøttes blandt andet af skattekontrollovens § 5 stk. 3, idet det heraf fremgår, at

"Stk. 3. Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. "

Det fremgår af forarbejderne hertil, L 104 1995/1996 1. samling (lov nr. 1104 af 20/12 1995), at

"Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne (ligesom efter gældende ret (skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssig opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelses tidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor "en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab" er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser (set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.

Det bemærkes i denne forbindelse, at skattemyndighederne i en situation som denne som udgangspunkt ikke har pligt til at gøre brug af de særlige kontrolbeføjelser, skattemyndighederne er tillagt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed.Skattemyndighederne kan umiddelbart basere skønnet på de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af vedrørende det pågældende og tidligere indkomstår."

I nærværende sag har SKAT og skatteankenævnet ikke foretaget et sådant skøn.

SKAT har heller ikke udarbejdet en privatforbrugsopgørelse, der kunne indikere størrelsen af afholdte udgifter som en difference mellem de af SKAT opgjorte indtægter og et opgjort privatforbrug i den i sagen omhandlede periode. En privatforbrugsopgørelse er heller ikke udarbejdet til brug for sagens behandling i skatteankenævnet. Der er således angiveligt heller ikke henset til, at [klagerens] økonomi har været så anstrengt, at der i forbindelse med konkursen af [selskabet] er blevet foretaget udlæg i [klagerens] bil, som efterfølgende er solgt af konkursboet for kr. 165.700, jf. kopi af check i bilag 14. Den anstrengte økonomi illustreres tillige af, at det, for at klare de faste udgifter, har været nødvendigt for [klageren], at optage et lån hos [virksomhed14] ApS på kr. 29.188,98, jf. pantebrev og kvittering for kontooverførsel i bilag 15. De netop anførte forhold tilsiger således ikke, at [klageren] på sin private konto har haft rådighed over de af SKAT hævdede beløb, eller at sådanne beløb faktisk er tilgået hende.

Det forhold, at der ikke foreligger dokumentation for alle afholdte udgifter i relation til erhvervelsen af de af SKAT opgjorte indtægter, kan ikke fritage SKAT og skatteankenævnet fra at foretage et skøn over realistiske udgifter. Officialprincippet må i relation til skattemyndighedernes afgørelser betragtes som en retssikkerhedsmæssig garantiforskrift der tilsikrer, at skatteydere alene pålægges den skat, der modsvarer et virkelighedsnært alternativ til klar dokumentation. Med andre ord må der foretages en realitetsbedømmelse.

Dette i overensstemmelse med ombudsmandens praksis vedrørende forvaltningslovens § 24, stk. 1, angående myndighedernes skønsmæssige ansættelser. Der henvises herved til FOB.1990.197.

Landsskatteretten havde ved en kendelse fundet, at skatteyders regnskabsmateriale var uegnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af hans skattepligtige indkomst, og at ansættelsen med rette var foretaget skønsmæssigt. Ombudsmanden udtalte, at det ikke gav anledning til bemærkninger, at Landsskatteretten og de underliggende skattemyndigheder havde ansat skatteyders indkomst skønsmæssigt.

Ombudsmanden udtrykte imidlertid kritik af myndighedernes begrundelse for den skønsmæssige ansættelse. Ombudsmanden udtalte endvidere, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt, og således efter en konkret vurdering af skatteyderens og dennes families forbrug. En sådan konkret vurdering fremgik ikke af Skatterådets begrundelse, hvilken Landsskatteretten ikke sås at have taget stilling til ved sin kendelse.

Det fremgår altså heraf, at et af skattemyndighederne foretaget skøn skal være så virkelighedsnært som overhovedet muligt, og deri skal de hovedhensyn, der lægges til grund for afgørelsen, anføres.

I nærværende sag er der slet ikke foretaget et skøn over de realistiske udgifter, hvilket tilsvarende må anses for kritisabelt, da et sådant skøn må være påkrævet, når størrelsen af det opgjorte overskud til beskatning ellers er åbenbart urimeligt.

Erstatningsbeløbet fra forsikringsselskabet [virksomhed3] var reelt ikke en huslejetabserstatning, men derimod et erstatningsbeløb til dækning af helt umiddelbare retableringsudgifter efter branden i udlejningsejendommen. Beløbet kan derfor ikke anses at træde i stedet for en huslejeindtægt, idet beløbet ikke er udbetalt med henblik på dækning af huslejetab.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelse af [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2007-2009 med kr. 1.841.793.

(...)”

Klagerens repræsentant har i et supplerende indlæg oplyst følgende:

”Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt forsikringen af den brændte ejendom dækkede huslejetab, har det desværre ikke været muligt at opnå en afklaring heraf.

Hvad angår spørgsmålet om fakturaer vedrørende køb af møbler som erstatning for de brændte møbler, har det desværre ikke været muligt at finde frem til disse.

Hvad angår spørgsmålet om eventuelt regnskab for 2007 for [person4]s personlige virksomhed, har det ikke været muligt at finde frem til et sådant regnskab. Som drøftet under kontormødet den 29. august 2014 er regnskab for 2007 formentlig ikke udarbejdet.

Hvad angår tilbuddet fra [virksomhed12], jf. sagens bilag 10, har det desværre ikke været muligt at finde frem til de fakturaer, der ligger til grund for de betalinger, som med håndskrift er påført tilbuddet af [virksomhed12], som sælger. Idet forholdet tidsmæssigt, jf. bilag 10, ligger før branden i juli måned 2009, er de efterspurgte fakturaer formentlig gået tabt, da det ikke umiddelbart har været muligt at finde disse.

Hvad angår fakturaer og kreditnota fra [virksomhed9], jf. sagens bilag 13, blev der under kontormødet den 29. august 2014 efterspurgt dokumentation for, at kreditnota nr. 2450 fra [virksomhed9] - om tilbagelevering af blokvogn og flishugger - ikke er reel. I den henseende fremlægges som bilag 16 e-mail af den 7. juni 2010 fra [virksomhed10] A/S, til SKAT vedhæftet kopi af fakturanummer 20053 af den 9. februar 2010. Som bilag 17 fremlægges videre kopi af faktura nr. 21304 af den 9. februar 2010. Endelig fremlægges som bilag 18 kopi af kreditnota nr. 08692 af den 2. februar 2011.

Som det fremgår af bilagene 16-18, er der den 9. februar 2010 sket salg af et stk. Chieftan blokvogn fra [klageren] til [virksomhed10] A/S. Handlen er bekræftet af [virksomhed10] A/S, over for SKAT ved særskilt mail af den 7. juni 2010, jf. bilag 16. Det må lægges til grund, at det skyldes en fejl, at der er udskrevet to fakturaer samme dato vedrørende salget af vognen, og at kreditnotaen således udligner denne fejl.

Blokvognen, der fremgår af bilagene 16-18, er samme blokvogn, som fremgår af kreditnota nr. 2450 af den 11. oktober 2009 fra [virksomhed9], jf. sagens bilag 13. Da det fremgår af de nu fremlagte bilag 16-18, at den omhandlede blokvogn på et senere tidspunkt end kreditnota nr. 2450 fra [virksomhed9] er solgt af Klageren til [virksomhed10] A/S, må det som drøftet under kontormødet den 29. august 2014 lægges til grund, at kreditnota nr. 2450 fra [virksomhed9], jf. sagens bilag 13, ikke er reel.

Til yderligere dokumentation for, at kreditnota nr. 2450 fra [virksomhed9] ikke kan anses for at være reel, fremlægges ransagningsrapport af den 11. maj 2010 som bilag 19. Af ransagningsrapportens side 1 fremgår, at der var tale om ransagning på [klagerens bopæl], den 11. maj 2010. Af ransagningsrapportens side 3, nederst, fremgår desuden, at der på adressen befandt sig en "Flis maskine, mærket TP 160 nr. 12539, med et klister mærke [virksomhed15] A/S, [by4] ".

På baggrund af ransagningsrapporten kan det konstateres, at der er tale om samme flishugger, som omtalt i kreditnota 2450 fra [virksomhed9] i bilag 13, under henvisning til stelnummer 12539. Det kan videre konstateres, at flishuggeren ikke i oktober måned 2009 var tilbageleveret til [virksomhed9], således som kreditnota nr. 2450 giver udtryk for.

På baggrund af det ovenstående må det lægges til grund, at kreditnota nr. 2450 fra [virksomhed9] til Klageren ikke dækker over nogen realitet. Dette som hidtil anført i sagen. Det gøres gældende, at der nu er behørigt grundlag for at indrømme fradrag i henhold til faktura nr. 2384 og nr. 2385 fra [virksomhed9] til [klageren], jf. sagens bilag 13.”

Landsskatterettens afgørelse

Uregistreret virksomhed

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

SKAT har forhøjet indkomsten som følge af konkrete konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto, stedfundne dokumenter samt indhentede fakturaer hos klagerens samarbejdspartnere. Skønnet er således underbygget af objektive kendsgerninger. Det er derfor uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

Landsskatteretten finder – ligesom skatteankenævnet – at det ikke er sandsynliggjort, at selskabets bankkonto i månederne frem til konkursen var spærret, og at selskabet derfor anvendte klagerens bankkonto til modtagelse af indbetalinger og til afholdelse af selskabets udgifter. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de foretagne indsætninger ikke er tilgået hende.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for yderligere afholdte fradragsberettigede udgifter i forhold til det, som skatteankenævnet allerede skønsmæssigt har godkendt.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse vedrørende den uregistrerede virksomhed.

Huslejetabserstatning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår at statsskattelovens § 4.

Af forsikringsselskabet [virksomhed3]s brev af 31. juli 2009 fremgår det, at der er tale om en udbetaling af 100.000 kr. vedrørende huslejetab. Da erstatningsbeløbet træder i stedet for en skattepligtig indkomst, er erstatningsbeløbet skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om andet.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

Maskeret udlodning

Alt hvad der udloddes til en hovedanpartshaver, henregnes til dennes skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

For så vidt angår Western Dumper og Ford traktor har der været skiftende forklaringer. Henset til, at maskinerne blev købt i klagerens ægtefælles navn, men fratrukket i selskabets regnskab, anses maskinerne at tilhøre selskabet. Maskinerne anses således for udloddet til klageren i forbindelse med selskabets konkurs. Landsskatteretten kan endvidere tilslutte sig skattemyndighedernes værdiansættelse.

Der har ligeledes været skiftende forklaringer vedrørende 2 stk. ATV og 2 stk. pc. Klageren har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at de 2 ATV’er havde en værdi på 0 ved overtagelsen. Det er ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at den ene af 2 PC’er gik i stykker inden selskabets konkurs. Landsskatteretten kan derfor tilslutte sig skattemyndighedernes værdiansættelse.

Klageren har heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at møblerne er betalt af private midler. Det er ikke sandsynliggjort, at møblerne brændte sammen med ejendommen.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse vedrørende disse ovenstående punkter.

Dodge varebil og dæk

Der har også været skiftende forklaringer for anvendelsen af varebilen. Klageren oplyste overfor politiet, at bilen udelukkende blev anvendt til privat kørsel, men har efterfølgende oplyst, at bilen blev anvendt i forbindelse med renovering af udlejningsejendommen.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at bilen helt eller delvist har været anvendt til erhvervsmæssige formål, hvorfor Landsskatteretten ikke finder bilen for afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens bestemmelser. Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende både bil og dæk.

Blokvogn og flishugger

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om den samme blokvogn, som klageren har fremlagt salgsnota for og som [virksomhed9] har udfærdiget en kreditnota for. Klageren har endvidere ikke dokumenteret, at der er sket betaling til [virksomhed9] for blokvognen.

Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at flishuggeren blev købt ved faktura af 10. august 2009. Der er endvidere fremlagt en kreditnota af 11. oktober 2009 fra [virksomhed9], hvor det fremgår at flishuggeren er tilbagetaget til købsprisen. Endvidere fremgår det af ransagningsrapporten, at flishuggeren befandt sig på klagerens ejendom ved ransagningen den 11. maj 2010.

Da omstændighederne omkring ejerskabet af henholdsvis blokvogn og flishugger er så uklare, anses det ikke for godtgjort, at der er tale om udgifter, der skal gives fradrag for.

Skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt stadfæstes derfor.

[virksomhed11]

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at modtagne checks fra [virksomhed11] er indtægtsført hos klagerens ægtefælle. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Leje af maskiner

Der er fremlagt et tilbud fra [virksomhed12] A/S for leje af maskiner. Da det ikke er dokumenteret, at det fremsendte tilbud er accepteret inden fristen den 30. januar 2007, kan tilbuddet ikke anses at have været i kraft. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der er dokumenteret en fradragsberettiget udgift, og skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.