Kendelse af 23-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har som eneejer drevet virksomheden [virksomhed1], som er en vagtvirksomhed.

I forbindelse med at klageren hos politiet søgte autorisation til drift af vagtvirksomheden erfarede politiet, at klageren ikke havde udarbejdet regnskaber, og at han havde en del bilag liggende.

Oplysningerne blev efterfølgende videregivet fra politiet til SKAT.

Klageren har selvangivet følgende vedrørende virksomheden:

Klageren har ikke indsendt regnskab for indkomståret 2009. Han har indsendt regnskabet for 2010, som efter det oplyste er blevet udarbejdet af revisor efter nærværende sags opståen.

Revisoren har desuden indsendt kapitalforklaringer for klageren for indkomstårene 2009 og 2010.

Revisoren har gjort opmærksom på, at der er periodeafgrænsningsposter for 2010 som ikke er bogført på tidspunktet for regnskabets indsendelse. Derfor skal privatforbruget reguleres med 23.987 kr. i positiv retning i forhold til den indsendte kapitalforklaring.

Privatforbruget for indkomståret 2009 ifølge den oprindelige kapitalforklaring indsendt af revisor udgør +1.901 kr. For indkomståret 2010 udgør det beregnede privatforbrug ifølge revisor -81.925 kr., som skal reguleres med 23.987 kr. grundet periodeafgrænsningsposter, hvorefter det udgør -57.938 kr.

De af revisor oprindeligt opgjorte privatforbrug stemmer med de privatforbrug, som SKAT har beregnet. SKATs ændringer til det selvangivne resultat af virksomhed tager udgangspunkt i privatforbruget.

SKAT har opgjort privatforbruget således:

2009

Privatforbrug jf. indsendt kapitalforklaring+1.901 kr.

Overført til budgetkonto hver måned 12*9.600 kr. = faste udgifter-115.200 kr.

Ikke skattepligtig indkomst – husleje fra [person1]+33.775 kr.

Yderligere indkomst jf. indsendte oplysninger:

- Salg af møbler+28.500 kr.

- Indskud retur fra lejer+8.500 kr.

- SP-bidrag+11.812 kr.

Rest privatforbrug /rådighedsbeløb (mad, tøj, fornøjelser, brændstof m.v.)-30.712 kr.

- Drikkepenge (skattepligtig indkomst) indkomsten forhøjes med beløbet+9.000 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten +112.712 kr.

Skønsmæssigt antageligt privatforbrug+91.000 kr.

2010

Privatforbrug jf. indsendt kapitalforklaring-57.938 kr.

Overført til budgetkonto hver måned 12*9.600 kr. = faste udgifter-115.200 kr.

Ikke skattepligtig indkomst – husleje fra [person1] +62.725 kr.

Rest privatforbrug / rådighedsbeløb (mad, tøj, fornøjelser, brændstof m.v.)-110.413 kr.

Yderligere indkomst jf. indsendte oplysninger:

- Drikkepenge (skattepligtig indkomst) indkomsten forhøjes med beløbet+9.000 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten +192.413 kr.

Skønsmæssigt antageligt privatforbrug+91.000 kr.

Klageren har oplyst, at han i begge indkomstår havde en samlever, med hvem han havde fælles økonomi. SKAT har ikke fundet anledning til at ændre på ansættelsen på denne baggrund, idet der ikke i de oplysninger samleveren har indsendt, er grundlag for, at hendes privatforbrug/rådighedsbeløb er tilstrækkeligt til at få indvirkning på klagerens skatteansættelse.

Klageren har på baggrund af, at han har boet hos samleveren, fremlejet sin lejlighed.

Klagerens revisor har udarbejdet en kapitalforklaring for samleveren, og SKAT har efterfølgende korrigeret samleverens privatforbrug således:

Ud over vagtvirksomheden har klageren haft fuldtidsjob ved [virksomhed2], og han har desuden kørt taxa, samt arbejdet som dørmand om aftenen/natten.

Klageren har oplyst, at han fra tidligere indkomstår har haft større kontantbeløb liggende i størrelsesordenen 125.000 kr., som han har anvendt i løbet af indkomstårene 2009 og 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt for indkomstårene 2009 og 2010 med hhv. 112.712 kr. og 192.413 kr.

Det er SKATs opfattelse, at de beregnede og selvangivne privatforbrug/rådighedsbeløb ikke er tilstrækkelige.

Klageren har oplyst, at han havde bopæl hos en samlever i 2009 og 2010. Klagerens folkeregisteradresse har ikke været ændret. Han ændrer således først folkeregisteradresse ca. 3 år efter, at have oplyst at være fraflyttet adressen og efter at SKAT har henvendt sig til ham vedrørende anmeldelsen.

Klageren har oplyst, at årsagen til det beskedne privatforbrug i 2009 samt negative privatforbrug i 2010 i al væsentlighed skyldes en sammenblanding af hans og samleverens økonomi.

Samleveren har til klagerens revisor oplyst, at hun har betalt alle væsentlige udgifter i 2009 og 2010, da det var væsentligt for klageren at vise en positiv egenkapital, når der skulle søges en bevilling i 2011 til at drive vognmandsforretning (Taxa).

SKAT har vurderet, at et antageligt privatforbrug/rådighedsbeløb efter betaling af faste udgifter jf. budgetkonto på 9.600 kr. pr. måned minus den husleje klageren modtager for fremleje af lejlighed, skønsmæssigt skal udgøre 91.000 kr. til forbrug som rådighedsbeløb.

Dette beløb skal dække udgifter til mad, tøj, fornøjelser, rejser, tandlæge m.v. Beløbet svarer til 8.333 kr. pr. måned.

Ved skønnet har SKAT henset til, at der på klagerens lønkonto (Dankonto) årligt er faste udgifter (Betalingsserviceaftaler) for ca. 20.890 kr. (2009) inkl. gave, fitness, vægtafgift m.v. og 23.518 kr. (2010) inkl. vægtafgift på privat bil.

Disse beløb kan derfor ikke medregnes til beløb til rådighed for køb af mad m.v.

Det beregnede rådighedsbeløb er herefter:

SKAT har tillagt indtægter ved privat salg af møbler, indskud retur fra lejer samt SP-bidrag. Disse indtægter vedrører ikke den skattepligtige indkomst men påvirker privatforbruget i positiv retning.

Der er også tillagt indtægter ved drikkepenge. Disse beløb er skattepligtig indkomst og skal selvangives af modtageren. Indtægten påvirker privatforbruget i positiv retning.

I SKATs første forslag er der fejlagtigt ikke taget højde for huslejeindtægt indbetalt af lejer ved fremleje af lejlighed. Denne indtægt er skattefri ud fra de fremlagte oplysninger. Indtægten påvirker privatforbruget i positiv retning.

Klagerens revisor har udarbejdet kapitalforklaringer for klagerens samlever. Disse udviser privatforbrug på 242.288 kr. i 2009 og 206.104 kr. i 2010.

SKAT har i december 2012 bedt samleveren om at indsende bankkontoudtog for 2009 og 2010 til støtte for det i kapitalforklaringerne opgjorte privatforbrug.

En gennemgang af disse kontoudtog viser, at der er faste udgifter m.v. i sådan et omfang, at det resterende rådighedsbeløb til mad, brændstof, tøj m.v. ikke anses at kunne dække andet end samleverens egne udgifter.

Klagerens samlever har overfor revisor påpeget, at der er fejl i SKATs opgørelse af hendes kontoudtog. Det beløb SKAT har beregnet som tilbageværende rådighedsbeløb til mad, brændstof, tøj m.v., er derfor ikke korrekt. I den forbindelse indsendte samleveren en oplistning af de hævninger hun har haft, som ikke er medgået til køb af mad, brændstof, tøj m.v.

SKAT har sammenholdt denne oplistning med det grundlag, som er meddelt samleveren omkring privatforbruget/rådighedsbeløbet. Der er ikke væsentlig forskel på SKATs og samleverens opgørelse.

SKAT har i den forbindelse ikke fundet anledning til at ændre på klagerens ansættelse, idet der ikke i de oplysninger, som samleveren har indsendt, er grundlag for, at hendes privatforbrug/rådigheds-beløb er tilstrækkeligt til at få indvirkning på klagerens skatteansættelse.

Klagerens revisor har efterfølgende oplyst, at det under et møde med klageren og samleveren er kommet frem, at klageren har haft en kontantbeholdning på 125.000 kr. ultimo 2008 samt at samleveren har lånt 25.000 kr. i 2009 og 2010 af hendes svigermor (efter hendes afdøde ægtefælle).

Dette er ikke yderligere dokumenteret hverken fra klageren eller hans revisor.

Idet der ikke er indsendt yderligere dokumentation vedrørende kontantbeholdning samt lån, har SKAT ikke tillagt oplysningerne herom vægt.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at ansættelserne skal nedsættes med 112.712 kr. for indkomståret 2009 og 192.413 kr. for indkomståret 2010.

Repræsentanten har anført følgende:

”Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt der som hævdet af SKAT er grundlag for at beskatte [klageren] skønsmæssigt af yderligere indkomst på i alt kr. 305.125 i indkomstårene 2009 og 2010 i henhold til bestemmelserne i skattekontrollovens § 3, stk. 4, og § 5, stk. 2 og 3, jf. statsskattelovens § 4.

På baggrund af udarbejdede formueforklaringer for [klageren] er det SKATs opfattelse, at [klagerens] økonomi i årene 2009 og 2010 ikke levner plads til et antageligt privatforbrug, og at der derfor er grundlag for at forhøje [klagerens] indkomst skønsmæssigt i de to indkomstår.

Det er heroverfor [klagerens] opfattelse, at der ikke er grundlag for at beskatte ham af yderligere indkomst, og at de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser er behæftet med væsentlige fejl blandt andet særligt derved, at SKAT ikke har taget højde for, at [klagerens] og hans samlevers, [Navn], økonomi i de to indkomstår i vidt omfang har været sammenblandet.

(...)

Før [klageren] flyttede sammen med [samleveren] i huset på [adresse1], [by1], boede [klageren] i en lejet lejlighed på [adresse2] 8200 [by2]. I forbindelse med sin indflytning hos [samleveren] valgte [klageren] at fremleje sin lejlighed, således at han stadig havde den, hvis forholdet til [samleveren] skulle gå i stykker. Lejligheden blev lejet ud til [lejeren] i april måned 2009. [lejeren] bebor fortsat lejemålet.

Ved en fejl fik [klageren] ikke meldt adresseændring til Folkeregisteret, da han fraflyttede sin lejlighed på [adresse2]. [klageren] meldte dog adresseændring til [virksomhed3]. Siden april måned 2009 fik [klageren] derfor videresendt al post adresseret til [adresse2] til [adresse1]. I 2012 fik [klageren] dog også meldt adresseændring til Folkeregisteret.

Som bilag 2 fremlægges e-mailkorrespondance af den 22. og 23. marts 2012 mellem [klageren] og [virksomhed3] v/[navn] vedrørende [klageren] adresseændring. Som bilag 3 fremlægges registerindsigtsudskrifter fra [virksomhed3], hvoraf det fremgår, at [klageren] har skiftet adresse til [adresse1].

Som bilag 4 fremlægges videre en bopælsattest af den 13. april 2012 fra [by2] Kommune, hvorved det attesteres, at [lejeren] har været tilmeldt adressen [adresse2] [by2], siden den 14. april 2009. Endelig fremlægges som bilag 5 e-mailkorrespondance af den 10. april 2012 med adresselabels mellem [klageren] og [lejeren], hvorved [lejeren] bekræfter, at [klageren] har fremlejet lejligheden til hende, at [klageren] ikke har opholdt sig på adressen sammen med [lejeren], og at hun har sendt [klageren] post videre ved brug af adresselabels.

Da [klageren] fremlejede lejligheden på [adresse2] til [lejeren], indgik parterne mundtlig aftale om, at [lejeren] skulle betale alle [klagerens] udgifter ved lejemålet "efter regning". Fremlejeaftalen er neutral i den forstand, at der ifølge det aftalte ikke må være hverken underskud eller overskud hos [klageren]. Hvis der ved hvert års afslutning opstår en mindre saldo i [lejeren] eller [klagerens] favør, skal saldoen overføres til næste år med henblik på udligning. [Lejeren] har altid betalt sine lejebetalinger ved bankoverførsel.

I forbindelse med at [klageren] fremlejede sin lejlighed til [lejeren] i 2009 for at flytte sammen med [samleveren], solgte han nogle af sine møbler, da [samleverens] hus på [adresse1] allerede var fuldt møbleret. [Klageren] solgte blandt andet sine sofaer, et sofabord, et spisebord med stole, et køleskab og klædeskabe. De kontanter, som salgene af [klagerens] indbogenstande indbragte, lagde han i en kasse på sin bopæl, som han i mange år tilbage - også 2009 og 2010 - har brugt til opbevaring af en større kontantbeholdning.

I [klagerens] kasse med kontanter var der ultimo året 2008 en større beholdning på cirka kr. 125.000. Pengene har [klageren] sparet op gennem en lang periode, blandt andet ved salg af sine private ure og halskæder, ligesom han også har opsparet penge i kassen ved at lægge penge til side hver måned af sin udbetalte nettoløn fra sin arbejdsgiver.

Sideløbende med at [klageren] har drevet sit vagtbureau, har han således været ansat som almindelig lønmodtager ved [virksomhed2], hvor han siden 2008 har haft job som buschauffør. [Klagerens] vagtbureau har en meget begrænset kundekreds, og omsætningen i virksomheden har ikke været tilstrækkelig til, at [klageren] har kunnet leve af det. I 2009 udgjorde omsætningen i virksomheden kr. 293.413 fordelt på 20 salgsfakturaer, mens den i 2010 var kr. 620.222 fordelt på 54 salgsfakturaer. Overskuddet af virksomheden udgjorde i 2009 kr. 65.110 og i 2010 kr. 29.963.

Som bilag 6 fremlægges regnskabet for 2009 for [virksomhed1] v/[klageren]. Som bilag 7 fremlægges årsrapporten for 2010 for [virksomhed1] v/[klageren]. Som bilag 8 fremlægges bilag til selvangivelsen for 2010 for [virksomhed1] v/[klageren]. Som bilag 9 fremlægges videre et kontoudtog for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010 for [virksomhed1] v/[klageren], og som bilag 10 fremlægges en saldobalance for samme periode og virksomhed. Som bilag 11 fremlægges kontoudskrifter for 2009 og 2010 fra virksomhedens erhvervskonto i [finans1].

En del af de udgifter, som [klageren] havde i vagtvirksomheden i 2009 og 2010, herunder blandt andet moms og A-skat, betalte han med de midler, som han havde opsparet i sin kasse på sin bopæl i årene forud herfor. Formålet med at betale en del af udgifterne med midler fra sin opsparede kontantbeholdning fremfor med midler trukket på sin bankkonto var, at [klageren] herved undgik at trække for meget på sit bankindestående.

Formålet med betaling af udgifter med midler fra [klagerens] kontantbeholdning var nærmere at muliggøre, at [klagerens] drøm om at komme til at drive taxavognmandsforretning kunne blive realiseret. På daværende tidspunkt var det således [klagerens] ønske og hensigt at søge bevilling til taxakørsel i 2011.

Ved vurderingen af, om en given person er kvalificeret til taxikørsel, lægges der blandt andre forhold særlig vægt på, om den pågældende ansøger har orden i sin økonomi. Det kræves, at vedkommende har en egenkapital, eller at vedkommende person kan stille sikkerhed herfor, ligesom ansøgeren ikke må have en gæld til det offentlige. Det var derfor med henblik på at kunne dokumentere væsentlige bankindeståender over for bevillingsmyndigheden, at [klageren] i 2009 og 2010 betalte en del af sine udgifter med midler fra sin kontantbeholdning.

Ligeledes med henblik på at [klageren] kunne få tildelt den ønskede taxabevilling, støttede [samleveren] i både 2009 og 2010 [klageren] økonomisk ved, at hun betalte alle væsentlige udgifter. Det var således [samleveren], der betalte huslejen og som oftest afholdt udgifterne til mad og daglige fornødenheder. Samtidig levede parret i begge år meget spartansk. [Klageren] modtog herefter i 2011 sin taxabevilling, hvorefter han startede taxavirksomhed op.

[Samleveren] har siden 2008 arbejdet som salgsassistent ved [virksomhed3], og havde derfor i både 2009 og 2010 fast indkomst herfra, som muliggjorde, at hun i vidt omfang kunne afholde parrets væsentligste udgifter. Derudover lånte hun i både 2009 og 2010 kr. 25.000 af sin tidligere svigermor til betaling af ejendomsskatter og øvrige udgifter ved huset. Endelig har [samleveren] også modtaget udbetalinger fra sin andel i interessentskabet I/S Ejendom, som består af en udlejningsejendom, som [samleveren] og hendes tidligere svigermor ejer hver 50 % af.

[Klagerens] beskæftigelse som buschauffør og [samleverens] beskæftigelse ved [virksomhed3] gjorde, at parret i 2009 og 2010 let kunne spare på udgifter til tøj og kørsel som led i bestræbelserne på, at [klageren] kunne modtage en taxabevilling. Parret har derfor ikke haft - og har stadig ikke - særlige udgifter til tøj, da der ved begge beskæftigelser er krav om at bære uniform. Da ansatte ved [virksomhed2] og ansattes nærmeste familie kan køre gratis i bus, såfremt den ansatte er med, har parret heller ikke haft nævneværdige udgifter til transport.

På baggrund af oplysninger om [klagerens] og [samleverens] indkomst- og formueforhold udarbejdede [klagerens] revisor, registreret revisor [revisorens navn], i september måned 2011 privatforbrugsopgørelser for [klageren] og [samleveren] for årene 2009 og 2010. Den af registreret revisor [revisoren] udarbejdede kapitalforklaring for 2009 for [klageren] med bilag fremlægges som bilag 12. En tilsvarende kapitalforklaring for 2010 for [klageren] med bilag fremlægges som bilag 13 . Kontoudskrifter for 2009 og 2010 fra [klagerens] Dankonto, budgetkonto og anfordringskonto i [finans1] fremlægges i den nævnte rækkefølge som bilag 14-16.

Som bilag 17 fremlægges en af registreret revisor [revisoren] udarbejdet kapitalforklaring for 2009 for [samleveren] med bilag. Som bilag 18 fremlægges en kapitalforklaring for 2010 for [samleveren] med bilag.

Som bilag 19 fremlægges et brev af den 29. januar 2013 til [samleveren] fra SKAT med bemærkninger til kapitalforklaringerne for 2009 og 2010 for [samleveren] bilagt SKATs beregninger af [samleverens] privatforbrug for 2009 og 2010. Som bilag 20 fremlægges en e-mail af den 12. juni 2013 til registreret revisor [revisoren] fra SKAT bilagt redigerede beregninger af [samleverens] privatforbrug for 2009 og 2010. Endelig fremlægges som bilag 21 og bilag 22 kontoudskrifter fra [finans2] for 2009 henholdsvis 2010 for [samleveren].

Forhøjelserne baserer sig på forkerte grundlag særligt derved, at SKAT fejlagtigt ikke har taget oplysninger om [klagerens] samlevers, [navn på samlever], økonomi i betragtning ved beregningerne af privatforbrugene. [Samleveren] har i årene 2009 og 2010 betalt alle parrets væsentlige udgifter, da det var vigtigt for [klageren] at vise en positiv egenkapital, da han i 2011 skulle søge om tilladelse ved kommunen til at drive taxiforretning.

Parrets økonomi har således i årene 2009 og 2010 i vidt omfang været blandet sammen, og de af SKAT beregnede privatforbrug er dermed ikke korrekte. Det gøres i den forbindelse videre gældende, at de af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelser under alle omstændigheder er for høje, idet det skønsmæssigt ansatte private forbrug for [klageren] er langt højere end hans faktiske privatforbrug i årene 2009 og 2010.

[Klagerens] privatforbrug

Som det fremgår af SKATs afgørelse, side 7, har SKAT - med afsæt i kapitalforklaringer udarbejdet i september måned 2011 af [klagerens] revisor, registreret revisor [revisoren], jf. herved bilag 12 og 13, og herefter indsendte oplysninger - beregnet [klagerens] privatforbrug for årene 2009 og 2010 som følger:

Privatforbrug for 2009

Privatforbrug for 2010

Da registreret revisor [revisoren] i september måned 2011 udarbejdede de som bilag 12 og 13 fremlagte kapitalforklaringer, skete det selvsagt på baggrund af de oplysninger om [klagerens] indkomst- og formueforhold, som han på daværende tidspunkt var i besiddelse af. Kapitalforklaringerne blev indsendt til SKAT den 15. september 2011 med bemærkninger hertil.

Med henblik på at sikre, at registreret revisor [revisoren] ikke havde udeladt vigtige oplysninger om [klagerens] indkomst- og formueforhold i de udarbejdede kapitalforklaringer, blev der i forsommeren 2012 og igen i juni måned 2013 afholdt møder mellem registreret revisor [revisoren], [klageren] og [samleveren], hvor de sammen foretog en gennemgang af bilag over indtægter og udgifter samt kontoudskrifter for årene 2008-2011.

På det afholdte møde i forsommeren 2012 kom det under drøftelserne blandt andet frem, at [klageren] i 2009 fik udbetalt kr. 5.700,88 i feriepenge fra året 2008 som følge af jobskifte. Pengene blev indsat på [klagerens] Dankonto i [finans1] den 7. april 2009, jf. bilag 14, side 12.

På et af de afholdte møder i juni måned 2013 kom det derforuden frem under drøftelserne, at [klageren] ultimo året 2008 var i besiddelse af en større kontant beholdning på ca. kr. 125.000, som han opbevarede på sin bopæl i en kasse. Som anført i sagsfremstillingen, havde [klageren] sparet pengene op gennem en længere periode, blandt andet ved salg af sine personlige ejendele, herunder blandt andet guldhalskæder, og ved at lægge penge til side hver måned af sin udbetalte nettoløn fra sin arbejdsgiver.

I årene 2009 og 2010 brugte [klageren] de opsparede midler fra denne kasse til at betale udgifter med. Som nærmere beskrevet i sagsfremstillingen var baggrunden herfor, at han på daværende tidspunkt ønskede at erhverve sig en taxabevilling og derfor gerne skulle kunne dokumentere væsentlige bankindeståender over for bevillingsmyndigheden. Ved at betale flere af sine udgifter med midlerne fra sin opsparede kontantbeholdning undgik han at trække for meget på sit bankindestående.

[Klageren] var imidlertid på tidspunktet for udarbejdelsen af kapitalforklaringerne ikke vidende om, at oplysninger om kontante beholdninger tillige havde betydning i forbindelse med beregningerne af [klagerens] privatforbrug. Da der var tale om allerede beskattede midler, var det [klagerens] opfattelse, at oplysninger herom ikke havde betydning i den sammenhæng.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at SKATs opgørelser af [klagerens] privatforbrug for årene 2009 og 2010 således er fejlbehæftede for det første derved, at der ikke er taget højde for, at [klageren] i 2009 fik udbetalt kr. 5.700,88 i feriepenge fra året 2008 som følge af jobskifte, og for det andet derved, at der ikke er taget højde for [klagerens] kontante beholdning på kr. 125.000, som han i vidt omfang har betalt sine udgifter med i 2009 og 2010.

Udeladelsen af de nævnte midler i de af SKAT opgjorte privatforbrug for årene 2009 og 2010 bevirker, at opgørelserne af [klagerens] privatforbrug for de to indkomstår er behæftet med fejl for samlet kr. 130.700 (kr. 5.700 + kr. 125.000). Midlerne påvirker opgørelserne i positiv retning, idet rådighedsbeløbene øges.

Det gøres gældende, at [klagerens] beregnede privatforbrug for årene 2009 og 2010 derfor rettelig efter disse reguleringer kan opgøres til samlet kr. -10.425 (kr. -30.712 + kr. -110.413 + kr. 5.700,88 + kr. 125.000), mod de af SKAT fejlagtigt opgjorte kr. -141.125 (kr. -30.712 + kr. - 110.413). Hertil skal lægges de i alt kr. 18.000 (kr. 9.000 + kr. 9.000), som [klageren] modtog i drikkepenge i 2009 og 2010, og som han har erkendt er skattepligtige midler.

Det gøres videre gældende, at SKATs opgørelser af [klagerens] privatforbrug for årene 2009 og 2010 er fejlbehæftede for det tredje derved, at SKAT har fastsat [klagerens] månedlige faste udgifter til kr. 9.600, svarende til det beløb, der hver måned er overført fra [klagerens] Dankonto til [klagerens] budgetkonto i [finans1].

De kr. 9.600, der hver måned er overført fra [klagerens] Dankonto til [klagerens] budgetkonto i [finans1], svarer ikke til, hvad [klageren] reelt har haft af faste udgifter i de to indkomstår.

I marts/april måned 2014 foretog registreret revisor [revisoren] og [klageren] en nøje gennemgang af [klagerens] kontoudskrifter og registreret revisor [revisoren] udarbejdede på den baggrund en opgørelse over [klagerens] faste udgifter i 2009 og 2010. Opgørelsen over [klagerens] faste udgifter i 2009 bilagt kontoudskrifter og forreste side af årsopgørelsen for 2009 fremlægges som bilag 23. Som bilag 24 fremlægges en tilsvarende opgørelse over [klagerens] faste udgifter i 2010 bilagt forreste side af årsopgørelsen for 2010.

Som det fremgår af bilag 23, havde [klageren] i 2009 årligt faste udgifter til [virksomhed4] på kr. 1.750, til [virksomhed5] på kr. 3.204,32, til [virksomhed6] på kr. 52.130,42, til Sygeforsikringen på kr. 1.268, til DR Licens på kr. 2.233,33 og til [virksomhed7] på kr. 1.206. [klagerens] faste udgifter i 2009 var således på i alt kr. 61.792,07, svarende til kr. 5.149,34 pr. måned.

Det bemærkes i den forbindelse, at [klageren] også havde en fast udgift til underholdsbidrag i 2009, men at udgiften hertil på kr. 13.502 er ligningsmæssigt fradrag med kr. 11.954, jf. kopi af årsopgørelsen 2009, der er fremlagt med bilag 23. Udgiften er derfor allerede medtaget af registreret revisor [revisoren] i de kr. 1.901, som SKAT har benyttet som udgangspunkt for sin opgørelse af [klagerens] privatforbrug, jf. også den som bilag 12 fremlagte kapitalforklaring. De kr. 1.901 er således beregnet på grundlag af [klagerens] formue primo/ultimo med tillæg af skattepligtige indtægter (bruttolønnen) minus renter og ligningsmæssige fradrag, herunder børnebidrag.

Det bemærkes videre, at der ifølge den som bilag 23 fremlagte opgørelse vedrørende 2009 tillige var overførsler til og fra [klagerens] budgetkonto på netto kr. 11.909,22. Da der imidlertid er tale om interne overførsler mellem [klagerens] egne konti påvirker disse overførsler ikke opgørelsen af [klagerens] privatforbrug.

Som det tilsvarende fremgår af bilag 24, havde [klageren] i 2010 årligt faste udgifter til [virksomhed4] på kr. 2.100, til [virksomhed5] på kr. 5.798,43, til [virksomhed6] på kr. 51.508,62, til Sygeforsikringen på kr. 1.292 og til DR Licens på kr. 2.273,34. [klageren] faste udgifter i 2010 var således på i alt kr. 62.972,39, svarende til kr. 5.247,70 pr. måned.

Det bemærkes, at [klagerens] faste udgift til underholdsbidrag i 2010 på i alt kr. 13.998, ligesom i 2009 er et ligningsmæssigt fradrag med kr. 12.390, jf. kopi af årsopgørelsen 2010, der er fremlagt med bilag 13. Udgiften er derfor allerede medtaget af registreret revisor [person2] i de kr. -57.938, som SKAT har benyttet som udgangspunkt for sin opgørelse af [klagerens] privatforbrug.

Videre bemærkes særligt, at der også i 2010 var overførsler fra [klagerens] budgetkonto på i alt kr. 63.025,73. Beløbet er af to gange (den 12. april 2010 kr. 40.400,15 og den 16. november 2010 kr. 22.625,58) tilbagebetalt til [klagerens] Dankonto, hvor de månedlige overførsler på kr. 9.600 stammer fra. Overførslerne påvirker derfor ikke opgørelsen af [klagerens] privatforbrug. Tilbageførslerne understøtter derimod, at [klagerens] faste udgifter ingenlunde udgjorde kr. 9.600 om måneden.

På baggrund af det netop anførte gøres det gældende, at det er dokumenterbart forkert, at SKAT i sine opgørelser over [klagerens] privatforbrug har fastsat [klagerens] månedlige faste udgifter til kr. 9.600 i begge de to indkomstår, svarende til kr. 115.200 årligt. I 2009 bør de årlige faste udgifter rettelig ansættes til kr. 61.792, mens de årlige faste udgifter i 2010 rettelig bør ansættes til kr. 62.972.

Efter alle reguleringer udgør [klagerens] beregnede privatforbrug for året 2009 herefter kr. 68.647 og i 2010 kr. 44.565, som [klageren] havde til rådighed til mad, tøj og fornøjelser m.v., jf. umiddelbart nedenfor. Det er således forkert, at SKAT ved sin afgørelse har lagt til grund, at [klagerens] beregnede rådighedsbeløb i de to år var negativt. De korrekte opgørelser af [klagerens] privatforbrug for årene 2009 og 2010 ser ud som følger:

Privatforbrug for 2009

Privatforbrug for 2010

[Samleverens] privatforbrug

Det gøres i forlængelse heraf videre gældende, at det tillige er forkert, at SKAT i sin afgørelse ikke har taget højde for [samleverens] indkomst- og formueforhold i årene 2009 og 2010. Som anført i sagsfremstillingen har [klageren] været samlevende med [samleveren] siden starten af 2009, og parret har i 2009 og 2010 i vidt omfang levet af [samleverens] indtægter med henblik på, at [klageren] kunne få bevilget den ønskede tilladelse til taxakørsel.

I juni måned 2012 udarbejdede registreret revisor [revisoren] derfor også de som bilag 17 og 18 fremlagte kapitalforklaringer for [samleveren] for årene 2009 og 2010. Kapitalforklaringerne med bilag blev herefter fremsendt til SKAT den 8. juni 2012 med bemærkninger. Ifølge opgørelserne udgjorde [samleverens] privatforbrug for året 2009 kr. 242.288 og for året 2010 kr. 206.104. Beregningerne kan nærmere specificeres således:

Kapitalforklaring for 2009

Kapitalforklaring for 2010

Ligeledes med afsæt i de af registreret revisor [revisoren] udarbejdede kapitalforklaringer for årene 2009 og 2010 for [samleveren], beregnede SKAT i januar måned 2013 [samleverens] privatforbrug for de to indkomstår, jf. bilag 19. Ifølge SKATs beregninger har [samleveren] haft følgende beløb til rådighed i 2009 og 2010:

Privatforbrug for 2009

Privatforbrug for 2010

I forbindelse med beregningerne opgjorde SKAT på baggrund af fremsendte kontoudskrifter [samleverens] faste udgifter til henholdsvis kr. 118.109 i 2009 og kr. 137.604 i 2010. Henset til, at [samleverens] rådighedsbeløb efter fradrag for tab på spil herefter ifølge SKATs beregninger kunne opgøres til kr. 105.577 i 2009 og kr. 54.880 i 2010, afviste SKAT ved brev af den 29. januar 2013 at lade [samleverens] privatforbrug få indflydelse på [klagerens] sag, jf. herved bilag 19.

[Samleveren] foretog herefter i april måned 2013 en gennemgang af SKATs opgørelser over sine faste udgifter sammen med registreret revisor [revisoren], i hvilken forbindelse de kunne konstatere, at hendes faste udgifter for begge indkomstår var anslået for højt. [Samleveren] og registreret revisor [Revisoren] kunne ved deres gennemgang blandt andet konstatere, at SKAT fejlagtigt havde medregnet udgifter til fagforeningskontingent, idet udgifterne hertil allerede var trukket fra af registreret revisor [revisoren] i [samleverens] indtægter.

Ved e-mail af den 17. april 2013 fremsendte registreret revisor [revisoren] derfor reviderede opgørelser over [samleverens] faste udgifter i de to indkomstår. Ifølge de af [samleveren] udarbejdede opgørelser var hendes faste udgifter i 2009 på i alt kr. 72.814, mens hendes udgifter i 2010 var på kr. 89.857. Opgørelserne er fremlagt som en del af bilag 17 og 18.

SKAT fremsendte herefter ved e-mail af den 12. juni 2013 reviderede opgørelser til registreret revisor [revisoren], hvoraf det fremgår, at SKAT har nedsat [samleverens] faste udgifter i 2009 til kr. 97.676 (kr. 88.545 + kr. 9.131), men forhøjet udgifterne i 2010 til kr. 145.046 (kr. 89.857 + kr. 55.189). SKATs e-mail af den 12. juni 2013 med hertil vedhæftede reviderede regneark er fremlagt som bilag 20.

SKAT har herefter opgjort [samleverens] rådighedsbeløb således:

Privatforbrug for 2009

Privatforbrug for 2010

Efter de fornyede beregninger af [samleverens] rådighedsbeløb efter fradrag for tab på spil, har SKAT fortsat ikke villet lade [samleverens] privatforbrug få indflydelse på [klagerens] sag. Med henvisning til den givne beskrivelse om parrets samliv og økonomiske forhold i 2009 og 2010 gøres det gældende, at dette er afgørende forkert.

Det gøres i den forbindelse gældende, at SKATs beregninger af [samleverens] rådighedsbeløb i årene 2009 og 2010 fortsat er forkerte. Efter endnu en sammentælling af [samleverens] faste udgifter i 2009 og 2010 har [samleveren] og registreret revisor [revisoren] alene opgjort [samleverens] faste udgifter i 2009 til kr. 84.191, mens de faste udgifter i 2010 var på i alt kr. 90.055. Fornyede opgørelser over udgifterne for 2009 og 2010 fremlægges i den nævnte rækkefølge som bilag 25 og bilag 26. Det bemærkes, at udgifterne for 2010 på grund af en sammentællingsfejl står anført som kr. 89.908.

Som bilag 27 fremlægges videre en af registreret revisor [revisoren] udarbejdet oversigt over forskellene mellem SKATs opgørelse af [samleverens] faste udgifter i 2009 og [samleverens] egen opgørelse. Tilsvarende fremlægges som bilag 28 en registreret revisor [revisoren] udarbejdet oversigt over forskellene mellem SKATs opgørelse af [samleverens] faste udgifter i 2010 og [samleverens] egen opgørelse.

SKAT har således beregnet [samleverens] faste udgifter i 2009 til kr. 13.485 for meget, mens de i 2010 er beregnet til kr. 54.991 for meget. Dette bevirker, at [samleverens] private rådighedsbeløb for året 2009 efter regulering herfor rettelig kan beregnes til kr. 139.495 i 2009 (kr. 242.288 - kr. 84.191 - kr. 18.602) og kr. 102.429 (kr. 206.104 - kr. 90.055 - 13.620) i 2010. Hertil kommer, at [samleveren] som anført i sagsfremstillingen i hvert af årene 2009 og 2010 har lånt kr. 25.000 af sin tidligere svigermor.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det dog ikke bestrides, at [samleverens] beregnede privatforbrug for året 2010 skal reduceres med kr. 37.500, som [samleveren] i december måned 2010 gav som en gave til sin datter, [samleverens datter]. Omvendt gøres det gældende, at [samleveren] beregnede privatforbrug for året 2009 skal øges med kr. 4.400, svarende til en erstatning som [samleveren] modtog den 25. maj 2009 for en stjålet cykel, jf. herved bilag 21, side 4.

De korrekte opgørelser af [samleverens] privatforbrug for årene 2009 og 2010 ser herefter ud som følger:

Privatforbrug for 2009

Privatforbrug for 2010

[Klagerens] og [samleverens] fælles privatforbrug

På baggrund af det ovenfor anførte, kan [klageren] og [samleverens] samlede rådighedsbeløb i årene 2009 og 2010 opgøres som følger:

Privatforbrug for 2009

Privatforbrug for 2010

Som det fremgår af opgørelserne, havde [klageren] og [samleveren] i alt kr. 237.542 til rådighed til deres private forbrug i 2009 og kr. 134.494 til rådighed i 2010. Det gøres gældende, at disse rådighedsbeløb levner plads til et for parret passende privatforbrug i begge de to indkomstår.

Det gøres herefter sammenfattende gældende, at der slet ikke er grundlag for at forhøje [klagerens] skattepligtige indkomst i årene 2009 og 2010. Det er afgørende forkert, at [samleverens] indtægter ikke er taget i betragtning i SKATs afgørelse, idet [samleveren] som beskrevet har afholdt mange af parrets fælles udgifter. Når der samtidig henses til parrets meget spartanske levemåde, og at de kun i meget begrænset omfang afholder udgifter til tøj og kørsel, fremstår det manglende grundlag for en forhøjelse ikke mindre udtalt. Det bemærkes i den forbindelse særligt, at SKAT ikke har påvist nogen anden indtægtskilde.”

Klageren har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at han ikke er i besiddelse af dokumentation for indtægterne ved salg af privat indbo i forbindelse med fraflytning af sin lejlighed i 2009.

Der blev på daværende tidspunkt efter klagerens bedste erindring ikke udarbejdet kvitteringer eller lignende ved salget af indbo. Indboet blev solgt til venner og bekendte og disses bekendte. Betalingen blev i vidt omfang erlagt i kontanter, hvorfor der ikke foreligger nogen dokumentation.

På retsmødet i Landsskatteretten anførte klagerens repræsentant blandt andet, at klageren som tidligere oplyst var reelt samlevende med [person3], og at de hjalp hinanden økonomisk. Klageren har solgt indbo for ca. 28.500 kr. En del af indboet er solgt i forbindelse med, at klageren fremlejede sin lejlighed. Klageren har haft en kontantbeholdning på omkring 50-75.000 kr. liggende, som han har forbrugt. Desuden har han haft penge i smykker, ure, lån til venner m.v. Han har således ud over salget af møblerne haft omkring 125.000 kr. til rådighed, som er forbrugt i perioden. Endelig har hans samlever modtaget 25.000 kr. årligt fra sin tidligere svigermor, hvilket ligeledes påvirker privatforbruget. Herudover har SKAT ikke påvist, at klageren havde en indtægtskilde, som kan afstedkomme eventuelle udeholdte indtægter.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at samleverens privatforbrug ikke er tilstrækkeligt til også at dække hele eller dele af klagerens privatforbrug. Det er således ikke dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at samleveren har modtaget lån fra sin tidligere svigermor til dækning af privatforbruget, og der kan derfor ikke tillægges 25.000 kr. årligt ved privatforbrugsopgørelserne for samleveren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling, samt at pengestrømmen fra långiver til samleveren ikke kan følges. Uden disse 25.000 kr., og med klagerens egne korrektioner efter gennemgang af øremærkede udgifter ifølge samleverens kontoudtog, udgør samleverens beregnede privatforbrug for årene 2009 og 2010 henholdsvis 143.895 kr. og 64.929 kr.

Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik udgjorde det gennemsnitlige privatforbrug for enlige under 60 år uden børn i husstanden for perioden 2008 – 2010 i alt 170.850 kr. årligt og for 2 voksne i alt 312.225 kr., jf. statistikbanken.dk, skema FU5.

Klagerens privatforbrug er af SKAT beregnet til -30.712 kr. i indkomståret 2009 og -110.413 kr. i indkomståret 2010, ekskl. de påståede 125.000 kr. i beholdning fra tidligere år. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at han har haft disse 125.000 kr. til rådighed fra tidligere år, og de kan derfor heller ikke indgå i privatforbrugsopgørelsen.

Både klageren og SKAT har ved opgørelsen af privatforbruget medregnet 28.500 kr. vedrørende klagerens salg af private effekter i indkomståret 2009. Der er ikke i sagen fremlagt dokumentation for denne indtægt, og beløbet kan derfor ikke medgå ved opgørelsen af privatforbruget. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2013, jf. SKM2013.748.VLR. Det korrigerede privatforbrug for 2009 udgør dermed 8.897 kr. for indkomståret 2009, jf. nedenfor.

Da klagerens beregnede privatforbrug ikke giver mulighed for, at hans husstand klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, jf. praksis i blandt andet SKM2002.70.H.

De korrigerede privatforbrug kan efter de nævnte korrektioner opgøres således:

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget for klageren fortsat på et beskedent niveau, hvilket efter sagens konkrete omstændigheder accepteres.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes forhøjelse af den skattepligtige indkomst, og Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.