Kendelse af 15-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2007-2008 pensioneret og modtog en efterløns-/flexydelse på i alt 145.470 kr. i indkomståret 2007 og efterløn/førtidspension på i alt 126.224 kr. i indkomståret 2008.

Klageren var frem til 1. september 2010 bosiddende i Danmark, men udrejste herefter fra landet og bosatte sig i Spanien.

I forbindelse med en anonym henvendelse, som SKAT modtog den 2. august 2010, rettede SKAT henvendelse til klageren for at få udleveret kontoudtog for klagerens konti.

Efter en gennemgang af klagerens bankkonto i [finans1] er der konstateret følgende indsætninger:

Der er endvidere konstateret en overførsel af 7. september 2007 på 500.000 kr. fra klagerens konto i [finans1] til en konto i [finans1] (Schweiz), hvor betalingsmodtager er angivet ved [virksomhed1] LTD.

Klageren har oplyst overfor SKAT, at pengene stammer fra et lån ydet af klagerens bror og dennes forretningsforbindelse via selskabet [virksomhed1] Ltd. i forbindelse med udgifter til etablering af en længe i klagerens datter og svigersøns hus på adressen [adresse1], [by1], som klageren og klagerens ægtefælle kunne benytte, når de var i Danmark. Lånet var midlertidigt og skulle indfries, når klagerens ejendom på adressen [adresse2], [by2] blev solgt.

SKAT har desuden oplyst, at klageren og dennes ægtefælle den 7. september 2007 har ydet et rentefrit anfordringslån til deres fælles datter på 1.400.000 kr. Dette lån blev nedskrevet den 24. december henholdsvis i 2007, 2008 og 2009 med 110.600 kr., 56.800 kr. og 58.700 kr.

Der blev tinglyst adkomst til nye ejere af ejendommen på [adresse2], [by2] den 14. maj 2007. Det er oplyst, at ¼ af ejendommen tidligere var ejet af klageren og den resterende ¾ af ejendommen var ejet af klagerens søn.

Klageren har selvangivet renteudgifter for i alt 20.000 kr. i indkomståret 2007 og tilsvarende for 20.000 kr. i indkomståret 2008.

Ifølge kontoudtog på klagerens bankkonto i [finans1] fremgår det, at der er foretaget overførsler til udlandet på 20.100 kr. den 3. juli 2007 og på 20.100 kr. den 1. juli 2008.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at udgifterne stammede fra renter på et lån ydet af selskabet [virksomhed1] Ltd. i forbindelse med klagerens køb af bil i 2001. Lånet, der oprindeligt var ydet af klagerens bror og som herefter blev overdraget til selskabet, var oprindeligt afdragsfrit frem til 1. juli 2005, hvor der skulle betales 20.000 kr. pr. år.

SKAT har ved afgørelse af 5. maj 2011 forhøjet klagerens indkomst med 600.000 kr. samt nedsat klagerens rentefradrag med 20.000 kr. i indkomståret 2007. SKAT har endvidere nedsat klagerens rentefradrag med 20.000 kr. i indkomståret 2008.

Klageren har herefter gjort indsigelse mod afgørelsen den 15. maj 2011, som er besvaret af SKAT ved brev af 31. maj 2011, hvor SKAT vejledte klageren om muligheden for at søge om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, selvom klagefristen på SKATs afgørelse af 5. maj 2011 endnu ikke var udløbet.

Den 5. juli 2011 fremsendte SKAT en afgørelse om afslag på gentoptagelse af klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2009-2011, men der var ved en fejl ikke vedlagt en klagevejledning til denne afgørelse.

Klageren kontaktede herefter Skatteministeriets Borgerretsambassadør som i skrivelse af 17. april 2012, gav klageren fornyet adgang til at klage over den oprindelige afgørelse af 5. maj 2011.

Klageren påklagede herefter SKATs afgørelse af 5. maj 2011 til [Skatteankenævnet] ved klage af 17. juli 2012..

Skatteankenævnet valgte at behandle klagen og stadfæstede SKATs afgørelse i sin helhed.

I forbindelse med klagesagen har klageren fremlagt følgende materiale:

Udtalelse fra Borgerambassadøren af 17. april 2012.

Erklæring fra klageren søn, underskrevet den 3. august 2014, hvori sønnen bekræfter, at have lånt 100.000 kr. den 4. juli 2007 af klageren og klagerens ægtefælle efter salget af ejendommen på adressen [adresse3], [by2]. Af erklæringen fremgår endvidere, at sønnen tilbagebetalte beløbet direkte til firmaet [virksomhed1] i Gibraltar i 2008.

Erklæring fra klagerens svigersøn og datter, underskrevet den 3. august 2014, hvori de bekræfter, at der i forbindelse med bygning af nyt hus, blev indrettet en afdeling med selvstændigt køkken, bad terrasse m.v. til brug for klageren og dennes ægtefælle, når de var i Danmark. Alle udgifter i forbindelse dermed blev betalt af klageren og dennes ægtefælle.

Tingbogsattest for ejendommen [adresse2], [by2].

Tingbogsattest for ejendommen [adresse1], [by1].

Tingbogsattest for ejendommen [adresse3], [by2].

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse i sin helhed og herved forhøjet klagerens personlige indkomst med 600.000 kr. i indkomståret 2007. Ankenævnet har endvidere nægtet fradrag for renteudgifter på 20.000 kr. i indkomståret 2007 og 20.000 kr. i indkomståret 2008.

Skatteankenævnet har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Borgerambassadørens afgørelse.

Borgerambassadøren har gennemgået sagen med henblik på vurdering om, hvorvidt de formelle sagsbehandlingsregler er overholdt. Borgerambassadøren er fremkommet med sin kritik af de mangler, der har været i forbindelse med sagsbehandlingen.

Der tænkes blandt andet her på den manglende underretning, om modtagelsen af det anonyme tip om dine skatteforhold, [virksomhed1] Limited og dit ophold Spanien.

Borgerambassadøren har ligeledes bemærket, at du ikke fik klagevejledning med, da du fik afslag på genoptagelse den 18. august 2011.

SKAT har rettet op på dette ved at give dig en fornyet klagevejledning til den oprindelige afgørelse af den 5. maj 2011. Du skulle kun have haft en klagevejledning til afslag på genoptagelse af den 18. august 2011.

Du har derfor fået en fornyet mulighed for at klage over selve afgørelsen af den 5. maj 2011. Nævnet har valgt at behandle klagen.

Sagens forløb

Nævnet har gennemgået sagens materiale, herunder den omfattende korrespondance, bilagsmateriale og diverse systemudskrifter.

Det er nævnet opfattelse, at du er blevet bekendt med sagens materiale og har fået en aktindsigt, som sætter dig i stand til at tage stilling til sagens indhold. Nævnet finder ikke, at der er mangler eller materiale, som nævnet er i besiddelse af, som du ikke er bekendt med.

Indsætninger fra bankkonto i Schweitz, anset for skattepligtig indkomst

SKAT har anset dig for skattepligtig af indsætninger på din bankkonto i [finans1] [...05] med i alt 600.000 kr.

Indsætningerne kan specificeres i:

Det er dokumenteret, at de indsatte beløb stammer fra en konto i [finans1]s filial i Schweitz. Bankkontoen ejes af selskabet [virksomhed1] Limited oprettet i Gibraltar.

Det er SKATs opfattelse, at overførslerne er en modydelse for opgaver, du har udført og dermed er skattepligtig indkomst.

Du er blevet bedt om at redegøre for, hvilke sammenhænge der er mellem dig og [virksomhed1] Limited. Der er intet konkret fremlagt.

Det er alene fremført, ”hvor det står, at man ikke må låne penge i udlandet”. Det er dermed antydet, at der er tale om lån. Der har dog ikke været fremlagt nogen form for lånedokumenter.

Det er fra din advokat oplyst, at beløbet er tilbagebetalt delvist med 500.000 kr. i forbindelse med salg af ejendom.

Efter Statsskattelovens § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det er dig, der har bevisbyrden for, at de på din konto indsatte beløb stammer fra beskattede midler, herunder at beløbet udgør et lån, hvor der er en reel forpligtelse til tilbagebetaling.

Det er ikke entydigt dokumenteret, om der reelt er tale om et lån. Det findes ikke godtgjort, at der foreligger en retslig forpligtelse til at tilbagebetale de overførte beløb. Der er ikke fremlagt nogen form for lånedokumenter.

Det er ikke godtgjort, hvem der reelt står bag selskabet [virksomhed1] Limited.

At der er blevet overført 500.000 kr. til [virksomhed1] Limited konto dokumenterer ikke, at der er tale om en tilbagebetaling af lån.

Det overførte beløb på 500.000 kr. stammer fra provenuet ved salg af en ejendom, hvor du ser ud til fuldt ud at råde over salgssummen, selv om du kun ejer 25 % af ejendommen.

Det er Skatteankenævnets opfattelse, at der er en kraftig formodning om, at der foreligger interessefællesskab mellem dig og selskabet [virksomhed1]. Der ses både at være interessesammenfald og familieforhold, som giver en skærpet bevisbyrde for, at det ikke er dig, der reelt råder over bankkontoen i [Schweiz] og dermed har indtægter i udlandet, som ikke er selvangivet.

SKAT har modtaget anonyme tips, om at der er en sammenhæng mellem [virksomhed1] og dig. Der er påstand om, at [virksomhed1] Limited er et fiktivt selskab som kontrolleres af dig. Ligeledes kan det konstateres, at [virksomhed1] Limited tilsyneladende er opløst og ikke eksisterer mere

Der forligger derimod en kraftig formodning for, at du har rådighed over bankkontoen i [finans1] i [Schweiz], hvor [virksomhed1] Limited står som den formelle ejer og at du dermed kan flytte på likvide midler, når du har behov for likvid kapacitet i Danmark eller flytte likvider ud af landet.

Du anses for at have rådighed over kontoen og det overførte beløb anses for indtægter i udlandet, som ikke er selvangivet.

Skatteankenævnet har stadfæstet SKAT afgørelse.

Renteudgifter af anden gæld

SKAT har nægtet dig fradrag for selvangivne renteudgifter i øvrigt på 20.000 kr. i 2007 og

2008.

Der er nedlagt påstand om, at der tidligere er fremlagt dokumentation for lånet og at SKAT ikke tidligere har ændret på de selvangivne fradrag. Det er det samme lån hvor dokumentationen har været fremlagt i 2004.

Nævnet er enig med dig i, at SKAT ikke i 2002 og 2003 fik gennemført en ændring af dit rentefradrag.

Det er nævnets opfattelse, at dette skyldes at der var skift af sagsbehandler hos SKAT og at der derfor aldrig blev fulgt op på sagen. Du har da heller ikke fremlagt dokumentation for at SKAT har anerkendt dine selvangivne fradrag for 2002 og 2003 og at sagen herefter er henlagt.

Nævnet er ikke i besiddelse af en kopi af det i 2004 fremlagte lånedokument, men de dengang fremlagte dokumenter er beskrevet i SKATs sagsnotat oprettet den 31. august 2004.

Heri står:

”Sagsforløb:

I forbindelse med ligning af anden skatteyder med samme låneudbyder, er der indkaldt dokumentation for lån optaget hos [virksomhed1] Limited, Gibraltar og adm. I [Schweiz] i Schweiz hos [finans1]. Der er indkaldt lånedokument

Gennemgang af de udsøgte punkter:

Skatteyder har været her og talt med [person1]. Han medbragte kopi af lånedokumentet, med dette er ikke underskrevet af kreditor. Det er vitterlighedserklæret af sønnen [person2], der ligeledes har et sådan lån. Ligeledes af samlever til [person2].

Der er ikke dok. for pengeoverførsel fra [Schweiz] til Danmark eller anmeldes til Nationalbanken som lovgivningen kræver.

...

Skatteyder oplyste han i 2002 lånte 200.000 af sin bror [person3] og så gennem [virksomhed1] Limited i Gibraltar. Lånet skulle være til en ny bil, idet den gamle var totalskadet. Skatteyder fik indreg, ny bil 16.11.2001.

Lånet på de 200.000 optaget 18.11.2001 skulle if. indsendt kopi være afdragsfrit i 2001, 2002 indtil 1.7.2005 hvor der skulle betales kr. 20.000 pr. mdr.

...

En anden ting er også at lånet er uden sikkerhed, at renten er høj, at lånet går via en bror i Frankrig over Gibraltar og videre til [Schweiz] som ikke udleverer oplysninger til Danmark.

Ligeledes at det er den samme ejerkreds der alle har optaget denne type lån.”

Ifølge Statsskatteloven § 6 litra e kan renteudgifter fradrages den skattepligtige indkomst. Afdrag på gæld er ikke fradragsberettiget.

Renteudgifter er pr. definition vederlag for gæld. Gældsforholdet skal indeholde en retlig bindende forpligtelse til at betale en gæld, og til at gælden skal forrentes. Der skal således være stiftet en reel fordring på dig.

Renteudgifterne skal kunne dokumenteres.

Ifølge bankkontoudtog kan det ses, at der den 3. juli 2007 og 1. juli 2008 er overførsler til udlandet på 20.100 kr. Der foreligger ikke konkret dokumentation på, hvem der har modtaget beløbet og hvad overførslen dækker.

Ifølge sagsnotaterne fra 2004, har der været fremlagt et gældsbrev mellem dig og din bror [person3], som så skulle være overdraget til [virksomhed1] Limited. Lånet skulle være afdragsfrit indtil den 1. juli 2005, hvorefter der skulle betales 20.000 kr. om måneden som afdrag.

Såfremt dette er korrekt, ville gældsbrevet være afdraget på 10 måneder hvilket vil sige at sidste afdrag på 20.000 kr. faldt den 1. april 2006. Gældsbrevet eksisterer herefter ikke.

Det var SKAT opfattelse i 2004, at der ikke var et reelt gældsforhold, at der var forhold hvor samme ejerkreds havde optaget samme type lån og at der hermed var interessesammenfald og familieforhold, som måtte give en skærpet bevisbyrde.

I lighed med de tidligere anførte bemærkninger om dit forhold til [virksomhed1] Limited er nævnet enig i, at der er en formodning for, at der ikke eksisterer et reelt gældsforhold, hverken tidligere eller i 2007 og 2008.

Bevisbyrden, for at låneforholdet er en realitet, er ikke konkret løftet eller dokumenteret og dermed heller ikke forpligtelsen til betaling af renter.

At Erhvervsligningen ikke aktivt tidligere har fået lukket sagen, om rentefradrag i 2002 og 2003, er ikke til hinder for at fradraget af renterne behandles igen.

Nævnet har stadfæstet SKAT afgørelse.

(...)”

Efter at der har været udsendt sagsfremstilling har SKAT bemærket følgende:

”(...)

Forhøjelse af personlig indkomst i 2007 med 600.000 kr.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens opfattelse af, at det ikke er dokumenteret, at de konstaterede indsætninger på klagerens konto stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Klager har således hverken fremlagt lånedokumentation i form af gældsbrev eller andet sikkerhedsdokument, hvoraf oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling fremgår.

Med hensyn til bevisbyrden, så påhviler det klager at godtgøre at midlerne, der er indsat på hans konto, stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette fremgår af retspraksis, jf. SKM2008.905.HR.

Som også anført af Skatteankestyrelsen, så følger det af retspraksis, jf. SKM2011.208.HR, at for at det skatteretligt kan anses for dokumenteret, at der er tale om et reelt låneforhold, så skal der som udgangspunkt foreligge dokumentation i form af et gældsbrev, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med låneoptagelsen.

Som allerede anført har klager ikke fremlagt sådan lånedokumentation, og klager har dermed heller ikke godtgjort, at der er tale om et reelt låneforhold som af ham påstået.

Om optagelsen af lånet har klager forklaret, at de 600.000 kr. blev lånt via hans bror og dennes schweiziske samarbejdspartner, der var involveret i selskabet [virksomhed1] Limited på Gibraltar. Efter klagers eget udsagn havde klager ikke selv nogen som helst forbindelse til dette selskab.

Det påberåbte låneforhold skulle således være formidlet via klagers familie og dennes schweiziske samarbejdspartner. Det påberåbte låneforhold skulle dermed være et lån mellem klager og [virksomhed1] Limited, Gibraltar.

Om bevisbyrden bemærker SKAT, at alle fremlagte oplysninger og erklæringer om det påberåbte gældsforhold ses at komme fra klager selv eller hans familie. Klager har således ikke fremlagt adresse, telefonnr. eller kontaktpersoner på [virksomhed1] Limited. Der er således ingen oplysninger fremlagt fra dette selskab, der kan understøtte klagers forklaring.

Der er heller ikke fremlagt nogen form for dokumentation, korrespondance eller nærmere forklaring om selve forløbet i forbindelse med lånoptagelsen i selskabet i Gibraltar.

Af sagens oplysninger fremgår således intet om, hvorfor et selskab, som klager ifølge eget udsagn ikke selv har nogen som helst forbindelse til, skulle yde klager det påståede lån. Der er således ikke fremlagt nogen oplysninger om, at selskabet i Gibraltar skulle have foretaget nogen form for kreditvurdering af klager, stillet krav om sikkerhed, krævet betaling af renter, fastlagt et tilbagebetalingstidspunkt eller andet, der må anses for sædvanligt i låneforhold mellem uafhængige parter. Sædvanligvis er et låneforhold mellem to uafhængige parter kendetegnet ved, at der er sket forhandlinger om lånevilkår etc. inden lånet ydes.

De lige ovenfor anførte forhold må i sig selv anses for så usædvanlige, at klager efter SKATs opfattelse har en skærpet bevisbyrde for at det påberåbte låneforhold er reelt.

Der er fra klagers side kun fremsendt egne bankkontoudtog og bankbilag med teksten overført fra [virksomhed1] Limited uden yderligere dokumentation.

Det vides således ikke hvem der står bag eller ejer [virksomhed1] Limited, Gibraltar. Følgelig vides det heller ikke, hvem der står bag og kan disponere over selskabets konto i Schweiz. Som anført i Skatteankestyrelsens indstilling, så har klager ikke fremlagt stiftelsesdokumenter eller lignende legitimationspapirer, der kan godtgøre identiteten og ejerskabet af selskabet.

[Skatteankenævnet] har i sin afgørelse i denne sag skrevet, at det er Skatteankenævnets opfattelse, at der er en kraftig formodning om, at der foreligger interessefællesskab mellem klager og selskabet [virksomhed1] Limited, og at der ses både at være interessesammenfald og familieforhold, som giver en skærpet bevisbyrde for, at det ikke er klager, der reelt råder over bankkontoen i [Schweiz] og dermed har indtægter i udlandet, som ikke er selvangivet.

Fradrag for renteudgifter i 2007 og 2008

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens vurdering af, at klageren ikke skal indrømmes rentefradrag for de foretagne overførsler til udlandet på 20.100 kr. den 3. juli 2007 og på 20.100 kr. den 1. juli 2008, fordi der ikke er fremlagt en låneaftale, som dokumenterer, at der påhviler klageren en retlig forpligtelse til at betale og forrente gælden.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen på 600.000 kr. i indkomståret 2007 skal nedsættes til 0 kr. Endvidere har klageren nedlagt påstand om, at der skal indrømmes fradrag for renteudgifter på 20.000 kr. i indkomståret 2007 samt 20.000 kr. i indkomståret 2008.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Som advokat for (klageren) påklager jeg herved den af Skatteankenævnet den 22. oktober 2013 trufne afgørelse i hans klagesag over SKAT’s afgørelse fra 2007 og 2008.

Skatteankenævnet har ikke været i stand til at realitetsbehandle klagen, hvilket fremgår af den redegørelse man har medsendt, idet man ikke har forhold sig til de faktiske omstændigheder, som er dokumenteret af min klient.

Jeg vedlægger Skatteankenævnets sagsfremstilling med den trufne afgørelse og skal i det hele bestride grundlaget for de fremsatte teoretiske overvejelser vedrørende de ting, som man mener, at der er foregået uden, at man på noget tidspunkt har gjort sig ulejlighed med at undersøge forholdene.

Der er i den tidligere sagsbehandling fra SKAT begået gentagne fejl, hvilket er påvist af Borgerambassadøren, som har udtalt sig om sagen i brev 17. april 2012.

Man har i øvrigt fremlagt et anonymt brev i sagen, uagtet, at man ikke har noget kendskab til, hvorfra det kommet eller hvem der har sendt det, om det er et internt brev eller hvad der har været begrundelse for, at man har lagt det til grund i sagen.

En verserende kommissionssag har jo netop dokumenteret, at breve af den karakter ikke bør indgå i sagsbehandlingen.

Med reference i skatteordførerne fra Det Konservative Folkeparti, (...) og Venstres, (...) kan han kun bekræfte de udtryk, som man har anvendt i den forbindelse, nemlig at der har været anvendt stasi-metoder og det fremstår som en utrolig syg kultur med en aggressiv fremfærd, som ikke er værdiget for et demokratisk retssamfund.

(...)”

Klageren er desuden kommet med følgende redegørelse:

”(...)

Vedr. dette samt ovenstående punkter henviser jeg til brev af 10-8-2011

Jeg må dog give Skatteankestyrelsen medhold i, at det kan være svært at finde de ønskede oplysninger, men det skyldes efter min mening, at Skat fra begyndelsen har forplumret sagen ved at fremkomme med falske beskyldninger, fordreje lovene, fremsende samme skrivelse 23 gange, samt fremsende sagen til afdelinger i Skat i [by3], [by4], [by5], [by1], [by6] og [by7]. Så denne bizarre sag har udviklet sig fra nogle få sider til flere hundrede og nu varet i snart 6 år.

Men Skat har formentlig behov for at kunne bevise, at de har travlt med at forfølge pensionister, og derfor ikke har tid til, at tage sig af refusion af udbytteskat m.v.

Sluttelig skal jeg endnu en gang henvise til mødet i Skatteankestyrelsen d. 2-7- 2014, samt tilslutte mig de mange personer, der har udtalt, at Skats arbejdsmetoder ikke er et demokratisk retssamfund værdigt.

(...)

Efter et mindre biluheld i 2002 valgte forsikringsselskabet at totalskade bilen. Det udbetalte beløb var betydeligt mindre end hvad jeg havde ofret på at istandsætte den måneden før. Jeg lånte derfor kr. 200.000 gennem min broder/[virksomhed1] til brug for køb af ny bil.

Den 28. juni 2004 indkalder Fælleskommunalt Skattecenter lånedokument samt dokumentation for renteudgifter. Hvilket fremsendtes den 9. juli 2004. Da man ved skatteskrivelse af 31. august 2004 meddelte, at det ikke kunne godkendes, da der manglede kreditors underskrift på lånedokument, dokumentation for pengenes modtagelse/udbetaling, samt at der ikke var sket anmeldelse om pengeoverførsel til Danmarks Nationalbank. Derefter afholdtes møde den 7. september 2004.

Referat deraf fremsendtes den 12. september 2004. De under mødet aftalte dokumenter, fremsendes den 30. september 2004. Ved skrivelse af 30. september 2004 indrømmer Skattecentret, at deres påstande om kreditors underskrift samt indberetning til Nationalbanken ikke er korrekte.

Efter flytning til Spanien i 2010 genfremkommer Skat på ny med påstanden om, at der mangler indberetning til Danmarks Nationalbank, hvorfor man genoptager den gamle sag om billån i 2002, samt gør lånet fra 2007 på kr. 500.000 skattepligtigt.

Efter flytning i 2007 samt 2010 har jeg ikke længere de gamle papirer vedr. bil/billån fra 2002, da lånet for længst er indfriet og jeg i mellemtiden har skiftet bil flere gange. Men samtlige papirer er jf. ovenstående fremsendt til Skat.

(...)”

På kontormødet i Skatteankestyrelsen forklarede klageren desuden, at de 600.000 kr. blev lånt via hans bror og dennes schweiziske samarbejdspartner, der var involveret i et selskab [virksomhed1] Limited på Gibraltar. Han havde ikke selv nogen som helst forbindelse til dette selskab.

Klageren forklarede, at de gerne ville sælge deres hus og kunne få en længe i et hus, som deres datter og svigersøn var i gang med at få bygget på en tilkøbt grund. De skulle så selv dække udgifterne til længen, som de kunne bo i.

Idet deres eget hus ikke var solgt endnu, lånte han via det omhandlede selskab 500.000 kr., som skulle bruges til indretningen til længen i datterens hus, herunder til køkken, badeværelse m.v.

På samme måde lånte klageren senere 100.000 kr. til dennes søn via selskabet på Gibraltar, idet denne var kommet i økonomisk uføre. Disse penge tilbagebetalte sønnen til selskabet.

De 500.000 kr. blev tilbagebetalt den 7. september 2007, jf. bilag fra [finans1]. Dette kunne lade sig gøre med noget af provenuet ved salg af klagerens eget hus. De havde samtidig med noget af provenuet lånt et beløb til deres datter, hvilket der lå låneaftaler på.

I forbindelse med, at der har været udsendt sagsfremstilling er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Under henvisning til Styrelsens skrivelse af 8. august d.å. og senere korrespondance skal jeg på vegne af min klient [person4] meddele, at man ikke kan godkende det anførte forslag til en afgørelse under hensyn til, at sagsfremstillingen er i strid med det faktiske og i strid med kendsgerningerne som er oplyst i sagen igennem en sagsbehandlingstid på 6 år.

Jeg skal i øvrigt bemærke, at der ønskes en mundtlig forhandling fra Landsskatteretten.

På et møde den 2. juni 2014 med (...) fra Skatteankestyrelsen blev sagen nøje gennemgået og der blev udfærdiget et referat fra mødet med baggrund i en gensidig forståelse af, at sagens rette sammenhæng var beskrevet fejlagtigt i det tidligere forløb.

Der blev anmodet om materiale omkring lånene, herunder bekræftelse fra sønnen omkring forholdene. På mødet blev der endvidere taget forbehold for et retsmøde. Efter mødet har jeg den 8. august 2014 fremsendt de ønskede dokumenter, attention (Skatteankestyrelsens sagsbehandler).

Som det er oplyst og i øvrigt dokumenteret, er de omhandlede kr. 600.000,00 alle tilbagebetalt til selskabet med renter som aftalt.

De ønskede tingbogsoplysninger er fremskaffet og fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Det forekommer derfor ejendommeligt, at man stadigvæk ikke kan forholde sig til kendsgerningerne.

På side 2 i sagsfremstillingen, 7. afsnit, anføres det, at der skulle betales kr. 20.000,00 månedligt som afdrag, men det var reelt kr. 20.000,00 årligt som renter, idet lånet var afdragsfrit på daværende tidspunkt.

På side 4 anføres det, at det er SKAT’s opfattelse, uden at det på nogen måder kan dokumenteres eller synliggøres, at der er modydelse for opgaver som man har udført og dermed er der tale om skattepligtig indkomst. Det er direkte i strid med kendsgerningerne, idet det er dokumenteret, at det er lån som er tilbagebetalt.

Det fremgår af de fremlagte dokumenter, at der har været ydet et lån fra det omhandlede selskab [virksomhed1] Limited og at der i forbindelse med fremskaffelse af midler i forbindelse med salg af ejendommen er sket tilbagebetaling af de pågældende beløb. Det er for mig ganske umuligt at få øje på, hvordan man skulle kunne hævde, at der var tale om ubeskattede midler. Det er midler fremskaffet ved slag af fast ejendom i Danmark og hvor man imidlertid har lånt beløb til ombygning af fast ejendom.

SKAT har i øvrigt flere gange givet udtryk for, at man var i besiddelse af oplysninger som man ikke har ønsket at hverken min klient eller jeg skulle få indsigt i. Vi savner stadigvæk disse oplysninger som skulle kunne dokumentere noget andet, end det der rent faktisk har fundet sted.

Der er intet grundlag for at skattevæsenet skulle kunne påstå, at der foreligger en situation hvor der er et interessefællesskab. Det beror alene på fri fantasi, idet min klient på intet tidspunkt har rådet over konti i hverken [Schweiz] eller i Gibraltar.

De anonyme tips som man forsøger at gengive, beror alene på SKAT’s egne tilkendegivelser og det er ikke på noget tidspunkt dokumenteret, at der har været noget grundlag for at påberåbe sig, at der ligger anonyme tips, udover at skattevæsenet har ønsket at påberåbe sig forhold af den karakter uden nogen reel baggrund. Det er ren fiktion, når der tales om at min klient har haft rådigheden over bankkontoen i [finans1] i [Schweiz] og at han haft mulighed for at flytte likvide midler som det nu passede ham. Det er min klients opfattelse, at disse anonyme tips er nogen som SKAT har opfundet til lejligheden.

Endvidere anføres det, at Nævnet ikke er i besiddelse af kopi af det af 2004 fremlagte lånedokument. Den 12. juni 2004 er der fremsendt til Fælleskommunalt Skattecenter det nævnte lånedokument og kopi deraf blev endvidere afleveret den 9. juni 2004.

Den 30. november 2004 måtte [Skattecentret] indrømme, at man ikke havde noget grundlag for at påstå, at der skulle være foretaget en indberetning til Nationalbanken. Efterfølgende foretog man en korrigeret årsopgørelse, hvori man har godkendt renteudgiften.

SKAT bekræfter normalt ikke nogen form for dokumentation.

Det burde være Ankenævnet bekendt, at et lånedokument ikke behøver en underskrift for at kunne bekræfte lånet.

Det er dokumenteret, at der er foretaget de nødvendige betalinger frem og tilbage.

Min klient og undertegnede finder, at uagtet der er hengået 3 år siden sagen blev indbragt for Nævnet, er der fortsat ikke sket en tilbundsgående gennemgang af sagen med de dokumenter der er fremlagt. Man kommer blot tilbage til de samme konklusioner som på intet tidspunkt har været dokumenteret eller haft noget grundlag i virkeligheden.

Det er min klients opfattelse, at det beror på manglende vilje til at gennemskue de egentlige transaktioner der er foregået og at man bygger sin argumentation på helt løsagtige påstande som ikke har noget grundlag i virkeligheden.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, uanset om indkomsten stammer her fra landet eller fra udlandet. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

For at det skatteretligt kan anses for dokumenteret, at der er tale om et reelt låneforhold, skal der som udgangspunkt foreligge dokumentation i form af et gældsbrev, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med låneoptagelsen. Endvidere kræves normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til bank jf. SKM2011.208HR.

Landskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at de konstaterede indsætninger på klagerens konto stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lånedokumentation i form af gældsbrev eller andet sikkerhedsdokument, hvoraf oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling fremgår. Der er endvidere ikke fremlagt materiale, der validerer kreditors likviditet f.eks. i form af regnskabsmateriale, der viser, at selskabet har haft kapacitet til at yde de omtalte lån. Endvidere er der ikke fremlagt stiftelsesdokumenter eller lignende legitimationspapirer, der godtgør identiteten og ejerskabet af selskabet.

På baggrund af ovenstående stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.

Fradrag for renteudgifter

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages renter af prioriteter og anden gæld. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Renteudgifter kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8, jf. ligningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.

For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Der skal derudover være tale om et reelt gældsforhold jf. SKM2011.97HR samt SKM2007.90HR.

Det er samtidig en betingelse for fradrag, at fradraget kan dokumenteres. I den forbindelse skal det derfor være muligt at identificere og adskille rentebeløbet fra eventuelle afdrag samt gebyrer, der i øvrigt betales i samme forbindelse med rentebetalingen.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke skal indrømmes rentefradrag for de foretagne overførsler til udlandet på 20.100 kr. den 3. juli 2007 og på 20.100 kr. den 1. juli 2008.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt en låneaftale, som dokumenterer, at der påhviler klageren en retlig forpligtelse til at betale og forrente gælden.

Det er endvidere tillagt betydning, at det ved den fremlagte dokumentation, i form af bankkontoudtog, ikke er muligt særskilt at identificere og adskille rentebeløbet fra eventuelle afdrag samt gebyrer der i øvrigt betaling i samme forbindelse.

På baggrund af ovenstående stadfæstes [Skatteankenævnet]s afgørelse i sin helhed.