|
|
Kendelse af 25-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2022
Journalnr. 13-5525874
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2009 | |||
Yderligere omsætning vedr. indsættelser bankkonto | 170.513 kr. | 0 kr. | 121.637 kr. |
Forhøjelse af skattepligtig indkomst vedr. ikke godkendt fradrag for husleje, reparationer m.m. | 192.788 kr. | 0 kr. | 192.788 kr. |
Indkomståret 2010 | |||
Yderligere omsætning vedr. indsættelser bankkonto | 160.801 kr. | 0 kr. | 160.801 kr. |
Forhøjelse af skattepligtig indkomst vedr. ikke godkendt fradrag for udgifter til ventilationsanlæg | 12.800 kr. | 0 kr. | 12.800 kr. |
Indkomståret 2011 | |||
Forhøjelse af skattepligtig indkomst vedr. ikke godkendt fradrag for udgifter til lokaler m.m. | 100.497 kr. | 100.497 kr. |
Faktiske oplysninger
Selskabet med CVR-nr. [...1] blev startet 22. oktober 1997 under navnet [virksomhed1] ApS. Selskabet har efterfølgende haft andre navne, senest [virksomhed2] ApS. Selskabet har siden opstarten været registreret under forskellige branchekoder herunder ”554010 Værtshuse, bodegaer m.v.” og ”602410 Vognmandsvirksomhed”. I de påklagede indkomstår var selskabet registreret under branchekoden ”494100 Vejgodstransport” frem til 14. september 2013, hvor selskabet skiftede til ”461790 Anden agenturhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer”.
Selskabet ejes af én anpartshaver, som også er direktør i selskabet.
I november 2003 købte selskabet en pub på [adresse1], [by1]. I denne forbindelse indgik selskabet et erhvervslejemål for lokalerne. Pubben åbnede i marts 2004 efter istandsættelse. Selskabet udtrådte af lejemålet og ophørte med at drive pubben.
Selskabets hovedanpartshaver har forklaret, at selskabet grund af den efterfølgende lejers misligholdelse anvendte sin genindtrædelsesret i lejemålet og ret til at drive virksomhed fra ejendommen på [adresse1] i efteråret 2008.
Lejemålet blev dog afstået til en ny lejer fra 1. november 2008, men hovedanpartshaveren har oplyst, at lejeovertagelsen først havde virkning fra 1. maj 2009 på grund af udbedringer på lejemålet.
Agterskrivelse
Den 19. december 2012 sendte SKAT et forslag til selskabet, hvor SKAT varslede at ændre skatteansættelserne for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.
Den 18. juli 2013 sendte SKAT endelig afgørelse med ændringer af skatteansættelserne for 2009, 2010 og 2011.
Indsættelser på bankkonto
SKAT har for indkomstårene 2009 og 2010 anset indsættelser på selskabets konto på henholdsvis 170.513 kr. og 160.801 kr. for yderligere omsætning i selskabet.
I forbindelse med den påklagede afgørelse lavede SKAT følgende opgørelse over indsættelser og hævninger på selskabets konto:
Regnskabsåret 2008/2009: | |||||
Indsættelser | Hævninger | ||||
Dato | Tekst på kontoudtog | Beløb | Teskt på kontoudtog | Beløb | Tekst på posteringsjournal |
06.11.08 | AUCTION 11-08 | 57.082,74 kr. | Auktion [virksomhed3] | ||
13.11.08 | [virksomhed3] | 40.000,00 kr. | Auktion [virksomhed3] | ||
13.11.08 | [virksomhed3] | 17.062,74 kr. | Auktion [virksomhed3] | ||
10.02.09 | AUCTION 2-09 | 47.349,67 kr. | Auktion [virksomhed3] | ||
18.02.09 | Retur | 47.329,67 kr. | Auktion [virksomhed3] | ||
25.02.09 | Dokumenteret overført til [virksomhed3] fra privatkonto | -27.329,67 kr. | Dokumenteret overført til [virksomhed3] fra privatkonto | -27.329,67 kr. | |
24.02.09 | Dokumenteret retur til selskabets konto fra privat konto | -20.000,00 kr. | |||
07.04.09 | Auction 4-08 | 48.438,15 kr. | Auktion [virksomhed3] | ||
15.04.09 | [virksomhed3] retur | 48.418,15 kr. | Auktion [virksomhed3] | ||
15.04.20 | Dokumenteret overført til [virksomhed3] | -48.438,15 kr. | Dokumenteret Overført til [virksomhed3] | -48.418,15 kr. | |
12.05.09 | AUCTION 5-09 | 21.457,32 kr. | Indskudt [person1] | ||
13.05.09 | [person2] [Adresse] | 23.960,08 kr. | Faktura april-maj | ||
16.06.09 | Auction 6-09 | 47.992,87 kr. | Auktion [virksomhed3] | ||
18.06.09 | [virksomhed3] retur 4490 [...52] | 47.972,87 kr. | |||
I alt | 170.513,01 kr. | 105.035,61 kr. |
Regnskabsåret 2009/2010: | |||||
Indsættelser | Hævninger | ||||
Dato | Tekst på kontoudtog | Beløb | Teskt på kontoudtog | Beløb | Tekst på posteringsjournal |
Jul-09 | Auktion [virksomhed3] | 40.896,29 kr. | |||
Jul-09 | Auktion [virksomhed3] retur | 40.876,29 kr. | |||
Jul-09 | Auktion [virksomhed3] | 39.590,84 kr. | |||
Jul-09 | Auktion [virksomhed3] | 39.570,84 kr. | |||
Sep-09 | Auktion | 48.898,77 kr. | |||
Auktion [virksomhed3] | 48.878,77 kr. | ||||
06.10.09 | AUCTION 10-09 | 31.414,98 kr. | Auktion [virksomhed3] | ||
27.10.09 | [virksomhed3] [L] 4490 [...52] | 31.394,98 kr. | |||
I alt | 160.800,88 kr. | 160.720,88 kr. |
Selskabets repræsentant har forklaret følgende til SKAT vedr. indsætningerne og hævningerne på selskabets konto:
”Skema vedr. auktioner, se bilag 1 for beskrivelse. [DL] var ejer af [virksomhed3] ([virksomhed3]), hvor min klient var sælger m.v., [person2] var salgschef.
De beløb der indgår fra auktion og ikke sendes videre, bruges til betaling af [virksomhed2] fakturaer eller direkte betalinger af [virksomhed3] leverandører.
De 2 beløb 12/5 og 13/5 – 21.457,32 + 23.960,08 er bl.a. brugt til betaling af [virksomhed2]s faktura fra april 2009 på 37.758,69, der ikke bliver betalt til [virksomhed2], men er indtægtsført i årsregnskabet.
Der skal således ikke ske indtægtsføring af indsætninger ifl. Skats skema, se bilag 2, hvor min klient beder om at overføre på vegne af [virksomhed3].”
I forbindelse med sagens behandling ved SKAT indsendte repræsentanten følgende bilag:
| • | Mail fra [DL] fra 12. februar 2013, hvor han forklarer, at [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshaver blev oprettet som sælger hos [virksomhed4], fordi det ikke måtte blive kendt i branchen, at [virksomhed3] solgte sit varelager på den måde. Det fremgår desuden af mailen, at [DL] ikke mener, at det var et problem, at pengene blev indsat på [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshavers konto for derefter at blive overført til [virksomhed3], da alt blev medtaget i regnskabet. Desuden oplyser [DL], at det sidste salg eller to var fra hans private samling, men han husker ikke, om beløbene blev overført til ham privat eller til [virksomhed3]. |
| • | Bekræftelse fra [person2] på, at han godkendte [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshavers kørselsregnskab, at årsagen til at pengene fra auktionerne tilgik hovedanpartshaverens private konto var, at de skulle fungere som sikkerhed for hans udlæg og løn for/fra [virksomhed3], der var lukningstruet. [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshaver overførte pengene til [virksomhed3], når der var sikkerhed for hans udlæg og/eller løn. |
| • | Mail af 13. februar 2013 fra [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshaver til revisor vedr. et beløb på 47.329,67 overført fra [virksomhed2] ApS’ konto til hovedanpartshaverens konto 18. februar 2009. Hovedanpartshaveren oplyser i mailen, at der den 24. februar 2009 og 25. februar 2009 udgår henholdsvis 20.000 kr. og 27.329,67 kr. fra hovedanpartshaverens private konto med benævnelsen [person1] og GW. Hovedanpartshaveren oplyser i den forbindelse, at han ikke ved hvorfor posteringerne er navngivet sådan, men at det sandsynligvis har været fordi, han afventede en lønudbetaling før han ville overføre hele beløbet til [virksomhed3]. |
| • | Kontoudtog fra [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshavers private konto for perioden 3. august til 20. august 2009. |
| • | Mail fra [person2] hvor han bekræfter, at kontonr. [...52] er hans konto. |
| • | Mailkorrespondance mellem [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshaver og [DL] fra [virksomhed3]. [DL] spøger hovedanpartshaveren, om han vil betale en navngiven debitor med 1.050 GBP og derefter give besked om hvor mange penge, der er tilbage, så [DL] ved hvem, der ellers kan betales. Hovedanpartshaveren oplyser, at fem øvrige kreditorer er sat til betaling med henholdsvis 1.000 GBP, 500 GBP, 1.000 Euro, 1.050 BGP og 500 GPB. |
| • | Mailkorrespondance mellem [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshaver og revisor samt mellem hovedanpartshaveren og [finans1] fra henholdsvis 27. juni og 28. juni 2013. Herunder er fremlagt 3 specifikationer for foretagne overførsler: |
Fra hovedanpartshaverens private konto er 24. februar 2009 overført 20.000 kr. til [virksomhed2] ApS’ konto.
Fra hovedanpartshaverens private konto er 25. februar 2009 overført 27.329,67 kr. til [virksomhed3] ApS’ konto.
Fra [virksomhed2] ApS’ konto er 15. april 2009 overført 48.418,15 kr. til [virksomhed3] ApS’ konto.
| • | Mail af 28. juni 2013 fra [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshaver til revisor, hvor han oplyser, at der 1. december 2009 blev betalt 25.423 kr. til [person2] fra [virksomhed3] som afslutning på mellemværendet mellem [virksomhed3] og [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshaver. |
| • | Mail af 27. juni 2013 fra [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshaver til revisor, hvor han oplyser, at han tilbageholdte penge, fordi der ikke var indgået den aftalte løn på hans konto. Hovedanpartshaveren oplyser desuden, at han kan se, at han 24. februar 2009 kun overførte et aconto beløb til [virksomhed3], men overførte resten dagen efter, da der var indgået den aftalte løn på hans konto. |
| • | [virksomhed2] ApS’ bankkontoudtog for konto i [finans1] [...18] for perioden fra 1. oktober 2009 til 31. december 2011. |
I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant yderligere indsendt følgende materiale:
| • | Mail af 12. november 2008 fra [virksomhed3].dk til selskabets hovedanpartshaver med teksten ”Kan du overfører 40K til 63[...] og resten til 63[...] |
| • | Mail korrespondance af 15. oktober 2013 mellem [virksomhed2] ApS’ hovedanpartshaver og en rådgiver fra [finans1], der oplyser, at der i juli 2009 blev overført 40.876,29 kr. fra selskabets konto til [person2] |
| • | Mailkorrespondance fra 12. og 13. februar 2013 med hovedanpartshaveren og [person2] fra [virksomhed3], hvor hovedanpartshaveren spurgte indtil om et angivet kontonummer tilhørte [virksomhed3] eller [person2]. [person2] svarede, at kontonummeret tilhørte ham. |
| • | Mail af 24. februar 2009 fra hovedanpartshaveren til [person2] fra [virksomhed3] med emnet ”OVERFØRT TIL [virksomhed3]”, hvor hovedanpartshaveren oplyser et kontonummer og et beløb på 27.329,67 kr. |
| • | Beskrivelse af en smagning med [JM] |
| • | Mailkorrespondance af 12. maj 2009 mellem [DL] fra [virksomhed3] og [JM] vedr. hvornår [JM] skal komme til [by1] og hvor han skal bo. |
Udgifter til husleje, vedligeholdelse og ventilationsanlæg
I selskabets regnskab for regnskabsåret 2008/2009 er der fratrukket udgifter til husleje og reparation af lokaler på henholdsvis 177.588 kr. og 15.200 kr.
I selskabets regnskab for regnskabsåret 2009/2010 er der fratrukket udgifter til reparationer på i alt 12.800 kr.
I selskabets regnskab for regnskabsåret 2010/2011 er der fratrukket udgifter til husleje, el og renter på henholdsvis 56.577 kr., 47.010 og 41.924 kr.
Selskabets repræsentant har tidligere forklaret følgende til SKAT:
”Husleje – der vedlægges diverse korrespondance herom, herunder et lån på 50.925 som min klient har taget privat, vi vil vende tilbage senere såfremt beløbet ikke er udgiftsført, bilag 3.
Bilag 4 vedr. genindtrædelse. Når min klient genindtræder, er det for at åbne ølbaren igen, der blev fundet en mand til at stå for driften, men grundet modstand fra beboerforeningen solgte min klient i stedet. Der måtte ikke holdes åbent, men min klient har afholdt 3 lukkede smagninger i lokalet dec/jan 08/09 og feb 09 med 17.000 og 13.800 i indtægt.
At sikre og vedligeholde indtægter fra pantebrevet på ca. 15.000 hver måned falder ind under statsskattelovens pgf. 6a. Samme gælder ventilationsanlæg, lokalet kunne ikke åbnes før det var bragt i orden.
El – [virksomhed5]. Vedr. hele perioden fra 2004 til efter genindtrædelse, se vedhæftede bilag 5, som vi har modtaget fra [virksomhed5] Fogedbehandling.”
Selskabet har i forbindelse med sagens behandling ved SKAT desuden fremlagt følgende dokumentation for de afholdte udgifter:
”...
Bilag 3:
| • | Mail fra den 1372 2013 mellem [[person1]] og revisor, hvor [[person1]] oplyser, at han har optaget et lån privat, som er blevet brug til betaling af reparation af udsugningen. |
Hertil vedlægges et kontoudskrift fra [finans1] på dette lån, hvoraf fremgår, at lånet er optaget den 10/3 2009 og er på kr. 38.000.
| • | Kopi af opgørelse fra [virksomhed6] APS, hvoraf fremgår firmaets tilgodehavende hos selskabet pr. 14/1 2011 = kr. 3.925. |
Det fremgår af opgørelsen, at betalingen på kr. 50.925 forfaldt den 2/6 2009, men er betalt med et aconto beløb på kr. 19.000 samt 18 rater i perioden 5/10 til 7/1 2011.
| • | Diverse mailkorrepondance mellem [TS], [virksomhed7], [JP], som skulle være for mand for ejerforeningen på [adresse1] og [[person1]]. |
Mailkorrespondancen drejer sig om problemerne med at bliver enige om diverse forhold omkring lejemålet, udsugning, rengøring, lejemålets anvendelse og meget mere, som skal være i orden inden en åbning. Korrespondancen er foregået i perioden 6/12 2008 til 14/2 2009. Der henvises til en ny lejer af lokalerne, som ejerforeningen forhåbentlig synes passer bedre ind i ejerforeningens ånd end de tidligere gjorde, men der nævnes ikke, at det drejer sig om [[person1]]/[virksomhed2] (som heller ikke er en ”ny” lejer, da selskabet/[[person1]] tidligere har drevet forretning i lokalet.
Bilag 4:
| • | Forklaring fra [[person1]]: |
”Omkring genindtrædelse i lejemålet på [adresse1]:
Efterår 2008 bliver jeg kontaktet af udlejer, som gør mig opmærksom på, at der ikke af ny ejer er betalt husleje fra august samme år.
Da jeg har genindtrædelsesret på lejemålet, er jeg derfor nødsaget til at betale huslejen, for at opretholde lejemålet.
Beboerforeningen i opgangen forlanger omlægning af udsugningen og udbedring af, efter deres mening ulovlige el- og vvsinstallationer, før der igen kan drives udskænkning på adressen.
Jeg havde en bartender ”på hånden” til at forestå udskænkning i dagtimerne, og jeg ville selv tage en del aftenvagter, men beboerforeningen modsatte sig.
I perioden afholdt jeg 3 whiskysmagninger for [virksomhed3] på stedet, mens afmontering af ulovlige installationer blev udført. Beboerforeningen havde foranstaltet en håndværker til dette.
Jeg vælger pga alle genvordighederne at opgive at føre udskænkning på stedet, og sælger bare til overtagelse 1. maj 2009.”
| • | Brev til selskabet fra udlejer dateret 6/10 2008, hvor opmærksomheden henledes på de forhold, der skal lovliggøres inden gensalg af café.” |
Bilag 5:
| • | Forklaring fra [[person1]]: |
”[virksomhed2] køber november 2003 værtshuset [virksomhed8] på [adresse1].
Det trænger til en ”kærlig hånd”, og jeg havde derfor håndværkere på adressen frem til åbning i marts.
Håndværkerne, der stod for udførelsen hed også [[person1]], og da [virksomhed9] sender (på min opfordring) en mand ud for at aflæse el-måleren, oplyser [[person1]] min private adresse til aflæseren, da man ikke kunne modtage post på [adresse1]. Jeg måtte ikke få en brevkasse i opgangen.
Jeg bliver derfor af [virksomhed9] noteret som [[person1]], selvom regningerne gælder levering af el til [adresse1].
Da jeg sælger baren i 2006, aflæser jeg måleren og sender aflæsningen med [virksomhed10] til [virksomhed9].
Desuden afleverer jeg en kopi til køber.
[virksomhed9] har aldrig modtaget min aflæsning, i hvert fald ikke på rette kontor, og køber undlader da også at oplyse [virksomhed9] om, at han har overtaget forpligtelserne på stedet.
I bakspejlet kan jeg godt se min naivitet overfor forholdet, men køber, der var advokat, havde jeg forventet rene linjer af.
Jeg prøvede både ved henvendelse til køber og til [virksomhed9] at få rettet fejlen.
Det var først da jeg må genindtræde i lejemålet at [virksomhed9] foretager en aflæsning af måleren. Jeg kunne ikke få adgang til stedet og [virksomhed9] havde flere gange truet med lukning af forsyning, hvilket de ikke gjorde.
Desværre var jeg af økonomiske grunde og sygdom nødt til at flytte 2 gange i sommer/efterår 2006, og var uden job, så jeg opdagede ikke [virksomhed9]’ krav.
Al el, jeg er skyldig til [virksomhed5], stammer fra lejemålet på [adresse1].
Derfor har jeg denne gæld til [virksomhed5], som har overtaget efter [virksomhed9].”
| • | Opgørelse fra advokat over [[person1]]s mellemværende med [virksomhed5] efter dom afsagt den 23. marts 2010, vedlagt 10 stk. a’conto og slutopgørelser for el(alene side 1, hvor forbrug mm ikke er specificeret). |
...”
Det fremgår af opgørelsen fra [virksomhed11], at mellemværendet med [virksomhed5] vedrørte perioden fra 2005 til 2008.
Ifølge oplysninger fra SKAT er udgifterne til el vedrørende 2005 og 2006 fratrukket i regnskabet vedrørende denne periode, hvor selskabet drev værtshuset fra adressen på [adresse1].
I den påklagede afgørelse har SKAT yderligere godkendt fradrag for de ved dommen pålagte sagsomkostninger, der forholdsvis svarede til den periode, hvor der blev drevet værthus fra ejendommen frem til afståelsestidspunktet den 15. juni 2006.
Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation i forbindelse med klagesagens behandling.
SKATs afgørelse
SKAT har for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med konkrete indsætninger på selskabets konto. SKAT har desuden ikke godkendt fradrag for diverse udgifter til husleje, forbrug og renovering.
Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:
”1. Yderligere omsætning vedr. indkomståret 2009 - 2010
(...)
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Det er SKATs opfattelse, at alle indsættelser på selskabets konto vedrørende bortauktioneret whisky og lign. er skattepligtig omsætning for selskabet, da indsættelserne ses at være udtryk for betaling for en aktivitet, som selskabet har udøvet.
Aktiviteten med salg af whisky er i øvrigt indenfor det område, selskabet beskæftiger sig med. Hele selskabets indkomst/omsætning er skattepligtig i henhold til Statsskattelovens § 4a. De indsættelser, det drejer sig om, fremgår af vedlagte bilag.
Selskabets skattepligtige indkomst for 2009 forhøjes herefter med kr. 246.281 før fremførsel af underskud.
Selskabets skattepligtige indkomst for 2010 forhøjes herefter med kr. 160.801 før fremførsel af underskud.
Det fremgår ligeledes af selskabets bankkontoudtog, at 4 af indsættelserne for 2009 og alle 4 indsættelser for 2010 umiddelbart efter indsættelsestidspunktet er hævet igen. Da der ikke foreligger dokumentation for, at hævningerne er udtryk for betaling af selskabets udgifter/forpligtelser, anses hævningerne for tilgået anpartshaver.
De hævede beløb for kalenderåret 2009 på kr. 143.721 og for 2010 på kr. 160.721 anses for udlodning til anpartshaver efter bestemmelsen i Ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2.
For specifikation af de opgjorte beløb henvises til vedlagte bilag.
Såfremt selskabet ikke er enigt i ovenstående reguleringer, bedes selskabet dokumentere præcis, hvad der er solgt på auktionerne, hvor de solgte varer stammer fra samt hvem, der har modtaget de beløb, der efterfølgende er hævet på selskabets konto. Desuden bedes selskabet vedlægges selskabets bankkontoudtog for perioden fra 1/7 2009 til 30/6 2011.
Det bemærkes, at den dokumentation, der skal fremlægges, skal bestå af eksterne dokumenter/bilag for at kunne tillægges betydning.
1.5. SKATs bemærkninger og afgørelse
Til revisors indsigelse samt de indsendte bilag skal følgende bemærkes:
| • | At [person1] skulle have accepteret, at han/selskabet agerede ”stråmand” for [virksomhed3] ApS’s ([virksomhed3]) salg af varelager, fordi selskabet havde penge til gode hos [virksomhed3], er ikke i overensstemmelse med selskabets officielle regnskab, idet selskabet ikke i årsregnskabet for regnskabsperioden 2008/2009 pr. 30/6 2009 har anført nogen form for debitorer. Det bemærkes i øvrigt, at [virksomhed3] blev taget under konkursbehandling den 17/8 2009, dvs. i den periode, hvor [virksomhed2] sælger [virksomhed3]’s varelager på auktion. |
| • | Da selskabet ikke i det fremlagte regnskabsmateriale har bogført debitorer løbende, er der ikke i regnskabsmaterialet noget belæg for, at selskabet skulle have penge til gode hos [virksomhed3]. Revisors/[person1]s oplysninger omkring, hvorledes og med hvilken baggrund selskabet/[person1] har ageret på vegne af [virksomhed3], kan altså ikke verificeres i selskabets regnskabsmateriale. |
Såfremt der skulle være tale om, at [person1] havde et personligt tilgodehavende, ville det, efter SKATs opfattelse, have været naturligt, at [person1]s privatkonto var anvendt til formålet og ikke selskabets konto.
| • | At de salg af whisky, der er foretaget på auktion efter, at [virksomhed3] er taget under konkurs, skulle være henholdsvis [DL] og [person2] private samlinger forekommer ikke sandsynligt, idet der ikke ses at være nogen grund til, at de ikke selv kunne stå for et sådant salg af deres private samlinger. |
| • | Såfremt varerne fra de sidste salg af whisky, efter [virksomhed3]’s konkurs, stadig stammer fa [virksomhed3]’s varelager, så skulle betalingen fra salget være overført til [virksomhed3]’s kurator og ikke til [person2] personligt (bl.a. de betalinger, som skulle være sket kontant i oktober 2009 og overførslen til [person2] den 1/12 2009). |
| • | Der er ikke fremlagt noget forklaringer på/dokumentation for, hvorfor nogle af de beløb, der er indgået på selskabets konto ved auktionerne, overføres til [person1]s private konto inden de eventuelt videreføres til [virksomhed3]/[person2] eller tilbageføres til selskabet. |
| • | Mht. [person1]s oplysninger i mail til revisor dateret 27/6 2013, vedrørende overførsler til [virksomhed3] omkring den 24/2 2009 eller i dagene derefter (første dato med overførsel fra [virksomhed3] findes på selskabets konto den 13/3 2009) |
| • | Mht. bilag 2 fra revisors brev af 14/2 2013 anses dette bilag at vedrøre [person1] personligt og bilaget vil blive kommenteret ved behandlingen af [person1]s skatteansættelser. |
| • | Selskabet har kun i begrænset omfang konkret dokumenteret, hvor pengene fra auktionerne er ført hen. |
Egen tekstning på bankkontoposteringer kan ikke anses for dokumentation for, hvor en given betaling er ført hen.
På samme måde kan en modtagers verifikation af tilhørsforholdet til en bestemt konto heller ikke anses for dokumentation for, at den anvendte tekstning på selskabets bankkontoposteringer er udtryk for, hvortil beløbene er overført.
Vedrørende de 2 poster, hvor der er fremlagt konkret dokumentation for, at betalingen er overført til [virksomhed3], anses beløbet ikke for at være tilgået selskabet og forhøjelsen af selskabet indkomst på disse punkter frafaldes derfor.
Ligeledes anses beløbene ikke for tilgået [person1], ligesom det til selskabet tilbageførte beløb heller ikke anses for tilgået [person1].
De herefter hævede beløb for kalenderåret 2009 på kr. 47.973 og for 2010 på kr. 160.721 anses fortsat for udlodning til anpartshaver efter bestemmelsen i Ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2.
For specifikation af de opgjorte beløb henvises til vedlagte bilag.
Selskabets skattepligtige indkomst for 2009 er herefter forhøjet med kr. 170.513 før fremførsel af underskud.
Selskabets skattepligtige indkomst for 2010 er herefter forhøjet med kr. 160.801 før fremførsel af underskud.
2. Afholdte omkostninger efter genindtræden i lejemålet
(...)
2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der ske en sondring mellem indkomst og indkomstgrundlag.
Udgangspunktet er, at selve grundlaget for erhvervelsen af indkomsten er indkomstopgørelsen uvedkommende, og at det udelukkende er afkastet af indkomstgrundlaget, der skal regnes med ved indkomstopgørelsen.
Indkomstgrundlaget er de aktiver, der giver mulighed for at få indtægt.
Formuen, herunder indtægtsgrundlaget er som udgangspunkt skatten uvedkommende.
Det er derfor SKATs opfattelse, at de udgifter, som selskabet har afholdt (i form af husleje, reparationer, el mm) for at sikre selskabets pantebrev, er udgifter, der alene er afholdt for at sikre selskabets formue/indkomstgrundlag og som dermed er indkomstopgørelsen uvedkommende. Selskabet har ikke i perioden drevet virksomhed fra lokalerne.
Det bemærkes i øvrigt, at der kun i begrænset omfang er fremlagt dokumentation for de fratrukne udgifter.
Der kan herefter ikke anerkendes fradrag for udgifterne og der foreslås følgende reguleringer:
2009:
Den skattepligtige indkomst forhøjes med kr. 192.788 før fremførsel af underskud.
2010:
Den skattepligtige indkomst forhøjes med kr. 12.800 før fremførsel af underskud.
Selskabets momstilsvar forhøjes med kr. 3.200.
2011:
Den skattepligtige indkomst forhøjes med kr. 145.511 før fremførsel af underskud.
Selskabets momstilsvar forhøjes med kr. 25.141.
2.5. SKATs bemærkninger og afgørelse
Til revisors indsigelse samt de indsendte bilag skal følgende bemærkes:
| • | Det oplyses, at [person1]/selskabet genindtræder i lejemålet med det formål at åbne pubben igen. |
Det stemmer ikke overens med [person1]s oplysninger i bilag 4 og den tidligere modtagne salgskontrakt mellem selskabet og [CB].
[person1] oplyser, at han i efteråret 2008 bliver kontaktet af udlejer, idet den nye ejer ikke har betalt husleje fra august 2008, hvorfor han/selskabet genindtræder i lejemålet.
Allerede den 17/10 2008, hvilket må være maks. 2 1/2 måned efter af den manglende huslejebetaling for august konstateres, underskriver [person1] et købstilbud fra [CB].
Den 20/10 2008 udfærdiges slutseddel på handlen, hvor overdragelsen aftales til den 1/11 2008.
Da selskabet i umiddelbar forlængelse af tilbagetagelsen af lejemålet, gensælger lejemålet/retten til at drive pub/restaurant på adressen, er det SKATs opfattelse, at det aldrig har været meningen, at selskabet på ny skulle drive pub på adressen, men at lejemålet m.v. skulle videresælges igen hurtigst muligt.
Hele den efterfølgende udbedring af mangler ved lejemålet (elinstallationer, udsugning m.v.). og korrespondancen med [virksomhed7] og ejerforeningen (december 2008/ januar-februar 2009) er foretaget med baggrund i den underskrevne kontrakt og med det formål, at levere et lejemål til den nye lejer, som umiddelbart kunne anvendes til formålet. Dette underbygges yderligere af det fremlagte brev fra udlejer dateret 6/10 2008, hvori det anføres: ”Du skal være opmærksom på, ved gensalg af café, er der følgende punkter som ikke er lovlige, som lejer skal udføre.”
Da udbedringen af fejl og mangler trækker ud, aftales et senere overtagelsestidspunkt for lejemålet, som er oplyst til at være den 1/5 2009.
| • | Mht til at der skulle være afholdt smagninger på [adresse1] i et forretningslokale, som er under reparation og hvor der ikke har været aktivitet i flere måneder, forekommer ikke sandsynligt, også fordi det må kræve en større oprydning og rengøring at invitere folk indenfor her. |
Oplysningerne om at lokalet skulle være anvendt til selskabets andre aktiviteter kan altså ikke tillægges betydning.
| • | Mht til opysningerne om, at [person1] ikke var vidende om [virksomhed5]s krav på betaling af el på adressen på [adresse1], er det SKATs opfattelse, at selskabet/[person1] i hvert fald må have været klar over [virksomhed5]s krav på betaling for leveret strøm for den periode, hvor selskabet drev pubben, dvs. frem til 15/9 2006, hvor pubben sælges. |
Det fremgår af selskabets regnskab for regnskabsåret 2005/2006, at der frem til afståelsestidspunktet den 15/6 2006 er fratrukket el (posten husleje, varme, el udgør kr. 269.626).
Dvs. at den del af udgiften el (herunder elafgift), som dommen pålægger [person1], som vedrører perioden, hvor selskabet drev virksomhed på adressen, allerede er fratrukket i de regnskabsår, som udgiften vedrører.
Det er SKATs opfattelse, at den resterende del af eludgiften if. Dommen, ikke er fradragsberettiget for selskabet, da der er tale om udgifter afholdt i en ikke igangværende virksomhed.
| • | Det er ligeledes fortsat SKATs opfattelse, at der ikke kan anerkendes fradrag for husleje/lokaleudgifter samt vedligeholdelsesudgifter vedrørende lejemålet på [adresse1], idet udgifterne ikke er afholdt i en igangværende virksomhed, hvilket er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. ovenfor under pkt. 2.4. |
Det bemærkes på ny, at selskabet kun i begrænset omfang har fremlagt dokumentation for de fratrukne udgifter til husleje/lokaler.
| • | Selskabet har fratrukket de tilkendte omkostninger ved retssagen mod [virksomhed5] på kr. 47.010. Fradrag for sådanne udgifter kan alene fradrages for den del, som vedrører erhvervelsen af indtægter, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen eller afholdelsen af udgifter som kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, jf. Statsskattelovens § 6a samt afgørelse fra Landsskatteretten refereret i TfS 1998,719.LSR. |
Der kan derfor alene anerkendes fradrag for den forholdsmæssige del, som falder på den periode, hvor selskabet drev pubben.
Det samlede bruttobeløb if. de indsendte opkrævninger fra [virksomhed5] udgør i alt kr. 105.302, mens den del, der falder i perioden frem til 15/6 2006, udgør i alt kr. 21.661, jf. vedlagte specifikation.
Der anerkendes herefter fradrag for kr. 47.010 x 21.661 / 105.302 = kr. 9.670.
| • | De ved dommen beregnede renter udgør kr. 35.344, jf. vedlagte specifikation, som anerkendes fratrukket fuldt ud i indkomstopgørelsen. |
| • | Det bemærkes, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar for perioden 1/10 2009 til 31/12 2009 frafaldes |
2009:
Den skattepligtige indkomst for 2009 er herefter forhøjet med kr. 192.788 før fremførsel af underskud.
2010:
Den skattepligtige indkomst for 2009 er herefter forhøjet med kr. 12.800 før fremførsel af underskud
2011:
I henhold til ovenstående forklaringer og begrundelser kan reguleringen for 2011 nu opgøres til:
Ikke anerkendt husleje/lokaler | 56.577 kr. |
Tilkendte omkostninger godkendes med kr. 9.670, hvorefter reguleringen udgør (kr. 47.010 – kr. 9.670) = | 37.340 kr. |
De pålagte renter if. dom kr. 35.344 Godkendes, hvorfor reguleringen udgør (kr. 41.924 – kr. 35.344) = | 6.580 kr. |
Regulering herefter | 100.497 kr. |
Den skattepligtige indkomst for 2011 forhøjes med kr. 100.497.
Selskabets fradrag for elafgift nægtes og momstilsvaret forhøjes herefter med kr. 25.141.
”
SKAT er 22. november 2013 kommet med følgende udtalelse til klagen:
”Ad revisors bilag 1 og bilag 2 (punkt 1 og del af punkt 2 ovenfor) – revisor klage side 1:
SKAT fastholder, at det materiale som er modtaget i forbindelse med behandlingen af de påklagede indkomstår ikke overholder bogføringslovens bestemmelser.
Det modtagne materiale indsendes i sin helhed til Landsskatteretten.
Når revisor henviser til det vedlagte bilag 2 og oplyser, at der alene er 26 bilag for hele regnskabsåret 09/10, så har revisor ikke taget højde for, at for hvert bilagsnummer er der adskillige posteringer. Posteringer der ser ud til at være vedrørende meget forskelligartede udgifter, som normalt ikke forekommer på ét enkelt eksternt bilag. Se f.eks. bilag 16 hvorfra der er bogført renteindtægter på værdipapirer, broafgift, garage/parkering, mobiltelefon, vedligeholdelse af maskiner/værktøj og kørsel forsendelse osv.
Klager anfører i sin beskrivelse af sin bogføring (bilag 1), at alle bilag er afleveret elektronisk til SKAT på en cd-rw, som ikke er modtaget retur.
Det skal fastslås, at der ikke er afleveret nogen cd-rw til SKAT i forbindelse med behandlingen af denne sag.
Såfremt klager har afleveret bilag på denne måde i forbindelse med behandlingen af de indgående aftale om akkord tilbage i regnskabsåret 2007/2008 (akkorden fremgår af regnskabet for regnskabsperioden 1/7 2007 ril 30/6 2008), så omfatter det i hvert fald ikke bilag vedrørende de her påklagede indkomstår 2009 – 2010 inkl.
Ad revisors bilag 3 og bilag 4 (del af punkt 2 og punkt 3 ovenfor) samt revisors klage punkt 1 på side 2:
Indtægter ved handel med whisky, som konstateres ved indsættelser på selskabets bankkonto, anses at vedrøre selskabets omsætning med mindre andet er konkret dokumenteret.
I det omfang selskabet har afholdt udgifter til indkøb af de solgte varer, kan der gives fradrag herfor på baggrund af den fornødne eksterne dokumentation for, hvad indkøbsprisen er.
Når selskabet ikke dokumenterer et sådant køb, kan det eventuelt være fordi varerne er overgivet til selskabet som en del af et aftalt honorar for udført arbejde, dvs. honoraret udgør en del af selskabets aflønning for arbejde udført for [virksomhed3] (pr. 12/7 2009 navneændring til [virksomhed12] ApS og u/konkurs fra 17/8 2009).
Når det i diverse mails angives, at alle indtægter er tilgået [virksomhed3] og medtaget i [virksomhed3]s regnskab, ses det at stride imod det faktum at alle pengeoverførsler er foregået mellem de personer, som ejer og/eller er ansat i [virksomhed3] og på deres personlige konti.
Og når [virksomhed2] overfor auktionshuset har stået som sælger.
Det bemærkes, at selskabet [virksomhed3] ikke har indgivet regnskab for perioden efter 30/6 2008, hvor auktionerne finder sted (indsættelser sker på selskabets konto fra november 2008 til oktober 2009).
Det bemærkes ligeledes, at et andet selskab i ejerkredsen omkring [virksomhed3] den 12/7 2009 har overtaget dette navn.
SKAT finder således ikke, at [virksomhed3](diverse mails) og [virksomhed2] har modstående interesser i denne sag.
Selskabet fører ikke løbende debitorregistreringer, så derfor er klagers opgørelser over tilgodehavender fra [virksomhed3] udarbejdet efterfølgende under sagens behandling og til brug for klagen.
I bilag 4 til klagen opgøres selskabets såvel som anpartshavers tilgodehavende hos [virksomhed3] for 2009. Det forhold at selskabets liste løbende viser et større tilgodehavende, ses at stride imod oplysningen om, at stort set alle pengene fra auktionerne er overført til [virksomhed3] og dermed ikke er gået til dækning af det opgjorte tilgodehavende. Det har således formodning imod sig, at man skulle overføre penge til en person/selskab, som man har et tilgodehavende hos.
Det må i øvrigt undre, at klager er i stand til at fremlægges mails, der er adskillige år gamle, samtidig med at klager ikke kan fremlægge de grundlæggende eksterne bilagsdokumenter.
Da klager med materialet i bilag 4 har fremlagt bekræftelse fra [finans1] på, at de beløb på kr. 40.876,29, som er indgået hos selskabet fra auktion i juli måned 2009 er overført til [person2] (tidligere anset hos [virksomhed3]) indstilles det til Landsskatteretten, at selskabet skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med et beløb på kr. 40.876.
Ad. Revisors punkt 2 – klagens side 3:
Den omhandlede pub blev solgt i 2006 og på et tidspunkt i 2008 taget tilbage, efter det oplyste pga. købers misligholdelse af lejekontrakten.
Pubben sælges igen, med underskrift på dokumenterne i oktober 2008. Overtagelse aftale til 1/11 2008 med udskydes efter det oplyste til 1/5 2009.
Den mellemliggende periode bruges til at få pubben/lejemålet i en stand der kunne godkendes af udlejer.
Der er altså tale om et lokale og en virksomhed, der anvendes til pub/café/restaurant.
Selskabet har i forbindelse med behandlingen af skatteansættelserne oplyst, at anpartshaver i selskabets regi (og i de behandlede indkomstår) kører rundt til forskellige vinhandlere og lignende og her afholder whiskysmagninger for den enkelte forretnings kunder.
Det har derfor formodningen imod sig, at et sådan arrangement henlægges til en lukke pub, mens der er igangværende vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder.
Og såfremt et eller flere sådanne arrangementer rent faktisk er afholdt i den lukkede pub, så har det ikke den konsekvens, at pubben kan ses for en igangværende virksomhed, idet pubben rent faktisk ikke er åben og i gang.
Smagningsarrangementerne må anses for en helt anden aktivitet end driften af en pub.
SKAT fastholder derfor, at pubben ikke kan anses for en igangværende virksomhed og der kan derfor ikke anerkendes fradrag for diverse omkostninger ved tilbagetagelsen af lejemålet.
Mht. SKATs opgørelse over elforbrug er der på den udarbejdede liste alene taget udgangspunkt i de fremlagte kopier af opgørelser fra [virksomhed5]. Alle oplysninger på listen, i det omfang de har været tilgængelige – kommer fra opgørelserne. I det omfang relevante oplysninger ikke har fremgået af opgørelserne, er der anført et spørgsmålstegn i rubrikken på listen.
Ad. Revisors punkt 4 – klagens side 3:
Da dette punkt vedrører reguleringer i anpartshavers skattepligtige indkomster kommenteres forholdet i anpartshavers klage.
Ad. Revisors punkt ”Øvrigt” = punkt 5 på første side:
Bilaget vil ikke blive kommentere, idet disse dokumenter allerede forelå ved udarbejdelsen af afgørelsen og derfor er kommenteret der.
Sagsmaterialet, herunder alt de materiale, som er modtaget her i forbindelse med behandlingen af indkomstårene 2009 – 2011, fremsendes til Landsskatteretten med almindelig post.”
Skattestyrelsen er 28. marts 2022 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:
”...
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.
Formelt
1. Skatteforvaltningslovens § 20
Regelsættet i skatteforvaltningslovens § 20 stk. 1 + stk. 2 vurderes at være overholdt.
Vi bemærker yderligere hertil, at der er udsendt Forslag til ændring af skatteansættelsen den 19. december 2012 og afgørelsen er udsendt den 18. juli 2013.
Materielt
2.Yderligere omsætning
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Dette punkt skal behandle og tage stilling til om, hvorvidt der retteligt kan foretages en forhøjelse af den skattepligtige indkomst.
Det bemærkes, at Klager ikke har dokumenteret, at indtægterne på Klagers bankkonti, stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning.
Klager anses således ikke at have løftet bevisbyrden for at, der for så vidt angår indsætningerne, er tale om allerede beskattede midler, tilbagebetaling af lån, udlæg eller andet. Skattestyrelsens vurdering er, at vi anser, at der er tale om skattepligtige beløb, omfattet af statsskattelovens § 4.
De efterfølgende udarbejdede bilag /indlæg, der er modtaget til sagen, betragtes som sagsindlæg og ikke at være egentlig dokumentation. Vi henviser endvidere til SKM 2008.905.HR.
Der er fremlagt en bekræftelse fra [finans1] på, at det beløbet på 40.876 kr., som er indgået hos selskabet fra en auktion i juli måned 2009, er overført [person2] (tidligere ansat hos [virksomhed3]).
Således tiltrædes det, at Klagers skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med et beløb på kr. 40.876. Forholdet er endvidere, efterfølgende set i forhold til sagsbehandlingen i 1. instans, også tiltrådt af SKAT.
Skattestyrelsens vurdering er, at Klager mangler at indtægtsføre skattepligtig omsætning 121.637 kr. for indkomståret 2009 og 160.801 kr. for indkomståret 2010.
3. Driftsomkostninger
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Se SKM 2004.162 HR.
Den skattepligtige skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at eventuelle udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder, at udgiften henhører til den skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges betegnelse for udgiften ikke er afgørende for den skattemæssige vurdering, men derimod lægges der vægt på, hvad udgiften reelt dækker over. Det er ubetinget en betingelse at udgiften, kan relateres til indkomsten og herunder til selskabets erhvervsmæssige virke.
Vi bemærker, at bevisbyrden skærpes yderligere, hvis der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne.
Klager har afholdt diverse udgifter vedrørende lejemålet [adresse1], som det fremgår af sagens akter. Vi anser ikke at udgifterne opfylder de fornødne krav for, at der kan tages skattemæssigt fradrag.
Vi tiltræder Skatteankestyrelsens konklusion om ikke at godkende fradrag skattemæssigt og vi bemærker, at vi finder den konkret foretagne vurdering af fradragsretten korrekt.
Ingen af udgifterne vurderes som omfattet af driftsomkostningsprincippet i statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a., og det ønskede skattemæssige fradrag godkendes således ikke.
...”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for de af SKAT foretagne ændringer.
Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:
” Retsgrundlag.
Skat har misforstået bogføringsdelen, jf. Side 4 i Skats fremstilling.
Vi bogfører en gang om året pr. 30.6 (efter aftale med Skat efterfølgende i 2 halvår), mens min klient bogfører på exel-ark løbende med afstemning til bank og opgørelse af moms.
Bilag køres ud i et vist omfang fra bankens kontoudtog, som bogføringen følger. Bilag kan altid hentes, der er kun få posteringer pr. måned, normalt 1 faktura og regninger med telefon, pantebrev, etc.
Der er vedlagt eksempel på vor bogføringskladde 08/09 (bilag 1) med min klients fakturering samt min klients exel-ark og vor bogføring på basis heraf + fakturaer.
Bilag får vi i mappe exel-arket kan checkes.
Senere er vor bogføring udvidet, da [virksomhed2] efter akkorden og indtægter fra pantebrev har fået bedre økonomi. Bilag 2 viser vor journal for 09/10, der er i alt for hele året 26 bilag, så en daglig bogføring kan ikke lade sig gøre.
Evt. private beløb på firmakonto sættes på mellemregning, der er således en klar adskillelse mellem selskab og anpartshaver.
Punkt 1. Yderligere omsætning (fra auktioner).
Min klient har i bilag 3 redegjort for hvorledes auktionerne foregår og vedlagt et uddrag fra kataloget. Der går således måneder, fra en flaske indleveres til auktion til denne slutter. Der kan bydes i en måned, efter der er taget billeder og trykt katalog.
Når Skat opgør fortjenesten, sættes den = omsætning dvs. uden køb. Flasker til auktion kommer ikke fra min klient, men som beskrevet fra [virksomhed3].
Efter min mening tilsidesætter Skat sin objektive pligt i denne opgørelse, når man helt ser bort fra hvor flaskerne til auktionen kommer fra.
Det beskrevne hændelsesforløb er bekræftet fra [virksomhed3]’s side. Alligevel mener Skat, at det hele åbenbart er fiktivt, bortset fra omsætningen, der pålægges min klient.
Ingen af beløbene fra auktionen skal medregnes.
Der vedlægges yderligere dokumentation, bilag 4.
Bilag | 4 | bekræfter | overførsel | af | 40.000 + 17.067 |
” | 4 | ” | ” | ” | 47.972,87 |
” | 4 | ” | ” | ” | 31.394.98 |
” | 4 | ” | ” | ” | 40.876,29 |
” | 4 | ” | ” | ” | 27.329,67 |
Opgørelse fra min klient over sit tilgodehavende hos [virksomhed3] i alt 47.919,59 = Skats skema 12.5. og 13.5.09.
Bekræftelse på at konto [...52] tilhører [person2].
Bekræftelse af 15.10.13 fra [person2] vedr. auktion og kørsel.
I 2010 overføres penge til [person1] fra auktion, da [virksomhed3] skylder ham for flere måneder.
Punkt 2. Husleje m.v.
Der kunne godt afholdes lukkede smagninger i pubben, men der måtte ikke være almindeligt åbent. Der er af min klient tidligere redegjort herfor.
Udover det tidligere anførte skal vi anfægte fordelingen af el. Når der i opgørelsen fra Skat står årsopgørelse, er der tale om skønnede tal fra [virksomhed5], først 29.11.2007 bliver måler aflæst 1.11-29.11.07 med et forbrug på 56.336,29.
Skats fordeling er derfor misvisende, de 56.336 skal fordeles over hele perioden.
Vi har vedlagt vor bogføring af posten husleje og el 1.7.05 - 30.6.06. Under el er udgiftsført 15.276 (ekskl. moms) og disse beløb er betalt over banken og er således ikke medregnet i [virksomhed5]s krav om ubetalte beløb. Det er desværre ikke muligt at se, hvilken periode de bogførte regninger vedrører.
...”
Klagerens repræsentant er den 9. januar 2014 kommet med følgende supplerende bemærkninger:
”Indledningsvis beder vi Landsskatteretten vurdere, om skat har fulgt reglerne i skatteforvaltningslovens § 20.
Skat sender forslag om ændring 19.12.12 og efter korrespondance forslag 18.7.13. Vi mener ikke, at der som anført i loven er sendt en egentlig agterskrivelse.
I disse sager kan der if. §31 ikke afsendes varsling senere end 3 år efter angivelserne af moms og afgifter. Forvaltningen har ikke anført, at der i så fald er tale om en ekstraordinær genoptagelse.
(...)
Punkt 2. Køb/salg af spiritus.
Vi er ikke bekendt med, at Skat har udtryk ønske om bilag vedr. 2. halvår 2011.
Skat kan ikke forvente, at min klient gemmer bilag på rent private køb/salg. Det er dokumenteret at min klient (afrundet) har brugt samme beløb på køb som på salg.
Såfremt Landsskatteretten ønsker det, indkalder vi gerne de personer, der har deltage i de forskellige smageklubber.
Vedr. [virksomhed2]
Bilag 1 og 2
Skats bemærkninger ændrer ikke, at der er bilag 26, men en del af disse indeholder flere posteringer. Et bilag vil normalt indeholde mindst 3 posteringer: Debet, kredit og moms-træk.
Bilag 16 vedr. 2 måneder. Til vort møde i Landsskatteretten vil vi medbringe selve bilagsmappen, så retten kan få et bedre indtryk af, hvorledes min klient arbejder og vi bogfører.
Det fremgår af bogføringsbekendtgørelsens §6, at ... bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik og under hensyn til virksomhedens art og omfang ...
Skat havde ingen indvending mod bogføringen, da selskabet indgik akkord.
Cd-rew. Min klient fastholder, at han medsendte en cd-rw i papkassen med bilag og at denne ikke blev returneret.
Der medfulgte også et memory-stik som er returneret. Da min klient afleverede kassen i [by2], kunne receptionen ikke finde [EC] i systemet og kasse blev derfor efterladt i receptionen.
Bilag 3 og 4
Min klient ved ikke, hvor de ansatte eller ejer af [virksomhed3] ([virksomhed3]) har gjort af beløbene, og det er heller ikke hans opgave, ligesom han, som leverandør, ikke er ansvarlig for [virksomhed3]’s bogholderi eller regnskab.
Hvorledes skat når frem til, at [virksomhed3] og [virksomhed2] ikke skulle have modstridende interesser, er uforståeligt, idet der er tale om et kunde/leverandør forhold (eller arbejdsgiver/tager forhold),
Vi har aldrig hørt, at disse kredse skulle have samme interesse. Så har alle jo sammenfaldene interesser.
Min klient blev klar over, at der blev foretaget en navneforandring til [virksomhed12] ApS, da han modtog orientering fra kurator i boet.
[person1] vil redegøre nærmere herfor under mødet hos Landsskatteretten. Vedr. debitorer har vi fulgt oplægget fra selskabets bogføring, der svarer til indsætninger/udbetalinger i banken.
Min klient ved ikke, om de varer han modtog til auktion kom fra [virksomhed3] eller [virksomhed12] eller anpartshaver. [virksomhed2] var blot formidler af varer til auktion i Tyskland og provenuet til sælger. Navnet [virksomhed3] blev åbenbart efterfølgende brugt til butikken ved [...], oversvømmelserne i 2011 bevirkede, at alt her blev ødelagt.
Vedr. revisors punkt 2
En drift af pub omfatter naturligvis også smagninger.
Der er tale om en igangværende virksomhed, hele rummet til kunder var fuldt indtakt, kun udsugning og retablering af ulovligt VVS-arbejde i køkken manglede.
Pubben måtte derfor ikke åbne for folk fra gaden, men kun afholde lukkede selskaber.
[virksomhed2] afholder selv smagninger på andre pubber, se f.eks. vedhæftede faktura til [virksomhed13].
[virksomhed2]’s menukort indeholdt div. Smagninger f.eks. 5 glas med forskellig whisky, ligeledes med forskellig øl.
Danske øl entusiaster, [by1] afd. holdt jævnligt smagninger og møder på pubben.
Min klient prøver at få dette bekræftet, eftersendes.
Såfremt retten ønsker det, sender min klient gerne en liste med et udpluk af pubber, etc. der holder smagninger, en helt naturlig og nødvendig del af driften, giver omtale og stamkunder.
Vedr. el-forbruget opfatter vi skats bemærkninger som en godkendelse af vor anke vedr. fordeling af forbrug over tid.”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der var ikke grundlag for forhøjelserne af selskabets skatteansættelser.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse at følge Skatteankestyrelsens indstilling.
Landsskatterettens afgørelse
Formelt
Af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, fremgår det, at såfremt told- og skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse.
Det fremgår videre af stk. 2, at den selvangivelsespligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.
SKAT har fremsendt ændringsforslag for indkomstårene 2009-2011 den 19. december 2012. Den 18. juli 2013 fremsendte SKAT afgørelse for samme indkomstår.
Landsskatteretten finder, at skatteforvaltningsloven § 20 er iagttaget i nærværende sag.
Yderligere omsætning –2009 og 2010
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905H.
Selskabet har som dokumentation for, at der i forbindelse med de konkrete indbetalinger hovedsageligt er tale om salg af whiskyflasker på vegne af [virksomhed3] og dennes ejerkreds primært fremlagt e-mails, hvor diverse indbetalinger drøftes. Der er ikke fremlagt oplysninger, der sandsynliggør de konkrete salg. Der er således hverken i forbindelse med sagens behandling hos SKAT eller ved klagesagens behandling fremlagt materiale, der dokumenterer eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at de konkrete indbetalinger stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos selskabet. Det er derfor berettiget, at SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009 og 2010.
Landsskatteretten finder, at erklæringerne fra 3. mand ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation, da de er udarbejdet i forbindelse med skattesagen. De fremlagte erklæringer kan derfor ikke føre til et andet resultat.
Imidlertid finder Landsskatteretten, at det for så vidt angår et beløb på 40.876 kr. er dokumenteret, at beløbet er overført til [person2] fra [virksomhed3], og således ikke vedrører selskabets skattepligtige indkomst. Der er ved vurderingen lagt vægt på bekræftelsen fra [finans1] samt SKATs indstilling til Landsskatteretten om, at det anses for dokumenteret, at beløbet ikke skal medregnes i selskabets skattepligtige indkomst.
Landsskatteretten nedsætter herefter forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 med 40.876 kr., fra 170.513 kr. til 121.637 kr.
For så vidt angår indkomståret 2010 stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.
Det overlades til Skattestyrelsen at foretage eventuelle konsekvens ændringer for selskabet vedrørende fremført underskud og underskud til fremførsel for de påklagede indkomstår.
Driftsomkostninger
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift og for, at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Diverse udgifter relateret til lejemålet [adresse1] – indkomståret 2009, 2010 og 2011
Selskabet har afholdt udgifter til bl.a. husleje, el, reparationer og ventilationsanlæg på henholdsvis 192.788 kr., 12.800 kr. og 100.497 kr. i indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Udgifterne vedrører lejemålet [adresse1].
Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt for erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, og at der derfor ikke kan godkendes fradrag for de afholdte udgifter. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at selskabet kort efter genindtrædelsen i lejemålet videreoverdrog det til en ny lejer, og at det derfor ikke anses som sandsynligt, at der blev drevet virksomhed fra lokalerne, eller at der var en hensigt herom. Det kan ikke føre til et andet resultat, at selskabet eventuelt ved få lejligheder har arrangeret smagninger i lokalerne, da dette dels ikke er dokumenteret, dels ikke kan anses som tilstrækkeligt til at anse lokalerne for anvendt til at drive virksomhed. Det bemærkes desuden, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de afholdte udgifter.
For så vidt angår udgifterne til el, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes yderligere fradrag, end hvad der allerede er godkendt af SKAT. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at selskabet allerede har fået fradrag for den del af el-udgifterne, der vedrører den periode, hvor selskabet drev pubben fra lokalerne på [adresse1], og at SKAT desuden har godkendt fradrag for den del af sagsomkostningerne fra retssagen mod [virksomhed5], der vedrørte den periode, hvor der blev drevet pub fra lokalerne.
Landsskatteretten bemærker desuden, at det af repræsentanten nævnte forhold om, at selskabet har afholdt udgifterne for at vedligeholde pantebrevet ikke kan fører til andet resultat, da udgifterne i så fald ikke kan anses at vedrøre vedligeholdelse af indkomsten, og derfor ikke er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på disse punkter.