Kendelse af 11-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2014

Indkomståret 2011

SKAT har fastslået, at klagerenskal betale ejendomsværdiskat vedrørende ejendommen

[adresse1], [by1], (andel på 50 %) i perioden 1. januar 2011 til 19. december 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren købte sammen med sin daværende kæreste, [person1], ejendommen [adresse1], [by1], den 1. august 2005 ved skøde dateret den 17. august 2005.

I forbindelse med, at klageren og [person1] gik fra hinanden, blev der udfærdiget en bodelingsoverenskomst, som er underskrevet af parterne den 19. september 2010. Af bodelingsoverenskomstens § 1 fremgår, at [person1] overtager ejendommen [adresse1], [by1]. Overtagelsesdagen er aftalt til den 1. januar 2010. Fra denne dato henligger ejendommen for [person1]’s regning og risiko i enhver henseende. Han overtager desuden de på ejendommen tinglyste pantehæftelser.

Af klagerens R75 for indkomståret 2011 fremgår, at hun ejer [adresse1], men at hun ikke bor på adressen. Klagerens ejerandel af ejendommen er angivet til 50 %. Ejendomsværdien for klagerens andel er angivet til 3.050.000 kr. Derudover fremgår det, at der er registreret en overdragelse dateret den 19. september 2010, en overtagelsesdato pr. 1. december 2011 samt en anmeldelsesdato pr. 19. december 2011 (sidstnævnte 2 datoer vedrører formentlig skødet). Det fremgår desuden, at klageren har selvangivet renteudgifter på 51.694 kr. vedrørende gæld i ejendommen.

Klageren har ved mail af 8. februar 2012 oplyst til SKAT, at hun ikke skal betale ejendomsværdiskat, da hun den 1. oktober 2009 er fraflyttet [adresse1], [by1], til [adresse2], [by2] Derudover har klageren henvist til bodelingsoverenskomsten.

Det fremgår af R 75 for [person1] for indkomståret 2011, at han ejede 50 % af ejendommen indtil 1. december 2011. Herefter har han ejet ejendommen med 100 %. Han har fratrukket 50 % af renteudgifterne, som vedrører ejendommen.

Af R 75 og af ”specifikation af ejendomsværdiskat på årsopgørelsen 2011” for klageren fremgår, at hun også har fratrukket 50 % af renteudgifterne. Hun står desuden anført som ejer af ejendommen med 50 %, og der er givet nedslag i ejendomsværdiskatten med henvisning til, at ejendommen ikke har været ejet i 29 dage.

Ifølge tingbogen er [person1]’s adkomst tinglyst ved skøde den 19. december 2011. Købesummen er angivet til 2.858.000 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 18. april 2013 fastslået, at bodelingsoverenskomstens bestemmelser vedrørende ejendommen [adresse1], [by1], er fraveget af klageren og [person1]. Landsskatteretten bemærkede, at klageren og [person1] i 2010 havde selvangivet fradrag for renteudgifter vedrørende gæld i ejendommen med 50 % hver, og at [person1] havde betalt 50 % af ejendomsværdiskatten. Klageren havde først ved mail af 8. februar 2012 tilkendegivet over for SKAT, at hun ikke var ejer af ejendommen i 2010.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 25. november 2013 afvist at genoptage Landsskatterettens afgørelse af 18. april 2013. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at der var fremkommet nye oplysninger i sagen, idet klageren var blevet opmærksom på, at hendes tidligere samlever havde rådet over ejendommen i både 2010 og 2011 som eneejer ved udlejning af store dele af ejendommen, efter at klageren var fraflyttet denne den 1. oktober 2009. Derudover havde han sat ejendommen til salg i henholdsvis 2010, 2011 og 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har fastslået, at klageren skal betale ejendomsværdiskat af ejendommen [adresse1], [by1], for perioden 1. januar til 19. december 2011.

SKAT har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 18. april 2013. Klageren skal betale ejendomsværdiskat, indtil ejendommen overgår 100 % til hendes tidligere samlever.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal betale ejendomsværdiskat i indkomståret 2011 for ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Klageren har ikke været ejer eller medejer af ejendommen i 2011. Dette bekræftes af den aftale, som fremgår af parternes bodelingsoverenskomst af 19. september 2010, hvorefter klagerens tidligere samlever overtog hele ejendommen med overtagelsesdag den 1. januar 2010. Klagerens tidligere samlever har i overensstemmelse med aftalen rådet over ejendommen i både 2010 og 2011 ved, at han har udlejet store dele af ejendommen, efter at klageren var fraflyttet ejendommen den 1. oktober 2009. Det er alene klageren, der har oppebåret lejeindtægten. Derudover har klagerens tidligere samlever sat ejendommen til salg i 2010, samt haft annonceret ejendommen til salg i en stor del af 2011. Ejendommen blev igen sat til salg i 2012. Der er indsendt en salgsannonce, der fremgik af hjemmesiden www.boliga.dk. Det fremgår heraf, at ejendommen var sat til salg den 20. januar 2012.

Repræsentanten har henvist til, at der i henhold til tinglysningsloven er krav om rettighed over ejendommen før, at der kan ske tinglysning. Der er sket tinglysning den 19. december 2011.

Repræsentanten har udleveret en e-mail korrespondance mellem klageren og hendes tidligere samlever, [person1]. Af mail fra klageren til [person1] fremgår følgende:

”Hvornår blev huset sat til salg ? Jeg har nu en extra regning vedr. ejendomsværdiskat for 2010. men er du blevet opkrævet 100 % eller 50 % i 2010 (det ville skat ikke svare på).

Hvis huset har været sat til salg skal man ikke betale ejendomsværdiskat.

Hvis dele af huset er udlejet er der også andre regler. Og det har jo stort set været udlejet hele 2010. Info ønskes om udlejning og”

Af mail fra [person1] fremgår følgende:

”Huset blev sat il salg den 30-11-2010. Jeg har aldrig hørt om det her før og helt tosse hvem har bildt dig det her ind ? og ja første sal er udlejet ? har du talt med gentofte kommune...”

Landsskatterettens afgørelse

En ejer af fast ejendom som nævnt i § 4 skal betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, jf. ejendomsværdiskattelovens § 1 og § 2.

Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 11 opgøres ejendomsværdiskatten for en ejendom på helårsbasis efter §§ 5-10.

Ejes ejendommen i sameje med andre, skal der alene svares ejendomsværdiskat af ejerens ideelle andel, jf. ejendomsværdiskattelovens § 13, 1. pkt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren og [person1] gik fra hinanden ved udgangen af 2009. I den forbindelse blev der indgået en bodelingsoverenskomst mellem parterne. Ifølge overenskomsten overtager [person1] ejendommen [adresse1], [by1] pr. 1. januar 2010. Det fremgår ligeledes af overenskomsten, at han også overtager de på ejendommen tinglyste pantehæftelser.

Klageren og [person1] har i 2011 selvangivet fradrag for renteudgifter vedrørende gæld i ejendommen med 50 % hver. [person1] har desuden betalt 50 % af ejendomsværdiskatten.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 18. april 2013 fastslået, at klageren ikke kan påberåbe sig bodelingsoverenskomsten til støtte for, at hun ikke skal betale ejendomsværdiskat.

Klageren har ikke i 2011 ændret den angivne ejerandel på 50 %, ligesom hendes selvangivne renteudgifter vedrørende ejendommen heller ikke er blevet ændret. Af klagerens R75 for indkomståret 2011 fremgår således, at hun ejer [adresse1] med 50 %, men at hun ikke bor på adressen, samt at hun har fratrukket 50 % af renteudgifterne vedrørende ejendommen i indkomståret 2011. [person1] har ligeledes indtil 1. december 2011 betalt 50 % af ejendomsværdiskatten samt fratrukket 50 % af renteudgifterne vedrørende ejendommen.

Forholdene er således de samme som i indkomståret 2010, indtil salg af ejendommen den 1. december 2011. Klageren skal således betale 50 % af ejendomsværdiskatten i 2011, bortset fra ejendomsværdiskat for de 29 dage i december 2011, hvor [person1] har ejet ejendommen 100 %, jf. ejendomsværdiskattelovens § 13, 1. pkt.

Landsskatteretten bemærker, at [person1] på tidspunktet for tinglysningen den 19. december 2011 var ejer af ejendommen med 100 %.

Repræsentanten har anmodet Landsskatteretten om at indhente oplysninger fra CPR registret om hvilke personer, der har været tilmeldt adressen efter klagerens fraflytning. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er klageren, der har bevisbyrden, og det således er klageren selv, der skal indhente disse oplysninger. Landsskatteretten indhenter derfor ikke oplysninger fra CPR registret vedrørende ejendommen. Den fremlagte e-mail korrespondance med [person1] anses ikke for tilstrækkelig dokumentation for, at det kan fastslås, at klageren ikke har mulighed for at indhente oplysningerne. Det er heller ikke ved e-mail korrespondancen tilstrækkelig dokumenteret, at der foreligger en udlejning af ejendommen, der kan medføre et nedslag i ejendomsværdiskatten.

Klageren har ikke på tilstrækkelig vis dokumenteret eller sandsynliggjort, at der skal ske nedsættelse af ejendomsværdiskatten som følge af udlejning.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.