Kendelse af 05-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Selskabets hovedaktivitet består i drift af en restaurant, som er beliggende [adresse1], [by1].

Der drives thailandsk restaurant med spisning i huset og levering ud af huset. Der er aften-åbent i restauranten fra mandag til søndag fra kl. 17.00 - 22.00.

Desuden var der i 2011 frokoståbent fredag - lørdag fra kl. 12.00 - 16.30. Der er plads til ca. 35 gæster i restauranten, og der er takeaway via [virksomhed1] konceptet.

Selskabet drives af direktør [person1] og har kalenderårsregnskab 1. januar 2011 - 31. december 2011. Hovedaktionæren er:

[virksomhed2] ApS

CVR-nr.. [...1]

[adresse2] [...]

[by2]

Stifter og ejer af holdingselskabet er [person2], som er ægtefælle til direktøren. Holdingselskabets aktivitet er at eje andre ejendomme.

Der er såvel fuldtidsansatte som timelønnet ansatte i selskabet. I indkomståret 2011 er der til SKAT indberettet løn til ansatte ekskl. direktøren i datterselskabet [virksomhed3] ApS.

Udover de specificerede ansatte og deres bruttolønninger har direktøren været fuldtidsbeskæftiget i selskabet. Indberettet bruttoløn til direktøren udgør i 2011 i alt 302.450 kr.

Direktøren har efter det oplyste ikke været beskæftiget i virksomheden fra medio juli til starten af august måned, idet hun ifølge SKATs oplysninger var på en privat rejse. [person3] er ifølge SKATs oplysninger ansvarlig i køkkenet.

SKAT har blandt andet konstateret, at det ikke er al omsætning via [virksomhed1], som er dokumenteret indtægtsført i selskabets omsætning. Efter en samlet vurdering af selskabets regnskabsforhold har SKAT konkluderet, at det fremlagte regnskab og tilhørende regnskabsgrundlag kan tilsidesættes. Selskabets indkomst og momstilsvar er herefter forhøjet skønsmæssigt.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets omsætning for indkomståret 2011 med i alt 144.534 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

De faktiske forhold og SKATs begrundelse for tilsidesættelse af regnskabet

Efter en samlet vurdering er det vor opfattelse, at det fremlagte regnskab må tilsidesættes.

Regnskabsgrundlaget består af kontospecifikationer, edb-balance og foreliggende udgiftsbilag samt Z-rapporter vedrørende varesalg specificeret pr. varegruppe.

Det kan konstateres, at regnskabet alene er udarbejdet på grundlag af de foreliggende købs- og salgsbilag.

Der bliver ikke foretaget daglige kasseafstemninger på trods af selskabet opererer med en kontantbeholdning. Der er ikke konstateret kassedifferencer og dermed bogført kassedifferencer. Der foreligger ingen dokumentation for, at den fysiske kassebeholdning er optalt og afstemt med den bogførte beholdning.

Der er bogført en daglig kassebeholdning morgen og aften på kr. 500. I løbet af året 2011 er der konstateret betydelige negative kassebeholdninger, før der er taget hensyn til, at [virksomhed1] kreditkortomsætningen også dagligt skulle være slået ind i kassen. Der skal henvises til SKATs vedlagte opgørelse i bilag 2 i bilagsmappen.

Det kan konstateres, at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger. Der er usikkerhed om selvangiven omsætning. X-rapporter er ikke til stede.

Som dokumentation for dagens salg eller for en periode foreligger der primært en udskrevet Z­rapport afstemning og en nota/kassekladde, der viser dagens/periodens samlede omsætning, dagens/periodens samlede kreditkortsalg, beløb indsat i bank, gavekort og kassebeholdning kr. 500 ved start og slut Der foreligger således ikke en specifikation af dagens/periodens omsætning fordelt på de enkelte salg. Desuden er alt salget slået ind som kontantsalg på kasseapparatet uanset om salget faktisk er per kontant eller per kreditkort. Der skal henvises til kopi af Z-rapporter m.v. i bilag 3.

SKAT har foretaget en kontrol af omsætningen i selskabet. Der skal henvises til sagsfremstillingens afsnit 1 og SKATs udarbejdede opgørelse i vedlagte bilag 2. Der er foretaget en edb-opgørelse af dagens/periodens salg ifølge Z-rapporterne sammenholdt med

SKAT har konstateret, at der kun finder kontantsalg sted i et usandsynligt lavt omfang set i forhold til virksomhedens art og omfang. Den primære bogførte omsætning stammer fra dankortsalg. I perioder overstiger dagens dankortsalg dagens samlede omsætning.

Selskabets revisor har efterposteret en yderligere omsætning kr. 31.844, som differencen mellem faktiske indsætninger i bank og bogførte indsætninger ifølge kassekladden.

Der er med henvisning til skattekontrollovens § 8 C indhentet samhandelsoplysninger hos virksomheden [virksomhed1] med henblik på at afdække kundernes ordrer over internettet på internetsiden [...]. Der er modtaget oplysninger om de enkelte dages [virksomhed1] kontantsalg og [virksomhed1] kreditkortsalg. Der er ved konferering til omsætningen i [virksomhed3] ApS fundet indtægtsdifferencer.

Direktør [person1] har forklaret, at [virksomhed1] omsætningen per kreditkort fratrukket 25 % gebyr m.v. dagligt er slået ind på kasseapparatet og derfor skal indeholdes i dagens kontantsalg. Der sker en afregning af kundernes kreditkortkøb fra [virksomhed1] hver 15 dag per bankoverførsel. SKAT har konstateret, at [virksomhed1] salget ikke kan være ineholdt i dagens omsætning.

Det er SKATSs opfattelse, at der generelt er sket unddragelser af indtægter i datterselskabet [virksomhed3] ApS

På baggrund af de ovenfor beskrevne forhold er det SKATs opfattelse, at det fremlagte regnskab kan tilsidesættes.

1. Ikke medregnede indtægter i datterselskabet [virksomhed3] ApS

Skat finder, at datterselskabet [virksomhed3] ApS har haft skattepligtig indkomst i form af indtægter, som selskabet har undladt at selvangive eller i øvrigt at underrette SKAT om.

1.1 Ikke medregnet [virksomhed1] omsætning i selskabet

Selskabet [virksomhed3] ApS er med i konceptet [virksomhed1], hvor kunderne har mulighed for at lave en direkte bestilling over internettet - via [...]. Der kan bestilles såvel mad som drikkevarer. Selskabet har været tilmeldt koncept [virksomhed1] fra den 16.04.2011.

Ved bestilling over internettet på [virksomhed1]s hjemmesiden skal kunden vælge om maden afhen­ tes/udbringes og betales kontant i virksomheden eller om maden afhentes/udbringes og betales med kreditkort ved bestillingen over internettet. Kunderne har kun benytter muligheden for at betale med kreditkort ved bestillingen på internettet. Når betalingen sker med kreditkort over nettet udsteder [virksomhed1] afregningsbilag hver 15. dag til selskabet. I den forbindelse får restauranten overført pr. bankoverførsel kundernes kreditkortafregning fratrukket transfer- og administrationsgebyr.

SKAT har for indkomståret 2011 med henvisning til skattekontrollovens § 8 C indhentet samhandelsoplysninger hos [virksomhed1] vedrørende:

[virksomhed3]

[adresse1]

[by1] - Restaurant id: [...]

1.1.1 De faktiske forhold – [virksomhed1] omsætning

Ifølge de indhentede [virksomhed1] samhandelsoplysninger har [virksomhed1] omsætningen og transfer- og adminstrationsgebyrer udgjort:

Der skal i øvrigt henvises til de specificerede afregningsbilag (fakturaer) fra [virksomhed1] i bilag 1 i bilagsmappen, hvor dagens enkelte kreditkortsalg fremgår. Fakturaerne viser således dagens kundeordrer.

De enkelte [virksomhed1] kundeordrer ekskl. gebyrer skal virksomheden indtægtsføre ved indslag på kasseapparatet eller salgsregistrere særskilt i bogføringen. Typisk indtægtsfører virksomheder generelt kreditkortsalget hver 15. dag ved afregningen fra [virksomhed1]. De enkelte [virksomhed1] kundeordrer, der eventuelt afregnes kontant i virksomheden skal virksomheden dagligt indtægtsføre ved indslag på kasseapparatet eller dagligt salgsregistrere særskilt og bogføre. Dette skal ske ved kundens afhentning af ordren eller ved levering af ordren. De enkelte indslag skal kunne følges som indslag på dagens Z/X-rapport eller være særskilt bogført.

[virksomhed1] kreditkortsalget i selskabet [virksomhed3] ApS er ikke særskilt salgsregistreret og bogført.

Direktør [person1] har oplyst, at de enkelte kundeordrer minus 25 % gebyr dagligt er slået ind på kasseapparatet. Der foreligger ingen [virksomhed1] kundeordrer i indkomståret 2011, der er betalt kontant af kunden i virksomheden ved afhentning eller levering.

Der foreligger ingen dokumentation for dagens enkelte salgsregistreringer på kasseapparatet i form af en udskreven X-rapport. Der foreligger således heller ingen dokumentation for, at [virksomhed1] omsætningen indgår i dagens omsætning.

Som dokumentation for dagens salg foreligger der primært en udskrevet Z-rapport afstemning og en nota, der viser dagens eller en periodes samlede omsætning ifølge Z-rapporten, dagens/periodens samlede dankortsalg, salg af gavekort og beløb indsat i bank og kassebeholdningen ved start og slut (kr. 500). Der foreligger således ikke en specifikation af dagens omsætning fordelt på de enkelte salg. Der skal henvises til bilag 3 i bilagsmappen.

SKAT har på baggrund af selskabets salgsregistreringer i form af Z-rapporter, registreret kreditkortsalg, salg af gavekort og indsætninger i bank og indhentede [virksomhed1] oplysninger udarbejdet en opgørelse, der viser dagens registreringer. Der skal henvises til bilag 2 i bilagsmappen.

SKAT har foretaget en edb opgørelse af dagens omsætning ifølge Z-rapporterne sammenholdt med

(...)

Efter SKATs opfattelse henset til selskabets art og omfang finder der kun kontantsalg sted i et usandsynligt lavt omfang. I perioder overstiger dagens/periodens dankortsalg i virksomheden dagens samlede omsætning (se kolonne 3 ”Varesalg i alt Z-bon ekskl. moms” og kolonne 4 ”Egen dankort salg i alt ekskl. moms”i bilag 2 i bilagsmappen). Der er herved ikke taget hensyn til, at de [virksomhed1] kundeordrer, der er betalt med kreditkort på nettet også skulle være slået ind som dagens/periodens salg og derfor er en del af Z-omsætningen.

Kolonne 13 ”Beregnet kontantsalg forudsat [virksomhed1] slået i kassen dagligt” i bilag 2 (her vist i udtræk af bilag = kolonne 11) er opgjort som:

Dagens/periodens omsætning ifølge Z-rapport minus

Kolonnen viser hvad dagens/periodens beregnede kontante salg har udgjort, hvis [virksomhed1] salget ekskl. gebyrer dagligt er slået ind i kassen og dermed medregnet i dagens selvangivne omsætning.

Det kan konstateres, at antallet af dage/perioder med beregnet negativt kontantsalg bliver forøget. De dage/perioder, hvor dagens kontantsalg er beregnet til værende negativ uden hensynstagen til [virksomhed1] omsætningen bliver mere negativ.

I årets løb kan der i så fald beregnes negative kassebeholdninger på kr. -149.397 (se kolonne 14 ”Negative kassebeholdning inkl. [virksomhed1] salg slået i kassen dagligt”, bilag 2 i bilagsmappen).”

(...)

”SKAT lægger til grund, at [virksomhed1] kreditkort omsætningen i perioden 16.04.2011 – 31.12.2011 ikke er medregnet i den selvangivne omsætning og at momsen heraf ikke er angivet.

SKAT finder således, at selskabet har haft skattepligtig indkomst i form af indtægter, som selskabet har undladt at selvangive eller i øvrigt at underrette SKAT om.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] omsætningen ikke dagligt er indtægtsført som indslag på kasseapparatet, som oplyst af direktøren. Der skal desuden henvises til, at påstanden ikke er nærmere dokumenteret eller sandsynliggjort.

SKAT kan godtgøre, at kontantomsætningen i et betydeligt antal perioder kan beregnes til at være negativt. Der skal henvises til SKATs opgørelse i vedlagte bilag 2 i bilagsmappen, nærmere kolonne 12 ”Beregnet kontantsalg ekskl. [virksomhed1]” og kolonne 13 ”Beregnet kontantsalg forudsat [virksomhed1] slået i kassen dagligt”. [virksomhed1] kundeordrerne skal kunne indeholdes i dagens/periodens beregnede kontantsalg, såfremt indtægtsføringen er sket ved indslag på kasseapparatet. SKAT lægger til grund, at [virksomhed1] omsætningen ikke kan være indeholdt i dagens/periodens omsætning.”

(...)

”Selskabets ledelse har ikke dokumenteret, at [virksomhed1] salget som fremgår af de indhentede samhandelsoplysninger er indtægtsført.

[virksomhed1] omsætningen 181.955 kr. fratrukket transfer- og adminstrationsgebyrer 51.287 kr. udgør netto kr. 130.668 inkl. moms. Der skal henvises til indhentede oplysninger vedlagt i bilag 1 i bilagsmappen og vist i afsnit 1.1.1.

Ikke medregnet [virksomhed1] omsætning ekskl. moms udgør 104.534 kr. Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4, litra a.

Ikke angivet salgsmoms af [virksomhed1] omsætningen for perioden 16.04.2011 – 31.12.2011 udgør

kr. 26.134.”

Det er SKATs opfattelse, at det fremlagte regnskab for selskabet for indkomståret 2011 kan tilsidesættes. Der er henset til:

Desuden har SKAT anført, at:

”Det er ganske usandsynligt, at kontantsalget i en restaurationsvirksomhed af den størrelse er så lavt som selvangivet.

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 og opkrævningslovens § 5, stk. 2, at selskabets indkomst og momstilsvar kan opgøres skønsmæssigt, såfremt indkomsten og størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

SKAT skønner yderligere ikke medregnet kontantomsætning forsigtigt til at udgøre 50.000 kr. inkl. moms i perioden 01.01.2011 – 31.12.2011 svarende til ikke medregnet indkomst 40.000 kr. og ikke angivet moms i perioden kr. 10.000.

Ved skønnets størrelse er der henset til størrelsen af de beregnede negative kassebeholdninger ekskl. [virksomhed1]. Dvs. differencen mellem dagens/periodens omsætning ifølge Z-bon fratrukket egen betalingskortsalg og gavekortsalg. Der er desuden taget hensyn til, at der er efterposteret en yderligere omsætning i selskabet på 31.844 kr. inkl. moms.

Det er herudover SKATs opfattelse, henset til selskabets art og omfang, at de indberettede lønninger og antallet af beskæftigede i virksomheden er usandsynligt lave. SKAT finder, at der mangler lønninger til serverings- og køkkenpersonale. For eksempel er der i juli måned 2011 kun indberettet tre ansatte foruden direktøren.

Udover de specificerede ansatte og deres bruttolønninger m.v. har direktøren været fuldtidsbeskæftiget i selskabet.

Direktøren har ikke været beskæftiget i virksomheden fra medio juli til starten af august måned, idet hun ifølge SKATs foreliggende oplysninger er på en privat rejse. [person3] er ifølge SKATs oplysninger ansvarlig i køkkenet.”

Ved retsmødet i Landsskatteretten foretog SKAT en detaljeret gennemgang af selskabets bogføring af omsætningen som viste, at der ikke er foretaget tilstrækkelig afstemning af selskabets beholdninger. SKAT fastholdt på den baggrund, at selskabets regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt.

Selskabet har lagt penge i kassen uden indslag på kasseapparatet, ligesom der er flere poster, som er slået sammen ved bogføringen. Der er efterposteret beløb og de kontante betalinger kan ikke følges. Der er ikke registreret drikkepenge, ligesom det er udokumenteret, at gæsterne skulle have hævet over beløbet ved betaling med dankort. Alt salg er registreret som kontant, selv om langt størstedelen er betalt med dankort, og der er registreret både 1- og 2-ører i bogføringen, hvilket ligeledes viser, at kassen ikke er afstemt.

Restauranten er åben 7 dage om ugen i 44 timer i alt. Selskabet er pålagt at føre logbog og har fået en bøde for utilstrækkelig føring af denne, ligesom der er revet sider ud af vagtkalenderen.

SKAT fastholdt på den baggrund, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, ligesom SKAT fastholdt forhøjelsen af omsætningen vedrørende [virksomhed1] salg og den skønsmæssige forhøjelse.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0.

Følgende fremgår af den fremsendte klage:

Klagen angår SKATs forhøjelse af indkomsten for 2011 med kr. 144.534.

Forhøjelsen er sammensat af et beløb på kr. 104.534 fra [virksomhed1], som selskabet efter SKATs opfattelse anses for at have udeholdt og derudover en skønsmæssig forhøjelse på kr. 40.000

Derudover angår klagen yderligere momstilsvar af forhøjelsen på kr. 26.134.

Påstand

SKATs forhøjelse afvises med følgende begrundelser:

Kommentarer til SKATs forslag

Efter skattemæssig praksis forudsætter en skønsmæssig forhøjelse, at følgende betingelser er til stede:

1. der skal kunne konstateres fejl i regnskabsgrundlaget, som er så væsentlige, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, jf. nedenfor

2. der skal derudover foreligge andre momenter, som viser, at skatteyder har haft yderligere indtægter, f.eks. et for lavt privatforbrug eller en for lav bruttoavance.

Disse betingelser er ikke opfyldt i foreliggende situation. SKATs afgørelse er alene baseret på SKATs opgørelse ifølge bilag 2, der fra selskabets side afvises som værende ukorrekt.

Tilsvarende er betingelse nr. 2 ikke opfyldt, idet SKATs afgørelse alene er baseret på bilag

2. SKAT har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at de øvrige betingelser for skønsmæssig ansættelse er opfyldt.

Det bemærkes, at SKAT også har forhøjet skatteansættelsen for hovedanpartshaver, [person2], personligt, idet han er blevet beskattet af forhøjelsen som maskeret udlodning. Denne afgørelse er påklaget til ankenævnet. Landsskatteretten anmodes om at berostille sagsbehandlingen af nærværende klage, til ankenævnet har afgjort klagen for [person2] personligt.

Repræsentantens supplerende indlæg

”SKATs forhøjelse bestrides med følgende begrundelse:

For det første bestrides det, at der er mulighed for at tilsidesætte datterselskabets regnskabsgrundlag,

For det andet bestrides det, at der skulle være basis for at taksere selskabet af yderligere indtægter, hvilket gælder selv om der (hvad jeg bestrider, er tilfældet) skulle kunne konstateres mindre fejl i regnskabsmaterialet.

Dette indebærer samtidigt, at der mangler hjemmel til at beskatte hovedanpartshaver af maskeret udlodning i en situation som foreliggende. Dette gælder selv om det måtte blive lagt til grund, at der er fejl i regnskabsmaterialet (hvad der som sagt bestrides).

Der fremlægges som bilag 3 en opgørelse udarbejdet af selskabets revisor, statsaut. revisor [person4] til dokumentation for, at der ikke er fejl i den bogførte omsætning, og dermed i regnskabsgrundlaget.

Opgørelsen er baseret på SKATs egen opgørelse ifølge bilag 2, men med korrektion for de misforståelser, som SKATs opgørelse er baseret på, jf. herom nedenfor.

Revisors korrigerede opgørelse dokumenterer at SKAT tager fejl, når SKAT antager, at selskabet har begået fejl ved selvangivelsen af omsætning fra [virksomhed1].

Beskrivelse af sagens baggrund

Min kunde ejer som nævnt ovenfor selskabet [virksomhed2] ApS, der igen ejer en række datterselskaber, der driver virksomhed indenfor arkitekt, bygge- og ejendomsbranchen og har gjort det siden 2002.

Holdingselskabet ejer derudover datterselskabet, [virksomhed3] ApS, som driver en restaurant i [by1] midtby. Restauranten drives af [person1], som er ægtefælle til [person2].

Restauranten var indtil 2010 drevet i personligt regi, men blev i 2010 overdraget til selskabet, [virksomhed3] ApS. Selskabets omsætning udgjorde i 2011 2,965 mio. kr., inkl. moms, og bruttofortjenesten udgjorde 1,054 mio. kr.

Koncernen har samlet set tilsvarende en væsentlig omsætning og har i alle årene udvist overskud.

I 2011 indgik [virksomhed3] aftale med [virksomhed1] om at være tilsluttet deres take-away-concept med virkning fra 16. april 2011. Dette går ud på, at kunderne kan bestille mad ud af huset via [virksomhed1]s hjemmeside, hvorefter [virksomhed1] henter og udbringer maden til kunderne.

[virksomhed1] tilbyder også mulighed for at kunderne selv kan hente maden, men denne mulighed benyttes ikke hos [virksomhed3].

Når kunderne afgiver en ordre på nettet om levering fra [virksomhed3], betales altid med betalingskort via nettet. Betalingen sker til [virksomhed1], som herefter hver 15. dag afregner restauranterne deres andel af betalingen, hvilket svarer til 75 % af betalingen, mens de resterende 25 % er provision til [virksomhed1].

I forbindelse med indgåelsen af aftalen med [virksomhed1] instruerede virksomheden sine medarbejdere i håndteringen af salg via [virksomhed1], idet virksomheden pålagde medarbejderne at indtaste dagens omsætning på kasseapparatet, dog eksklusiv provisionen til [virksomhed1]. Medarbejderne fik dermed instruks om at indslå 75 % afde enkelte salg. Instruksen fremgik af en håndskreven seddel påsat ved siden afkasseapparatet. Jeg vedlægger erklæringer fra en række af selskabets medarbejdere, hvor de bekræfter at de var undergivet denne instruks ved salg.

Selskabet havde i 2011 omsætning fra [virksomhed1] på i alt 181.955 kr., hvoraf selskabets andel udgør 75 %, svarende til 130.667,64 kr., mens resten tilkom [virksomhed1].

Den samlede omsætning fra [virksomhed1] stammede i 2011 alene fra salg betalt over nettet til [virksomhed1].

I bogføringen blev omsætningen fra [virksomhed1] i første omgang bogført på bogføringskonto 17150, og når så selskabet modtog pengene fra [virksomhed1], blev omsætningen efterfølgende trukket ud igen. Derved opstod der imidlertid en difference svarende til provisionen til [virksomhed1], idet selskabet jo som nævnt alene slog 75 % af omsætningen ind i kassen og dermed alene bogførte 75 % af omsætningen på konto 17150, men tog 100 % ud fra bogføringskontoen, når pengene kom fra [virksomhed1].

Fejlen blev dog opdaget inden regnskabsaflæggelse, og differencen på konto 17150, som udgjorde 31.844,06 kr. ultimo blev i den forbindelse efterposteret. Selskabet er derfor af den opfattelse, at man har indtægtsført den samlede omsætning fra [virksomhed1].

Havde omsætningen ikke været indtægtsført, ville konto nr. 17150 være blevet negativ med 181.955 kr., hvilket dokumenterer at omsætningen fra [virksomhed1] blev bogført.

Regnskabet er udarbejdet på grundlag af den daglige omsætning, som ses af de i sagen fremlagte bilag.

Selskabet opgør dagens omsætning på grundlag af en udskrevet rapport over dagens omsætning fra-kasseapparatet (en såkaldt Z-rapport), som indeholder

som afstemmes i forhold til en kassebeholdning ved dagens start og slutning.

Desværre kunne kassen i 2011 ikke udskrive en rapport over dagens enkelte salg, men alene en sammentælling af dagens samlede salg. Det er derfor ikke muligt at afstemme de enkelte salg med [virksomhed1]-salgene, hvilket må formodes at være hovedårsagen til at SKAT underkender bogføringen, jf. nedenfor om SKATs opgørelse ifølge bilag 2.

SKAT har til brug for sagen udarbejdet en opgørelse over daglige varesalg ifølge de daglige kasserapporter og sammenholdt disse med registrerede dankorthævninger samt salg af gavekort og kontantsalg. SKATs opgørelse fremgår af bilag 2.

Denne udviser at de daglige dankorthævninger nogle dage overstiger den registrerede omsætning. Da SKAT antager at de registrerede dankorthævninger alle dækker salg, og ikke også kontant hævede beløb, mener SKAT at der mangler omsætning, hvilket yderligere begrundes med at kontantsalget efter SKATs opfattelse er usædvanligt lavt.

SKATs forståelse af sagens faktum er forkert, hvilket betyder at SKATs opgørelse ifølge bilag 2 bliver misvisende.

Opgørelsen ifølge bilag 2 er baseret på følgende misforståelser:

Sammenholdes den samlede omsætning med differencen, som er opgjort af SKAT ses det, at forskellen er lav, idet der er selvangivet en omsætning på 2,933 mio. kr., inkl. moms, hvor SKAT mener at der mangler yderligere 144 tkr., ekskl. moms, hvilket svarer til ca. 5 % af omsætningen.

Denne difference, der procentvist er lille, kan forklares med kontanthævninger, idet det ikke kan anses for usandsynligt, at kunderne i løbet af 2011 har hævet kontanter i et sådant omfang. Det svarer tilca. 450 tkr. pr. dag [må være 450 kr. (Skatteankestyrelsen)] ud af en omsætning på ca. 8,8 tkr. pr. dag.

Dette kan nærmere forklares således:

Selskabets kassebeholdning udgør 500 kr. Udgangspunktet er, at omsætningen sættes i banken med visse tidsintervaller, men dette sker langt fra dagligt, hvis ses på kontoudskrifterne fra banken.

Det betyder, at selskabet ved siden af kassebeholdningen på 500 kr., har en "kasse 2", hvor kontantomsætningen opbevares indtil den sættes i banken.

Det forekom i 2011 ofte, at der var behov for at lægge kontanter fra "kasse 2" tilbage i kassen til brug for kunder, som ønskede at hæve kontanter i forbindelse med salg. Dette skyldtes at kassebeholdning på 500 kr. ofte viste sig at være for lille til at dække kundernes ønske om kontanthævninger, da kunderne typisk ikke betaler kontant, men med dankort, hvorfor selskabet ofte kom ud for ikke at have kontanter nok i kassen.

I stedet for at hente kontanterne i banken, blev de manglende kontanter i kassen, midlertidigt dækket ind med "lån" fra "kasse 2". Dette korrigeredes der så for efterfølgende ved at "lånet" fra "kasse 2" blev lagt tilbage i "kasse 2". Derved sikrede selskabet, at der ikke skete forskydninger i denne forbindelse, jf. nedenfor om den af revisor udarbejdede opgørelse, som dokumenterer, at omsætningen stemmer med indsætningerne i banken, når "kasse 2" indregnes i omsætningen, idet der så ikke, som SKAT antager mangler penge i kassen.

Selskabets revisor har til dokumentation for at der ikke er udeholdt omsætning udarbejdet en opgørelse. Revisors opgørelse er baseret på SKATs opgørelse ifølge bilag 2, men efter at denne er korrigeret med "Kasse 2". "Kasse 2" er afstemt med indsætningerne af "kasse 2" i banken. Opgørelsen vedlægges som bilag 3.

Bilag 3 dokumenterer, at der ikke er dage med negativ omsætning, og derudover stemmer opgørelsen med den selvangivne omsætning, herunder dokumenterer opgørelsen, at omsætningen fra [virksomhed1] er indregnet. Det skal dog bemærkes, at der i et tilfælde i august 2011, da min kunde og hans ægtefælle er på ferie i udlandet ser ud til at være en negativ kasse. Denne kan forklares dette med at der er begået en fejl af medarbejderne på denne dato. Fejlen blev korrigeret slut august 2011, da [person1] kom retur fra ferie. Dette forklarer den høje omsætning d. 29. august 2011, hvor fejlen korrigeres. Bortset fra dette ene tilfælde, er der ingen dage, som har negativ kasse.

SKAT antyder i øvrigt, at selskabet skulle have medarbejdere, der ikke registreres korrekt. Som led i denne argumentation påstår SKAT at bemandingen i selskabet er for lav til at drive virksomheden.

SKAT påstår samlet at selskabet skulle have udeholdt omsætning og brugt denne til dækning af sort arbejde.

Dette bestrides. Selskabets bemanding har været fuldt tilstrækkelig til at dække selskabets behov, og der har ikke været yderligere ikke-registrerede ansatte.

SKATs påstand om at lønnen for juli 2011 er meget lav, er ikke korrekt. Der gælder det særlige for juli 2011, at lønnen blev indrapporteret allerede d. 15. juli, hvilket skyldes ferie hos [person1]. Den indrapporterede løn for juli indeholder derfor kun de første to uger af juli, mens lønnen for resten af juli er indrapporteret i august.

Til dokumentation herfor kan henvises til vedhæftede bilag, der indeholder balancer for perioden 2007- 2012.

I 1 kolonne på alle arkene findes omsætning, vareforbrug og løn i juli måned for det pågældende år, i kolonne 2 findes de samlede tal for de enkelte år.

Ser man på juli 2011, så er lønprocenten kun 13,20 % mod en årstotal på 28,56 %. Det, som er vigtigt at bemærke er, at årstotalen ligger på niveau med de øvrige år, og faktisk er 2011 det år hvor der har været den højeste lønprocent.

Lønprocenten har i perioden 2008- 2012 svinget mellem. 26,83 % og 28,56 %, hvilket er meget stabilt.

De forhold der udover den tidlige indberetning har indflydelse på juli 2011, er som tidligere nævnt, at [person2] i juli ydede assistance i restauranten i den periode, hvor [person1] arbejdede, nemlig de to første uger, og at der er flere timer til øvrige ansatte der først er afregnet efter juli måned, enten ved udbetaling eller ved afspadsering.

Af opgørelserne ses, at der er rigelig aflønning til at sikre bemanding i restauranten.

Dette dokumenterer at der ikke i 2011 har været lavere indberettede lønudgifter end sædvanligt og der er derfor ikke basis for påstå, at der arbejdes sort i restauranten.

Selskabet afstemmer i øvrigt medarbejdernes arbejdstid ud fra smser fra medarbejderne i forhold til arbejdsplanen, og ikke alene ud fra kalenderbog. SKATs kommentarer vedr. kalenderen bedes ankenævnet derfor se bort fra.

Kommentarer til SKATs afgørelse

Efter skattemæssig praksis forudsætter en skønsmæssig forhøjelse, at følgende betingelser er til stede:

Disse betingelser er ikke opfyldt i foreliggende situation. SKATs afgørelse er alene baseret på SKATs opgørelse ifølge bilag 2, der fra selskabets side afvises som værende ukorrekt.

Tilsvarende er betingelse nr. 2 ikke opfyldt, idet SKATs afgørelse alene er baseret på bilag

2. SKAT har dermed ikke løftet bevisbyrden for at de øvrige betingelser for skønsmæssig ansættelse er opfyldt.

Nærmere om regnskabsgrundlaget

SKAT har gjort gældende, at selskabet ud fra opgørelsen ifølge bilag 2 ikke kan have slået [virksomhed1] omsætningen ind i kassen, da man finder at der ikke er "plads" i omsætningen.

Selskabet er herefter takseret af en yderligere omsætning på 104.534 kr., svarende til [virksomhed1] omsætningen ekskl. provision til [virksomhed1] og moms.

Herudover er selskabet blevet takseret yderligere af 40.000 kr., som der er opkrævet moms af.

Det bestrides, at der er udeholdt omsætning. SKATs opgørelse kan ikke anerkendes.

SKATs opgørelse tager som nævnt ikke hensyn til, at en del kunder i forbindelse med betaling vælger at hæve kontanter. I de tilfælde, hvor dette sker, vil dankorthævningen overstige salget, og dette vil give en difference mellem dankortsalg og varesalg, hvor dankorthævningerne ser ud til at overstige varesalget. Differencen overstiger ikke det niveau, som må forventes i forhold til kontanthævninger.

SKATs opgørelse tager heller ikke hensyn til at den kontante omsætning ikke indsættes dagligt i banken, og SKAT overser derfor, at selskabet må have en "kasse 2", som er den kontante omsætning, som selskabet opsamler indtil den sættes i banken. Denne kasse 2 er helt nødvendig at tage med i opgørelsen, hvis den skal være korrekt

Selskabet må i øvrigt afvise SKATs opfattelse af i hvilket omfang kunder i dag betaler kontant. Kontantsalg er som nævnt i dag undtagelsen, og det er derfor ikke korrekt, at kontantsalget er usædvanlig lavt. SKAT bekæmper jo selv kontantsalg, jf. de seneste lovindgreb, og SKAT kan derfor ikke blive overrasket over at kontantsalg er faldende.

SKATs afgørelsen kan som følge af de ovennævnte misforståelser ikke lægges til grund.

Den af revisor udarbejdede opgørelse, jf. bilag 3, som er baseret på SKATs bilag 2 korrigeret for ovennævnte fejl, viser at der ikke er udeholdt omsætning.

Allerede på dette grundlag bør forhøjelsen kunne frafaldes.

Efter praksis for takseringer er udgangspunktet at SKAT ikke vilkårligt kan tilsidesætte et kasseregnskab, medmindre der er tale om større fejl, jf. følgende uddrag fra Juridisk Vejledning, afsnit A.8.5.3:

"Domstolspraksis viser dog også, at SKAT ikke kan tilsidesætte et (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis:

Det afvises, at der i foreliggende sag er tale om egentlige fejl i regnskabsgrundlaget, og det kan derfor ikke accepteres at SKAT tilsidesætter regnskabsgrundlaget.

I det omfang der måtte være tale om mindre afvigelser, (hvad jeg som nævnt bestrider er tilfældet i [person2]s sag) er det min opfattelse, at disse må være dækket af ovennævnte undtagelser.

Det er herefter min opfattelse, at SKATs tilsidesættelse må afvises.

Selv om man, trods ovennævnte indsigelse, måtte finde grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget vil dette dog ikke være tilstrækkeligt til at SKATs skønsmæssige forhøjelse kan fastholdes.

Ifølge Juridisk Vejledning skal der mere end tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget til, før SKAT kan gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

Det skal således foreligge andre momenter, som viser at der er udeholdt omsætning, f.eks. et for lavt privat forbrug eller lignende, jf. uddraget:

"Retningslinjer

Selv om SKAT kan tilsidesætte et regnskabsgrundlag på grund af et manglende eller mangelfuldt ført og afstemt kasseregnskab, har SKAT dermed ikke pr. automatik grundlag for at tage det næste skridt: At varsle og foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse.

Regnskabsgrundlaget kan som udgangspunkt godt være rigtigt, selv om SKAT f.eks. har konstateret, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger.

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra den selvangivne skattepligtige indkomst, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.

I denne sammenhæng viser domstolspraksis, at det. der yderligere kræves som grundlag for en skønsmæssig ansættelse, som regel vil kunne opfyldes, hvis SKAT påviser eller sandsynliggør, at den skattepligtige har et privatforbrug, der er større end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. Et alternativt eller supplerende grundlag kan være. hvis SKAT påviser eller sandsynliggør en unormal lav bruttoavance."

Foreligger der ikke sådanne andre momenter, er SKAT afskåret fra at forhøje indkomsten skønsmæssigt. Dette gælder selv om, der måtte være mindre fejl i regnskabsgrundlaget (hvad der som sagt bestrides er tilfældet i foreliggende situation).

I foreliggende tilfælde baserer SKATs afgørelse sig som nævnt alene på SKATs opgørelse af kasseregistreringerne, som må anses for at være fejlbehæftet. SKAT har ikke fremlagt andre momenter, som understøtter SKATs opfattelse.

Det må afvises, at SKAT vil kunne fremskaffe sådanne beviser, da min kunde ikke har et usædvanligt privatforbrug, og da det i øvrigt gælder, at selskabet har en væsentlig omsætning og også har overskud ved driften som modsvarer omsætningen.

På det grundlag må forhøjelsen også afvises.

Nærmere om beskatning af maskeret udlodning

Det må endvidere afvises, at der skulle være basis for at beskatte [person2] af maskeret udlodning.

Beskatning af maskeret udlodning forudsætter, at aktionæren har fået overført fordele fra selskabet. Dette er ikke tilfældet. Der foreligger ingen momenter, som støtter, at min kunde skulle have modtaget penge fra selskabet, og min kundes privatforbrug støtter heller ikke et sådant synspunkt.

Det bestrides som nævnt, at der i foreliggende sag er hjemmel til at ændre selskabets ansættelse skønsmæssigt, da dette kræver mere end tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget.

Jeg skal derfor også af denne grund afvise SKATs forhøjelse af min kundes personlige selvangivelse.”

Efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har selskabets repræsentant endvidere fremsendt yderligere dokumentation for, at kontant betaling bliver mindre udbredt. Dette fremgår således af artikler i [...], [...], bladet [...] samt oplysninger fra [...] og [...]. Der er desuden fremsendt erklæringer fra selskabets personale, som har bekræftet, at de blev pålagt kun at registrere 75 pct. af omsætningen fra [virksomhed1] uanset betalingsform.

Repræsentanten har desuden anført, at beløbene fra [virksomhed1] er indtægtsført i resultatopgørelsen, hvilket fremkommer således, at alle bruttobeløb fra [virksomhed1] indgår på konto 17150 med 181.955 kr. Hvis afregningen fra [virksomhed1] ikke blev registreret som omsætning i resultatopgørelsen, ville konto 17150 være blevet negativ med 181.955 kr. i stedet for de 31.844 kr. Samtlige afregninger er dermed medregnet på konto 17150, hvor saldoen ultimo er afregnet til omsætningen.

Der er herudover indsendt følgende redegørelse:

”(...)

I løbet af 2012 opløser selskabet som tidligere nævnt sin konto 17150 og flytter de enkelte tilgodehavender ud på "egne" konti. Se udskriften af konto 17300 - [virksomhed1], den registreres særskilt fra oktober måned 2012.

I forbindelse med opdeling til egne konti fås en negativ saldo på konto 17150 (samme problematik som i 2011). Den negative saldo bliver ført til indtægt via konto 1010 (51.419,29 kr. inkl. moms), og kan årsagsforklares som i 2011 med misforståelser omkring registrering af [virksomhed1] omsætningen. Den nyoprettede konto 17300 - [virksomhed1] får ligeledes en negativ saldo på grund af den forkerte registrering, denne konto er dog ligeledes reguleret til det faktiske tilgodehavende pr. 31/12 2012 via konto 1010 hvor differencen er ført til indtægt pr. 31/12 2012. (27.269 kr. inkl. moms)

I og med at selskabet pr. 31/12 2012 får afstemt alle konti til de faktiske tilgodehavender og alle reguleringer er indtægtsført via konto 1010, så har vi også fået ført det manglende beløb fra 2011 til indtægt.

Hvis I har spørgsmål til andelen af kontantsalg, kommenterer vi gerne dette, da vi ikke mener, at andelen afviger fra branchen i øvrigt. Vi mener ikke, at SKATs opgørelse kan bruges til at vurdere andelen af kontantsalg, og kommenterer gerne dette, hvis Landsskatteretten skulle være af den opfattelse, at SKATs opgørelse siger noget om kontantsalg.

Du er meget velkommen til at kontakte [person4] på [...] eller undertegnede, hvis ovennævnte giver anledning til uddybende spørgsmål, herunder hvis afstemningen af 2012 giver anledning til spørgsmål, idet denne som nævnt også indeholder restbeløbet fra 2011.”

Ved retsmødet i Landsskatteretten foretog repræsentanten en detaljeret gennemgang af selskabets regnskabsgrundlag for at påvise, at dette ikke kunne tilsidesættes. Alle posteringer kan ifølge repræsentanten følges til selskabets bogføring, og der er ingen uoverensstemmelser på dette område, og ingen negative kassebeholdninger bortset fra en periode, hvor hovedanpartshaveren og direktøren var på ferie, og regnskabsføringen var overdraget til personalet samt ved betaling af et depositum. Dette blev dog korrigeret så snart det blev opdaget ved afstemning af kassen.

Repræsentanten dokumenterede desuden på retsmødet, at afregningen fra [virksomhed1] var indgået i selskabets bogføring.

Selskabets konto 17150 udgøres af flere posteringer, herunder ”kasse 2”, som indeholder kontantbeholdningen fra selskabets omsætning, inden disse penge bliver indsat i banken. Selskabet indsætter ikke penge i banken dagligt – det er faktisk sjældent, at dette sker.

Der er begået enkelte mindre fejl ved opstart med [virksomhed1] omsætning, men disse er rettet af selskabets revisor ved efterposteringer ultimo året. En enkelt fejl er først rettet i indkomståret 2012.

Selskabets kunder har i et vist omfang ”hævet over beløbet” for at få udbetalt kontante midler til senere brug. Restauranten er beliggende i latinerkvarteret i det indre [by1].

SKATs foretagne forhøjelser er desuden relativt små og udgør omkring 5 pct. af selskabets samlede omsætning. Der er i øvrigt højere lønomkostninger i selskabet end i andre sammenlignelige virksomheder. Selv om der er foretaget forhøjelse af selskabets omsætning er dette desuden ikke ensbetydende med, at der skal foretages beskatning af maskeret udlodning hos hovedanpartshaveren.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg, kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.

Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-3.

Alle registreringer skal ifølge bogføringslovens § 8 kunne følges til det ifølge lovens § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

Selskabet har registreret en ”kasse 2”, som bruges til opbevaring af kontanter, indtil de bliver indsat i banken. ”Kasse 2” indgår som en del af det oprindelige regnskabsgrundlag i selskabets bogføring på konto 17150 ”Kasse til bank”.

Selskabets konto 17100 ”Kasse” har i enkelte tilfælde vist negativ bogført kassebeholdning, som dermed ikke kan være afstemt med den fysiske beholdning. Repræsentanten har oplyst, at der har været negativ kassebeholdning i selskabet i forbindelse med hovedanpartshaverens ferie, hvor registreringerne blev ført af personalet.

Der er konstateret dage, hvor kunderne samlet skulle have ”hævet over beløb” i et sådant omfang, at det registrerede samlede z-bonsalg for dagen er mindre end dankortsalget alene. Dette ses eksempelvis ved nr. 9, dankortsalg for i alt 17.135,50 kr., hvor der kun er registreret z-bonsalg for 15.733 kr. og nr. 231, dankortsalg 6.428,25 kr., men kun registreret z-bonsalg for 5.683 kr.

Selskabet har i flere tilfælde slået omsætningen sammen for flere dage ad gangen forinden bogføring, f.eks. på bilag 1, som vedrører 5 dages omsætning med i alt 35.473,50 kr. og bilag 224, som vedrører 9 dages omsætning med i alt 75.912 kr.

Selskabets revisor har på konto 1010 ”køkken” indtægtsført saldoen ultimo 2011 fra konto 17150. Revisoren har foretaget en forhøjelse af omsætningen ved bogføringen, hvor der er reguleret for omsætning med 25.475,25 kr. ekskl. moms, svarende til 31.844 kr. inkl. moms.

Der kan på grundlag af ovenstående ikke være foretaget daglige beholdningsafstemninger i selskabet. Da kravene til regnskabsgrundlaget herefter ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. SKATs opgørelser er foretaget ud fra blandt andet kontroloplysninger modtaget fra [virksomhed1].

Selskabet har på retsmødet i Landsskatteretten dokumenteret, at omsætningen fra [virksomhed1] er medtaget i bogføringen. Det er dermed i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at selskabet har medregnet hele det modtagne beløb fra [virksomhed1] i omsætningen, og Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen vedrørende denne del af forhøjelsen med 104.534 kr.

SKAT har herudover ikke i tilstrækkeligt omfang påvist, at selskabet ved registrering af kontantsalg i et usandsynligt lavt omfang samt beskedne lønudgifter skulle have udeholdt omsætning, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen på dette grundlag.

Landsskatteretten nedsætter derfor ligeledes denne del af forhøjelsen til 0.