Kendelse af 08-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 06-10-2017

SKAT har anset klageren for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for udbetalinger fra byggekonto 2011 og 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT modtog i maj 2012 en anonym anmeldelse med påstand om, at klageren benyttede sort arbejdskraft i forbindelse med opførelsen af en ejendom på adressen [adresse1] i [by1]. Klageren blev med henvisning til persondataloven oplyst om anmeldelsen, og derpå bedt om en redegørelse for sagens faktiske forhold.

Klageren oplyste den 20. september 2012 telefonisk til SKAT, at han havde været alene om opførelsen af huset. Al autorisation var foretaget korrekt. Der havde ikke været anvendt arbejdskraft til byggeriet. Og der var ikke udarbejdet byggeregnskab eller gemt fakturaer m.v.

SKAT fik herefter fra klagerens bank tilsendt bankonti, herunder byggekontoen med bilag, fakturaer m.v.

Af faktura fra 14. marts 2011 fremgår, at der for perioden 1. april 2011 til 1. marts 2012 var tegnet en arbejdsskadeforsikring på 0,5 ansat hos forsikringsselskabet [virksomhed1].

Fra forsikringsselskabet blev oplyst, at det var usikkert, om tegningen var sket for én ansat med et skøn på halvtidsarbejde i perioden 1. april 2011 til 1. marts 2012, eller om der var tale om flere personer med færre arbejdstider.

På 20 stk. udstedte fakturaer fra [virksomhed2], [by1] afdelingen, fremgår følgende navne under ’referencer’ i løbet af leveringsperioden:

[adresse2], [by3].

Mobilnummeret tilhører [virksomhed4] A/S, hvor [person1] er ansat

Der er tale om indkøb for i alt ca. 246.000 kr. inkl. moms.

Byggekontoen viser udbetalinger i 2011 på 25.000 kr. og i 2012 på 227.000 kr., som ikke kan henføres til nogen faktura.

Beløbene fordeler sig således:

Klageren har på SKATs forespørgsel om disse udbetalinger oplyst, at de er anvendt privat, f.eks. til gaver, ferie, hvidevarer, møbler, materialer, barnedåb, maling m.v. Det har ikke været muligt at dokumentere udgifterne.

Det fremgår, at der af en murermester [person5] er udført 61 timers flisearbejde, som er faktureret.

Klageren har samtidig med nærværende sag påklaget SKATs afgørelser, dels om forhøjelse af hans indkomst i 2012 med modtagne sponsorater, dels om pligt til at svare moms af sponsoraterne. Førstnævnte afgørelse behandles samtidig med nærværende sag, sidstnævnte afgørelse blev behandlet af Landsskatteretten den 13. januar 2013, hvor SKATs afgørelse blev stadfæstet (j.nr. [...]).

SKATs afgørelse

SKAT har anset udbetalingerne på henholdsvis 25.000 kr. i 2011 og på 227.000 kr. i 2012 for udbetalt løn for udført byggearbejde, og har som følge heraf anset klageren for indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af betalingerne.

SKAT har henvist til ovennævnte fakturaer fra [virksomhed2], hvoraf fremgår diverse navne på personer under referencer i løbet af leveringsperioden. Dette er af SKAT anset som udtryk for, at de pågældende personer har været direkte involveret i byggeriet.

Sammenholdt med de udokumenterede hævninger på byggekontoen og den nævnte arbejdsskadeforsikring, anser SKAT det for godtgjort, at der er blevet udbetalt løn for udført byggearbejde, uden at der er sket tilbageholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Der er henvist til kildeskattelovens §§ 43 og 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens §§1, 2 og 7.

SKAT finder at der er udvist forsømmelighed ved ikke at have indberettet og afregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og klageren hæfter derfor for de manglende A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke hæfter for de ikke indeholdte beløb.

Han har herved henvist til, at de hævede beløb er private hævninger, og at han ikke har pligt til at dokumentere sådanne hævninger.

SKATs påstand om, at der har været ansatte hos ham er helt ubegrundede – og ikke bevist. Varemodtagere på følgesedler beviser ikke, at de pågældende har været ansat hos ham. De har intet med sagen at gøre.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår, at der i forbindelse med opførelsen af en ejendom, som klageren har stået for, blev foretaget ikke dokumenterede udbetalinger fra byggekontoen, i 2011 på 25.000 kr. og i 2012 på 227.000 kr. Det fremgår endvidere, at ved køb af materialer m.v. er refereret til ikke nærmere angivne personer. Der har ikke været udarbejdet byggeregnskab.

Bevisbyrden for at de fra byggekontoen foretagne udbetalinger er sket til klageren til afholdelse af private udgifter, og ikke til hjælp i forbindelse med opførelsen af ejendommen, påhviler herefter klageren. Denne bevisbyrde er ikke løftet blot ved klagerens henvisning til, at beløbene er anvendt privat. Udbetalingerne anses herefter for vederlag i forbindelse med udført arbejde på ejendommen. Der er herved henset til, at der for perioden, eller for en del af perioden, i hvilket udbetalingerne er sket, er tegnet arbejdsskadeforsikring.

Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at der til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

De omhandlede udbetalinger anses herefter for A-indkomst. I forbindelse med enhver udbetaling af sådan indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig A-skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling påhviler den, for hvem arbejdet udføres, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet skal endvidere betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

Hæftelse:

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Idet navne på de omhandlede personer, som anses for beskæftiget hos klageren, ikke er oplyst og da der ikke foreligger andre oplysninger, som kan fritage klageren for hæftelsen, stadfæstes SKATs afgørelse herefter.