Kendelse af 10-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Nykøbing Falster den 27. marts 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Jeres opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for udgifter til vildthegn vedr. skovdrift

4.735 kr.

47.347 kr.

4.735 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet blandt andet ejer og driver ejendommen [adresse1], der er vurderet som en skov- og plantageejendom med ca. 360 ha skov. Skoven, der har sin oprindelse i 1700-tallet, er omfattet af fredsskovspligt.

Selskabets selvangav for indkomståret 2011 en skattepligtig indkomst på – 561.319 kr. Ved opgørelsen af den selvangivne skattepligtige indkomst havde selskabet blandt andet fratrukket en udgift på 47.347 kr. til opsætning af 2.950 m dyrehegn.

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt fradrag for et beløb på 4.735 kr. vedrørende udgiften til opsætning af dyrehegnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2011.

SKAT har til støtte for afgørelsen henvist til, at et vildthegn i henhold til den juridiske vejlednings afsnit C.C.2.4.4.2 anses for en bygningsbestanddel, der skal afskrives efter afskrivningslovens regler herom, jf. ligningslovens § 8 K, stk. 8. Efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, kan hegnet afskrives som accessorisk udgift til den erhvervsmæssigt anvendte lade.

SKAT har herefter godkendt en forhøjet afskrivningssat efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, svarende til, at vildthegnet afskrives over en periode på 10 år, jf. TfS 1989.663. SKAT har ikke fundet grundlag for at nedsætte afskrivningsperioden til under 10 år, uanset om hegnet skal tages ned før.

Selskabets opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at den skattepligtige indkomst ansættes som selvangivet, således at der godkendes fuldt fradrag for udgiften til vildthegn på 47.347 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at afskrivningsperioden nedsættes til den faktiske levetid på 3 – 5 år.

Det er nærmere anført, at der i forbindelse med genplantning af arealer normalt opsættes vildthegn de første 3 – 5 år, indtil den nye kultur har en størrelse, der gør den modstandsdygtig overfor bid af skovens bestand af råvildt og dåvildt. Når vildthegnet herefter tages ned, kan det ikke genbruges.

Til støtte for den principale påstand er det gjort gældende, at udgifter til genplantning af skov, kulturpleje og udrensninger før første hugst kan fradrages straks efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. SKATs henvisning til ligningslovens § 8 K, der vedrører afskrivning for nyplantet skov, er således uden betydning. Der ses ikke ved indførelsen af ligningslovens § 8 K i 1992 nogen indikation for, at skattepraksis for genplantninger i eksisterende skove skulle ændres, men tværtimod en præcision af at denne praksis skulle fortsætte – altså at alle driftsudgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Til støtte for fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det endvidere anført, at det er helt naturligt, at der kan opnås fuldt fradrag for udgifter til genplantning, da fredskovspligten medfører, at der skal foretages genplantning. Der er således en direkte sammenhæng mellem fredskovspligten og den skattemæssige behandling af udgifterne (straksfradrag). Det er endvidere anført, at der gælder fuld fradragsret for alle udgifter, der har tilknytning til den fysiske genplantning af skoven. Udtrykket ”kulturpleje” omfatter i skovmæssig henseende også hegning i en kortere årrække efter genplantning og skal således behandles skattemæssigt som en del af de samlede udgifter til genplantning.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge den juridiske vejlednings afsnit C.C.4.3.4 kan udgifter til kulturpleje og udrensning før første hugst fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra skovbrugsdrift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ligeledes kan udgifter til genplantning af skov fradrages straks efter ligningslovens § 8 K, stk. 1, 5. pkt.

En udgift til opsætning af vildthegn kan hverken anses for en udgift til kulturpleje eller en accessorisk udgift til de øvrige udgifter til genplantning af skov, der kan fradrages straks efter henholdsvis statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8 K, stk. 1, 5. pkt., idet vildthegn efter praksis i den juridiske vejlednings afsnit C.C.2.4.4 anses for en bygningsbestanddel.

Udgiften til opsætning af vildthegn kan herefter afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3 om afskrivning på bygninger m.v., såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Da det er ubestridt, at skovejendommen bliver drevet erhvervsmæssigt, og da vildthegnet efter det oplyste skal tjene til sikring af træernes opvækst efter genplantningen, må vildthegnet anses for en afskrivningsberettiget bygning, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, jf. også TfS 1989, 663 og 278.

Idet Landskatteretten i øvrigt ikke finder anledning til at sætte vildthegnets levetid til under 10 år, stadfæstes SKATs afgørelse herefter.