Kendelse af 24-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2014

Klagen vedrører et bindende svar, idet der er stillet følgende spørgsmål:

1. Kan SKAT bekræfte, at Spørgers fulde skattepligt til Danmark ikke genindtræder som følge af Spørgers erhvervelse af Sommerhuset i [by1], jf. kildeskattelovens § 7?

2. Hvis SKAT svarer ”ja” til spørgsmål 1, kan SKAT da bekræfte, at Spørgers fulde skattepligt til Danmark heller ikke vil genindtræde som følge af Spørgers erhvervelse af Sommerhuset i [by1], uanset om Spørger deltager i bestyrelsesmøder i [virksomhed1] A/S i ferieperioder, hvor Spørger overnatter i Sommerhuset?

SKAT har besvaret spørgsmål 1 med ”ja” og spørgsmål 2 med ”nej”.

Klagen til Landsskatteretten vedrører alene besvarelsen af spørgsmål 2.

Landsskatteretten ændrer SKATs bindende svar på spørgsmål 2 til ”ja”.

Faktiske oplysninger

I anmodningen om bindende svar af 4. juli 2013 er oplyst følgende faktiske forhold:

Spørger flyttede den 1. juli 2009 til England sammen med sin mand og parrets fire børn, som i dag er henholdsvis 3, 6, 8 og 9 år gamle. Tre af de fire børn er født i England. Alle fire børn har større tilknytning til England end til Danmark, da de har boet størstedelen af deres liv i England.

Flytningen skyldtes en udstationering af spørgers ægtefælle, der skulle arbejde for et engelsk selskab, som er koncernforbundet med hans tidligere danske arbejdsgiver ([virksomhed2] A/S). Spørger er i England hjemmegående.

Børnene går i en lokal skole i England. Familien bor i England i et helårshus i [by2] centrum. Huset er ca. 300 m2 og ligger i gåafstand fra børnenes skole. Spørger og hendes mand købte huset i januar 2013 for en pris på 5.875.000 GBP, eller ca. 51.000.000 kr.

[Grafik udeladt]

Spørger ejer 50 % af aktiekapitalen i det danske selskab [virksomhed1] A/S og sidder i bestyrelsen for samme selskab.

Spørger vil i den forbindelse deltage i 3 - 4 bestyrelsesmøder årligt i Danmark. Ingen af disse bestyrelsesmøder vil blive afholdt i forbindelse med, at spørger opholder sig i parrets nyerhvervede sommerhus i [by1] på ferie. Spørger vil således i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark overnatte på hotel. Ophold i Danmark i forbindelse med udøvelse af det danske bestyrelseshverv udgør maksimalt 8 dage årligt.

Som det fremgår af spørgsmål 2, ønskes dog også svar på, om det vil gøre forskel for bedømmelsen af den fulde skattepligt, hvis spørger i en ferieperiode, hvor spørger i øvrigt er i sommerhuset, vil køre ind til et bestyrelsesmøde i [virksomhed1] A/S, når formålet med opholdet i sommerhuset reelt er feriemæssigt.

Spørger ejer sammen med sin mand en helårsbolig i [by3] ([adresse1], [by3]) på ca. 450 m2, der fungerede som familiens private bolig, før de flyttede til England. Ejendommen er udlejet på en lejekontrakt, der i en 3-årig periode ikke kan opsiges af udlejer (spørger og hendes mand). Når lejekontrakten til sin tid udløber, vil spørger og hendes mand afhænde ejendommen. Udlejningen af ejendommen varetages i øvrigt af tredjemand, og spørger opholder sig ikke i Danmark i forbindelse med driften af udlejningsvirksomheden.

Spørger har endvidere indtil for nylig sammen med sin mand ejet et sommerhus i [by4] ([adresse2], [...], [by4]). Dette sommerhus blev solgt i december 2012 for 18 millioner kr. Sommerhuset har sommerhusstatus og er beliggende på en grund på 3.368 m2. Sommerhuset, der er opført i 1916, er af normal standard på 110 m2. Der er tale om et gammelt træhus med stråtag og uden væsentlig isolering. Spørger har siden sin fraflytning fra Danmark til England udelukkende benyttet dette sommerhus sammen med sin familie i forbindelse med ferieophold i weekender og i børnenes skoleferie maksimalt 3-4 uger årligt.

Spørger har nu sammen med sin mand erhvervet et sommerhus af højere standard, og ønsker derfor bekræftet, at spørgers fulde skattepligt til Danmark ikke af den grund genindtræder, jf. kildeskattelovens § 7.

Den nyerhvervede sommerhusejendom, matr.nr. [...1][...] By, [by5], beliggende [adresse3], [by6] (“sommerhuset”), blev erhvervet af spørger og hendes mand ifølge slutseddel pr. 21. september 2011 for 10.750.000 kr.

Sommerhuset har sommerhusstatus og er fredet. Sommerhuset har en særdeles attraktiv beliggenhed i strandbeskyttelseslinjen ved stranden i [by1].

Spørger og hendes mand er i gang med en omfattende renovering af sommerhuset til en samlet værdi af ca. 14.000.000 kr. Årsagen til, at renoveringsprisen er så forholdsvis høj, er bl.a., at huset er fredet.

Sommerhuset består af et hovedhus, som gennem en lang periode har været fredet, og et sidehus, som blev fredet i 2012 forud for påbegyndelse af renoveringen. Spørger og hendes mand har af samme grund modtaget omfattende tilskud fra Fredningsstyrelsen til renoveringen.

Sommerhuset er på ca. 550 m2 og indeholder børneværelser, soveværelse, gæsteværelse, køkken, stue og tv rum. Til sommerhuset hører en gæsteafdeling på ca. 350 m2 (inklusiv swimmingpool). Sommerhuset forventes færdigrenoveret ultimo 2013. Sommerhuset er arkitekttegnet og opført i 1915. Som følge af, at det er fredet, må rumfordelingen ikke laves om.

Spørger og hendes mand vil benytte sommerhuset som sommerbolig i udvalgte weekender og i visse, men ikke i alle, af børnenes skoleferier.

I den resterende del af året vil sommerhuset stå tomt. Sommerhuset vil året rundt være opvarmet til 12 grader (ved hjælp af jordvarme). Grunden til, at sommerhuset konstant vil være opvarmet, er, at dette er anbefalet af BYFO. Der er efter gældende praksis fra Landsskatteretten fradrag for udgifterne til denne type opvarmning.

Sommerhuset vil i perioden, hvor det ikke benyttes af spørger og spørgers familie, skulle passe sig selv, idet det ikke vil være genstand for udlejning.

I anmodningen om bindende svar af 4. juli 2013 er spørgers opfattelse gengivet således:

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, at personer, der har bopæl her i landet, og personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder (heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende), er fuldt skattepligtige til Danmark.

Spørgers fulde skattepligt ophørte ved spørgers fraflytning til England den 1. juli 2009, og er ikke siden genindtrådt. Således har spørgers helårsbolig ikke siden spørgers fraflytning fra Danmark til England stået til rådighed for spørger, idet boligen har været udlejet på kontrakter af tre års varighed, der har været uopsigelige for spørger. Spørger opholder sig endvidere kun i Danmark i ferieøjemed i nogle få uger årligt.

Ifølge SKATs gældende juridiske Vejledning (pkt. C.F.1.2.1) udgør et sommerhus som udgangspunkt ikke en bopæl. Således statuerer besiddelsen af et sommerhus eller anden ejendom, der ikke kan sidestilles med helårsbolig, som udgangspunkt ikke bopæl, hvis sommerhuset kun anvendes til ferie eller lignende. Det forhold, at et sommerhus har en høj standard bevirker ikke i sig selv, at der kan statueres bopæl, såfremt sommerhuset udelukkende benyttes til ferie eller lignende. Se den juridiske Vejledning C.F.1.2.3.

Spørger bør som følge af spørgers erhvervelse af sommerhuset ikke være at betragte som havende erhvervet bopæl i Danmark.

Det forhold, at sommerhuset efter den gennemgribende renovering vil have en høj standard, bør endvidere ikke bevirke, at sommerhuset kan betragtes som en bolig. Det skal hertil føjes, at sommerhuset set i forhold til størrelsen på spørgers familie og sommerhusets unikke beliggenhed direkte i vandkanten i et attraktivt sommerhusområde i øvrigt ikke kan karakteriseres som usædvanligt med hensyn til pris, størrelse og de faciliteter, der følger med.

Sommerhuset vil i overensstemmelse med sommerhusets status som sommerhus kun blive benyttet som en feriebolig i et begrænset antal uger og weekender om året, hvor det i den resterende periode vil stå tomt. Sommerhuset kan ikke lovligt benyttes til andet end ferier. I øvrigt vil spørger ikke deltage i bestyrelsesmøder eller have anden erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, mens spørger opholder sig i sommerhuset.

Selv hvis spørger – i tilfælde af et positivt svar på spørgsmål 2 – måtte køre ind til et bestyrelsesmøde i perioder, hvor spørger alligevel er på ferie i sommerhuset, vil sommerhuset ikke kunne anses som en bopæl. Dette skyldes, at sommerhuset reelt set alene anvendes med det formål at holde ferie.

Således bør der – henset til længden på spørgers ophold her i landet og det i øvrigt oplyste om spørgers aktivitet i Danmark – heller ikke efter en samlet bedømmelse være tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at spørgers skattepligt til Danmark vil genindtræde som følge af spørgers erhvervelse af sommerhuset.

Det er følgelig spørgers opfattelse, at begge spørgsmål skal besvares bekræftende.

SKATs afgørelse

Spørgsmål 1

Skat er enig i spørgers opfattelse af og begrundelse for, at spørgers fulde skattepligt til Danmark ikke genindtræder som følge af erhvervelsen af sommerhuset i [by1], jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

SKAT har ved svaret lagt vægt på og forudsat, at sommerhuset i overensstemmelse med sommerhusets status som sommerhus kun bliver benyttet som feriebolig i et begrænset antal uger og weekender om året, at sommerhuset ikke lovligt kan benyttes til andet end ferier, og at spørger ikke deltager i bestyrelsesmøder eller har andre erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, mens hun opholder sig i sommerhuset.

SKAT har derfor svaret ”ja” til spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Fuld skattepligt indtræder ikke ubetinget ved erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tog ophold her, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, hvis ophold her i landet har et overvejende feriemæssigt præg. Det er dog en betingelse, at opholdet her ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f.eks. deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af “ferie eller lignende.”

Ferie eller lignende er en konkret vurdering. Hvis personen varetager et indtægtsgivende arbejde her i landet, er der ikke tale om ophold på grund af ferie eller lignende. Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med ferie eller lignende.

Dette gælder, uanset om den pågældende udøver sit erhverv som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis anses deltagelse i bestyrelsesmøder som løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, jf. SKM2009.813.LSR og SKM2012.140.SR

Landsskatteretten:

Skatteyderen havde opgivet sin fulde skattepligt til Danmark ved fraflytning i 2006. Den fulde skattepligt blev anset for indtrådt, såfremt skatteyderen lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne blev anset for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Skatterådet:

I afgørelsen bekræfter Skatterådet, at skatteyders fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ikke genindtræder, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, hvis han under familiens kortvarige ferieophold her i landet udfører arbejde af begrænset omfang og karakter, i form af besvarelse af e-mails og telefonopkald. Skatterådet fandt dog, at besvarelsen af spørgsmålet ville blive ændret, hvis skatteyderen fysisk deltog i et bestyrelsesmøde el. lignende her i landet ikke som bestyrelsesmedlem, men som COO/ansvarlig for aktiviteten i udlandet.

Af den juridiske vejledning 2013, afsnit C.F.1.2.2. ”Sommerhuse og erhverv”, fremgår følgende:

”På samme måde indtræder skattepligten, hvis opholdet i et sommerhus som følge af erhvervsmæssige aktiviteter ikke længere har karakter af ferie eller lignende, jf. SKM2006.212.SR, hvor en billedkunstner, der var bosiddende i Schweiz, påtænkte at indrette et galleri i sit sommerhus i Danmark.

Samt TfS 1991,261LR om anvendelse af sommerhus i forbindelse med arbejde.

Når henses til det oplyste om spørgerens boligmuligheder i Danmark og benyttelse af disse, finder Ligningsrådet tilstrækkeligt grundlag for at statuere fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. I den forbindelse kan særligt henvises til, at benyttelsen af sommerhuset ikke har haft feriepræg, idet bemærkes, at i den påberåbte afgørelse TfS 1985,169 LSR blev der statueret fuld skattepligt fra det tidspunkt, hvor det kunne lægges til grund, at benyttelsen af sommerhuset ikke længere var feriepræget.

Omvendt indtræder skattepligten ikke, blot fordi en person, der er bosiddende i udlandet, i weekender eller i forbindelse med normal ferie i begrænset omfang arbejder i sommerhuset, så længe de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke har karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.”

Det er oplyst, at spørger ejer 50 % af aktiekapitalen i selskabet [virksomhed1] A/S, hvor hun også sidder i bestyrelsen, at hun i den forbindelse årligt vil deltage i 3-4 bestyrelsesmøder i Danmark, og at ophold i Danmark i forbindelse med udøvelse af det danske bestyrelseserhverv maksimalt udgør 8 dage årligt.

Det er SKATs opfattelse, at spørgers fulde skattepligt til Danmark vil indtræde, hvis hun i forbindelse med ophold i sommerhuset deltager i disse bestyrelsesmøder. Deltagelse i bestyrelsesmøder anses for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, jf. SKM2012.140.SR og SKM2009.813.LSR, hvorefter opholdet i sommerhuset i [by1] ikke længere vil have karakter af ferie og lignende, jf. den juridiske vejledning 2013, afsnit C.F.1.2.2.

SKAT har derfor svaret ”nej” til spørgsmål 2.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at spørgsmål 2 i anmodningen om bindende svar af 4. juli 2013 skal besvares med ”ja”.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at der ikke er grundlag for SKATs udlægning af kildeskattelovens § 7, stk. 1, i lovgivning eller praksis.

SKATs bindende svar er således ikke i overensstemmelse med den retsstilling, som må anses for gældende efter Østre Landsrets dom refereret i SKM2012.732.ØLR. Ved dommen blev det fastslået, at en person ikke blev fuldt skattepligtig til Danmark, uanset at hun og hendes ægtefælle havde enhelårsbolig til rådighed i Danmark, og uanset at hun gentagne gange i løbet af en periode på 18 måneder havde varetaget arbejdsopgaver i Danmark, fordi der ikke var tale om en regelmæssig og kontinuerlig erhvervsmæssig beskæftigelse i landet, og fordi hendes ophold i Danmark ikke var nødvendiggjort af varetagelsen af de indtægtsgivende erhverv.

Klageren har til hensigt at holde ferie i Danmark i sommerhuset, og opholdet i sommerhuset er ikke nødvendiggjort af en løbende varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

Klageren forventer at ville anvende sommerhuset i maksimalt tre-fire uger pr. år, idet der dog aldrig vil være tale om sammenhængende perioder på mere end tre uger.

Anmodningen om bindende svar vedrører alene den situation, hvor klageren i tilknytning til ferie i sommerhuset i Danmark deltager i et bestyrelsesmøde, f.eks. i sommerferien, i påskeferien eller i juleferien, og at hun udover ferieperioder kommer fra England til Danmark for at deltage i bestyrelsesmøder uden at tage ophold i sommerhuset.

Klageren vil deltage i tre-fire bestyrelsesmøder i selskabet på årsbasis. I det omfang, der er sammenfald mellem hendes ophold i Danmark og afholdelsen af bestyrelsesmøder, er der alene tale om tilfældigheder. Der vil aldrig være tale om, at hverken bestyrelsesmøder eller klagerens ophold i Danmark tilrettelægges med henblik på at opnå et tidsmæssigt sammenfald mellem bestyrelsesmøder og ophold.

Hvis der afholdes bestyrelsesmøder på et tidspunkt, hvor klageren ikke opholder sig i sommerhuset i forbindelse med ferie eller weekender, vil hun alligevel deltage i bestyrelsesmødet i Danmark, men i fornødent omfang tage ophold på hotel.

SKAT har ved besvarelsen af spørgsmål 2 i det bindende svar fundet, at klageren må anses for at være fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, hvis hun under sine ophold i Danmark deltager i bestyrelsesmøder i selskabet, også selvom deltagelse og ophold ikke er koordineret med henblik på sammenfald.

I overensstemmelse med Østre Landsrets dom refereret i SKM2012.732.ØLR kan der dog ikke i klagerens tilfælde indtræde fuld skattepligt til Danmark efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 7, stk. 1, selvom hun i enkelte tilfælde måtte deltage i bestyrelsesmøder i selskabet under ophold i Danmark, fordi hendes ophold i Danmark i helt overvejende grad har karakter af ferie og weekendophold, og fordi et eventuelt sammenfald mellem afholdelse af bestyrelsesmøder i selskabet og hendes ophold i Danmark er udtryk for tilfældigheder og ikke koordineret planlægning.

Hvor der alene er tale om tilfældigt sammenfald, kan der ikke være tale om regelmæssig og kontinuerlig beskæftigelse. Dette må gælde, også selvom der er tale om udøvelse af ensartede aktiviteter i Danmark. Der er herefter intet grundlag for at hævde, at der for klageren indtræder fuld skattepligt til Danmark efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Bopæl erhverves som udgangspunkt ikke ved køb af sommerhus. Skattepligten indtræder dog på samme måde som ved køb af helårsbolig, hvis opholdet i et sommerhus som følge af erhvervsmæssige aktiviteter ikke længere har karakter af ferie eller lignende.

Omvendt indtræder skattepligten ikke, blot fordi en person, der er bosiddende i udlandet, i weekender eller i forbindelse med sædvanlig ferie i begrænset omfang arbejder i sommerhuset, så længe de indtægtsgivende aktiviteter ikke har karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv og dermed ikke over en længere periode er udtryk for et fast mønster.

Der henvises til Den juridiske vejledning afsnit C.F.1.2.2.

Det er oplyst, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte den 1. juli 2009 i forbindelse med fraflytning til England, og at klageren og hendes ægtefælle pr. 21. september 2011 erhvervede ejendommen [adresse3], [by6], der er vurderet som et sommerhus. Der er derfor tale om en tilflytningssituation.

Det er endvidere oplyst, at klageren ejer 50 % af aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S, at hun som medlem af selskabets bestyrelse vil deltage i 3 – 4 bestyrelsesmøder årligt i Danmark, og at ophold i Danmark i forbindelse med udøvelsen af det danske bestyrelseshverv maksimalt vil udgøre 8 dage årligt.

Det afgørende er derfor, om klagerens ophold i Danmark har karakter af ”ferie eller lignende”.

Det er endvidere oplyst, at klageren og hendes familie vil benytte sommerhuset som feriebolig i udvalgte weekender og i visse, men ikke i alle, af børnenes skoleferier i maksimalt 3 – 4 uger årligt, at klageren som udgangspunkt ikke vil deltage i bestyrelsesmøder eller have anden erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, mens hun opholder sig i sommerhuset, men at hun under ferieophold i sommerhuset vil deltage i bestyrelsesmøder i det omfang, der tilfældigvis er tidsmæssig sammenhæng mellem hendes ferieophold i Danmark og afholdelsen af bestyrelsesmøder i [virksomhed1] A/S, og at hun i øvrigt ved deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark om fornødent vil overnatte på hotel.

Efter en konkret vurdering af de i anmodningen om bindende svar givne oplysninger finder retten, at de erhvervsmæssige aktiviteter, som klageren vil foretage i forbindelse med bestyrelseshvervet i [virksomhed1] A/S under ophold i sommerhuset i Danmark, er af begrænset omfang og ikke har karakter af regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Der er lagt vægt på, at der er tale om enkeltstående møder i forbindelse med, at klageren og hendes familie i øvrigt holder ferie i Danmark i sommerhuset, at den erhvervsmæssige aktivitet er afgrænset i forhold til konkrete ophold, og at formålet med ophold her i landet i øvrigt er ferie eller lignende.

Det er en forudsætning for besvarelsen, at ejendommen har sommerhusstatus, at klageren ikke anvender og ikke opnår tilladelse til at anvende sommerhuset som helårsbolig, og at klageren ikke opfylder betingelserne i planlovens § 41 for at benytte sommerhuset til helårsbeboelse.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs bindende svar på spørgsmål 2 til ”ja”.