Kendelse af 23-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2014

Skatteankenævnet har afslået anmodning om

ekstraordinær genoptagelse af skatteansættel-

sen for indkomståret 2004

Landsskatteretten pålægger SKAT at ekstraordinært genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2004.

Faktiske oplysninger

Ved Østre Landsrets dom af 19. december 2003 er klageren blevet dømt skyldig i bedrageri vedrørende udbetalt kontanthjælp på i alt 547.742 kr. vedrørende perioden fra 1. oktober 1997 til 31. maj 2002.

Af dommen fremgår det, at klageren ikke har været berettiget til at modtage disse ydelser, da han havde modtaget arv og arveforskud på i alt 550.000 kr., uden at dette var blevet oplyst til [Kommunen]. Der var i den forbindelse nedlagt påstand om, at der var givet arveafkald til fordel for klagerens datter.

Østre Landsret fandt ikke, at dette var godtgjort, og da klageren trods mange opfordringer fra de sociale myndigheder ikke havde givet oplysninger om ændringerne i sine formueforhold, herunder oplysning om den modtagne arv og arveforskuddet, fandt retten, at han derved havde gjort sig skyldig i bedrageri overfor [Kommunen]. Østre Landsret stadfæstede dermed [Byretten]s dom af 8. september 2003, hvor klageren var blevet pålagt at betale 547.742 kr. til [Kommunen].

Den 10. marts 2004 afsagde [Byretten] kendelse om beslaglæggelse af 350.000 norske kroner, svarende til 303.353 kr., fra klagerens konto. Ifølge kendelsen blev dette beløb udleveret til [Kommunen] til delvis fyldestgørelse af kommunens krav om erstatning på 547.742 kr.

Klageren har den 22. februar 2012 sendt en mail til SKAT vedrørende genoptagelse/restance, hvor det anføres, at det beløb der skal betales tilbage til [Kommunen] er bruttobeløb, og at det derfor ikke kan være rigtigt, at han skal betale skat to gange. Det oplyses i denne forbindelse, at det beløb, der blev konfiskeret i 2003 dækker 304.000 kr. af det samlede beløb, som han blev dømt til at tilbagebetale til [socialcenter], og at han ikke kunne se, at dette beløbs andel af allerede indbetalt skat var oplyst til SKAT som fradragsberettiget på lige fod med de beløb, som klageren hvert år siden havde indbetalt til [Kommunen]. Klageren ønsker derfor, at SKAT tager stilling til, om han har krav på fradrag vedrørende de 304.000 kr., som først blev indbetalt vedrørende gælden til [Kommunen].

Der er endvidere anmodet om genoptagelse ved repræsentantens skrivelse af 23. marts 2012 vedr. skatteansættelsen for indkomståret 2004 og de efterfølgende indkomstår under henvisning til, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må anses for at være opfyldt. Der er i denne forbindelse vedlagt kopi af skrivelse af 23. februar 2012 fra [Kommunen], Opkrævning og Ejendomsskat, der har følgende indhold:

“Vi har modtaget din mail af 19. februar 2012 angående indbetalinger på dit domskrav, tilbagebetalt kontanthjælp.

Jeg vedlægger en kopi af udskrift af domsbog af 11. marts 2004, hvor det fremgår, at du skulle tilbagebetale 547.742,42 kr.

Det beslaglagte beløb omregnet i danske kroner på 303.353,73 kr. er fratrukket de 547.472,42 kr.

Vi modtog kravet i september 2004 på 243.519,78 kr.

Vi har registreret, at du har tilbagebetalt til dækning af [Kommunen]s domskrav mod dig - se nedenstående opgørelse.

Beløbene kan trækkes fra på selvangivelsen, det sker ikke automatisk. Du skal selv fratrække beløbet på de pågældende selvangivelser.

Har du spørgsmål til fradrag for de indbetalte beløb, bedes du henvende dig til SKAT.

Indbetalt i kalenderåret 2005

9.908 kr.

Indbetalt i kalenderåret 2006

9.100 kr.

Indbetalt i kalenderåret 2007

8.400 kr.

Indbetalt i kalenderåret 2008

8.400 kr.

Indbetalt i kalenderåret 2009

8.400 kr.

Indbetalt i kalenderåret 2010

8.400 kr.

Indbetalt i kalenderåret 2011

8.400 kr.

61.008 kr.

Ved gennemgang af de indberettede indkomst- og formueoplysninger for indkomstårene 2004 og fremefter kan det konstateres, at der er indberettet følgende beløb fra [Kommunen] vedrørende tilbagebetalt kontanthjælp:

Indkomstår

Indberetningsdato

Beløb

2004

18.02.05

643 kr.

2005

09.02.06

7.072 kr.

2006

-

-

2007

-

-

2008

-

-

2009

22.01.10

8.400 kr.

2010

27.01.11

8.400 kr.

2011

20.01.12

8.400 kr.

I de år, hvor der er sket indberetning af tilbagebetalt kontanthjælp, fremgår beløbene ligeledes af årsopgørelserne.

SKAT har nægtet genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004-2007 under henvisning til, at fristen for ordinær genoptagelse var udløbet, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke blev anset for opfyldt.

For indkomståret 2008 er der foretaget genoptagelse, således at der for dette år er godkendt et fradrag på 8.400 kr. vedrørende tilbagebetalt kontanthjælp, der ikke var indberettet fra [Kommunen]. Vedrørende indkomstårene 2009-2011 har SKAT henvist til, at den tilbagebetalte kontanthjælp er blevet indberettet og allerede er medtaget i årsopgørelserne for disse år.

Klagen til nævnet vedrører alene SKATs afslag på genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2004.

Skatteankenævnets afgørelse

Nævnet har på baggrund af de skriftlige/mundtlige kommentarer til det udsendte forslag og sagsfremstilling behandlet sagen igen. Der er herefter truffet følgende afgørelse:

Jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den skatteansættelse, der ønskes genoptaget.

Ved [Byretten]s dom af 10. marts 2004 er et tidligere konfiskeret beløb på 303.353 kr. udleveret til [Kommunen] til delvis fyldestgørelse af kravet mod klageren vedrørende uretmæssigt modtaget kontanthjælp. Dette beløb må efter nævnets opfattelse anses for at vedrøre tilbagebetaling af kontanthjælp.

Jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 10, sammenholdt med ligningslovens § 8 O kan tilbagebetalt kontanthjælp fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst i det indkomstår, hvori kontanthjælpen tilbagebetales.

Det kan således konstateres, at der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse er fremlagt oplysninger af faktisk og retlig karakter, der kan begrunde en ændret skatteansættelse for indkomståret 2004.

Fristen for ordinær genoptagelse af indkomståret 2004 udløb imidlertid den 1. maj 2008, hvorfor betingelserne for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke er opfyldt, da anmodningen om genoptagelse er fremsat efter udløbet af denne frist.

Der vil således alene kunne ske genoptagelse af skatteansættelsen for 2004 i det omfang betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er opfyldt. Følgende to betingelser skal således være opfyldt:

- der skal foreligge forhold/omstændigheder, som er omfattet af en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, nr. 1-8 og

- anmodningen om genoptagelse skal være fremsat senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der kan begrunde genoptagelsen, hvilket fremgår af § 27, stk. 2.

Efter repræsentantens opfattelse er der grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, da der må anses at foreligge særlige omstændigheder som følge af, at de sociale myndigheder under [Kommunen] fejlagtigt ikke har foretaget indberetning af tilbagebetalingen på 303.353 kr. i 2004, og der derudover har været tale om et betydeligt fradrag, hvorfor det vil være urimeligt at opretholde ansættelsen.

Af forarbejderne til den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår det, at bestemmelsen finder anvendelse, hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, eksempelvis i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Af forarbejderne fremgår det endvidere, at bestemmelsen ikke omfatter tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Af SKATs juridiske vejledning, afsnit A.A. 8.2.3.10, fremgår det endvidere, at bestemmelsen i relation til myndighedsfejl som udgangspunkt omfatter myndighedsfejl begået af SKAT, der har haft betydning for ansættelsens materielle eller formelle grundlag. Fejl begået af andre myndigheder ses derimod ikke at være omfattet af bestemmelsen, hvor der bl.a. kan henvises til retspraksis vedrørende tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet kirkeskat, hvor der alene tillades genoptagelse i det omfang, det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at den uretmæssigt opkrævede kirkeskat skyldes fejl begået af skatte- og registermyndigheden. Fejlregistreringer foretaget af kirkemyndigheden kan således ikke begrunde ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 8.

Dette er ligeledes i overensstemmelse med den utrykte landsskatteretsafgørelse, som repræsentanten henviser til i sine bemærkninger til nævnets forslag.

Nævnet finder i denne forbindelse ikke, at [Kommunen]s socialforvaltning kan anses for at være en del af skattemyndigheden og den urigtige skatteansættelse kan derfor ikke anses for, at skyldes en fejl begået af skattemyndighederne.

Derudover finder nævnet, at det forhold, at der er tale om et stort fradrag, ikke i sig selv kan anses for en særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, idet beløbets størrelse, hverken i forarbejderne til loven jf. ovenfor eller i retspraksis på området ses at have nogen selvstændig betydning. Der kan endvidere henvises til SKATs Juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.3.10, hvoraf fremgår, at den skattepligtiges sociale, personlige eller økonomiske forhold normalt ikke i sig selv vil kunne bevirke, at der tillades genoptagelse.

I bemærkningerne til nævnets forslag til afgørelse anføres det, at det er repræsentantens opfattelse, at kammeradvokatens påstand i forbindelse med byretsdommen i SKM2012.618.BR kan tages som et udtryk for, at det ikke er en betingelse for anvendelse af § 27, stk. 1, nr. 8, at der er blevet begået en myndighedsfejl, men at det er tilstrækkeligt, at det må anses for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen.

I forbindelse med de nedlagte påstande overfor byretten henviser Kammeradvokaten bl.a. til følgende:

“Af bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, fremgår det, at bestemmelsen er tiltænkt at finde anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1 – 7, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, s. 4597.

Det anføres endvidere i bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2002 - 2003, Tillæg A, s. 4609, at bestemmelsen eksempelvis vil kunne finde anvendelse i tilfælde,

• hvor den urigtige ansættelse skyldes svig fra tredjemands side eller andre omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige,

• hvor skattemyndighederne har begået ansvarspådragende fejl, eller hvor skattemyndighederne har begået fejl, der ikke er at anse for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, eller

• hvor myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse.

Det fremgår også af bemærkningerne, at bestemmelsen ikke er tiltænkt at give grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende, jf. Folketingstidende 2002 - 03, Tillæg A, s. 4609. Heraf kan udledes, at bestemmelsen er tiltænkt et ganske snævert anvendelsesområde og alene situationer, der ikke kan bebrejdes skatteyderen.

Anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er altså dels tilfælde, hvor skattemyndigheden har begået fejl, der har medført en urigtig skatteansættelse, dels hvor det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen.”

Nævnet er ikke enigt med repræsentanten i, at det heraf kan udledes, at der er tilstrækkeligt grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, at det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen, da ovenstående må tages som udtryk for, at denne vurdering alene er relevant i situationer, hvor skattemyndighederne har begået fejl, der har ført til en urigtig ansættelse, eller hvor myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse.

Da klageren er blevet dømt til at tilbagebetale kontanthjælp, og det i forbindelse hermed beslaglagte beløb er udleveret til [Kommunen] til delvis dækning af kommunens krav, må der imidlertid allerede på dette grundlag anses at foreligge et forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, da der med Østre Landsrets dom og den efterfølgende betaling er indtrådt en ændring i det offentligretlige grundlag for ansættelsen.

Som konsekvens heraf finder nævnet imidlertid også, at 6 måneders fristen i § 27, stk. 2, vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har haft mulighed for at konstatere, at det beløb, der var tilbagebetalt i 2004, ikke var indberettet af [Kommunen] og dermed ikke var medtaget som et fradrag ved skatteansættelsen. Efter nævnets opfattelse vil 6 måneders fristen således skulle regnes fra det tidspunkt, hvor klageren modtager årsopgørelsen for 2004.

Det forhold, at klageren efter det oplyste ikke har været klar over, at der var tale om tilbagebetaling af tidligere modtaget kontanthjælp, og herunder at han har været berettiget til fradrag for de tilbagebetalte beløb, findes ikke at medføre, at kundskabstidspunktet jf. § 27, stk. 2, først skal regnes fra det tidspunkt, hvor han bliver opmærksom på dette.

Ved denne vurdering er der henset til, at det må anses for at være klagerens eget ansvar at sætte sig ind i betydningen af dommen og de skattemæssige konsekvenser heraf set i relation til, at der har været tale om tilbagebetaling af tidligere beskattede beløb. Forholdet får således karakter af et glemt fradrag, der ikke i sig selv kan begrunde ekstraordinær genoptagelse jf. § 27, stk. 1, nr. 8, på det tidspunkt, hvor han bliver opmærksom på, at han har været berettiget til et fradrag i 2004, da ukendskab til skattereglerne ikke i sig selv kan anses for en særlig omstændighed, der suspenderer fristen for ordinær genoptagelse jf. § 26, stk. 2, eller fristen for at søge om ekstraordinær genoptagelse, jf. § 27, stk. 2.

Det forhold, at [Kommunen] fejlagtigt ikke har indberettet noget beløb for tilbagebetalt kontanthjælp for indkomståret 2004 ses ikke at ændre på dette, da det er klagerens pligt at gennemgå sin årsopgørelse for at sikre, at denne indeholder de korrekte tal, herunder sikre sig, at de indberettede oplysninger fra arbejdsgivere m.v. er korrekte.

I øvrigt bemærkes det i relation til ovenstående, at klageren udover det konfiskerede beløb, løbende har foretaget tilbagebetaling til [Kommunen] vedrørende det oprindelige krav på 547.742 kr. Disse tilbagebetalinger er hvert år, på nær 2008, blevet indberettet af [Kommunen] og har således også fremgået af årsopgørelserne som fradrag vedrørende tilbagebetalt kontanthjælp. Nævnet finder på denne baggrund, at klageren også i forbindelse med modtagelsen af disse efterfølgende årsopgørelser har haft mulighed for at konstatere, at tilbagebetalingerne vedrørende den uretmæssigt modtagne kontanthjælp kunne medtages som fradrag ved skatteansættelsen.

På baggrund af ovenstående er det nævnets opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke kan anses for opfyldt, da anmodningen om genoptagelse må anses for at være fremsendt efter udløbet af 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Der ses i øvrigt ikke at foreligge omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation til at bortse fra fristoverskridelsen, og nævnet har derfor fastholdt SKATs afslag på genoptagelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at betingelserne for genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004 er opfyldte.

Østre Landsret afsagde dom af 19. december 2003, hvor klageren blev dømt til at betale erstatning med 547.742 kr. til [Kommunen] for uberettiget modtagelse af kontanthjælp.

[Byretten] afsagde den 10. marts 2004 kendelse om beslaglæggelse af et kontantbeløb på 303.835,73 kr. tilhørende klageren med henblik på udlevering til Københavns til delvis betaling af erstatningsbeløbet.

Kommuner, der modtager tilbagebetaling af kontanthjælp, skal i overensstemmelse med skattekontrollovens § 7 D foretage indberetning til SKAT herom.

[Kommunen] har efter det oplyste ikke foretaget indberetning til SKAT i anledning af indbetalingen.

Repræsentanten har anført, at det omtvistede i sagen er, hvorvidt der foreligger ”særlige omstændigheder” i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og om fristen i bestemmelsens stk. 2 er iagttaget.

Repræsentanten har gjort gældende, at det beror på en myndighedsfejl, at [Kommunen] ikke i overensstemmelse med indberetningspligten i skattekontrollovens § 7 D i 2004 foretog indberetning til SKAT om, at kommunen havde modtaget 202.853 kr. til dækning af den erstatningspligt, som Østre Landsret ved dom af 19. december 2003 pålagde klageren over for kommunen, og som reelt var en pligt, der indebar tilbagebetaling af uberettiget oppebåret kontanthjælp.

Havde kommunen overholdt sin indberetningspligt ville tilbagebetalingsbeløbet automatisk være blevet påført klagerens selvangivelse/årsopgørelse for indkomståret 2004 som et fradrag i hans personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 10.

Det er ubestridt, at klageren er berettiget til det anførte fradrag i 2004. Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004 er således utvivlsomt materielt urigtig.

Det følger af forarbejderne til forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love, jf. L 175, FT 2002-03, Tillæg A, side 45971 (§ 35, stk. 1, nr. 8), der er blevet videreført i den nugældende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der kan ske genoptagelse efter bestemmelsen, hvis skatteansættelsen utvivlsomt er materielt urigtig og det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde den. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Det er gjort gældende, at [Kommunen]s manglende overholdelse af indberetningspligten i henhold til skattekontrollovens § 7 D er en myndighedsfejl, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteankenævnet har i sin afgørelse lagt til grund, at der ved myndighedsfejl alene foreligger ”særlige omstændigheder”, såfremt myndighedsfejlen er begået af SKAT.

Det fremgår af lovforarbejderne, at der ske genoptagelse af skatteansættelsen, hvis det må anses for urimeligt at opretholde en skatteansættelse, der utvivlsomt er materielt urigtig.

Det er gjort gældende, at der i forhold til ”rimelighedsvurderingen” ikke er grundlag for at afgrænse myndighedsfejl begået af SKAT over for fejl begået af andre offentlige myndigheder. Tankegangen/formålet med bestemmelsen må – bedømt på grundlag af lovforarbejderne – antages at have været, at det ikke er rimeligt at afkræve en skatteyder skattebetaling af et beløb, når afkrævningen utvivlsomt sker med urette og kan tilskrives en fejl begået af en offentlig myndighed.

Repræsentanten har til støtte for sit synspunkt henvist til to kendelser fra Landsskatteretten. Den ene er offentliggjort som SKM2011.448, og den anden er afsagt den 16. september 2010 (j.nr. 10-00702).

Der er i begge sager tale om myndighedsfejl begået af registermyndighederne, dvs. en anden myndighed end SKAT. Skatteyderne var ved en fejl blevet registreret som medlemmer af folkekirken med den virkning, at der var blevet afkrævet kirkeskat.

Landsskatteretten kom i begge sager frem til, at der forelå ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begynder at løbe, er det gjort gældende, at det er det tidspunkt, hvor skatteyderen rent faktisk bliver bekendt med myndighedsfejlen og ikke det tidspunkt, hvor han burde være blevet bekendt med det.

I de to sager om uberettiget opkrævet kirkeskat fremgår det af de årligt udsendte årsopgørelser, at der er betalt kirkeskat. Man kan derfor med rette hævde, at skatteyderne burde have opdaget forholdet.

Det forhold tillagde Landsskatteretten imidlertid ingen betydning. Landsskatteretten anførte i begge afgørelser, at 6 måneders fristen begynder at løbe på det tidspunkt, hvor skatteyderen rent faktisk blev opmærksom på myndighedsfejlen – og ikke allerede på tidspunktet for, at hun burde være blevet opmærksom på myndighedsfejlen.

Det afgørende i den her foreliggende sag er således, hvornår klageren rent faktisk blev bekendt med, at [Kommunen] ikke havde overholdt sin indberetningspligt.

Det gjorde han primo 2012. Anmodningen om genoptagelse blev fremsat den 23. marts 2012, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er iagttaget.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at uanset fristerne i § 26 (om ordinær ansættelse) kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis told- og skatteforvaltningen giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Af § 27, stk. 2, fremgår bl.a., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Retsformanden finder, at der ikke ses at foreligge særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er lagt vægt på, at der ikke ses at være begået fejl af skattemyndighederne, idet det bemærkes, at [Kommunen] ikke kan sidestilles med skattemyndighederne. Der er tillige lagt vægt på, at klageren må have været bekendt med, at han har været berettiget til fradrag for beløb tilbagebetalt i anledning af uberettiget opnået kontanthjælp, idet der af [Kommunen] har været indberettet tilbagebetalt kontanthjælp i 2004, 2005, 2009, 2010 og 2011. Efter fast praksis er glemte fradrag ikke en særlig omstændighed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand.

Retsformanden finder endvidere, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er iagttaget. Der er herved lagt vægt på, at klageren ved kendelse af 10. marts 2004 fik beslaglagt 303.853,73 kr. til fyldestgørelse af [Kommunen]s krav om erstatning, ligesom han i flere år herefter fik fradrag for tilbagebetalt kontanthjælp. Klagerens anmodning om genoptagelse i 2012 ses derfor at være fremkommet langt senere end det tidspunkt, hvor han fik kendskab til fradragsmuligheden, hvilket tidspunkt må anses at være datoen for udsendelse af årsopgørelsen for indkomståret 2004.

Klagerens forhold adskiller sig fra de af repræsentanten nævnte kirkeskattesager, hvor det af Den juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.3.10, fremgår, at der skal ske en konkret vurdering og ved denne vurdering indgå en formodning om, at fejlen er sket hos skatte- og registermyndighederne, hvis relevante oplysninger ikke i øvrigt kan fremskaffes. Ligeledes fremgår vedrørende 6 måneders fristen, at fristen løber fra det tidspunkt, hvor klageren har fået positivt kendskab til grundlaget for ekstraordinær genoptagelse, dvs. har haft tilstrækkeligt kendskab til, at den fejlagtige kirkeskattebetaling skyldes en myndighedsfejl. Der er således ved behandlingen af kirkeskattesagerne taget særligt hensyn til de helt specielle konkrete omstændigheder, der vedrører kirkeskattesagerne, hvilke omstændigheder ikke kan overføres til andre sager.

To retsmedlemmer finder, at der som følge af de helt særlige forhold i denne sag og henset til kirkeskattesagerne skal gives medhold til klageren, således at SKAT skal pålægges at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004. I denne konkrete sag er der begået myndighedsfejl af [Kommunen] og det kan ikke forlanges, at klageren har kendskab til, at han er berettiget til et fradrag, hvorfor han ikke kan forventes at reagere ved modtagelsen af sine årsopgørelser, hvor der ikke er givet et fradrag. I kirkeskattesagerne, hvor der blev anset at foreligge særlige omstændigheder, kunne skatteyderne konstatere, at der var betalt kirkeskat ved modtagelsen af deres årsopgørelser.

Da der træffes afgørelse i henhold til stemmeflertallet, pålægger Landsskatteretten SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004.