Kendelse af 09-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er oprindelig fra Færøerne, men har siden 1995 være registreret med bopæl i Danmark.

Klageren har haft bopæl på adressen [adresse1] i [by1] indtil d. 1. december 2011, hvorefter adressen ændres til [adresse2] i [by1], hvor også [person1] var registreret bosiddende.

SKAT har konstateret, at der i [virksomhed1] ApS er sket indberetning af løn, værdi af fri bil, multimedia med i alt 330.715 kr. vedrørende januar til maj måned 2011 for klageren. Heraf udgjorde værdi af fri bil 5 måneder a’ 5.983 kr., mens løn udgør 5 måneder a’ 60.000 kr. Multimedia udgør 5 måneder a 250 kr. ligesom lønmodtagerandel af ATP-bidrag er indberettet med 5 måneder a 90 kr.

Klageren har været direktør og bestyrelsesmedlem i [virksomhed1] ApS indtil den 22. september 2011. [virksomhed1] ApS er konkurs pr. 30. juni 2014.

Klageren har i indkomståret desuden været direktør og hovedaktionær i selskabet [virksomhed2] ApS, der d. 31. januar 2012 blevet taget under tvangsopløsning og efterfølgende konkursbehandling.

Klageren har herudover været direktør i [virksomhed3] A/S fra d. 1. juni 2007 til 4. august 2009 og igen fra d. 12. maj 2011 - 22. september 2011. [virksomhed3] A/S er i dag under konkursbehandling.

Selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS har i 2011 og frem til selskabernes konkurs alle været kontrolleret af samme personkreds bestående af [person2], [person3] og [person1]. Regnskabsmaterialet herunder bogføring og bilag i [virksomhed1] ApS er i forbindelse med konkursen i det væsentligste bortkommet eller forsvundet.

En del af indbetalingerne på klagerens bankkonto er overført fra selskaberne [virksomhed5] Ltd (Hong Kong), [virksomhed6] Sp/f (Færøerne), [virksomhed7] Ltd (Hong Kong), [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS.

Personkredsen bag disse selskaber har alle tidligere været ansat eller arbejdet sammen i selskabet [virksomhed8] A/S, der i dag er under konkurs. Klageren og brødrene [person4] og [person5] er opvokset i samme bygd på Færøerne og har i en årrække været medejer af og arbejdet for de samme firmaer heriblandt [virksomhed9] ApS, der ejede driftsselskabet [virksomhed8] A/S. [virksomhed8] A/S gik konkurs i efteråret 2010 og selskabets aktiver, primært bestående af licensrettigheder til trawlskovle, blev af selskabets kurator videresolgt til selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] Ltd i Hong Kong. [virksomhed9] ApS er også efterfølgende taget under konkursbehandling.

[person6] har været direktør i [virksomhed9] ApS og ansat i [virksomhed8] A/S sammen med klageren samt arbejdet for [virksomhed1] ApS på konsulentbasis.

På baggrund af modtagne kontroloplysninger fra [finans1] har SKAT opgjort følgende skattepligtige beløb for klageren:

SKAT har i forbindelse med kontrol af selskabet [virksomhed1] ApS fået oplyst fra [finans2], at et beløb på 400.000 kr. blev hævet fra [virksomhed1] ApS bankkonto og overført til klagerens konto. Af posteringsteksten fremgik teksten ”bonus”.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at indsætningerne på klagerens bankkonto vedrører refusion af udgifter, lån eller udligning af mellemregning. Der er til Skatteankestyrelsen indsendt gældsbreve vedrørende flere låneforhold, samt dokumentation for den underliggende aftale vedrørende et lån på 600.000 kr.

Af gældsbrevene fremgik:

Gældsbrev dateret den 31. januar 2011, mellem klageren og [virksomhed5], Hong Kong. Der var tale om et rentefrit lån på 35.000 kr. Lånet skal indfries ved påkrav efter udgangen af 2014. Beløbet blev udbetalt til klageren på samme dag, som gældsbrevet blev underskrevet. Klageren fik 34.960 kr. indsat på kontoen.

Gældsbrev dateret den 22. marts 2011, mellem klageren og [virksomhed5], Hong Kong. Der var tale om rentefrit lån på 400.000 kr. Lånet skal indfries ved påkrav efter udgangen af 2014. Beløbet blev udbetalt til klageren på samme dag, som gældsbrevet blev underskrevet. De 400.000 kr. blev overført til klageren fra [virksomhed1] ApS med teksten ”bonus”.

Repræsentanten har indsendt kontoudtog vedrørende konto tilhørende [virksomhed1] ApS. Heraf fremgik, at der den 7. marts 2011 blev indsat 1.470.470 kr. Af kontoudtoget fremgik som tekst ”[...]”. Repræsentanten har oplyst, at beløbet retsmæssigt tilhørte [virksomhed5] Ltd, men blev overført til [virksomhed1] ApS. I den forbindelse blev der, ifølge repræsentanten, videreudlånt 400.000 kr. til klageren.

Gældsbrev dateret den 28. april 2011, mellem klageren og [virksomhed5], Hong Kong. Der var tale om rentefrit lån på 43.000 kr. Lånet skal indfries ved påkrav efter udgangen af 2014. Beløbet, 42.550 kr. blev udbetalt til klageren på samme dag, som gældsbrevet blev underskrevet.

Gældsbrev dateret den 16. september 2011, mellem klageren og [virksomhed5], Hong Kong. Der var tale om rentefrit lån på 70.000 kr. Lånet skal indfries ved påkrav efter udgangen af 2014. Et beløb på 69.960 kr. blev udbetalt til klageren på samme dag, som gældsbrevet blev underskrevet. Ifølge overførselsbilag fra banken, var teksten til overførslen ”salary [virksomhed7]”.

Gældsbrev dateret den 28. juni 2011, mellem klageren og [virksomhed5], Hong Kong. Der var tale om rentefrit lån på 600.000 kr. Lånet skal indfries ved påkrav efter udgangen af 2014.

Det fremgik af gældsbrevet, at lånet blev udbetalt via selskabet [virksomhed6] Sp/f. Beløbet blev udbetalt til klageren den 29. juni 2011.

I mailkorrespondance redegjorde [person4] for låneforholdet på 600.000 kr. Klageren havde brug for lånet til, at betale en skattegæld. [person4] havde ikke likviditet til at udlåne beløbet. [virksomhed6] havde mulighed for at udlåne beløbet. [person4] stillede sikkerhed for lånet i form af IPR rettigheder til trawlskovle, dette fremgik af en særskilt overdragelsesaftale. [person4] havde planlagt at betale [virksomhed6] pengene indenfor 14 dage, men da [person4] ikke fik de aftaler i hus, som han forventede, blev konsekvensen, at de senere annullerede aftalen og sikkerhedsstillelsen blev annulleret. Der foreligger et gældsbrev mellem [virksomhed6] og [virksomhed10] Ltd, underskrevet af [person4], der er ifølge repræsentanten tale om et gældsbrev, som garanti for sikkerheden i forbindelse med aftalen, der blev underskrevet den 28. juni 2011. Klageren har oplyst, at han stadig skylder [person4] de 600.000 kr.

Repræsentanten har fremlagt regnskaber for SP/f [virksomhed6], ligesom der er fremlagt et skyldnerbrev, dateret den 23. november 2015. Dokumentet var underskrevet af [virksomhed5] Ltd, [person4] og der fremgik følgende:

”Undertegnede erklærer at skylde [virksomhed6] 520.000,00 DKK., som erklæret i aftalen mellem [virksomhed6] Sp/f og af 28. juni 2011 og skyldner erklæring af 14. april 2012.

Dog skal der tilbagebetales 265.000,00 som endegyldig betaling og ikke 520.000,00 DKK. Dette sker over de kommende 11 mdr. med 25.000 pr. md, dog den sidste 1 md med 15.000,00 DKK. I alt 265.000,00 DKK”.

Posteringsbilag fra [finans1] vedrørende 48.000 kr. der blev indsat på klagerens konto den 25. november 2011. Af posteringsbilaget fremgik ”mellemregning Innovation”. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren var direktør i [virksomhed3] A/S. var et datterselskab af [virksomhed5] Ltd Overførslen var, ifølge klagerens repræsentant, en udligning af mellemregning mellem klageren og [virksomhed3] A/S.

Klageren har den 12. oktober 2011 fået indsat 29.960 kr. fra [virksomhed7] Ltd Ifølge teksten var der tale om ”pay back travel expensis”. Klagerens repræsentant har oplyst, at der er tale om refusion af flybilletter til [Italien], som klageren har afholdt på vegne af [virksomhed7] Ltd Der er indsendt en erklæring fra indehaveren af hvori bekræftes, at klageren har fået refunderet 29.960 kr. i rejseudgifter.

Klageren har den 3.11.2011 fået indsat 29.883 kr. fra [virksomhed7] Ltd, teksten til overførslen var ”pay back loan”. Det blev oplyst, at der var tale om tilbagebetaling af lån, som klageren havde ydet i forbindelse med selskabets start af virksomhed i [Italien].

Der findes ikke et gældsbrev vedrørende udlånet. Der forelå en erklæring fra [virksomhed7], hvoraf fremgik, at [virksomhed7] havde tilbagebetalt et lån, som var ydet af klageren.

Af SKATs oplysninger fremgår, at selskabet [virksomhed1] ApS har været registreret som ejer af en personbil af mærket Toyota Lexus RX300, regnr. [reg.nr.1] for perioden 30. marts 2011 til 16. januar 2012. Bilen har i perioden fra 7. januar 2010 til 30. februar 2011 været ejet af selskabet [virksomhed9] ApS, hvori klageren ligeledes har været direktør. Personbilen Toyota Lexus er i forbindelse med ejerskiftet fra [virksomhed9] ApS til [virksomhed1] ApS blevet registreret med klageren som privat bruger i perioden fra 30. marts 2011 til 16. januar 2012. Der forelå ingen kørebøger vedrørende brugen af personbilen, ligesom der ikke forelå en erklæring om, at klageren ikke må anvende bilen til privat kørsel. Klageren har fra 1. december 2011 været tilmeldt samme adresse som selskabet [virksomhed1] ApS. Af www.nummerplade.net fremgik, at bilen i perioden fra 16. september 2009 til 3. februar 2012 har kørt 75.000 km.

SKAT har truffet afgørelse iht. tidligere forslag. Repræsentanten ønskede ikke at komme med indsigelser til SKATs forslag, men anmodede om at SKAT traf afgørelse på det foreliggende grundlag.

Til retsmødet udleverede repræsentanten et påstandsdokument samt en materialesamling.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.198.378 kr. vedr. indsætninger på klagerens bankkonto samt 41.881 kr. vedr. beskatning af fri bil.

SKAT har til støtte for ændringen blandt andet anført:

”SKAT har konstateret, at der kun delvist er sket lønindberetning / selvangivelse af en række indbetalinger til din bankkonto i [finans1]. Fra [virksomhed1] ApS, hvori du har været direktør, har du i alt fået udbetalt 505.295 kr., hvoraf et beløb svarende til 162.230 kr. hidrører fra beskattede midler. Du har således fået udbetalt løn, bonus m.v. fra [virksomhed1] ApS uden at der er sket korrekt indeholdelse af A-skat og Am-bidrag. Du har yderligere i løbet af indkomståret 2011 modtaget en række andre indbetalinger på din bankkonto fra selskaberne [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] Ltd, [virksomhed7] Ltd og fra [virksomhed6] Sp/f., hvorfra du samlet har modtaget i alt 855.313 kr. Du har således fået indsat 1.360.608 kr. i indkomståret 2011 på din bankkonto, hvoraf 162.230 kr. anses for at hidrører fra lønoplyste indtægter. Ubeskattede indtægter udgør således 1.198.378 kr. Det er SKAT’s opfattelse, at de beløb du har modtaget fra ovennævnte selskaber er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1. idet beløbene anses som løn, honorar og bonus udbetalt til dig.

Dertil kommer manglende beskatning og selvangivelse af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16 stk. 1, jf. stk. 4 med 41.881 kr. i forbindelse med, at du i perioden fra d. 1.6.2011-31.12.2011 anses for at have haft ubegrænset rådighed over en personbil af mærket Toyota Lexus RX300, reg.nr. [reg.nr.1] tilhørende selskabet [virksomhed1] ApS.

Personlig indkomst forhøjes på ovenstående grundlag derfor med i alt 1.240.259 kr. Der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven §§ 1 og 2.

...

Det fremgår af SKAT’s talmæssige opgørelse, at en række indbetalinger på [person3] bankkonto i [finans1] er overført fra selskaberne [virksomhed5] Ltd(Hong Kong), [virksomhed6] Sp/f (Færøerne), [virksomhed7] Ltd (Hong Kong), [virksomhed1] ApS, og [virksomhed4] ApS.

Personkredsen bag disse selskaber har alle tidligere været ansat eller arbejdet sammen i selskabet [virksomhed8] A/S, der i dag er under konkurs. Personerne [person3] og brøderne [person4] og [person5] er opvokset i samme bygd på Færøerne og har i en årrække været medejer af og arbejdet for de samme firmaer heriblandt [virksomhed9] ApS, der ejede driftsselskabet [virksomhed8] A/S. [virksomhed8] A/S gik konkurs i efteråret 2010 og selskabets aktiver primært bestående af licensrettigheder til trawlskovle blev af selskabets kurator videre solgt til selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed5] Ltd i Hong Kong. [virksomhed9] ApS er også efterfølgende taget under konkursbehandling.

[virksomhed6] har været direktør i [virksomhed9] ApS og ansat i [virksomhed8] A/S sammen med [person3] samt arbejdet for [virksomhed1] ApS på konsulentbasis.

SKAT har i den forbindelse ved bistandsanmodning til de Færøriske skattemyndigheder undersøgt baggrunden for en overførsel fra [virksomhed6]’s selskab til [person3] bankkonto d. 29.6.2011 på 600.000 kr. Som følge af en aftale om overdragelse af trawlskovle af 28.6.2011 fra selskabet [virksomhed10] Ltd i HongKong repræsenteret ved [person4] til selskabet [virksomhed6] repræsenteret ved [virksomhed6] skal betaling ifølge overdragelsesaftalen ske til en bankkonto i [finans1] i Danmark ved konto nr. [...88] (tilhørende [person3] privat). Salgssummen udgør 1,2 mio. kr. hvoraf de 600.000 kr. skal betales straks, dvs. d. 28.6.2011. Selskabet [virksomhed6] indbetaler 600.000 kr. til [virksomhed10] Ltd ved indbetaling til [person3]’s bankkonto d. 29.6.2011 og de sidste 600.000 kr. skal ifølge overdragelsesaftalen betales d. 13.7.2013. Det fremgår af aftalen, at [virksomhed10] Ltd (sælger) har en fortrydelsesret af overdragelsen på 14 dage fra d. 28.6.2011- og kan dermed ved tilbagebetaling af de 600.000 kr. annullere handlen. Den 20.7.2011 bliver handlen annulleret. Selskabet [virksomhed6] skriver d. 3.10.2011 et brev til [virksomhed10] Ltd att: [person4], hvori der rykkes for tilbagebetaling af beløbet i alt 528.160,97 kr. inden 10 dage. Den 14.4.2012 bliver der lavet en aftale mellem selskaberne [virksomhed6] og [virksomhed5] Ltd repræsenteret ved [person4] om, at [virksomhed5] Ltd betaler restbeløbet på 520.000 kr. på vegne af [virksomhed10] Ltd ultimo marts 2013.

[person3] har fra [virksomhed5] Ltd modtaget 3 overførsler på henholdsvis 34.960 kr. 42.550 kr. og 69.960 kr. Om sidstnævnte betaling kan oplyses, at der i.f.m. betalingsoverførslen står anført, at beløbet vedrører ”Salary [virksomhed7]”. [virksomhed7] er ligeledes et Hong Kong selskab, der ifølge oplysninger fra hjemmesiden [virksomhed7].com har kontor på [person3] folkeregister adresse [adresse2] i [by1].”

Fra selskabet [virksomhed1] ApS er der i marts 2011 sket udbetaling af bonus til 2 ledende personer i selskabet heriblandt [person3], der har modtaget 400.000 kr. Der er ikke sket indberetning eller indeholdelse af A-skat og Am-bidrag af disse bonusudbetalinger, idet [virksomhed1] ApS alene har lønangivet de ordinære månedslønninger.

[person3] har yderligere fra [virksomhed7] Ltd c/o [person7], [by2] på Færøerne modtaget 2 betalinger på henholdsvis 29.960 kr. og 29.883 kr. med overførselteksterne ”Pay back travel expensis” og ”Pay back loan”.

Alle pengeoverførslerne fra [virksomhed5] Ltd og [virksomhed7] Ltd er overført fra banken HongKong and [finans3] i Hong Kong.

...

Efter gennemgang af sagens oplysninger, er det SKAT’s opfattelse, at [person3] må anses for skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, af de indbetalinger som er tilgået [person3] bankkonto i [finans1] fra selskaberne [virksomhed1] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] Ltd, [virksomhed7] Ltd og [virksomhed6] Sp/f.

Der henvises til SKAT’s juridiske vejledning 2013, afsnit C.A.1.1. vedr. globalindkomstprincippet der går ud på, at alle indtægter er skattepligtige, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Ved gennemgang af [person3] private bankkonto i [finans1] konto nr. [...88] fremgår, at indbetalingerne fra ovennævnte selskaber til [person3] er anvendt til private formål heriblandt rejser, betaling af privat skattegæld, overførsler til konti tilhørende tidligere ægtefælle og andet privatforbrug. Overførslerne fra de danske- og udenlandske selskaber anses i den forbindelse for værende udbetalt som løn, bonus eller honorar.

Om overførslerne fra [virksomhed5] Ltd (nr. 1,5, 8) kan oplyses, at der er konstateret 3 indbetalinger fra [virksomhed5] Ltd til [person3] private bankkonto. Overførsel d. 31.1.2011 på 34.960 kr., overførsel d. 28.4.2011 på 42.550 kr. og overførsel d. 16.9.2011 på 69.960 kr., hvor der som meddelelsestekst til sidste nævnte beløb er anført ”Salery [virksomhed7]”. Det er SKAT’s opfattelse, at indbetalingerne er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, idet beløbene anses for udbetalt til [person3] som løn, bonus eller honorar. Beløbene anses således for personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1.

Om overførslen fra selskabet [virksomhed6] Sp/f (nr. 6) kan oplyses, at [person3] på sin private bankkonto i [finans1] d. 29.6.2011 har modtaget 600.000 kr. SKAT har konstateret ved henvendelse til de Færøske skattemyndigheder, at beløbet hidrører fra salg af 5 rettigheder til trawlskovle eller salg af 5 trawlskovle. Af overdragelsesdokumentet fremgår det, at der er tale om salg af 5 trawlskovle markedesført og solgt af [virksomhed10] Ltd, mens det af [virksomhed6] Sp/f er oplyst til de Færøske skattemyndigheder, at der var tale om salg af rettigheder til 5 trawlskovle. Overdragelsesaftalen er indgået mellem [virksomhed6] Sp/f og [virksomhed10] Ltd d. 28.6.2011. Det er SKAT’s opfattelse, at den pågældende aftale fremstår som værende konstrueret imellem de involverede parter herunder [person3], [person4] og [virksomhed6]. Der er særlig henset til omstændighederne og betingelserne i aftalen samt den efterfølgende annullering heraf samt at aftalen i almindelighed synes at afvige fra handel mellem ikke interesse forbundne parter. SKAT finder det desuden usædvanligt eller bemærkelsesværdigt, at det alene er sælger ([virksomhed10] Ltd) der i overdragelsesaftalen kan fortryde handlen inden for 14 dage, mens købers rettigheder ikke omtales. Til trods for at der fra købers side sker rettidig betaling af de 600.000 kr. bliver aftalen alligevel annulleret af begge parter uden nogen videre anført grund d. 20.7.2011. De 600.000 kr. som overføres fra [virksomhed6] Sp/f sker til en privat bankkonto tilhørende [person3], der anvender pengene til betaling af privat skattegæld, hvorefter aftalen mellem [virksomhed6] Sp/f og [virksomhed10] Ltd annulleres uden at der sker tilbagebetaling af de 600.000 kr. som anført i aftalen. Der er ikke noget der tyder på, at [virksomhed10] Ltd reelt har leveret nogen varer / ydelser i.f.m. overdragelsesaftalens indgåelse, idet der end ikke er nævnt noget om hvor vidt og i så fald hvorledes leveringen har eller skal finde sted af de i aftalen anførte varer eller ydelser. Der sker ikke tilbagebetaling fra hverken [person3] eller [virksomhed10] Ltd side af de 600.00 kr. som overføres til [person3], idet gældsforpligtigelsen til [virksomhed6] Sp/f i stedet overdrages fra [virksomhed10] Ltd til [virksomhed5] Ltd i april 2012, hvoraf det fremgår af en anden aftale, at [virksomhed5] Ltd vil overføre til [virksomhed6] Sp/f restbeløbet på 520.000 kr. inden udgangen af marts 2013.

SKAT finder de pågældende aftaler og vilkår samt omstændighederne bag disse for konstrueret, idet [person3] uden videre har fået udbetalt 600.000 kr. på sin private bankkonto under nogle usædvanlige omstændigheder samt ved involvering af selskaber registreret i Hong Kong og gennem en handel, der på papiret slet ikke formelt involverer [person3] privat. Det er SKAT’s opfattelse på baggrund af de øvrige indbetalinger på [person3] bankkonto fra de forskellige HongKong selskaber og omstændighederne i.f.m. ovennævnte ”handel”, at [person3] erhvervsmæssigt i den forbindelse må anses for værende involveret enten ejermæssigt og/eller ansættelsesmæssigt i [virksomhed10] Ltd og [virksomhed5] Ltd der begge er repræsenteret ved [person4].

Henset til [person3] tilknytnnig til såvel [virksomhed10] Ltd og [virksomhed5] Ltd anser SKAT overførslen af pengene fra [virksomhed6] Sp/f for værende skattepligtig for [person3], jf. statsskattelovens § 4, idet beløbet må anses for honorar, bonus eller løn udbetalt til [person3] på vegne af [virksomhed10] Ltd SKAT finder ikke, at udbetalingen under disse omstændigheder har karakter af lån eller mellemregnings lignende forhold, idet det bemærkes, at [person3] også efter modtagelse af de 600.000 kr. forsætter med at modtage honorar m.v. fra henholdsvis [virksomhed5] Ltd og [virksomhed10] Ltd

Om overførslerne fra [virksomhed7] Ltd(nr. 9 og 10) kan oplyses, at der er konstateret 2 indbetalinger fra [virksomhed7] Ltd til [person3] private bankkonto. Beløbene er indbetalt d. 12.10.2011 med 29.960 kr. med overførselsteksten ”Pay back travel expensis” og d. 3.11.2011 med beløbet 29.882,81 kr. med overførselsteksten ”Pay back loan”. Ifølge oplysninger på internettet, har [virksomhed7] adresse i Hong Kong med kontor i Danmark på adressen [adresse2], [by1], hvor [person3] ifølge det centrale personregister også er registreret bosiddende. Begge ovennævnte overførsler oprindeligt på 30.000 kr. til [person3] anses af SKAT for værende sket som led i udbetaling af vederlag i form af løn, honorar eller lignende, idet der er tale om udbetalinger fra et udenlandsk selskab, hvori [person3] må anses for at have udført arbejde på vegne af. SKAT har ikke kunne konstatere, at der reelt har været tale om lån eller refusion af udgifter som anført i overførselsteksten. Udbetalingerne anses herefter på dette grundlag derfor for skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1.

Om overførslen fra (nr. 11), på 48.000 kr. d. 25.11.2011 fremgår ”mellemregning Innovation” som overførselstekst. [person3] har selv tidligere været direktør i [virksomhed4] ApS. SKAT kan ikke konstatere, at der reelt har været tale om nogen mellemregning mellem [person3] og [virksomhed4] ApS. Beløbet anses derfor for værende løn/honorar udbetalt som led i [person3] tilknytning til selskabet og beløbet må derfor også anses for skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1.

Om overførslerne fra [virksomhed1] ApS (nr. 2,3,4 og 7) kan oplyses, at der er konstateret disse 4 indbetalinger fra [virksomhed1] ApS til [person3] private bankkonto. Overførsel d. 25.2.2011 på 35.000 kr. og overførsel d. 1.4.2011 på 35.295 kr. anses at vedrører de ordinære lønudbetalinger fra [virksomhed1] ApS. Der er herudover d. 22.3.2011 udbetalt 400.000 kr. og d. 22.7.2011 udbetalt 35.000 kr. til [person3] fra [virksomhed1] ApS.

Regnskabsmaterialet fra [virksomhed1] ApS er bortkommet, og der er derfor ikke nogen dokumentation på hvorledes [virksomhed1] ApS i øvrigt har udbetalt løn til [person3]. Den 22.3.2011 udbetales der fra [virksomhed1] ApS til [person3] 400.000 kr. Af bankkontoudtog fremgår ”Bonus” i meddelelsesfeltet. Beløbet er ikke blevet lønoplyst af [virksomhed1] ApS, ligesom der ikke har været indeholdt A-skat og AM-bidrag i.f.m. udbetaling af beløbet. SKAT anser alle overførslerne fra [virksomhed1] ApS til [person3] for værende udbetalt som løn, bonus eller honorar, og beløbene er derfor skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1.

[virksomhed1] ApS har lønoplyst indkomst til [person3] med i alt 330.715 kr. Med fradrag af værdi af fri bil (29.915 kr.), multimedia (1.250 kr.) og indeholdte A-skat (110.865 kr.) og AM-bidrag (26.455 kr.) har [person3] således på dette grundlag haft en beregnet udbetalt løn på 162.230 kr. i perioden fra d. 1.1.2011 til 31.5.2011. Da beløbet hidrører fra allerede beskattede midler skal beløbet på 162.230 kr., således fratrækkes i opgørelsen af de samlede indtægter på 1.360.608 kr., hvorefter den ubeskattede andel af indtægterne herefter reduceres til 1.198.378 kr.

[person3] anses for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningsloven § 16 stk. 1, jf. stk. 4. ved for perioden 1.6.2011 til 31.12.2011, at have haft rådighed over personbilen Toyota Lexus RX300, [reg.nr.1], tilhørende [virksomhed1] ApS. Personbilen har været registreret med [person3] som privat bruger i perioden fra d. 30.3.2011 til d. 16.1.2012.

[person3] er blevet beskattet af fri bil i perioden fra d. 1.1.2011 til og med 31.5.2011. I denne periode udgjorde værdien af fri bil 5.983 kr. pr. måned. Da personbilen også i den efterfølgende periode fra d. 1.6.2011 og resten af indkomståret 2011 har været indregistreret med [virksomhed1] ApS som ejer og [person3] som privat bruger, anses bilen derfor også for at have været til rådighed for [person3] i hele indkomståret 2011. SKAT har på dette grundlag derfor opgjort værdi af fri bil i den resterende del af indkomståret 2011 til 7 måneder a’ 5.983 kr. svarende til et samlet skattepligtig beløb på 41.881 kr.

Personlig indkomst forhøjes således samlet med 1.240.259 kr., i henhold til reglerne i statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3 stk. 1 og ligningslovens § 16 stk. 1 jf. stk. 4. Der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven §§ 1 og 2.”

I udtalelse af 11. august 2016 til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

”Vedrørende fri bil:

Indledningsvis kan det oplyses, at Byretten i [by1] d. 16. maj 2016 traf afgørelse vedrørende [person3]s skatteansættelser for årene 2008-2010, hvorunder lige artede spørgsmål omkring fri bil vedrørende samme Toyota Lexus (reg. nr. [reg.nr.1]) blev behandlet for indkomståret 2010. Retten fandt, at [person3] måtte anses for at have haft den pågældende personbil til privat rådighed, jf. nedenstående uddrag (kursiv) fra dommen. Byrettens dom vedlægges.

Værdi af fri bil 2008-2010

[virksomhed9] ApS var i 2008 til 2010 ubestridt registreret som ejer af først en Audi A5 og derefter af en Toyota Lexus. I samme periode var [person3] direktør for selskabet, og [person3] har forklaret, at han benyttede bilerne til at køre ud til potentielle kunder for selskabet [virksomhed8] A/S. Han har endvidere forklaret, at bilerne har været parkeret på hans bopæl, og at han har "haft et barn med", hvis han var på vej på arbejde og skulle aflevere. Herefter og af de grunde som Landsskatteretten har anført, har [person3] ikke afkræftet formodningen for, at Audien og Lexus'en har stået til rådighed for [person3] til hans private brug. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landskatterettens afgørelse vedrørende beskatning af værdien af fri bil som sket.

Det fremgår af R75S (SKATs bilag 8) for [virksomhed1] ApS, at selskabet i hele år 2011 rådede over 3 biler her i blandt 2 personbiler af mærkerne Mercedes-Benz B og Toyota Lexus og en hvid/gulplade bil (papegøjeplade) indregistreret til privat/erhvervs kørsel af mærket Opel Zafira Flexivan. Opel Zafiraen blev anvendt af [person1] og Mercedes-Benz personbilen blev anvendt af [person2], mens Toyota Lexus'en blev anvendt af [person3]. Der var ikke andre ansatte i [virksomhed1] ApS og både [person2] og [person3] har fået løn og er blevet beskattet af fri bil.

[virksomhed1] ApS havde adresse ved [person1]s privatadresse i [adresse2] i [by1], der er en almindelig beboelseslejlighed beliggende i [by1] centrum. [person3] har som det fremgår været registreret som privat bruger af personbilen Toyota Lexus i hele indkomståret 2011, og bilen har ikke været beskattet som fri bil hos andre efter d. 31.5.2011. Det fremgår af SKATs tidligere indsendte bilag 10, at lønangivelseme i [virksomhed1] ApS ikke er indberettet løbende, men alle er indsendt d. 15.6.2011 for alle månederne januar-maj. Den manglende bogføring og de uregelmæssige indberetninger af løn og fri bil i selskabet har fundet sted mens [person3] var direktør. Der foreligger hverken bogføring eller regnskab for året 2011. Der er ikke i klagen fremlagt oplysninger som afkræfter formodningen om at personbilen ikke også har været til privat rådighed i de efterfølgende måneder fra juni - december 2011.

Der er ikke i klagen fremlagt oplysninger som giver grundlag for en ændret vurdering af forholdet, da det anses for godtgjort, at personbilen har været til rådighed for [person3] i hele år 2011.

Gældsbreve m.v.:

De i sagen vedlagte gældsbreve er nye oplysninger som ikke i.f.m. skatteyders høringssvar tidligere har været fremlagt eller gjort gældende overfor SKAT. Efter SKATs gennemgang heraf kan det oplyses, at det er SKATs opfattelse, at de fremlagte gældsbreve, må tilsidesættes, da de anses for konstruerede og uden bagvedliggende realitet. SKAT bemærker, at de først er dukket op i.f.m. klagebehandlingen af sagen, og at de anses for udarbejdet med henblik på omgåelse. Der ses på ingen måder at foreligge en reel tilbagebetalingsforpligtigelse i forbindelse med de udarbejdede gældsbreve, jf. nærmere herom nedenfor.

De 5 gældsbreve fra [virksomhed5] Ltd i Hong Kong dækker over 5 udbetalinger for i alt 1.148.000 kr. i løbet af blot et enkelt indkomstår. Gældsbrevene er alene påtegnet af [person3] og [person4] uden brug af vitterlighedsvidner. Der er ikke oplysninger om låntagers cpr-nr. eller oplysninger om kontonr, hvortil betaling skal ske m.v.

SKAT er siden sagsbehandlingen af denne sag tillige blevet bekendt med [person3]s bankkontoudtog for årene 2012-2015, hvoraf fremgår, at der også i de efterfølgende indkomstår løbende indsættes beløb på [person3]s bankkonto fra Hong Kong selskaber herunder også [virksomhed10] Ltd. og [virksomhed5] Ltd Der er således intet der bekræfter, at der er nogen realitet bag de gældsbreve som er fremlagt i.f.m. klagen, og SKAT er heller ikke ved gennemsyn af disse bankkontoudtog blevet bekendt med at der i øvrigt skulle være foretaget nogen former for tilbagebetalinger fra [person3]s side eller andet der indikerer, at beløbene reelt er ydet som lån med tilbagebetalingsforpligtelse.

Af klager oplyses om beløbet d. 22.3.2011 på 400.000 kr., at det skulle være en fejl fra bogholderen [person1], når der i posteringsteksten står anført "Bonus". I [virksomhed1] ApS blev der foretaget to udbetalinger med posteringsteksten "bonus" til henholdsvis [person2] og [person3]. [person2] har på intet tidspunkt overfor SKAT hævdet at udbetalingen til ham har været et lån -tværtimod har han selv anerkendt at der var tale om en bonusudbetaling. Heller ikke i forbindelse med konkursbehandlingen af [virksomhed1] ApS er der oplysninger om, at der skulle være ydet lån til [person3]. SKAT kan oplyse, at [virksomhed1] ApS hverken til SKAT eller kurator har været i stand til at udlevere selskabets bilag eller bogføringen i [virksomhed1] ApS for år 2011. [person1] er ifølge det oplyste "papsvigerfar" til [person3].

Vedrørende beløbet på 600.000 kr. udbetalt d. 29.6.2011 til [person3], er der heller ikke noget der underbygger at dette beløb reelt angår et låneforhold med tilbagebetalingsforpligtelse. Af klagers bilag 17, er der bl.a. vedlagt en betalingsoverførsel fra [person4] til [virksomhed6] på 50.000 kr., hvor det i posteringsmeddelelsen til [virksomhed6] fremgår, at betalingen er sket på vegne af [virksomhed1] ApS, hvilket ikke er i overensstemmende med [person4]s egen redegørelse i sagen, da [virksomhed1] ApS ikke er part i aftalerne. Dokumenterne herunder det pågældende gældsbrev, aftalernes indhold og annulering heraf savner forretningsmæssig sammenhæng og overførslen til [person3] må således alene bero på dennes indflydelse i [virksomhed10] Ltd. og [virksomhed5] Ltd. Indholdet af gældsbrevet og dateringen heraf fremstår således konstrueret og [person3]s tilbagebetalingsforpligtigelsen ses ikke reelt at være til stede. De i klagen anviste betalingerne til [virksomhed6] er således foretaget af [person4] og ikke af [person3]. Af aftalen mellem [virksomhed6] og [virksomhed10] Ltd fremgår citat (klagers bilag 13) "[virksomhed10] Ltd. overdrager til [virksomhed6] de nedenfor nævnte trawlskovle, markedsført og solgt af selskabet [virksomhed10] Ltd.". Dokumentet har således på ingen måde karakter af et lånedokument mellem [virksomhed6] og [person3]. Klager skriver også, at der i aftalen blev indsat en fortrydelsesret for [virksomhed6]. Dette stemmer heller ikke overens med de faktiske vilkår og ordlyden i aftalen, hvoraf det klart fremgår, at det alene er sælger [virksomhed10] Ltd, der har en fortrydelsesret (se klagers bilag 13).

Ligeledes fremgår det af betalingsoplysningerne vedrørende udbetalingen af de 69.960 kr. d. 16.9.2011, at beløbet vedrører "Salary [virksomhed7] ", der kan oversættes til "Løn [virksomhed7]". Dette underbygger, at de i klagen fremlagte gældsbreve er konstrueret efterfølgende.

Der er ikke i klagen fremlagt andre dokumenter i form af lønsedler eller andet der dokumenterer hvorledes [person3] aflønnes og er tilknyttet diverse selskaber i udlandet heriblandt selskaberne i Hong Kong. [person3] modtager på sin bankkonto i de efterfølgende år 2012-2015 forsat betydelige beløb fra diverse udenlandske selskaber uden at der i disse år ses nogen former for tilbagebetalinger. Der har ikke siden maj måned 2011 været foretaget lønindberetninger til [person3].

Udlæg:

Klager oplyser, at indbetalingerne fra [virksomhed7] Ltd d. 12.10.2011 på 29.960 kr. vedrører refusion af udlæg og at betalingen d. d.3.11.2011 på 29.883 kr. vedrører tilbagebetaling af et lån som [person3] tidligere skulle have ydet. Om indbetalingen på 48.000 kr. fra [virksomhed4] ApS d. 25.11.2011 oplyses, at denne indbetaling vedrører udligning af en mellemregning.

Der er ikke i klagen fremlagt konkret dokumentation for det påståede udlæg, lån eller mellemregningsforhold ud over, at der er henvist til betalingsmeddelelserne på bankoverførslerne. De i sagen omhandlende virksomheder har efter SKATs opfattelse været kontrolleret af samme personkreds og da [person3] ikke i nogen af de omhandlende virksomheder har været ansat under normale lønmodtagerforhold må det under disse omstændigheder derfor påhvile [person3] at dokumentere, at indbetalingerne fra disse virksomheder reelt er skattefrie, særligt når det er oplyst, at [person3] har udført arbejdet på vegne af både [virksomhed7] Ltd og [virksomhed4] ApS, hvorfra der i øvrigt ikke ses selvangivet andre indtægter.

SKAT har efter gennemgang af klagen med tilhørende bilag således ikke fundet anledning til ændringer i den foretagne skatteansættelse for indkomståret 2011.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Vi har været igennem sagen på ny, imidlertid er vi stadig af den opfattelse at afgørelsen fastholdes. Henset til den efterfølgende dokumentation der er fremkommet fra [virksomhed7] Ltd samt overførselsteksten kan DKK 29.960,- godkendes som refusion af udlæg, og dermed ikke skattepligtig.

Skatteankestyrelsens indstilling, der anbefaler Landsskatteretten at stadfæste SKATs afgørelse med ovennævnte ændring, kan således tiltrædes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af 1.198.378 kr. vedrørende indsætninger på hans private bankkonto, samt at han ikke skal beskattes af 41.881 kr. vedrørende værdi af fri bil i perioden fra den 1. juni 2011 til den 31. december 2011.

Til støtte for påstanden har repræsentanten blandt andet anført:

”Nærværende sag drejer sig for det første overordnet om, hvorvidt [person3] er skattepligtig af i alt 11 indbetalinger til en konto i [finans1] registreret i [person3]s navn. Det er SKATs opfattelse, at disse indbetalinger skal sidestilles med skattepligtig løn, bonus eller honorar, jf. statsskattelovens § 4.

For det andet drejer nærværende sag om, hvorvidt [person3] i perioden fra den 1. juni 2011 til den 31. december 2011 er skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

[person3] har i en årrække drevet virksomhed sammen med brødrene [person5] og [person4], der omtales nærmere i det følgende. Brødrene Larsen og [person3] er alle tre opvokset på Færøerne og har således kendt hinanden gennem mange år.

Sidst i 1990'erne fik [person5] ideen til udviklingen af en særlig type trawlskovl. Trawlskovle benyttes indenfor fiskeindustrien til at "styre" fiskenet ved havbundsfiskeri. [person5] fik patent på den særlige trawskovl i Europa, USA, Rusland og Norge, jf. patentspecifikationerne der fremlægges som henholdsvis bilag 2, bilag 3, bilag 4 og bilag 5.

Til sagens fulde oplysning fremlægges som bilag 6 en illustration af, hvorledes trawlskovlene anvendes i forbindelse med, at fiskefartøjet trawler havbunden for fisk.

Udformningen på den af [person5] opfundne trawlskovl muliggør en særlig vandgennemstrømning, der gør trawlskovlene billigere i drift og mere miljøvenlige end traditionelle trawlskovle, jf. til illustration fremlagte bilag 7 og bilag 8.

Patentansøgningerne blev udfyldt af [person5] og [person4], der sammen med [person3] så kommercielle muligheder i patentet. [person3] bidrog til udarbejdelsen af en markedsanalyse for patentet, der kunne kortlægge patentets kommercielle muligheder. Som betaling for analysearbejdet fik [person3] en option på flere af markederne for patentet.

Produktionen af trawlskovlene skete i et færøsk selskab ved navn [virksomhed11]. Det var i begyndelsen svært at udnytte de kommercielle muligheder, idet [person3], [person5] og [person4] var ukendte aktører på markedet og samtidig manglede netværk og kontakter indenfor netop denne branche.

Grundet stridigheder i ejerkredsen i [virksomhed11], valgte [person3] i 2003 sammen med bl.a. [person5] og [person4] at etablere en ny virksomhed, som blev drevet i selskabet [virksomhed2] ApS. I den forbindelse blev produktionsrettighederne til trawskovlene, som hidtil havde været i [virksomhed11], overført til selskabet [virksomhed2] ApS.

[virksomhed2] ApS havde til formål at producere, sælge og videreudvikle trawlskovlene. Det var virksomhedens vision at udnytte det samme design, der muliggjorde den særlige vandgennemstrømning i trawlskovlene, indenfor produktion af propeller til skibsindustrien og produktion af vinger til vindmølleindustrien.

I den i sagen omhandlede periode, stod selskabet [virksomhed1] ApS for produktionen og salget af disse særlige trawlskovle. [virksomhed1] ApS ejedes af selskabet [virksomhed5] Ltd, der er hjemmehørende i Hong Kong. [virksomhed5] Ltd ejer tillige selskaberne [virksomhed10] Ltd og [virksomhed4] ApS, der tilsammen ejer rettighederne til de særlige trawlskovle. [virksomhed5] Ltd ejes af [person4].

SKAT har i nærværende sag anset [person3] for skattepligtig af i alt 11 indbetalinger fra [virksomhed1] ApS, [virksomhed5] Ltd, [virksomhed6] Sp/f. [virksomhed7] Ltd samt [virksomhed4] ApS til en bankkonto i [finans1] med konto nr. [...88]. Denne konto er registeret i [person3]s navn.

De i nærværende sag omhandlede overførsler nr. 1 - 8 har alle haft karakter af lån fra [person4] til [person3]. Lånene er ydet fra de af [person4]s selskaber, der på overførselstidspunkterne havde den bedste likviditet.

I det omfang der var tilstrækkelig likviditet i et dansk selskab, blev lånet ydet fra dette, idet selve overførselstransaktionen var hurtigere gennem et dansk selskab kontra et udenlandsk selskab.

Overførsler fra [virksomhed5] Ltd og [virksomhed1] ApS

SKAT har ved sin afgørelse af den 21. august 2013, jf. bilag 1, anset [person3] for skattepligtig af følgende overførsler:

De ovenfor nævnte overførsler er fra henholdsvis [virksomhed5] Ltd og [virksomhed1] ApS. [person3] var ansat som direktør og menigt bestyrelsesmedlem i [virksomhed1] ApS i perioden 5. oktober 2010 til den 22. september 2011.

Som det fremgår af SKATs afgørelse dateret den 21. august 2013, jf. bilag 1, havde [person3] i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. maj 2011 en indtægt på i alt kr. 330.715. I dette beløb er indeholdt værdi af fri bil, som blev stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS. Den månedlige aflønning udgjorde kr. 60.000 og [virksomhed1] ApS indeholdte A-skat og AM-bidrag.

Samtlige de i nærværende sag omhandlede overførsler fra [virksomhed5] Ltd eller [virksomhed1] ApS har karakter af lån, idet der henvises til følgende gældsbreve:

Ved overførslen den 22. marts 2011 på kr. 400.000 er der på posteringsnotaen anført, at overførslen vedrører "bonus". Det bemærkes, at der formentlig er tale om en bogføringsfejl af økonomiansvarlige i [virksomhed1] ApS, [person1], der også stod selve for bogføringen i selskabet.

Overførsel fra [virksomhed6] Sp/f

SKAT har i nærværende sag anset [person3] for skattepligtig af en overførsel den 29. juni 2011 fra [virksomhed6] Sp/f på kr. 600.000 til [person3]s konto i [finans1].

Overførslen var et lån fra [virksomhed6] til [person3], idet [person3] på dette tidspunkt manglede likviditet til betaling af en forfalden skattegæld på i alt kr. 600.000, som relaterende sig til en aktieavance.

[person4] havde på daværende tidspunkt ikke likviditet til at låne [person3] dette beløb, hvorfor [person3] i stedet søgte hjælp hos [virksomhed6].

[virksomhed6] indvilligede i at yde [person3] et lån mod sikkerhed for dette. Det blev i den forbindelse aftalt, at [person4] skulle stille sikkerhed med de af [virksomhed10] Ltd ejede patentrettigheder til de særlige trawlskovle, som er beskrevet ovenfor.

Ved aftale af den 28. juni 2011 indgik [virksomhed10] Ltd en aftale om sikkerhedsstillelse for det af [virksomhed6] Sp/f ydede lån til [person3], jf. bilag 13 . Mod denne sikkerhedsstillelse "lånte" [person3] tillige kr. 600.000 af [virksomhed10] Ltd, som han ikke fik udbetalt, og der blev i den forbindelse udarbejdet et gældsbrev, som er underskrevet den 28. juni 2011, jf. bilag 14. Dette var som garanti for sikkerheden.

Det bemærkes, at de i aftalen omhandlede sikkerheder er rettigheder til fremstilling af trawlskovle, og ikke fysiske trawlskovle som antaget af SKAT i afgørelsen af den 21. august 2013, jf. bilag 1. Der er således ikke tale om, at der har fundet en handel sted, hvortil der henvises til [person4]s redegørelse, der fremgår af e-mail dateret den 16. januar 2014, jf. bilag 15.

Som det fremgår af redegørelsen, er der efterfølgende blevet afdraget på gælden med i alt kr. 152.500 fordelt på 3 overførsler på henholdsvis kr. 35.000 den 18. juli 2011, jf. bilag 16, kr. 50.000 den 1. august 2011, jf. bilag 17, og kr. 62.500 den 30. januar 2013, jf. bilag 18.

Foruden at stille sikkerhed for lånet påtog [virksomhed10] Ltd sig at hæfte for lånet, såfremt [virksomhed6] Sp/f ønskede at træde tilbage fra låneaftalen. Derfor blev der i aftalen indsat et vilkår om fortrydelsesret for [virksomhed6] Sp/f, som han udnyttede den 20. juli 2011, jf. bilag 19. Dette fordi han - ifølge [person3] - ikke behøvede en formel sikkerhed for lånet.

Efterfølgende blev tilbagebetalingsforpligtelsen på lånet til [person3] overført fra [virksomhed10] Ltd til [person4]s andet selskab [virksomhed5] Ltd, jf. aftale om debitorskifte af den 14. april 2012, jf. bilag 20.

Overførsler fra [virksomhed7] Ltd

SKAT har anset [person3] for skattepligtig af 2 overførsler fra [virksomhed7] Ltd til [person3]s konto i [finans1].

[virksomhed7] Ltd beskæftigede sig med produktion og detailsalg af modetøj. Virksomheden, der havde hjemsted i Hong Kong, var bl.a. ejet af [person4]. [person3] hjalp i opstartsperioden med salgsarbejdet.

Den første overførsel er af den 12. oktober 2011, hvor der fra [virksomhed7] Ltd overføres kr. 29.960 til [person3] konto i [finans1].

Denne overførsel udgjorde en refusion af udgifter til flybilletter til [Italien], som [person3] har afholdt på vegne af [virksomhed7] Ltd Udgiften afholdtes i forbindelse med en salgsrejse til [Italien], hvor [virksomhed7] Ltd var ved åbne en butik.

Den anden overførsel er af den 3. november 2011, hvor der fra [virksomhed7] Ltd overføres kr. 30.000 til [person3]s konto i [finans1].

Overførslen var en tilbagebetaling af et lån, som [person3] havde ydet [virksomhed7] Ltd i forbindelse med den af selskabet påbegyndte virksomhed i [Italien].

Overførsel fra [virksomhed3] A/S

SKAT har anset [person3] for skattepligtig af en overførsel på kr. 48.000 den 25. november 2011 fra [virksomhed3] A/S til [person3] konto i [finans1].

[person3] var i perioden 12. maj 2011 - 22. september 2011 ansat som direktør i [virksomhed3] A/S, og han fungerede endvidere som bestyrelsesmedlem i selskabet indtil den 22. september 2011.

[virksomhed3] A/S var et datterselskab af [virksomhed5] Ltd

Overførslen af den 25. november 2011 på kr. 48.000 udgjorde udligning af en mellemregning mellem [person3] og [virksomhed3] A/S, hvortil der er posteringsnota dateret den 28. februar 2013, jf. bilag 21.

Beskatning af værdien af Toyota Lexus RX 300 med reg.nr.. [reg.nr.1]

[person3] blev i perioden den 1. januar 2011 til den 31. maj 2011 beskattet af værdi af fri bil i forhold til en Toyota Lexus RX 300 (reg.nr. [reg.nr.1]).

Bilen var ejet af selskabet [virksomhed9] ApS indtil den 30. februar 2011, hvor bilen blev overdraget til [virksomhed1] ApS. En måned efter ejerskiftet lod [person3] sig indregistrere som privat bruger af den omtalte bil.

[person3] var registreret som privat bruger af den i sagen omhandlede Toyota Lexus RX 300 (reg.nr. [reg.nr.1]) i perioden fra den 30. marts 2011 til den 16. januar 2012. I hele perioden var [virksomhed1] ApS indregistreret som ejer af bilen.

Bilen har i perioden fra den 1. juni 2011 til den 16. januar 2012 alene været anvendt i forbindelse med den erhvervsmæssige drift af [virksomhed1] ApS, og bilen har på intet tidspunkt stået til rådighed for [person3]s private anvendelse.

...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det - for så vidt angår beskatningen af overførsler - overordnet gældende, at de i sagen omhandlede i alt 11 overførsler ikke kan sidestilles med løn, bonus eller honorar, jf. statsskattelovens § 4, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte forhøjelse.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det - for så vidt angår beskatningen af værdi af fri bil - overordnet gældende, at den i sagen omhandlede Toyota Lexus RX 300 (reg.nr. [reg.nr.1]) på intet tidspunkt har været stillet til rådighed for [person3] private benyttelse, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

...

Beskatning af overførsler til kontoen i [finans1]. - statsskattelovens § 4

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger alt, hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

I forhold til [person3] gøres det gældende, at der ikke i indkomståret 2011 er oppebåret indtægter fra de i sagen omhandlede selskaber, som ikke er selvangivet af [person3] i overensstemmelse med statsskattelovens § 4.

Til støtte herfor skal der henvises til, at de overførsler, som SKAT ved sin afgørelse af den 21. august 2013 jf. bilag 1 finder skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, alle vedrører refusion af udgifter eller udligning af mellemregning, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning i henhold til statsskattelovens § 4, idet [person3] ikke som hævdet af SKAT har opnået nogen indtægt.

For det første skal der henvises til, at alle overførslerne fra [virksomhed5] Ltd og [virksomhed1] ApS vedrører lån, som er formidlet gennem selskaberne af [person4]. Dette fremgår af de i sagen fremlagte gældsbreve, jf. bilag 9, 10, 11 og 12.

For det andet skal der henvises til, at overførslerne fra [virksomhed6] Sp/f på kr. 600.000 den 29. juni 2011 tillige udgør et lån, hvilket er dokumenteret ved aftale af den 28. juni 2011, jf. bilag 13, samt et udarbejdet gældsbrev underskrevet den 28. juni 2011, jf. bilag 14.

For det tredje skal der henvises til, at de to overførsler fra [virksomhed7] Ltd til [person3] udgør refusioner for udgifter, som [person3] i 2011 har afholdt på vegne af selskabet [virksomhed7] Ltd, hvorfor der er tale om udlæg efter regning, der ikke er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

For det fjerde skal der henvises til, at overførsel på kr. 48.000 den 25. november 2011 fra [virksomhed3] A/S relaterer sig til en udligning af en mellemregning mellem [person3] og [virksomhed3] A/S, jf. bilag 21.

Beskatning af værdien af fri bil - ligningslovens § 16, stk. 4

SKAT har i nærværende sag anset den i sagen omhandlede Toyota Lexus RX 300 (reg.nr. [reg.nr.1]) for at have stået til rådighed for [person3] private benyttelse i perioden fra den 1. juni 2011 til den 31. december 2011.

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansats private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdien af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdien af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Sager omkring beskatning af værdi af fri bil opstår typisk i situationer, hvor den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og hvor bilen står parkeret udenfor den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.

Det skal fremhæves, at den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af fri bil ikke er sket med henvisning til, at den i sagen omhandlede Toyota Lexus RX 300 (reg.nr. [reg.nr.1]) har været parkeret ved [person3]s private bopæl.

Den af SKAT gennemførte forhøjelse vedrørende beskatning af værdi af fri bil ved afgørelse af den 21. august 2013, jf. bilag 1, er alene foretaget med henvisning til, at [person3] er registreret som privat bruger af bilen, og at [person3] tidligere havde ladet sig beskatte af værdi af fri bil.

Der gælder således i nærværende sag ikke en formodning for, at den i sagen omhandlede bil stod til rådighed for privat benyttelse, idet bilen ikke har stået parkeret foran [person3] bopæl udenfor normal arbejdstid.

Uanset at der måtte gælde en sådan formodning, er det dog særdeles væsentligt at holde sig for øje, at der alene er tale om en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes.

Til støtte for det ovenfor anførte vedrørende adgangen til konkret at afkræfte omtalte formodningsregel skal der henvises til en ganske righoldig praksis.

Der henvises for det første til Østre Landsrets dom af 5. september 2002, offentliggjort i TfS 2002.950. En skatteyder var ansat i et selskab, der drev tømrervirksomhed. Han var søn af hovedanpartshaveren. Skatteyderen havde i sit arbejde anvendt en kassevogn, der tilhørte selskabet. Vognen havde oprindeligt været parkeret på selskabets adresse efter arbejdstids ophør, men senere valgte man at lade vognen stå ud for skatteyderens bopæl uden for arbejdstid. Skatteyderen førte ikke kørebog. Sagen havde været ført for Landsskatteretten, som havde fundet, at det måtte påhvile skatteyderen at afkræfte formodningen for, at vognen havde stået til rådighed for skatteyderens private brug. I mangel af kørselsregnskab eller anden sandsynliggørelse havde Landsskatteretten ikke anset denne formodning for afkræftet, og Landsskatteretten havde herefter tiltrådt, at skatteyderen blev beskattet af fri bil. Sagen blev af skatteyderen indbragt for landsretten, hvorefter Skatteministeriet imidlertid tog bekræftende til genmæle.

I forlængelse heraf valgte Skatteministeriet at offentliggøre forliget fra sagen ved landsretten, samt at redegøre for de nærmere omstændigheder. Af TfS 2002.1095 DEP fremgår følgende:

"Ministeriet fandt ikke, at det var muligt at godtgøre, at bilen i øvrigt var brugt privat, bl.a. fordi skatteyderens private kørselsbehov måtte antages at være blevet opfyldt gennem anvendelse af samleverens bil.

På den baggrund tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i sagen. "

I sagen havde skatteyderen ikke ført kørselsregnskab, men kunne i stedet dokumentere, at det private kørselsbehov blev opfyldt ved kørsel i samleverens bil. Det forhold, at Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle, betyder, at Skatteministeriet var enigt i, at det er uden betydning, om der føres kørselsregnskab.

Til støtte for at det ifølge praksis ikke er et definitivt krav, at der løbende føres en kørebog for at afkræfte, at en bil ikke har stået til rådighed for privat anvendelse, kan der endvidere henvises til Østre Landsrets dom af 28. januar 2004, offentliggjort i TfS 2004.183, og Vestre Landsrets tilkendegivelse af 2. februar 2006, offentliggjort i TfS 2006.380.

Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort i TfS 2006.12, der omhandlede en hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne. Selskabet ejede 3 biler, hvoraf skatteyderen havde selvangivet værdi af fri bil for en af bilerne. Alle 3 biler stod parkeret ved bopælen, der også var selskabets adresse, og der var ikke ført kørebog.

Østre Landsret udtalte:

"Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at [person8] havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at [person8] i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. "

...

Der henvises derudover til TfS 2010.423, hvor dommeren henstillede Skatteministeriet til at tage bekræftende til genmæle. Det kan oplyses, at Skatteministeriet efterfølgende tog bekræftende til genmæle i sagen.

Sagen vedrørte en skatteyder, der som hovedaktionær i et aktieselskab arbejdede med salg af elektromedicinske behandlingsapparater. I den forbindelse havde selskabet købt en Chevrolet Chevy 2000, som var en bus med plads til 10 personer. Chevrolet'en blev brugt som showroom, indtil selskabet solgte rettighederne til behandlingsapparaterne. Herefter blev den brugt til transport af gæster til et pensionat, som selskabet ejede. Da pensionatet senere blev solgt, blev Chevrolet'en sat til salg.

Chevrolet'en var sat til salg igennem en autoforhandler. Da køretøjet optog en del plads, stod den i perioder parkeret hos autoforhandleren, og i andre perioder parkeret på selskabets adresse, som ligeledes var skatteyderens privatadresse. Som et led i salgsbestræbelseme blev Chevrolet'en kørt på ture, således at motor, bremser og lignende blev holdt i gang. Chevrolet'en kørte derfor 1.634 km i de omhandlede indkomstår. Skatteyderen havde privat rådighed over en Toyota Carina og en Nissan Patrol. Der blev ikke ført nogen kørebog for Chevrolet'en.

Dommeren ved Retten i [by3] henviste i sin tilkendegivelse til, at der var en naturlig begrundelse for, hvorfor Chevrolet'en i perioder havde været parkeret ved privatadressen for skatteyderen. Ligeledes lagde dommeren vægt på, at den begrænsede kørsel udelukkende havde været i salgshensigt direkte eller indirekte. Dommeren fandt det altså for sandsynliggjort, at Chevrolet'en ikke havde stået til rådighed for privat benyttelse for skatteyderen, og lagde således ikke vægt på, at køretøjet havde været parkeret på skatteyderens privatadresse, samt at der ikke var ført nogen kørebog for de kørte kilometer.

...

Opmærksomheden henledes i forbindelse med ovenstående på, at SKAT ikke har stoppet [person3] i forbindelse med kørsel i den i sagen omhandlede bil, men alene har henvist til, at [person3] tidligere har ladet sig beskatte af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, hvilket selvsagt ikke medfører, at [person3] i den for sagen omhandlede periode har haft bilen til rådighed for privat benyttelse.”

Til SKATs udtalelse har repræsentanten anført:

”Det følger helt overordnet af statsskattelovens § 4, at skattepligtig indkomst er skatteyderes samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Videre er det i forlængelse heraf væsentligt at fremhæve, at overførsler i form af udlån ikke er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, idet skatteyder ikke erhverver endelig ret til de lånte beløb, jf. eksempelvis UfR 1999.1197H og SKM2011.81.BR .

I Højesteretsdommen offentliggjort i UfR 1999.1197H indsatte [person9] i december 1992 i alt kr. 800.000 på sin søns konto, og allerede i januar 1993 hævede han under anvendelse af en fuldmagt hertil samme beløb på sønnens konto.

Højesteret anførte følgende herom i dommens præmisser:

”I december 1992 indsatte [person9] 800.000 kr. på [person10] konto, og allerede i januar 1993 hævede [person9] under anvendelse af sin fuldmagt hertil samme beløb på [person10] konto. De oplysninger, der er forelagt Højesteret, giver ikke grundlag for at antage, at beløbet har været indsat på [person10] konto under omstændigheder, der kan begrunde, at beløbet har tilhørt ham som et formuegode.

Allerede som følge heraf har der ikke været grundlag for at forhøje [person10] skattepligtige formue pr. 31. december 1992 med 800.000 kr. og dermed heller ikke den skete forhøjelse af hans personlige indkomst for indkomståret 1992.”

Dommen offentliggjort i SKM2011.81.BR omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en række overførsler til sagsøgerens bankkonto skulle anses for skattepligtig indkomst eller et lån. Sagsøgeren havde i sagen fremlagt et lånedokument dateret i juli 2004, der imidlertid først var fremkommet efter, at SKAT var indtrådt i sagen.

Beløbet i lånedokumentet stemte ikke overens med de faktiske overførsler.

Lånet havde særlige vilkår, idet løbetiden blandt andet var fastsat til 75 år, og idet der ikke ved afdragets størrelse var taget højde for den aftalte rente på 4 pct.

Af rettens præmisser fremgår følgende:

”Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at der tillige forud for bankoverførslerne, af sagsøgeren, er erlagt kontante beløb til D, og at sagsøgerens betalinger til D, i det væsentlige, er foretaget i overensstemmelse med den afdragsprofil, der fremgår af lånedokumentet.

Navnlig under disse omstændigheder og henset til at der foreligger et lånedokument, der efter sit udvisende statuerer et låneforhold, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte det af D forklarede om, at han ønskede at understøtte sagsøgerens uddannelse, og at han ønskede, at dette skulle ske i form af et lån, der skulle tilbagebetales. Uanset, at lånet må anses for ydet på usædvanlige vilkår, finder retten det herefter dokumenteret, at der er indgået en reel, retlig forpligtende låneaftale mellem sagsøgeren og D.”

...

Alle overførsler, som SKAT i afgørelsen af den 21. august 2013 har fundet skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, vedrører refusion af udgifter, lån eller udligning af mellemregning, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning i henhold til statsskattelovens § 4.

Dette skyldes, at [person3] på intet tidspunkt har erhvervet endelig ret til beløbene, som derfor ikke kan anses for at være en oppebåret indtægt.

[person3] har således ikke opnået en økonomisk fordel ved overførslerne af de pågældende penge.

At der således ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning i nærværende sag har endvidere støtte i Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2013.537.Ø og SKM2014.254.Ø .

Dommen offentliggjort i SKM2013.537.Ø omhandlede en virksomhed, der i 2007 ud- stedte fakturaer til en vognmandsforretning for i alt ca. kr. 2,2 mio. med tillæg af moms. Pengene blev indsat på indstævnes bankkonto.

Byretten gav med henvisning til indstævntes og dennes ægtefælles forklaring indstævnte ret i, at det ikke var ham, der havde drevet virksomheden, og at indstævnte derfor ikke skulle beskattes af indkomsten derfra. Skatteministeriet ankede dommen til landsretten. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom med følgende begrundelse:

”I perioden fra den 22. januar 2007 til den 15. oktober 2007 udstedte A fakturaer til B’s Vognmandsforretning på i alt ca. 2,2 mio. kr. med tillæg af moms. Betalingerne indgik på en konto i [finans4] tilhørende S, der herefter har bevisbyrden for, at han ikke har drevet uregistreret personlig virksomhed. Denne bevisbyrde er ikke løftet alene ved de af S, hans hustru og deres søn afgivne forklaringer.

På fakturaerne var anført S og hans hustrus adresse, hvor K også var tilmeldt. Det var imidlertid K’s telefonnummer og emailadresse, der var anført på fakturaerne. Vidnet C har i overensstemmelse hermed forklaret, at det efter hans opfattelse var K der bestemte i A. Kurator er i sin redegørelse vedrørende H ApS af samme opfattelse. A’s sidste faktura i sagen er som anført dateret til den 15. oktober 2007, hvilket er samme dag, som A ApS blev stiftet. K er sigtet for som leder af A ApS at have begået forsætlig momsunddragelse for ca. 4,4 mio. kr.

Under disse omstændigheder og henset til, at der – bortset fra kontoen i [finans4] – ikke er fremkommet oplysninger, der støtter en antagelse om, at S, der er uddannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterløn/fleksydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltræder landsretten, at han har løftet den ham påhvilende bevisbyrde.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen.”

Dommen offentliggjort i SKM2014.254.Ø omhandlede en appellant, der drev bogførings- og revisionsvirksomhed.

Appellanten var forhøjet med en række beløb, der i 2005 og 2006 var indsat på hans bankkonti som udeholdt omsætning.

Østre Landsret fandt på baggrund af en række forskellige omstændigheder, at appellanten havde sandsynliggjort, at der ikke var erhvervet ret til de beløb, som var indsat i 2005 med fradrag af et skønsmæssigt beløb på kr. 8.000.

For så vidt angik beløbene for 2006 fandt landsretten, at et beløb på kr. 1.505 ikke udgjorde skattepligtig indkomst i virksomheden og dertil knyttet pligtig momsbetaling.

Østre Landsret ændrede således byrettens dom med følgende begrundelse:

”Efter bevisførelsen for landsretten findes S at have godtgjort, at han ikke erhvervede ret i statsskattelovens § 4’s forstand til de beløb på i alt 505.007 kr., som A over 10 gange overførte til hans erhvervskonto i [finans5] i perioden 9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og A’s forklaring afleverede til denne i kontanter. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der er overført et efter omstændighederne stort, samlet beløb over en relativ kort periode i en af en studerende nystartet virksomhed, at beløbene af A blev overført fra K til S’ erhvervskonto, og at A er idømt 2 års fængsel for moms- og skattesvig for meget betydelige beløb begået i samme periode som reel daglig leder af K. Hertil kommer, at N (tidligere - - -) i byretten har forklaret, at A har benyttet en lignende fremgangsmåde over for ham 2-3 gange. Ifølge posteringerne på K’s kassekonto er der dog kun modtaget 495.000 kr. retur fra S, og der er ikke grundlag for at undlade at anse differencen på 10.007 kr. for skattepligtigt overskud inkl. moms for S.

Da der herefter på nær de nævnte 10.007 kr. er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser for så vidt angår de skete forhøjelser af S’ skattepligtige overskud af virksomhed og momstilsvar i forbindelse hermed vedrørende indkomståret 2005, og da det skattepligtige overskud af virksomheden i forvejen er anset skønsmæssigt af skattemyndighederne, dømmes Skatteministeriet for så vidt angår indkomståret 2005 i overensstemmelse med S’ påstand med fradrag af skønsmæssigt 8.000 kr. vedrørende skattepligtig indkomst i virksomheden og 2.000 kr. vedrørende momstilsvaret.”

I forlængelse heraf skal der endvidere henvises til den af Retten i [by4] afsagte dom offentliggjort i SKM.2015.310.BR og SKATs efterfølgende afgørelse af den 1. september 2015, jf. bilag 28.

Sagen ved Retten i [by4] omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt

sagsøgers personlige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4 skulle forhøjes med kr. 261.499.

Dette som følge af hævninger på selskabets konto og som følge af overførsler fra samme selskabs konto til sagsøgers konto. Sagen drejede sig yderligere om, hvorvidt SKAT havde begået fejl i forbindelse med den foretagne sagsbehandling.

SKAT havde i sagen oprindeligt i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 forhøjet sag- søgerens aktieindkomst som følge af hævninger på et selskabs konto og som følge af overførsler fra samme selskabs konto til sagsøgers konto.

Skatteankenævnet traf herefter afgørelse om, at beskatning ikke kunne ske med hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet sagsøgeren ikke – som antaget af SKAT – var hovedanpartshaver i selskabet.

Sagen blev efterfølgende behandlet af Landsskatteretten, der stadfæstede skatteankenævnets afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse blev herefter indbragt for Retten i [by4], og sagsøger gjorde fortsat gældende, at han i henhold til statsskattelovens § 4 alene kunne beskattes af de beløb, der positivt var tilgået ham fra selskabet.

I forbindelse med sagens behandling ved Retten i [by4] blev der opnået enighed om, at de beløb, der var hævet på selskabets konto, og som var blevet indsat på sagsøgerens private konto, fratrukket indsætningerne fra sagsøgerens konto til selskabets konto samt beløbene til sagsøgers varekøb på vegne af selskabet alene udgjorde kr. 168, hvorfor der – ifølge sagsøger – ikke var tilgået denne et større beløb end kr. 168.

Retten i [by4] nåede til følgende resultat:

”Selvom retten i første række skal bedømme Landsskatterettens afgørelse, er retten som anført af sagsøgeren, nødt til at inddrage også skattesagens forudgående forløb og behandling for at kunne opnå et tilstrækkeligt oplyst bedømmelsesgrundlag.

Selv om der er valgt en usædvanlig betalingsmåde, hvor beløb er indsat og hævet på sagsøgerens bankkonto for selskaber, som har et interessefællesskab, finder retten, at sagsøgerens forklaring sammenholdt med sagsøgerens mors vidneforklaring på tilstrækkelig måde godtgør, at der har været indsendt regnskabsmateriale til SKAT, som burde have været inddraget i sagsbehandlingen.

Det kan ikke udelukkes, at materialet vil kunne findes hos SKAT i [by4], som har fået materialet fremsendt fra SKAT i [by5].

På denne baggrund tager retten sagsøgerens mest subsidiære påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, til følge.”

SKAT traf på baggrund af hjemvisningen samt den fornyede sagsbehandling afgørelse i sagen den 1. september 2015, jf. bilag 28.

Som det fremgår af afgørelsen, nedsatte SKAT den gennemførte forhøjelse af den personlige indkomst på kr. 261.499 til kr. 0.

Af side 9 i afgørelsen af den 1. september 2015 fremgår SKATs begrundelse for nedsættelse af den gennemførte forhøjelse, jf. bilag 28. Der fremgår heraf følgende:

”SKAT har ved gennemgangen af de indsendte bemærkninger konstateret, at man fejlagtigt ikke har været opmærksom på, at de hævninger på 93.625 kr., jf. ovenfor, ikke er hævet på din konto, men derimod på [selskabets] konto. Da du ikke er hovedaktionær i [selskabet], mener SKAT ikke at der er grundlag for at beskatte dig af disse hævninger.

SKAT har den 28/8-15, telefonisk drøftet sagen med din repræsentant, advokat [person11] og orienteret om, at SKAT er enig i at der ikke er grundlag for at beskatte dig af hævninger på [selskabets] konto.

SKAT frafalder derved den tidligere foretagne ændring.”

Det fremgår af ovennævnte afgørelse, at det ikke var tilstrækkeligt for at gennemføre en beskatning i henhold til statsskattelovens § 4, at Skatteministeriet havde en forventning om, at beløbene, der var hævet på selskabets konto, var tilgået den pågældende sagsøger.

Ved gennemgangen af ovenstående praksis er det fastslået, at der ikke skal ske beskatning hos en skatteyder, der modtager penge på dennes bankkonti, hvis denne ikke er den reelle ejer af pengene, der indsættes på kontiene.

...

SKAT har ved udtalelsen af den 11. august 2016 anført, at SKAT siden sagsbehandlingen af nærværende sag tillige er blevet bekendt med [person3] bankkontoudtog for årene 2012-2015.

SKAT har i forlængelse heraf fremhævet, at det fremgår af bankkontoudtogene, at der i indkomstårene 2012-2015 løbende indsættes beløb på [person3] bankkonto fra selskaber registret i Hong Kong.

Det faktum, at der i de efterfølgende indkomstår indsættes beløb på [person3] bankkonto hidrørende fra selskaber registreret i Hong Kong er nærværende sag fuldstændig uvedkommende.

Nærværende sag omhandler alene indkomståret 2011.

Overførslerne fra [virksomhed5] Ltd og [virksomhed1] ApS

Der er i sagen fremlagt 5 gældsbreve mellem [person3] og [virksomhed5] Ltd,

jf. bilag 9, 10, 11, 12 og 14. Gældsbrevene vedrører udbetalinger for i alt (kr. 35.000 +

kr. 400.000 + kr. 43.000 + 70.000 + kr. 600.000) = kr. 1.148.000.

[person3] har på intet tidspunkt erhvervet endelig ret til det samlede beløb på i alt kr. 1.148.000, hvorfor han ikke skal beskattes heraf.

Vedrørende beløbet på kr. 400.000 overført fra [virksomhed1] ApS til [person3] bankkonto den 22. marts 2011 kan det nærmere oplyses, at der er tale om en bogføringsfejl, når det af kontoudskriftet fremgår, at det er en ”bonus”.

At [person2] – ifølge SKAT – har modtaget en tilsvarende udbetaling med posteringsteksten ”bonus” og efterfølgende har erkendt, at der var tale om en bonusudbetaling for hans vedkommende, er nærværende sag fuldstændig uvedkommende.

Nærværende sag omhandler alene [person3].

[person3] har modtaget kr. 400.000 ved et lån fra [virksomhed5] Ltd udbetalt via [virksomhed1] ApS, hvorfor han ikke på noget tidspunkt endeligt har erhvervet ret til beløbet.

Overførsel fra [virksomhed6] Sp/f

Vedrørende overførslen på kr. 600.0000 den 29. juni 2011 fra [virksomhed6] Sp/f til

[person3] konto i [finans1] har SKAT anført, at der ikke er noget, der støtter, at dette beløb reelt angår et låneforhold med tilbagebetalingsforpligtelse.

[person4] har ved e-mail af den 16. januar 2014 redegjort for forløbet omkring lånet fra [virksomhed6] Sp/f på kr. 600.000, jf. bilag 15.

Det fremgår heraf, at [person3] optog lånet til betaling af en forfalden skattegæld.

Dette bekræftes endvidere af en kvittering fra den 29. juni 2011 på betaling af kr. 599.310,75 til [Skattecentret], jf. bilag 29.

I e-mailen af den 16. januar 2014 har [person4] anført, at [person3] ønskede at låne kr. 600.000 af ham, men at han på daværende tidspunkt ikke var i besiddelse af likvider hertil.

[person4] tilbød derfor i stedet at stille IPR-rettigheder som sikkerhed for et lån fra [virksomhed6] Sp/f.

[virksomhed6] Sp/f og [person4] indgik herefter en overdragelsesaftale vedrørende de omtalte IPR-rettigheder, jf. bilag 13.

I forbindelse hermed blev der udarbejdet et gældsbrev som garanti for sikkerheden, hvilken blev underskrevet den 28. juni 2011, jf. bilag 20.

I forlængelse heraf må det fremhæves, at [person4] efterfølgende har afdraget på lånet på vegne af [person3] med i alt kr. 147.500 fordelt på 3 overførsler på henholdsvis kr. 35.000 den 18. juli 2011, jf. bilag 16, kr. 50.000 den 1. august 2011, jf. bilag 17 og kr. 62.500 den 30. januar 2013, jf. bilag 18.

Tilbagebetalingerne støtter [person3] forklaring om, at der foreligger et lånefor- hold med en tilbagebetalingsforpligtelse, hvorfor [person3] aldrig har modtaget en økonomisk fordel ved overførslen af beløbet på kr. 600.000.

Overførsler fra [virksomhed7] Ltd

De tre overførsler på henholdsvis kr. 29.960 af den 12. oktober 2011, kr. 29.883 af den 3. november 2011 og kr. 48.000 af den 25. november 2011 udgør henholdsvis udlæg, lån og udligning af en mellemregning.

Overførslen på kr. 29.960 af den 12. oktober 2011 udgjorde en refusion af udgifter til flybilletter til [Italien], som [person3] har afholdt på vegne af [virksomhed7] Ltd

Overførslen på kr. 29.883 af den 3. november 2011 er tilbagebetaling af et lån, som [person3] havde ydet [virksomhed7] Ltd

Overførsel fra [virksomhed3] A/S

Overførslen på kr. 48.000 af den 25. november 2011 udgjorde en udligning af en mellemregning mellem [person3] og [virksomhed3] A/S.

I forlængelse heraf skal der henvises til posteringsmeddelelse af den 28. februar 2013, jf. bilag 21.

... ...

Ingen af de ovennævnte beløb er således på noget tidspunkt tilgået [person3], hvorfor han ikke er skattepligtig heraf i henhold til statsskattelovens § 4.

2 BESKATNING AF VÆRDI AF FRI BIL – LIGNINGSLOVENS § 16, STK. 4

SKAT har ved udtalelsen af den 11. august 2016 henvist til, at Retten i [by1] den 16. maj 2016 traf afgørelse vedrørende [person3] skatteansættelser for årene 2007-2010.

I omtalte sag behandlede Retten i [by1] et spørgsmål omkring beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2008-2010.

Retten i [by1] fandt ved dommen af den 16. maj 2016, at [person3] ikke havde afkræftet formodningen for, at de i sagen omhandlede biler havde stået til rådighed for hans private brug.

I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at ovennævnte dom er anket. Spørgsmålet er derfor ikke endeligt afklaret, og dommen er ikke retningsgivende for nærværende sag. I den forbindelse skal det videre fremhæves, at den i øvrigt også vedrører helt andre indkomstår.

Som tidligere anført, følger det helt overordnet af ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdien af fri bil efter de pågældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår herudover af lovforarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, at der forligger en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, hvis der er sammen- fald mellem adressen på selskabet, der stiller bilen til rådighed, og den ansattes privatadresse, eller hvis bilen står parkeret foran den ansattes private bopæl udenfor normal arbejdstid.

Endvidere fremgår det, at der alene er tale om en formodningsregel, som konkret kan afkræftes.

Videre er det i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at det er SKAT, som har bevisbyrden for, at skatteyderen overhovedet er omfattet af formodningsreglen. Denne

bevisbyrde har SKAT ikke løftet.

Det fremgår videre klart af praksis, at der ikke stilles betingelse om førelse af en kørebog, hvilket ligeledes ikke fremgår af lovforarbejderne, der blot nævner en kørebog som et eksempel på, hvorledes skatteyder konkret kan sandsynliggøre, at en bil ikke har stået til rådighed for privat kørsel.

Der henvises i denne forbindelse endvidere til praksis offentliggjort i TfS 2002.439 og TfS 2004.183.

Den 7. januar 2010 blev selskabet [virksomhed9] ApS registreret som ejer af en personbil af mærket Toyota Lexus RX300 (reg.nr. [reg.nr.1]).

Selskabet var registreret som ejer af den pågældende bil frem til den 30. februar 2011. Bilen blev herefter overdraget til selskabet [virksomhed1] ApS, der var registreret som ejer af bilen i perioden fra den 30. februar 2011 til den 16. januar 2012.

[person3] var registreret som privat bruger af den pågældende Toyota Lexus RX300 (reg.nr. [reg.nr.1]) i perioden fra den 30. marts 2011 til den 16. januar 2012, og han har ladet sig beskatte af værdi af fri bil i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. maj 2011.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at den af SKAT gennemførte beskatning af fri bil ikke er sket med henvisning til, at den i sagen omhandlede Toyota Lexus RX 300 (reg.nr. [reg.nr.1]) har været parkeret ved [person3] private bopæl.

SKATs forhøjelse er alene foretaget med henvisning til, at [person3] er registreret som privat bruger af bilen, samt at [person3] tidligere havde ladet sig beskatte af værdi af fri bil.

Det faktum, at [person3] i den ovennævnte periode har været registreret som privat bruger af bilen er ikke tilstrækkeligt til at lægge til grund, at [person3] også de facto har anvendt bilen privat.

Bilen har i perioden fra den 1. juni 2011 til den 16. januar 2012 alene været anvendt i forbindelse med den erhvervsmæssige drift af [virksomhed1] ApS, og bilen har på intet tidspunkt stået til rådighed for [person3] private anvendelse.

[person3] fik dækket sit private kørselsbehov ved brug af en Grand Chrysler Voyager, som [person3] ægtefælle var ejer af i perioden fra den 28. februar 2007 til den 15. november 2011.

At [person3] tidligere har ladet sig beskatte af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 medfører ikke, at [person3] i den for sagen omhandlede periode har haft bilen til rådighed for privat benyttelse.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har repræsentanten anført:

”...

I den forbindelse skal det endnu en gang fremhæves, at overførsler i form af udlån

ikke er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, idet skatteyder ikke har erhvervet endelig ret til de lånte beløb. Dette ligeledes som andre overførsler tillige ikke er skattepligtige, hvis kontoindehaveren ikke erhverver endelig ret til disse overførsler.

Til støtte herfor henvises til for det første til retspraksis offentliggjort i UfR 1999.1197H og SKM2011.81.BR samt for det andet Landsskatterettens afgørelse af den 9. marts 2006 (Landsskatterettens j.nr.. 2-3-1926-1645).

I Højesterets dom offentliggjort i UfR 1999.1197H indsatte [person9] i december 1992 i alt kr. 800.000 på sin søns konto, og allerede i januar 1993 hævede faderen under anvendelse af en fuldmagt hertil samme beløb på sønnens konto.

Af Højesterets præmisser fremgår følgende:

"I december 1992 indsatte [person9] 800.000 kr. på [person10] konto, og allerede i januar 1993 hævede [person9] under anvendelse af sin fuldmagt hertil samme beløb på [person10] konto. De oplysninger, der er forelagt Højesteret, giver ikke grundlag for at antage, at beløbet har været indsat på [person10] konto under omstændigheder, der kan begrunde, at beløbet har tilhørt ham som et formuegode.

Allerede som følge heraf har der ikke været grundlag for at forhøje [person10] skattepligtige formue pr. 31. december 1992 med 800.000 kr. og dermed heller ikke for den skete forhøjelse af hans personlige indkomst for indkomståret 1992."

Dommen offentliggjort i SKM2011.81.BR omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en række overførsler til sagsøgerens bankkonto skulle anses for skattepligtig indkomst eller et lån.

Sagsøgeren havde i sagen fremlagt et lånedokument dateret i juli 2004, der imidlertid først var fremkommet efter, at SKAT var indtrådt i sagen. Beløbet i lånedokumentet stemte ikke overens med de faktiske overførsler.

Lånet havde særlige vilkår, idet løbetiden blandt andet var fastsat til 75 år, og idet der ikke ved afdragenes størrelse var taget højde for den aftalte rente på 4 pct.

Af rettens præmisser fremgår følgende:

"Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at der tillige forud for bankoverførslerne, af sagsøgeren er erlagt kontante beløb til D, og at sagsøgerens betalinger til D, i det væsentlige, er foretaget i overensstemmelse med den afdragsprofil, der fremgår af lånedokumentet.

Navnlig under disse omstændigheder og henset til at der foreligger et lånedokument, der efter sit udvisende statuerer et låneforhold, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte det af D forklarede om, at han ønskede at understøtte sagsøgerens uddannelse, og at han ønskede, at dette skulle ske i form af et lån, der skulle tilbagebetales. Uanset, at lånet må anses for ydet på usædvanlige vilkår, finder retten det herefter dokumenteret, at der er indgået en reel, retlig forpligtende låneaftale mellem sagsøgeren og D."

...

Som det fremgår af ovennævnte praksis, skal der i hver sag foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at statuere et låneforhold. Videre fremgår det, at der i den forbindelse ikke stilles krav om, at der udfærdiges en egentlig låneaftale.

Der skal derimod foretages en vurdering af de samlede forhold, i hvilken forbindelse en udarbejdet låneaftale i sagens natur må tillægges en ganske betydelig vægt

- dette uanset at den måtte indeholde særlige vilkår.

Det bemærkes, at Skatteankestyrelsen ved forslag til afgørelse af den 28. februar 2017 har indstillet til, at SKATs forhøjelse nedsættes med ovennævnte beløb på henholdsvis kr. 34.960 og kr. 42.550.

Dette med henvisning til, at der foreligger gældsbreve for beløbene dateret henholdsvis den 31. januar 2011 og den 28. april 2011, jf. bilag 9 og 11.

[person3] kan tilslutte sig denne indstilling.

Den 16. september 2011 har [virksomhed5] Ltd. overført kr. 70.000 til [person3] konto i [finans1], hvorefter der er betalt et gebyr til [finans1] på kr. 40, hvortil der henvises til betalingsmeddelelse fra [finans1] dateret den 16. september 2011, jf. bilag 32.

Det beløb, der således endeligt er indsat på [person3] konto, udgør derfor (kr. 70.000 - kr. 40) = kr. 69.960, hvortil der henvises til posteringsoversigt dateret den 19. februar 2013 fra [finans1], jf. bilag 33.

Den 16. september 2011 er der som følge af ovennævnte overførsel underskrevet et gældsbrev mellem långiver, dvs. Ud., og låntager, dvs. [person3], jf. bilag 12.

Gældsbrevet er udformet på fuldstændig tilsvarende måde som de gældsbreve, Skatteankestyrelsen har anerkendt realiteten af i relation til ovennævnte overførsler på henholdsvis kr. 34.960 og kr. 42.550 den 31. januar og 28. april 2011, jf. bilag 9 og 11.

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er grundlag for at se bort fra det udfærdigede gældsbrev, selvom det af betalingsmeddelelsen fremgår, at overførslen vedrører "Salary [virksomhed7]", jf. bilag 32.

At der er anført "Salary [virksomhed7]", beror alene på en fejl, som [person3] ikke har noteret sig på overførselstidspunktet, ligeledes som han ikke på overførselstidspunktet ville have haft mulighed for at få berigtiget, når overførslen var gennemført.

Denne mindre fejl kan i sagens natur ikke medføre, at der skal ses bort fra det gældsbrev, der er udfærdiget mellem [person3] og Ud., som var ordregiver til overførslen af de kr. 70.000 til [person3] konto, jf. bilag 32.

3. Overførsel fra [virksomhed1] ApS på kr. 400.000

Den 22. marts 2011 blev overført kr. 400.000 fra [virksomhed1] ApS' konto i [finans2] til [person3] konto i [finans1], hvortil der henvises til posteringsoversigt dateret den 19. februar 2013 fra [finans1], jf. bilag 33.

Hævningen på [virksomhed1] ApS' konto i [finans2] ses på posteringsoversigt dateret den 29. marts 2011, jf.. bilag 34.

Den 22. marts 2011 er der ligeledes som følge af ovennævnte overførsel udfærdiget et gældsbrev, som er underskrevet af långiver, dvs. Ud., og låntager, dvs. [person3], jf. bilag 10.

Som oplyst ved tidligere indlæg, er der tale om et lån fra Ud., som er udbetalt via [virksomhed1] ApS.

Skatteankestyrelsen indstiller i forslaget til afgørelse af den 28. februar 2017 til en stadfæstelse af SKATs afgørelse med henvisning til, at pengestrømmen fra Ud. til [virksomhed1] ApS ikke er dokumenteret.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at der den 21. marts 2011 - dvs. dagen før overførslen til af de kr. 400.000 til [person3]s konto i [finans1] - blev overført kr. 1.417.470 til [virksomhed1] ApS' konto i [finans2], hvortil der henvises til posteringsoversigt dateret den 29. marts 2011, jf. bilag 34.

De kr. 1.417.470 hidrører tilhørte retsmæssigt Ud., men blev overført til [virksomhed1] ApS' konto i [finans2], idet der skulle bruges driftskapital i dette selskab, hvilket Ud. ville understøtte.

I den forbindelse blev der videreudlånt kr. 400.000 til [person3] i overensstemmelse med det udfærdige gældebrev, jf. bilag 10.

4. Overførsel fra [virksomhed6] Sp/f på kr. 600.000

Den 28. juni 2011 har [virksomhed6] Sp/f overført kr. 600.000 til [person3] konto i [finans1], som blev indsat dagen efter den 29. juni 2011, hvortil der henvises til posteringsoversigt dateret den 19. februar 2013 fra [finans1] samt posteringsmeddelelse dateret den 28. februar 2013, jf.. bilag 33 og bilag 35.

Den 28. juni 2011 er der ligeledes som følge af ovennævnte overførsel udfærdiget et gældsbrev, som er underskrevet af långiver, dvs. Ud., og låntager, dvs. [person3], jf. bilag 14.

Af gældsbrevet fremgår der nærmere følgende:

"Låntager erkender herved at skylde långiver et beløb stort kr. 600.000, - skriver --- sekshundredetusind kroner --- hvilket beløb hidrører fra et lån, som er udbetalt via selskabet [virksomhed6] Sp/f."

Det fremgår således direkte af gældsbrevet, at der optages et lån hos Ud., og at dette lån udbetales via selskabet [virksomhed6] Sp/f.

Dette fuldstændig i overensstemmelse med de transaktioner, der fremgår af posteringsoversigt dateret den 19. februar 2013 fra [finans1] og posteringsmeddelelse dateret den 28. februar 2013, jf. bilag 33 og 35.

SKAT har rettet henvendelse til de færøske myndigheder med henblik på at få yderligere oplysninger om overførslen af de kr. 600.000, hvortil der henvises til SKATs e-mail af den 18. marts 2013 til de færøske skattemyndigheder, jf. bilag 36.

Af den pågældende e-mail til de færøske skattemyndigheder fremgår følgende:

"SKAT har konstateret, at selskabet [virksomhed6] Sp/f, [adresse3], [...] den 29.6.2011 har overført 600.000 kr. til konto [...88] i [finans1]. Som posteringstekst på bankkonto udtoget står der anført "overdragelse".

Til brug for skatteligningen ønsker de danske skattemyndigheder i den forbindelse at få nærmere oplysninger om den pågældende overførsel herunder:

Den 7. maj 2013 fik SKAT svar på sin henvendelse til de færøske myndigheder, jf. bilag 37.

Af de færøske myndigheders e-mail til SKAT fremgår følgende:

"Som kompitend myndighed skal jeg venligst meddele, at svar på din bistandsanmodning fra 18/3 2013 foreligger nu.

Oplysningerne indeholder ePost fra [virksomhed6], som ses nedenfor, samt vedhefte filer.

Indholdet i eposten (svarskrivelse fra [virksomhed6]) oversat til DK:

Vedrørende deres skriv 11 april 2013

Kopi af aftalerne som ligger til grund for pengeoverførsel.

Nr. 1 Aftale mellem [virksomhed6] og [virksomhed5] Ud.

Nr. 2 Annullering af aftalen mellem [virksomhed6] og [virksomhed5] Ud.

Nr. 3 Rykker til [virksomhed5] Ud. ommanglende pengeoverførsel

Nr. 4 Aftale om tidsfrist for pengeoverførsel

Kort sagt er talen om at [virksomhed6] køber rettigheder til 5 slags "skovl på trawl" fra [virksomhed5] Ud. [virksomhed5] annullerer aftalen og siden har [virksomhed6] prøvet at få tilbagebetaling fra [virksomhed5] Ud.

Til dags dato har [virksomhed5] tilbagebetalt kr. 147.500 af kr. 600.000."

De dokumenter, der var vedhæftet de færøske myndigheders e-mail af den 7. maj 2013, fremlægges i sin helhed som bilag 38.

Dokumenterne har [person3] tidligere fremlagt for Skatteankestyrelsen i bedre læsbare versioner, jf. bilag 13, 19 og 20.

Det fremgår direkte heraf, at der i overensstemmelse med [person3]s forklaring blev indgået en aftale mellem [virksomhed6] Sp/f og [virksomhed10] Ltd, der muliggjorde, at [person3] kunne låne kr. 600.000 fra [virksomhed5] Ltd, som han skulle anvende til brug for betaling af en restskat, hvortil der henvises til bekræftelse fra [finans1] dateret den 29. juni 2011, jf.. bilag 39.

Således fremgår der af overdragelsesaftalen mellem [virksomhed6] Sp/f og [virksomhed10] Ltd, at "[virksomhed10] Ud. overdrager til [virksomhed6] de nedenfor naevnte trawlskovle, markedsført og solgt af selskabet [virksomhed10] Ud. Overdragelses summen er 1,2 mio. DKK og betales der 600.000,00 DKK pr. den 28/06/2011", jf. bilag 13.

Af posteringsmeddelelsen dateret den 28. februar 2013 fremgår det, at de kr. 600.000 vedrører "overdragelse", dvs. ovennævnte overdragelse, jf. bilag 13 og 35.

Samme dag er der udfærdiget og underskrevet førnævnte gældsbrev mellem netop [virksomhed5] Ltd og [person3], jf. bilag 14.

Skatteankestyrelsens begrundelse for ved forslag til afgørelse af den 28. februar 2017 at indstille til en stadfæstelse af SKATs afgørelse er følgende:

"Ud fra en samlet vurdering af omstændighederne vedrørende overførslen af de 600.000 kr. findes det ikke tilstrækkelig godtgjort, at der skulle være tale omet låneforhold. Der er i denne forbindelse henset til, at aftalen af 28. juni 2011 mellem Ud og [virksomhed6] er en aftale omoverdragelse af aktiver og ikke en aftale omsikkerhedsstillelse, samt at fortrydelsesretten i henhold til aftalen af 28. juni 2011 tilkommer Ud og ikke som anført [virksomhed6]. Endvidere ses der i øvrigt ikke at være tilstrækkelige holdepunkter for at anse overførslen som et låneforhold. "

Som det fremgår, har Skatteankestyrelsen ikke forholdt sig til, hvorfor der er grundlag for at se bort fra det gældsbrev, som er dateret den 28. juli 2011, hvoraf det klart fremgår, at [person3] låner kr. 600.000 af [virksomhed5] Ltd, og at beløbet vil blive udbetalt via selskabet [virksomhed6] Sp/f jf. bilag 14.

Det er i den forbindelse [person3] uvedkommende, hvorfra lånebeløbet hidrører, idet han i sagens natur ikke skal kunne redegøre for, hvorfra [virksomhed5] Ltd har kr. 600.000.

Desuagtet er det med ovennævnte dokumenter fra de færøske myndigheder dokumenteret, hvorfra pengestrømmen på de kr. 600.000 oprindeligt hidrører, hvilket støtter realiteten i låneforholdet.

I forlængelse heraf skal der videre henvises til skylderklæring underskrevet den 23. november 2015, som [person3] har fremskaffet via [virksomhed6] Sp/f, jf. bilag 40.

Af skylderklæringen fremgår der nærmere følgende:

"Undertegnede erklærer herved, at skylde [virksomhed6] 520.000,00 DKK, som erklæret i aftalen mellem [virksomhed6] Sp/f og [virksomhed10] ltd af 28/06/2011 og igen erklæret i en skyldner erklæring af dato 14/04/2012.

Dog skal der tilbage betales kr. 265.000,00, som endegyldig betaling og ikke 520.000,00 DKK. Dette sker over de kommende 11 mdr med 25.000,00 pr. md, dog den sidste 1 md med 15.000,00 DKK. I alt 265. 000,00 DKK."

Endvidere skal der henvises til regnskab og tilhørende protokol for [virksomhed6] Sp/f, jf.. bilag 41 og 42.

Af side 28 i protokollen fremgår nærmere af pkt. 2.2.2 følgende:

"Vi har gennemgået selskabets aktiver og har sammen med ledelsen også vurderet tabsrisikoen af aktivet. Selskabet har tilgode t.kr. 510 hos ejerne af [virksomhed8].

Hele beløbet er afskrevet i regnskabet for sidste år. Dog har selskabet modtaget en indbetaling i året på t.kr. 25. Forventeligt kommer der nogen indbetaling endnu. Nedskrivningen af aktivet er nedskrevet tilsvarende." (Uautoriseret oversættelse)

5. Overførslerne fra [virksomhed7] Ltd på kr. 29.960 og kr. 29.883

Den 12. oktober 2011 og 3. november 2011 er der indsat henholdsvis kr. 29.960 og kr. 29.883 på [person3] konto i [finans1], hvortil der henvises til posteringsoversigt dateret den 19. februar 2013 fra [finans1], jf. bilag 33.

Beløbene på oprindelig kr. 30.000 og 29.922,81 er overført af [virksomhed7] Ltd til [person3], hvortil der henvises til posteringsmeddelelser dateret henholdsvis den 12. oktober 2011 og 3. november 2011 fra [finans1], jf. bilag 43 og 44.

Overførslerne vedrører henholdsvis tilbagebetaling af rejseudgifter ved udlæg efter regning samt tilbagebetaling af lån, hvortil der også henvises til bekræftelse fra [virksomhed7] Ltd, jf. bilag 31.

• • • • • •

På baggrund af ovenstående gøres det således sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af de i sagen omhandlede overførsler til hans konto i [finans1], idet han ikke er skattepligtig af disse i henhold til statsskattelovens § 4, hvortil der bl.a. henvises til ovennævnte praksis offentliggjort i UfR1999.1197. H og SKM2011.81.BR og Landsskatterettens afgørelse af den 9. marts 2006 (Landsskatterettens j.nr. 2-3-1926-1645).”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og der henvises til SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905H.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR.

Når der er tale om lån ydet indenfor et interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund.

Overførsler fra [virksomhed5] Ltd på 34.960 kr.og 42.550 kr.

Der er fremlagt gældsbreve vedrørende overførslerne på 34.960 kr. og 42.550 kr. Det fremgår, at klageren har optaget lån hos Gældsbrevene er dateret hhv. den 31. januar 2011 og den 28. april 2011. Pengene er samme datoer overført til klagerens bankkonto.

Det anses for godtgjort, at klageren har optaget lån hos [virksomhed5] Ltd på 34.960 kr. og 42.550 kr.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse med 77.510 kr.

Overførsler fra [virksomhed5] Ltd på 69.960 kr.

Der er fremlagt et gældsbrev på 70.000 kr. Af overførselsbilag vedrørende indsætningen på klagerens bankkonto fremgår, at der er tale om ”salary – [virksomhed7]”.

Klageren har i indkomståret været [virksomhed7] behjælpelig med opstarten af en butik i [Italien]. Der er ikke selvangivet løn vedrørende dette arbejde.

Selvom der foreligger et gældsbrev anses det ikke for dokumenteret, at der er tale om et gældsforhold. Der er henset til, at der på overførslen af beløbet er anført, at der er tale om løn – [virksomhed7]. Det anses for sandsynligt, at der er tale om udbetaling af løn, når der henses til, at beløbet er udbetalt til klageren den 16. september 2011, og at han den 12. oktober 2011 har fået refunderet rejseudgifter fra [virksomhed7].

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Overførsel fra [virksomhed1] ApS

Der er fra [virksomhed1] ApS overført tre beløb på 35.000 kr., 35.295 kr. og 35.000 kr. til klagerens private bankkonto.

Klagerens repræsentant har anført, at der er tale om udbetaling af lån. Der er ikke indsendt gældsbreve, eller anden dokumentation, som understøtter klagerens påstand

Det påhviler klageren at godtgøre, at indtægten stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Klageren har ikke indsendt materiale, der objektivt dokumenterer, at han har lånt pengene af [virksomhed1] ApS.

Da klageren ikke har godtgjort, at beløbene er undtaget fra beskatning, anses det med rette, at klagerens indkomst er forhøjet med beløbene.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedr. dette punkt.

Overførsel fra [virksomhed1] ApS på 400.000 kr.

Den 22. marts 2011 er der overført 400.000 kr. til klagerens konto, der var ved overførslen anført teksten ”bonus”. Repræsentanten har anført, at der er tale om en fejl fra bogholderens side, at der som posteringstekst står ”bonus”

Der foreligger et gældsbrev mellem klageren og [virksomhed5], Hong Kong. Gældsbrevet er dateret samme dag, som der er sket overførsel til klagerens konto.

Repræsentanten har anført, at der er tale om et lån fra [virksomhed5] Ltd udbetalt via [virksomhed1] ApS. Pengestrømmen fra til [virksomhed1] ApS er ikke dokumenteret, uanset, at repræsentanten har fremlagt et kontoudtog fra [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgår, at der er indsat 1.417.470 kr. på [virksomhed1] ApS´ konto samme dag som der er overført 400.000 kr. til klagerens bankkonto.

Uanset der foreligger et gældsbrev anses det ikke for dokumenteret, at der er tale om et gældsforhold. Der er henset til, at pengestrømmen ikke svarer til oplysningerne på gældsbrevet, at pengestrømmen fra [virksomhed5] Ltd til [virksomhed1] ApS ikke er dokumenteret, ligesom der er henset til, at der ved overførslen fra [virksomhed1] ApS til klageren er anført, at der er tale om bonus.

Da det ikke anses for godtgjort, at beløbet er undtaget fra beskatning, anses det med rette, at klagerens indkomst er forhøjet med beløbet.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedr. dette punkt.

Overførsel fra [virksomhed6] Sp/f på 600.000 kr.

Den 29. juni 2011 er der overført 600.000 kr. til klagerens konto.

Der foreligger et gældsbrev dateret den 28. juni 2011. Gældsbrevet er indgået mellem klageren og [virksomhed5], Hong Kong. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet udbetales via selskabet [virksomhed6] Sp/f.

Der foreligger et dokument benævnt som en overdragelsesaftale af 28. juni 2011 mellem [virksomhed10] Ltd og [virksomhed6].

Der foreligger et dokument benævnt som en aftale om overførsel af 520.000 kr. fra selskabet [virksomhed5] Ltd til [virksomhed6].

Der foreligger et dokument benævnt skyldnerbrev af 23. november 2015, hvori [virksomhed5] Ltd, erklærer at skylde [virksomhed6] 520.000 kr. Det fremgår, at der skal tilbagebetales 265.000 kr. som endegyldig betaling.

Ud fra en samlet vurdering af omstændighederne vedrørende overførslen af de 600.000 kr. findes det ikke tilstrækkelig godtgjort, at der skulle være tale om et låneforhold. Der er i denne forbindelse henset til, at aftalen af 28. juni 2011 mellem [virksomhed10] Ltd og [virksomhed6] er en aftale om overdragelse af aktiver og ikke en aftale om sikkerhedsstillelse, at fortrydelsesretten i henhold til aftalen af 28. juni 2011 tilkommer [virksomhed10] Ltd og ikke som anført [virksomhed6], at skyldnerbrevet af 23. november 2015, er en aftale mellem og [virksomhed6] og dermed ikke dokumenterer et lån mellem og klageren samt at skyldnerbrevet og de fremlagte regnskaber ikke dokumenterer, at der foreligger en låneaftale mellem [virksomhed5] LtD og klageren. Endvidere ses der i øvrigt ikke at være tilstrækkelige holdepunkter for at anse overførslen som et låneforhold.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Overførsel fra [virksomhed7] Ltd på 29.960 kr.

Den 12. oktober 2011 er der overført 29.960 kr. fra [virksomhed7] Ltd Ifølge teksten var der tale om ”pay back travel expensis”.

Det er oplyst, at der er tale om refusion af flybilletter til [Italien], som klageren har afholdt på vegne af [virksomhed7] Ltd Der foreligger en erklæring fra indehaveren af hvori bekræftes, at klageren har fået refunderet 29.960 kr. i rejseudgifter.

Klageren har ikke via objektive kendsgerninger dokumenteret, at han har afholdt udgifter til flybilletter, der er f.eks. ikke fremlagt dokumentation for køb af flybilletter eller hævninger på bankkonto.

Det anses derfor ikke for godtgjort, at indsætningen udgør en skattefri refusion af klagerens udlæg.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedr. dette punkt.

Overførsel fra [virksomhed7] Ltd på 29.883 kr.

Den 3. november 2011 er der overført 29.883 kr. fra [virksomhed7] Ltd Ifølge teksten var der tale om ”pay back loan”. Det er anført, at der er tale om tilbagebetaling af lån, som klageren har ydet i forbindelse med, at selskabet påbegyndte virksomhed i [Italien].

Der findes ikke et gældsbrev vedrørende klagerens udlån. Repræsentanten har indsendt en erklæring fra [virksomhed7], heraf fremgår, at [virksomhed7] har tilbagebetalt et lån, som var ydet af klageren. Da der ikke foreligger dokumentation for lånet, i form af et gældsbrev og pengestrømme, der viser klagerens udlån, anses det ikke for godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af et lån.

Da klageren ikke har godtgjort, at beløbet er undtaget fra beskatning, anses det med rette, at klagerens indkomst er forhøjet med beløbet.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedr. dette punkt.

Overførsel fra [virksomhed4] ApS på 48.000 kr.

Der er den 25. november 2011 indsat 48.000 kr. på klagerens konto. Af modtaget dokumentation fremgår, at der er tale om ”mellemregning [virksomhed3].

Ifølge repræsentanten var klageren direktør i [virksomhed3] A/S. var et datterselskab af [virksomhed5] Ltd Overførslen var en udligning af mellemregning mellem klageren og [virksomhed3] A/S.

Der foreligger ikke yderligere dokumentation for forholdet f.eks. i form af regnskaber og bogføring fra [virksomhed3] A/S. Det anses derfor ikke for godtgjort, at der er tale om en mellemregning

Da klageren ikke har godtgjort, at beløbet er undtaget fra beskatning, anses det med rette, at klagerens indkomst er forhøjet med beløbet

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedr. dette punkt.

Værdi af fri bil

Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning.

En firmabil anses som udgangspunkt for at være til rådighed for privat kørsel. Hvis der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at bilen ikke må bruges til privat kørsel, og bilen i alle tilfælde afleveres i virksomheden uden for arbejdstiden, vil rådigheden til privat brug normalt være afkræftet.

Hvis bilen uden for arbejdstiden er parkeret ved den ansattes bopæl, er der en formodning for, at bilen er til rådighed for privat kørsel, uanset en eventuel aftale om det modsatte med arbejdsgiveren. I sådanne tilfælde må det på anden vis sandsynliggøres, at den rent faktisk ikke har været benyttet privat. Det kan f.eks. være ved et kørselsregnskab.

Det er en konkret vurdering ud fra de foreliggende faktiske forhold, hvorvidt rådigheden kan anses for afkræftet.

Klageren var indtil den 22. september 2011 direktør og bestyrelsesmedlem i [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS var ejer af bilen, Toyota Lexus RX 300 og klageren var registreret som bruger.

Klageren har ikke fraskrevet sig retten til at benytte den omhandlede bil privat, ligesom klageren ikke løbende har ført kørebog jf. Højesterets dom offentliggjort i SKM2009.239.HR.

Klagerens repræsentant har oplyst, at bilen alene har været anvendt i forbindelse med den erhvervsmæssige drift af [virksomhed1] ApS og bilen har på intet tidspunkt stået til rådighed for klagerens private anvendelse. Klageren har oplyst, at han har kørt ca. 60.000 km erhvervsmæssigt pr. år, at han var direktør i selskabet indtil september 2011 og at han hele tiden har kørt som sælger for selskabet blandt andet til havne i hele Danmark.

Klageren har fra 1. december 2011 været tilmeldt folkeregisteradresse på samme adresse som selskabet [virksomhed1].

Landsskatteretten lægger til grund, at der ikke foreligger dokumentation for, at bilen har været placeret på klagerens bopæl. Klageren har fra 1. december 2011 været tilmeldt samme folkeregisteradresse som selskabet, hvorfor bilen har været placeret på klagerens bopæl. Klageren har ikke fraskrevet sig retten til, at anvende bilen privat og der foreligger ingen kørselsregnskab, ligesom klageren ikke har dokumenteret, at hans private kørselsbehov har ændret sig, hvorfor han fra 30. maj 2011 ikke længere havde behov for at anvende bilen privat.

Det er ikke dokumenteret, at klageren årligt har kørt 60.000 km erhvervsmæssigt i bilen, hvilket ikke anses som værende sandsynligt, idet bilen i perioden fra 16. september 2009 til 3. februar 2012 samlet har kørt 75.000 km, ligesom det ikke er dokumenteret, at der i selskabet har været aktiviteter, der begrunder et erhvervsmæssigt kørselsbehov på 60.000 km årligt. Det er ligeledes ikke dokumenteret, at ægtefællens bil har opfyldt klagerens private kørselsbehov.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedr. dette punkt.