Kendelse af 14-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2009

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

11.300 kr.

0 kr.

Indkomst til virksomhedsbeskatning

0 kr.

20.730 kr.

0 kr.

Hævet opsparet overskud

841.480 kr.

0 kr.

841.480 kr.

Kapitalafkast

0 kr.

15.345 kr.

0 kr.

Indkomståret 2010

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

3.950 kr.

0 kr.

Indkomst til virksomhedsbeskatning

0 kr.

5.723 kr.

0 kr.

Kapitalafkast

0 kr.

35.085 kr.

0 kr.

Indkomståret 2011

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

3.410 kr.

0 kr.

Hævet opsparet overskud inkl. virksomhedsskat

0 kr.

61.067 kr.

0 kr.

Kapitalafkast

0 kr.

17.628 kr.

0 kr.

Indkomståret 2012

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

14.128 kr.

0 kr.

Hævet opsparet overskud inkl. virksomhedsskat

0 kr.

400.984 kr.

0 kr.

Kapitalafkast

0 kr.

8.374 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. juli 1997 og blev i perioden frem til 2008 drevet som et skrædderi. I 2008 blev driften i virksomheden flyttet over i [virksomhed2] ApS, som blev etableret ved en virksomhedsomdannelse i 2008. Omdannelsen blev bl.a. finansieret ved udstedelse af et gældsbrev fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1].

I perioden 2008-2012 har indtægterne i [virksomhed1] hidrørt fra renteindtægter fra gældsbrev udstedt af [virksomhed2] ApS.

Efter virksomhedsomdannelsen i 2008, har klageren koncentreret sig om driften i [virksomhed2] ApS. Aktiviteten i enkeltmandsvirksomheden har været begrænset i indkomstårene 2009-2012. Men det er af klagerens revisor oplyst, at klageren har haft forskellige forretningsidéer i indkomstårene 2008-2012, men at dette ikke har resulteret i en omsætning.

Klageren har, ifølge sin revisor, haft et ønske om at komme ind på markedet i [by1] og [by2]. Derfor har klageren i årene efter de påklagede indkomstår solgt sit skrædderikoncept, inkl. et af klageren udviklet it-system til brug for skrædderivirksomheder, til tredjemænd. Klageren har, ifølge sin revisor, hjulpet tredjemændene med at etablere skrædderivirksomheder i bl.a. [by1].

I indkomståret 2012 begyndte [virksomhed1] at producere kapper til loge medlemmer i Sverige.

Klageren har i de påklagede indkomstår 2009-2012 været tilmeldt virksomhedsordningen.

SKAT har anset [virksomhed1] for ophørt i indkomståret 2008 i forbindelse med overdragelsen af driften til [virksomhed2] ApS. SKAT har beskattet hele det opsparede overskud i 2009.

Resultater m.v.

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2008-2012 fremgår følgende regnskabstal:

Indkomstår

Omsætning

Resultat før finansielle poster

Resultat efter finaniselle poster

2008

0 kr.

650.000 kr.

694.893 kr.

2009

0 kr.

-11.300 kr.

36.075 kr.

2010

0 kr.

-3.950 kr.

40.808 kr.

2011

0 kr.

-3.410 kr.

38.320 kr.

2012

0 kr.

-14.128 kr.

20.434 kr.

Det fremgår af klagerens virksomhedsregnskaber, at virksomhedens omkostninger hidrører fra administrationsomkostninger, som dækker over kontoromkostninger, forsikringer, kontingenter m.v. med fradrag af private andele af omkostningerne.

Af klagerens virksomhedsregnskaber fremgår det, at virksomhedens indtægter stammer fra finansielle indtægter. Resultatet på 650.000 kr. før finansielle poster i 2008 skyldes, ifølge klagerens regnskabsoplysninger, avance ved salg af goodwill på 650.000 kr.

Budgetter

Det er ikke oplyst, om klageren har udarbejdet budgetter for virksomheden.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens indkomst med i alt 438.670 kr. for indkomstårene 2009-2012. Ændringen skyldes, dels at SKAT ikke har godkendt fradrag for virksomhedsunderskud, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed, dels at SKAT har hævet hele det opsparede virksomhedsoverskud i 2009, samt at SKAT har tilbageført opsparet overskud, der er hævet i 2009-2012, og at SKAT har tilbageført kapitalafkast for indkomstårene 2009-2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Virksomheder kan skattemæssigt deles op i

Erhvervsmæssige virksomheder
Ikke erhvervsmæssige virksomheder

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jf. statsskattelovens § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.

Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)
virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller forudsætter driften konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud
der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelser af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift
virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
ejeren har faglige forudsætninger for driften, og har virksomheden en naturlig sammenhæng med ejers øvrige indtægtsgivende erhverv
virksomhedens omfang og varighed er af en vis størrelse
driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
virksomhedens trods hidtidigt underskud kan sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi

Af praksis på området for virksomheder med underskud og begrænset drift er bl.a.:

Landsskatteretsafgørelse af 2. august 2002(TfS2002.853)

Østre Landsretsdom af 28. november 2008(TfS2009.891)

Byretsdom af 24. februar 2009(TfS2009.591)

Lovhenvisning:

Statsskattelovens § 4 og 6

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det kan af SKATs journaler ses, at den personlige selvangivelse har været behandlet for 2008 i forbindelse med gennemgang af [virksomhed2] ApS. Der ses ikke at være en gennemgang af den personlige selvangivelse for 2009.

Som det også fremgår at revisors brev af 14. juni 2013, er den personlige virksomhed i 2008 solgt til selskabet. Da der samtidig ikke er startet ny virksomhed i 2009, og den personlige virksomhed er solgt, er der ingen aktivitet i virksomheden for 2009-2012.

For at en virksomhed skal betegnes som erhvervsmæssig skal der være tale om et vist omfang og selv et mindre overskud betyder ikke, at der nødvendigvis er tale om erhvervsmæssig virksomhed, hvis aktiviteten er af underordnet omfang, hvilket fremgår af Skatterådets afgørelse af 18. november 2008(TfS2009.127)

Det er SKATs vurdering, at efter driften er lagt over i selskabet og der ikke er nogen aktivitet i den personlige virksomhed, kan denne ikke anses som værende erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Dette begrundes med den manglende intensitet. Et gældsbrev i virksomheden anses ikke for værende erhvervsmæssig virksomhed, da der ikke er tale om næring vedrørende værdipapirer. For at en virksomhed skal kunne betegnes som erhvervsmæssig skal der være en vis intensitet og rentabilitet.

SKAT har ikke modtaget nærmere redegørelse/tilbagemelding fra revisor angående de tiltag der gøres gældende for 2013, således at der vil komme overskud for 2013.

At der vil komme aktiviteter i efteråret 2013 i den personlige virksomhed gør dog ikke, at der for årene 2009-2012 er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, da der er tale om konkrete vurderinger for de aktuelle år, således at uddybning vedrørende tiltag for 2013 ikke har betydning for skatteansættelsen for 2009-2012 efter SKATs vurdering.

Det skal dog også bemærkes at forskudsmæssigt er angivet et virksomhedsresultat på kr. 0.

Som følge heraf anses underskuddene ikke omfattet af Statsskattelovens § 6 a og der godkendes ikke fradrag for dette. Indkomsten ændres derfor med kr. 11.300 for 2009, kr. 3.950 for 2010, kr. 3.410 for 2011 og kr. 14.128 for 2012.

(...)

Virksomhedsordningen kan anvendes af erhvervsdrivende som driver selvstændig erhvervsvirksomhed jf. Virksomhedsskattelovens § 1.

Jf. Virksomhedsskattelovens § 15 stk. 1 fremgår, at ophører den erhvervsmæssige med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af virksomhedsskat til den personlige indkomst.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT er ikke enig i revisors angivelse af, at såfremt virksomheden er ophørt i 2008, kan SKAT ikke gennemføre ophør af virksomhedsordningen med tilhørende hævning af opsparet overskud i 2009, men at dette skulle være sket i 2008.

Af virksomhedsskattelovens § 15 stk. 1 fremgår, at virksomhedsordningen kan anvendes i ophørsåret til og med udløbet af året, altså det år hvor virksomheden sælges(2008). Indestående på konto for opsparet overskud kan i disse tilfælde medregnes til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår(2009).

2008 er således det sidste år at virksomhedsordningen har kunnet anvendes.

Det er derfor fortsat SKATs vurdering, som følge af at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand for 2009 og aktiviteten ophører i 2008 ved salg til selskabet, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes for 2009-2012. Som følge heraf skal det resterende indestående på konto for opsparet overskud kr. 841.480 for 2008 beskattes jf. Virksomhedsskattelovens § 1 og § 15 stk. 1 og der kan ikke foretages indkomst til virksomhedsbeskatning for 2009 og 2010 med kr. 20.730 og kr. 5.723. Samtidig tilbageføres de tidligere selvangivne beløb vedrørende anvendt opsparet overskud kr. 61.067 for 2011 og kr. 400.984 for 2011.

Som følge af ovenstående tilbageføres kapitalafkast for 2009 med kr. 15.345, for 2010 kr. 35.085, for 2011 kr. 17.628 og for 2012 kr. 8.374.

Renteindtægter i virksomheden ændres fra personlig indkomst til kapitalindkomst jf. Personskattelovens § 4 stk. 1 da virksomhedsskatteordningen ikke kan anvendes.

På årsopgørelsen vil der blive godskrevet/tilbageføres tidligere betalte skatter vedrørende opsparet overskud.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud i indkomstårene 2009-2012. Derudover har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning af hele det opsparede overskud på 841.480 kr. i 2009, da virksomheden ikke er ophørt, ligesom der ikke skal ske tilbageførsel af opsparet overskud, der er selvangivet som hævet i de påklagede indkomstår. Endvidere påstås det, det der ikke skal ske tilbageførsel af kapitalafkast for indkomstårene 2009-2012. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at SKAT ikke har været berettiget til at beskatte hele det opsparede virksomhedsoverskud i 2009, men at dette skulle være sket i 2008.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende i klagen af 10. oktober 2013:

”På vegne af [person2] påklager jeg herved SKAT’s afgørelse af 11. juli 2013, der vedlægges i kopi.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har retligt grundlag for at regulere klagers indkomst som sket for indkomstårene 2009-2012.

Klager, der påbegyndte virksomheden [virksomhed1] i 1997, omdannede (skattepligtigt) i 2008 virksomheden til [virksomhed2] ApS. Omdannelsen blev blandt andet finansieret ved udstedelse af et gældsbrev. [virksomhed1] har siden oprettelsen været overskudsgivende i samtlige indkomstår. Efter omdannelsen hidrører overskuddet fra renter på det udstedte gældsbrev.

Efter omdannelsen var det hensigten, at [virksomhed1] skulle drives erhvervsmæssigt på grundlag af nye aktiviteter. Det viste sig imidlertid, at [person2] efter finanskrisens indtræden i 2008 var nødsaget til at bruge størstedelen af sin aktivitet til at sikre driften i [virksomhed2] ApS, der løb ind i store vanskeligheder med underskudsgivende drift og negativ egenkapital. Dette arbejde er nu tilendebragt, og klager kan igen fokusere på den personlige virksomhed i [virksomhed1]. Det forventes i løbet af indeværende år, at der i [virksomhed1] vil blive iværksat nye aktiviteter, og der forventes et overskud i indeværende år.

Det forhold, at aktiviteterne i en periode har været begrænset, fører imidlertid ikke til, at SKAT har grundlag for at anse [virksomhed1] for ophørt med de deraf følgende virkninger.

For det tilfælde, at Landsskatteretten kan tiltræde SKAT’s opfattelse af, at klager er ophørt med sin selvstændige virksomhed, gøres det gældende, at ophøret er sket i 2008. I den juridiske vejledning under pkt. C.C.2.4.2.4.3.3. om salg eller ophør af virksomhed er det under omdannelse af virksomheden til et aktieselskab eller anpartsselskab anført, at ”i de år, hvor en virksomhed omdannes til aktie- eller anpartsselskab, bliver virksomheden anset for at være ophørt ved omdannelsen. Det har den virkning, at afskrivning på aktiver, der er omfattet af afskrivningsloven, ikke kan ske for det aktuelle indkomstår.”

Dette citat skal sammenholdes med højesteretsdom af 31. maj 2013 (SKM2013.505HR), hvorefter udlån til egen virksomhed ikke i henhold til virksomhedsskattelovens § 5 kan anses for at have erhvervsmæssig karakter.

SKAT har arbitrært fastslået, at virksomhedens ophør er sket i 2009, hvilket der ikke er retlige grundlag for at antage.

Uanset om Landsskatteretten måtte nå frem til at virksomheden ikke anses for ophørt, eller om den anses for ophørt i 2008, er følgen heraf, at der ikke er grundlag for at ændre indkomsten for indkomstårene 2009-2012.

(...)”

Klagerens repræsentant er den 10. november 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens mødereferat, sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Referatet af mødet den 23. september 2016 giver mig anledning til følgende bemærkninger.

I 4. afsnit om honorering af klageren bemærkes, at klageren vederlægges med en betaling for it-systemkonceptet.

Øverst på side 2 skal tilføjes, at de mange timer er brugt til at udvikle it-systemet og konceptet. Arbejdet forbundet hermed er påbegyndt i 2008 og videreudviklet i de efterfølgende år. Det har givet indtjening i 2012, 2013, 2014 og 2015 og indtjeningen bliver markant i 2016.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan ikke tiltrædes. De afgørelser, der henvises til, er ikke relevante for nærværende sag. Der er i de fleste tilfælde tale om virksomhed af hobbymæssig karakter, hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag. Her er situationen, at en veldrevet virksomhed er blevet omdannet, og at klager med sin viden herfra skulle udvikle nye indtægtsgivende aktiviteter. På grund af finanskrisen har det trukket ud, men resultatet er ikke udeblevet.

Klager bestrider derfor, at der er grundlag for at tilsidesætte de påbegyndte aktiviteter i virksomheden i 2008. Det er derfor forkert arbitrært at anse virksomheden for ophørt i 2008 med den følge, at virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, skal forstås således, som du gør. Forudsætningen er nemlig, at der afstås en virksomhed eller at den ophører, hvilket ikke er tilfældet.

Klager fastholder ønsket om, at sagen forelægges mundtligt for Landsskatteretten under et retsmøde.”

På retsmødet i Landsskatteretten den 8. februar 2017 gjorde repræsentanten gældende, at der ved vurderingen af, om en virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, skal ses på virksomheden over en længere periode – og ikke som i nærværende sag, hvor SKAT betragter virksomheden som ophørt i 2008, hvor driften flyttes over i [virksomhed2] ApS.

Repræsentanten gjorde i den forbindelse opmærksom på, at klageren siden 1997 har drevet skrædderi i den personligt ejede virksomhed, og at driften i 2008 blev flyttet over i [virksomhed2] ApS ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse.

Ifølge repræsentanten giver den personligt ejede virksomhed overskud i 2013, og hvis man havde taget indkomstårene 2013-2015 i betragtning, ville man se, at der er drevet en fornuftig virksomhed.

Som argument for at det skal vurderes over en længere periode, om en virksomhed skal anses for at være erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, henviste repræsentanten til SKM2007.107.HR, SKM2005.519.LSR, SKM2006.428.ØLR, SKM2009.747.BR/SKM2010.492.VLR.

Vedrørende den subsidiære påstand bemærkede repræsentanten på retsmødet, at der ikke er hjemmel til at forstå virksomhedsskatteloven på den måde, som SKAT og Skatteankestyrelsen forstår den, ligesom SKM2007.278.HR ikke kan bruges på den måde, som Skatteankestyrelsen bruger den i sin sagsfremstilling af 4. oktober 2016, da der i klagerens sag ikke er enighed om, at virksomheden er ophørt.

Landsskatterettens afgørelse

Erhvervsmæssig / ikke erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

I årene 2009-2012 udgjorde virksomhedens omsætning 0 kr., når der ses bort fra finansielle indtægter, herunder renteindtægter hidrørende fra gældsbrevet fra [virksomhed2] ApS. Med henvisning hertil må virksomheden siges at have haft så underordnet et omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet i de påklagede år. Dermed kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2009-2012.

Ved bedømmelsen af om [virksomhed1] har været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2009-2012, skal renteindtægterne fra det udstedte gældsbrev ikke henregnes til [virksomhed1]s omsætning, idet [virksomhed1] ikke er næringsdrivende med værdipapirer. Klageren har haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 11.300 kr. i 2009, 3.950 kr. i 2010, 3.410 kr. i 2011 og 14.128 kr. i 2012, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af. Rentabiliteten bedømmes ud fra resultat af primær drift, og derfor skal der også ses bort fra avancen ved salg af goodwill i 2008 på 650.000 kr.

Klageren har ikke godtgjort, at der er drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009-2012. Der er henset til at hele virksomhedens drift i 2008 blev overdraget til [virksomhed2] ApS, således at der ikke har været nogen dokumenteret driftsmæssig aktivitet i [virksomhed1] i indkomstårene 2008-2012. Klageren har ikke godtgjort, at der er påbegyndt nye aktiviteter i [virksomhed1] i perioden 2009-2012, og virksomheden kan ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i de påklagede indkomstår.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009-2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette punkt.

Det på retsmødet fremførte, kan ikke føre til et andet resultat.

Virksomhedsordningen

Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1 har følgende ordlyd:

”Afstår den skattepligtige sin virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig virksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3. Opretholdes den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår.”

Klageren må anses for at være ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed i [virksomhed1] ved udgangen af indkomståret 2008. Da der ikke er påbegyndt nye aktiviteter i [virksomhed1] i de påklagede indkomstår 2009-2012, har klageren således ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår. Dermed skal klageren ifølge virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1 beskattes af hele det opsparede overskud (senest) i indkomståret efter ophørsåret, dvs. i 2009.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 1.-4. led, at:

”Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.”

Såfremt klageren har haft et ønske om, at virksomhedsordningen ikke skulle anvendes i indkomståret 2008, således at opsparet overskud ved udløbet af indkomståret 2007 med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat skulle medregnes til klagerens personlige indkomst i 2008, skulle klageren have oplyst dette til SKAT inden den 30. juni 2010.

Klageren har i perioden 2008-2012 opretholdt den regnskabsmæssige opdeling af klagerens virksomhedsøkonomi og klagerens privatøkonomi, hvorfor det er korrekt, at SKAT har medregnet indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til klagerens personlige indkomst i indkomståret 2009. Der henvises til Højesterets dom af 12. april 2007, som er offentliggjort i SKM2007.278.HR.

Højesteret kom i sin dom af 12. april 2007 frem til, at opsparet overskud i virksomhedsordningen skulle beskattes i indkomståret efter ophøret af den erhvervsmæssige virksomhed.

Da hele det opsparede overskud ved udløbet af indkomståret 2008 med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat skal medregnes til klagerens personlige indkomst i 2009, tilbageføres opsparet overskud, der er selvangivet som hævet i 2009-2012. Derudover tilbageføres kapitalafkast for 2009-2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette punkt.

Det på retsmødet fremførte, kan ikke føre til et andet resultat.