Kendelse af 12-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-06-2014

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Yderligere løn

395.890 kr.

0 kr.

Se afgørelsen

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagen, at du den 1. december 2008 indskød din virksomhed, [virksomhed1] i et nystiftet selskab, herefter [virksomhed1] ApS. Selskabets formål var fremstilling og forhandling af levnedsmidler og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet udviklede sig imidlertid ikke som forventet. Selskabet blev taget under konkurs den 18. oktober 2010, og selskabet blev opløst den 1. september 2012.

Med brev af 11. april 2012 meddelte kurator i konkursboet SKAT følgende:

Af selskabets årsrapport for 2008/09 havde selskabet et tilgodehavende hos selskabets tidligere direktør, [person1], på kr. 517.614. Ifølge den seneste saldobalance for selskabet, opgjort pr. 18. oktober 2010, var mellemregningskontoen nedbragt til kr. 395.890,68, jf. vedlagte kopi. Jeg har under kortkursbehandlingen forgæves søgt at få dette beløb inddrevet, hvorfor jeg nu vil overlade til SKAT at foretage den skattemæssige vurdering af dette hævede beløb.

I 2012 meddelte SKAT dig, at din skattepligtige indkomst for 2010 herefter var forhøjet med 395.890 kr. som yderligere løn under henvisning til, at du havde været ansat i selskabet som direktør.

Med mails af 19. juli og 3. august 2013 anmodede du via din repræsentant SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen, hvilket blev bevilget.

Som begrundelse for genoptagelsen blev henvist til brev af 13. september 2013 fra selskabets revisor til dig, hvori det er anført:

Vi skal kort skitsere, hvorledes mellemværende med ovenstående selskab er etableret.

Med virkning fra 1. september 2008 erhverver selskabet den hidtidige aktivitet [virksomhed1] v/[person1] af dig, jf. købekontrakt. Udgangspunktet er en kontant handel af driftsmidler, goodwill, varelager etc.

Der sker dog det, at kassekredit i [finans1] ændrer debitornavn til [virksomhed1] ApS, hvorved der etableres et ulovligt anpartshaverlån. Ved regnskabsafslutningen den 31. december 2009 er der oparbejdet et ulovligt anpartshaverlån på kr. 517.614. Kassekredit i [finans1] er samme dato på kr. 770.942.

For kassekreditten har du stillet selvskyldnerkaution.

Den 7. marts 2011 bliver kassekreditten i [finans1] indfriet med kr. 695.255 af dig, ved at du personligt overtager gælden.

Advokat [person2] har som kurator opgjort det ulovlige anpartshaverlån til ca. kr. 395.000.

Der er ikke taget hensyn til, at du rent faktisk har indfriet kassekreditten og således teknisk set har et tilgodehavende på ca. kr. 300.000. I den forbindelse kan ligeledes nævnes, at depositum for lejemålet kan indeholdes i dit tilgodehavende på ca. kr. 300.000.

Ud fra de faktiske omstændigheder er du og SKAT de absolut væsentligste kreditorer i konkursboet.

Da indfrielsen af kassekreditten er sket efter konkursdekretet er afsagt, kan vi ikke vurdere, hvorvidt fogedretten vil acceptere, at du reelt har penge til gode i konkursboet. Det anbefales, at du søger juridisk bistand for en nærmere vurdering heraf.

Det er vores opfattelse, at det vil være urimeligt, såfremt fogedretten statuerer, at der er et anpartshaverlån på ca. kr. 395.000.

SKATs afgørelse

Med afgørelse af 23. august 2013 har SKAT fastholdt den tidligere forhøjelse af din skattepligtige indkomst for 2010 med 395.890 kr., idet der samtidig er nægtet fradrag for dit kautionstab mod selskabet.

Som begrundelse for afgørelsen er bl.a. henvist til:

Det er herefter SKAT’s opfattelse, at mellemregningsforholdet og kautionen overfor banken skal bedømmes i sammenhæng jævnfør betragtningerne ovenfor.

Det kan ikke lægges til grund, at der var tale om en fejloverførsel foranlediget af [finans1]. Der henses til, at transaktionen er ratificeret ved din tiltrædelse af selskabets regnskab og tiltrædelse af kaution for selskabets gæld til banken.

Det anses herefter med rette, at du skal beskattes af mellemregningsforholdet. Der henvises til de ovenstående begrundelser.

SKAT har vedrørende beskatningen som yderligere løn henvist til statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, og vedrørende kautionstabet til kursgevinstlovens § 14.

Din opfattelse

Din repræsentant har påstået forhøjelsen på de 395.890 kr. nedsat til 0 kr.

Som begrundelse for påstanden er henvist til, at den ulovlige mellemregning skyldes en fejl, idet [finans1] overflyttede kassekreditten i forbindelse med salg af den personligt drevne virksomhed til selskabet.

I forbindelse med etablering af selskabet ændrede [finans1] således navn på din personlige kassekredit til “[virksomhed1] ApS”, hvorved der etableredes et ulovligt anpartshaverlån.

Da dette gik op for dig, at der var sket en fejl og konsekvensen heraf, førtes kassekreditten tilbage. Dette er sket den 7. marts 2011.

Landskatterettens afgørelse og begrundelse

Efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1 er personer som udgangspunkt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer. Dette gælder dog ikke tab på fordringer på selskaber, hvorover personen har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, dvs. selskaber, som personen er eller har været hovedaktionær i, jf. § 14, stk. 2.

Efter kursgevinstlovens § 20 er personer som udgangspunkt skattepligtige af gevinst og tab på gæld.

Med lov nr. 926 af 18. september 2012 (L199A) blev reglen i ligningslovens § 16 E om ulovlige aktionærlån vedtaget. Bestemmelsen har virkning for lån opstået efter den 14. august 2012.

Det er oplyst, at der ved overførslen af din virksomhed til selskabet [virksomhed1] ApS den 1. september 2008 opstod en gæld fra dig til selskabet.

Kurator har med brev af 11. april 2012 til SKAT meddelt, at konkursboet forgæves har forsøgt at inddrive denne gæld, og at det herefter overlades til SKAT at foretage den skattemæssige virkning af det hævede beløb på 395.890 kr. Selskabet blev opløst den 1. juni 2012.

Du blev hermed frigjort for din gæld til selskabet, hvorved du opnåede en gevinst på gælden på 395.890 kr. Denne gevinst er skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 20. Gevinsten beskattes på tidspunktet for frigørelsen, dvs. i indkomståret 2012. Gevinst på gæld beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4.

Dit tab på regreskravet mod selskabet, der opstod den 7. marts 2011 ved din indfrielse af kassekreditten, er ikke fradragsberettiget, idet der er tale om tab på fordring på selskabet, hvori du var hovedaktionær, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Det bemærkes, at der ikke efter bestemmelserne er mulighed for skattemæssigt at modregne tabet i gevinsten.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er mulighed for at beskatte dig af de 395.890 kr. i indkomståret 2010. SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.