Kendelse af 04-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har modtaget printselvangivelse for indkomstårene 2009, 2010 samt 2011.

Klageren er fuld skattepligtig til Danmark fra 19. januar 2009 på hvilket tidspunkt hun er tilflyttet fra Spanien.

SKAT har i forbindelse med projekt Money Trasfer modtaget oplysninger om overførsel af midler fra en konto i Schweiz til klagerens konto i [finans1].

Det fremgår af overførslerne, at de er fra [virksomhed1] Limited, som er et selskab registreret i Gibraltar.

Klagerens ægtefælle afgik ved døden den 6. november 2007. Boet blev skiftet ved spansk ret. Den danske del af boet blev tilladt skiftet i Danmark og der foreligger boopgørelser.Boet er afsluttet med skæringsdag 6. november 2008 og endelig boopgørelse indgivet 27. februar 2009. Det fremgår, at der har været testamente af 22. juni 2009 vedrørende det danske bo. Der foreligger boopgørelser, som viser hvilke beløb der er overført fra udlandet til boets konto.

Der er fremlagt testamente dateret 8. september 2006 vedrørende afdødes aktiver i Gibraltar. Det fremgår heraf, at klageren forlods skal have udbetalt sin investering på 600.000 kr. i [virksomhed1] Ltd og, at afdøde ægtefælles søn og datter tilsvarende forlods hver skal have 200.000 kr. Der er ikke fremlagt opgørelser vedrørende boet i Spanien/Gibraltar.

Via skattemyndighederne i Gibraltar har SKAT rekvireret oplysninger om [virksomhed1] Ltd og klagerens relationer til selskabet. Det fremgår af materialet:

Selskabet har i klagerens ejertid alene haft en bankkonto. Kontoen har konto nummer: [...91] hos [finans2] bank i Schweiz. Denne konto har alene været til Mrs [person1]s disposition.

Der er vedlagt kopi af alle overførsler lavet af [virksomhed1] Ltd, mens selskabet var ejet af [person1].

Clifton Managagement har ca. den 12. januar 2008 overført 1.046.940,33 kr. til [virksomhed1] Ltds konto [...91] hos [finans2] i Schweiz.

Der har været følgende hævninger på kontoen i [finans2] i Schweiz:

Klageren har kontaktet SKAT pr. telefon den 9/11-2012 og oplyst følgende:

”At hun har tilbage i 2006 hævede sin pension i utide til 60 % beskatning. Hun investerede hele sin formue i sin nu afdøde ægtefælles selskab [virksomhed1] Ltd Da ægtefællen døede var hendes arveandel 40 % af boet.

Hun mener, at de modtagne beløb måske er udbytte fra selskabet [virksomhed1] Ltd som hun burde have selvangivet.

Hun ved ikke om, der er købt aktier eller om der er foretaget et udlån.

Selskabet er opløst.

[person1] har i forbindelse med en flytningen for et år siden smidt alle papirer ud vedrørende arv og aktier i selskabet [virksomhed1] Ltd

[person1] oplyser på forespørgsel om hele beløbet vedrører hende ”at det var hun helt sikker på”.

SKAT har den 20. november 2012 modtaget de udbedte kontoudtog samt underbilag. Der er i brev af samme dato oplyst følgende omkring de modtagne betalinger:

”Som svar på dine spørgsmål i forbindelse med investeringerne i Gibraltar vil jeg løbe gennem dem i kronologisk rækkefølge, så vidt jeg kan huske, hvorefter jeg vil fortælle om mine nuværende omstændigheder og noget relevant jeg har gjort siden:

Jeg blev gift med [person2] i 2006 og villigt overlod alt vedr. alle vores finansielle handler til ham, i den tro, at han ville handle i mine og vores bedste interesser.

Han rådede mig til at hæve min pension og investere dem i et selskab på Gibraltar som tilhørte min mand. Det skulle give et bedre afkast. Jeg accepterede forslaget hævede min pension, som jeg betalte skat af og overførte beløbet til min mands konto.

Selskabet blev opløst efter min mands død og den resterende del af min andel blev efter tilbagebetaling af gæld efter min mand overført til Danmark. Dog var der efterflg. et stort træk på Ca. 232.000 kr. ligeledes tilbagebetaling vedr. lån i min mand navn. Jeg var overbevist om, der allerede var betalt skat af det beløb, jeg havde fået overført, da det i store træk handlede om de penge jeg selv havde investeret.

Da jeg nu var enke, uden et job (og dermed uden/ringe indkomst) brugte jeg pengene dels til leveomkostninger, udg. i forb. med flytning, samt etablering og endelig til at få en ny uddannelse, så jeg kunne forsørge mig selv.

Min nuværende situation er, at jeg nu arbejder, har en begrænset indtægt som kan klare mine dag-dag udgifter. Har i dag ingen formue eller midler stående i udland. Ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser vil jeg bede dig om at tage hensyn til følgende:

• Lille eller ingen gevinst er opnået fra investeringerne.

• Ca. to år med ringe indtægt fra det tidspunkt, hvor min mand døde.”

Sagsforløb:

29. oktober 2012SKAT anmoder klageren om materiale for 2008-2009

9. november 2012Klageren henvender sig til SKAT og oplyser, at hun mener

at beløbene er udbytte fra [virksomhed1] Ltd Det aftales,

at hun skal sende yderligere dokumentation til afklaring af beløbene.

20. november 2012SKAT modtager brev fra klager sammen med kontoudtog.

12. december 2012Klageren meddeler, at der ikke findes regnskaber for [virksomhed1] Ltd. Hun vedlægger desuden testamente, hvor fremgår

Oplysninger om 600.000 kr. og, at [virksomhed2] Ltd. er befuldmægtiget.

4. juni 2013SKAT anmoder myndigheder i Gibraltar om oplysninger vedrørende [virksomhed1] Ltd

2. august 2013SKAT modtager svar fra Gibraltar med oplysninger om pengeoverførsler og ejerskab af [virksomhed1] Ltd Oplysningerne stammer fra [virksomhed2], som administrer selskabet.

28. august 2013SKAT varsler ændringen

24. september 2013SKAT sender afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst får årene 2009-2011 med udbytte fra [virksomhed1] Limited. Indkomsten for 2009 er forhøjet med 711.034 kr., indkomsten for 2010 med 115.740 kr. og indkomsten for 2011 med 153.390 kr.

Som begrundelse for forhøjelserne har SKAT anført:

”Der er indsat 1.046.940 kr. på konto i [finans2] i Schweiz. [person1] er hovedaktionær i selskabet. Der er ifølge modtaget oplysninger fra Gibraltar sket følgende transaktioner fra [virksomhed1] Ltds konto i [finans2] i Schweiz i den perioden, hvor [person1] har været hovedaktionær i selskabet.

Der er hævet følgende beløb:

(........)

Beløbene som er hævet og betalt til [virksomhed2] er anset for at være til dækning af [virksomhed1] Ltds driftsudgifter.

[person1]s skattepligtig til Danmark er ifølge det selvangivne indtrådt den 19. januar 2009.

SKAT anser de beløb, som er hævet på selskabet konto i Schweiz og over

ført til [person1]s konto i Danmark, for udbytte til [person1].

Beløbet er skattepligtigt ifølge statskatteloven § 4 e samt ligningsloven § 16 A.

[person1] er alene anset for skattepligtig til Danmark af de beløb som er hævet på selskabets konto efter [person1]s skattepligt til Danmark er indtrådt den 19. januar 2009

Der er den 29. januar 2009 samt den 10. august 2009 overført penge til Boet efter [person2]. Disse betalinger til Boet efter [person2] er sket efter boets skæringsdato og dermed efter, at aktiverne er udlagt til arvingene. Disse overførsler anses også som udbytte til [person1] i kraft af hendes status som hovedaktionær i selskabet. [person1] anses for skattepligtig af beløbet som udbytte, uanset hvorledes beløbet er anvendt, idet hun har fået beløbet og anvendelsen af beløbet er alene relevant såfremt anvendelsen er fradragsberettiget jf. statsskatteloven § 6 in fine.

Det bemærkes, at der i det danske boregnskab er overført midler til at dække underskuddet i boet, disse overførsler er sket fra [finans3] i Luxembourg og [finans4]. De midler der er overført til Boet efter skæringsdatoen den 29. januar 2009 samt 10. august 2009 indgår ikke i boregnskabet.”

Om betingelserne for at genoptage skatteansættelserne har SKAT anført:

”Fristen for at genoptage indkomståret 2010 og 2011

Ifølge skatteforvaltningsloven § 26 stk. 1 er fristen for at udsende et forslag til at ændre en skatteansættelse 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Skatteministeren kan for særlige grupper af skattepligtige fastsatte kortere ligningsfrist ifølge bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Skatteyder, som er omfattet af printselvangivelsesordningen, er som udgangspunkt omfattet af den korte ligningsfrist. Personer, der ikke har enkle økonomiske forhold er dog ikke omfattet.

En person kan heller ikke være omfattet af den forkortede ligningsfrist, hvis betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27 er opfyldt jf. Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 3.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 27 stk. 1, nr. 5 kan en skatteansættelse genoptages ud over den i skatteforvaltningsloven § 26 stk. 1 nævnte frist, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne med fortsæt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT finder, at den forkortede ligningsfrist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 ikke er gældende, idet [person1], ved at undlade at selvangive udbytte fra [virksomhed1] Limited, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtig eller ufuldstændigt grundlag ifølge skatte-forvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5 samt ifølge bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 3

SKAT kan ifølge skatteforvaltningsloven § 26 stk.1 genoptage en skatteansættelse frem til 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Fristen for at fremsende forslag til at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2010 er derfor 1. maj 2014. Fristen for at fremsende forslag til at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2011 er 1. maj 2015.

Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2009

Ifølge skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 er fristen for, at udsende et forslag til at ændre en skatteansættelse 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 har SKAT mulighed for ekstraordinært at genoptage en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningsloven § 27 stk. 1 nr. 5 såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT finder, at [person1] ved at undlade at selvangivelse udbytte fra [virksomhed1] Limited forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT har fra kundskab om de nye oplysninger en frist på 6 måneder til at fremsende et forslag om ændring skatteansættelsen jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Kundskab kan fremkomme som en lang række af oplysninger, og først når den seneste oplysning er modtaget af SKAT regnes tidspunktet for endelig kundskab.

Med henvisning til SKM 2012.168 ØLR er det statueret at 6 måneders fristen efter kundskabstids-punktet løber fra det tidspunkt, hvor [person1]s frist for at dokumentere forholdet udløber.

SKAT har i perioden 9. november 2012 og frem til 2. august 2013 løbende modtaget nye oplysninger i sagen, som har betydning for opgørelsen af den korrekte skattepligtige indkomst for 2009 - 2013.

Der er først den 2. august 2013 modtaget oplysninger om, at [person1] er ene aktionær i selskabet [virksomhed1] Limited samt oplysninger om de hævninger, der er foretaget på selskabets bankkonto. SKAT finder således at 6 månedersfristen ifølge Skatteforvaltningsloven § 27 stk. 2 for at udsende forslag til agterskrivelsen udløber tidligst den 2. februar 2014.”

SKAT har i erklæring til sagen udtalt, at de i øvrigt mener, at klageren har været omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og, at 2009 alene af den grund ikke er ugyldig.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af de omhandlede beløb. Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at afgørelserne er ugyldige, da de er foretaget efter udløbet af ligningsfristen og, at der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinære ansættelser, da klageren ikke har handlet groft uagtsomt. Endelig har repræsentanten fremsat påstand om, at afgørelsen for 2009 er delvis ugyldig, da reaktionsfristen ikke er overholdt.

Til støtte for påstandene har repræsentanten fremført:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet i første række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af de i sagen omhandlede overførte midler fra [virksomhed1] Limiteds bankkonto i Schweiz til [person1]s bankkonto i [finans1] i henhold til bestemmelserne i statsskattelovens § 4, litra e, og ligningslovens § 16 A, da de selvangivne indkomster i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er materielt korrekte. Det er ikke korrekt, at de overførte beløb til [person1]s konto udgør udbytte, der skal beskattes,

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Af bestemmelsen i statsskattelovens § 4 følger det således, at en til Danmark fuldt skattepligtig person som udgangspunkt skal selvangive alt, hvad denne person oppebærer af indtægter i løbet af året, uanset om indtægterne består i penge eller aktiv(er), der har en økonomisk værdi.

Under indkomst, som en given skatteyder er pligtig at selvangive, falder imidlertid ikke penge (når bortses fra renter), som en given person fr tilbage som følge af, at vedkommende person har ydet en anden person et lån.

Det gøres gældende, at SKATs afgørelse er baseret på et forkert faktuelt grundlag. SKAT har således fejlagtigt lagt til grund, at [person1] har modtaget skattepligtige udbytteoverførsler fra [virksomhed1] Limited, idet der rettelig er tale om tilbagebetaling af lån.

Dette understøttes af, at [person2] i sit testamente har anført, at [person1] først og fremmest skulle modtage den tilsvarende værdi af hendes indskud i [virksomhed1] Limited på kr. 600.000, hvorefter de tilbageværende aktiver skulle fordeles efter de af [person2] i testamentet fastsatte betingelser, jf. herved bilag 3. Henset til disse omstændigheder kan det ikke tillægges afgørende betydning, at der ikke blev oprettet et lånedokument.

Det bemærkes i den forbindelse, at [person1] tillige oplyste dette til SKAT, da hun den 12. december 2012 fremsendte yderligere materiale til SKAT i form af [person2]s testamente af den 8. september 2006. I medsendt følgebrev oplyser [person1] således blandt andet, at “Jeg vedlægger en kopi af testamente, hvoraf det fremgår at jeg invisterede min pension (600.000 dkr) i selskabet. Jeg betragtede det som værende et lån. Håber fremsendt materiale kan være til hjælp “. [person1]s brev til SKAT fremlægges som bilag 4.

Det gøres gældende, at det således er forkert, når SKAT lægger til grund, at der er tale om skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4, litra e, og ligningslovens § 16 A. Det er med fremlæggelsen af [person2]s testamente tilstrækkeligt dokumenteret, at der er tale om et lån, idet [virksomhed1] Limiteds retlige forpligtelse til at tilbagebetale lånebeløbet fremgår heraf. Det har, henset til beløbets størrelse, alt andet lige også formodningen imod sig, at der ikke er tale om et lån.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet i anden række gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. i, nr. 5, for ændring af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 ikke er opfyldte, idet [person1] ikke har handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt.

Indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er derfor forældede i henhold til den forkortede ligningsfrist i § 1, stk. i, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (tidligere bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005), idet SKATs forslag om at ændre [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er dateret den 28. august 2013, hvilket er senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Bestemmelserne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse er indeholdt i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26 og 27.

SKATs mulighed for at foretage en ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, der har følgende ordlyd:

(......)

I henhold til ordlyden af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløber SKATs frist for at varsle en ændring af en skatteansættelse som altovervej ende udgangspunkt den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ordlyden af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 har været uændret siden bestemmelsens indsættelse ved lov rir. 427 af 6. juni 2005.

En undtagelse til dette udgangspunkt i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, følger af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. [person1] tilhørte denne persongruppe i indkomstårene 2009, 2010 og 2011, idet [person1] netop ikke haft udenlandsk skattepligtig indkomst.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., at SKAT, i tilfælde hvor den pågældende skatteyder tilhører persongruppen med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 2, som undtagelse til hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26 skal sende forslag om ændring af skatteansættelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, viger således til fordel for § 1, stk. i, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

SKATs forslag om at ændre [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er dateret den 28. august 2013. Indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er derfor forældede i henhold til § 1, stk. i, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet agterskrivelsen er dateret senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 3, at SKAT, uanset fristen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, kan gennemføre en ændring af en skatteansættelse, hvis der foreligger en af de særlige omstændigheder, der er opregnet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Det følger af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skatteforvaltningslovens § 27 er en suspensions- og undtagelsesregel til skatteforvaltningslovens § 26 og § 1, stk. i, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, og skal derfor fortolkes indskrænkende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har følgende ordlyd:

(......)

Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev bestemmelserne i skattestyrelsesloven indarbejdet i skatteforvaltningsloven. Det fremgår af bemærkningerne til den enkelte bestemmelse i skatteforvaltningsloven, at skattestyrelseslovens § 34 og 35 om fristreglerne vedrørende skatteansættelsen blev videreført i skatteforvaltningslovens § 26 og 27. Henset hertil kan forarbejderne til skattestyrelseslovens § 34 og 35 anvendes som fortolkningsbidrag til skatteforvaltningslovens § 26 og 27.

Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003, fremsat som L 175 2002/2003, blev ordlyden af skattestyrelseslovens

§ 34 og 35 ændret. Af lovforslagets bemærkninger vedrørende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr.

5, fremgår blandt andet følgende:

(......)

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, blev videreført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, uden at dette medførte en ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

i bogen Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup, Susanne Dahl og Hans Henrik Bonde Eriksen, 1. udgave, 2006, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 329, fremgår om anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

(.....)

Som det fremgår af ovennævnte, skal der efter bestemmelsernes indhold foreligge et realiseret strafbart forhold efter skattekontrollovens afsnit III, særligt centreret om bestemmelserne i § 13 og 16, før den skattepligtige er omfattet af suspensionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.

5. Skattekontrollovens § 13 og 16 er centreret om de situationer, hvor den skattepligtige har forsæt til at unddrage eller ved grov uagtsomhed unddrager det offentlige skat, afgiver urigtige og vildledende oplysninger til brug for en opgørelse af en skatteansættelse eller skatteberegning eller ikke reagerer på en for lavt sat skatteansættelse.

I bogen Skatte- og afgiftsproces af Hans Henrik Bonde Eriksen, Susanne Dahl og Poul Bostrup, 3. udgave, 2010, Jurist- og økonomforbundets Forlag, side 438-439, er anført følgende vedrørende suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

“Bestemmelsen indebærer, at SKATs ansættelsefrist efter §26, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Simpel uagtsomhed er ikke en tilstrækkelig positiv fejl til at kunne begrunde suspension, jf. princippet i TfS 1992. 19ØLD.

(...)

Uagtsomheden skal efter en konkret vurdering kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som en sådan positiv fejl, der kan betegnes som mindst groft uagtsom.”

Som det fremgår af ovennævnte, skal der foreligge en kvalificeret og positiv fejl, som kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som forsætlig eller groft uagtsom. En positiv fejl rummer de forhold, hvor den afgiftspligtige enten svigagtigt har fortiet oplysninger eller direkte har meddelt urigtige oplysninger. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således en suspensionsregel, som kun kan finde anvendelse, hvis den skattepligtige eller en repræsentant for denne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det forudsættes altså, at der er noget at bebrejde skatteyderen.

Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som simpel uagtsomhed. Derimod forudsætter suspension, at den skattepligtige forsætligt, det vil sige med viden eller vilje, eller ved grov uagtsomhed, har forholdt oplysningerne fra SKAT. Disse betingelser svarer til betingelserne for strafansvar efter skattekontrollovens § 13 eller § 16.

Det gøres gældende, at [person1] hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette bevirker, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse i nærværende sag.

Ved afgørelsen af den 24. september 2013 har SKAT gennemført forhøjelsen af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009 med følgende begrundelse, jf. bilag 1, side 7:

“SKAT finder, at [person1] [rettelig [person1]] ved at undlade at selvangivelse udbytte fra [virksomhed1] Limited forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtig eller ufuldstændigt grundlag.”

I begrundelsen for de gennemførte forhøjelser af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 anføres tilsvarende, jf. bilag 1, side 7:

“SKAT finder, at den forkortede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 ikke er gældende, idet [person1], ved at undlade at selvangive udbytte fra [virksomhed1] Limited, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtig eller ufuldstændigt grundlag ifølge skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5 samt ifølge bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 3”

Allerede fordi [person1] som anført og nærmere begrundet ovenfor ikke har undladt at selvangive skattepligtige indtægter, er det imidlertid åbenbart, at betingelsen om forsætlig eller grov uagtsom handlen ikke er opfyldt, som ellers anført af SKAT.

SKAT har fejlagtigt lagt til grund, at de i sagen omhandlede overførsler, som rettelig er en tilbagebetaling til [person1] af det ydede lån til [virksomhed1] Limited på kr. 600.000, udgør indkomst, der skal beskattes, De forkerte antagelser herom har dermed også bevirket, at SKAT fejlagtigt har konkluderet, at [person1] har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Det gøres herefter gældende, at de af SKAT gennemførte forhøjelser vedrørende indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er ugyldige som for sent foretaget.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det også forekommer særdeles anstrengt at påstå, at [person1] har handlet groft uagtsomt eller direkte forsætligt ved ikke at selvangive overførte beløb, som dokumenterbart og øjensynligt ubestridt af SKAT — er overført direkte til boet efter [person2].

Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at de i sagen omhandlede pengeoverførsler udgør tilbagebetaling af lån til [person1], gøres det gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at beskatte [person1] af de foretagne pengeoverførsler den 29. januar 2009 på kr. 200.172,98 og den 10. august 2009 på kr. 60.170,13, i alt kr. 260.343,11, til boet efter [person2].

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet i tredje række gældende, at SKATs forhøjelse af [person1]s indkomst i indkomståret 2009 under alle omstændigheder er delvist ugyldig som følge af, at SKAT ikke har overholdt den såkaldte reaktionsfrist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

For ændringer af skatteansættelser med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, gælder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at sådanne kun kan foretages, såfremt der varsles herom senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26. Denne seksmåneders-frist benævnes også “reaktionsfristen”. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal en af SKAT varslet ansættelse foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, har følgende hele ordlyd:

(.....)

Om de i bestemmelsens 1. og 2. pkt. nævnte frister på henholdsvis seks og tre måneder fremgår i bogen Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup, Susanne Dahl og Hans Henrik Bonde Eriksen, 1. udgave, 2006, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 349-350, følgende:

“Når told- og skatteforvaltningen efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, på eget initiativ vil rejse en forhøjelsessag, dvs. efter en af bestemmelserne i nr. 1, nr. 2, nr. 3, nr. 4, nr. 5, nr. 6 — skal agterskrivelsen efter kravene i skatteforvaltningslovens § 20, således foreligge senest 6 måneder efter forvaltningens kundskabstidspunkt, dvs. det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab, dvs. ikke rent subjektivt på den enkelte sagsbehandler, dvs, hvis myndigheden grundet langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet behandlingen sent op imod 6 måneders fristen, og derved ikke når at udsende en agterskrivelse, da vil sagen være forældet. Under forudsætning af at agterskrivelsen er udsendt betids — så skal denne følges op af en kendelse (afgørelse om ansættelsesændring), og herved følges princippet efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, dvs. normal-tidsforløbet mellem agter og kendelse hhv. 1. maj til 1. august — eller om man vil 3 måneder. Hvis kendelse ikke udsendes korrekt i forhold til den fristafbrydende agterskrivelse efter § 27, stk. 2, da vil ansættelsen forældes.”

Det gøres gældende, at SKATs kundskabstidspunkt i forhold til en række af forhøjelserne af [person1]s skatteansættelse vedrørende indkomståret 2009 indtrådte mere end seks måneder før SKAT varslede en ændring af [person1]s skatteansættelser. SKATs forhøjelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009 er derfor delvis ugyldig i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Det gælder alle de beløbsmæssige forhøjelser, der står anført som overført til [person1], det vil sige de overførsler, om hvilke SKAT trak oplysninger fra Money Transfer-databasen i august måned 2011 samt overførslen den 20. oktober 2009 på kr.50.172,32.

Om forløbet vedrørende indtræden for SKATs kundskab om de i sagen omhandlede forhold kan af aktindsigten udledes:

I august måned 2011 og senest den 23. august 2011 trak SKAT oplysninger fra Money Transferdatabasen i form af transaktioner til og fra udlandet vedrørende [person1], [virksomhed1] Limited samt boet efter [person2]. Via udtrækkene fik SKAT oplysning om følgende af de i sagen omhandlede transaktioner, jf. bilag 1, side 15:

(......)

Det bemærkes, at oplysningerne fra Money Transfer-databasen fremgår i højre kolonne, og at de to sidstnævnte pengetransaktioner er gennemstregede, idet [person1]s fulde skattepligt til Danmark først indtrådte den 19. januar 2009.

Efter det foretagne udtræk af Money Transfer-databasen, trak SKAT videre den 23. august 2011 en udskrift fra CPR-registeret vedrørende [person1].

På baggrund af de indhentede oplysninger indkaldte SKAT herefter ved brev af den 29. oktober 2012 materiale fra [person1], hvori SKAT anmodede om kontoudtog for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2009 for konto [...39] i [finans1] og Underbilag samt redegørelser fra [person1] vedrørende transaktionerne og [virksomhed1] Limited.

[person1] henvendte sig herefter den 9. november 2012 i ekspeditionen i [Skattecentret] vedrørende materialeindkaldelsen af den 29. oktober 2012, i hvilken forbindelse hun havde en telefonsamtale med SKAT v/sagsbehandler [person4]. [person4] udfærdigede i den forbindelse et referat fra telefonsamtalen med [person1], og [person1] fik under samtalen en frist til den 1. januar 2013 for at fremkomme med yderligere oplysninger.

I breve modtaget hos SKAT den 20. november 2012 og den 12. december 2012 fremsendte [person1] det efterspurgte materiale, først i form af en redegørelse samt kontoudskrifter for konto [...39] i [finans1] for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2009 og fem underbilag til de ovennævnte transaktioner og derefter i form af [person2]s testamente. Det bemærkes i den forbindelse, at også den overførsel, som blev foretaget den 20. oktober 2009 på kr. 50.172,32, fremgår af de af [person1] fremsendte kontoudskrifter, jf. under den 26. oktober 2009 på kontoudskrifterne.

I perioden indhentedes internt i SKAT også det materiale, som SKAT allerede havde været i besiddelse af siden 2008/2009 vedrørende skifte af boet efter [person2] og angiveligt i februar måned 2013 indhentede SKAT tillige udskrifter fra Gibraltars selskabsdatabase vedrørende [virksomhed1] Limited.

Imidlertid først ved brev af den 4. juni 2013 anmodede SKAT Ministry of Finance på Gibraltar om supplerende oplysninger, og primo august måned 2013 modtog SKAT materiale fra Gibraltar. SKAT udsendte herefter den 28. august 2013 en agterskrivelse og knap en måned herefter, den 24. september 2013, den påklagede afgørelse.

På baggrund af det beskrevne tidsforløb gøres det gældende, at SKAT ikke har overholdt seksmåneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., i relation til de overførsler, som SKAT indhentede oplysninger om i Money Transfer-databasen og efterfølgende modtog yderligere oplysninger om fra [person1] i form af både kontoudskrifter og underbilag, og derudover i relation til overførslen den 20. oktober 2009 på kr. 50.172,32.

Det gøres gældende, at SKATs kundskabstidspunkt i forhold til disse overførsler indtrådte senest den 12. december 2012, hvor [person1] fremsendte det sidste materiale fra hende til brug for en oplysning af sagen.

Dette understøttes af, at SKAT i perioden herefter ikke modtog væsentlige nye faktuelle oplysninger i sagen, som blev benyttet ved ændringen af [person1]s skatteansættelse for 2009. Af det modtagne materiale fra Gibraltar var således alene som bilag i til agterskrivelsen medsendt brev af den 30. juli 2013 fra [virksomhed2] Limited og som bilag 2 en række meddelelser om overførsler.

Meddelelserne om overførsler vedrørte ud over de allerede oplyste overførsler i 2009 kun de to overførsler, som skete til boet efter [person2] i 2009 samt overførslerne i 2010 og 2011. SKATs bilag i og 2 fremlægges samlet som bilag 1 a til en del af Advokatfirmaets bilag 1. SKAT var således allerede inden der blev iværksat bestræbelser på at indhente yderligere materiale fra Gibraltar i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at forhøje [person1]s skatteansættelse for 2009 på baggrund af de ovennævnte fire overførsler.

Med andre ord var SKAT senest den 12. december 2012 i besiddelse af de oplysninger, som SKAT har benyttet ved ændringen af [person1]s skatteansættelse på baggrund af pengeoverførslerne den 20. oktober 2009 på kr. 50.172,47, den 24. juni 2009 på kr. 300.173,73, den 15. april 2009 på kr. 50.172,47 og den 29. januar 2009 på kr. 50.172,47. Da SKAT imidlertid først fremsendte en agterskrivelse den 28. august 2013, har SKAT passeret seksmåneders-fristen.

Det gøres sammenfattende gældende, at den del af SKATs forhøjelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009, der er foretaget på baggrund af pengeoverførslerne den 20. oktober 2009 på kr. 50.172,47, den 24. juni 2009 på kr. 300.173,73, den 15. april 2009 på kr. 50.172,47 og den 29. januar 2009 på kr. 50.172,47, i alt kr. 450,690,99, skal bortfalde som ugyldige som for sent foretaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.”

Repræsentanten har supplerende fremført:

Efter en nærmere gennemgang af referatet kan vi konstatere, at dette helt overordnet giver en god og dækkende beskrivelse af det på mødet fremførte. Deres referat fra mødet giver derfor ikke anledning til supplerende bemærkninger fra vores side. Vi skal dog som aftalt benytte lejligheden til at henvise til den på kontormødet nævnte praksis, hvor lån er anerkendt i skattemæssig henseende, selv om der ikke har foreligget et egentligt lånedokument.

Af relevans for nærværende sag kan der for eksempel henvises til Retten i [by1] dom af den 27. november 2007, offentliggjort i TfS 2008, 480.

Sagen drejede sig blandt andet om, hvorvidt en pensioneret mand var indkomstskattepligtig af et beløb på kr. 65.203,99, som et selskab — [virksomhed3] A/S — betalte ham i år 2000, eller om beløbet dækkede over tilbagebetaling af lån.

Selskabet blev stiftet i september måned 1999 med mandens ægtefælle som eneaktionær og hans søn som direktør, da mandens søn ønskede at starte en internetbaseret virksomhed, hvor lånsøgere over internettet kunne få tilbudt lån fra forskellige pengeinstitutter.

I forbindelse med opstarten af virksomheden var der investorer på banen, men de stillede imidlertid krav om, at der mindst skulle være ti banker med, før de ville indskyde penge. Der blev derfor brugt mange penge til udvikling, løn og kørsel, og kapitalen i selskabet var derfor hurtigt brugt.

Manden og hans søn blev derfor på et tidspunkt enige om, at manden lånte kr. 50.000 til virksomheden, og manden skrev derfor en check på beløbet, som blev udleveret til sønnen. Da virksomheden kort tid eftermanglede penge igen, overførte manden yderligere et beløb på kr. 15.203,99 til dækning af trækket på selskabets kassekredit. Der blev oprettet lånedokumenter i forbindelse med udlånene.

Retten fandt, at manden ikke skulle beskattes af de i alt kr. 65.203,99, som var tilbagebetaling af de ydede lån. Af rettens begrundelse fremgår følgende:

“Den 1. marts 2000 udstedte A en check på 50.000 kr. til [virksomhed3] A/S, og den 8. marts 2000 over- førte han et beløb på 15.203,99 kr. til selskabet. Selskabets kassekredit var lige før disse tidspunkter negativ. Det fremgår, at der den 1. marts 2000 indgik 30.000 kr. på selskabets konto, og at der den 8. marts 2000 blev overført 15.203,99 kr. fra A til selskabets konto. Selskabet var uden midler, og retten finder, at det også henset til den efterpostering, som blev foretaget af [virksomhed4], og den forklaring, som er afgivet af revisor [person5], må lægges til grund, at beløbene dels blev brugt til at betale to lønninger og dels til at nedbringe selskabets kassekredit til 0 kr.

Retten finder, at A har afgivet en troværdig forklaring om udbetalingen af pengene. På baggrund af hans troværdige forklaring sammenholdt med, at det må lægges til grund, at pengene blev brugt til nedbringelse af virksomhedens kassekredit og betaling af løn som beskrevet ovenfor, finder retten, at det, selv om A er nærtstående i forhold til selskabets hovedaktionær og direktør, er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han lånte [virksomhed3] A/S 65.203,99 kr. Tilbagebetalingen af dette beløb er derfor ikke indkomstskattepligtig. “ (vores understregning)

Der kan videre henvises til Landsskatterettens kendelse af den 25. februar 2013, j.nr. 12-0189728.

Sagen drejede sig om en kvinde, der i forbindelse med SKATs Projekt Money Transfer blev bedt om at redegøre for en række udenlandske overførsler/indsætninger på sine danske bankkonti i årene 2005-2008. Kvinden var cellist og havde i årene fra 2005 til 2008 spillet i et teater og i et orkester i blot nogle få måneder. I 2009 havde hun ikke haft arbejde.

Om indsættelserne i 2008 redegjorde kvinden over for SKAT, at det var hendes daværende ægtefælle, som fik indsat en del af sin omsætning på hendes konto. Kvinden blev separeret fra sin ægtefælle den 1. januar 2009, og parret blev skilt den 4. maj 2009.

Sagen kom herefter til at handle om indsættelserne i 2009, hvor kvinden ikke havde selvangivet nogen indkomst ud over renteindtægter og aktieindkomst. Dette harmonerede efter SKATs opfattelse ikke med, at SKAT ved en gennemgang af kvindens bankkontoudskrifter for 2009 kunne konstatere, at der i 2009 blev indsat og overført for et samlet beløb på kr. 820.894,40.

SKAT forhøjede derfor kvindens skattepligtige indkomst i 2009 med kr. 657.694,40, svarende til de kr. 820.894,40 reduceret med ægtefællebidrag på i alt kr. 120.000 og børnebidrag på kr. 43.200, som kvindens skatteansættelse ved anden afgørelse var blevet forhøjet med. SKAT fandt det ikke dokumenteret, hvorfra og hvad indsætningerne/overførslerne vedrørte og anså derfor disse for at være yderligere skattepligtige indtægter.

Under klagesagens verseren ved Landsskatteretten oplyste kvinden om de pågældende indsætninger og overførsler blandt andet, at der for en dels vedkommende var tale om overførsler mellem egne konti, som ikke kunne begrunde skattepligt. Derudover var en del indsætninger sket på baggrund af opløsningen af kvindens ægteskab og den deling af ægtefællernes formue, der skete i den forbindelse.

I et vist omfang havde kvinden også efter aftale med sin tidligere ægtefælle af holdt udgifter for ham i forbindelse med køb af flybilletter eller lej lighedsgaver til parrets søn. Kvinden havde efterfølgende fået refunderet disse beløb. Endelig var der nogle indsætninger, som kvinden ikke kunne redegøre nærmere for.

På trods af, at kvinden ikke kunne fremlægge dokumentation for samtlige overførte/indsatte beløb, fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at kvinden ikke havde modtaget yderligere skattepligtig indkomst.

“Efter en konkret vurdering af de for Landsskatteretten fremlagte bilag, herunder klagerens forklaring, anses beløbene indbetalt i 2009 fra klagerens tidligere ægtefælle at vedrøre bodelingsoverenskomsten indgået i 2009 mellem de tidligere ægtefæller. Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke er skattepligtig af de indsatte beløb på klagerens bankkonto.”

Der kan også henvises til Landskatterettens kendelse af den 16. december 2010. j.nr. 10-00023.

Sagen vedrørte en mand, der i en periode og sideløbende med sit arbejde som konsulent havde drevet internetvirksomhed med opkøb og salg af mobiltelefoner. Virksomheden var blevet afmeldt pr. den 31. juli 2007.

I forbindelse med en gennemgang af mandens bankkonti konstaterede SKAT, at der i 2008 blandt andet var sket indsætninger på kontiene med teksten “indsætning” og indsætninger med tekstreferencer til ordrenumre eller til navne/numre på mobiltelefoner eller kundenavne, som SKAT ikke kunne afstemme med hævninger på andre af mandens konti.

Da SKAT samtidig kunne konstatere, at manden havde indrykket cirka 120 hjemmesideannoncer i 2008 vedrørende salg af mobiltelefoner, var det SKATs opfattelse, at manden havde fortsat sin virksomhed, efter denne var afmeldt. På baggrund af mandens konti opgjorde SKAT herefter den ikke selvangivne omsætning til kr. 71.647 og forhøjede mandens skatteansættelse for 2008 hermed.

For Landsskatteretten bestred mandens repræsentant, at manden fortsat havde haft drift i den afmeldte virksomhed og forklarede om de skete indsætninger blandt andet, at kr. 11.500 var indbetalinger fra mandens samlever, og at kr. 24.180 var indsætninger (gaver) fra mandens far.

Som dokumentation for indbetalingerne på i alt kr. 11.500 fra mandens samlever havde mandens repræsentant fremlagt en tro og love erklæring, hvorved hun bekræftede, at de kr. 11.500 var fra hende og vedrørte dækning af fællesudgifter. En tilsvarende erklæring var fremlagt fra mandens far, hvori han bekræftede, at han løbende havde indsat kr. 24.180 på mandens konto, og at der var tale om gave fra far til søn.

Landsskatteretten fandt på baggrund af det oplyste, at manden havde drevet uregistreret selvstændig virksomhed med salg af mobiltelefoner i 2008, men nedsatte SKATs opgørelse af overskud blandt andet med indbetalingerne fra mandens samlever og far, idet Landsskatterettens flertal ikke anså disse indsætninger for at vedrøre mandens skattepligtige omsætning.

I Landsskatterettens begrundelse anføres blandt andet:

“Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort at de 2 indsætninger fra [virksomhedJ med 10 dages mellemrum er tilbagebetalinger af tidligere forudbetalinger for 2 [mobiltlf].

SKAT har ikke godtgjort, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af computere og scootere, hvorfor de 2 indsætninger vedrørende disse forhold anses at ved røre klagerens privatsfære.

Landsskatteretten anser det for dokumenteret, at indsætningen fra [virksomhedJ vedrører refusion af udgifter, som klageren har afholdt på arbejdsgiverens vegne.

Det anses endvidere for sandsynliggjort, at indsætningen fra [person]] vedrører klagerens privatforbrug og endelig anses det for sandsynliggjort, at klageren har ydet refusion til kunder for fejl og mangler på tidligere solgte telefoner for 8.820 kr.

(...)

Landsskatteretten ændrer overskud af virksomhed således: (...)

To retsmedlemmer lægger efter det oplyste til grund, at klagerens samlever har indbetalt 11.500 1cr. til dækning af fællesudgifter, og at klagerens far har indbetalt 24.180 kr. til klageren som gaver. Disse to retsmedlemmer anser derfor ikke disse indsætninger for at vedrøre den skattepligtige omsætning. (...)“(vores understregninger)

Praksis viser altså — som også anført på kontormødet — at det ikke er en forudsætning, at der kan fremlægges et lånedokument, for at et lån kan anerkendes skattemæssigt. Praksis viser også, at det er tilstrækkeligt, at skatteyder sandsynliggør, at en given formueoverførsel eller formueforskydning ikke er skattepligtig indkomst.

Idet der igen henvises til særligt det forhold, at [person2] i sit testamente har anført, at [person1] først og fremmest skulle modtage den tilsvarende værdi af sit indskud i [virksomhed1] Limited på kr. 600.000, hvorefter de tilbageværende aktiver skulle fordeles efter de af [person2] i testamentet fastsatte betingelser, jf. herved det fremlagte bilag 3, gøres det gældende, at det — i lighed med de nævnte afgørelser — ikke kan tillægges negativ betydning i nærværende sag, at der ikke blev oprettet et lånedokument.

Repræsentanten har forud for afholdelse af retsmøde fremført:

”Min gennemgang af sagen har ført til, at jeg, ud over de allerede anførte anbringender, tillige vil gøre gældende, at pengene indsat på kontoen i Schweiz i januar 2008 udgør [person1]s arv efter sin ægtefælle. Overførslen er sket forud for [person1]s danske skattepligt genindtrådte, ligesom der er tale om arv, der ikke er skattepligtig i Danmark.

Jeg vil videre gøre gældende, at kontoen ikke var udskilt fra [person1]s øvrige formue og tilhørte selskabet, men derimod tilkom [person1], der, som dokumenteret i bilag 1A (SKATs bilag 1), var den eneste, der på nogen måde havde råderet over kontoen. Det er min opfattelse, at [person1] har haft fuld rådighed over beløbet siden 2008, og at dette ikke har tilhørt et selskab eller på anden måde har været udskilt fra [person1]s øvrige formue. Dette indebærer tillige, at overførsler fra kontoen i Schweiz til [person1] foretaget i årene efter 2008 ikke udgør skattepligtig indkomst eller udbytte for [person1] ved indsætningen på en anden konto i et dansk pengeinstitut.

Jeg bemærker for god ordens skyld, at ovenstående er et fuldstændig nyt anbringende i forhold til sagens hidtidige førelse. På denne baggrund skal jeg venligst anmode dig om at orientere både Landsskatteretten og SKAT om, at jeg påtænker at gøre dette gældende.

Hvis du ønsker at drøfte, hvorledes vi mest hensigtsmæssigt tilrettelægger det videre forløb, hører jeg naturligvis meget gerne fra dig. Det samme gør sig gældende, såfremt ovenstående anbringender på nogen måde er uklare eller giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger i øvrigt.

Jeg skal beklage det sene tidspunkt for fremkomsten af yderligere anbringender i sagen. Dette skyldes som anført ovenfor, at jeg først på nuværende tidspunkt har overtaget sagen efter min kollega.”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighedspåstandene

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. Det følger videre af skattekontrollovens § 1, at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter.

Klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Ifølge denne regel, skal SKAT afsende varsel om ændring af skatteansættelsen inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Fristerne i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efterskatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt jf. herved bekendtgørelsens § 3.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter SKAT for kundskab om forholdet og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Klageren har modtaget betydelige beløb fra [virksomhed1] Ltd´s (selskabet) konto i Schweiz uden, at hun har selvangivet disse indtægter eller redegjort for beløbene. Klageren har ved kontakt med SKAT oplyst, at beløbene er hendes og, at hun mente det var udbytte, men at 600.000 kr. var penge hun havde lånt til hendes afdøde ægtefælle med henblik på investeringer. Klageren burde således på dette grundlag have indset, at det kunne have skattemæssige konsekvenser at modtage beløbene. Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist. Der henvises til Højesterets afgørelse i SKM2008.905 og byrets dom i SKM2013.259.

SKAT har varslet ændringerne ved brev af 28. august 2013 og truffet afgørelse den 24. september 2013.

For 2010 og 2011 gælder den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som følge af, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og ansættelserne er således gyldige.

For 2009 er ansættelsen foretaget efter udløbet af den ordinære frist, hvorfor ansættelsen skal være foretaget indenfor de frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT har den 29. oktober 2012 anmodet klageren om dokumentation for 5 specifikke beløb, hvoraf alene de 3 beløb er modtaget efter, at klageren indrejste til Danmark. Klageren dokumenterede den 20. november 2012 beløbene ved kontoudtog fra banken inkl. tilhørende underbilag, hvoraf fremgår, at beløbene stammer fra selskabet. Klageren supplerede dokumentationen den 12. december 2012 med fremsendelse af testamente, hvoraf fremgik, at hun havde investeret kapital i selskabet. SKAT var i forvejen i besiddelse af oplysninger vedrørende boet efter ægtefællen.

Den 4. juni 2013 anmodede SKAT myndighederne i Gibraltar om oplysninger vedrørende selskabet og SKAT fik svar den 2. august 2013. Svaret indeholdt oplysninger om beløb udbetalt fra selskabet og oplysning om, at klageren fremstod som eneejer af selskabet og, at selskabet havde en konto i Schweiz til hvilken konto [virksomhed2] Ltd. den 12. januar overførte 1.046.940 kr.

Det er rettens opfattelse, at SKAT først efter modtagelse af oplysningerne fra myndighederne i Gibraltar havde tilstrækkeligt kundskab til at kunne varsle en korrekt skatteansættelse, idet SKAT først her får dokumentation for, at klageren er ejer af selskabet og et samlet overblik over de økonomiske transaktioner med selskabet. Der kan henvises til Vestre Landsretsdom af 25. april 2014 i SKM2014.335. Herved er også lagt vægt på, at klageren ikke tidligere har oplyst om de øvrige beløb og, at der har været modstridende oplysninger om, hvorvidt det var udbytte eller tilbagebetaling af lån.

Det er i øvrigt rettens opfattelse, at klageren er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da hun er hovedaktionær i selskabet og, at dette i sig selv indebærer, at afgørelsen er foretaget rettidigt.

Retten anser således ansættelserne for gyldige.

Beskatning af de modtagne beløb

Klageren er fuld skattepligtig til Danmark fra 19. januar 2009, jf. kildeskattelovens § 1, nr. 1.

Alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer er skattepligtig indkomst jf. ligningslovens § 16A.

Det fremgår af sagen, at klagerens ægtefælle afgik ved døden i november 2007 og, at [virksomhed2], som varetog dødsboets interesser i Gibraltar, i september 2008 overførte ca. 1 mio. til selskabets konto i Schweiz. Der foreligger ingen regnskabsopgørelser eller kontoudtog, som viser pengestrømmen i selskabet, herunder forlods udbetalinger på i alt 1 mio. kr. til afdøde ægtefælles 2 børn samt klageren, jf. testamentet. Herved bemærkes, at efter de foreliggende oplysninger, blev klageren eneanpartshaver efter ægtefællens død. Det er således ikke dokumenteret i hvilket omfang der, før januar 2009, har været udbetalinger fra selskabet og til klageren, hvorved bemærkes, at klageren er indrejst til Danmark i januar 2009.

Klageren var efter det oplyste eneanpartshaver af selskabet på udbetalingstidspunktet. De omhandlede beløb er udbetalt fra selskabet, efter boet efter afdøde ægtefælle er afsluttet. Det forhold, at der på 2 af udbetalingsmeddelelserne er anført ”boet efter [person2]” ændrer således ikke ved, at klageren må anses for rette indkomstmodtager. Det har ingen betydning at pengene måtte være anvendt til indfrielse af gæld jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Det er således ikke godtgjort, at de udbetalte beløb indeholder tilbagebetaling af et lån på 600.000 kr. Det er endvidere ikke godtgjort, at de udbetalte beløb udgør arv efter klagerens ægtefælle, eller at midlerne tilhørte klageren, da de blev sat ind på selskabets konto i Schweiz.

Der er i øvrigt ikke fremlagt oplysninger, som godtgør, at de omhandlede beløb ikke skulle være skattepligtige og i mangel heraf anses der at være tale om udbytte omfattet af ligningslovens § 16A.

Retten stadfæster således ansættelsen.