Kendelse af 28-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-09-2019

Faktiske oplysninger

Klageren har ifølge SKATs oplysninger drevet rådgivnings-/tolkevirksomhed ved navn [virksomhed1]. Ifølge CVR-oplysninger har klageren drevet virksomhed med tolketjeneste i perioden fra den 3. januar 1998 til den 31. december 2002, hvor virksomheden er ophørt.

I forbindelse med SKATs gennemgang af årsregnskabet for virksomheden [virksomhed2] har SKAT erfaret, at klageren har modtaget indtægter fra [virksomhed2] for sine tolkeydelser. Indtægterne er ikke medregnet på klagerens selvangivelse.

Klageren har oplyst til SKAT, at han ikke har noget at gøre med de modtagne fakturaer, som [virksomhed1] har udstedt til tolkegruppen. Klageren har til SKAT oplyst, at han er stoppet med tolkevirksomheden i begyndelsen af 2007 og at han ingen intention har om at starte op igen, dog har han indimellem tolket lidt og oplyst, at hans andel kun udgør 1/3 eller 1/4 af de modtagne fakturaer, mens resten er hans tidligere ægtefælles. Endvidere har klageren oplyst, at hans andel af ovennævnte honorarer er angivet på hans selvangivelse.

SKAT har rekvireret bankudskrifter for perioden 1/1-2007 - 31/12-2009 vedrørende klagerens bankkonto nr. [...41], som SKAT efterfølgende har modtaget fra [finans1].

Udskrifterne viser, at der er foretaget en lang række indsætninger og overførsler på klagerens konto. SKAT har ligeledes sammenholdt de modtagne fakturaer (udstedt til [virksomhed2] fra [virksomhed1]) og har konstateret, at beløb på fakturaerne er afregnet til klagerens konto ifølge bankudskrifterne.

Med udgangspunkt i bankudskrifterne fra bankkonto nr. [...41] i [finans1] samt de modtagne fakturaer, som virksomheden har udstedt, har SKAT opgjort virksomhedens omsætning vedrørende tolke-/rådgivningsvirksomhed for indkomstårene 2007-2009 således:

Ved en straffedom den 14. december 2012 blev klageren ved Retten i [by1] kendt skyldig i overtrædelse af straffeloven vedrørende den udeholdte omsætning. Østre Landsret frifandt dog efterfølgende klageren for straf i en ankedom afsagt den 25. maj 2016. Dette skete blandt andet på baggrund af en udtalelse fra SKAT til Statsadvokaten, hvoraf fremgår følgende:

”(...)

Efter en mailkorrespondance den 15. april 2016, er SKAT blevet gjort opmærksom på, at brevet dateret den 25. januar 2016 kan rejse tvivl om SKATs holdning til sagen. Det skal derfor præciseres, at SKAT mener, at sagen skal opgives/lukkes/afsluttes på følgende baggrund:

SKAT har læst de vedlagte rapporter, hvoraf fremgår de tiltag politiet har foretaget i forbindelse med yderligere efterforskning af sagen. De bilag, der henvises til i efterforskningsrapporterne har ikke været fremsendt til SKAT og der er derfor ikke særskilt taget stilling til disse.

Det anføres i brevet til SKAT, at det i forbindelse med en gennemgang af 16 kasser regnskabsmateriale hos [region1] ikke er lykkes at finde bilag, som sandsynliggør, at [person1] har tolket, herunder især ikke i samme omfang, som det fremgår af SKATs tiltalebegæring af 14. december 2012. Ej heller er der fundet beviser for, at hans hustru [person2] ([...]), som er den reelle ejer af virksomheden [virksomhed1], har tolket.

Der har i forbindelse med efterforskningen også være kontakt til [virksomhed3] [v/[person3]], hvor politiet har modtaget fakturaer på i alt 1.620.652 kr. - disse bilag er underskrevet som fakturaer af [person1]. SKAT er blevet informeret om, at disse bilag ikke vil kunne bruges i ankesagen.

SKAT har i sit sagsnotat "Beskrivelse af straffesag", som er vedlagt tiltalebegæringen af 14. december 2012, gjort opmærksom på, at SKAT kun har været i besiddelse af kontoudtog og 7 fakturaer, som [person1] har underskrevet, og at det derfor kunne være nødvendigt, at indkalde yderligere dokumentation til bevis for, at han har ydet tolkebistand.

På det foreliggende grundlag er det derfor SKATs vurdering, at der ikke kan føres bevis for, at de indsætninger på kontoen der hidrører fra [region1] og [person3] vedrører tolkevirksomhed. Disse posteringer udgør den største del af de posteringer, som SKAT har medtaget i tiltalebegæringen.

(...)

SKAT har efterfølgende til Skatteankestyrelsen vurderet, at dommen fra Østre Landsret ikke kan lægges til grund i forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen, da det efter SKATs opfattelse er klageren, der har bevisbyrden for at de penge, der er gået ind på hans konto i årene 2007-2009, ikke hidrører fra skattepligtig indkomst.

Klagerens repræsentant har fremlagt årsopgørelser fra klagerens tidligere ægtefælle som viser, at hun har medregnet overskud af virksomhed i indkomståret 2008 med 117.906 kr. og i indkomståret 2009 med 176.695 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 vedrørende overskud af virksomhed med henholdsvis 739.594 kr., 1.437.212 kr. og 1.688.153 kr.

SKAT har ved gennemgangen af regnskabsmaterialet for indkomståret 2008 vedrørende tolkevirksomheden [virksomhed2] erfaret, at klageren har ydet tolkebistand for virksomheden og har modtaget betalinger for sine ydelser. Der er fundet fakturaer med opgørelser af klagerens tolketimer, transportudgifter og moms for klagerens arbejde for tolkegruppen. Samtlige fakturaer, som er udstedt til [virksomhed2] fra [virksomhed1], er underskrevet af klageren, og beløbene er ifølge bankudskrifterne, som SKAT har indhentet fra [finans1], afregnet til klageren på hans bankkonto nr. [...41].

SKAT har ved gennemgangen af klagerens kontoudskrifter for perioden 1/1-2007 - 31/12-2009 i [finans1] ligeledes fundet en lang række indsætninger/overførsler på hans bankkonto fra forskellige tolkevirksomheder, hvilket indikerer at han har drevet uregistreret tolkevirksomhed og haft ikke uvæsentlige indtægter for de respektive år.

Klageren har på sin selvangivelse hverken opgivet honoraret som b-indkomst eller som overskud i virksomhed i indkomstårene 2007 og 2008, dog er der opgivet 48.800 kr. som honorarer i 2009.

Med udgangspunkt i bankudskrifter fra klagerens-/virksomhedens bankkonto nr. [...41] i [finans1] samt de modtagne fakturaer, virksomheden har udstedt, har SKAT opgjort virksomhedens omsætning vedrørende tolke-/rådgivningsvirksomhed for indkomstårene 2007-2009.

SKAT har ikke modtaget udgiftsbilag fra virksomheden og det er derfor ikke muligt, at opgøre virksomhedens fradragsberettigede udgifter.

SKAT har derfor skønsmæssigt godkendt virksomhedens udgifter svarende til 10 % af den opgjorte omsætning til dækning af kontorholdsudgifter og kørselsudgifter m.v., hvorefter overskud af virksomhed er opgjort således:

SKATs supplerende bemærkninger

SKAT har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen indsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

Den 11. juni 2014 blev [person1] dømt af Retten i [by1] for overtrædelse af skattekontrolloven og momsloven.

Forud for og under retsmødet havde den beskikkede forsvarer anmodet om udsættelse af sagen med henblik på indhentelse af de underliggende tolkebilag, således at det kunne dokumenteres om det reelt var [person1], der havde tolket og derved opnået en fortjeneste. SKAT havde sammen med tiltalebegæringen af 14. december 2012 fremsendt notatet "Beskrivelse af straffesag", hvoraf det fremgik, at vi kun var i besiddelse af 7 fakturaer og at der evt. kunne indhentes yderligere fakturaer, hvis anklagemyndigheden anså det for at være nødvendigt med yderligere beviser i straffesagen.

Forud for retsmødet i Østre Landsret havde efterforskeren i sagen opdaget nye bilag fra [region1] vedr. tolkning, hvorfor sagen blev udsat med henblik på yderligere efterforskning, herunder indhentelse og gennemgang af eventuelle underliggende tolkebilag.

Politiet blev oplyst, at bilagene for 2007 og 2008 var destrueret, men at der i arkivet stod 16 papkasser med diverse bilag fra de tolke, der var anvendt i [region1] i 2009. Det anføres i brevet til SKAT, at det i forbindelse med en gennemgang af 16 kasser regnskabsmateriale hos [region1] ikke er lykkes at finde bilag, som sandsynliggør, at [person1] har tolket, herunder især ikke i samme omfang, som det fremgår af SKATs tiltalebegæring af 14. december 2012. Ej heller er der fundet beviser for, at hans hustru [Navn], som er den reelle ejer af virksomheden [virksomhed1], har tolket.

Der har i forbindelse med efterforskningen være kontakt til [virksomhed3] [Navn, [person3]], hvor politiet har modtaget fakturaer på i alt 1.620.652 kr. - disse bilag er underskrevet som fakturaer af [person1]. SKAT er blevet informeret om, at disse bilag ikke vil kunne bruges i ankesagen.

SKAT har herefter på det foreliggende grundlag vurderet, at der ikke kan føres bevis for, at de indsætninger på kontoen der hidrører fra [region1] og [Navn, [person3]] vedrører tolkevirksomhed.

SKAT skal bemærke, at den absolutte hovedregel er, at anklagemyndigheden har bevisbyrden for alle elementerne i bevistemaet. Beviset skal have en sådan styrke, at der ikke er rimelig tvivl om tiltaltes skyld, og bevisvurderingen skal foregå på et objektivt grundlag. Det er således ikke nok til domfældelse, at man kan være subjektivt overbevist om tiltaltes skyld, hvis der objektivt er tvivl om bevis. Selvom anklageren har bevisbyrden, kan tiltalte komme i en situation, hvor bevisbyrden reelt bliver rykket over på pågældende, hvis vedkommende vil sandsynliggøre en anden udlægning af beviserne.

Fordeling af bevisbyrde adskiller sig fra en civil retssag, hvor hovedreglen er, at den der nedlægger en påstand, har bevisbyrden for, at den er rigtig. Det betyder, at skatteyder typisk har bevisbyrden for, hvorfor han/hun vil have beregningsgrundlaget for skat eller afgifter nedsat.

Det er SKATs vurdering, at dommen fra Østre Landsret ikke kan lægges til grund i forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen, da det er [person1], der har bevisbyrden for at de penge, der er gået ind på hans konto i 2007-2009 ikke hidrører fra skattepligtig indkomst ligesom han har bevisbyrden for eventuelle fradrag, han skulle have haft i den forbindelse.

Der henvises til vedlagte uddrag af Juridisk Vejledning 2016, afsnit A.A.8.2.2.1.2.5., hvor det er anført, at gennemførelse af ansættelsessagen ikke er betinget af, at der fastsættes straf ansvar. Der henvises til SKM2013.910BR, SKM2012.12ØLR, SKM2009.172VLR, SKM2011.209HR, SKM2011.211HR.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs ændringer af klagerens indkomst nedsættes til 0.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Skatteankestyrelsen har 3. maj 2017 fremsendt SKATs udtalelse af 8. juli 2016. [person1] kan ikke tilslutte sig SKATs udtalelse. Heller ikke i SKATs betragtninger om bevisbyrder. I en situation, hvor der foreligger fakturaer, som de fakturaer, der blev udleveret af [navn, [person3]] (se nedenfor), der efter sit indhold, kan henføres til [person1], så vender anklagemyndighedens bevisbyrde. Herefter vil en tiltalt, som [person1], blive dømt, hvis ikke han løfter den bevisbyrde de pågældende fakturaer påfører ham. Og det var lige præcis, hvad der skete i byretten, hvor [person1] blev dømt 1 og 3 måneders fængsel for skatte-/momssvig. Politiefterforskningen mens sagen verserede for Østre Landsret viste imidlertid, at [person1] ikke havde udført tolkeopgaver for [region1], som fakturaerne til [navn, [person3]] og hans virksomheders hvervgiver. Bevisbyrden er derfor ikke statisk, sådan som det synes at fremgå af SKATs udtalelse. Videre skyldes Statsadvokaten for [by2]s opgivelse af sagen og anmodning til Østre Landsret om afsigelse af frifindende dom ikke bevisbyrdereglerne, men derimod efterforskningsmaterialet indikerede, at [person1] ikke var skyldig i den rejste tiltale, jf. bilag 8 nedenfor. Statsadvokaten opgav derfor ikke sagen ud fra bevisbyrdemæssige overvejelser, men ud fra en vurdering af, at [person1] ikke var skyldig i den rejste tiltale.

[person1] påstår SKAT forhøjelse af hans indkomst for

Indkomståret 2007 med 739.594 kr.

Indkomståret 2008 med 1.437.212 kr.

Indkomståret 2009 med 1.688.153 kr.

og forhøjelse af momstilsvaret for perioden

1.1.-31-12-2007 med 195.170 kr.

1.1.-31.12.2008 med 379.264 kr.

1.1.-31.12.2009 med 445.485 kr.

nedsat til 0 kr.

SKAT har truffet afgørelse 11. august 2011 ud fra en forudsætning om, at [person1] har ydet tolkebistand, og har på baggrund af fakturaer med opgørelse af [person1]s tolkebistand og ud fra bankkontoudskrifter fundet, at [person1] har drevet uregistreret tolkevirksomhed.

SKAT har på den baggrund foretaget ovennævnte forhøjelser af [person1]s indkomst- og momsgrundlag fra drift af den hævdede tolkevirksomhed.

SKAT har parallelt til klagesagen fremsendt sagen til ansvarsbedømmelse, hvilket førte til tiltalerejsning for skatte/momssvig for ca. 3 mio. kr. for indkomstårene 2007-2009, jf. tiltalebegæring i bilag 5.

Retten i [by1] dømte [person1] til fængsel i 1 år og 3 måneder samt en tillægsbøde på 2.850.000 kr.

Forklaringerne for byretten fremlægges som bilag 6. Det bemærkes, at dommen allerede indgår i Skatteankestyrelsens akter.

Som følge af efterforskning på forsvarerens anmodning konkluderede Statsadvokaten for [by2], at [person1] ikke kunne have udført den tolkning, der var foretaget udbetalinger for, og hævede, efter indstilling fra SKAT, jf. bilag 7, sagen, jf. bilag 8.

Østre Landsret frifandt på det grundlag [person1] pure og ophævede byrettens dom ved dom af 25. maj 2016, jf. bilag 9.

Som [person1] har redegjort for i sin klage, så vedrørte indsætningerne på hans bankkonto dels indbetalinger vedrørende hans fraskilte ægtefælle, [person2] s virksomhed dels lån fra [virksomhed3]. Dette var også nøjagtigt, hvad [person1] forklarede i byretten, jf. bilag 6. [person1]s forklaring blev understøttet af de øvrige forklaringer, der blev afgivet - bortset fra [navn, [person3]].

Den politimæssige efterforskning viste, at ingen af de fakturaer [navn, [person3]] [virksomhed3] havde indgivet til politiet/SKAT, og som dannede grundlag for SKATs afgørelse og straffesagen, kunne genfindes hos [region1] - for hvem der efter de indleverede fakturaer skulle være tolket. Ligesom politiet hos [region1] ikke kunne identificerer tolkninger i 2007-2009, som skulle være udført af [person1] eller [virksomhed1].

Det gøres på den baggrund gældende, at [navn, [person3]s] forklaring for byretten ikke kan tillægges nogen bevismæssig værdi.

Derimod må Landsskatteretten lægge til grund, at de foretagne indbetalinger på [person1]s bankkonto for størstedelens vedkommende var lån fra [navn, [person3]] til brug for et byggeprojekt i Tyrkiet, mens resten var indbetalinger vedrørende [navn, ægtefælle]. Byggeprojektet løb i øvrigt ud i sandet.

SKAT fremsendte materialeindkaldelse til [person1] 19. november 2010. Der var fastsat frist for fremsendelse af materiale til 13. december 2010.

SKAT fremsendte derefter forslag til afgørelse 7. juli 2011.

[person1] afmeldte sin virksomhed 3. februar 2003, jf. bilag 10. [person1] har siden da været lønmodtager.

(...)

SKATs afgørelse er truffet på et faktuelt forkert grundlag.

Det må med den foretagne politiefterforskning lægges til grund, at [person1] ikke har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, som forudsat af SKAT.

De indsætninger, der er sket på hans bankkonto, drejer sig for en del om indbetalinger vedrørende [navn, ægtefælle] og hendes virksomhed, og som hun er blevet beskattet af. Og for den anden og større dels vedkommende om lån fra [navn, [person3]] til et byggeprojekt i Tyrkiet. Der er også sket tilbagebetaling til [navn, [person3]]. Måtte Landsskatteretten i modsætning til Østre Landsret finde, at [person1] drev erhvervsvirksomhed, og indsætninger på bankkontoen fra [navn, [person3]] og hans virksomheder er udtryk for virksomhedsdrift, så bestrides det, at det er [person1], der har drevet virksomhed, eller der er noget grundlag at beskatte ham på af indsætningerne. Er der nogen, der skal beskattes ifht indsætninger, er det snarere [navn, [person3]], da [person1] i givet fald ikke er rette indkomstmodtager.

Der er derfor intet grundlag at opretholde SKATs afgørelse på.

Ugyldighed pga. tilsidesættelse af kort ligningsfrist/ ansættelsesfrist i SFL §§ 137

[person1] var - også - i indkomståret 2007-2009 omfattet af reglerne om kort ligningsfrist i bek. 1095/2005. Det er SKAT enig i og har været opmærksom på forud for den påklagede afgørelse, jf. bilag 11, side 4n-5ø.

Ligningsfristen for indkomståret2007 udløb derfor 1. juli 2009, for 2008 1. juli 2010 og for 2009 1. juli 2011.

SKAT fremsendte agterskrivelse 7. juli 2011 og traf afgørelse 11. august 2011. Forhøjelserne er derfor både varslet og foretaget efter udløbet af den korte ligningsfrist.

Det påhviler i den situation SKAT at påse, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt - også 6-måneders varslingsfristen og 3-måneders kendelsesfristen i stk. 2, jf. SKM2016.644.ØLR og SKM2017.467.ØLR.

Det bestrides, at SKAT har påset, at disse frister er overholdt - for nogen af de tre indkomstår. Hverken fristerne i SFL § 27, stk. 2 eller grundlaget for ansættelsen i § 27 stk. 1.

Således er ingen af betingelserne i § 27, stk. 1, opfyldt. Der foreligger med Østre Landrets dom, hvor [person1] blev frifundet for skatte-/momssvig for nøjagtigt de samme forhøjelser, der er omhandlet i den påklagede afgørelse. Der er med Østre Landsret dom ikke grundlag for at mene, at betingelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Således bestrides det, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, eller at SKAT har påset dette inden, der blev fremsendt agterskrivelse eller truffet afgørelse. Afgørelsen er derfor ugyldig.

SKAT har i agterskrivelse og afgørelsen nævnt skatteforvaltningsloven § 27. stk. 1, nr. 5 og stk. 2 i relation til forhøjelsen for indkomståret 2007, mens der intet er anført vedrørende indkomstårerne 2008 og 200, ligesom SKAT intetsteds i agterskrivelsen eller afgørelsen har omhandlet problemstillingen om kort ligningsfrist. Det gøres hertil gældende, at da SKAT har været bekendt hermed, inden SKAT traf afgørelsen, jf. bilag 11, side 4n-5ø, så er der ingen undskyldelige momenter. Afgørelsen er derfor også af denne grund ugyldig, jf. LSR2015.13-5456580.

Det gøres derfor gældende, at SKAT har tilsidesat fristreglerne i SFL § 27 og i bek. 1095/2005 samt garantiforskrifterne i forvaltningslovens §§ 22 og 24. SKATs afgørelse fsva indkomståret 2009 er derfor ugyldig.

(...)”

Efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klagerens repræsentant indsendt yderligere bemærkninger.

Det fremgår heraf blandt andet, at klageren ifølge politiets omfattende undersøgelser ikke har udført tolkeopgaver, som SKAT har antaget.

Som klagerens tidligere ægtefælle har forklaret i retten, lavede klageren fakturaer for hende for det tolkearbejde, som hun udførte. Pengene for dette tolkearbejde kom ind på klagerens bankkonto, og det var også klageren, som betalte de fleste udgifter for den tidligere ægtefælle.

Det fremgår af en erklæring fra ægtefællen dateret den 13. juli 2018, at klageren har betalt alle den tidligere ægtefælles faste udgifter, som fremgår således:

Der kunne herudover også være andre udgifter.

Klageren arbejder desuden på at få kopi af den tidligere ægtefælles årsopgørelser for årene 2007-2009 til dokumentation af, at hendes indkomst fra tolkearbejdet er beskattet.

Det fastholdes, at indbetalinger fra [navn, [person3]] eller hans virksomhed var lån til klageren. Indbetalingerne er efterfølgende hævet og returneret til långiver. Tilsvarende indgår valutahandler også heri. Klageren har udarbejdet en oversigt over kontante valutakøb til [navn, [person3]] således:

Dvs. at klageren har købt valuta for 952.192 kr. til [navn, [person3]].

Det skal om indsætningen på kontoen af [navn, [person4]] i 2007 oplyses, at der er tale om lejeindtægter, hvor denne i en kort periode benyttede klagerens lejlighed til sig og sin familie. Henset til omfanget af udlejningen og til at lejligheden var møbleret gøres det gældende, at lejeindtægten ikke er skattepligtig.

Efter udsendelse af sagsfremstilling fra Skatteankestyrelsen har repræsentanten indsendt yderligere supplerende bemærkninger, hvori det fastholdes, at klageren ikke kan beskattes af bankindsætningerne.

På retsmødet i Landsskatteretten fastslog klagerens repræsentant blandt andet, at afgørelsen er ugyldig på formaliteten, ligesom klageren i realiteten heller ikke er skattepligtig af de foretagne bank-indsætninger, som vedrører lån samt ægtefælles indkomst.

Der er foretaget en meget grundig efterforskning fra Statsadvokatens side i forbindelse med den tidligere straffesag imod klageren vedrørende det nøjagtig samme forhold. Klageren blev frifundet for straf i Østre Landsret, hvilket skal have afsmitning på sagerne ved Landsskatteretten. [person3], som har indbetalt hovedparten af pengene på bankkontoen, har i byretten forklaret, at han ikke havde foretaget udlån til klageren. Denne forklaring var ifølge repræsentanten ved Landsretten blevet fuldkommen tilsidesat, og [person3] var dermed stemplet som utroværdig. Hans forklaring kan derfor ikke tillægges vægt i nærværende sag.

Repræsentanten anførte herudover blandt andet, at SKAT ikke har påvist, at klageren har drevet momspligtig virksomhed.

Klageren er desuden omfattet af den korte ansættelsesfrist. Han har været lønmodtager, og har udelukkende hjulpet sin tidligere ægtefælle med at lægge bankkonto til indbetalingerne i hendes virksomhed. Han har dermed ikke selv drevet virksomhed, og han har heller ikke handlet groft uagtsomt, hvilket Østre Landsret har bekræftet.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat dog foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, bl.a., at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at SKAT henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det fremgår af bekendtgørelse 2007-10-23 nr. 1243, § 2, at § 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt., om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold affattes således: En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende ”har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen eller rubrikkerne på oplysningskortet for det pågældende indkomstår”.

Der er konstateret store indsætninger på klagerens bankkonto, som blandt andet indeholder tekster som ”tolketje fak 05”, ”[organisation1]”, ”Fak 06 [...]”, ”Honorar fra [person5]”, m.v., hvorefter klageren anses at have fået indsat indkomst vedrørende selvstændig virksomhed i årene 2007, 2008 og 2009. Sådanne indkomster er af en sådan art, at de ikke er dækket af tallene på årsopgørelsen, og på den baggrund er det med rette, at SKAT ikke har anset klageren for omfattet af den korte ansættelsesfrist i cirkulære 1095 til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt.

Da klageren ikke har medregnet bankindsætningerne ved opgørelsen af sin indkomst, har SKAT desuden været berettiget til at suspendere fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og foretage ansættelsen efter de ekstraordinære frister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved den manglende angivelse af beløbene.

SKAT har modtaget bankkontoudskrifter fra [finans1] den 29. april 2011. Afgørelsen fra SKAT er dateret den 11. august 2011, og fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er dermed overholdt.

Det følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24, at en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, som skal indeholde de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, herunder om fornødent, en redegørelse for de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår herudover af skatteforvaltningslovens § 20, at SKATs afgørelser skal opfylde begrundelseskravene i forvaltningsloven.

SKAT har i afgørelsen af 11. august 2011 anført, at forhøjelsen fsva. indkomstårene 2008 og 2009 er foretaget i henhold til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26, og fsva. indkomståret 2007 er foretaget i henhold til lovens § 27, stk. 1, nr. 5 samt § 27, stk. 2. Klagerens anbringende om, at SKAT har tilsidesat fristreglerne i SFL § 27 og i bek. 1095/2005 samt garantiforskrifterne i forvaltningslovens §§ 22 og 24 kan derfor ikke imødekommes. SKAT har således i begrundelsen blandt andet anført, at SKAT ikke har modtaget udgiftsbilag og fakturaer m.v. fra virksomheden, hvorfor virksomhedens overskud er opgjort på baggrund af den af SKAT opgjorte omsætning ud fra bankindsætninger. Det fremgår desuden af afgørelsen, at klageren har oplyst til SKAT, at hans andel af tolkevirksomheden kun udgør 1/3 eller 1/4 af de modtagne fakturaer, mens resten er klagerens ekskones andel. Dette indikerer ligeledes, at klageren har drevet selvstændig virksomhed.

Det anses på den baggrund for godtgjort, at klageren reelt har drevet virksomhed i de omhandlede indkomstår. Afgørelsen er foretaget i henhold til fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, ligesom den er tilstrækkeligt begrundet, hvorefter afgørelsen ikke er ugyldig.

Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Der er løbende over en længere periode indsat en række større beløb på klagerens bankkonto. SKAT har anset disse indsætninger for at være skattepligtige for klageren, og har forhøjet hans indkomst med disse.

Det fremgår af retsbogen fra retten i [by1], side 5, at [person3] har forklaret, at han havde kendt klageren i mange år. [person3] drev [virksomhed3] i 9-10 år. Han lukkede omkring årsskiftet 2009/2010. Han havde forretningsmæssig forbindelse med klageren. Klageren havde sit firma, og dette firma lavede arbejde for [virksomhed3]. Der var tale om tolkearbejde. Arbejdet blev også udført af klagerens tidligere ægtefælle. Der var tale om arbejde i stort omfang. De arbejdede meget godt sammen. Klageren sendte fakturaer, og [person3] betalte. Han havde ikke lånt klageren penge og havde ikke hentet penge hos klageren. Fakturaerne dækkede over reelt arbejde. Han havde betalt fakturaerne via sin bank. Han havde ikke fået pengene tilbage igen.

Det følger af praksis, jf. blandt andet Højesterets dom i SKM2008.905.HR, at det i tilfælde af løbende større bankindsætninger på bankkonti påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse er foretaget med skattefri eller allerede beskattede midler. Det samme gør sig gældende i en afgørelse fra byretten gengivet i SKM2016.505.BR, som ligeledes omhandler ekstraordinær genoptagelse ved grov uagtsomhed. Dette gælder uanset at klageren i en tidligere straffedom er blevet frifundet for straf i det samme forhold, jf. bl.a. SKM2012.53.BR.

Klageren har ikke dokumenteret, at der er tale om allerede beskattede eller skattefri midler, som er indsat på bankkontoen, ligesom han ikke har dokumenteret, at der er tale om 3. mands penge. Han har ikke fremlagt dokumentation for, at der skulle være tale om låneforhold imellem ham og [virksomhed3], og der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om omsætning i klagerens fraskilte ægtefælles virksomhed. Den efterfølgende udarbejdede erklæring fra klagerens tidligere ægtefælle kan ikke føre til et andet resultat. Klagerens tidligere ægtefælle har for indkomstårene 2008 og 2009 medregnet overskud af virksomhed med hhv. og 117.906 kr. 176.695 kr., hvilket heller ikke dokumenterer, at hun skulle have medregnet bankindsætningerne, idet det ikke er specificeret, hvordan beløbene er sammensat.

I henhold til gældende praksis er klageren herefter skattepligtig af de store og vedvarende indsætninger på hans bankkonto, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.