Kendelse af 10-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-05-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Regnskabsår 16/6 2009 – 31/5 2010

Skattepligtig indkomst

Yderligere fradrag for udgifter til bildrift

Skattefri kørselsgodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver

Afskrivning på selskabets biler

0 kr.

0 kr.

0 kr.

63.106 kr.

6.408 kr.

50.000 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2011

Regnskabsår 16/6 2010 – 31/5 2011

Skattepligtig indkomst

Yderligere fradrag for udgifter til bildrift

Skattefri kørselsgodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver

Afskrivning på selskabets biler

0 kr.

0 kr.

0 kr.

43.626 kr.

33.966 kr.

37.500 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2012

Regnskabsår 16/6 2011 – 31/5 2012

Skattepligtig indkomst

Yderligere fradrag for udgifter til bildrift

Skattefri kørselsgodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver

0 kr.

0 kr.

8.469 kr.

40.246 kr.

0 kr.

0 kr.

Generelle oplysninger

Selskabet hed tidligere [virksomhed1] A/S og herefter [virksomhed2]. Selskabets aktivitet er rådgivning indenfor kommunikation, lobbyisme og analyse og hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet er ejet af [virksomhed3] ApS. Enterprise ApS’ aktivitet består i investering i fast ejendom og besiddelse af ejerandele i datterselskaber og andre virksomheder samt hermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn. [virksomhed3] ApS er ejet af [person1].

Omkostninger til drift af bil/biler, herunder afskrivninger

Faktiske oplysninger

Ifølge Motorregisteret købte selskabet en Volvo, V70, 2.4 reg.nr. [reg.nr.1]. I forbindelse med selskabets køb af bilen den 30. maj 2006 blev den indregistreret for første gang. Bilen blev videresolgt den 2. april 2007 til [person1], selskabets hovedanpartshaver. Bilen er registreret i Motorregisteret med privat personkørsel som anvendelse.

Ifølge en af selskabet fremlagt overdragelsesaftale købte selskabet bilen af hovedanpartshaveren pr. 1. juni 2009 for 200.000 kr. Aftalen er ikke dateret, men er underskrevet. Det fremgår ikke af aftalen hvem, der har underskrevet på vegne af selskabet. Der blev ikke registreret et køb af bilen den 1. juni 2009 i Motorregisteret. Hovedanpartshaveren står som ejer af bilen i de påklagede indkomstår.

Den 10. august 2007 købte selskabet en Volvo, C30, 1,6 reg.nr. [reg.nr.2]. Bilen blev i den forbindelse indregistreret for første gang. Bilen blev ifølge Motorregisteret videresolgt den 24. september 2009 til hovedanpartshaverens tidligere ægtefælle for 170.000 kr. Bilen er registreret i Motorregisteret med privat personkørsel som anvendelse.

Af faktura 998-1-1 af 1. juni 2009 udstedt af selskabet til hovedanpartshaveren fremgår følgende:

”Salg pr. dags dato af [reg.nr.2] iht. vurderet pris (jf. bilag)170.000

...

Beløbet bedes indbetalt til [virksomhed1]...

Sidste rettidige indbetalingsdato: 20 dage fra fakturadato...”

Selskabet har fremlagt en posteringsoversigt vedrørende den 17. juli 2009, hvor der er posteret 30.000 kr. på selskabets konto. Der er angivet følgende tekst: ”volvo køb/salg”. Det fremgår ikke heraf hvem, der har modtaget de 30.000 kr.

Derudover har selskabet fremlagt en e-mail fra [person2], [virksomhed4] A/S, af 8. juni 2009. Heraf fremgår:

”...

I disse finanskrisetider vil bilerne vurderes således:

C30 kr. 170.000,-

V70 kr. 200.000,-”

Der er desuden fremlagt faktura nr. 998-1-2 af 1. januar 2011 udstedt af selskabet til hovedanpartshaveren, hvoraf følgende fremgår:

”Salg pr. dags dato af [reg.nr.1] iht. vurderet pris (jf. bilag)138.000

Beløbet bedes indbetalt til [virksomhed1]...

Sidste rettidige indbetalingsdato: 20 dage fra fakturadato...”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til bildrift eller afskrivninger på bil.

SKAT har anført følgende:

SKAT fastholder/anerkender, at bilen:

[reg.nr.2] er indregistreret i motorregisteret i selskabets navn fra 10/8 2007 til 23/9 2009 og herefter hos hovedanpartshavers exhustru [person3]. Dette stemmer i øvrigt også med den adresse hvortil den grønne ejerafgift fremsendes.

[reg.nr.1] er indregistreret i motorregisteret i selskabets navn fra 30/5 2006 til 1/4 2007 og herefter hos hovedanpartshaver [person1]. Dette stemmer i øvrigt også med den adresse hvortil den grønne ejerafgift fremsendes.”

Derudover har SKAT anført:

”...

De fremsendte dokumenter viser ikke hverken køb eller salg af disse automobiler men blot anslåede vurderinger fremsat af en automobilforhandler. Der er ikke fremsendt dokumentationsmateriale for hverken køb eller salg.

Det kan ikke anerkendes, at selskabet ejer [reg.nr.1], hvorfor omkostninger herunder afskrivninger på denne bil ikke anerkendes fratrukket i selskabet jf. statsskattelovens § 6a og afskrivningslovens § 5.

Da det imidlertid er dokumenteret, at bilen tilhører selskabets hovedaktionær, beskattes denne af såvel omkostninger som afskrivninger jf. statsskattelovens § 4 idet SKAT dog anerkender, at beløbene kan behandles som yderligere løn.

F.s.v. angår [reg.nr.2], anerkendes det af selskabet har været ejer af denne bil i perioden 1/6 2009 - 24/9 2009 dvs. knapt 4 måneder. Da SKAT ikke har oplysninger om omkostningernes periodemæssige placering skønnes det jf. skattekontrollovens§ 5, stk. 3, at ca. 10.000 kr. i regnskabsåret 2009/2010 kan anerkendes fradragsberettiget.

Da bilen efter motorregisterets registreringer, afhændes til selskabets hovedaktionærs tidligere hustru, anses ingen del af hverken omkostninger eller afskrivninger for fradragsberettiget i selskabet jf. statsskattelovens§ 6a og afskrivningslovens § 5.

Selskabets hovedanpartshaver beskattes herefter jf. statsskattelovens § 4 idet SKAT dog anerkender, at beløbene kan behandles som yderligere løn hvilket vil blive meddelt selskabets hovedanpartshaver.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag i selskabet for afholdte udgifter til bildrift samt afskrivninger.

Repræsentanten har gjort følgende gældende:

1. Udgifter til bildrift, fratrukket i indkomstårene 2010 og 2011 skal anerkendes som fradrag som biludgifter m.v. og ikke fradragsberettiget løn, idet selskabet [virksomhed2] skal anerkendes som ejer af bilen, hvorfor omkostninger ikke skal anses som yderligere løn til hovedanpartshaveren. Omkostningerne til bildrift fratrukket i 2012 skal anerkendes som en fradragsberettiget driftsomkostning afholdt af selskabet, hvorfor omkostningerne ikke skal anses som yderligere løn til hovedanpartshaveren. Endvidere skal de foretagne afskrivninger på selskabets biler i indkomstårene 2010 og 2011 anerkendes, idet [virksomhed2] skal anerkendes som ejer af bilen.

...

Indledningsvist skal det anføres, at omkostningen vedr. bildrift i 2012 på kr. 8.469, som af SKAT er anset som yderligere løn til hovedaktionæren, vedrører parkeringsudgifter. Udgifterne vedrører således ikke bilen Volvo V70. Udgiften skal derfor anerkendes som en driftsudgift afholdt af selskabet. Dette er også anført overfor SKAT ved brev af 15. juli 2013, som svar på agterskrivelse af 26. juni 2013, men SKAT har desuagtet anset udgiften som yderligere løn til hovedanpartshaveren.

Det afgørende for, om der kan foretages afskrivninger og fratrækkes driftsomkostninger i selskabet er, at selskabet rent faktisk ejer bilen.

Det er SKATs opfattelse, at ejerskabet til bilen skal afgøres ud fra den formelle registrering i motorregistret. Dette er vi uenige i, idet det må være afgørende for, om selskabet kan anses som ejer, at der er indgået en retsgyldig aftale om overdragelse. Det skal i den forbindelse nævnes, at hovedanpartshaveren er blevet beskattet af fri bil i den periode, hvor selskabet har haft bilen, og der er følgelig ikke udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaveren i denne periode.

Til støtte herfor henviser vi til Landsskatterettens afgørelse af 28. januar 2009...

Afgørelsen vedrører en hovedanpartshaver, der bliver beskattet af fri bil, fordi han ikke kan bevise, at der er indgået en gyldig aftale om overdragelse. I afgørelsen medgiver Landsskatteretten klagerens rådgiver, "at den formelle registrering af selskabets ejerskab ikke er tilstrækkelig til, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvis de faktiske forhold i øvrigt indicerer, at bilen er overdraget, herunder ved salgsaftale, pengestrømme mellem køber og sælger i overensstemmelse med aftalen og køberens overtagelse af alle driftsudgifterne fra sælgeren."

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at [virksomhed2] ejer bilen i perioden fra den 1. juni 2009 til 31. december 2010, idet der er indgået en gyldig aftale om overdragelse af bilen. Vi kan i samme forbindelse henvise til, at der foreligger en vurdering fra [virksomhed4], at selskabet har afholdt alle omkostninger på bilen i perioden, at hovedanpartshaveren i perioden er blevet beskattet af fri bil, samt at hovedanpartshaveren ikke har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse.

På tidspunktet for overdragelsen af bilen, Volvo V70 til selskabet for kr. 200.000, overdrager selskabet en Volvo C30 til hovedanpartshaveren for kr. 170.000. Der overføres således kr. 30.000 til hovedanpartshaveren, jf. bilag 6.

Sammenfattende kan det konkluderes, at selskabet qua ejerskabet til bilen, kan skattemæssigt afskrive på bilen og fratække driftsudgifter. Der skal som følge heraf ikke ske en beskatning af hovedanpartshaveren, ligesom de foretagne afskrivninger skal anerkendes fuldt ud.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, der er afholdt for at erhverve, vedligeholde eller sikre indkomsten, er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Afskrivningslovens § 5 fastslår, at driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, kan afskrives.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at registreringerne af ejerskab af bilerne i Motorregisteret som udgangspunkt skal lægges til grund ved vurderingen. Det bemærkes, at bilerne er registreret med privat personkørsel som anvendelse.

På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet ejede en Volvo V 70, [reg.nr.1], og en Volvo C30, [reg.nr.2], i de påklagede indkomstår. Da hovedanpartshaveren og hans tidligere ægtefælle var ejere af bilerne i de påklagede indkomstår ifølge Motorregisteret, lægges dette til grund. Udgifter hertil, herunder afskrivninger på bilen, kan derfor ikke godkendes fratrukket i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og afskrivningslovens § 5.

Det bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at udgiften på 8.469 kr. vedrørende parkeringsafgift er en erhvervsmæssig udgift for selskabet, hvorfor der ikke godkendes fradrag herfor i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne anses afholdt af selskabet som følge af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet. Da klageren er ansat i selskabet, skal han beskattes heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaver

Faktiske oplysninger

Selskabets hovedanpartshaver har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse med 33.966 kr. i 2011 og 40.246 kr. i 2012 ifølge lønoplysninger fra selskabet.

Der er fremsendt refusionsbilag vedrørende kørslen. Der fremgår bl.a. heraf, at der som ”fra adresse” flere gange blev anført [adresse1], [by1], indtil slutningen af oktober 2012, hvorefter adressen [adresse2], [by1], blev angivet som ”fra adresse” for kørslen.

Der er f.eks. anført følgende på et refusionsbilag, som er underskrevet af klageren:

Dato

Formål

Fra/til

KM, i alt

Registreret i timeregistreringssystem (sæt kryds)

28-1-2011;

21.3-2011

23.6..2011

5.11.2011

Møde

[adresse1]

[by1] –[adresse3]

[Sverige], [virksomhed5] AB

400

X

Denne kørsel fremgår dog ikke af den af selskabet fremlagte ”time- og omkostnings-inddatering” for 2011.

Heraf fremgår, at der oprindeligt er anført følgende ”[person4] lån af bil til Jylland (ca. dato), vedrørende 1. februar 2011. Dette er efterfølgende ændret til 18. januar 2011. Af refusionsbilag for 18. januar 2011 fremgår, at hovedanpartshaveren har kørt til [by2] fra [adresse1].

Ligeledes har ”AH” lånt bilen til kørsel den 7. marts 2011. På refusionsskemaet er der oprindeligt anført 7. februar 2011, hvilket efterfølgende er ændret til 7. marts 2011. Hovedanpartshaveren er anført som modtager af refusionen, og han har skrevet under på bilaget. Det anførte antal kilometer stemmer med det anførte på ”time- og omkostnings-inddatering”, ligesom formålet er det samme.

Det samme er tilfældet for den 27. april 2011, hvor der oprindeligt var anført 1. maj 2011 på ”time- og omkostnings-inddatering”. Derudover er der anført ”[person5] lån af bil til glostrup (ca. dato)”. Det er dog hovedanpartshaveren, der modtog godtgørelsen, og hovedanpartshaveren, der skrev under på refusionsbilaget.

Vedrørende projekt ”[virksomhed6]” er der anført følgende på refusionsbilaget:

Dato

Formål

Fra/til

KM, i alt

Registreret i timeregistreringssystem (sæt kryds)

17.8.2011

Hente materiale

[adresse1] [by1] –[by3] hjemme [person5]

45

X

16.8.2011

møde

[virksomhed6] [adresse4], sverige, [by4]

120

X

26.10.2011

Møde

[hospital], [adresse5]+via [by5] st. og [by3]-privat

400

X (lånt bil til [person5])

Vedrørende kørsel den 17. august 2011 fremgår følgende af ”time- og omkostnings-inddatering”:

”[person5] lån af bil hjem”

Vedrørende kørsel den 26. oktober 2011 fremgår følgende af ”time- og omkostnings-inddatering”:

”udlån til mig –odense, [by5], [by3]”

Der er hovedsagligt angivet ”møde” som formål for kørslen. Den 9. oktober 2012 er der som formål med kørsel til [by6] anført ”hente inventer møbler”.

Der er udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel den 27. januar 2012 for 90 km. Formålet er anført at være et møde med revisor. Den pågældende dags kørsel er ikke anført på ”time- og omkostnings-inddatering”.

Der er ikke anført, hvor der er kørt fra ved kørsel den 28. januar 2012, den 7. februar 2012, den 9. februar 2012 og den 27. februar 2012.

Det samme er f.eks. tilfældet vedrørende kørsel den 27. januar 2012, den 6. februar 2012, den 8. februar 2012 og den 27. februar 2012 i forbindelse med projektet ”352-1 total – shalegas 1”.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke anset betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver for opfyldt.

SKAT har anført følgende:

SKAT har anmodet selskabet om hertil at indsende, dokumentationsmaterialet vedr. indkomståret 2011. Selskabet har hertil fremsendt en noget summarisk oversigt over kørsel.

Udbetalingen af skattefri godtgørelse og arbejdsgiverens kontrol skal være ordentligt dokumenteret. Dokumentation forudsætter, at de nævnte oplysninger fremgår af arbejdsgiverens bogføringsbilag og er synligt kontrolleret af arbejdsgiver, f.eks. i form af underskrift, stempel eller fejlrettelse.

I dette tilfælde udbetales kørselsgodtgørelsen til selskabets hovedaktionær hvorfor kontrollen og bevisførelsen skal skærpes.

En forudsætning for, at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, er, at det er muligt for skattemyndighederne at kontrollere, om den udbetalte godtgørelse vedrører erhvervsmæssig kørsel, jf. bl.a. TfS 2001, 649 0 og TfS 2005, 147 V. Skattemyndighederne kan stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag herfor, jf. UfR 2000, s. 124 H (TfS 1999, 878, red.).

...

Hverken hovedaktionær og dermed også arbejdsgiver har godtgjort, at en egentlig kontrol har fundet sted.

F.eks. indeholder afregningsbilaget eksempler på tekst "møde november 2010" 1800 km, "lån af bil til Jylland" 600 km eller "møde Bxl. t/r [virksomhed7]" 1900 km.

I det senest fremsendte materiale er end ikke dato for kørsel præciseret.

Helt generelt mangler adresse på kørselsbilagene således at det ikke fremgår hvorfra og hvortil der køres. Alle afregninger er endvidere angivet med kilometerangivelser i hele 10’er f.eks. Bruxelles 1.800 km, [by7] 650 km osv.

Det er desuden flere forskellige medarbejdere der har kørt uagtet at det er selskabets anpartshaver der har modtaget godtgørelsen.

Det er ikke SKAT´s opfattelse at der er foretaget en korrekt og uvildig kontrol.

Er kontrol ikke udført, eller er den ansattes opgørelse af en sådan karakter, at arbejdsgiverens kontrol ikke har været mulig, vil betingelserne for skattefrihed, uanset om kørslen er omfattet af § 9 B, ikke være opfyldte, hvorved hele den udbetalte godtgørelse bliver skattepligtig, jf. TfS 2002, 925 V, TfS 2003, 648 Ø, TfS 2005, 16 Ø og TfS 2007, 337 H.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, selskabet kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at der skal ske hjemvisning til SKAT til fornyet behandling.

Repræsentanten har gjort følgende gældende:

2. Betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse i indkomstårene 2011 og 2012 er opfyldt, hvorfor beløbene ikke skal anses som yderligere løn til hovedanpartshaveren.

3. Subsidiært nedlægges påstand om, at spørgsmålet vedr. skattefri kørselsgodtgørelse hjemvises til fornyet behandling med henblik på skønsmæssig ansættelse af et lavere beløb.

...

Indledningsvist skal det oplyses, at hovedanpartshaveren [person1] ved en fejl har fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse i fire tilfælde i 2011, hvor han har udlånt sin bil til en kollega til brug for erhvervsmæssig befordring. Der skal således fragå kr. 2.606 i den skattefri kørselsgodtgørelse for 2011, hvorefter den skattefri kørselsgodtgørelse beløber sig til kr. 31.360 i 2011, i stedet for de kr. 33.966 af hovedanpartshaveren anførte.

Frem til 31. december 2010 har hovedanpartshaveren benyttet firmabil, når han deltager i møder med virksomhedens kunder, og der er derfor ikke udbetalt kørselsgodtgørelse før i 2011.

Det registreres løbende i virksomhedens tidsregistreringssystem samt på KM-blanketter, når der køres i egen bil. KM-blanketterne registreres under de projekter, det vil sige den kunde de vedrører. Den skattefri kørselsgodtgørelse udbetales en gang årligt, i december måned, hvilket fremgår af hovedanpartshaverens lønseddel for december måned.

Der er vedlagt dokumentation for 2011 og 2012 i form af hovedanpartshaverens lønseddel fra december i hhv. 2011 og 2012. Endvidere er der et råprint fra timeregistreringssystemet som giver en oversigt over de kørte ture for hhv. 2011 og 2012. Endelig er der vedlagt KM-blanketter for hhv. 2011 og 2012. Vedlagt som bilag 7 og 8.

...

Det er vores opfattelse, at bogføringsbilag er i overensstemmelse med bekendtgørelse 173 af 13. marts 2000.

Det fremgår helt konkret af de underskrevne KM-blanketter, hvem modtageren er og modtagerens navn, adresse og CPR.nr. fremgår af hovedanpartshaverens december-lønseddel fra [virksomhed8]. Kørslens erhvervsmæssige formål fremgår af KM-blanketterne. Datoen for kørslen fremgår af KM-blanketterne og de stemmer med datoerne i timeregistreringssystemet. Kørslens mål og eventuelle delmål fremgår ligeledes af KM-blanketterne. Angivelse af antal kørte kilometer fremgår af KM-blanketten.

Det skal dog bemærkes, at kilometerne i 2011 ikke er angivet nøjagtigt, idet der er anvendt et nedrundet kilometerantal til nærmeste 10'er. Det medfører således, at kørselsgodtgørelsen reelt er udbetalt med et for lavt beløb. Med hensyn til de anvendte satser, så fremgår dette ligeledes af decemberlønsedlen. Beregningen af befordringsgodtgørelsen findes i lønsedlen.

Fra og med 1. januar 2012 er der fra denne dato - på baggrund af interne procedureændringer - angivet de faktisk kørte kilometer.

SKAT har udelukkende har bedt om dokumentation vedr. 2011, og der er således truffet afgørelse for 2011 og 2012 på baggrund af dokumentation fra 2011.

Sammenfattende er vi derfor af den opfattelse, at dokumentationskravet for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt. Vi mener derfor på denne baggrund også, at kontrolkravet er opfyldt, hvorfor beløbene ikke skal kvalificeres som yderligere løn til hovedaktionæren.

SKAT er ikke af den opfattelse, at der ført tilstrækkelig kontrol med kørslen. SKAT har i den forbindelse henvist til, at kilometerantallet ikke er præcist angivet.

Det er korrekt som SKAT anfører, at kilometerantallet ikke er helt nøjagtigt angivet. Dette gælder dog kun for 2011. Hovedanpartshaveren har rundet kilometerantal ned til hele 10'ere, men vi mener ikke, at det kan føre til, at hele den skattefri kørselsgodtgørelse for 2011 bortfalder, idet der ikke er nogen tvivl om, at den erhvervsmæssige kørsel rent faktisk har fundet sted. Endvidere skal det bemærkes, at der findes nøjagtige adresser på alle destinationer i KM-blanketten, hvorfor det nøjagtige kilometerantal kan fremfindes. Det skal således understreges, at dokumentationen vedr. 2012 er korrekt udformet, idet der ikke her er rundet ned til nærmeste 10'er.

I byretsdommen SKM2013.116.BR, vedlagt som bilag 9, fandt retten det bevist, at hovedanpartshaveren i indkomståret som led i sit arbejde for selskabet og i selskabets interesse benyttede sin egen bil som transportmiddel der var kørt erhvervsmæssigt i et ikke ubetydeligt omfang. Sagen blev derfor henvist til fornyet behandling i SKAT, således at SKAT ved et skøn kunne fastsætte omfanget af den erhvervsmæssige kørsel og dermed fastsætte, hvor stor en del af kørselsgodtgørelsen, der kunne friholdes for beskatning.

I sagen havde SKAT nægtet en hovedanpartshaver skattefri kørselsgodtgørelse, idet SKAT ikke mente, at selskabet havde ført tilstrækkelig kontrol med kørslen. Kontrollen var ikke mulig at gennemføre, fordi kørselsregnskabet ikke var udarbejdet korrekt, idet f.eks. adresser på kunderne ikke fremgik eller der manglede oplysninger om kørslens erhvervsmæssige mål/delmål.

I nærværende sag har hovedanpartshaveren i 2011 rundet de kørte kilometerantal ned til nærmeste 10'er. Det kan dog konstateres ved et opslag på krak, at kilometerantal stemmer overens med det anførte, dog sådan, at de skal rundes ned til nærmeste 10.

Det er vores opfattelse, at kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 for 2011 og 2012 er opfyldt og kontrolkravet er derved opfyldt. Der er således ingen tvivl om, at der er kørt erhvervsmæssigt, og man ved nedrundingen til nærmeste 10 i 2011, reelt har udbetalt et for lavt beløb i skattefri kørselsgodtgørelse.

Såfremt landsskatteretten måtte nå frem til, at kravene til kørselsbilag i henhold til bekendtgørelse nr. 173 ikke er opfyldt, skal vi anmode om, at sagen hjemvises til fornyet behandling i SKAT, således at den erhvervsmæssige kørsel kan fastsættes ved et skøn, hvorved kun en del af den skattefrie kørselsgodtgørelse skal kvalificeres som løn.”

Landsskatterettens afgørelse

Hjemlen til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, jf. ligningslovens § 9 B.

Kravene til bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000:

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 2, stk. 1, at

”Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgive-ren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kilometer i lønmodtagerens egen bil eller løn-modtagerens egen motorcykel. (...) Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen.”

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår kravene til indholdet af bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel:

1)Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2)Kørslens erhvervsmæssige formål.

3)Dato for kørslen.

4)Kørslens mål med eventuelle delmål.

5)Angivelse af antal kørte kilometer.

6)De anvendte satser.

7)Beregning af befordringsgodtgørelsen.”

Det kan på det foreliggende grundlag ikke anses for dokumenteret, at der er ført tilstrækkelig kontrol af selskabet som arbejdsgiver.

Der er således f.eks. udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaveren flere gange i 2011 for kørsel, som ikke blev foretaget af ham.

Ud fra de fremlagte refusionsbilag og ”time- og omkostningsinddatering”-bilag kan det desuden bl.a. konstateres, at der ikke konsekvent er angivet, hvor der er kørt fra. Selskabet har derfor ikke som arbejdsgiver haft tilstrækkeligt grundlag for at kunne udøve en effektiv kontrol i forbindelse med godkendelse af kørslerne.

Betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er således ikke opfyldt, hvorfor den kørselsgodtgørelse, som hovedanpartshaveren har fået udbetalt i indkomstårene 2011 og 2012, er anset som skattepligtig personlig indkomst for ham.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

SKATs afgørelse stadfæstes i sin helhed.