Kendelse af 14-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2017

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende nægtet fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2010 og 2011. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, hvor klageren er nægtet anvendelse af virksomhedsordningen i indkomstårene 2010-2012, jævnfør virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende beskatning af indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen for indkomståret 2010 samt nedsættelserne som følge heraf af de selvangivne hævninger for indkomstårene 2011 og 2012.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse vedrørende fradrag for ejendomsskatter for indkomstårene 2010 og 2011, jævnfør ligningslovens § 14, stk. 3.

SKAT har for hvert af indkomstårene 2010 og 2011 foretaget beskatning af 5.000 kr. vedrørende bortforpagtningen.

Landsskatteretten ændrer beløbet til beskatning pr. år til 630 kr. efter fradrag af ejendomsskatter, jævnfør ligningslovens § 14, stk. 3. Beløbet beskattes som kapitalindkomst, jævnfør personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

SKAT har for indkomståret 2012 henstillet til klageren selv at flytte resultatet af bortforpagtningen fra overskud af virksomhed til anden personlig indkomst af hobbyvirksomhed.

Da SKAT således ikke har truffet afgørelse om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012 vedrørende resultatet af bortforpagtningen, herunder gylletank, afviser Landsskatteretten at tage stilling til forholdet.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. januar 1990 ejet ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen var i 2004 vurderet som landbrug på 29,8 hektar. I 2004 solgte klageren et jordtilliggende på 26,7 ha.

Fra 2005 har ejendommen været vurderet som beboelse med 30.771 m² jord, svarende til 3,07 hektar. Der er foretaget en ejerboligfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 8. Ejendommen er således omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9.

Ved vurderingen pr. 31. december 2009, 2010, 2011 og 2012 var ejendomsværdien på 1.300.000 kr., heraf grundværdi 375.000 kr. Ejerboligværdien var ansat til 1.093.800 kr.

Grundværdien på 375.000 kr. er specificeret således:

1.400 m² a 100 kr., svarende til 140.000 kr.

3.600 m² a 8 kr., svarende til 28.800 kr.

25.771 m² a 8 kr. svarende til 206.168 kr.

Ejendomsskatten for den samlede ejendom var i 2010, 2011 og 2012 på 8.193 kr.

Klagerens repræsentant har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at virksomheden er ophørt pr. 1. januar 2014, idet klageren var gået på efterløn og dermed ikke måtte drive virksomhed. Repræsentanten oplyste endvidere, at klageren i indkomstårene 2012 og 2013, ud over at bortforpagte jorden, havde udlejet gylletanken til en nabo. Klageren havde fået 2.000 kr. i leje for gylletanken, og klageren havde købt halm for 4.000 kr. om året, som blev brugt som flydelåg på gylletanken.

Klagerens repræsentant har efterfølgende oplyst, at størstedelen af den indkøbte halm for 4.000 kr. om året i 2012 og 2013 er anvendt privat og dermed ikke skulle fratrækkes i virksomhedens resultat.

Klagerens repræsentant har oplyst, at 25.000 m² ud af ejendommens jord på 30.771 m² har været bortforpagtet. Repræsentanten har endvidere oplyst, at der ikke har været indgået en skriftlig forpagtningsaftale, men alene en mundtlig aftale. Repræsentanten har fremsendt bankoverførselsbilag, hvor forpagter [virksomhed1] I/S betalte forpagtningsafgift den 16. marts 2010 på 10.000 kr., den 11. marts 2011 på 5.000 kr. og den 1. marts 2012 på 5.000 kr. Repræsentanten har oplyst, at betalingen i 2010 vedrører indkomstårene 2009 og 2010.

Klageren har for indkomstårene 2009-2011 selvangivet følgende resultater før renter fra bortforpagtning af jorden:

For indkomståret 2012 har klageren selvangivet et overskud på 1.827 kr.

Resultaterne for indkomstårene 2012 og 2013 er specificeret således i regnskaberne:

Klageren har for samtlige indkomstår anvendt virksomhedsordningen og har hævet af opsparet overskud, som opstod ved salg af jorden i 2004. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har hævet det resterende opsparede overskud i 2013, hvor virksomheden ophører.

SKAT har for indkomståret 2012 alene ændret i konto for opsparet overskud og flyttet renteudgifter. SKAT har ikke ændret eller flyttet resultatet af udlejningen, men har i stedet bedt klageren selv flytte overskud, fra overskud til anden personlig indkomst af hobbyvirksomheden. Klageren har ikke flyttet resultatet af udlejningen til anden personlig indkomst af hobbyvirksomhed.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomstårene 2010 og 2011 nægtet fradrag for underskud af virksomhed på henholdsvis 9.634 kr. og 1.653 kr., idet SKAT ikke har anset virksomheden for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. SKAT har endvidere for indkomstårene 2010 og 2011 beskattet klageren af forpagtningsindtægten på 5.000 kr. pr. år, idet SKAT har nægtet fradrag for udgifter til regnskab og ejendomsskat.

For indkomståret 2012 har SKAT anmodet klageren om at korrigere overskud af virksomhed fra overskud til anden personlig indkomst af hobbyvirksomhed.

SKAT har for årene 2010-2012 nægtet anvendelse af virksomhedsordningen, idet klageren ikke er anset for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har således flyttet fradrag for renteudgifter i virksomheden til fradrag for renteudgifter i kapitalindkomsten.

SKAT har for indkomståret 2010 foretaget beskatning af indestående på konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat samt nedsat de selvangivne hævninger af opsparet overskud for indkomstårene 2011 og 2012.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

Udgifter vedrørende ejendommen:

”Ifølge ovenstående kan der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst alene fratrækkes renteudgifter på ejendommen, øvrige udgifter godkendes ikke.

I regnskabet for 2010 fratrækker du udgifter til ejendomsskat, dette godkendes ikke i henhold til ligningslovens § 15J.”

Afgrænsning mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed

”Ud fra ovenstående afgrænsning mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed, anser SKAT ikke din virksomhed for en erhvervsmæssig virksomhed. Der lægges især vægt på:

Da det er en forudsætning for at kunne fradrage driftsudgifter i indkomstopgørelsen, at virksomheden har været igangværende og erhvervsmæssigt drevet i indkomståret, kan der ikke godkendes fradrag for de afholdte udgifter jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.”

Beskatning af hobbyvirksomhed

”SKAT har i sagsfremstillingens 2. punkt ikke anset dig for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Det betyder at indkomsten fra hobbyvirksomheden skal opgøres efter ovenstående princip.

Indtægter i virksomheden består af bortforpagtning

Udgifter der er tilgået direkte til indkomsterhvervelsen kan fradrages

Udgifter i hobbyvirksomheden består af udgifter direkte forbundet med markerne

Udgifter til revisor godkendes derfor ikke, de har ikke en direkte forbindelse til udlejning af jorden.

Og udgifter til ejendomsskat m.v. fratrukket i 2010, godkendes ifølge ovenstående punkt 1 ikke.

Forpagtningsindtægten på 5.000 kr. er herefter skattepligtig indkomst med det fulde beløb, der skal ikke beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.

For indkomståret 2012 er der alene ændret i konto for opsparet overskud, flyttet renteudgifter, du bedes selv korrigere overskud, fra overskud til anen personlig indkomst af hobbyvirksomheden.”

Virksomhedsordningen

”Da SKAT ikke anser dig for at have drevet selvstændig virksomhed i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 kan der jf. virksomhedsskattelovens § 1 ikke foretages beskatning efter virksomhedsordningen.

Når du ikke beskattes efter virksomhedsordningen skal hele det indestående beløb på konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat beskattes endeligt jf. virksomhedsskattelovens § 15b, stk. 1. Dette skal ske senest i året efter virksomhedsordningen sidst er anvendt.

Det betyder, at du skal beskattes af konto for opsparet overskud i 2010 med 567.904 kr.

Der er selvangivet 225.000 kr., hvorfor forhøjelsen udgør 342.904 kr.

I 2011 tilbageføres de 128.000 kr. og i 2012 tilbageføres de 72.000 kr., da de bliver beskattet i 2010.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt primær påstand om, at klagerens virksomhed med bortforpagtning af jord skal anses for erhvervsmæssig, hvorfor skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2012 skal foretages som selvangivet, herunder med adgang til at anvende virksomhedsordningen.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens virksomhed med bortforpagtning af jord skal anses for erhvervsmæssig, herunder med adgang til at anvende virksomhedsordningen, men at resultaterne af virksomheden for indkomstårene 2010-2012 nedsættes med fejlagtigt fratrukne driftsudgifter og ejendomsskat, hvorved der opnås et positivt resultat på 5.000 kr. hvert af årene 2010-2012.

Klagerens repræsentant har anført følgende om påstandene i klageskrivelsen:

”Principal påstand

Landsskatteretten skal anerkende at den af [person1] drevne virksomhed skal anses for en erhvervsmæssig virksomhed.

Ejendommen er drevet med bortforpagtning af jorden, således at den kan anerkendes som en erhvervsmæssig virksomhed med adgang til også at anvende virksomhedsskattelovens regler.

Subsidiær påstand

Subsidiært anmodes Landsskatteretten om at anderkende den af [person1] drevne virksomhed med bortforpagtning af jord i årene 2010 til 2012 som erhvervsmæssig virksomhed, under forudsætning af at det selvangivne skattepligtige resultat ændres med fejlagtigt fratrukne driftsudgifter og ejendomsskat under hensyntagen til, at der er tale om en ejendom vurderet som mindre ejendom i landzone med en kode 01 (beboelsesejendom). Herved vil virksomheden opnå et positivt resultat på 5.000 kr. hvert år i årene 2010 til 2012 med adgang til også at kunne anvende virksomhedsskattelovens regler.”

Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene anført følgende:

” Begrundelser for principal påstand

Det er skatteyderens opfattelse at den af ham drevne landbrugsvirksomhed med bortforpagtning af hele ejendommens landbrugsareal er erhvervsmæssig og dermed omfattet af muligheden for at anvende reglerne i virksomhedsskatteordningen.

Ejendommen [adresse1], [diverse1] havde indtil 2004 et areal på ca. 29,8 ha. Imidlertid solgte skatteyder i 2004 et areal på ca. 26,7 ha, således at ejendommen herefter har et areal på ca. 3,1 ha.

Indtægten fra salget af landbrugsjorden i 2004 blev delvist sparet op i virksomhedsskatteordningen.

I indkomståret 2005 og følgende år er der hvert år hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen op til topskattegrænsen.

Fra 1. januar 2005 har ejendommen været vurderet som en kode 01 ejendom (beboelsesejendom). Jorden har været bortforpagtet i alle årene.

Bortforpagtning af fast ejendom, erhvervsvirksomhed eller landbrug, herunder bortforpagtning og udleje af en del af et landbrug, anses if. praksis for selvstændig erhvervsvirksomhed i forhold til virksomhedsordningen.

Begrundelser for subsidiær påstand

Såfremt Landsskatteretten ikke kan anerkende den primære påstand er det fortsat skatteyders opfattelse, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, idet resultatet ved bortforpagtning af ejendommens landbrugsjord, som følge af manglende fradragsret for driftsudgifter og ejendomsskat, er positivt, og udtryk for det bedst opnåelige resultat af landbrugsvirksomheden og dermed omfattet af muligheden for at anvende reglerne i virksomhedsskatteordningen.

Indtægten fra salg af ca. 26,7 ha landbrugsjord i 2004 blev delvist opsparet i virksomhedsskatteordningen.

Fra indkomståret 2005 og frem er der hvert år hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen op til topskattegrænsen.

I de påklagede indkomstår 2010 til 2012 har hævningerne af opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen udgjort:

2010 157.500 kr.

2011 89.600 kr.

2012 50.400 kr.

Opsparet overskud ved udgangen af 2012 udgør herefter 100.034 kr.

Ud fra ovenstående hævninger af opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen har det formodningen for sig, at hele opsparingen herefter vil være hævet i indkomstårene 2013 og 2014.”

Klagerens repræsentant har efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse fremsendt følgende bemærkninger:

” Kommentarer til forslag til afgørelse

Skatteyderens ejendom har fra 2005 været vurderet som beboelse med 30.771 m2 jord. Der er foretaget en ejerboligfordeling efter VURDL § 33, stk. 8, og ejendommen er dermed omfattet af ejendomsværdiskatteloven § 4, stk. 1, nr. 9.

I de påklagede indkomstår 2010, 2011 og 2012 har skatteyder drevet virksomheden med bortforpagtning af 25.000 m2 jord til [virksomhed1] I/S. Der er ikke mellem parterne indgået en skriftlig forpagtningsaftale, men alene en mundtlig aftale, og det er da også [virksomhed1] I/S der modtager ha-støtten for det pågældende areal.

Skatteyder har, som dokumentation for forpagtningsforholdet fremlagt udskrifter fra sin bankkonto vedrørende indbetalingerne fra [virksomhed1] I/S vedrørende forpagtningen i de pågældende indkomstår, Jf. vedlagte bilag 1.

Forpagter har på grund af den økonomiske afmatning ikke altid været i stand til at betale forpagtningsafgiften til tiden. Bilag vedrørende betaling af forpagtning i 2010 vedrører således både betaling for 2009 og 2010, hvilket forklarer indbetalingen på 10.000 kr. den 16. marts 2010.

SKAT har anset ejendommen for omfattet af Ligningsloven § 15 J da der er tale om en ejendom vurderet med kode 01 beboelse, og efter denne bestemmelse er der kun fradrag for renter.

Skatteankestyrelsen har i sin sagsfremstilling indrømmet fradrag for de ejendomsskatter, der knytter sig til den udlejede jord, da den udlejede jord arealmæssigt udgør mere end 10 % af ejendommens samlede areal. Det opgjorte skøn accepteres.

Skatteyder mener, at det bør tillægges vægt, at størstedelen af ejendommens areal (25.000 m2 af 30.771 m2) er bortforpagtet.

Skatteyder betoner herudover, at anvendelsen af ejendommen i indkomstårene 2010-2012 er den samme som før 2004, hvor han solgte 26,7 ha jord, nemlig landbrug, om end i mindre målestok ved bortforpagtning i stedet for egen drift.

Uanset benyttelseskoden, som er kode 01, beboelse, anses ejendommen for anvendt til erhvervsmæssigt formål i overvejende grad da 25.000 m2/30.771 m2 = 81 % af ejendommens samlede areal er bortforpagtet, jf. bilag 2, hvor den sorte stiplede linje markerer det areal af matr.nr. [...1] der er bortforpagtet i forhold til ejendommens samlede areal.

Den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen kan ikke anses for uvæsentlig, når mere end 81 % af ejendommens areal er bortforpagtet.

Ud fra Landsskatterettens kendelse af 18. september 1990, der er offentliggjort i TfS 1990, 557, bør det lægges til grund, at hvis en blandet benyttet ejendom bliver anvendt af ejeren både til egen beboelse og til erhverv, så skal kun den del af ejendommens resultat, der vedrører boligdelen, henføres til kapitalindkomst jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6. Den del af ejendommens overskud, der ikke vedrører boligdelen, må henføres til personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1.

Lægges det til grund, at den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen er væsentlig kan resultatet af virksomhed opgøres således:

Beskatningen af virksomhedens resultat

Det er fortsat skatteyders opfattelse, at bortforpagtning af 25.000m2 af ejendommens areal på i alt 30.771 m2 er erhvervsmæssig, idet bedømmelsen af om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, skal foretages ud fra en konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med en systematisk indkomsterhvervelse.

Det fremgår af vurderingsloven § 33, stk. 8, at for ejendomme over 5.000 m2, der er helt eller delvist beliggende i landzone, og hvor der ikke skal foretages fordeling efter stk. 4-7, foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der knytter sig til ejerboligdelen, og den øvrige del af ejendommen. Ved fordelingen anses 5.000 m2 af grundarealet for at høre til boligdelen jf. dog stk. 11. Den øvrige del af ejendommen medregnes til restejendommen.

Skatteyders ejendom er vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed efter vurderingsloven § 33, stk. 8.

På trods af at ejendommen, som anført ovenfor, er vurderet med benyttelseskode 01, beboelse, anser skatteyder ejendommen for benyttet erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, med deraf følgende ret til at benytte virksomhedsskatteordningen i de pågældende år.”

Landsskatterettens afgørelse

For ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, skal overskud eller underskud ved ejendommen beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår videre af ligningslovens § 15 J, stk. 1, at der på en ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, ikke kan fratrækkes udgifter udover prioritetsrenter.

Ejendommen [adresse1], [by1] er vurderet som en beboelsesejendom med en ejerboligfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 8. Der ses ikke at være grundlag for at antage, at den vurderingsmæssige status for ejendommen er forkert. Ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, og resultatet af ejendommen beskattes som kapitalindkomst.

Som følge af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 kan ejendommen ikke indgå i virksomhedsordningen, idet der ikke er foretaget en vurderingsfordeling af ejendommen. Da ejendommen således ikke kan indgå i virksomhedsordningen, kan resultatet af ejendommen ikke opgøres efter reglerne i virksomhedsskatteloven, jævnfør virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Klagerens repræsentant har anført følgende med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 18. september 1990, (TfS 1990.557), som vedrørte indkomståret 1987:

”hvis en blandet benyttet ejendom bliver anvendt af ejeren både til egen beboelse og til erhverv, så skal kun den del af ejendommens resultat, der vedrører boligdelen, henføres til kapitalindkomst jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6. Den del af ejendommens overskud, der ikke vedrører boligdelen, må henføres til personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1.”

Ved ovennævnte afgørelse må der, på baggrund af henvisningen til at ejendommen var omfattet af ligningslovens dagældende § 15 F, formodes at være tale om en blandet benyttet ejendom med en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5. Sagen er derfor ikke sammenlignelig med denne sag, der omfatter en beboelsesejendom, hvor der ikke er foretaget en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5, men en ejerboligfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 8.

Af ligningslovens § 14, stk. 2 fremgår, at ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Denne begrænsning gælder dog ikke i det omfang, ejendommen har været benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 3.

Til brug for vurderingen af om bortforpagtningen i nærværende sag har været uvæsentlig, jævnfør ligningslovens § 14, stk. 3, er der henset til Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 21. februar 2000, gengivet i TfS 2000.275, som omhandler en blandet benyttet ejendom med en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5. Det fremgår af TfS 2000.275, at ifølge praksis anses en erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen for uvæsentlig, hvis den svarer til mindre end 10 % af den pågældende ejendom. Det fremgår endvidere af TfS 2000.275, at fordelingen skal ske på grundlag af en fordeling af grundværdien.

Da ejendomsskatten beregnes ud fra grundværdien, må der tages udgangspunkt i det udlejedes andel af det vurderede areal. Ejendommens grundareal er i alt på 30.771 m².

Af vurderingslovens § 33, stk. 8, fremgår, at de første 5.000 m² grund anses for at vedrøre ejerboligen.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der skal indrømmes fradrag for de ejendomsskatter, der knytter sig til den udlejede jord, da den udlejede jord arealmæssigt udgør mere end 10 % af det samlede areal.

Klagerens repræsentant har oplyst, at det bortforpagtede areal har udgjort 25.000 m² af ejendommens samlede areal på 30.771 m².

Den del af ejendomsskatten, der vedrører det udlejede jordareal, udgør således:

8.193 kr. x (25.000 m²/25.771 m² x 206.168 kr.) / 375.000 kr. = 4.370 kr.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selvom der er indrømmet fradrag for de ejendomsskatter, der knytter sig til den udlejede jord, medfører dette ikke, at der også kan indrømmes fradrag for øvrige udgifter vedrørende ejendommen. Det skyldes, at ejendommen er vurderet efter vurderingslovens § 33, stk. 8, og fradrag for en forholdsmæssig del af de øvrige udgifter kun kan foretages, hvis der foreligger en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende nægtet fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2010 og 2011, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, hvor klageren er nægtet anvendelse af virksomhedsordningen i indkomstårene 2010-2012, jævnfør virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende beskatning af indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen i indkomståret 2010 samt nedsættelserne som følge heraf af de selvangivne hævninger for indkomstårene 2011 og 2012.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse vedrørende fradrag for ejendomsskatter for indkomstårene 2010 og 2011 jævnfør ovenfor.

SKAT har for indkomstårene 2010 og 2011 foretaget beskatning af 5.000 kr. vedrørende bortforpagtningen. Landsskatteretten ændrer beløbet til beskatning pr. år til 630 kr. efter fradrag af ejendomsskatter, jævnfør ovenfor. Beløbet beskattes som kapitalindkomst, jævnfør ovenfor.

SKAT har for indkomståret 2012 henstillet til klageren selv at flytte resultatet af bortforpagtningen fra overskud af virksomhed til anden personlig indkomst af hobbyvirksomhed. Da SKAT således ikke har truffet en forvaltningsafgørelse om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012 vedrørende resultatet af bortforpagtningen, herunder gylletank, afviser Landsskatteretten at tage stilling til forholdet. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at Landsskatteretten afgør klager over SKATs afgørelser.