Kendelse af 10-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-05-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

Yderligere løn som følge af, at bilomkostninger er fratrukket i selskabet [virksomhed1]

63.106 kr.

0 kr.

63.106 kr.

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

Yderligere løn som følge af, at bilomkostninger er fratrukket i selskabet [virksomhed1]

Værdi af fri bolig

Beskatning af rejse- og kørselsgodtgørelse

43.626 kr.

7.592 kr.

33.966 kr.

0 kr.

0 kr.

2.606 kr.

43.626 kr.

7.592 kr.

33.966 kr.

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

Yderligere løn som følge af, at bilomkostninger er fratrukket i selskabet [virksomhed1]

Værdi af fri bolig

Beskatning af rejse- og kørselsgodtgørelse

8.469 kr.

91.100 kr.

40.246 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

8.469 kr.

91.100 kr.

40.246 kr.

Generelle oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS’ aktivitet består i investering i fast ejendom og besiddelse af ejerandele i datterselskaber og andre virksomheder samt hermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn.

[virksomhed2] ApS ejer selskabet [virksomhed1](tidligere [virksomhed3] A/S). Selskabet [virksomhed1]’s formål er rådgivning indenfor kommunikation, lobbyisme og analyse og hermed beslægtet virksomhed.

Omkostninger til drift af bil/biler herunder afskrivninger

Faktiske oplysninger

Ifølge Motorregisteret købte [virksomhed1] (tidligere [virksomhed3] A/S, cvr.-nr. [...1]) en Volvo, V70, 2.4 reg.nr. [reg.nr.1]. I forbindelse med selskabets køb af bilen den 30. maj 2006 blev den indregistreret for første gang. Bilen blev videresolgt den 2. april 2007 til klageren. Bilen er registreret i Motorregisteret med privat personkørsel som anvendelse.

Ifølge en af klageren fremlagt overdragelsesaftale købte selskabet [virksomhed1] bilen af klageren pr. 1. juni 2009 for 200.000 kr. Aftalen er underskrevet, men der er ikke angivet en dato herfor. Det fremgår heller ikke af aftalen hvem, der har underskrevet på vegne af ”[virksomhed3] A/S”. Der er ikke registreret et køb af bilen den 1. juni 2009 i Motorregisteret. Klageren står som ejer af bilen i de påklagede indkomstår.

Den 10. august 2007 købte selskabet [virksomhed1] en Volvo, C30, 1,6 reg.nr. [reg.nr.2]. Bilen blev i den forbindelse indregistreret for første gang. Bilen blev ifølge Motorregisteret videresolgt den 24. september 2009 til klagerens tidligere ægtefælle for 170.000 kr. Bilen er registreret i Motorregisteret med privat personkørsel som anvendelse.

Af faktura 998-1-1 af 1. juni 2009 udstedt af [virksomhed3] A/S (nu [virksomhed1]) til klageren fremgår følgende:

”Salg pr. dags dato af [reg.nr.2] iht. vurderet pris (jf. bilag)170.000

...

Beløbet bedes indbetalt til [virksomhed3]...

Sidste rettidige indbetalingsdato: 20 dage fra fakturadato...”

Klageren har fremlagt en posteringsoversigt vedrørende den 17. juli 2009, hvor der er posteret 30.000 kr. på selskabets konto. Der er angivet følgende tekst: ”volvo køb/salg”. Det fremgår ikke heraf hvem, der har modtaget de 30.000 kr.

Derudover har klageren fremlagt en e-mail fra [person1], [virksomhed4] A/S, af 8. juni 2009. Heraf fremgår:

”...

I disse finanskrisetider vil bilerne vurderes således:

C30 kr. 170.000,-

V70 kr. 200.000,-”

Der er desuden fremlagt faktura nr. 998-1-2 af 1. januar 2011 udstedt af [virksomhed3] A/S til klageren, hvoraf følgende fremgår:

”Salg pr. dags dato af [reg.nr.1] iht. vurderet pris (jf. bilag)138.000

Beløbet bedes indbetalt til [virksomhed3]...

Sidste rettidige indbetalingsdato: 20 dage fra fakturadato...”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af omkostninger til drift af bil afholdt af klagerens selskab.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

...

De fremsendte dokumenter viser ikke hverken køb eller salg af disse automobiler men blot anslåede vurderinger fremsat af en automobilforhandler. Der er ikke fremsendt dokumentationsmateriale for hverken køb eller salg.

Det kan ikke anerkendes, at selskabet ejer [reg.nr.1], hvorfor omkostninger herunder afskrivninger på denne bil ikke anerkendes fratrukket i selskabet jf. statsskattelovens § 6a og afskrivningslovens § 5.

Da det imidlertid er dokumenteret, at bilen tilhører selskabets hovedaktionær, beskattes denne af såvel omkostninger som afskrivninger jf. statsskattelovens § 4 idet SKAT dog anerkender, at beløbene kan behandles som yderligere løn.

F.s.v. angår [reg.nr.2], anerkendes det af selskabet har været ejer af denne bil i perioden 1/6 2009 - 24/9 2009 dvs. knapt 4 måneder. Da SKAT ikke har oplysninger om omkostningernes periodemæssige placering skønnes det jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, at ca. 10.000 kr. i regnskabsåret 2009/2010 kan anerkendes fradragsberettiget.

Da bilen efter motorregisterets registreringer, afhændes til selskabets hovedaktionærs tidligere hustru, anses ingen del af hverken omkostninger eller afskrivninger for fradragsberettiget i selskabet jf. statsskattelovens § 6a og afskrivningslovens § 5.

Selskabets hovedanpartshaver beskattes herefter jf. statsskattelovens § 4 idet SKAT dog anerkender, at beløbene kan behandles som yderligere løn.

...

[reg.nr.3] er indregistreret i motorregisteret i selskabets navn fra 10/8 2007 til 23/9 2009 og herefter hos hovedanpartshavers exhustru [person2]. Dette stemmer i øvrigt også med den adresse hvortil den grønne ejerafgift fremsendes.

[reg.nr.1] er indregistreret i motorregisteret i selskabets navn fra 30/5 2006 til 1/4 2007 og herefter hos hovedanpartshaver [person3]. Dette stemmer i øvrigt også med den adresse hvortil den grønne ejerafgift fremsendes.

Som selskabets hovedaktionær beskattes du herefter jf. statsskattelovens § 4 idet SKAT dog anerkender, at beløbene behandles som yderligere løn.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at omkostninger til bildrift ikke udgør yderligere løn til klageren.

Repræsentanten har anført følgende:

”...

1. Omkostninger til bildrift fratrukket i 2010 og 2011 skal anerkendes, idet selskabet [virksomhed1] skal anerkendes som ejer af bilen, hvorfor omkostningerne på kr. 106.732 ikke skal anses som yderligere løn til hovedanpartshaveren. Omkostningerne til bildrift fratrukket i 2012 skal anerkendes som en fradragsberettiget driftsomkostning afholdt af selskabet, hvorfor omkostningerne på kr. 8.469 ikke skal anses som yderligere løn til hovedanpartshaveren.
2. Subsidiært nedlægges påstand om, at såfremt [virksomhed1] ikke anerkendes som ejer af bilen, skal hovedanpartshaveren ikke beskattes af fri bil 2010 og 2011 med hhv. kr. 50.416 og kr. 47.918.”

Derudover har repræsentanten anført følgende:

”...

Bilen Volvo V70, reg.nr.: [reg.nr.1] er erhvervet af [virksomhed1] (som på det tidspunkt hed [virksomhed3] A/S, CVR.nr. 274784 33) den 1. juni 2009 fra hovedanpartshaveren for kr. 200.000. Dette fremgår af en underskrevet overdragelsesaftale, som er indgået mellem parterne...

På tidspunktet for salget af bilen Volvo V70 fra hovedanpartshaveren til selskabet for kr. 200.000, sælger selskabet en Volvo C30 til hovedanpartshaveren for kr. 170.000.

Der foreligger endvidere en vurdering fra [person1], Fleet Manager hos [virksomhed4] A/S i [by1] den 8. juni 2009, hvor bilen vurderes til at have en værdi på kr. 200.000...

Ved en beklagelig forglemmelse er bilen aldrig formelt blevet registreret i motorregistret med selskabet som ny ejer.

...

Indledningsvist skal det anføres, at omkostningen vedr. bildrift i 2012 på kr. 8.469, som af SKAT er anset som yderligere løn til hovedaktionæren, vedrører parkeringsudgifter. Udgifterne vedrører således ikke bilen Volvo V70. Udgiften skal derfor anerkendes som en driftsudgift afholdt af selskabet. ...

Det afgørende for, om der kan foretages afskrivninger og fratrækkes driftsomkostninger i selskabet er, at selskabet rent faktisk ejer bilen.

Det er SKATs opfattelse, at ejerskabet til bilen skal afgøres ud fra den formelle registrering i motorregistret. Dette er vi uenige i, idet det må være afgørende for, om selskabet kan anses som ejer, at der er indgået en retsgyldig aftale om overdragelse. Det skal i den forbindelse nævnes, at hovedanpartshaveren er blevet beskattet af fri bil i den periode, hvor selskabet har haft bilen, og der er følgelig ikke udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaveren i denne periode.

Til støtte herfor henviser vi til Landsskatterettens afgørelse af 28. januar 2009...

Afgørelsen vedrører en hovedanpartshaver, der bliver beskattet af fri bil, fordi han ikke kan bevise, at der er indgået en gyldig aftale om overdragelse. I afgørelsen medgiver Landsskatteretten klagerens rådgiver, ”at den formelle registrering af selskabets ejerskab ikke er tilstrækkelig til, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvis de faktiske forhold i øvrigt indicerer, at bilen er overdraget, herunder ved salgsaftale, pengestrømme mellem køber og sælger i overensstemmelse med aftalen og køberens overtagelse af alle driftsudgifterne fra sælgeren.”

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at [virksomhed1] ejer bilen i perioden fra den 1. juni 2009 til 31. december 2010, idet der er indgået en gyldig aftale om overdragelse af bilen. Vi kan i samme forbindelse henvise til, at der foreligger en vurdering fra [virksomhed4], at selskabet har afholdt alle omkostninger på bilen i perioden, at hovedanpartshaveren i perioden er blevet beskattet af fri bil samt at hovedanpartshaveren ikke har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse.

På tidspunktet for overdragelsen af bilen, Volvo V70 til selskabet for kr. 200.000, overdrager selskabet en Volvo C30 til hovedanpartshaveren for kr. 170.000. Der overføres således kr. 30.000 til hovedanpartshaveren...

Sammenfattende kan det konkluderes, at selskabet qua ejerskabet til bilen, kan skattemæssigt afskrive på bilen og fratække driftsudgifter. Der skal som følge heraf ikke ske en beskatning af hovedanpartshaveren, ligesom de foretagne afskrivninger skal anerkendes fuldt ud.

Såfremt Landsskatteretten måtte komme frem til, at selskabet ikke skal anses som ejer af bilen, vil det medføre, at hovedanpartshaveren ikke skal beskattes af fri bil i hverken 2010 og 2011.”

Klageren har ved mødet i Skatteankestyrelsen oplyst, at Volvo 70’eren blev købt, da den var billigere end C30’eren. Bilerne blev byttet i forbindelse med klagerens skilsmisse. Det var vigtigt for klageren, at bilerne blev overdraget til den rigtige pris. Han har ikke haft fokus på ejerskabsregistreringen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at registreringerne af ejerskab af bilerne i Motorregisteret som udgangspunkt skal lægges til grund ved vurderingen. Det bemærkes, at bilerne er registreret med privat personkørsel som anvendelse.

På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet ejede en Volvo V 70, [reg.nr.1], og en Volvo C30, [reg.nr.3], i de påklagede indkomstår. Da klageren og hans tidligere ægtefælle var ejere af bilerne i de påklagede indkomstår ifølge Motorregisteret, lægges dette til grund. Udgifter hertil, herunder afskrivninger på bilen, kan derfor ikke godkendes fratrukket i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og afskrivningslovens § 5. Udgifterne anses afholdt af selskabet som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Da klageren er ansat i selskabet, skal han beskattes heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Kørselsgodtgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren har ifølge lønoplysninger fra [virksomhed1] modtaget skattefri kørselsgodtgørelse med 33.966 kr. i 2011 og 40.246 kr. i 2012.

Der er fremsendt refusionsbilag vedrørende kørslen. Der fremgår bl.a. heraf, at der som ”fra adresse” flere gange blev anført [adresse1], [by2], indtil slutningen af oktober 2012, hvorefter adressen [adresse2], [by2], blev angivet som ”fra adresse” for kørslen.

Der er f.eks. anført følgende på et refusionsbilag, som er underskrevet af klageren:

Dato

Formål

Fra/til

KM, i alt

Registreret i timeregistreringssystem (sæt kryds)

28-1-2011;

21.3-2011

23.6..2011

5.11.2011

Møde

[adresse1]

[by2] – [adresse3]

[Sverige], [virksomhed5] AB

400

X

Denne kørsel fremgår dog ikke af den af klageren fremlagte ”time- og omkostnings-inddatering” for 2011.

Heraf fremgår, at der oprindeligt er anført følgende ”[person4] lån af bil til Jylland (ca. dato), vedrørende 1. februar 2011. Dette er efterfølgende ændret til 18. januar 2011. Af refusionsbilag for 18. januar 2011 fremgår, at klageren har kørt til [by3] fra [adresse1].

Ligeledes har ”[person4]” lånt bilen til kørsel den 7. marts 2011. På refusionsskemaet er der oprindeligt anført 7. februar 2011, hvilket efterfølgende er ændret til 7. marts 2011. Klageren er anført som modtager af refusionen, og han har skrevet under på bilaget. Det anførte antal kilometer stemmer med det anførte på ”time- og omkostnings-inddatering”, ligesom formålet er det samme.

Det samme er tilfældet for den 27. april 2011, hvor der oprindeligt var anført 1. maj 2011 på ”time- og omkostnings-inddatering”. Derudover er der anført ”[person5] lån af bil til glostrup (ca. dato)”. Det er dog klageren, der modtog godtgørelsen, og klageren, der skrev under på refusionsbilaget.

Vedrørende projekt ”[projekt1]” er der anført følgende på refusionsbilaget:

Dato

Formål

Fra/til

KM, i alt

Registreret i timeregistreringssystem (sæt kryds)

17.8.2011

Hente materiale

[adresse1] [by2] – [by4] hjemme [person5]

45

X

16.8.2011

møde

[projekt1]. [adresse4], sverige,

120

X

26.10.2011

Møde

[hospital], [adresse5]+via [by5] st. og [by4]-privat

400

X (lånt bil til [person5])

Vedrørende kørsel den 17. august 2011 fremgår følgende af ”time- og omkostnings-inddatering”:

”[person5] lån af bil hjem”

Vedrørende kørsel den 26. oktober 2011 fremgår følgende af ”time- og omkostnings-inddatering”:

”udlån til mig –[by6], [by5], [by4]”

Der er hovedsagligt angivet ”møde” som formål for kørslen. Den 9. oktober 2012 er der som formål med kørsel til [by7] anført ”hente inventer møbler”.

Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel den 27. januar 2012 for 90 km. Formålet er anført at være et møde med revisor. Den pågældende dags kørsel er ikke anført på ”time- og omkostnings-inddatering”.

Der er ikke anført, hvor der er kørt fra ved kørsel den 28. januar 2012, den 7. februar 2012, den 9. februar 2012 og den 27. februar 2012.

Det samme er f.eks. tilfældet vedrørende kørsel den 27. januar 2012, den 6. februar 2012, den 8. februar 2012 og den 27. februar 2012 i forbindelse med projektet ”352-1 total – shalegas 1”.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af udbetalt kørselsgodtgørelse.

SKAT har anført følgende:

”...Udbetalingen af skattefri godtgørelse og arbejdsgiverens kontrol skal være ordentligt dokumenteret. Dokumentation forudsætter, at de nævnte oplysninger fremgår af arbejdsgiverens bogføringsbilag og er synligt kontrolleret af arbejdsgiver, f.eks. i form af underskrift, stempel eller fejlrettelse. I dette tilfælde udbetales kørselsgodtgørelsen til selskabets hovedaktionær hvorfor kontrollen og bevisførelsen skal skærpes.

En forudsætning for, at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, er, at det er muligt for skattemyndighederne at kontrollere, om den udbetalte godtgørelse vedrører erhvervsmæssig kørsel, jf. bl.a. TfS 2001,6490 og TfS 2005, 147V. Skattemyndighederne kan stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag herfor, jf. UfR 2000, s. 124.H (TfS 1999. 878, red.).

...

Hverken hovedaktionær og dermed også arbejdsgiver har godtgjort, at en egentlig kontrol har fundet sted.

F.eks. indeholder afregningsbilaget eksempler på tekst “møde november 2010” 1800 km, “lån af bil til Jylland” 600 km eller “møde Bxl. t/r [virksomhed6]” 1900 km.

I det senest fremsendte materiale er end ikke dato for kørsel præciseret.

Helt generelt mangler adresser på kørselsbilagene således at det ikke fremgår hvorfra og hvortil der køres. Alle afregninger er endvidere angivet med kilometerangivelser i hele 10ér f.eks. Bruxelles 1.800 km, [by8] 650 km osv.

Det er desuden flere forskellige medarbejdere der har kørt uagtet at det er selskabets anpartshaver der har modtaget godtgørelsen.

Det er ikke SKAT’s opfattelse at der er foretaget en egentlig korrekt og uvildig kontrol.

Er kontrol ikke udført, eller er den ansattes opgørelse af en sådan karakter, at arbejdsgiverens kontrol ikke har været mulig, vil betingelserne for skattefrihed, uanset om kørslen er omfattet af § 9 B, ikke være opfyldte, hvorved hele den udbetalte godtgørelse bliver skattepligtig, jf. TfS 2002, 925V, TfS 2003. 648 Ø, TfS 2005. 16 Ø og TfS 2007, 337 H

Efter SKAT opfattelse er betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser ikke fundet i overensstemmelse med reglerne, hvorfor SKAT ikke kan anse de udbetalte beløb for værende skattefri”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til klageren.

Repræsentanten har anført følgende:

”3. Betingelserne for at kunne få skattefri kørselsgodtgørelse i 2011 og 2012 er opfyldt, hvorfor hovedanpartshaveren ikke skal beskattes af kr. 31.360 i 2011 og kr. 40.245 i 2012.

4. Subsidiært nedlægges påstand om, at spørgsmålet vedr. skattefri kørselsgodtgørelse hjemvises til fornyet behandling med henblik på skønsmæssig ansættelse af et lavere beløb.

...

Indledningsvist skal det oplyses, at hovedanpartshaveren [person3], ved en fejl har fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse i de fire tilfælde i 2011, hvor han har udlånt sin bil til en kollega til brug for erhvervsmæssig befordring. Der skal således fragå kr. 2.606 i den skattefri kørselsgodtgørelse i 2011, hvorefter den skattefri kørselsgodtgørelse beløber sig til kr. 31.360 i 2011 i stedet for de kr. 33.966 af hovedanpartshaveren anførte.

Frem til 31. december 2010 har hovedanpartshaveren benyttet firmabil, når han deltager i møder med virksomhedens kunder, og der er derfor ikke udbetalt kørselsgodtgørelse før i 2011.

Det registreres løbende i virksomhedens tidsregistreringssystem samt på KM-blanketter, når der køres i egen bil. KM-blanketterne registreres under de projekter, det vil sige den kunde de vedrører. Den skattefri kørselsgodtgørelse udbetales en gang årligt, i december måned, hvilket fremgår af hovedanpartshaverens lønseddel for december måned.

Der er vedlagt dokumentation for 2011 og 2012 i form af hovedanpartshaverens lønseddel fra december i hhv. 2011 og 2012. Endvidere er der et råprint fra timeregistreringssystemet som giver en oversigt over de kørte ture for hhv. 2011 og 2012. Endelig er der vedlagt KM-blanketter for hhv. 2011 og 2012...

Det er vores opfattelse, at bogføringsbilag er i overensstemmelse med bekendtgørelse 173 af 13. marts 2000.

Det fremgår helt konkret af de underskrevne KM-blanketter, hvem modtageren er og modtagerens navn, adresse og CPR. nr. fremgår af hovedanpartshaverens december-lønseddel fra [virksomhed7].

Kørslens erhvervsmæssige formål fremgår af KM-blanketterne. Datoen for kørslen fremgår af KM-blanketterne og de stemmer med datoerne i timeregistreringssystemet. Kørslens mål og eventuelle delmål fremgår ligeledes af KM-blanketterne. Angivelse af antal kørte kilometer fremgår af Km-blanketten.

Det skal dog bemærkes, at kilometerne i 2011 ikke er angivet nøjagtigt, idet der er anvendt et nedrundet kilometerantal til nærmeste 10’er. Det medfører således, at kørselsgodtgørelsen reelt er udbetalt med et for lavt beløb. Med hensyn til de anvendte satser, så fremgår dette ligeledes af december- lønsedlen. Beregningen af befordringsgodtgørelsen findes i lønsedlen.

Fra og med i. januar 2012 er der fra denne dato - på baggrund af interne procedureændringer - angivet de faktisk kørte kilometer.

SKAT har udelukkende bedt om dokumentation vedr. 2011, og der er således truffet afgørelse for 2011 og 2012 på baggrund af dokumentation fra 2011.

Sammenfattende er vi derfor af den opfattelse, at dokumentationskravet for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt. Vi mener derfor på denne baggrund også, at kontrolkravet er opfyldt, hvorfor beløbene ikke skal kvalificeres som yderligere løn til hovedaktionæren.

SKAT er ikke af den opfattelse, at der ført tilstrækkelig kontrol med kørslen. SKAT har i den forbindelse henvist til, at kilometerantallet ikke er præcist angivet.

Det er korrekt som SKAT anfører, at kilometerantallet ikke er helt nøjagtigt angivet. Dette gælder dog kun for 2011. Hovedanpartshaveren har rundet kilometerantal ned til hele 10’ere, men vi mener ikke, at det kan føre til, at hele den skattefri kørselsgodtgørelse for 2011 bortfalder, idet der ikke er nogen tvivl om, at den erhvervsmæssige kørsel rent faktisk har fundet sted. Endvidere skal det bemærkes, at der findes nøjagtige adresser på alle destinationer i KM-blanketten, hvorfor det nøjagtige kilometerantal kan fremfindes. Det skal således understreges, at dokumentationen vedr. 2012 er korrekt udformet, idet der ikke her er rundet ned til nærmeste 10’er.

I byretsdommen SKM2013.116.BR... fandt retten det bevist, at hovedanpartshaveren i indkomståret som led i sit arbejde for selskabet og i selskabets interesse benyttede sin egen bil som transportmiddel der var kørt erhvervsmæssigt i et ikke ubetydeligt omfang. Sagen blev derfor henvist til fornyet behandling i SKAT, således at SKAT ved et skøn kunne fastsætte omfanget af den erhvervsmæssige kørsel og dermed fastsætte, hvor stor en del af kørselsgodtgørelsen, der kunne friholdes for beskatning.

I sagen havde SKAT nægtet en hovedanpartshaver skattefri kørselsgodtgørelse, idet SKAT ikke mente, at selskabet havde ført tilstrækkelig kontrol med kørslen. Kontrollen var ikke mulig at gennemføre, fordi kørselsregnskabet ikke var udarbejdet korrekt, idet f.eks. adresser på kunderne ikke fremgik eller der manglede oplysninger om kørslens erhvervsmæssige mål/delmål.

I nærværende sag har hovedanpartshaveren i 2011 rundet de kørte kilometerantal ned til nærmeste 10’er. Det kan dog konstateres ved et opslag på krak, at kilometerantal stemmer overens med det anførte, dog sådan, at de skal rundes ned til nærmeste 10.

Det er vores opfattelse, at kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 for 2011 og 2012 er opfyldt og kontrolkravet er derved opfyldt. Der er således ingen tvivl om, at der er kørt erhvervsmæssigt, og man ved nedrundingen til nærmeste 10’er i 2011, reelt har udbetalt et for lavt beløb i skattefri kørselsgodtgørelse.

Såfremt landsskatteretten måtte nå frem til, at kravene til kørselsbilag i henhold til bekendtgørelse nr. 173 ikke er opfyldt, skal vi anmode om, at sagen hjemvises til fornyet behandling i SKAT, således at den erhvervsmæssige kørsel kan fastsættes ved et skøn, hvorved kun en del af den skattefrie kørselsgodtgørelse skal kvalificeres som løn.”

Repræsentanten har efterfølgende anført:

...

Endelig skal det præciseres, at selskaberne ikke har haft rådighed over de to lejemål på [adresse1], [by2] og [adresse2], [by2] samtidig, sådan som fejlagtigt oplyst af SKAT. Selskaberne har haft adresse på [adresse1] fra 3. januar 2011 til 10. september 2012, hvor selskaberne efterfølgende har haft adresse på [adresse2].

Selskaberne har således ikke haft flere virksomhedsadresser samtidigt, og datoer for adresseændringer understøtter hele overgangsløsningen med behovet for et overgangskontor i den selvsagt vanskelige periode under en virksomhedsudskillelse. Kunderne måtte ikke forvirres af denne udskillelse og derfor ønskede virksomheden ikke at skifte formel domiciladresse, førend tingene var faldet på plads i efteråret 2012.”

Landsskatterettens afgørelse

Hjemlen til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, jf. ligningslovens § 9 B.

Kravene til bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000:

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 2, stk. 1, at

”Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgive-ren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kilometer i lønmodtagerens egen bil eller løn-modtagerens egen motorcykel. (...) Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen.”

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår kravene til indholdet af bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel:

1)Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2)Kørslens erhvervsmæssige formål.

3)Dato for kørslen.

4)Kørslens mål med eventuelle delmål.

5)Angivelse af antal kørte kilometer.

6)De anvendte satser.

7)Beregning af befordringsgodtgørelsen.”

Det kan på det foreliggende grundlag ikke anses for dokumenteret, at der er ført tilstrækkelig kontrol af selskabet [virksomhed1] som arbejdsgiver.

Der er således f.eks. udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til klageren flere gange i 2011 for kørsel, som ikke blev foretaget af klageren.

Ud fra de fremlagte refusionsbilag og ”time- og omkostningsinddatering”-bilag kan det desuden bl.a. konstateres, at der ikke konsekvent er angivet, hvor der er kørt fra. Selskabet har derfor ikke som arbejdsgiver haft tilstrækkeligt grundlag for at kunne udøve en effektiv kontrol i forbindelse med godkendelse af kørslerne.

Betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er således ikke opfyldt, hvorfor den kørselsgodtgørelse, som klageren har fået udbetalt i indkomstårene 2011 og 2012, er anset som skattepligtig personlig indkomst for klageren.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Fri bolig

Faktiske oplysninger

Klagerens selskab, [virksomhed2] ApS, erhvervede ejendommen [adresse6], 5. tv, den 1. december 2011 for 1.600.000 kr. Ejendommen er ifølge BBR-meddelelsen på 60 m2. Der er to værelser, et toilet og et badeværelse samt eget køkken.

Klageren har siden 1. april 2009 boet på [adresse6], 4. tv og th, dvs. under selskabets lejlighed, sammen med sin familie.

Klageren søgte den 22. november 2011 om tilladelse til sambenyttelse af lejlighederne hos [by2] Kommune. Han fik tilladelse af kommunen den 6. december 2011. Der fremgår bl.a. følgende af tilladelsen:

Sambenyttelse af lejligheder [adresse6], 4. tv og 5. tv,...

...

Under hensyn til dine oplysninger om, at I pr. 22. februar 2011 bliver to selvstændige husstande, vil vi på grund af de helt særlige omstændigheder i dette tilfælde være indstillet på at medvirke til den ansøgte sambenyttelse af de to ovennævnte beboelseslejligheder.

Vedrørende evt. bygningsændringer i forbindelse med sambenyttelsen af beboelseslejlighederne skal ansøgning om byggetilladelse fremsendes hertil.

En forudsætning for at meddele tilladelse til sambenyttelse er, at der på de nævnte ejerlejligheder lyses en deklaration om, at ejerlejlighederne genetableres som 2 selvstændige beboelseslejligheder, når der ikke længere er 2 husstande, herunder at den interne trappeforbindelse fjernes, og at begge lejligheder fortsat har eget køkken og wc- og baderum...”

Klageren har oplyst, at han søgte om ret til sambenyttelse i forbindelse med, at hans datter blev myndig. Det blev hun den 22. februar 2012. Der er fejlagtigt anført 22. februar 2011 i tilladelsen.

Klageren har fremlagt følgende aftale:

”Agreement

1. [person3] (”[person3]”), and his wholly owned holding company [virksomhed2] AS (”[virksomhed2]”)
2. [person6] (“[person6]”) and his wholly owned holding company Kommunikationsfirmaet [virksomhed8] ApS (“[virksomhed8]”)
3. [person5] (“[person5]”) and his wholly owned holding company Kommunikationsfirmaet [virksomhed9] ApS (“[virksomhed9]”)
4. [virksomhed10] A/S (”FC”)

and

5. [virksomhed6] A/S (”the Company”)

have closed the following agreement.

1. Background

The shares of the Company (“the Shares”) are presently owned as follows:

[virksomhed6] AB124 000 Shares (19,87 %)
[virksomhed2]166 666 Shares (26,71 %)
[virksomhed8]166 666 Shares (26,71 %)
[virksomhed9]166 666 Shares (26,71 %)

[person3] wishes to sell the Shares owned by his company [virksomhed2].

[virksomhed11] wishes to acquire [virksomhed2]’s total sum of shares.

[person3] wishes to start a new business under the name [virksomhed3].

Title to this name is presently held by the Company, as a secondary name.

...

The effect for the Company is basically that [virksomhed11] will replace [person3] as shareholder. No change in the line of business conducted of the company is anticipated and the Company will thus continue with all aspects of its business, which is corporate, financial and public affairs.

At the same time [person3] will be able to conduct business with regard to public affairs, using the brand [virksomhed3].

2. Transfer of shares in The Company
[virksomhed2] sells 166 666 Shares to [virksomhed11] for a total purchase sum of DKK 1,125,000.

Transfer of the Shares shall be made as per 31 March

...

3.5 Premises

[person3] shall for his new business have the right to sublet part of the Company’s premises at [adresse1] for a limited time, not longer than until 30th of September 2012. Cost for the premises will be split between the Company and [person3]’s new business in relation to the number of persons working daily in the premises however at a minimum of DKK 25.000 per month. The rent shall be paid on a monthly basis at the latest ten days after the beginning of the month.

...”

Den fremlagte aftale er underskrevet af parterne.

Klageren har fremlagt følgende erklæring:

”Erklæring fra selskabets bestyrelse ifm. godkendelse af årsrapport 2012/13 for [virksomhed1] (CVR nr.[...1])

Bestyrelsen er blevet bedt om af selskabets hovedaktionær at bekræfte, at selskabet har anvendt forskellige lokaliteter i varierende omfang forud for, under og efter tilbagekøbet af rettighederne til ”[virksomhed3]” pr. 31.3.2012 og den efterfølgende etablering af [virksomhed3] – både mht. juridisk enhed og fysiske lokaliteter.

...

De særlige lokaleforhold var nødvendige i overgangsperioden, og lokalerne har udelukkende været til erhvervsmæssig anvendelse og disposition i perioden. Lokalerne har på ingen måde været indrettet, været anvendt eller været til privat disposition for hovedaktionær. [adresse6] har udelukkende fungeret som midlertidig arbejdsbase og praktisk mødested for selskabets bestyrelse og ansatte i overgangen fra adressen i [adresse1] til adressen i [adresse2].

[virksomhed1] har fungeret som det juridiske overgangs-selskab for [virksomhed3] – det fremgår af selskabets Årsrapport for 2012/13, hvor indtægter og udgifter, der vedrører [virksomhed3], er anført separat i regnskabet.

Erklæring afgivet på selskabets generalforsamling 22. okt 2013.”

Der er fremlagt en faktura fra [virksomhed12] vedrørende gasforbruget i perioden 31. marts 2012 til 23. marts 2013. Der fremgår ikke heraf, hvilken adresse fakturaen vedrører. Ifølge fakturaen blev der alene opkrævet et beløb for et abonnement. Derudover er der fremlagt en specifikation af el vedrørende [adresse6], 5. tv. for perioden 5. maj 2012 til 23. marts 2013. Forbruget blev opgjort til 317 kWh.

Klageren har oprindeligt oplyst, at selskabet [virksomhed1] havde adresse hos [virksomhed6] A/S, [adresse1], [by2], i perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2012.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er det dog oplyst, at klagerens selskaber havde adresse på [adresse1] i perioden 3. januar 2011 til 10. september 2012, hvorefter selskaberne flyttede adresse til [adresse2].

Lejligheden [adresse6], 5. tv., blev solgt den 19. december 2012 med overtagelse den 31. december 2012 til klageren. Købesummen udgjorde 1.600.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig i indkomstårene 2011 og 2012.

SKAT har anført følgende:

...

Det er SKAT’s opfattelse, at selskabet har stillet ejendommen vederlagsfri til rådighed for selskabets hovedanpartshaver hvorfor selskabet skal beskattes af en fikseret lejeindtægt i medfør af statsskattelovens § 4b samt ligningslovens § 2.

Det er efter disse bestemmelser, ikke en betingelse for beskatning af en fikseret lejeindtægt, at selskabets hovedanpartshaver rent faktisk har benyttet boligen privat jf. f.eks. SKM2009.93.ØLR. Det helt afgørende er, at helårsboligen er stillet til rådighed.

Da der den 6/12 2011 er søgt om sambenyttelse af lejlighederne, er det SKAT’s opfattelse, at lejligheden rent faktisk benyttes privat.

Den fikserede lejeindtægt fastsættes til markedsværdien jf. Ligningslovens § 2 uanset, at dette gode beskattes hos hovedanpartshaver med en anden værdi opgjort efter Ligningslovens § 16.

Huslejen fastsættes normalt ud fra et skøn over den til enhver tid værende udlejningsværdi under hensyntagen til lejelovgivningens regler. Er det ikke muligt at fastsætte en markedspris for en helårsbolig, er der af Højesteret opstillet en hjælperegel jf. TfS 1984, 272 HR. Beskatningsgrundlaget kan herefter beregnes som 8 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering...

Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at der skal ske beskatning efter henholdsvis ligningslovens § 2 f.s.v. angår selskabet og rådighedsbeskatning efter Ligningslovens § 16, stort set med samme begrundelse som tidligere fremført.

En af de indsigelser der fremføres, går på det meget lave el-og gasforbrug og hertil skal SKAT bemærke, at en sammenligning af el og gasforbrug i en lille over-etage til en større lejlighed, ikke nødvendigvis skal indeholde en husstand’s fulde årsforbrug.

Når selskabets anpartshaver’s familie beboer 123 m2 i under-etagen kan det meget vel tænkes, at størstedelen af boligen indeholder størstedelen af forbruget.

Endelig nævnes i indsigelsen, at lejligheden nu er solgt ud af selskabet.

Her kan SKAT oplyse, at lejligheden ganske rigtigt nu er solgt ud af selskabet. Selskabet har pr. 19/12 2012 med overtagelse 31/12 2012 solgt ejendommen til hovedanpartshaver.

Indiciet for privat anvendelse/rådighed er efter SKAT’s opfattelse dermed bestyrket.

Afslutningsvis kan SKAT nævne, at hverken moder- eller datterselskab på noget tidspunkt, har været registreret på nævnte adresse...

Beregning af værdi af fri bolig jf. ligningslovens § 16.

Beregning fri bolig for indkomståret 2011

ejd.værdi 1. oktober 2009 kr. 1.350.000

anskaffelsessummen 5 % kr. 1.600.000 kr. 80.000.00

Ejd.v. pr. 1/1 2001 + 5 % kr.810.000 kr. 887.500

Ejd. V. pr. 1/1 2002 kr. 810.000

Ejd.v. pr. 1/1 2010 kr. 1.350.000

1 % af 810.000 kr. 8.100,00

tillæg for ejd.skatter, el, vand og varme skøn kr. 3.000,00

Samlet værdi til beskatning kr. 91.100,00

1 måned kr. 7.591,67

Beregning fri bolig for indkomståret 2012

ejd.værdi 1. oktober 2011 kr. 1.350.000

anskaffelsessummen 5 % kr. 1.600.000 kr. 80.000,00

Ejd.v. pr. 1/1 2001 + 5 % kr.810.000 kr. 887.500

Ejd. V. pr. 1/1 2002 kr. 810.000

Ejd.v. pr. 1/1 2010 kr. 1.350.000

1 % af 810.000 kr. 8.100,00

tillæg for ejd.skatter, el, vand og varme skøn kr. 3.000,00

Samlet værdi til beskatning kr. 91.100,00”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bolig.

Repræsentanten har gjort følgende gældende:

”5. Selskabet ikke har stillet fri bolig til rådighed for hovedanpartshaveren, og at hovedanpartshaveren derfor ikke skal beskattes af en fikseret lejeindtægt på kr. 7.592 i 2011 og kr. 91.100

2012.

6. Subsidiært nedlægges påstand om, at beskatningen af fri bolig 2012 nedsættes til et af Landsskatteretten skønsmæssigt fastsat lavere beløb.

...

Ejendommen er udelukkende blevet valgt, fordi datterselskabet [virksomhed1] havde et behov for kontorlokaler tæt på i forbindelse med tilbagekøb af navnet “[virksomhed3]”. [virksomhed1] ønskede at tilbagekøbe navnet [virksomhed3], fordi det er et stærkt brand. [virksomhed2]s datterselskab, [virksomhed1], er oprettet i 2003. [virksomhed1] hed frem til og med 2010 [virksomhed3] A/S. Selskabet skiftede navn fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed1], fordi rettighederne til navnet “[virksomhed3]” overgik til selskabet [virksomhed6] A/S.

I perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2012 tilhørte rettighederne til navnet “[virksomhed3]” således [virksomhed6] A/S.

I perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2012 havde [virksomhed1] adresse hos [virksomhed6] A/S, [adresse1], da [virksomhed2] ApS var aktionær i [virksomhed6] A/S og [person3] var medlem af direktionen i [virksomhed6] A/S.

Omkring oktober 2011, dvs. 10 måneder efter overdragelse af rettighederne til navnet “[virksomhed3]” til [virksomhed6] A/S, indledtes forhandlinger om tilbagekøb af navnet “[virksomhed3]”, med henblik på opstart af en ny, og delvis konkurrerende virksomhed til [virksomhed6] A/S. Forhandlingerne stod på i perioden november 2011 og til ultimo april 2012, hvor navnet “[virksomhed3]” formelt blev købet tilbage fra [virksomhed6] A/S med virkning pr. 31. marts 2012.

I denne proces for tilbagekøb af navnet “[virksomhed3]” og genetablering af en konkurrerende virksomhed, erhvervede [virksomhed2] ApS derfor ejendommen [adresse6], idet der var behov for et mindre midlertidigt arbejdssted i nærheden for datterselskabet [virksomhed1].

Der blev derfor kørt gamle, opmagasinerede møbler fra selskabets tidligere kontor i [adresse7] til [adresse6], 5. tv, der nu fungerede som arbejdsbase for [virksomhed1].

Kontoradressen på [adresse6], 5. tv, måtte ikke binde datterselskabet i en lang periode. Hvis der kunne opnås tilladelse til sammenlægning, og det var muligt at ombygge, kunne lejligheden efterfølgende muligvis anvendes privat. Derfor valgtes denne løsning med køb af en ejendom.

Det skal bemærkes, at lejligheden stadig ikke er taget i anvendelse pr. oktober 2013 af hovedanpartshaveren.

Den formelle adresse for selskabet forblev af kundehensyn uændret i [adresse1]. Netop spørgsmålet om retten til at opretholde kontoradressen i [adresse1] i en periode, var således en central del af aftalen med [virksomhed6] A/S. [virksomhed1] havde således ret til at opretholde adresse i [adresse1], frem til i. september 2012, jf. aftalens afsnit 3.5 “Premises”.

Umiddelbart efter at [virksomhed1] havde tilbagekøbt rettighederne til navnet “[virksomhed3]” pr. 31. marts 2012, blev navnet “[virksomhed3]” videresolgt til et nyt selskab, [virksomhed3], der blev etableret den 16. maj 2012. [virksomhed3] er ejet af [virksomhed2] med 33 pct. [virksomhed3] etablerede først permanent kontorlejemål i [adresse2] i løbet af efteråret 2012. [virksomhed3] havde ligeledes af kundehensyn domicil-adresse i [adresse1] lige som [virksomhed1].

[virksomhed1] fungerede juridisk set som overgangsselskab for [virksomhed3], idet de formelle registreringer i Erhvervsstyrelsen trak ud, og først faldt på plads 28. september 2012... Al fakturering og afholdelse af udgifter, inkl. ansatte, er derfor foregået via [virksomhed1], og det midlertidige kontor [adresse6], 5. tv, er en del af denne overgangsperiode. Dette fremgår af de skattemæssige opgørelser for regnskabsåret 2012/13 for [virksomhed1]...

Endelig vedlægges en erklæring af 22. oktober 2013 fra [virksomhed1]’S bestyrelse, i hvilken det erklæres, at ejendommen [adresse6], 5. tv, udelukkende er benyttet erhvervsmæssigt i forbindelse med tilbagekøb af navnet “[virksomhed3]” og indtil registreringen af [virksomhed3] faldt på plads...

Klargøring og ombygning af [virksomhed3] P/S’ lejemålet i [adresse2] gjorde, at [virksomhed1] opretholdt ejendommen [adresse6] indtil 31. december 2012, hvor kontorbehovet var endeligt udfaset.

Såfremt det ønskes, kan der indhentes dokumentation fra udlejer/håndværkere, som bevis for, at det ikke var muligt at anvende det nye lejemål. Det skal endvidere oplyses, at der er 2 ansatte i selskabet, og disse medarbejdere flyttes over i det nye selskab pr. 1. oktober 2012, og fysisk flytter de successivt derefter. [adresse6] anvendes erhvervsmæssigt frem til medio december 2012. Ejendommen [adresse6] er solgt pr. 31. december 2012.

...

Selskabet [virksomhed2] ApS’ lejlighed i [adresse6] er ikke efter vores opfattelse stillet til rådighed for hovedanpartshaveren. For det første er lejligheden anvendt erhvervsmæssigt, hvilket fremgår af den ovenævnte fremstilling. Formålet med erhvervelsen har således udelukkende været, at have lokaler til rådighed for datterselskabet [virksomhed1] og med henblik på tilbagekøb af navnet “[virksomhed3]” samt opstart af ny konkurrerende virksomhed til [virksomhed6] A/S.

Endvidere finder vi, at der er dokumentation for, at lejligheden ikke er benyttet privat. Der er tidligere fremsendt dokumentation for et meget lavt elforbrug på 317 kwh. Der er endvidere fremsendt dokumentation for, at der ikke har været noget gasforbrug i perioden... SKAT bemærker til det lave forbrug, “at en sammenligning af el- og gasforbrug i en lille overetage til en større lejlighed ikke nødvendigvis skal indeholde en hustands fulde årsforbrug.”

Vi er af den opfattelse, at denne antagelse er forkert, idet der ikke er direkte adgang fra hovedanpartshaverens lejlighed til selskabets kontor. Det vil efter vores opfattelse ikke være praktisk muligt, at benytte lejligheden uden at bruge nævneværdigt el og gas, når man først skal ud i opgangen og op af trappen til selskabets lejlighed. Henset til det meget lave el- og gasforbrug finder vi det dermed bevist, at lejligheden kun har været benyttet erhvervsmæssigt. Selskabets kontorlejlighed har derfor ikke været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren.

Såfremt det ønskes, skal vi opfordre til, at der sker besigtigelse af ejendommen, idet denne vil bekræfte, at lejligheden ikke reelt har kunnet anvendes privat, idet den ikke er sammenlagt med hovedanpartshaverens lejlighed. Der er således stadig ikke direkte adgang fra hovedanpartshaverens lejlighed til selskabets daværende kontor.

Til SKATs argument om, at selskaberne aldrig har haft adresse på [adresse6], 5. tv, skal vi bemærke, at adressen i [adresse1], er blevet bibeholdt af selskaberne af kundehensyn. Dette understøttes endvidere af afsnit 3.5 i overdragelsesaftalen vedr. navnet [virksomhed3]...

Til argumentet om, at hovedaktionærens efterfølgende erhvervelse af ejendommen bekræfter, at der har været tale om en privat benyttelse, skal vi bemærke, at hovedaktionæren erhvervede lejligheden for netop at undgå beskatning af fri bolig, idet selskabets behov for kontorlokaler på dette tidspunkt var blevet udfaset, fordi retten til navnet “[virksomhed3]” og dermed også aktiviteterne var flyttet over i selskabet [virksomhed3], som var flyttet til nye lokaler i [adresse2] i slutningen af 2012.

Hovedanpartshaveren var således bekendt med, at han ville blive beskattet af fri bolig, såfremt lejligheden ikke længere blev anvendt erhvervsmæssigt, og han erhvervede den herefter til sig selv.

Alternativt skulle lejligheden have været solgt, men liggetiderne blev på dagværende tidspunkt skønnet til 6 måneder af ejendomsmægleren.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at lejligheden ikke har været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter den nugældende ligningslovs § 16 A, stk. 5 (dagældende stk. 6), skal en hovedanpartshaver som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af boligen ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 9, til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten. Ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, nedsættes den skattepligtige værdi med en eventuel egenbetaling for råderetten over ejendommen.

Klageren er hovedanpartshaver i det selskab, som ejer en lejlighed med 2 værelser, et badeværelse og et køkken, og som er placeret på etagen over klagerens lejlighed, hvor han bor sammen med sin familie. Klageren er således omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 A, stk. 5. I henhold til retspraksis er der herefter en formodning om, at klageren som hovedanpartshaver har haft rådighed over [virksomhed2] ApS’ lejlighed, jf. f.eks. SKM2009.558.H.

Erhvervelsen af lejligheden er umiddelbart i overensstemmelse med [virksomhed2] ApS’ aktivitet, men det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lejligheden har været anvendt i selskabets drift og dermed har udgjort et driftsaktiv.

[virksomhed2] ApS har ikke officielt haft adresse i lejligheden. Det har datterselskabet, [virksomhed1], heller ikke. Ifølge klageren har [virksomhed1] anvendt lejligheden til kontor. Der er ikke betalt husleje til [virksomhed2] ApS. Ifølge det fremlagte materiale vedrørende kørsel har klageren ikke kørt fra lejligheden i [adresse6].

Ved selskabets køb af lejligheden blev der ansøgt om og givet tilladelse til sambenyttelse af lejligheden og klagerens egen lejlighed. Lejligheden blev solgt til klageren den 19. december 2012 med overtagelsen den 31. december 2012.

Klageren anses herefter ikke at have afkræftet formodningen om rådighed over selskabets lejlighed. Klageren skal derfor beskattes af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Opgørelsen af værdi af fri bolig er ikke bestridt.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse i sin helhed.