Kendelse af 25-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2022
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2009 | |||
Skattefri kørselsgodtgørelse | 0 kr. | 91.909 kr. | 0 kr. |
Overskud af selvstændig virksomhed | 38.000 kr. | 0 kr. | 35.200 kr. |
Forhøjelse af aktieindkomst | 208.693 kr. | 0 kr. | 167.817 kr. |
Indkomståret 2010 | |||
Skattefri kørselsgodtgørelse | 0 kr. | 37.476 kr. | 0 kr. |
Overskud af selvstændig virksomhed | 800 kr. | 0 kr. | 800 kr. |
Forhøjelse af Aktieindkomst | 7.392 kr. | 0 kr. | 7.392 kr. |
Indkomståret 2011 | |||
Skattefri kørselsgodtgørelse | 0 kr. | 63.206 kr. | 0 kr. |
Overskud af selvstændig virksomhed | 13.600 kr. | 0 kr. | 13.600 kr. |
Klageren har drevet selskabet [virksomhed1] ApS, cvr. [...1]. Branchekoden er i de påklagede indkomstår beskrevet som anden agenturhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer. Klageren ejer 100 % af virksomheden.
Af selskabets årsregnskab for regnskabsåret 2008/2009 fremgår det, at der blev udbetalt løn på i alt 32.918 kr.
Der blev ikke udbetalt løn til klageren i regnskabsårene 2009/2010 eller 2010/2011.
Klageren har tidligere drevet en pub gennem selskabet [virksomhed1]. Efter salget af pubben beskæftigede selskabet sig med at arrangere og gennemføre prøvesmagninger af hovedsagelig whisky hos vinhandlere og lign.
Klageren har været ansat som salgskonsulent ved [virksomhed2] ApS. Dette fremgår af ansættelseskontrakt af 23. november 2008.
[virksomhed2] skiftede senere navn til [virksomhed3] ApS. Der blev afsagt konkursdekret over [virksomhed3] ApS den 17. august 2009.
Agterskrivelse
Den 19. december 2012 sendte SKAT et forslag til klageren, hvor SKAT varslede at ændre klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.
Der fremgår bl.a. følgende af den fremsendte afgørelse:
"Hvis du er enig
Er du enig i forslaget, behøver du ikke gøre noget. Efter den 11. januar 2013 sender vi en afgørelse til dig, som svarer til dette forslag.
Hvis du uenig
Er du uenig i forslaget, kan du komme med dine bemærkninger senest den 11. januar 2013. Du kan enten ringe eller skrive til os. Hvis du ønsker et møde beder vi dig ringe for at aftale en tid. Husk at tage dette brev med til mødet.
Derefter sender vi et nyt brev til dig, hvor vi har taget stilling til dine bemærkninger. "
Den 18. juli 2013 sendte SKAT endelig afgørelse med ændringer i skatteansættelserne for 2009, 2010 og 2011.
Kørselsgodtgørelser
Klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, har udbetalt kørselsgodtgørelser til klageren.
Der er betalt følgende beløb fra [virksomhed1] ApS til klageren:
Regnskabsåret 2008/2009 | 91.909 kr. |
Regnskabsåret 2009/2010 | 37.476 kr. |
Regnskabsåret 2010/2011 | 63.206 kr. |
Selskabets repræsentant har oplyst, at de udbetalte beløb blev viderefaktureret til selskabets kunder.
Der er ifølge selskabets årsregnskaber indtægtsført beløb identiske med de beløb, der blev udbetalt til klageren som kørselsgodtgørelse.
Som dokumentation for viderefaktureringen er der fremlagt følgende fakturaer udstedt til [virksomhed2]/[virksomhed4]:
Fakturadato | Beløb, inkl. moms |
5. juli 2008 | 7.375,00 kr. |
5. august 2008 | 6.250,00 kr. |
2. september 2008 | 6.250,00 kr. |
1. oktober 2008 | 10.171,44 kr. |
1. november 2008 | 12.153,68 kr. |
4. december 2008 | 10.856,76 kr. |
5. januar 2009 | 7.599,30 kr. |
1. februar 2009 | 9.390,69 kr. |
9. marts 2009 | 11.559,44 kr. |
7. april 2009 | 12.079,94 kr. |
5. maj 2009 | 15.983,69 kr. |
8. juni 2009 | 6.918,31 kr. |
Der er desuden fremlagt [virksomhed1] ApS' finansjournal af 29. november 2010, hvoraf det fremgår, at der er indtægtsført følgende kørsel fra [virksomhed5]:
Bogføringsdato | Beløb, inkl. moms |
30. juni 2010 | 5.940,64 kr. |
30. juni 2010 | 5.319,51 kr. |
30. juni 2010 | 5.198,06 kr. |
30. juni 2010 | 5.486,07 kr. |
30. juni 2010 | 6.301,52 kr. |
30. juni 2010 | 4.531,82 kr. |
30. juni 2010 | 4.698,38 kr. |
Klagerens repræsentant har oplyst, at selskabets kunder har godkendt alle fakturaer vedrørende kørsel. Dette er ligeledes bekræftet af [LB] fra [virksomhed2] ApS/[virksomhed3] ApS.
Som dokumentation for den erhvervsmæssige kørsel har klageren fremlagt kilometerregnskab for perioden juli 2008 til juni 2009.
Eksempel på, hvordan kørselsregnskabet er stillet op:
Dato 2008 | Kørsel | Start | Slut | Km |
01-sep | [by1] | 27.190 | 27.421 | 231 |
02-sep | [by2] | 27.421 | 27.460 | 39 |
03-sep | [by3] | 27.460 | 27.743 | 283 |
04-sep | [by4] | 27.743 | 28.387 | 644 |
05-sep | Kontor | 28.387 | 38.387 | 0 |
08-sep | [by5] | 28.387 | 28.503 | 116 |
09-sep | [by2] | 28.503 | 28.539 | 36 |
10-sep | [by6] | 28.546 | 28.602 | 56 |
11-sep | [by7] | 28.602 | 28.717 | 115 |
12-sep | Kontor | 28.717 | 28.717 | 0 |
15-sep | [by2] | 28.728 | 28.766 | 38 |
16-sep | [by2] | 28.766 | 28.808 | 42 |
17-sep | [by8] | 28.808 | 29.149 | 341 |
18-sep | [by2] | 29.149 | 29.182 | 33 |
19sep | [by9] | 29.182 | 29.380 | 198 |
22-sep | Kontor | 29.403 | 29.442 | 39 |
24-sep | [by10] | 29.442 | 29.528 | 86 |
25-sep | [by2] | 29.528 | 29.568 | 40 |
26-sep | Kontor | 29.578 | 29.586 | 8 |
29-sep | Kontor | 29.586 | 29.586 | 0 |
30-sep | Kontor | 29.586 | 29.586 | 0 |
I alt | 2.345 km | |||
01-okt | [by2] | 29.586 | 29.624 | 38 |
02-okt | [by11] | 29.624 | 30.676 | 1052 |
03-okt | [by12] | 30.676 | 30.676 | 0 |
06-okt | [by2] | 30.758 | 30.800 | 42 |
07-okt | [by2] | 30.800 | 30.841 | 41 |
08-okt | [by5] | 30.849 | 30.955 | 106 |
09-okt | [by13] | 30.955 | 31.060 | 0 |
10-okt | Kontor | 31.060 | 31.060 | 0 |
13-okt | [by14] | 31.092 | 31.255 | 163 |
14-okt | [by1] | 31.255 | 31.480 | 38 |
15-okt | [by2] | 31.480 | 31.518 | 38 |
16-okt | [by8] | 31.518 | 31.870 | 352 |
17-okt | Kontor | 31.870 | 31.870 | 0 |
20-okt | [by2] | 31.936 | 31.980 | 44 |
21-okt | [by9] | 31.988 | 32.249 | 261 |
22-okt | [by2] | 32.249 | 32.285 | 36 |
23-okt | [by7] | 32.285 | 32.411 | 126 |
24-okt | [by2] | 32.411 | 32.452 | 41 |
27-okt | Kontor | 32.452 | 32.452 | 0 |
28-okt | [by10] | 32.452 | 32.532 | 80 |
29-okt | Kontor | 32.532 | 32.540 | 8 |
30-okt | [by2] | 32.540 | 32.584 | 44 |
31-okt | Kontor | 32.620 | 32.620 | 0 |
I alt | 2.802 km |
I forbindelse med klagesagens behandling har klageren ligeledes fremlagt et kørselsregnskab vedrørende 2011 og 2012. Kørselsregnskaberne er for disse år opstillet på samme vis som beskrevet ovenfor, dog er der for hver tur angivet hvor mange af de kørte kilometer, der var privat kørsel.
Repræsentanten har forklaret, at klageren ikke fik udbetalt løn fra selskabet, fordi det ville forværre egenkapitalen, der i forvejen var negativ. Repræsentanten og klageren havde derfor vurderet, at det var vigtigere at få genoprettet egenkapitalen end at udbetale løn til klageren blot for at opfylde betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse.
Repræsentanten har i forbindelse med klagesagen fremlagt en standardansættelseskontrakt mellem [virksomhed1] og klageren, hvoraf det fremgår, at klageren tiltrådte som medarbejder den 1. januar 2010. Kontrakten er underskrevet af klageren og dateret den 10. januar 2010. Repræsentanten har desuden fremlagt mail fra klageren, hvor han oplyser, at han betalte til sygedagpengeforsikring for selvstændige frem til 16. juni 2010, og at det derfor må kunne lægges til grund, at han var ansat.
Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt følgende redegørelse vedr. den erhvervsmæssige kørsel:
"...
Jeg noterer på min udprintede køreseddel med mine destinationer for dagen, kmtal ved start om morgenen, når jeg kører hjemmefra og slut når jeg kommer hjem fra job. Hver fredag føres tallene inde i et regneark.
Jeg noterer ikke privatkørte km, da de ikke er relevante for mit kørselsregnskab, men de kan jo let beregnes ved at tage differencen mellem slut og start.
I mine opgørelser skriver jeg stikord til mine destinationer.
[by2] betyder at jeg har kørt i [...]området. Kørselen er ikke efter en ret linje eller en cirkel, men snarere som i et spindelvæv. Jeg må jo besøge kunderne på de tidspunkter, hvor de har tid.
Mange dage passere jeg [adresse1] 4-5 gange.
Når jeg skriver f.eks. [by15], betyder det ikke, at jeg er kørt fra [by16] direkte til [by15] og retur.
Det ville ikke give mening fra et forretningsmæssigt synspunkt. Spild af tid og penge.
Når jeg kørte til Jylland, gjaldt det selvfølgelig om, at besøge så mange kunder sim muligt.
[LB], der godkendte kørselsregnskabet, vidste at jeg havde været på kryds op gennem Jylland.
De af SKAT anførte 800 km til [by15] vil ikke anfægte, men "[by15]" er bare et stikord, så [LB] kunne se, hvilken tur det drejer sig om.
Bl.a. husker jeg en whiskysmagning i [by15], hvor jeg hentede skotten [DM] i [by17] lufthavn, og tog ham rundt til vores kunder i de forskellige byer på vej nordpå.
Desuden havde [flyselskabet] mistet hans kuffert, hvilket gav ekstra kilometers kørsel, fordi vi måtte købe lidt "nødtøj" til ham i [butik1]. Vi benyttede så samtidig lejligheden til at en snak i spiritusafdelingen, som var en af vores store kunder. En anden gang havde jeg [AW] ned til [by15].
Han fik set hele Østjylland op til [by18]. Det samme gjorde [JM], som var med i [by19].
Andre gange cruisede jeg gennem byer, hvor vi ikke havde kunder, for at finde nye emner. Det gør jeg stadig.
Selvom jeg bruger internettet til at søge efter emner, så møder jeg ind imellem en butik eller en restauration, der kunne blive en ny kunde.
Kørsel forklaring.
Google maps eksisterede ikke da jeg kørte for [virksomhed2]. Ikke så det var noget jeg gjorde brug af.
Jeg bruge GPS og mit almindeligt kendskab til ruter for fremkommelighed.
GPS havde en svaghed med at lokke på omveje. Jeg har prøvet at passere det samme sted i [by8] 3 gange for at finde frem.
Sep. 1 2008, [by1] var altid et besøg hos [MM] i [by1]
De var en stor nok kunde til at bære kørslen.
Jeg ville dog altid forsøge at besøge andre butikker i området. [by20], [by21], men ringede altid først.
Sep. 2. [by2]. Krydskørsel på tværs af [by2]. Kunderne bestemmer hvornår de ville besøges.
Sep.3. [by3]. [by22], [by23], [by24] (google maps 273 km)
Sep. 4. [by4]. [virksomhed6], [virksomhed7] [by25] primært, mens ellers så mange som muligt (google maps 609 km)
Sep. 8. [virksomhed8] [by5], ingen andre (google maps 108 km)
Sep. 9. På Tværs af [by2]
Sep. 10. [by6]. Primært "[virksomhed9]" (google maps 57 km)
Sep. 11. [by7]. Primært [virksomhed10]. (google maps 111).
Sep 17. [by8]. [virksomhed7]. Stor kunde (google maps 317)
Sep. 19. [by9]. På vejen besøg hos [by26] [virksomhed8], [by27] [virksomhed8], [virksomhed11] og hvis tiden tillod det butikker i [by28]. (google maps 187 km)
Sep. [virksomhed12] og ofte på vejen [virksomhed13], [virksomhed14], [by29], [virksomhed15]. [virksomhed16] og senere [virksomhed17] og [virksomhed18]. (google maps 78,1 km)
Okt. 2 + 3.. Jeg holdt en vinsmagning for [virksomhed2] hos [virksomhed19] i [by11]. [by12] blev besøgt. [virksomhed20], stor kunde. Overnattede i [by30]. (google maps 1046 km)
Okt. 13.. [by14] og [by31]. (google maps 153 km)
Okt. 14. [by1]. Tror jeg afleverede varer fra fragtcentralen i [by32] til en hasteordre. (google maps 36,7 km)
Okt. 16. [by8]. [virksomhed7] butikker i [by8], [by33] og [by34] (google maps 332 km)
Okt. 21. [by9]. [virksomhed21] den helt store kunde. Tidsrøver, men andre gange hurtigt besøg, hvor jeg "kun" afleverede varer. Så blev der tid til [virksomhed22] [by3], [virksomhed23], [by23] [virksomhed8], Vinhandel og [storcenter1]. (Google maps se 3. sept)
Okt. 23. [by7] [virksomhed10], på hjemvejen [virksomhed9] [by6]. (google maps 117 km)
Okt. 24. [by2]. Sædvanlig tur i [by2].
Okt. 28. [by10]. [virksomhed18][by10], [virksomhed24], [virksomhed8] [by35], [virksomhed17] [by36], [virksomhed18] [by37] google maps 80 km
29. okt Kontor [adresse2] [by38]. Sad ofte i kælderen inden jeg kørte på kundbesøg.
Det blev så åbenbart ikke til kundebesøg denne dag.
30. Okt. Rundtur i [by2].
..."
"Generelt var min kørsel planlagt geografisk, så jeg ikke fik kørt for mange "tomme" kilometer.
Alligevel har jeg kørt en del forgæves.
Vi fik f.eks. et opkaldt fra [virksomhed25] i [by39]. De ville gerne købe armagnac og have et besøg.
Jeg kørte hele vejen til [by39], ejeren glimrede ved sit fravær, så jeg fik kun solgt et par flasker armagnac. Naturligvis brugte jeg turen til at besøge så mange potentielle kunder som muligt, men det er betingelserne, når man står med hatten i hånden, og skal forsøge at sælge butiksindehavere produkter, de ofte ikke forstår.
Nedenstående ville være typisk for kørslen de pågældende dage.
September
1. [by1]. Jeg afleverede varer i [by40] til en gut som oprindeligt var fra [by16], men som havde åbnet restaurant i [by1] Den lukkede efter et par år.
2. [by2]. Ofte gik mine dage med at køre rundt i [by2] for at finde nye emner.
3. [by3]. Min aftale var i [by3] hos [virksomhed22], derfor er der skrevet [by3] ud for dagen. Når jeg kører til Vestsjælland gik turen som regel til [virksomhed10] i [by7], [virksomhed26], [virksomhed22], [virksomhed23], [by23] (flere butikker) og [virksomhed27] i [by41]. Det passede tidsmæssigt med en lang arbejdsdag.
4. [by4]. Lang arbejdsdag mest i [by4], men med afstikkere til de af mine kunder, der lå på "vejen".
Det kunne være i [by33], [by8], [by42], [by43], [by44], [by45], [by34].
8. [by5], besøg hos alle vinbutikker, [by46] og [by47]
10. [by6]. [virksomhed18], [virksomhed9], [virksomhed28] [by48], [virksomhed29].
11 [virksomhed10] og [virksomhed30]
17 [by8]. Besøgte fast [virksomhed31], [virksomhed7], men cruisede altid efter nye emner.
19 [by9], primære store kunder: [virksomhed21]. På vejen besøgte jeg [virksomhed8] i [by26], [by27], [by9] og [by28].
[by10]. [virksomhed18] [by49] [virksomhed8] (lukket), [by35][virksomhed8] og [virksomhed13].
Oktober
02. [by11]/[by12]. Jeg var i [by11] for at hjælpe med at starte en whiskyklub i samarbejde med [virksomhed19] der ([person1]). Jeg overnattede og kørte til [by12] via [by18], hjem via [by50].
8. [by5] se tidligere.
13. [by14]. Vin butik på torvet i [by51] (husker ikke navnet) [virksomhed32], [by31].
14. [by1] må være en skrivefejl. Det må være [by2] med det antal kilometer.
16 [by8] besøg [virksomhed7] bl.a. Det må have været en meget lang arbejdsdag, for jeg er hjemme dagen efter.
21. [by52] [virksomhed8] (lukket), [virksomhed21] [by9], [virksomhed22], [by22], [by23], [virksomhed27] [by41].
..."
På retsmødet i Landsskatteretten den 12. september 2022 henviste repræsentanten yderligere til henvist til en mail fra [person2]s tidligere arbejdsgiver i [virksomhed5], hvor i det blev bekræftet, at [person2]s kørsel var blevet godkendt løbende. [person2] havde desuden medbragt en notesbog, som han forklarede, at han plejede at notere alle ordre i. [LB] forklarede, at han havde godkendt alt [person2]s kørsel for [virksomhed2].
Overskud af selvstændig virksomhed
Af kontoudtog fremgår det, at der på klagerens konto har været indsat flere større og mindre beløb fra privatpersoner i perioden 1. januar 2009 til 31. maj 2011.
SKAT har lavet følgende opgørelse over indsætninger på klagerens konto, der af SKAT er anset som betaling til klageren vedr. salg af spiritus:
Dato | Tekst på kontoudtog | Beløb |
7. januar 2009 | Guten tag, zu viel g | 3.516,00 kr. |
16. marts 2009 | [MB] | 10.700,00 kr. |
1. maj 2009 | [AK] | 1.180,00 kr. |
3. juni 2009 | [virksomhed2]-løn retur (det er en indsættelse) | 9.172,00 kr. |
3. juli 2009 | [KB] | 2.730,00 kr. |
9. juli 2009 | [KB] | 26.917,80 kr. |
27. juli 2009 | Maj | 1.500,00 kr. |
4. august 2009 | Indbetaling | 25.000,00 kr. |
7. august 2009 | [virksomhed2] | 13.000,00 kr. |
31. august 2009 | Faktura nr. 203844[virksomhed2] | 4.200,00 kr. |
1. oktober 2009 | [MM] | 480,00 kr. |
1. oktober 2009 | 2 gin [MA] | 480,00 kr. |
1. oktober 2009 | [DE] | 240,00 kr. |
1. oktober 2009 | [Gin]_[...] | 240,00 kr. |
2. oktober 2009 | [RF] 2 flas | 480,00 kr. |
5. oktober 2009 | Gin [CFS] | 240,00 kr. |
5. oktober 2009 | [AR], gin | 240,00 kr. |
5. oktober 2009 | [CI] W & M | 255,00 kr. |
5. oktober 2009 | [C] - [Gin] | 240,00 kr. |
5. oktober 2009 | [JW] Gin | 240,00 kr. |
7. oktober 2009 | [LJ] | 480,00 kr. |
7. oktober 2009 | Overførsel fra [PF] | 401,25 kr. |
7. oktober 2009 | [klub3]/[C] | 500,00 kr. |
8. oktober 2009 | Fra [MP] | 500,00 kr. |
12. oktober 2009 | [MM] | 400,00 kr. |
13. oktober 2009 | Fra [M] | 400,00 kr. |
14. oktober 2009 | [CH] [klub3] | 400,00 kr. |
21. oktober 2009 | [C], ADL 131109 | 400,00 kr. |
21. oktober 2009 | [JW] 13/11 | 500,00 kr. |
2. november 2009 | [klub3], [GC] + adresse | 500,00 kr. |
5. november 2009 | [A] - [klub3] smag | 400,00 kr. |
5. november 2009 | [...]/[virksomhed33] + adresse | 400,00 kr. |
28. december 2009 | [CP] + adr | 400,00 kr. |
29. december 2009 | Overførsel [PF] | 401,25 kr. |
I alt 2009 | 107.133,30 kr. | |
4. januar 2010 | Fra [MM] + + adr | 400,00 kr. |
4. januar 2010 | [JW] [klub3] + navn og adr | 400,00 kr. |
4. januar 2010 | 5. marts [CH] + adr | 400,00 kr. |
4. januar 2010 | [C], ADL inkl. 2 fl + adr | 2.800,00 kr. |
5. januar 2010 | Fra [M] | 400,00 kr. |
6. januar 2010 | [klub3], [GC] + navn og adr | 400,00 kr. |
6. januar 2010 | [klub3] + navn og adr | 400,00 kr. |
12. januar 2010 | [A] [...] + navn og adr | 400,00 kr. |
12. januar 2010 | Fra [M] | 400,00 kr. |
14. januar 2010 | Fra [E] [virksomhed33] + navn og adr | 400,00 kr. |
9. februar 2010 | Fra [A] + adresse | 835,00 kr. |
27. februar 2010 | Rom-Opt. [C] + navn og adr | 362,50 kr. |
4. marts 2010 | Fra logen - [...] Loge + navn og adr | 895,00 kr. |
17. marts 2010 | Udlæg [klub2] + navn og adr | 3.475,00 kr. |
23. marts 2010 | [KB] + adresse | 5.650,00 kr. |
29. marts 2010 | [C], [whisky] + navn og adr | 1.172,50 kr. |
22. april 2010 | [J] + navn og adr | 350,00 kr. |
4. maj 2010 | Spritpenge fra [T] + navn og adr | 3.008,00 kr. |
9. juni 2010 | Fra logen - [...] Loge + navn og adr | 842,32 kr. |
26. juli 2010 | Kundekort [...66] | 8.500,00 kr. |
26. juli 2010 | Fra [T] - [TS] + adr | 1.942,50 kr. |
30. juli 2010 | [J] + [JF] + adr | 500,00 kr. |
28. august 2010 | [C], ADL Saldo + navn og adr | 3.326,00 kr. |
3. september 2010 | [MM] Whiskey + navn og adr | 1.440,00 kr. |
27. september 2010 | Kundekort [...25] | 5.000,00 kr. |
29. september 2010 | [virksomhed34] - [TBJ] + adr | 475,00 kr. |
12. oktober 2010 | Fra logen - [...] Loge + navn og adr | 980,00 kr. |
21. november 2010 | Rom til [T] [TBJ] + adr | 927,00 kr. |
10. december 2010 | Fra [A] + navn og adr | 1.660,00 kr. |
11. december 2010 | [klub3] [CH] + navn og adr | 2.636,00 kr. |
16. december 2010 | [MM] [klub3] + navn og adr | 3.893,85 kr. |
17. december 2010 | Whisky fra [klub3] - [GC] + adr | 2.700,00 kr. |
17. december 2010 | 17,5 % Vat [CH] + navn og adr | 386,00 kr. |
I alt 2010 | 57.356,67 kr. | |
4. januar 2011 | [MB] + navn og adr | 16.700,00 kr. |
21. januar 2011 | Fra logen - [...] Loge v/[MS] + adresse | 2.890,00 kr. |
2. februar 2011 | 6 x whiskyglas [C] + navn og adr | 350,00 kr. |
18. februar 2011 | Aconto smagning 11.3 - [klub2] + navn og adr | 3.500,00 kr. |
14. marts 2011 | Udlæg, [klub2] - [klub2] - [CH] + adr - 6 x [...] Whisky | 3.590,00 kr. |
14. marts 2011 | [CH] + adr - 1 x [...] 31 years | 888,00 kr. |
14. marts 2011 | [M] - 6 x [klub3] + navn og adr | 2.130,66 kr. |
15. marts 2011 | Fra [A] + navn og adr | 630,00 kr. |
21. marts 2011 | [C], 2 fl. [klub3] + navn og adr | 1.064,74 kr. |
21. marts 2011 | [MM] | 485,00 kr. |
30. marts 2011 | Rom m.m. [TBJ] + adr. | 3.914,00 kr. |
5. april 2011 | [K] Whisky + navn og adresse | 4.992,50 kr. |
7. april 2011 | Gin - [TBJ] + adr | 272,50 kr. |
18. april 2011 | Rhum/orange [P] - [PJ] + adr | 357,50 kr. |
10. maj 2011 | Rom [TBJ] + adresse | 700,00 kr. |
27. maj 2011 | [KB] + adresse | 15.468,42 kr. |
30. maj 2011 | Fra logen - [...] Loge v/[MS] + adresse | 937,50 kr. |
I alt 2011 | 58.870,82 kr. |
SKAT har desuden lavet følgende opgørelse over hævninger på klagerens konto, der anses for køb af spiritus:
Dato | Tekst på kontoudtog | Beløb |
7. januar 2009 | [virksomhed2]-anfora | 2.000,00 kr. |
13. januar 2009 | [virksomhed35] | 564,51 kr. |
20. marts 2009 | [virksomhed36] 17369 | 10.312,50 kr. |
23. april 2009 | [virksomhed36] 19904 | 1.660,00 kr. |
15. maj 2009 | [virksomhed2] | 724,25 kr. |
11. juni 2009 | [virksomhed21] ApS | 65,00 kr. |
10. juli 2009 | [virksomhed36] 25941 | 27.055,50 kr. |
7. august 2009 | [virksomhed2]-Denmark | 4.422,70 kr. |
28. september 2009 | [klub3] Distelliery [...] | 2.156,34 kr. |
28. september 2009 | [virksomhed5] | 2.252,75 kr. |
5. november 2009 | [klub3] Distelliery [...] | 4.296,84 kr. |
17. november 2009 | [virksomhed35] | 2.209,45 kr. |
18. november 2009 | [virksomhed37] 4490 [...52] | 1.800,00 kr. |
I alt 2009 | 59.519,84 kr. | |
12. januar 2010 | [virksomhed35] | 1.270,11 kr. |
1. februar 2010 | [virksomhed2] ApS | 545,00 kr. |
2. februar 2010 | [virksomhed35] | 3.135,31 kr. |
12. februar 2010 | [virksomhed38] | 395,00 kr. |
25. februar 2010 | [virksomhed5] | 702,50 kr. |
25. februar 2010 | [virksomhed5] | 125,45 kr. |
2. marts 2010 | [klub3] Distelliery [...] | 6.686,94 kr. |
12. marts 2010 | [virksomhed5] | 4.100,00 kr. |
15. marts 2010 | [virksomhed36] | 8.137,50 kr. |
23. marts 2010 | [virksomhed35] | 3.036,18 kr. |
25. marts 2010 | [virksomhed21] ApS | 600,00 kr. |
6. april 2010 | [klub1] | 200,00 kr. |
13. april | [virksomhed35] | 789,34 kr. |
15. april 2010 | [virksomhed5] | 1.853,75 kr. |
11. maj 2010 | [virksomhed35] | 842,32 kr. |
12. maj 2010 | [virksomhed5] | 3.433,75 kr. |
12. maj 2010 | [virksomhed5] | 1.350,00 kr. |
18. maj 2010 | [virksomhed36] | 1.005,75 kr. |
14. juli 2010 | [virksomhed5] A/S 02772 | 1.942,50 kr. |
5. august 2010 | [virksomhed2] ApS 02014 | 200,00 kr. |
7. september 2010 | [virksomhed35] | 970,00 kr. |
17. november 2010 | [virksomhed39] | 160,00 kr. |
23. december 2010 | [klub3] Distelliery [...] | 12.897,21 kr. |
I alt 2010 | 54.378,61 kr. | |
5. januar 2011 | [virksomhed36] | 16.087,50 kr. |
11. januar 2011 | [virksomhed35] | 2.915,09 kr. |
18. januar 2011 | [virksomhed13] | 50,00 kr. |
31. januar 2011 | [virksomhed2] ApS 04222 | 320,00 kr. |
7. februar 2011 | [virksomhed2] ApS 04350 | 870,00 kr. |
10. februar 2011 | [virksomhed39] 36957 | 121,00 kr. |
15. februar 2011 | [virksomhed13] | 441,00 kr. |
24. februar 2011 | [virksomhed40] 10330 | 175,00 kr. |
11. marts 2011 | [klub3] Distelliery [...] | 10.766,62 kr. |
16. marts 2011 | [virksomhed13] | 480,00 kr. |
1. april 2011 | [virksomhed21] 00716 | 1.500,00 kr. |
7. april 2011 | [virksomhed5] | 2.470,00 kr. |
8. juni 2011 | [virksomhed36] | 14.932,50 kr. |
I alt 2011 | 58.870,82 kr. |
Repræsentanten har fremlagt en skrivelse med [klub3] Distillery's adresse og kontonummer.
SKAT har vurderet, at klageren ved siden af sit selskab driver uregistreret virksomhed med køb og salg af spiritus og har på baggrund af ovenstående lavet følgende opgørelser over fortjenesterne i de påklagede indkomstår:
Salg | Køb | Fortjeneste inkl. moms | |
2009 | 107.133,30 kr. | 59.519,84 kr. | 47.613,46 kr. |
2010 | 57.356,67 kr. | 54.378,61 kr. | 2.978,06 kr. |
2011 (frem til 8. juni) | 58.870,82 kr. | 51.851,93 kr. | 7.018,89 kr. |
SKAT har herefter fastsat fortjenesten ved drift af virksomhed inkl. moms skønsmæssigt til:
2009 | 47.500,00 kr. |
2010 | 1.000,00 kr. |
2011 (for hele året) | 17.000,00 kr. |
Og overskud af virksomhed ekskl. moms er fastsat til:
2009 | 38.000,00 kr. |
2010 | 800,00 kr. |
2011 (for hele året) | 13.600,00 kr. |
Klageren har bl.a. oplyst følgende om indbetalingerne på hans private konto:
"Whisky klubber
Beløb mærket "[klub3]", "ACL/ADL", [...], [klub1] og [klub2] og lign.
Er alle beløb, der vedrører fællesindkøb til klubberne.
[klub1] loge var jeg med I at starte i 1999.
Vi betaler månedligt kontingent kr. 200,-.
Den der afholder smagsmøde, står for indkøb, og får enten et beløb A/C til indkøb, eller lægger ud, og får penge efterfølgende. Ofte bli'r jeg spurgt om hjælp med indkøb af de uerfarne medlemmer, da jeg jo har ekspertisen. Ind imellem må jeg endda lægge ud, når jeg køber ind for en anden.
www.[...].dk
[klub2]
Årligt kontingent.
Den der holder mødet, køber ind.
Som regel et A/C beløb til indkøb.
Denne forening er jeg primært medlem af, for at netværke. Det er meget vigtigt for min jobsituation.
www.[klub2].dk
[klub3]
En klub jeg startede for at netværke.
Vi begyndte med at indbetale penge/kontingent til mig.
På andet møde overgik kassererjobbet til en anden. På tredje møde var der kiv og uro, så jeg trak mig ud.
Desværre var jeg eneste kontaktperson til kassereren, som ubevidst var årsag til uoverensstemmelserne, og jeg måtte udrede trådene. Klubbens penge blev overført til mig, og jeg fordelte pengene med 422,- til hver.
De andre ville fortsætte, og jeg lovede at hjælpe dem i gang igen.
Jeg har trukket mig helt ud nu, men er ind imellem med på afbud. De er selvkørende uden min hjælp.
[virksomhed41]:
Et koncept under [virksomhed2], der ved lukning hed [virksomhed3] ApS...
Vi var 7 gutter, der købte anparter i Fade tappet af [virksomhed41]. Typisk var 1 anpart på 4 flasker.
Vi mødtes og smagte og fordelte indkøbene. Bl.a. var [KM] med her.
Generelt:
Den der holder mødet, står også for at servere en sandwich el.lign. Inden mødet, og en varm ret som afslutning af mødet (gælder ikke [klub1] Loge), samt indkøb af øl og vand.
F.eks. er "[virksomhed42]" på min konto 13/11-09 indkøb af sandwiches/ost og pølser til et møde.
Eks. 2: 16/10-09 køber jeg for kr. 1.048,- i [virksomhed43] og hæver kontant kr. 1000,- i forbindelse med et møde.
Der er altid købt madvarer ind for minimum kr. 50,-/mand, samt øl og vand. Ofte bruger jeg [virksomhed44] og [virksomhed45] til den slags indkøb.
Det er ikke en overskudsforretning af afholde et møde, tværtimod.
Det bli'r altid lavet et mundtligt interne regnskab for whiskyindkøb plus mad.
Jeg må påpege, at jeg ikke tjener penge på mine venner.
Omkring min privatøkonomi.
I 2002 arvede jeg fra en slægtning et hus, der ved salg nogle år senere gav 1,1 million ne o.
Da mit forhold til mine børns mor var ved at gå i stykker, valgte jeg ved den lejlighed af lave 4 konvolutter med penge til gaver til børnene. 2 konvolutter a kr. 10.000,- og 2 a kr. 15.000,-
De 2 a 10.000 var til børnenes konfirmation og de 2 andre til deres 18 års fødselsdage.
Til min datters konfirmation satte jeg de 10.000,- ind dels på hendes børneopsparing og dels ind på en ekstra konto, da børneopsparingskontoen var fyldt op.
Det medførte at min datter ikke fik flere penge sat ind på sin konto resten af året, og det ville jeg undgå skete for min søn, så jeg beholdte pengene, men tilførte ind imellem 100,- i renter. Hans konfirmationspose løb op i 11.500.-
Da min datter blev 18, fik hun en fest og gave betalt af posen med de 15.000,-
Pga intern strid mellem børnenes mor og jeg omkring betalinger til børnenes aktiviteter, havde jeg gennem årene betalt meget til min søns badminton, og valgte at bruge fra hans pose til min datters kørekort.
Da min søn blev 18, valgte han, i stedet for at få udbetalt sin konfirmationsgave og resten af "18års-posen", at tage med mig på en oversøisk ferie.
Pengene blev indsat på min konto.
Andre beløb som er indsat:
"Guten tag" er penge retur fra en gammel veninde, [person3].
Jeg overførte til hendes konto 20/12-08 kr. 5000,-, jeg skulle kun ha' betalt 1484,- og hun fører derfor 3516,- retur.
7/11-08 låner min søster "[person4]", kr. 8575,-, dem indsætter jeg meget senere, da hun har sparet beløbet sammen.
I det hele taget har jeg aldrig været bange for at låne penge ud til venner, og man kan se af mine private konto, at jeg samme dag kan hæve et helt tusindekroner beløb og bagefter købe ind ved brug af dankort. Der er ofte fordi jeg har lovet at låne penge ud."
I forbindelse med sagens behandling hos SKAT har klagerens repræsentant indsendt følgende som dokumentation for, at indsætningerne på klagerens konto stammer fra allerede beskattede midler:
· | Udtog fra klagerens private konto for perioden 1. juni 2011 til 8. juni 2011 |
· | Mail fra klageren til revisor af 14. februar 2013 med følgende tekst: |
"Ang. Kundekort:
Det er beløb, jeg kontant har sat ind i banken ved brug af mit dankort.
Jeg har holdt ferie med mine børn i 2010.
De har givet mig kontant til selvbetaling af bl.a. valuta og rejse.
De 8500 er min datters opsparing til kørekort så vidt jeg husker."
· | Mail fra klageren til revisor af 13. februar 2013 med teksten: |
"De 25000 og 13000 er indbetalt af [DL] i aug 2009 til min konto, så jeg kunne betale udenlandske kreditorer. "
· | En opstilling over de ovenfor nævnte indbetalinger fra [DL] på den ene side og seks udgiftsposter på den anden side - fem poster med udenlandske navne og en post med teksten "bro retur". Det fremgår desuden, at klageren skylder [virksomhed2] 3.331,93 kr. |
· | Mail fra klageren til revisor af 13. februar 2013 vedhæftet mailkorrespondance mellem klageren og [DL]. I mailkorrespondancen diskuteres klagerens udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond. Klageren oplyser, at han har overført 27.210,70 kr. til [LB]'s konto og [DL] spørger ind til om [virksomhed2] har 25.000 kr. eller 50.000 kr. tilgode hos klageren. Klageren oplyser desuden, at han måske har en kunde til [virksomhed2]. |
· | Mail fra klageren til revisor af 13. februar 2013 med teksten: |
"16/9 2009 overfører jeg 27.210,70 tilbage til [L] fra [virksomhed2]."
· | Mail fra [DL] af 15. september 2009 som svar på klagerens mail af 31. august 2009. Af mailkorrespondancen fremgår, at klageren også mener, at han skal have udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond for juli 2009. [DL] spørger ind til, om der er kommet penge fra auktionerne og oplyser, at han gerne vil have beløbene i kontanter hurtigst muligt. [DL] beder klageren opgøre deres mellemværende. Klageren har indsat en opgørelse over hans mellemværende med [virksomhed2], hvoraf det fremgår, at han skylder 27.210,70 kr. |
· | Mailkorrespondance mellem klageren og [DL] hvor [DL] beder klageren betale [JM] 1.050 GBP og derefter give besked om, hvor mange penge der er tilbage. Klageren oplyser herefter, at han har sat alle beløb til betaling - [S] 1.000 GBP, [A] 500GBP, [A] 1.000 Euro, [MD] 1.050 GBP og [B] 500 GBP. |
· | Brev fra Lønmodtagernes Garantifond vedr. dækning af klagerens løn m.v. |
· | Klagerens anmeldelsesblanket til Lønmodtagernes Garantifond. |
· | Første side af brev fra [virksomhed46] af 21. august 2009, hvoraf det fremgår, at der 17. august 2009 er afsagt konkursdekret over [virksomhed3] ApS under konkurs (tidligere [virksomhed2] ApS) |
· | Klagerens ansættelseskontrakt med [virksomhed2] ApS, hvoraf det fremgår, at klageren pr. 1. januar 2009 var ansat til en løn på 25.000 kr. om måneden. Det fremgår desuden, at lønnen i de første fem måneder gradvist øges, således at den fulde månedsløn udbetales fra og med juni 2009 og at klageren dermed skal fakturere mindre for freelance arbejde. |
· | Klagerens lønseddel fra [virksomhed2] vedrørende juni 2009. |
· | Mail fra klageren til revisor af 28. juni 2013, hvor klageren forklarer [virksomhed2]s koncept med salg af anparter i whiskyfade. Klageren oplyser desuden at [KB] var med i sådan sammenslutning og han derfor har indbetalt 2.730 kr. på klagerens private konto. |
· | Kopi af klagerens medlemskort til "[klub2]" |
· | Mail fra klageren til revisor af 26. juni 2013 vedhæftet mailkorrespondance mellem klageren og [KB]. [KB] oplyser, at de penge han har indbetalt til klagerens private konto (oftest via sin ægtefælle) primært er for indkøb af portvin til portvinsforeningen af 1989 samt til gaver. |
· | Mail fra klageren til revisor af 25. juni 2013, hvori klageren forklarer, at der ikke er tale om salg af spiritus, men at det er en del af klubberne. |
· | Mail fra klageren til revisor af 21. juni 2013, hvor klageren oplyser, at indbetalingerne fra [KB] intet har med smagninger at gøre, men vedrører portvin købt hos [virksomhed36] og videresolgt til [KB] uden fortjeneste. Klageren forklarer at eventuelle differencer mellem købsprisen og det beløb [KB] har indbetalt skyldes, at [KB] har købt en flaske whisky, som klageren har købt hos sin arbejdsgiver. |
I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten oplyst følgende:
" "Selvstændig virksomhed"
Min klient har ikke haft andet virksomhed end [virksomhed1]
Følgende større beløb skal udgå:
2009 Guten Tag... Se min klients forklaring, kontoudtog fra banken 30.12.08 hvor de 5.000,- går ud og restbeløbet fra min klients udlæg indsættes igen, første beløb side 5 i ankestyrelsen oversigt side 5
beløb indsat 4.8 25.000 og 7.8 13000. Beløbene er afregning fra [person5] [virksomhed2] betaling af diverse udenlandske fakturaer. Giver et restbeløb på 3331,93 der går videre til næste afregning. Slutresultat 27.210,70 som min klient overfører til [person6] [virksomhed2] den 16.9 som det fremgår af bankudtog
Der skal således fratrækkes i alt 41.516 i indsat "varesalg"
..."
Klageren har desuden oplyst følgende:
"...
Vedr. indbetaling: "Guten Tag, zu viel g... ...."
I december 2008 skal min datter og jeg køre med [JHL] til julemarked i [Tyskland].
[JHL] bor ved [...], så vi er med S-tog og Metro.
Da vi kommer til [JHL], opdager jeg, at jeg har glemt min pung hjemme.
Via pc overfører jeg 5000,- til [JHL], for så kan han lægge ud for min datter og jeg på turen.
For at alle gebyrer er indregnet i mit "forbrug", aftaler vi, at [JHL] sætter det overskydende beløb retur til min konto, når opgørelsen med vekselgebyr foreligger.
7/1-09 tilbagefører [JHL] med kommentaren Guten Tag... Dkr. 3516,
Det vil sige, at jeg i alt på turen havde brugt 1486,-. Det var til færge og fortæring, for der var intet interessant at købe med hjem.
..."
Klageren har fremlagt kontoudskrift fra 31. december 2008, hvoraf det fremgår, at der den 30. december blev hævet 5.000 kr. med teksten "[person3]". Det fremgår ikke af udskriften, hvilken konto beløbet er overført til.
Af opgørelse benævnt "Afregning" fremgår følgende:
Ind | Ud | |
[person5] indbetalt | 25.000,00 kr. | |
[...] | 4.442,70 kr. | |
[...] | 7.475,00 kr. | |
[...] | 9.194,27 kr. | |
[person5] | 8.757,40 kr. | |
[person5] indbetalt | 13.000,00 kr. | |
[...] | 4.388,70 kr. | |
Bro retur | 430,00 kr. | |
38.000,00 kr. | 34.668,07 kr. | |
3.331,93 kr. |
Opgørelsen er vedlagt overførelseskvitteringer fra [finans1] vedrørende udbetalingerne på 7.475,00 kr., hvor det ikke er anført hvad betalingen vedrører, samt vedrørende udbetalingerne på 9.194,27 kr., 8.757,40 kr., 4.388,70 kr., hvoraf det fremgår, at beløbene er til dækning af [virksomhed2]-Denmark. Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger om, hvad betalingerne vedrører.
Klageren har desuden fremlagt følgende opgørelse benævnt "Afregning":
Ind | Ud | |
GN løn | 25.000,00 kr. | |
[virksomhed2] tilgode | 3.331,93 kr. | |
[virksomhed35] | 48.878,77 kr. | |
52.210,70 kr. | 25.000,00 kr. | |
27.210,70 kr. |
Opgørelsen er vedlagt e-mailkorrespondance mellem [DL] fra [virksomhed2] og klageren, hvoraf der fremgår følgende:
"
...
Jeg har presset af situationen (afslag på adskillige jobansøgninger) og min bank, lavet en 6 mdr's aftale med [virksomhed5].
Det bli'r på et område, som ikke vil være en stor konkurrent til et evt. forsat [virksomhed2], i det jeg skal køre "komsumsalg" til værtshusbranchen.
For mig betyder det ingen ændring af mine følelser for [virksomhed2]. De penge der tilgår min konto, bli'r naturligvis afregnet, når de kommer ind, ligesom jeg gerne overfører betalinger for dig, hvis du stadig synes det er holdbart.
Er der ting, mht. til kunder eller min daglige [virksomhed2]-færden gennem de seneste år, som du vil vide nærmere om, skal du bare ringe. Jeg vil altid gerne være behjælpelig.
Håber I får lov til at forsætte driften snart
Mvh
[person2]
P.S.
Jeg har skrevet til [person7], at han har lavet en fejl i første brev om min indsigelse omkring
...
Hej [person2],
Er der kommet penge ind fra auktionen?
Du må meget gerne hæve dem og have dem til os i kontanter så snart de kommer ind - det haster lidt herfra - og hvis du har flere kontanter fra tidligere regnskab så smid endelig dem med.
Jeg kan nok ikke umiddelbart få lov at ændre det kontonummer som har opgivet da du blev oprettet så de næste 2 auktioner lander vel også hos dig (er vel rimeligt nok at en 'fremmed' ikke kan få lov at ændre dette) - så vi bliver nok nød til at lave ovenstående stunt de næste 2 gange også.
Har du mulighed for at lave en oversigt over al vores 'frem-og-tilbage-regnskaber' den sidste stykke tid så jeg kan se hvem der har hvad tilgode og for hvad?
Jeg håber selvfølgelig du er ked af at være hos [virksomhed5] og glæder dig til at komme hjem til [virksomhed2] ;-)
..."
Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger om, hvad betalingerne vedrører.
Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling desuden oplyst følgende:
"...
Mht til køb af spiritus fra egen konto, så er det foretaget på den måde, at jeg var medlem af 3 forskellige whiskyklubber, hvor jeg købte ind til. Der er ikke tjent en eneste krone på det. Vi var et fællesskab, og ofte købte jeg ind, andre gange gjorde andre medlemmer.
Ang. 12+13 maj.
Jeg overførte penge fra Auction fra min private konto inde over [virksomhed1]'s konto, netop for at gøre det synligt, så SKAT ikke skulle stille spørgsmålstegn ved overførsler.
Jeg kan godt se nu, at det bare er blevet mere rodet.
LB (...), som var krumtappen i [virksomhed2]. Uden ham var forretningen kuldsejlet længe før det skete.
[LB] godkendte min kørsel og var med til at planlægge mine ture.
At varer blev solgt på auktion, skyldtes at [DL] indkøbte langt flere varer end vi kunne sælge.
Det var til gengæld ikke heldigt hvis det var rygtedes i whiskyverdenen, at [virksomhed2] solgte ad denne vej.
Det så jeg som en løsning på mit problem. Jeg måtte måned efter måned rykke for mine tilgodehavender.
Nu kunne vi slå 2 fluer med et smæk. Jeg fik pengene fra auktionenindsat påmin konto, og jeg kunne så selv fratrække mit tilgodehavende, inden jeg overførte restbeløbet til [virksomhed2].
Der går fra man afleverer varer til auktionen og pengene kommer ind, ofte 2,5-3 måneder.
Derfor går der penge ind på min konto, efter at jeg er ophørt hos [virksomhed2]. Jeg går med den tro, at [virksomhed2] vil genåbne. [LB] styrer på dette tidspunkt det hele, da [DL] havde en depression. (diagnosticeret)
Da det sidste beløb indløber til min konto, bliver jeg bedt om, at overføre pengene til [LB]. Jeg går ud fra, at han har pengene tilgode, eller betaler regninger for [virksomhed2].
Jeg har ikke tjent penge på alle disse transaktioner.
.."
Klageren har fremlagt følgende erklæring af 26. januar 2022 fra en tidligere medarbejder i Skatteforvaltningen [by5]:
"Indledning
Jeg ([CBJ]) arbejdede fra 1986-2001 i Skatteforvaltningen i [by5], med bl.a. ligning af selvstændig erhvervsdrivende og som sekretær for Skatteankenævnet.
Fra 2011-2015 var jeg Statskontrollant på [virksomhed47] i [by5]. Vagterne på [virksomhed47] var sådan, at jeg arbejdede en uge og havde fri en uge ad gangen.
Dette gav mig muligheden for at have et bi-job i [virksomhed2] et par dage om ugen, hvor jeg fra januar 2007 og indtil firmaet gik konkurs ca. 11/2 senere bl.a. arbejdede sammen med [person2].
[virksomhed2]
Mine opgaver i [virksomhed2] (hereafter [virksomhed2]) var både administrative og praktiske.
Min første opgave var at rykke debitorer, hvilket ikke var blevet gjort i flere år. Til dette brug fik jeg adgang til firmaets kassekredit, for at kunne afstemme indbetalinger med firmaets faktura kopier.
De sidste måneder før [virksomhed2] lukkede var firmaets kassekredits overtrukket, hvorfor det var umuligt at betale regninger, dette var såvel kreditorer som lønninger. Hvilket jo ret beset generelt er baggrunden for en konkurs.
For at skaffe nogle likvide midler valgte [virksomhed2]'s indehaver, at sende en række flasker fra lageret på auktion, her blev [virksomhed35] i Tyskland benyttet.
Det ville imidlertid ikke give nogen mening, at lade provenuet gå ind på [virksomhed2]'s konto, da det i så fald blot ville lappe på et hul. Derfor indvilligede bl.a. [person2] til, at beløbet kunne overføres til [person2]'s konto.
..."
Klageren har desuden fremlagt følgende erklæring fra [KB] af 27. januar 2022:
"Jeg hedder [KB], og er pensioneret politiassistent efter 43 år i tjenesten.
Jeg har kendt [person2] iden 1990'erne hvor min hustru [person8] spillede badminton med [person2].
Det udviklede sig til et nært venskab, og jeg har gennem [person2] købt vin til min portvinsklub og lidt spiritus til engrospris. Jeg har ikke indtryk af at [person2] har tjent penge på disse køb, da jeg altid har fået kopi af original regning.
I tiden omkring konkurs af [virksomhed41]s var jeg med i en interessegruppe, som [person2] havde taget initiativ til.
Vi købte fadandele i fortrinsvis whiskytønder. Når aftapningen var klar, mødtes vi enten i [by38] eller hos [person2] til smagning. Alt på sammenskudsbasis.
..."
Derudover har repræsentanten fremlagt e-mailkorrespodance mellem klageren og [KB], hvor [KB] oplyser, at han har overført større beløb til klagerens konto vedr. indkøb af portvin til portvinsforeningen samt til gaver.
Repræsentanten har desuden fremlagt erklæring fra [PF] af 6. marts 2021:
"Jeg hedder [PF] og er bosiddende i [by16], hvor jeg forsat bor. Min erhvervskarriere har primært været i [virksomhed48]/[virksomhed49] og de sidste ca. 20 år bød på forskellige jobpositioner vedr. HR i hovedkontoret i [adresse3] (nu omdanne til luksushotellet [...]): Teamleder, HR-chefen, aftale-chef og sluttelig chefkonsulent. Alle i princippet med ansvar for ca. 10.000 medarbejdere i Distributionen. Jeg er nu på efterløn.
Familien flyttede til [adresse4] (her bor jeg fortsat), da jeg var 6 år. Som 7-årig startede jeg på den lokale skole, der ligger lige over for. Her var [person2]s far pedel, og jeg lærte snart hele familien at kende (de boede i en ejendom på skolens område). Til trods af at [person2] som elev gik en klasse over mig, begyndte vi at ses uden for skoletid, da vi havde masser interesser til fælles. Eksempelvis sport og musik. [person2] er usædvanlig god til at lære folk at kende og siden fastholde kontakten. Det har også jeg siden haft gavn af.
I gymnasietiden kom vi til at gå i parallelklasser. Denne tid i medio 1970'erne var præget af rockmusik. Selv havde jeg hele gymnasietid fritidsarbejde og dermed penge på lommen. Jeg var foretagsom og fandt ud af, at man kunne spare masser af penge ved at importere LP-plader fra "[virksomhed50]" i [...], [by53], UK. Set med nutidens briller var det bøvlet. Både bestilling og levering skete med fysisk post, og der kunne gå en måned fra bestilling til levering. Men jeg og mine kammerater sparede en hel del penge. Jeg lagde beløbet ud, og når leveringen var ankommet ventede vi spændt på, hvilke plader der havde været på lager, da bestillingen nåede frem. Derfor skulle alle give mig nogle ekstra ønsker på plader. Hvis en plade var udsolgt, var der dog ingen garanti for, at det var netop denne persons "reserve", der blev medsendt. DEREFTER kunne jeg kræve penge ind - også fra [person2].
Årtier senere og med internettets introduktion blev jeg ferm til at find billige tilbud på fly og hoteller. Betydelig billigere end de mere kendte Hotels.com, Expedia, og hvem ved jeg. Samme fremgangsmåde: Jeg bestilte, betalte og krævede derefter penge ind, når alt var på plads. Her har [person2] også været deltager i mange sammenhænge.
På andre områder har [person2] været dén, der besad interessen og ekspertisen. Det gælder f.eks. med hensyn til skotsk maltwhisky, hvor [person2] i 1999 tog initiativ til [klub1]loge ([klub1]) med denne webadresse (som jeg har designet, vedligeholdt og lagt ud for): http://www.[...].com
I hele perioden har det primært være [person2], der har haft ekspertisen og kontakterne, hvorfor det typisk er ham, der har bestilt vores flasker og har lagt ud. Det er voldsomt mange. I 2013 holdt vi op med at opdatere:
http:// [...].com/Dokumenter/[...]_-_Liste_over_smagsproever_gennem_tiden_-_status_juni_2013.pdf
Via vores omfattende data på websiden og [person2]s evner som "netværker" i lokalområde, men siden også i ind- og udland, har vi lært mange andre "whiskyklubber" at kende. Især [person2] og jeg har derfor jævnligt været deltager i og/eller arrangør af fælles sammenkomster, hvor [person2] har været indkøberen. Vi afregnede dengang typisk kontant.
Fælles er, at jeg aldrig har tjent en krone eller modtaget en gratis LP-plade/rejse for min ulejlighed, og det samme gælder for [person2] (og vore andre venner). Det er båret af vores passion, venskabet og ofte også "sporten" i at vise, hvor billigt jeg kan skaffe "varen". Vi må have omgivet os med gode venner, for bortset fra enkelte håbløse LP-plader, som ingen ville vedkende sig, og som jeg derfor selv måtte overtage, har jeg heller aldrig mistet noget på det.
Jeg håber, at jeg har givet et godt indtryk af vores måde at hjælpe omgangskredsen med vennetjenester til alles gavn.
..."
Ad Hævede midler i selskabet i forbindelse med auktionssalg i Tyskland
I afgørelsen vedr. klagerens 100 % ejede selskab har SKAT forhøjet selskabets omsætning med 170.513 kr. for indkomståret 2009 og med 160.801 kr. for indkomståret 2010. Forhøjelserne er lavet på baggrund af konkrete indsætninger på selskabets konto.
Selskabet har forskudt regnskabsår, hvorfor indkomståret 2009 dækker over regnskabsperioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009, og indkomståret 2010 dækker over regnskabsperioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010.
For så vidt angår beløb, der er indsat på selskabets konto og kort tid efter er hævet, har SKAT anset en del af dem for hævet af klageren, og har forhøjet klagerens aktieindkomst. Hævningerne er henført til de pågældende indkomstår, og SKAT har i den påklagede afgørelse forhøjet klagerens aktieindkomst med 208.693 kr. for indkomståret 2009.
I forbindelse med den påklagede afgørelse lavede SKAT følgende opgørelse over indsættelser og hævninger på selskabets konto:
2008/2009: | |||||
Indsættelser | Hævninger | ||||
Dato | Tekst på kontoudtog | Beløb | Teskt på kontoudtog | Beløb | Tekst på posteringsjournal |
06.11.08 | AUCTION 11-08 | 57.082,74 kr. | Auktion [virksomhed2] | ||
13.11.08 | [virksomhed2] | 40.000,00 kr. | Auktion [virksomhed2] | ||
13.11.08 | [virksomhed2] | 17.062,74 kr. | Auktion [virksomhed2] | ||
10.02.09 | AUCTION 2-09 | 47.349,67 kr. | Auktion [virksomhed2] | ||
18.02.09 | Retur | 47.329,67 kr. | Auktion [virksomhed2] | ||
25.02.09 | Dokumenteret overført til [virksomhed2] fra privatkonto | -27.329,67 kr. | Dokumenteret overført til [virksomhed2] fra privatkonto | -27.329,67 kr. | |
24.02.09 | Dokumenteret retur til selskabets konto fra privat konto | -20.000,00 kr. | |||
07.04.09 | Auction 4-08 | 48.438,15 kr. | Auktion [virksomhed2] | ||
15.04.09 | [virksomhed2] retur | 48.418,15 kr. | Auktion [virksomhed2] | ||
15.04.20 | Dokumenteret overført til [virksomhed2] | -48.438,15 kr. | Dokumenteret Overført til [virksomhed2] | -48.418,15 kr. | |
12.05.09 | AUCTION 5-09 | 21.457,32 kr. | Indskudt [person2] | ||
13.05.09 | [LB] [Adresse] | 23.960,08 kr. | Faktura april-maj | ||
16.06.09 | Auction 6-09 | 47.992,87 kr. | Auktion [virksomhed2] | ||
18.06.09 | [virksomhed2] retur 4490 [...52] | 47.972,87 kr. | |||
I alt | 170.513,01 kr. | 105.035,61 kr. |
2009/2010: | |||||
Indsættelser | Hævninger | ||||
Dato | Tekst på kontoudtog | Beløb | Teskt på kontoudtog | Beløb | Tekst på posteringsjournal |
Jul-09 | Auktion [virksomhed2] | 40.896,29 kr. | |||
Jul-09 | Auktion [virksomhed2] retur | 40.876,29 kr. | |||
Jul-09 | Auktion [virksomhed2] | 39.590,84 kr. | |||
Jul-09 | Auktion [virksomhed2] | 39.570,84 kr. | |||
Sep-09 | Auktion | 48.898,77 kr. | |||
Auktion [virksomhed2] | 48.898,77 kr. | ||||
06.10.09 | AUCTION 10-09 | 31.414,98 kr. | Auktion [virksomhed2] | ||
27.10.09 | [virksomhed2] [L] 4490 [...52] | 31.394,98 kr. | |||
I alt | 160.800,88 kr. | 160.720,88 kr. |
Repræsentant har oplyst følgende til SKAT vedr. indsætningerne og hævningerne på selskabets konto:
"Skema vedr. auktioner, se bilag 1 for beskrivelse. [DL] var ejer af [virksomhed2] ([virksomhed2]), hvor min klient var sælger m.v., [LB] var salgschef.
De beløb der indgår fra auktion og ikke sendes videre, bruges til betaling af [virksomhed1] fakturaer eller direkte betalinger af [virksomhed2] leverandører.
De 2 beløb 12/5 og 13/5 - 21.457,32 + 23.960,08 er bl.a. brugt til betaling af [virksomhed1]s faktura fra april 2009 på 37.758,69, der ikke bliver betalt til [virksomhed1], men er indtægtsført i årsregnskabet.
Der skal således ikke ske indtægtsføring af indsætninger ifl. Skats skema, se bilag 2, hvor min klient beder om at overføre på vegne af [virksomhed2]."
I forbindelse med sagens behandling ved SKAT indsendte repræsentanten følgende bilag:
· | Mail fra [DL] fra 12. februar 2013, hvor han forklarer, at [virksomhed1]' hovedanpartshaver blev oprettet som sælger hos Krüger [virksomhed35], fordi det ikke måtte blive kendt i branchen, at [virksomhed2] ApS solgte sit varelager på den måde. Det fremgår desuden af mailen, at [DL] ikke mener, at det var et problem, at pengene blev indsat på [virksomhed1] ApS' hovedanpartshavers konto for derefter at blive overført til [virksomhed2] ApS, da alt blev medtaget i regnskabet. Desuden oplyser [DL], at det sidste salg eller to var fra hans private samling, men han husker ikke, om beløbene blev overført til ham privat eller til [virksomhed2] ApS. |
· | Bekræftelse fra [LB] på, at han godkendte [virksomhed1]' hovedanpartshavers kørselsregnskab, at årsagen til at pengene fra auktionerne tilgik hovedanpartshaverens private konto var, at de skulle fungere som sikkerhed for hans udlæg og løn for/fra [virksomhed2] ApS, der var lukningstruet. [virksomhed1]' hovedanpartshaver overførte pengene til [virksomhed2] ApS, når der var sikkerhed for hans udlæg og/eller løn. |
· | Mail af 13. februar 2013 fra [virksomhed1]' hovedanpartshaver til revisor vedr. et beløb på 47.329,67 overført fra [virksomhed1]' konto til hovedanpartshaverens konto 18. februar 2009. Hovedanpartshaveren oplyser i mailen, at der den 24. februar 2009 og 25. februar 2009 udgår henholdsvis 20.000 kr. og 27.329,67 kr. fra hovedanpartshaverens private konto med benævnelsen GN og GW. Hovedanpartshaveren oplyser i den forbindelse, at han ikke ved hvorfor posteringerne er navngivet sådan, men at det sandsynligvis har været fordi, han afventede en lønudbetaling før han ville overføre hele beløbet til [virksomhed2]. |
· | Kontoudtog fra [virksomhed1]' hovedanpartshavers private konto for perioden 3. august til 20. august 2009. |
· | Mail fra [LB] hvor han bekræfter, at kontonr. [...52] er hans konto. |
· | Mailkorrespondance mellem [virksomhed1]' hovedanpartshaver og [DL] fra [virksomhed2]. [DL] spøger hovedanpartshaveren, om han vil betale en navngiven debitor med 1.050 GBP og derefter give besked om hvor mange penge, der er tilbage, så [DL] ved hvem, der ellers kan betales. Hovedanpartshaveren oplyser, at fem øvrige kreditorer er sat til betaling med henholdsvis 1.000 GBP, 500 GBP, 1.000 Euro, 1.050 BGP og 500 GPB. |
· | Mailkorrespondance mellem [virksomhed1]' hovedanpartshaver og revisor samt mellem hovedanpartshaveren og [finans1] fra henholdsvis 27. juni og 28. juni 2013. Herunder er fremlagt 3 specifikationer for foretagne overførsler: |
Fra hovedanpartshaverens private konto er 24. februar 2009 overført 20.000 kr. til [virksomhed1]' konto.
Fra hovedanpartshaverens private konto er 25. februar 2009 overført 27.329,67 kr. til [virksomhed2] ApS' konto.
Fra [virksomhed1]' konto er 15. april 2009 overført 48.418,15 kr. til [virksomhed2] ApS' konto.
· | Mail af 28. juni 2013 fra [virksomhed1]' hovedanpartshaver til revisor, hvor han oplyser, at der 1. december 2009 blev betalt 25.423 kr. til [LB] fra [virksomhed2] ApS som afslutning på mellemværendet mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1]' hovedanpartshaver. |
· | Mail af 27. juni 2013 fra [virksomhed1]' hovedanpartshaver til revisor, hvor han oplyser, at han tilbageholdte penge, fordi der ikke var indgået den aftalte løn på hans konto. Hovedanpartshaveren oplyser desuden, at han kan se, at han 24. februar 2009 kun overførte et aconto beløb til [virksomhed2], men overførte resten dagen efter, da der var indgået den aftalte løn på hans konto. |
· | [virksomhed1]' bankkontoudtog for konto i [finans1] [...18] for perioden fra 1. oktober 2009 til 31. december 2011. |
I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant yderligere indsendt følgende materiale:
· | Mail korrespondance af 15. oktober 2013 mellem [virksomhed1]' hovedanpartshaver og en rådgiver fra [finans1], der oplyser, at der i juli 2009 blev overført 40.876,29 kr. fra selskabets konto til [LB] |
· | Mailkorrespondance fra 12. og 13. februar 2013 med hovedanpartshaveren og [LB] fra [virksomhed2], hvor hovedanpartshaveren spurgte indtil om et angivet kontonummer tilhørte [virksomhed2] ApS eller [LB]. [LB] svarede, at kontonummeret tilhørte ham. |
· | Mail af 24. februar 2009 fra hovedanpartshaveren til [LB] fra [virksomhed2] med emnet "OVERFØRT TIL [virksomhed2]", hvor hovedanpartshaveren oplyser et kontonummer og et beløb på 27.329,67 kr. |
· | Beskrivelse af en smagning med [JM] |
· | Mailkorrespondance af 12. maj 2009 mellem [DL] fra [virksomhed2] ApS og [JM] vedr. hvor når [JM] skal komme til [by2] og hvor han skal bo. |
I forbindelse med klagesagens behandling har repræsentanten bl.a. oplyst følgende:
"2009 hæves 47972,87 og 27.10 hæves 31394,98. Tekst begge steder [virksomhed2] [person6] + kontonummer i banken. [LB] og banken har bekræftet dette. Bilag 22-11
Juli auktion er frafaldet
Sept 2009 overføres 48878,77 til [person2] kontonummer. Beløber er dokumenteret brugt/overført. Se bilag 22-10
Auktionen juli 2009 kr.39.570,84. En del af dette beløb er kontant tilbagegivet til [DL] kr.6000 og 14.000 Bilag 22-11. her er også anført en overførsel til [LB] på 25.423 Der vedlægges kontoudtog med hans kontonr. [person2] har umiddelbart betalt mere end der kommer ind.
Bilag 22-12 er mail fra [DL] der bekræfter dette forløb.
Der er således ingen aktieindkomst.
Skybrud 2011 bilag 22-13 Her forsvandt både lager computere og bilag.
Notat fra [CBN] vedrørende den sidste kaotiske tid i [virksomhed2] 22-14
Notat fra [LB] vedrørende samme 22-15
Notat vedr. samme 22-16"
Vedlagt følgende opgørelse:
Fra | [person2] privat | konto |
Dato | Ud | til |
1. december 2009 | 24.423,00 kr. | [person6] |
26. oktober 2009 | 6.000,00 kr. | [person5] kontant |
27. oktober 2009 | 14.000,00 kr. | [person5] kontant |
16. september 2009 | 27.210,00 kr. | [person6] |
10. august 2009 | 4.388,70 kr. | Leverandør |
10. august 2009 | 7.475,00 kr. | Leverandør |
10. august 2009 | 9.194,27 kr. | Leverandør |
10. august 2009 | 8.757,40 kr. | Leverandør |
5. august 2009 | 4.422,50 kr. | Leverandør |
29. juli 2009 | 7.277,00 kr. | [person6] |
114.147,90 kr. |
Klageren har fremlagt mailkorrespondance mellem klageren og [finans1] vedr. specifikke overførsler fra hans egen og Selskabets konto:
"...
jeg vil bede dig undersøge hvortil følgende betalinger er gået:
Fra min [virksomhed1] konto:
[...18]
15/4-2009
Kr. 48.418,15
Fra min private konto
[...86]
24/2-2009
Kr. 20.000,-
og
25/2-2009
Kr. 27.329,67
...
Postering den 15.04.2009 kr. 48.418,15 tekst [virksomhed2]-retur fra konto nr. [...18] er sendt til
[...27] med tekst [person2] til modtager (6300 er [finans2]). Overførslen er lavet i Netbank
Postering den 24.02.2009 kr. 20.000,00 tekst [person2] fra konto nr. [...86] er sendt til
[...18][virksomhed1] tekst [virksomhed2] A/C. Overførslen er lavet i Netbank.
Postering den 25.02.2009 kr. 27.329,67 tekst [virksomhed2] fra konto nr. [...86] er sendt til
[...27] med tekst [virksomhed35]. Overførslen er lavet i Netbank.
...
[finans1]
..."
Af mailkorrespondance mellem klageren og [DL] fra [virksomhed2] fremgår følgende:
"Hej [person2],
Som jeg husker det, også i forhold til det du sendte mig, så oprettede vi dig som sælger hos [virksomhed35], primært da vi ikke ønskede at stå som 'officiel' leverandør til whiskyauktionen, så det var mest for at sikre at det ikke nødvendigvis blev kendt i branchen at vi sendte varer derned.
I praksis var der ikke noget problem - det var [virksomhed2]s varer der blev sendt afsted, pengene gik midlertidigt ind på din konto med blev derefter overført til [virksomhed2]s konto, og de er jo både indgået i banken og har figureret i indtægterne og er opgivet i regnskaber til skat (salg indenfor EU) og varene er nedskrevet som vareforbrug (og afgifter er beregnet og betalt automatisk og betalt automatisk når varene blev fraskrevet lageret).
Man kan jo godt sige det var en fjollet og uhensigtsmæssig konstruktion, men den var nødvendig for at anonymisere salget overfor aktionen i tyskland.
Den sidste auktion eller to var salg af min gamle personline samling, men jeg kan ikke huske om du også overførte pengene til mig eller om jeg basalt set bare forærede [virksomhed2] salget. Det var vist i den forbindelse at du vist foretog en betaling til skotland på mine vegne.
..."
Af mail fra [LB] fra [virksomhed2] fremgår bl.a. følgende:
"...
[virksomhed2] sendte ved flere lejligheder en masse flasker til [virksomhed35] i Tyskland for at få likvide midler til at betale vores leverandører.
Det kørte gennem dig, da [virksomhed2] ønskede pengene til at betale vores leverandører gik uden om banken på det tidspunkt. Tilgik de banken havde vi ikke mulighed for at betale leverandørerne.
Banken led ikke tab, da de havde sikkerhed i [person5]s hus og har efterfølgende fået hver en krone, så vidt jeg er orienteret. Så der er ingen leverandører der er blevet ført bag lyset.
Når du fik pengene fra auktionen, overførte du dem til min konto og jeg betalte efterfølgende en masse leverandører efter [person5]s henvisning. Dette kan dokumenteres og det blev bogført efterfølgende, så der er ingen hokus pokus i det.
..."
Om [virksomhed35] har klageren oplyst følgende:
"[virksomhed35].
Auktionen foregår på den måde, at der sendes varer til [virksomhed35] ved [TK], til en fastlagt deadline.
[TK] tjekker alle flasker og fotograferer dem til websiden.
Auktionen løber normalt ca. en kalendermåned.
Varer sendt primo August vil komme på auktion i September, med betaling i oktober.
Fra varerne sendes til en auktion, kan der altså gå mere end 2 måneder, før betaling foreligger.
I starten af August 2009 troede personalet i [virksomhed2] stadig, at krisen var overstået, og at [virksomhed2] havde fået nu kapital, så vi kunne fortsætte arbejdet. Derfor var vi noget chokerede da vi blev bedt om at forlade lokalerne med er varsel på mindre end 3 timer.
Der var sendt varer afsted til Auction inden [virksomhed2] lukkede."
Ved afgørelse med sagsnr. [sag1] vedr. selskabet har Landsskatteretten nedsat forhøjelsen af selskabets omsætning for indkomståret 2009 med 40.876 kr., da Landsskatteretten anser, det for dokumenteret, at beløbet i juli 2009 er overført til og vedrører [LB] fra [virksomhed2]. SKAT har i udtalelsen til Landsskatteretten indstillet, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2009 ligeledes nedsættes med beløbet.
SKAT har for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedr. ikke godkendt skattefri kørselsgodtgørelse, omsætning i selvstændig virksomhed og aktieindkomst.
Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:
"1. Modtagne skattefri kørselsgodtgørelser
(...)
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Da du ikke har et indtægtsgivende arbejde i dit selskab, kan du ikke anses for være lønmodtager i dit selskab, hvilket jf. Ligningslovens § 9, stk. 4 (tidligere stk. 5) er en betingelse for, at der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelser.
Udover at selve grundlaget for udbetaling af skattefri godtgørelser ikke er til steder, har dit selskab ej heller opfyldt sin pligt til at kontrollere grundlaget for udbetalingen (kørslens formål, afstande mm), idet der ikke ligger et kilometerregnskab til grund for udbetalingen.
Du har oplyst, at den hvervgiver som dit selskab har viderefaktureret kørselsudgiften til, udbetaler kørselsgodtgørelse uden af kræve dokumentation for den foretagne kørsel.
Dit selskab har altså ikke været berettiget til at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til dig, hvorfor udbetalingen anses for en lønindtægt for dig. Løn er skattepligtigt i henhold til Statsskattelovens § 4c og personlig indkomst i henhold til Personskattelovens § 3.
If. det modtagne regnskabsmateriale for dit selskab er de skattefri kørselsgodtgørelser udbetalt til dig vis posteringer på mellemregningskontoen i forbindelse med afslutningen af regnskabsårene. Beløbene anses derfor for skattepligtige for dig på selskabets statustidspunkt dvs. hvert år pr. 30/6.
Beløbene beskattes herefter således:
Kørselsgodtgørelser vedr. regnskabsåret 2008/2009 beskattes i 2009 med | 91.909 kr. |
Kørselsgodtgørelse vedr. regnskabsåret 2009/2010 beskattes i 2010 med | 37.476 kr. |
Kørselsgodtgørelse vedr. regnskabsåret 2010/2011 beskattes i 2011 med | 63.206 kr. |
1.5. SKATs bemærkninger og afgørelse
Til indsigelsen og det indsendte materiale skal bemærkes følgende:
· | At det fremlagte km-regnskab (bilag 6) for september og oktober 2008 ikke kan efterprøves bl.a. fordi det ikke er ført med tilstrækkelig specifikationsgrad. |
F.eks. er afstanden til [by2] i september anført med følgende forskellige afstande:
Den 2/9 = 39 km, den 9/9 = 36 km, den 15/9 = 38 km, den 16/9 = 42 km, den 18/9 = 33 km, den 23/9 = 39 km og den 25/9 = 40 km.
Ligeledes kan f.eks. den anførte afstand til [by11] i oktober ikke verificeres, idet der til [by11] t/rt via Storebælt alene er 880 km og ikke som anført 1052 km.
· | KM-regnskabet kan på den baggrund heller ikke efterprøves af [virksomhed2], som faktureres for kørslen. |
Du har i øvrigt tidligere oplyst, at kørslen blev udbetalt fra [virksomhed2] uden kontrol af den foretagne kørsel.
· | At der, for SKAT at se, ikke er nogen forskel på den måde kørsel viderefaktureres på nu (faktura vedr. december 2012 - bilag 7) og den måde kørsel tidligere blev viderefaktureret på (fakturaer for september og oktober 2008 - bilag 6). Forstået således at der alene er angivet et antal kørte kilometer, men tilsyneladende ikke er vedlagt et specificeret regnskab som grundlag for opgørelsen af antallet af kørte kilometer. |
· | Hvis man ønsker, at et kørselsregnskab skal kunne danne grundlag for udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelser skal det dagligt være ført med angivelse af: |
a) hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
b) datoen for kørslen, den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel,
c) bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.
Der stilles strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse.
Regnskabet med antallet af kørte km skal bl.a. være ført sådan, at det, der fremgår af kørebogen, stemmer med bilens kilometertæller.
· | Den grundlæggende og altafgørende betingelse i denne sag, som ikke er opfyldt, er, at du ikke får løn fra selskabet. Du har dermed ikke et indtægtsgivende arbejdssted i selskabet. Derfor kan du ikke anses for lønmodtager og selskabet kan herefter ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til dig. |
Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at dit selskab uberettiget har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til dig, og udbetalingen er derfor anset for en lønindtægt for dig.
Beløbene er herefter anset for skattepligtige for dig på selskabets statustidspunkt dvs. hvert år pr. 30/6, jf. forklaringen ovenfor under pkt. 1.4.
Beløbene er herefter beskattet således:
Kørselsgodtgørelser vedr. regnskabsåret 2008/2009 beskattes i 2009 med | 91.909 kr. |
Kørselsgodtgørelse vedr. regnskabsåret 2009/2010 beskattes i 2010 med | 37.476 kr. |
Kørselsgodtgørelse vedr. regnskabsåret 2010/2011 beskattes i 2011 med | 63.206 kr. |
2. Overskud af selvstændig virksomhed
(...)
2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Du har tidligere i dit selskab drevet en pub/café. Efter salget af pubben har du - stadig i dit selskab - beskæftiget dig med at arrangere og gennemføre prøvesmagninger af hovedsagelig whisky hos vinhandlere og lign.
Du har altså i mange år været beskæftiget i vin- og spiritusbranchen.
Det er SKATs opfattelse, at du i indkomstårene 2009 - 2011 inkl. har drevet personlig virksomhed med handel med spiritus, idet det at dine kontoudtog fremgår, at du har modtaget betaling for salg af spiritus samt har købt spiritus i større mængder.
På vedlagte regneark er angivet de indsættelser og hævninger, der anses for at være udtryk for dit køb og salg af spiritus.
Køb og salg er opgjort således:
Salg | Køb | Fortjeneste inkl. moms | |
2009 | 179.646,30 kr. | 61.719,84 kr. | 117.926,46 kr. |
2010 | 57.356,67 kr. | 56.178,61 kr. | 1.178,06 kr. |
2011 (frem til 31/5) | 58.870,82 kr. | 37.919,43 kr. | 20.951,49 kr. |
Herefter ansættes fortjenesten ved drift af virksomhed ink. moms skønsmæssigt til:
2009 | 118.000 kr. |
2010 | 1.000 kr. |
2011 (for hele året) | 50.000 kr. |
(...)
2.5. SKATs bemærkninger og afgørelse
Til indsigelsen skal følgende bemærkes:
· | At du ikke - på trods af SKATs opfordring hertil - er fremkommet med konkret dokumentation for præcis hvilke varer, du har købt og solgt. |
· | At du/revisor forklarer hvad de forskellige poster dække rover (f.eks. indbetalt af [virksomhed2]/[person5] m.fl. og betaling af [virksomhed2]'s kreditorer), men der vedlægges ikke dokumentation for, at forholder sig som forklaret. |
· | Du er fremkommet med dokumentation for at indsættelsen på kr. 72.513 er en udbetaling til dig fra lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med at [virksomhed2] går konkurs. |
Denne post er derfor fjernet fra opgørelsen over de erhvervsmæssige bevægelser på din bankkonto og indgår dermed ikke ved bedømmelsen af størrelsen af overskuddet.
· | At du tilsyneladende har medvirket til at betale nogle udvalgte kreditorer af [virksomhed2]'s. |
Betalingerne er sket få dage ført [DL] har indgivet konkursbegæring på [virksomhed2].
· | At du tilsyneladende har overført penge til folkene bag [virksomhed2] ([person6] og/eller [person5]) efter [virksomhed2]'s konkurs - penge som må antages at stamme fra salget af [virksomhed2]'s varelager og derfor rettelig skulle være overført til [virksomhed2]'s konto. En konto som kun [virksomhed2]'s kurator har rådighed over efter konkursen. |
· | At du tilsyneladende har modtaget løn fra [virksomhed2] for en periode, hvor du også har modtaget erstatningsløn fra Lønmodtagernes garantifond, idet der på dine nu indsendte opgørelser over mellemværende mellem dig/[virksomhed2]/folkene bag [virksomhed2] er anført og modregnet dit tilgodehavende for august (se bilag 5 fra revisors indsigelse dateret 14/2 2013). |
· | At indsættelser på din private bankkonto, som du ikke konkret har dokumenteret ikke vedrører din handel med spiritus, fortsat anses for omsætning for dig ved drift af virksomhed med handel med spiritus. |
· | At dit medlemskontingent til [klub1] på 200 kr. pr. måned er fjernet som udgift ved drift af virksomhed med handel med spiritus, idet der anses at være tale om en privatudgift. |
· | At man, når man fungere som kasserer i en forening/klub, opretter en særskilt konto i foreningens navn, således at foreningens økonomiske transaktioner kan foretages fra denne konto. På den måde er der den nødvendige klare adskillelse mellem kassererens private økonomi og foreningens økonomi. |
Det er SKATs opfattelse, at du ikke med det indsendte materiale i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at indsættelser på kontoen ikke vedrører drift af virksomhed, ligesom du ikke har dokumenteret, at du ikke har haft fortjeneste på foretagne handler.
Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at du driver selvstændig virksomhed med handel med spiritus - en aktivitet, der i tråd med det ulønnede arbejde (i de her behandlede år), du udfører i dit selskab.
På vedlagte - tilrettede - regneark er angivet de indsættelser og hævninger, der anses for at være udtryk for dit køb og salg af spiritus.
Det bemærkes, at der efter reduktion af udgifterne med dit medlemskontingent til [klub1], kan opgøres et større overskud af virksomhed for 2010 end foreslået i vores brev fra 19. december 2012. Da der ikke udarbejdes et nyt forslag for 2010, er størrelsen af det opgjorte overskud af virksomhed fastholdt i overensstemmelse med forslaget.
Køb og salg er herefter opgjort således:
Salg | Køb | Fortjeneste inkl. moms | |
2009 | 107.133,30 kr. | 59.519,84 kr. | 47.613,46 kr. |
2010 | 57.356,67 kr. | 54.378,61 kr. | 2.978,06 kr. |
2011 (frem til 8/6) | 58.870,82 kr. | 51.851,93 kr. | 7.018,89 kr. |
Herefter er fortjenesten ved drift af virksomhed inkl. moms skønsmæssigt fastsat til:
2009 | 47.500 kr. |
2010 (uændret i forhold til forslaget) | 1.000 kr. |
2011 (for hele året) | 17.000 kr. |
Overskud af virksomhed ex. moms er herefter ansat til:
2009 | 38.000 kr. |
2010 (uændret) | 800 kr. |
2011 (for hele året) | 13.600 kr. |
(...)
4. Hævede midler i dit selskab i forbindelse med auktionssalg i Tyskland
(...)
4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Da du har rådigheden over selskabets konto, og da der ikke i selskabets regnskabsmateriale ligger dokumentation for, at midlerne er hævet til dækning af selskabets udgifter, er det SKATs opfattelse, at de hævede beløb er tilgået dig i din egenskab af anpartshaver i selskabet.
De hævede beløb udgør for indkomståret 2009 304.442 kr. og dette beløb anses for udlodning til dig i henhold til Ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2.
Din aktieindkomst for 2009 forhøjes herefter med kr. 304.442.
4.5. SKATs bemærkninger og afgørelse
Til indsigelsen og det indsendte materiale skal bemærkes følgende:
· | At du skulle have accepteret, at du /dit selskabets agerede "stråmand" for [virksomhed2] ApS's ([virksomhed2]) salg af varelager, fordi selskabet havde penge tilgode hos [virksomhed2], er ikke i overensstemmelse med selskabets officielle regnskab, idet selskabet ikke i årsregnskabet for regnskabsperioden 2008/2009 pr. 30/6 2009 har anført nogen form for debitorer. Det bemærkes i øvrigt, at [virksomhed2] blev taget under konkursbehandling den 14/8 2009, dvs. i den periode, hvor dit selskab [virksomhed1] sælger [virksomhed2]'s varelager på auktion. |
· | Da selskabet ikke i det fremlagte regnskabsmateriale har bogført debitorer løbende, er der ikke i regnskabsmaterialet noget belæg for, at dit selskab skulle have penge til gode hos [virksomhed2]. |
Revisors/dine oplysninger omkring, hvorledes og med hvilken baggrund selskabet/du har ageret på vegne af [virksomhed2], kan altså ikke verificeres i selskabets regnskabsmateriale.
Såfremt der skulle være tale om, at du have et personligt tilgodehavende, ville det, efter SKATs opfattelse, have været naturligt, at din privatkonto var anvendt til formålet og ikke dit selskabs konto.
· | At de salg af whisky, der er foretage på auktion efter, at [virksomhed2] er taget under konkurs, skulle være henholdsvis [DL] og [LB] private samlinger forekommer ikke sandsynligt, idet der ikke ses at være nogen grund til, at de ikke selv kunne stå for et sådant salg af deres private samlinger. |
· | Såfremt varerne fra de sidste salg af whisky, efter [virksomhed2]'s konkurs, stadig stammer fra [virksomhed2]'s varelager, så skulle betalingen fra salget være overført til [virksomhed2]'s kurator og ikke til [LB] personligt (bl.a. de betalinger, som skulle være sket kontant i oktober 2009 og overførslen til [person6] Benjaminsen den 1/12 2009). |
· | Der er ikke fremlagt nogen forklaring på/dokumentation for, hvorfor nogle af de beløb, der er indgået på dit selskabs konto ved auktionerne, overføres til din private konto inden de eventuelt videreføres til [virksomhed2]/[LB] eller tilbageføres til dit selskab. |
· | Mht. til dine oplysninger i mail til revisor dateret 27/6 2013, vedrørende overførsler til [virksomhed2] omkring den 24/2 2009, skal det bemærkes, at det ikke på hverken selskabets konto eller på din private konto kan konstateres, at [virksomhed2] har indsat penge umiddelbart efter, hverken den 25/2 2009 eller i dagene derefter (første dato med overførsel fra [virksomhed2] findes på selskabets konto den 13/3 2009) |
· | Mht. bilag 2 fra revisors brev af 14/2 2013 anses dette bilag at vedrører punktet omkring drift af selvstændig virksomhed og bilaget kommenteres derfor under punkt 2. |
· | Dit selskab har kun i begrænset omfang konkret dokumenteret, hvor pengene fra auktionerne er ført hen. |
På samme måde kan en modtagers verifikation af tilhørsforholdet til en bestemt konto heller ikke anses for dokumentation for, at den anvendte tekstning på dit selskabs bankkontoposteringer er udtryk for, hvortil beløbene er overført.
De 2 beløb, hvor der er fremlagt konkret dokumentation for, at betalingen er overført til [virksomhed2], samt det beløb som er dokumenteret tilbageført til dit selskab, anses i for tilgået dig.
De herefter hævede beløb for indkomståret 2009 på kr. 208.693 anses fortsat for udlodning til dig efter bestemmelsen i Ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2.
For specifikation af de opgjorte beløb henvises til vedlagte - tilrettede - bilag.
Din aktieindkomst for 2009 er herefter forhøjet med kr. 208.693.
5. Gevinst og tab ved handel med aktier
(...)
5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Du har ikke opgjort og selvangivet gevinst/tab ved dine handler med aktier (børsnoterede/optaget til handel på et reguleret marked) for 2009 og 2010.
Gevinst/tab på dine handler kan opgøres således:
2009: | |||||
Dato | Stk. | Kurs | Sum | Gevinst/tab | |
[finans1]: | |||||
Købt | 17/10 2008 | 129 | 115 | -14.946,26 | |
Solgt | 25/8 2009 | 129 | 126 | 16.226,62 | |
1.283 | |||||
[finans3]: | |||||
Købt | 11/5 2009 | 62 | 42,8 | -2.682,60 | |
Solgt | 25/8 2009 | 62 | 50 | 3.071,00 | 388 |
[virksomhed51] | |||||
Købt | 28/10 2009 | 19 | 499 | -9.510,00 | |
Solgt | 25/11 2009 | 19 | 370 | 7.001,00 | -2.509 |
[virksomhed52] (CAD): | |||||
Købt | 3/11 2009 | 385 | 10,1995 | -18.638,14 | |
Solgt | 21/12 2009 | 385 | 10,17 | 19.670,51 | 32 |
Nettotab for 2009 udgør | -806 | ||||
2010: | |||||
Dato | Stk. | Kurs | Sum | Gevinst/tab | |
[virksomhed53]: | |||||
Købt | 29/10 2009 | 100 | 93,5 | -9.379,00 | |
Solgt | 18/2 2010 | 100 | 168 | 16.771,00 | 7.392 |
Fortjeneste for 2010 udgør | 7.392 | ||||
Nettotabet for 2009 er i henhold til dagældende § 14 i Aktieavancebeskatningsloven fradragsberettiget i aktieudbytter m.v. i det omfang tabet kan indeholdes heri. Overskydende tab kan fremføres til efterfølgende indkomstår til fradrag i tilsvarende gevinster.
Nettotab på aktier i 2009 forslås ansat til kr. 806.
Gevinsten for 2010 er skattepligtig i henhold til § 12 i Aktieavancebeskatningsloven.
Din aktieindkomst for 2010 forslås forhøjet med kr. 7.392.
5.5. SKATs bemærkninger og afgørelse
Revisor har i sit brev af 14. februar 2013 accepteret reguleringerne på dette punkt.
Nettotab på aktier i 2009 er herefter ansat til kr. 806.
Din aktieindkomst for 2010 er herefter forhøjet med kr. 7.392."
SKAT er 22. november 2013 kommet med følgende udtalelse til klagen:
"Ad. Revisors punkt 1 - skattefri kørselsgodtgørelse:
Klager er ikke ansat i selskabet, jf. hans oplysninger ved møde med SKAT den 10/6 2011.
Referat af mødet er udsendt til klager den 28/6 2011 og klager er ikke fremkommet med bemærkninger og / eller rettelser til referatet.
Da klager ikke er ansat i sit selskab og ikke har indtægtsgivende arbejde i selskabet, kan han ikke anses for lønmodtager i henhold til bestemmelsen i Ligningslovens § 9, stk. 4 (tidligere stk. 5), hvilket er en absolut betingelse for at kunne modtages skattefri kørselsgodtgørelser.
Klager er herefter skattepligtig af de modtagne kørselsgodtgørelser.
Om klager overholder de andre betingelser for at modtage kørselsgodtgørelserne skattefrit er uden betydning, da selve grundlaget for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelser ikke er til stede.
Den afgørelse revisor henviser til (SKM2010.116.BR), kan ikke sammenlignes med denne sag, idet anpartshaverens i sagen i Byretten er ansat i sit selskab modsat denne sag.
Ad. Revisors punkt 2 - virksomhed med køb og salg af spiritus:
Det er SKATs opfattelse, at de yderligere indsendte forklaringer og udarbejdede opgørelser ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer klagers påstande omkring de enkelte posteringer.
For indkomståret 2011 er der foretaget et skøn over resultatet ved klagers virksomhed med køb og salg af spiritus, idet klager ikke overfor SKAT har fremlagt kontospecifikationer for sidste halvår af 2011.
Da indkomståret 2011 dækker hele kalenderåret 2011 er skatteansættelsen behandlet under et og ikke som to forskellige sager vedr. henholdsvis 1. halvår og 2. halvår 2011.
Der henvises i det hele til SKATs bemærkninger og redegørelser i afgørelsen.
Øvrigt vedr. indkomståret 2009:
Som konsekvens af at SKAT har indstillet til Landsskatteretten at nedsættes klagers selskabs skatteansættelse for 2010 (forskudt regnskabsår), skal det til Landsskatteretten ligeledes indstilles, at klagers aktieindkomst for 2009 bliver nedsat med kr. 40.876.
Der henvises til SKATs udtalelse ved jeres journalnummer [sag1]."
Skattestyrelsen er 28. marts 2022 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
"...
Skattestyrelsen begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.
Formelt
Klageren har drevet Selskabet [virksomhed1] og Klageren ejer 100 % af virksomheden.
Regelsættet i skatteforvaltningslovens § 20 stk. 1 + stk. 1 vurderes at være overholdt.
Vi bemærker yderligere hertil, at der er udsendt Forslag til ændring af skatteansættelsen den 19. december 2012 og afgørelsen er udsendt den 18. juli 2013.
Materielt
Regelsættet vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse findes i § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4.
Regelsættet fortolkes stramt og for at kunne opnå skattefrihed skal udbetalingerne vedrøre dokumenterede erhvervsmæssigt kørte kilometer og desuden skal udbetalingerne kontrolleres af arbejdsgiveren.
Betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM200.430.HR. Klager anses ikke at have løftet dokumentationskravet for, at kontrollen ved udbetaling af skattefrikørselsgodtgørelse var udført.
Vi finder således ikke, at Klager har indfriet de generelle krav for skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse.
Indkomståret 2009 + indkomståret 2011
Det lægges til grund, at Klager har været ansat i indkomstårene 2009 og 2011.
Skattestyrelsen finder dog ikke, at Klagers selskab [virksomhed1] har ført den fornødne og påkrævede kontrol, der skal udføres for at kunne udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, idet dette selskab stod for udbetalingen til Klager.
Henset til det foreliggende materiale i form af de indsendte kørselsregnskaber, finder vi ikke at, det har været muligt at udføre den fornødne kontrol. Vi lægger især vægt på, at adresser, hvor der er kørt fra og til, ikke fremgår af kørselsregnskaberne. Vi tillægger det yderligere vægt, at det erhvervsmæssige formål med kørslen ikke fremgår af det indsendte kørselsregnskab.
Konsekvensen heraf er, at udbetalingerne ikke kan anses for at være udbetalt skattefrit, således er den skattemæssige vurdering, at den udbetalte kørselsgodtgørelse på 91.909 kr. for 2009 og 63.206 kr. for 2011, er skattepligtige indtægter for Klageren.
Indkomståret 2010
Det lægges til grund, at det ikke er dokumenteret, at Klager var lønmodtager i selskabet [virksomhed1] i indkomståret 2010. Det er en forudsætning for at kunne modtaget skattefri kørselsgodtgørelse, at der er tale om en lønmodtager, jf. ligningslovens § 9 stk. 4, og Østre Landsrets dom af 2. februar 2001, offentliggjort i SKM2011.141.ØLR.
Klageren således ikke opfylder kravene i § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse. Den skattemæssige konsekvens heraf, er at grundlaget for skattefri udbetaling af befordringsgodtgørelse, ikke var til stede for indkomståret 2010.
Konklusion
Vi fastholder herved sagen og beskatningen af Klager. De udbetalte beløb er personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4. jf. personskattelovens § 3.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Dette punkt skal behandle og tage stilling til om, hvorvidt Klager drev uregistreret personlig virksomhed for de pågældende indkomstår. Der er altså ikke tale om yderligere omsætning m.v. der er selskabet vedkommende.
Klager har ikke dokumenteret, at indtægterne på Klagers bankkonti, stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Klager anses således ikke at have løftet bevisbyrden for, at der for så vidt angår indsætningerne, er tale om allerede beskattede midler, tilbagebetaling af lån, udlæg eller andet. Vi henviser til SKM 2008.905.HR.
Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne indbetalinger på Bankkonti hvilket kan udledes af byretsdom SKM 2013.274.BR og Østre Landsretsdom SKM 2019.225.
Klager har ikke løftet sin bevisbyrde og vi fastholder, at der er tale om skattepligt af de behandlede forhold.
SKAT har lavet opgørelserne i sagen over indsætninger på Klagerens kontor, indsætningerne er af SKAT, anset som betaling til Klageren vedr. salg af spiritus.
Opgørelserne fremgår af "Forslag til ændring af skatteansættelsen" af 19. december 2012 og af 'Afgørelse' af 18. juli 2013 vedr. Klagers personlige opgørelse af skat for indkomstårene. Det bemærkes, at den udeholdte omsætning er ansat skønsmæssigt af SKAT.
Vi tiltræder, at Skatteankestyrelsens enkelte regulering for indkomståret 2009 på 3.516 kr. før skat, idet vi finder det godtgjort, at der er sket en tilbagebetaling af et udlæg.
Skattestyrelsen tiltræder således opgørelsen af den skønnede fortjeneste for indkomståret 2009 til 35.200 kr. ekskl. moms. Den skattemæssige vurdering er foretaget ud fra de i sagen forliggende oplysninger. Overskud af virksomhed, ekskl. moms, ansættes som følger:
Overskud af virksomhed 2009 | 35.200 kr. |
Overskud af virksomhed 2010 | 800 kr. |
Overskud af virksomhed 2011 | 13.600 kr. |
Klagesagen skal behandle om hvorvidt, der er tale om at Klager personligt har hævet midler fra Selskabets konto, og derved skal beskattes af maskeret udbytte for indkomståret 2009 og for indkomståret 2010.
Beskatningen af udbytte sker jf. statsskattelovens § 4 jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Til udbytte medregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted.
Der lægges vægt på om midlerne har passeret eller kan ses at have passeret hovedaktionærens private økonomisfære, idet er er tale om, at det er Klager, der hav hævet beløbene. Dette var muligt som følge af hans status som hovedaktionær i selskabet. SKM 2009.262 VLR.
Vi bemærker i øvrigt, at der stilles skærpede dokumentationskrav, når et interessefællesskab kan på vises til kapitalejeren/hovedaktionæren
Der er ikke fremlagt dokumentation eller materiale, der sandsynliggør, at der var tale om hævninger, der var relevant for selskabets indkomstopgørelse.
Vi vurderer dog, at beløbet på 40.876 kr. ikke skal medregnes i Klagers aktieindkomst for indkomståret 2009, idet vi anser det som dokumenteret, at beløbet ikke skal medtages til Klagers private hævninger. Således omfattes de 40.876 kr. ikke af regelsættet om maskeret udlodning.
Skattestyrelsen anser, at de øvrige hævninger passerede/tilgik Klagers private økonomi og der statueres der skattepligtigt maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A.
Forhøjelse af Aktieindkomst 2009 | 167.817 kr. |
Forhøjelse af Aktieindkomst 2010 | 7.392 kr. |
Vi fastholder således sagen som indstilles af Skatteankestyrelsen.
..."
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for de af SKAT foretagne forhøjelser.
Som begrundelse for påstanden, har repræsentanten oplyst følgende:
" Punkt 1. Skattefri kørselsgodtgørelse 2009, 2010 og 2011.
Min klient opfylder betingelserne, idet alle fakturaer med kørsel er godkendt af 3. mand. Skats eksempel på domme i denne forbindelse kan ikke bruges, da disse netop ikke er godkendt af andre end indehaver selv.
Kørselsgodtgørelsen indtægtsføres i selskabet tilsvarende beløb udgiftsføres og hensættes på min mellemregningskonto i selskabet, beløbene udbetales ikke, men henstår til senere brug.
Min klient er eneste deltager i selskabet og der vil kun være ham selv til at godkende regnskabet.
Min klient hæver ikke løn i selskabet, da egenkapitalen er stærkt negativ og en løn ville forværre dette.
Egenkapitalen er pr. 30.6.12 -880.328, pr. 30.6.11 -1077.314, Pr. 30.6.10 -1150.927 og pr. 30.6.09 -1314.799.
Min klient og jeg vurderer hensynet til at få genoprettet egenkapitalen hurtigst muligt over det at tage en løn, blot for at få opfyldt en af betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse.
Der henvises til vedhæftede dom fra 2010 i en tilsvarende sag, bilag 1, således at der som minimum skal foretages fornyet sagsbehandling. Det er udenfor diskussion, at min klient har brugt sin bil i firmaet til kørsel for en kunde, der har godkendt kørslen.
[LB] har bekræftet dette, se under [virksomhed1], og tidligere i forløbet overfor skat og igen med mail af 15.1013, bilag 2.
Punkt 2. Virksomhed med køb/salg af spiritus.
Min klient driver ikke en selvstændig virksomhed med dette, men har været med i en række whisky og portvinsklubber, hvor han stod for indkøb og videresalg uden fortjeneste til klubberne.
Skat tager i opgørelsen ikke hensyn til, at min klient også har indkøb hos [virksomhed44] eller forskellige supermarkeder, hvor der også købes ind til klubmøder, se min klients redegørelse, bilag 3.
Skats opgørelse for år 09/10 er helt misvisende, idet flg. beløb skal fragå på indtægtssiden.
27.9.10 | 5.000 | se bilag 4 |
26.7.10 | 8.500 | " |
4.8.09 | 25.000 | se bilag 5, afregning |
7.8.09 | 13. 000 | " |
Vedr. 2011 anfører Skat i brevet køb på 37.915, men i specifikationen er tallet 51.851,93. Forskellen 14.932,50 betales 8.6.11, idet min klient har kredit hos [virksomhed36]handel. Dette køb skal derfor under alle omstændigheder medregnes.
Skat opgav herudover en fortjeneste på 17.600 + moms for 2011, selv om perioden 1.7-31.12.11 er et rent gæt. Der er ingen begrundelse for dette skøn. Skat må behandle denne periode ved at rejse en ny sag, ikke blot fremsætte et tal helt vilkårligt.
Min klient har desværre ikke været klar over, at han skulle oprette en foreningskonto til disse poster, men dette berettiger ikke i sig selv Skat til at medtage disse poster og stedfæste et køb/salg med fortjeneste.
Min klient samler ikke bilag sammen, der vedrører private områder.
Der henvises til det tidligere anførte over for Skat, der er vedlagt i et omslag."
Klagerens repræsentant er 9. januar 2014 kommet med følgende supplerende bemærkninger:
"Indledningsvis beder vi Landsskatteretten vurdere, om skat har fulgt reglerne i skatteforvaltningslovens §20.
Skat sender forslag om ændring 19.12.12 og efter korrespondance forslag 18.7.13. Vi mener ikke, at der som anført i loven er sendt en egentlig agterskrivelse.
I disse sager kan der if. § 31 ikke afsendes varsling senere end 3 år efter angivelserne af moms og afgifter. Forvaltningen har ikke anført, at der er i så fald er tale om ekstraordinær genoptagelse.
(...)
Vedr. [person2]
Punk 1. Skattefri kørselsgodtgørelse
Min klient har ALDRIG oplyst, at han ikke var ansat i selskabet. Han erindrer ikke at have set referat af møde, men kan ikke afvise, at det er sendt til ham. Han har derimod sagt, at han ikke kunne finde ud af indberetning af E-løn. Han har derfor i en længere periode ikke fået løn.
Efter lang tid lykkedes det til sidst med hjælp fra en medarbejder fra skat, der heller ikke lige kunne få det til at fungere, og han har i de senere år fået løn i selskabet.
Han har en ansættelseskontrakt fra gammel tid med selskabet (jeg sendte en manus til alle, der ikke havde en, da det blev et lovkrav). Han vil forsøge at finde den, evt. som filudgave - eftersendes.
Som det fremgår af den tidligere fremsendte afgørelse fra landsskatteretten i anden sag, kan man være ansat, selv om man ikke får løn.
Det fremgår endvidere af direktionens årsberetning i alle omtalte år, at ... Der har i gennemsnit været 1 ansat i regnskabsåret.
[person2] er den eneste tilknyttet selskabet og den eneste ansatte, forudsætningen for, at der kan faktureres indtægter til selskabet.
I 08/09 er der udgiftsført løn til [person2], de to efterfølgende år er der kun kørselsgodtgørelse og sociale udgifter (fordi er en ansat).
Min klient får nu igen en beskeden løn, da selskabets indtægter pt. synes stabile og egenkapitalen langsomt men sikkert forbedres.
En privat virksomhed har også ret til rejsegodtgørelse efter sagens takst, selvom den pågældende indehaver ikke er egentlig ansat.
Punk 2. Køb/salg af spiritus
Vi er ikke bekendt med, at Skat har udtrykt ønske om bilag vedr. 2. halvår 2001.
Skat kan ikke forvente, at min klient gemmer bilag på rent private køb/salg. Det er dokumenteret at min klient (afrundet) har brugt samme beløb på køb som på salg.
Såfremt Landsskatteretten ønsker det, indkalder vi gerne de personer, der har deltaget i de forskellige smageklubber.
Vedr. [virksomhed1]
Bilag 1 og 2
Skats bemærkninger ændrer ikke, at der er 26 bilag, men en del af disse indeholder flere posteringer. Et bilag vil normalt indeholde mindst 3 posteringer: Debet, kredit og moms-træk.
Bilag 16 vedr. 2 måneder. Til vort møde i Landsskatteretten vil vi medbringe selve bilagsmappen, så retten kan få et bedre indtryk af, hvorledes min klient arbejder og vi bogfører.
Det fremgår af bogføringsbekendtgørelsens §6, at ... bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik og under hensyn til virksomhedens art og omfang ...
Skat havde ingen indvending mod bogføringen, da selskabet indgik akkord.
Cd-rw. Min klient fastholder, at han medsendte en cd-rw i papkassen med bilag og at denne blev returneret.
Der medfulgte også et memory-stik som er returneret. Da min klient afleverede kassen i [by54], kunne receptionen ikke finde [EC] i systemet og kassen blev derfor efterladt i receptionen.
Bilag 3 og 4
Min klient ved ikke, hvor de ansatte eller ejer af [virksomhed2] ([virksomhed2]) har gjort af beløbene, og det er heller ikke hans opgave, ligesom han, som leverandør, ikke er ansvarlig for [virksomhed2]'s bogholderi eller regnskab.
Hvorledes skat når frem til, at [virksomhed2] og [virksomhed1] ikke skulle have modstridende interesser, er uforståeligt, idet der er tale om et kunde/leverandør forhold (eller arbejdsgiver/tager forhold).
Vi har aldrig hørt, at disse kredse skulle have samme interesse. Så har alle jo sammenfaldende interesser.
Min klient blev klar over, at der blev foretaget en navneforandring til [virksomhed3] ApS, da han modtog orientering fra kurator i boet.
[person2] vil redegøre nærmere herfor under mødet hos Landsskatteretten. Vedr. debitorer har vi fulgt oplægget fra selskabets bogføring, der svarer til indsætninger/udbetalinger i banken.
Min klient ved ikke, om de varer han modtog til auktion kom fra [virksomhed2] eller [virksomhed3] eller anpartshaver. [virksomhed1] var blot formidler af varer til auktioner i Tyskland og provenuet til sælger. Navnet [virksomhed2] blev åbenbart efterfølgende brugt til butikken ved Frederiksberg Station, oversvømmelserne i 2011 bevirkede, at alt er blev ødelagt.
Vedr. revisors punkt 2
En drift af pub omfatter naturligt også smagninger.
Der er tale om en igangværende virksomhed, hele rummet til kunder var fuldt indtakt, kun udsugning og retablering af ulovligt VVS-arbejde i køkken manglede.
Pubben måtte derfor ikke åbne for folk fra gaden, men kun afholde lukkede selskaber.
[virksomhed1] afholder selv smagninger på andre pubber, se f.eks. vedhæftede faktura til [virksomhed33].
[virksomhed1]'s menukort indeholdt div. Smagninger f.eks. 5 glas med forskellig whisky, ligeledes med forskellig øl.
Danske øl entusiaster, [by2] afd. holdt jævnligt smagninger og møder på pubben.
Min klient prøver at få dette bekræftet, eftersendes.
Såfremt retten ønsker det, sender min klient gerne en liste med et udpluk af pubber, etc. der holder smagninger, en helt naturlig og nødvendig del af driften, giver omtale og stamkunder.
Vedr. el-forbruget opfatter vi skats bemærkninger som en godkendelse af vor anke vedr. fordeling af forbrug over tid."
Repræsentanten er 7. marts 2022 kommet med følgende supplerende bemærkninger:
"...
Kørselsgodtgørelse
Der vedhæftes kørsel forklaring fra min klient vedrørende september og oktober 2008 med en specifikation af kunder der besøges på turen. Skat og Skatteankestyrelsen kan åbenbart ikke forstå at når der er en tur til en eller flere kunder besøges også nye emner i nærheden. Disse kørsler forklare mundtligt over for hvervgiv er, der er huller, da nogle forretninger ikke har tid lige når [person2] kommer og derfor forsøges med nye kunder.
Det er stadig ikke korrekt når skat og ankestyrelsen påstår at min klient ikke var ansat i [virksomhed1].
Der fremgår af årsrapporterne for de 4 år, der har i gennemsnit været 1 ansat i regnskabsåret. For perioden1.7.08 - 30.06.09 er der udbetalt løn 32.918 ATP/FIB 1430,- og dagpengesikring 367,-
Skat og ankestyrelsen undgår behændigt denne post, men medtager gerne kørepenge for hele perioden.
Alle beløb vedrørende kørsel er godkendt af den der betaler beløbet, altså modparten. Dokumentation kan ikke blive meget bedre. Kørepengene blev ikke udbetalt, men krediteret hans melelmregning.
De ekstra krav der må stilles til en anpartshaver er således opfyldt. Der henvises til de afgørelser der er herom, også fra Landsskatteretten.
Subsidiært:.
Kan den skattefri kørsel ikke godkendes for alle år, må min klient i stedet have ret til at fratrække kørsel i egen bil efter de dengang gældende regler. Der er ingen tvivl om at han har kørt for både [virksomhed1] og øvrige i sagen involverede firmaer.
Overskud privat virksomhed
. Min klient har aldrig haft en privat virksomhed. Ankestyrelsen beregner side 17 salg 2008 til 179.646,- mens det i specifikationen side 6 beregnes til 107.133,-?? Købe side 8 for 2011 beregnes til 51851,93,mens det liger ovenover er anført til 58.870,82 hvilket giver 0 i fortjeneste.
Beløb 3.516, 25.000 og 13.000 skal udgå da de er dokumenteret ikke er en del af salg.
De forskellige forkortelser i opgørelsen side 5-6-7 er der gjort rede for.Der henvises til vedhæftede oversigt med bilag.
Udover det i referat af 3.2.22 anførte med tilhørende bilag skal jeg især fremhæve udtalelse fra tidligere ansat i skat [CBN] der bekræfter at [person2] sendte varer til auktion på vegne af [virksomhed2] og disse beløb udgik igen fra [person2] konto, enten via modregning fordi lønnen ikke blev betalt eller hele beløbet - gebyr.
Hvordan kan ankestyrelsen sættes disse beløb som udbetalt til [person2]?
[LB] bekræfter at kørselsregnskabet og de omtalte beløb fra Auktioner alle blev godkendt af ham ([virksomhed2]) Underskrevet erklæring vedhæftet.
[KB] tidligere politiassistent har også bekræftet køb af diverse flasker og fade.Disse køb uden fortjeneste for min klient er beskrevet side 5 og frem i skatteankestyrelsens sagsfremstilling med signatur KB eller MB (hustru)
Disse bilag vedhæftet.
Tilsyneladende er det ikke alle bilag vi sender i denne sag der er med i sagsfremstillingen.
Aktieindkomst167.817
Der er vedhæftet dokumentation for samtlige beløb ankestyrelsen mener min klient skal beskattes af. Da alle poster er vidersendt til andre kan min klient ikke beskattes heraf.
Øvrige
Ankestyrelsen har været næsten 10 år undervejs med sin indstilling. Det gør det meget svært for os at finde gamle bilag og få bekræftet diverse poster.Dette må i sig selv komme os til gode.
Folketingets ombudsmand har med officialprincippet angivet de retningslinjer en forvaltning skal følge for man kan sige der er sket e uvildig og korrekt behandling.
Dette ses ikke overholdt i denne sag, hvor ankestyrelsen følger skats synspunkter, selvom der ikke er det store besvær med at finde de korrekte tal.. Ankestyrelsen fastholder stædigt de forkerte oplysninger om min klient: Ikke ansat i sit eget ApS, kasserer i diverse foreninger og ingen kontrol hos modpart vedrørende kørsel.
..."
Repræsentanten er den 29. april 2022 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
"Kørsel
Min klient har opgjort kørslen korrekt og med fornøden kontrol. Det sidste fordi kørselsregnskabet blev sent til selskabets kunde der kontrollerede det og udbetalte godtgørelsen til [virksomhed1]
Der er således 2 der kontrollerede regnskabet.
Formålet var alle gange levering af bestilte varer, et besøg hos evt andre kendte kunder og såfremt tiden tillod det opsøgning af nye kunder.
Adresserne er kendt af både [person2] og udbetaler. Nye kunder talte man om over telefonen.
Min klient har i forrige mails sat navn på de 2 måneder der er med i sagsfremstillingen. Kan også specificere der yderligere hvis de ønskes og det tjener et formål.
Ankestyrelsen har langt om længe set at min klient i året 08/09 og 2011/2012 er ansat i [virksomhed1] med løn.
De øvrige år er min klient foruden at være ansat i [virksomhed1] også lønmodtager de steder hans selskab fakturerede til:
[virksomhed5] a/s løn 2010 147.000 og 2011 192.345
Derfor behøvede vi ikke udbetale løn fra [virksomhed1], men kunne efterhånden år for år nedbringe den negative egenkapital så den i dag er acceptabel og vil kunne bringes I positiv hvis der kommer krav herom fra Erhvevsstyrelsen.
Subsidiært kan kørsel til hovedbyen fratrækkes som skattefri kørsel
Min klient udarbejder gerne de nødvendige specifikationer i samarbejde med styrelsen hvis det kan tjene et formål
Kørsel fra [virksomhed5] blev som tidligere beskrevet udført efter instruks fra dette firma hvor min klient så fulgte den rute til kunder der var lagt af [virksomhed5]. Bilag 22-6 i min mail af 7.3 er et eksempel herpå. Herefter blev kørsel afregnet i overensstemmelse med ruteplanen og kontrolleret af både [virksomhed1] ApS/[person2] og [virksomhed5].
Kontrollen kan ikke blive meget bedre.
Vi fastholder det anførte vedrørende kørsel.
...
Aktieindkomst
Det tidligere anført fastholdes, aktieindkomst skal sættes til 0 kr.Der foreligger fuld dokumentation for alle beløb fra bank og samarbejdspartnere.
..."
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der ikke var grundlag for forhøjelserne af klagerens skatteansættelser.
Skattestyrelsen fastholdt i overensstemmelse med tidligere udtalelse indstillingen om, at følge Skatteankestyrelsens indstilling.
Ad agterskrivelse
Af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, fremgår, at såfremt told- og skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse.
Det fremgår videre af stk. 2, at den selvangivelsespligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.
SKAT har fremsendt ændringsforslag for indkomstårene 2009-2011 den 19. december 2012. Den 18. juli 2013 fremsendte SKAT afgørelse for samme indkomstår.
Landsskatteretten finder, at skatteforvaltningsloven § 20 er iagttaget i nærværende sag.
Skattefri kørselsgodtgørelse
Punktet vedrører, hvorvidt klageren har været berettiget til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse på henholdsvis 91.909 kr., 37.476 kr. og 63.206 kr. i indkomstårene 2009, 2010 og 2011.
I henhold til ligningslovens § 9, stk. 4, kan godtgørelse for dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig befordring omfattet af ligningslovens § 9 B, udbetales skattefrit til lønmodtagere.
Det er en forudsætning for at kunne modtage skattefri kørselsgodtgørelse, at der er tale om en lønmodtager, jf. ligningslovens § 9 stk. 4, og Østre Landsrets dom af 2. februar 2001, offentliggjort i SKM2001.141.ØLR, hvor en hovedanpartshaver ikke kunne anses for lønmodtager, da hun ikke havde modtaget noget vederlag fra selskabet.
Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne, for at udbetale skattefri godtgørelse, er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse, for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:
Indkomståret 2009
Det fremgår af selskabets årsregnskab for regnskabsperioden 2008/2009, at der i perioden blev udbetalt løn på i alt 32.918 kr. Da der kun var én ansat i selskabet i den pågældende periode, lægger Landsskatteretten til grund, at beløbet er udbetalt til klageren. Klageren anses herefter for at have været ansat som lønmodtager i selskabet i hvert fald i en del af det påklagede indkomstår 2009.
Som dokumentation for den erhvervsmæssige kørsel har klageren fremlagt fakturaer udstedt fra [virksomhed1] til [virksomhed2]/[virksomhed4] med angivelse af antal kørte kilometer, samt hvilken takst der faktureres efter. Der er ikke på fakturaerne angivet nærmere beskrivelse af, hvem der har foretaget kørslen, hvorhen der er kørt eller i hvilken anledning. [virksomhed2] har i e-mail bekræftet, at udgifterne til kørsel er blev kontrolleret af dem. Der er desuden fremlagt kørselsregnskaber, hvoraf der fremgår dato, hvilken by der er kørt til, kilometertællerens udvisende ved turens start og slut samt antal kørte kilometer i alt.
Det bemærkes, at [virksomhed1] ApS havde forpligtelsen til at foretage kontrol med den opgjorte erhvervsmæssige kørsel, da det er det selskab, der udbetalte beløbet til klageren.
Landsskatteretten finder ikke, at selskabet på baggrund af det fremlagte materiale har kunnet udøve tilstrækkelig kontrol med den angivne erhvervsmæssige kørsel. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke af de fremlagte kørselsregnskaber fremgår specifikke adresser, hvor der er kørt fra og til, men blot en angivelse af, hvilken by der er kørt til/i, hvorfor det ikke er muligt at kontrollere om de oplyste kilometer er angivet korrekt. Desuden fremgår det erhvervsmæssige formål med kørslen ikke af kilometerregnskabet. På baggrund heraf finder Landsskatteretten at betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt.
At klageren efterfølgende har indsendt en redegørelse for det erhvervsmæssige formål vedrørende en del af de kørte ture, kan ikke føre til et andet resultat, da selskabet ikke har kunnet udføre tilstrækkelig kontrol ved udbetaling af beløbene.
Landsskatteretten finder herefter, at den udbetalte kørselsgodtgørelse på 91.909 kr., er skattepligtig for klageren i indkomståret 2009.
Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.
Indkomståret 2010
Af årsregnskaberne for regnskabsperioderne 2009/2010 og 2010/2011 fremgår det, at der ikke er udbetalt løn. Klageren er dermed ikke at betragte som lønmodtager i selskabet i skattemæssig forstand i de pågældende perioder. Klageren er af denne grund ikke berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet i indkomståret 2010. Der henvises til Højesterets dom af 14. december 1999, offentliggjort i TfS 2000, 58.
Landsskatteretten finder herefter, at den udbetalte kørselsgodtgørelse på 37.476 kr., er skattepligtig for klageren i indkomståret 2010.
Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.
Indkomståret 2011
Det fremgår af selskabets årsregnskab for regnskabsperioden 2011/2012, at der i perioden blev udbetalt løn på i alt 19.820 kr. Da der kun var én ansat i selskabet i den pågældende periode, lægger Landsskatteretten til grund, at beløbet er udbetalt til klageren. Klageren anses herefter for at have været ansat som lønmodtager i selskabet i hvert fald i en del af det påklagede indkomstår 2011.
[virksomhed2] har i en e-mail bekræftet, at udgifterne til kørsel blev kontrolleret af dem. Der er desuden fremlagt kørselsregnskaber, hvoraf der fremgår dato, hvilken by der er kørt til, kilometertællerens udvisende ved turens start og slut, antal kørte kilometer i alt, samt hvor stor en del af de kørte kilometer på en given tur der var private.
Det bemærkes, at [virksomhed1] havde forpligtelsen til at foretage kontrol med den opgjorte erhvervsmæssige kørsel, da det er det selskab, der udbetalte beløbet til klageren.
Landsskatteretten finder ikke, at selskabet på baggrund af det fremlagte materiale har kunnet udøve tilstrækkelig kontrol med den angivne erhvervsmæssige kørsel. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke af de fremlagte kørselsregnskaber fremgår specifikke adresser, der angiver hvor der er kørt fra og til, men blot en angivelse af, hvilken by der er kørt til/I, hvorfor det ikke er muligt at kontrollere om de oplyste kilometer er angivet korrekt. Desuden fremgår det erhvervsmæssige formål med kørslen ikke af kilometerregnskabet. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt.
Landsskatteretten finder herefter, at den udbetalte kørselsgodtgørelse på 63.206 kr., er skattepligtig for klageren i indkomståret 2011
Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.
Overskud af selvstændig virksomhed
Punktet vedrører hvorvidt klageren drev uregistreret erhvervsvirksomhed samt beskatning af overskud af virksomhed.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
SKAT har ved afgørelsen lagt til grund, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i personligt regi. For indkomstårene 2009, 2010 samt første halvår af 2011 har SKAT begrundet forhøjelserne med indsætninger på klagerens bankkonto, der er anset som omsætning i virksomheden, reguleret med betalinger for spiritus fra klagerens konto, der er anset som varekøb i virksomheden, og har på den baggrund skønsmæssigt ansat virksomhedens overskud. For andet halvår af 2011 har SKAT skønsmæssigt ansat et overskud på baggrund af det beregnede overskud for første halvår af 2011.
Klageren har ikke fremlagt materiale, der dokumenterer, at der i forbindelse med indsætningerne hovedsageligt er tale om tilbagebetalinger af udlæg i forbindelse med afholdelse af smagninger i forskellige klubber, tilbagebetaling af lån fra venner og familie samt sikkerhed for udlæg for og løn fra [virksomhed2]. Der er desuden lagt vægt på, at det fremgår af hovedparten af indbetalingerne, at det er betaling for spiritus. Klageren har primært fremlagt e-mails, hvor diverse indbetalinger drøftes, overførselskvitteringer samt egne oplysninger, men ingen konkret dokumentation for, at der har været tale om tilbagebetaling af lån, udlæg m.m. Der er hverken i forbindelse med sagens behandling hos SKAT eller Skatteankestyrelsen fremlagt materiale, der dokumenterer, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler, ligesom det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren ikke har haft fortjeneste på handlerne. Landsskatteretten finder herefter, at der er tale om køb og salg af spiritus i et sådant omfang, at klageren må anses at have drevet uregistreret virksomhed i de påklagede indkomstår. Det er derfor berettiget, at SKAT har ansat overskud af virksomheden og beskattet klageren deraf.
Landsskatteretten finder ikke, at erklæringerne fra 3. mand kan anses som tilstrækkelig dokumentation, da de er udarbejdet i forbindelse med skattesagen. De fremlagte erklæringer kan derfor ikke føre til et andet resultat.
Konkret har repræsentanten påpeget at beløb på 3.516 kr., 25.000 kr. og 13.000 kr. indgået på klagerens konto i 2009 ikke skal beskattes hos klageren, da de vedrører henholdsvis tilbagebetaling fra en bekendt vedr. en tur til Tyskland og afregning fra [virksomhed2] vedrørende klagerens udlæg for betaling af udenlandske fakturaer. For så vidt angår beløbene på 25.000 kr. og 13.000 kr., finder Landsskatteretten, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været tale om tilbagebetaling fra [virksomhed2] for udlæg foretaget af klageren. Mailudveksling mellem klageren og [virksomhed2] samt overførelseskvitteringer fra [finans1] kan ikke anses som tilstrækkelig dokumentation, da der blandt andet ikke er angivet, hvilke konkrete udgifter klageren har lagt ud for.
Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at indsætningen på 3.516 kr. kan udgå af opgørelsen. Der er her lagt vægt på klagerens forklaring om, at han havde overført 5.000 kr. til en bekendt i forbindelse med en tur til Tyskland, da han selv havde glemt sin pung, og at det overskydende beløb blev tilbagebetalt til klageren efter det anvendte beløb, inkl. vekselgebyr, var opgjort. Landsskatteretten har desuden lagt vægt på, at der gik forholdsvis kort tid fra hævningen på 5.000 kr. med teksten "[person3]" på klagerens konto den 30. december 2008 til indsætningen på 3.516 kr. med teksten "Guten Tag" indgik på klagerens konto den 7. januar 2009.
Skattestyrelsen har i afgørelsen opgjort fortjenesten i virksomheden for indkomståret 2009 til 47.613 kr. inkl. moms Reguleret med ovenstående beløb på 3.516 kr. udgør fortjenesten 44.097 kr. inkl. moms. Landsskatteretten finder herefter, at overskud af virksomheden skønsmæssigt kan sættes til 44.000 kr., inkl. moms for indkomståret 2009, svarende til 35.200 kr., ekskl. moms.
Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse således, at overskud af virksomhed ekskl. moms nedsættes fra 38.000 kr. til 35.200 kr. for indkomståret 2009.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår indkomstårene 2010 og 2011.
Hævede midler i selskabet i forbindelse med auktionssalg i Tyskland
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, jf. stk. 1, at der til den skattepligtige indkomst medregnes alt hvad der af et selskab udloddes til dets aktionærer eller andelshavere.
Som dokumentation for, at der i forbindelse med de konkrete indbetalinger på selskabets konto er tale om salg af whiskyflasker på vegne af [virksomhed2] ApS og dennes ejerkreds, og at efterfølgende hævninger er overførsler til førnævnte vedr. de pågældende salg, er der primært fremlagt e-mails, hvor diverse indbetalinger og udbetalinger drøftes. Der er desuden fremlagt korrespondance med [finans1], der oplyser hvilke kontonumre enkle af overførslerne er foretaget til. Det fremgår ikke, hvem der er ejer af det nævnte kontonumre. Der er således hverken i forbindelse med sagens behandling hos SKAT eller ved klagesagens behandling fremlagt materiale, der dokumenterer eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at de konkrete hævninger er overført til [virksomhed2] ApS m.fl. eller anvendt til anden aktivitet vedrørende selskabet. Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at SKAT har anset de konkrete hævninger for hævet af klageren, og at han herefter skal beskattes af beløbene som aktieindkomst.
Imidlertid finder Landsskatteretten, at det for så vidt angår et beløb på 40.876 kr. er dokumenteret, at beløbet er overført til [LB] fra [virksomhed2] ApS, og således ikke kan anses for hævet af klageren. Der er ved vurderingen lagt vægt på bekræftelsen fra [finans1] samt SKATs indstilling til Landsskatteretten, om at det anses for dokumenteret, at beløbet ikke skal medregnes til klagerens aktieindkomst.
Landsskatteretten nedsætter herefter forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2009 med 40.876 kr., fra 208.693 kr. til 167.817 kr.
For så vidt angår indkomståret 2010 stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse på dette punkt.