Kendelse af 01-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 05-03-2016

Journalnr. 13-5572891

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2011

Personlig indkomst

Løn fra [virksomhed1] ApS

Løn fra [virksomhed2] ApS

A-skat

Indeholdt A-skat af løn fra [virksomhed1] ApS

Indeholdt A-skat af løn fra [virksomhed2] ApS

AM-bidrag

Indeholdt AM-bidrag af løn fra [virksomhed1] ApS

Indeholdt AM-bidrag af løn fra [virksomhed2] ApS

0

0

0

0

0

0

182.300 kr.

271.600 kr.

100.630 kr.

163.126 kr.

14.580 kr.

21.728 kr.

0

0

0

0

0

0

Faktiske oplysninger

SKAT har foretaget arbejdsgiverkontrol i [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS på baggrund af selskabernes indberetning i foråret 2012 til e-indkomst vedrørende indkomståret 2011.

SKAT har oplyst, at SKAT i forbindelse med arbejdsgiverkontrollen i [virksomhed1] ApS den 5. oktober 2012 sendte anmodning til klageren efter kildeskattelovens § 86, stk. 5, om lønsedler, ansættelseskontrakt, kontoudtog og andre oplysninger til brug for skatteansættelsen for 2011. Klageren reagerede ikke herpå.

Vedrørende [virksomhed1] ApS har SKAT oplyst:

”SKAT har d. 13. maj 2013 truffet afgørelse om nedsættelse af selskabets indberetning af A-indkomst, A-skat og AM-bidrag m.v. vedrørende indkomståret 2011 til 0 kr.

SKAT traf på det foreliggende grundlag afgørelse om, at der ikke var økonomiske realiteter bag selskabets indberetning til indkomstregistreret for 21 skatteydere i 2011, og SKAT fandt det ikke dokumenteret, at selskabet skulle have akkumuleret 7 måneders løn i et sådan omfang, som der var sket indberetning, herunder indberetning af løn til klager.

[virksomhed1] ApS har således ikke dokumenteret:

at de pågældende personer skulle have udført arbejde som led i et ansættelsesforhold i 2011
at de pågældende personer skulle have modtaget løn som led i et ansættelsesforhold i overensstemmelse med de indberettede lønoplysninger
at der skulle være indeholdt A-skat og AM-bidrag af udbetalinger til skatteyderne
vederlagets størrelse
at der faktisk er sket udbetaling
hvornår udbetaling skulle være sket.

SKAT kan herudover oplyse, at [virksomhed1] ApS

først har rekvireret e-skattekort for klager d. 16. april 2012
ikke har overholdt indberetnings- og betalingsfristerne til SKAT
ikke har indbetalt indeholdte skatter til SKAT
ikke har indberettet lønoplysninger til e-indkomst månedligt
ikke har indberettet eller indbetalt til feriekonto
har indberettet, men ikke betalt til ATP.
I juni 2011 indberettede A-indkomst og indeholdt A-skat/AM-bidrag for månederne marts, april og maj 2011 med 0 kr.
frem til d. 28. juni 2012 sendte adskillige efterangivelser med lønoplysninger vedrørende marts, april og maj 2011. Selskabet blev taget under konkurs d. 20. juni 2012.
frem til d. 28. juni 2012 ligeledes sendte adskillige efterangivelser med lønoplysninger vedrørende månederne juni 2011 – december 2011. Selskabet blev taget under konkurs d. 20. juni 2012.

Det var under arbejdsgiverkontrollen ikke muligt at komme i kontakt med selskabet, og SKATs forslag og efterfølgende afgørelse er derfor truffet på baggrund af kontoudtog fra selskabets bankkonto og ud fra oplysninger modtaget fra en række skatteydere.”

Vedrørende [virksomhed2] ApS har SKAT oplyst:

”SKAT har d. 13. maj 2013 truffet afgørelse om nedsættelse af selskabets indberetning af A-indkomst og A-skat, AM-bidrag m.v. vedrørende indkomståret 2011 til 0 kr.

På det foreliggende grundlag traf SKAT således afgørelse om, at der ikke var økonomiske realiteter bag selskabets indberetning til indkomstregistreret for 40 skatteydere i 2011, og SKAT fandt det således ikke dokumenteret, at selskabet skulle have akkumuleret 7 måneders løn i et sådan omfang, som der var sket indberetning i foråret 2012, herunder indberetning af løn til klager.

[virksomhed2] ApS har således ikke dokumenteret:

at de pågældende personer skulle have udført arbejde som led i et ansættelsesforhold i 2011
at de pågældende personer skulle have modtaget løn som led i et ansættelsesforhold i overensstemmelse med de indberettede lønoplysninger
at der skulle være indeholdt A-skat og AM-bidrag af udbetalinger til skatteyderne
vederlagets størrelse
at der faktisk er sket udbetaling
hvornår udbetaling skulle være sket.

SKAT kan herudover oplyse, at [virksomhed2] ApS

først har rekvireret e-skattekort d. 4. april 2012
foretog indberetninger af A-indkomst og indeholdt A-skat og AM-bidrag i perioden 22. marts – 2. juli 2012. Selskabet havde ingen tegningsberettiget direktør efter 1. marts 2012.
ikke har overholdt indberetnings- og betalingsfristerne til SKAT
ikke har indberettet lønoplysninger til e-indkomst månedligt
ikke har indbetalt indeholdte skatter til SKAT
ikke har indberettet eller indbetalt til feriekonto
har indberettet, men ikke betalt til ATP
indberettede A-indkomst og indeholdt A-skat/AM-bidrag for månederne juni – september 2011 d. 11. oktober 2011 med 0 kr.
indberettede de første korrektioner til disse 0-angivelser 5 måneder efter, dvs. i marts 2012
indberettede korrektioner for månederne juni-december 2011 til e-indkomst over en periode på mere end 3 måneder i foråret 2012 (d. 22. marts – 2. juli 2012)
indberettede lønoplysningerne via 12-14 korrektioner pr. måned

Det var under arbejdsgiverkontrollen ikke muligt at komme i kontakt med selskabet, og SKATs forslag og efterfølgende afgørelse er derfor truffet på baggrund af kontoudtog fra selskabets bankkonto og ud fra oplysninger modtaget fra en række skatteydere.”

For indkomståret 2011 er der udskrevet 5 årsopgørelser for klageren.

Årsopgørelse nr. 1

Klagerens årsopgørelse nr. 1 for 2011 er udskrevet den 19. marts 2012. Klagerens personlige indkomst udgjorde bidragspligtig A-indkomst med 65.965 kr. og bidragsfri indkomst med 19.770 kr. SKAT har oplyst, at A-indkomsten samt bidragsfri indkomst på 3.312 kr. er indberettet af [virksomhed3], og at den resterende bidragsfri indkomst er SU for januar-marts. Skatteberegningen resulterede i overskydende skat m.v. på 187 kr.

Årsopgørelse nr. 2

Klagerens årsopgørelse nr. 2 for 2011 er udskrevet den 1. maj 2012. Årsopgørelsen er dannet, fordi [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS ved en efterangivelse via e-indkomst har indberettet løn til klageren med henholdsvis 182.300 kr. og 151.900 kr. Selskaberne har desuden indberettet A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 100.630 kr. og 83.839 kr. (A-skat) samt 14.580 kr. og 12.152 kr. (AM-bidrag). Skatteberegningen resulterede i overskydende skat m.v. på yderligere 78.022 kr.

Årsopgørelse nr. 3

Klagerens årsopgørelse nr. 3 for 2011 er ligeledes udskrevet den 1. maj 2012. Årsopgørelsen er dannet, fordi klageren den 20. april 2012 selvangav fradrag for befordring, rejseudgifter samt øvrige lønmodtagerudgifter med i alt 28.875 kr. via Tast Selv. Skatteberegningen resulterede i overskydende skat m.v. på yderligere 9.228 kr.

Årsopgørelse nr. 4

Klagerens årsopgørelse nr. 4 for 2011 er udskrevet den 26. juni 2012. Årsopgørelsen er dannet fordi [virksomhed2] ApS har efterangivet yderligere løn til klageren med 119.700 kr. samt yderligere A-skat med 79.287 kr. og yderligere AM-bidrag med 9.576 kr. Skatteberegningen resulterede i overskydende skat m.v. på yderligere 29.852 kr.

Årsopgørelse nr. 5 (den påklagede afgørelse)

Klagerens årsopgørelse nr. 5 er udskrevet den 30. juli 2013. Årsopgørelsen er dannet fordi SKAT har nedsat klagerens løn fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS til 0 og nedsat indberettet A-indkomst og AM-bidrag fra selskaberne til 0. Afgørelsen var varslet ved agterskrivelse af 24. juni 2013. Skatteberegningen resulterede i skyldig skat m.v. på 110.607 kr.

Klageren har over for Landsskatteretten fremlagt kopi af lønsedler fra [virksomhed1] ApS for juli-december 2011. Den månedlige løn fremgår med 30.383 kr. AM-bidrag fremgår med 2.409,04 kr. for juli og 2.407,44 kr. for hver af de øvrige måneder. A-skat fremgår med 15.375,70 kr. for juli og 15.365,49 kr. for hver af de øvrige måneder. Det fremgår, at lønnen er til disposition den sidste dag i måneden. Af lønsedlen for juli fremgår af sammentællingen for året, at lønsedlen vedrører årets første lønudbetaling.

Klageren har over for Landsskatteretten tillige fremlagt kopi af lønsedler fra [virksomhed2] ApS for juni-december 2011. Den månedlige løn fremgår med 38.800 kr. AM-bidrag fremgår med 3.094,40 kr. for hver måned og A-skat fremgår med 19.572,08 kr. for hver måned. Det fremgår, at lønnen er til disposition den sidste dag i måneden. Af lønsedlen for juni fremgår af sammentællingen for året, at lønsedlen vedrører årets første lønudbetaling.

Klageren har endvidere fremlagt kopi af ansættelseskontrakt med [virksomhed1] A/S. Kontrakten er dateret den 4. februar 2011. Den er ikke underskrevet. Det følger af kontrakten, at klageren er ansat pr. 1. marts 2011 som tjener til at servere og rydde op efter kunder, at lønnen indbetales på klagerens konto d. 25. hver måned og udgør 30.300 kr. pr. måned og at den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer.

Klageren har yderligere fremlagt en kopi af ansættelseskontrakt med [virksomhed2] A/S. Kontrakten er dateret den 17. maj 2011. Den er ikke underskrevet. Det følger af kontrakten, at klageren er ansat pr. 1. juni 2011 som chauffør til at køre for [...], at lønnen indbetales på klagerens konto senest d. 25. hver måned og udgør 38.000 kr. pr. måned og at den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat klagerens løn fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS til 0. Desuden er A-skat og AM-bidrag fra disse arbejdsgivere nedsat til 0.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hendes personlige indkomst forhøjes med løn fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, i alt 453.900 kr. samt at indberettet A-indkomst og AM-bidrag med i alt henholdsvis 263.756 kr. og 36.308 kr. anerkendes.

Klageren har til støtte herfor anført:

”Jeg skriver i anledning af en uoverensstemmelse angående min årsopgørelse fra 2011. Jeg modtog et brev fra SKAT om et forslag om ændring af min årsopgørelse 2011. Da det var i sommerferien nåede jeg ikke at svare inden SKATs korte varsel fordi jeg var på ferie, og inden jeg overhovedet nåede at komme med en indsigelse havde SKAT nulstillet min årsopgørelse. Jeg blev enorm forbavset over SKATs begrundelse, at de ikke kunne komme i kontakt med min tidligere arbejdsgiver. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de kan tillade sig at slette alt fra 2011, og dermed kræve penge fra mig, i perioden hvor jeg har arbejdet i et køkken for [virksomhed1] under min tidligere chef [person1], og i receptionen for Jeg har gentagne gange bedt SKAT om at få styr på kommunikationen med [virksomhed1] og og få min årsopgørelse 2011 bragt i orden. Det har dog altid været uden held, derfor fandt jeg det nødvendigt at få Landsskatteretten indblandet. Jeg vil hellere end gerne frembringe alle de nødvendige oplysninger jeg er istand til at anskaffe til jeres brug. Jeg fandt de vedlagte lønsedler og en ansættelseskontrakt, som jeg fik da jeg arbejdede på [adresse1] i 2011.

Det er ikke fair at SKAT kan beslutte hvad de vil, udfra dårlig kommunikation med mine tidligere arbejdsgivere, og i sidste ende straffe mig. Jeg føler mig hjælpeløs overfor deres autorietet, når de bare kan regne et helt års beskæftigelse for ingenting. Desuden er jeg ikke revisor, og har ikke den store kendskab til indberetninger osv. derfor kan SKAT, [virksomhed1] eller jo nærmest bilde mig hvad somhelts ind. Denne sag har virkelig stresset og tærret på mig, da jeg for nyeligt har fået barn, er på barsel og skal snart til at genoptage mit studie på universitetet, hvilket gør at jeg lever med en stram økonomi i forvejen. Jeg håber jeg kan få dette problem ud af verden en gang for alle.”

Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er der indtrådt en advokat som repræsentant for klageren. Repræsentanten har anført:

”(...)

Min klient har under hele sagens forløb ønsket at få oplyst sagen, da min klient under ansættelsen hos [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS var af den overbevisning, at min klients arbejdsgivere indeholdte A-skat og AM-bidrag af min klients løn.

Min klient har efter bedste evne bidraget til at oplyse sagen, og min klient har over for SKAT fremlagt alt materiale min klient er i besiddelse af, herunder lønsedler (...) og ansættelseskontrakt vedr. ansættelsesforholdet mellem min klient og [virksomhed1] ApS (...) og [virksomhed2] ApS (...).

Min klient blev i indkomståret 2011 ansat hos [virksomhed1] ApS, hvor min klient havde til opgave at arbejde i en fysisk butik ved navn [virksomhed4].

[virksomhed4] er en restaurant beliggende på [adresse1], og min klients arbejdsopgaver bestod i at betjene kunder, varetage [...] beviser, hjælpe til i køkkenet, ect.

Det fremgår af den vedlagte ansættelsesaftale mellem min klient og [virksomhed1] ApS (...), at min klient var ansat som almindelige lønmodtager.

Min klient var i indkomståret 2011 ligeledes ansat ved [virksomhed2] ApS, hvor min klient havde til opgave at passe selskabets reception.

Min klient fik ved sin ansættelse hos [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS udbetalt løn kontant.

Min klient valgte ikke at påtale dette, da udbetaling af løn kontant ikke er ulovligt, og min klient var bange for at miste sit arbejde, såfremt min klient påtalte dette overfor arbejdsgiver.

(...)

Det gøres overordnet gældende, at SKAT’s afgørelse af 30. juli 2013 hviler på et fejlagtigt grundlag.

Min klient har i indkomståret 2011 modtaget løn fra sin arbejdsgiver [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS.

Forholdet mellem min klient og henholdsvis [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS må karakteriseres som værende et typisk lønmodtager/arbejdsgiverforhold.

Min klient var i ansættelsesperioden underlagt instruktionsbeføjelser, og det fremgår af de vedlagte ansættelsesaftaler (...) at funktionærloven fandt anvendelse på ansættelsesforholdene.

Funktionærlovens § 1, stk. 2 hjemler, at det er en betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.

Min klients var under ansættelsen hos [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS underlagt [virksomhed1] ApS’ henholdsvis [virksomhed2] ApS’ instruktionsbeføjelser og udførte opgaver for [virksomhed1] ApS’ henholdsvis [virksomhed2] ApS’ regning.

Kildeskatteloven § 46, stk. 1 hjemler, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

I nærværende sag foretages udbetalingen for [virksomhed1] ApS henholdsvis [virksomhed2] ApS regning, og [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS er derfor pligtig til at indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb, jf. kildeskatteloven § 46, stk. 1.

Kildeskatteloven § 69 hjemler, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

[virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS har ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed, idet hverken [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS ikke har indeholdt skat af det udbetalte beløb, og henholdsvis [virksomhed2] ApS er derfor umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, jf. kildeskatteloven § 69.

Både [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS har ved ansættelsen af min klient været fuldt bekendt med de faktiske omstændigheder omkring ansættelsen, hvilket blandt andet dokumenteres med den fremlagte ansættelseskontrakt.

Ansættelseskontrakterne (...) understøtter sammenholdt med, at [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS som arbejdsgiver burde være bekendt med ovenstående regler om pligt til indeholdelse af skat i den udbetalte løn til min klient, at [virksomhed1] ApS henholdsvis [virksomhed2] ApS har udvist forsømmelighed ved ikke at have iagttaget bestemmelserne i kildeskatteloven.

I denne forbindelse henvises til SKM2003.555.HR og SKM2008.613.HR, hvor Højesteret i afgørelserne lagde særlig vægt på indeholdelsespligtiges kendskab til de faktiske forhold, hvilket indebar at indeholdelse skulle være sket.

[virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS er derfor umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, jf. kildeskatteloven § 69.

Derudover skal det fremhæves, at min klient under sin ansættelse hos [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS var af den overbevisning, at [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS foretog indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for inden at lønnen blev udbetalt.

Det bør ikke komme min klient til skade, at min klients arbejdsgiver ikke har foretaget indberetning, eller indbetalt A-skat og AM-bidrag i overensstemmelse med reglerne herom. Det er jo forhold, som min klient er uden indflydelse på.

Det kan derfor ikke tiltrædes som korrekt, når SKAT i afgørelse af 30. juli 2013 nedsætter min klients skattepligtige indkomst, samt indbetalte A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2011.

(...)

Det kan virke en smule lemfældigt, at SKAT træffer afgørelsen af 30. juli 2013 uden at have været i kontakt med [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS. Konsekvensen heraf er, at SKAT i stedet forsøger at overlæsse en urimeligt stor dokumentationsbyrde på min klient, der er almindelige lønmodtager.

Dokumentationsbyrden bør i stedet pålægges [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, da det i henhold til kildeskatteloven § 69, smhl. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 påhviler [virksomhed1] ApS, henholdsvis [virksomhed2] ApS at dokumentere, at selskaberne ikke har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde skat ved udbetalingen af løn til min klient.

(...)

Det må derfor ud fra almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kunne lægges til grund, at min klient ikke kan bebrejdes for tredjemands (arbejdsgiver) forsømmelighed.

Det vil være yderst byrdefuldt for min klient, såfremt dennes personlige indkomst, A-indkomst og AM-bidrag for indkomståret 2011 ikke forhøjes.”

SKATs udtalelse

SKAT har indstillet afgørelsen stadfæstet, og har til støtte herfor anført:

”(...)

Klagers synspunkter til ændring af skatteansættelsen for 2011 er ikke tidligere kommet SKAT til kundskab, idet klager ikke har reageret på SKATs anmodning om oplysninger i forbindelse med arbejdsgiverkontrollen, jf. kildeskattelovens § 86, stk. 5 ligesom at klager ikke har reageret på SKATs forslag til ændring af indkomsten.

(...)

Ansættelseskontrakt samt lønsedler – [virksomhed1] ApS

(...)

Ansættelseskontrakten er dateret den 4. februar 2011 og er ikke underskrevet af hverken virksomheden eller klager
Der er ikke overensstemmelse mellem ansættelsestidspunktet i ansættelseskontrakten, der er den 1. marts 2011 og lønsedlerne, hvor den første lønudbetaling er for juli måned 2011
I henhold til ansættelseskontrakten skulle nettoløn udbetales til d. 25. i hver måned.
I henhold til lønsedlerne var nettolønnen til disposition hhv. d. 30. og d. 31. i hver måned
I henhold til ansættelseskontrakten skulle lønnen udbetales til klagers konto.
I henhold til lønsedlerne var lønnen anført som: ”til udbetaling”. Det fremgår ikke hvordan, udbetaling fandt sted.
Klager har ikke fremsendt kontoudtog som dokumentation for modtaget løn.
Det fremgår ikke af selskabets bankkonti, at der er foretaget udbetaling af nogen art til klager.
Trækprocenten fremgår ikke af lønsedlerne, men den beregnede A-skat svarer til en indeholdelsesprocent på 55 pct. I beregningen af A-skat er der ikke indregnet fradrag. I henhold til skatteyders forskudsopgørelse gældende fra 1. april 2011 havde skatteyder en trækprocent på 36 pct.
D. 4. marts 2011 har klager korrigeret forskudsopgørelsen der gælder fra 1. april 2011. Klager har forskudsregistreret A-indkomst på 36.994 kr. og har således ikke taget højde for lønindkomst fra [virksomhed1] ApS, hvor ansættelseskontrakten er dateret d. 4. februar 2011 og skulle være trådt i kraft 1. marts 2011.
Hvis en lønmodtager ønsker, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat med en højere trækprocent end skattekortet foreskriver, skal lønmodtageren anmode om det skriftligt. Arbejdsgiveren skal opbevare denne anmodning i sit regnskabsmateriale. Lønmodtageren har ret til at trække anmodningen tilbage til hver en tid, ligesom, at anmodningen bortfalder, hvis der efterfølgende udskrives et nyt skattekort. Det skal fremgå af anmodningen, hvilken trækprocent, der skal anvendes.
Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at en sådan aftale er indgået.
Af ferielovens § 23 fremgår det, at det særlige ferietillæg udbetales til medarbejdere med løn under ferie med 1 pct. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at ferietillæg udbetales med 12,5 pct. På lønsedlerne er der ikke beregnet nogen feriegodtgørelse.
Der er ikke overensstemmelse mellem med de arbejdsopgaver der er oplyst. Klager oplyser at have arbejdet i køkkenet og det fremgår af ansættelseskontrakten, at hendes arbejdsopgaver består i at være tjener, hvor hun skulle servere samt rydde op efter kunder.

Ansættelseskontrakt samt lønsedler – [virksomhed2] ApS

(...)

Klager er tildelt medarbejdernummer 0
Ansættelseskontrakten er dateret 17. maj 2011. Kontrakten er ikke underskrevet af hverken virksomheden eller klager.
I henhold til ansættelseskontrakten udgjorde månedslønnen 38.000 kr.
I henhold til lønsedlerne udgjorde månedslønnen 38.800 kr.
I henhold til ansættelseskontrakten skulle nettoløn udbetales til d. 25. i hver måned.
I henhold til lønsedlerne var nettolønnen til disposition d. 30. i hver måned (i december dog d. 31.)
I henhold til ansættelseskontrakten skulle lønnen udbetales til klagers konto.
I henhold til lønsedlerne var lønnen anført som: ”til udbetaling”. Det fremgår ikke hvordan, udbetaling fandt sted.
Klager har ikke fremsendt kontoudtog til dokumentation for modtaget løn.Det fremgår ikke af selskabets bankkonti, at der er foretaget udbetaling af nogen art til klager.
Trækprocenten fremgår ikke af lønsedlerne, men den beregnede A-skat svarer til en indeholdelsesprocent på 55 pct. I beregningen af A-skat er der ikke indregnet fradrag. I henhold til skatteyders forskudsopgørelse gældende fra 1. april 2011 havde skatteyder en trækprocent på 36 pct.
Såfremt en lønmodtager ønsker, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat med en højere trækprocent end skattekortet foreskriver, skal lønmodtageren anmode skriftligt herom. Arbejdsgiveren skal opbevare denne anmodning i sit regnskabsmateriale. Lønmodtageren har ret til at trække anmodningen tilbage til hver en tid, ligesom, at anmodningen bortfalder, hvis der efterfølgende udskrives et nyt skattekort. Det skal af anmodningen fremgå, hvilken trækprocent, der skal anvendes.
Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at en sådan aftale er indgået.
Af ferielovens § 23 fremgår det, at det særlige ferietillæg udbetales til medarbejdere med løn under ferie med 1 pct. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at ferietillæg udbetales med 12,5 pct. På lønsedlerne er der beregnet feriegodtgørelse svarende til 4,6 pct.
Af ansættelseskontrakten fremgår det, at klager er ansat som chauffør med kørsel for [...].
Klager har i klagen til Landsskatteretten oplyst, at hun har arbejdet i selskabets reception.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at selskabet var registreret på adressen [adresse2], [by1]. Ved besøg på denne adresse, kunne SKAT konstatere at der alene var tale om en postkasse. SKAT har i forbindelse med arbejdsgiverkontrollen ikke fundet noget, der indikerer, at selskabet skulle have haft en reception nogen steder.

(...)

Ifølge skattekontrollovens § 1, skal en lønmodtager årligt selvangive sin indkomst. Lønmodtageren skal kunne dokumentere, at den selvangivne indkomst er rigtig. Den foretagne arbejdsgiverkontrol af selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS har givet anledning til, at SKAT har ændret A-indkomst og A-skat til 0 kr., jf. ovenstående.

SKAT mener ikke, at klager ved de fremlagte oplysninger har dokumenteret at have modtaget indkomst fra [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS, ved vurderingen indgår:

Klager har ikke reageret på at årsopgørelse nr. 1 skulle være ukorrekt, uanset at der hverken indgår løn fra [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS i den samlede indkomst. Klager her derfor heller ikke reageret på, at der ikke blev udbetalt overskydende skat, selvom selskaberne skulle have indeholdt A-skat, der overstiger klagers trækprocent.
Klager har ikke reageret på at årsopgørelse nr. 2 skulle mangle indkomst fra [virksomhed2] ApS. Uanset at klager få dage efter har været aktivt inde og tage stilling til sin selvangivelse i forbindelse med selvangivelse af ligningsmæssige fradrag.
Klager har aktivt været inde og tage stilling til sin forskudsopgørelse d. 4. marts 2011, uden at forskudsregistrere indkomst fra [virksomhed1] ApS (ansættelseskontrakten er dateret 4. februar 2011 og skulle være trådt i kraft 1. marts 2011).
Klager oplyser, at hun gentagne gange har bedt SKAT om at få styr på kommunikationen med [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS og at få hendes årsopgørelse for 2011 bragt i orden. SKAT har ikke oplysninger om, at klager har bedt om at få styr på kommunikation med [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, ligesom klager ikke har reageret på høringen sendt 5. oktober 2012 eller på SKATs forslag af 24. juni 2013. Klager har skrevet en mail d. 25. september 2013, hvor hun oplyser at være uenig i ansættelsen af 30. juli 2013.
Der er ikke overensstemmelse mellem den fremlagte dokumentation i form af ansættelseskontrakter og lønsedler for så vidt angår ansættelsestidspunkt, løn og udbetalingstidspunkt for nogen af selskaberne. Ligeledes er der ikke overensstemmelse mellem ansættelseskontrakterne og klagers egne oplysninger for så vidt angår arbejdsopgaverne.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at ingen af ansættelseskontrakterne er underskrevet.
I henhold til begge ansættelseskontrakter skulle klager have arbejdet 37 timer inkl. frokost i begge selskaber i perioden 1. juli 2011 – 31. december 2011. Klager skulle således have haft 2 fuldtidsstillinger udover arbejdet for [virksomhed3], hvor der er indberettet løn fra 1. maj 2011 – 31. december 2011.
Ifølge SKAT oplysninger, har [person1] ikke arbejdet for [virksomhed1] ApS siden marts 2011.
Klager har ikke dokumenteret at have modtaget indkomsten fra hverken [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS med bankkontooverførsler, uanset at det af ansættelseskontrakterne fremgår at lønnen skal overføres til klagers bankkonto.
Efter kildeskattelovens § 48, stk. 8, kan en lønmodtager indgå aftale med sin arbejdsgiver om indeholdelse af en højere procent end angivet på skattekortet. Klager har ikke indsendt dokumentation for indgået aftale med hverken [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS.
Ved arbejdsgiverkontrollerne for [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS fandt SKAT det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at klager skulle have udført arbejde i lønmodtager- forhold med selskaberne, at selskaberne skulle have udbetalt vederlag som led i ansættelsesforhold, at selskaberne skulle have indeholdt A-skat, AM-bidrag og ATP-bidrag eller at selskaberne faktisk skulle have foretaget udbetaling til klagerne. Klagers fremlagte dokumentation ændrer ikke grundlagene for SKATs afgørelse i arbejdsgiverkontrollerne.

På baggrund af ovenstående indstiller SKAT, at ansættelsen af d. 30. juli 2013 fastholdes, idet klager ikke har dokumenteret at have modtaget indkomsten med den indeholdte A-skat og, jf. skattekontrollovens § 1. Indkomsten er derfor ikke skattepligtig hos klager, jf. statsskattelovens § 4.”

Landsskatterettens afgørelse

Som udgangspunkt medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter til den skattepligtige indkomst. Dette følger af statsskattelovens § 4, stk. 1.

En skatteyder skal årligt selvangive sin indkomst. Dette følger af skattekontrollovens § 1. Skatteyderen skal kunne dokumentere, at de beløb, der selvangives, herunder også indberettede beløb, er korrekte.

[virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS har efterangivet løn til klageren samt A-skat og AM-bidrag af lønnen. Der er imidlertid ikke indbetalt A-skat og AM-bidrag. SKATs nedsættelse af klagerens indkomst, A-skat og A-indkomst er sket på baggrund af en kontrol af selskaberne. Selskaberne har ikke kunnet dokumentere eller sandsynliggøre, at der er udbetalt løn til klageren.

Det er ikke i form af kontoudskrifter eller lignende dokumenteret, at klageren har modtaget løn fra selskaberne.

Der er uoverensstemmelser mellem det oplyste af klageren, de fremlagte ansættelseskontrakter og de fremlagte lønsedler med hensyn til arbejdsopgaver og løn (udbetalingstidspunkt og størrelse) samt for det ene forhold ansættelsesforholdets starttidspunkt. Klageren har ikke efter modtagelse af årsopgørelse nr. 1 selvangivet løn fra selskaberne.

Under disse omstændigheder anses der ikke at have været realitet i lønudbetalingerne og de oplyste indeholdelser af A-skat og AM-bidrag. SKATs nedsættelser af klagerens indkomst, A-skat og AM-bidrag tiltrædes derfor.

SKATs afgørelse stadfæstes.