Kendelse af 15-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-07-2020

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 80.016 kr., idet en række udgifter afholdt [virksomhed1] ApS er anset for yderligere løn.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af klagerens personlige indkomst med 9.520 kr. til 70.496 kr.


Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 87.011 kr., idet en række udgifter afholdt [virksomhed1] ApS er anset for yderligere løn.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af klagerens personlige indkomst med 1.089 kr. til 85.922 kr.


Generelle oplysninger

SKAT har på baggrund af deres afgørelser af 18. september 2013 for [virksomhed1] ApS forhøjet klagerens indkomst med i alt 167.027 kr. som yderligere løn med henholdsvis 80.016 kr. i 2010 og 87.011 kr. i 2011. For nærmere begrundelse og opgørelse vedrørende klagerens sag henviser SKAT til afgørelserne for selskabet [virksomhed1]

Klageren er [virksomhed1] ApS´ (herefter selskabet) eneanpartshaver. Selskabet har adresse på klagerens og [person1] privatadresse. Selskabet har ingen ansatte. Selskabets blev stiftet af klageren og hendes ægtefælle [person1]. Ved oprettelsen af selskabet i 2006 bestod selskabets direktion af klageren og [person1]. [person1] udtrådte af direktionen i februar 2011.

[virksomhed1] ApS er registreret i det centrale virksomhedsregister, CVR, under branchekode 70.22.00 - Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse. Selskabet har været registreret siden den 20. september 2006.

Klageren har oplyst, at hun driver konsulentvirksomhed, der hovedsageligt beskæftiger sig med lederudvikling, netværksfacilitering, teamtræning og afholdelse af lederkurser og seminarer samt udvikling af lederkurser og koncepter. Derudover har selskabet været aktiv indenfor franchising.

Klageren har oplyst, at afvikling af kurser, coaching og lederrådgivning fortrinsvis sker i hverdagene, men nogle gange også i weekenden efter kundens ønske. Udviklingen af kurser og koncepter sker som hovedregel om aftenen eller i weekenderne. Dette er ligeledes tilfældet med samarbejdet omkring [virksomhed2] A/S. Flere af selskabets udgifter kan derfor henføres til tidspunkter uden for normal arbejdstid.

[person1] har oplyst, at han oprindelig var partner i [virksomhed1] ApS og fik løn, men at han siden 2009 har haft fast arbejde et andet sted. Han udfører ulønnet arbejde for selskabet i form af udvikling af nye koncepter og produkter indenfor ledelsesrådgivning/udvikling, har kundekontakt i forbindelse med afholdelse af konferencer og seminarer, og han er ligeledes drivkraften bag strategien for virksomheden. Udover dette forestår han ligeledes administrationen i selskabet.

Selskabet er registreret som aktionær i selskabet [virksomhed2] A/S. Selskabet var i perioden registreret med en ejerandel på 28 %. Hovedaktionæren i [virksomhed2] A/S er [virksomhed3] A/S, der ejes af aktionærerne [person2] og [person3]. [virksomhed2] A/S beskæftiger sig med leder- og medarbejderudvikling, kurser, kompetenceforum, rekruttering og franchiserådgivning.

Klagerens tidligere repræsentant har forklaret, at [virksomhed2] A/S er selskabets eneste kunde, og at [virksomhed2] A/S dermed udgør hele selskabets indtægtsgrundlag. Selskabet leverer konsulentydelser til [virksomhed2] A/S. Konsulentydelserne består blandt andet i henvisning af kunder til [virksomhed2] A/S og udarbejdelse af salgs- og kursusmateriale, og selskabet har derfor betydelige salgsbestræbelser samt netværksarrangementer. Selskabet bruger [virksomhed2] A/S’ lokaler til afholdelse af kurser, coaching m.v.

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen på et møde den 6. marts 2018 indgivet en nærmere beskrivelse af [virksomhed2] A/S. Heraf fremgår blandt andet følgende:

”[virksomhed2] er en fælles platform (som i andelstiderne) for selvstændige konsulenter, det betyder de står bedre I forhold til at få opgaver og vi komplementerer hinanden i kompetence faglighed og personlighed. Vi har meget forskellige baggrunde, uddannelser og erfaringer.

[virksomhed2] har ingen salgsorganisation og ingen afdeling eller partner for marketing.

[virksomhed2] afregner [virksomhed1] 80 % af omsætningen på de fakturerede opgaver, disse afregnes altså med 80 % til [virksomhed1] 20 % til [virksomhed2].

(...)

[virksomhed2] giver ikke opgaver til konsulenterne, vi skal selv "sælge os" markedsføre os og investere i opgave og kunde relationer.

Alle Partnere står selv for deres egne salgsaktiviteter, det betyder ingen salgsaktiviteter " ingen omsætning”

Partner betaler 20 % af omsætning til [virksomhed2] for hvilken:

[virksomhed2] afregner Kunder, på basis af afregningsinfo fra Partnerne.
[virksomhed2] sender en afregningsnota til Partnerne
[virksomhed2] sørger for inddrivelse
Når kunde har betalt bliver Partnerne afregnet
[virksomhed2] lægger lokaler til rådelighed så som kursuslokaler, mødelokaler samt coach lokaler
[virksomhed2] hjemmeside/ sharepoint, økonomisystem m.m betales af [virksomhed2]

Det er Partnerne, i dette tilfælde [virksomhed3] AS og [virksomhed1] ApS, der tilsammen lægger og bestemmer strategien hvilket er strategien for både [virksomhed3] og [virksomhed1], der så bliver implementeret og gældende for [virksomhed2].

[virksomhed3] og [virksomhed1] har forskellige interesser og kompetencer. Der skal ofte forhandles om indsatser. ”

Direkte omkostninger

Faktiske oplysninger

Selskabet har afholdt udgifter til en række mindre anskaffelser i indkomståret 2011. Det drejer sig om blandt andet smartboxes, blomster, bagerbrød, en cd, en bog og et kursus. Udgifterne er bogført under konto 1310 og fremgår af selskabets regnskabsbilag 16, 83, 111, 113, 116, 121, 137, 185, 193, 221, 241 og 288.

Selskabet har fremlagt en kvittering vedrørende køb af tre smartboxes. Klageren har oplyst, at den ene smartbox blev anvendt som præmie under en konkurrence i et kursus. De to andre smartboxes blev givet som taknemmelighedsgaver til to personer, der havde hjulpet selskabet med engelsk korrekturlæsning af kursusmateriale. Udgiften hertil er bogført under konto 1310, bilagsnummer 16. Den samlede udgift er på 917,60 kr. ekskl. moms.

Selskabet har oplyst, at indkøb af blomster og planter er sket til dekoration af kursuslokaler, mødelokaler, kontor og ved et enkelt tilfælde som gave til en forretningsforbindelse. Selskabet har som dokumentation for indkøbene fremlagt en række kvitteringer fra blomsterforretninger. Udgifterne er bogført under konto 1310, bilagsnumre 83, 111, 113, 121, 185, 221 og 241. Udgifterne spænder fra 80-204,80 kr. ekskl. moms pr. kvittering.

Klageren har oplyst, at indkøb af brød er til brug for kurser, hvor der bliver serveret morgenmad. Selskabets indkøb fra bagerforretninger fremgår af bilag 116 og 137. Det fremgår af kvitteringerne, at der er købt forskellige bagerbrød, juice og pålæg for 128,40 kr. ekskl. moms, bilag 116, og for 71,60 kr. ekskl. moms, bilag 137.

Klageren har oplyst, at hun anvender musik under kurserne. Som dokumentation for bilag 193 har selskabet fremlagt en kvittering, hvoraf der fremgår, at der er købt ’[...]’ og ’[...] bog’ til i alt 231,60 kr. ekskl. moms

Klageren har oplyst, at hun har deltaget i et stylingkursus. Selskabet har fremlagt en kvittering herfor. Kvitteringen viser, at der er indkøbt undervisning hos [virksomhed4] til 1.384,00 kr. ekskl. moms. Udgiften er bogført som bilag 288. Klageren har oplyst, at undervisningen fra [virksomhed4] var til udvikling af klagerens præsentationsevner til brug for arbejdet i selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011 med 4.692 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”I kontoen indgår udgifter på 830 kr., hvilken ændring selskabet har erklæret sig enig i.

Selskabet oplyser, at udgift til Smartboxe på 918 kr. (bilag 16) er gaver/præmier ved kursus. Der foreligger ikke nærmere om hvilket kursus, henholdsvis hvem modtagerne har været.

SKAT finder det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der er tale om en for selskabet fradragsberettiget driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne anses som konsekvens heraf at være hovedanpartshaverens private udgifter afholdt af selskabet.

Udgifter til brød og blomster på i alt 1.560 kr. (bilag 83, 116, 111, 113, 121, 137, 200, 185, 221 og

241) findes ikke på det foreliggende grundlag at kunne godkendes som fradragsberettigede driftsudgifter i selskabet. Selskabet oplyser, at blomster og morgenbrød er indkøbt i forbindelse med afholdelsen af kurser uden nærmere angivelse heraf. Udgifterne findes at være private udgifter afholdt af selskabet på vegne af hovedanpartshaveren.

Udgift til [virksomhed4] Styling kursus på 1.384 kr. (bilag 288), som selskabet oplyser, at hovedanpartshaveren [person4] har deltaget i, anses ikke for en for selskabet fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften findes at være en privat udgift afholdt af selskabet på vegne af hovedanpartshaveren.

Der henvises til afgørelse SKM2010.549.HR, hvoraf fremgår (resume):

Popsangerinden A fik ikke fradrag for udgifter til scenebeklædning i videre udstrækning end det skønsmæssigt ansatte fradrag på kr. 5.000,-, som skattemyndighederne havde godkendt. Hun fik heller ikke medhold i en påstand om fradrag for diverse udgifter til personlig pleje, herunder frisør, make-up og voksbehandling af hår under arme og på ben, selv om udgifterne angiveligt var afholdt i forbindelse med sceneoptræden og lignende.

Højesteret statuerede, at udgifter til tøj, frisør og make-up m.v. i almindelighed er privatudgifter, der ikke er fradragsberettigede og at A ikke havde bevist, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over de fradragsberettigede udgifter. ”

Den 6. november 2019 er SKAT kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Udgifter til Smartbox – konto 1310, indkomståret 2011:

Selskabet har oplyst, at den ene smartbox er givet som præmie under en konkurrence til et kursus, men de to andre er givet som betaling for hjælp med korrekturlæsning af kursusmateriel.

Skattestyrelsen finder, at udgiften på 918 kr. efter en konkret vurdering anses som fradragsberettiget, hvor der er henset til, at det forekommer sandsynligt, at udgiften er anvendt til de af selskabet oplyste formål.

Udgifter til blomster, bagerbrød, cd og bog – konto 1310, indkomståret 2011

Udgifterne omfatter køb af blomster, morgenbrød m.v. i forbindelse med afholdte kurser. Skattestyrelsen finder, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort eller dokumenteret for en direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen. Skattestyrelsen fastholder uanset selskabets forklaring for afholdelsen af udgifterne, at der ikke er fradrag for afholdte udgifter på 1.560 kr.

Stylingkursus – konto 1310, indkomståret 2011

Udgifter er afholdt til [person4]s deltagelse i [virksomhed4] Styling kursus. Skattestyrelsen fastholder, at udgiften ikke er fradragsberettiget, idet selskabet ikke har sandsynliggjort eller dokumenteret i tilstrækkelig grad, at udgiften er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til afgørelse SKM2010.549.HR.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i indkomståret 2011 nedsættes til 830 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

Konto 1310:

Bilag 16 (100 % fradrag - driftsudgift)

Den 7. juli 2010 afholdt [virksomhed1] ApS kursus vedrørende leadership og anden coachuddannelse.

På kurset gav [virksomhed1] ApS en smartbox til en af deres kursister, [person5] fra [virksomhed5] Training, som præmie for bedste dilemma case.

Samtidigt gav man en anden smartbox til [person6] og [person7] som betaling for hjælpen med engelsk korrekturlæsning af diverse kursusmateriale, herunder materiale fra [Forening1] konferencen, præsentationer samt artikler. Der er tale om omfattende kursusmateriale, som benyttes af [virksomhed1] ApS til undervisning.

Udgiften til smartboxes androg kr. 917,60.

Bilag 83 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 8. oktober 2010 blev der betalt for en buket blomster, som nogle dage forinden var blevet leveret til [person8], servicechef i [ministerium], den 6. oktober 2010. Blomsterne var således en gave til en forretningsforbindelse.

Udgiften androg kr. 250.

Bilag 116 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 1. november 2010 afholdt [virksomhed1] ApS kursusopfølgning med [Forbund1]s daværende IT chef [person9], i hvilken forbindelse der blev serveret morgenmad.

Udgiften androg kr. 128,40.

Bilag 111 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 9. november 2010 havde [virksomhed1] ApS udgifter til blomster i forbindelse med udsmykning af lokalet, hvor man underviste [Organisation1] i [by1].

Udgiften androg kr. 120.

Bilag 113 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 23. november 2010 havde [virksomhed1] ApS udgifter til blomster til anvendelse et coachlokale i forbindelse med en coaching opgave.

Udgiften androg kr. 160.

Bilag 121 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 25. november 2010 havde [virksomhed1] ApS udgifter til blomster til deres mødelokale, idet man havde to nært forestående møder. Man havde således et salgsmøde samt besøg af en sælger fra [virksomhed6].

Udgiften androg kr. 134,40.

Bilag 137 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Der blev afholdt karriere-coaching med [person10] den 3. december 2010, Økonomichef fra [virksomhed7], i hvilken forbindelse der blev serveret morgenmad.

Udgiften androg kr. 71,60.

(...)

Bilag 185 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 25. februar 2010 købte [person4] på vegne af [virksomhed1] ApS en plante til coach lokalet.

Udgiften androg kr. 80.

Bilag 221 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 4. marts 2010 havde [virksomhed1] ApS udgifter til blomster til mødelokalerne.

Udgiften androg kr. 100.

Bilag 241 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 28. april 2010 Købte [person4] på vegne af [virksomhed1] ApS blomster for kr. 204,80 til sit kontor.

Udgifterne til blomster androg kr. 204,80.

Bilag 288 (100 % fradrag - driftsudgift):

[person4] deltog på vegne af [virksomhed1] ApS på styling kursus med henblik på styrkelse af præsentation og performance.

Som det fremgår af kvitteringen, er der tale om "undervisning" af [person4] i [virksomhed1] regi, hvorfor der er tale om en driftsudgift.

Omkostningerne androg kr. 1.730.”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har der været afholdt møde mellem klageren, repræsentanten og sagsbehandlerne. Følgende fremgår blandt andet af mødereferatet:

”(...)

For så vidt angik kontoen ’direkte omkostninger’ for 2010/11, oplyste [person4] at smartboxen blev brugt som en præmie, og som en form for betaling for noget oversættelsesarbejde.

[virksomhed1] havde stået for udgifter til blomster i [virksomhed2]’s lokaler, idet det var [person4] der ofte brugte lokalerne til kundebesøg, og det derfor var i [virksomhed1]s interesse, at der var købt blomster. [person4] var ofte derinde alene.

Om stylingkurset forklarede [person4], at kurset gik ud på at lære, hvordan man fremstår. Man blev f.eks. filmet, så man kunne få en bedre idé om, hvordan andre opfatter én. Der var altså ikke bare tale om et makeup-kursus, men et kursus [person4] har brugt i forbindelse med arbejdet hos [virksomhed1]. [person4] har ikke nogen brochurer eller andet materiale fra kurset. ”

Den 19. juli 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”1. På side 3 anføres [virksomhed2]’ opgaver.

Som det fremgår, er det, den enkelte konsulent, som foretager markedsføring og ikke [virksomhed2]. Det betyder også, at det er nødvendigt for bl.a. [virksomhed1], at afholde udgifter, der relaterer sig til salg. Skatteankestyrelsen bedes derfor generelt have dette med i vurderingen af alle udgifterne.

2. På side 7 – nederst (udgifter til blomster, bagerbrød, cd og bog):

Vi har på mødet hos Skatteankestyrelsen redegjort for disse SMÅ udgifter. Hvordan skal man sandsynliggøre dette yderligere. Udgifterne er afholdt i ”byen”, hvor kurserne og møderne afholdes – nemlig hos [virksomhed2], [adresse1], [by2]. Udgifterne er ikke afholdt i nærheden af privat bopæl!”

Den 28. november 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

” Hvordan kan skatteankestyrelsen – frisk og frejdigt- bl.a. påstå, at min kunde kører til [by2] for at købe bagerbrød, når hun bor i [by3] og kontoret ligger i [by2]. Vi har indtil flere gange forklaret dette – og lige meget hjælper det. Hvordan kan man postulere at det er privat uden at bevise noget som helst?

Der er redegjort for med hvem møder og undervisning er afholdt, samt hvordan bøger og CD anvendes i [virksomhed1] til styrkelse af forretning.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Det accepteres i praksis, at en ansat aktionær beskattes af yderligere løn efter statsskattelovens § 4 i stedet for udbytte, hvis der er et ansættelsesforhold, og det samlede vederlag - løn og udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Udgifter smartboxes

Selskabet har oplyst, at den ene smartbox blev anvendt som præmie under en konkurrence til et kursus, mens to smartboxes er blevet givet som betaling til to personer, der havde hjulpet selskabet med engelsk korrekturlæsning af kursusmateriale.

Henset til virksomhedens karakter findes det ikke usandsynligt, at udgiften har været anvendt til de af selskabet oplyste formål. Landsskatteretten finder herefter, at udgiften efter en konkret vurdering kan anses for fradragsberettiget i selskabet, og at udgiften dermed ikke skal beskattes som udbytte hos klageren.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet beskatningen af yderligere løn nedsættes med 918 kr.

Udgifter til blomster, bagerbrød, cd, og bog

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at udgifterne har en direkte og umiddelbar tilknytning til indkomsterhvervelsen, og at det indkøbte således ikke er anvendt privat. Selskabets forklaring om det erhvervsmæssige formål med udgiftens afholdelse er ikke i sig selv tilstrækkelig. At udgifterne ikke er afholdt i nærheden af klagerens bopæl, er ikke tilstrækkeligt dokumentation for, at udgifterne er fradragsberettigede.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Stylingkursus

Der henvises til Højesterets dom af 19. august 2010, offentliggjort i SKM2010.549.HR, hvor Højesteret anførte, at en udgift til blandt andet frisør i almindelighed må anses som en privatudgift, der ikke er fradragsberettiget.

Det er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at udgiften til stylingkurset ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden. At der er af kvitteringen fremgår, at udgiften vedrører undervisning, er ikke tilstrækkeligt dokumentation for, at udgiften er fradragsberettiget.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Personaleomkostninger

Faktiske oplysninger

Selskabet har i indkomstårene 2010 og 2011 fratrukket udgifter til personaleomkostninger

Udgifterne til personaleomkostninger er bogført under konto 2312, der i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 omfattede selskabets regnskabsbilag 61, 62, 292, 295, og i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 omfattede selskabets regnskabsbilag 6, 13, 59, 87, 135 140, 205, 280 og 320.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at regnskabsbilag 61, 62, og 292 for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og regnskabsbilag 13, 59, 135 140, 205, 280 og for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 er repræsentationsudgifter.

Perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at bilag 61 og 62 drejer sig om et møde med [virksomhed3] A/S. Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed8], hvoraf det fremgår, at der er tale om en udgift på 2.220 kr. inkl. moms. inkl. drikkepenge. Selskabets tidligere repræsentant har videre fremlagt bekræftelser fra [person2] og [person3] på deltagelse.

Om bilag 292 har selskabets tidligere repræsentant oplyst, at det drejer sig om at klageren og hendes ægtefælle var ud at spise for at drøfte et dagskursus i salg. Det fremgår af den fremlagt kvittering, at det drejer sig om en udgift på 297 kr. inkl. moms. til mad og drikkevarer. Endvidere er der fremlagt et oplæg til kurset.

Bilag 295 vedrører en udgift til 2 billetter til en [...] koncert. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at det drejer sig om at klageren og hendes ægtefælle efter det afsluttede år var ude og fejre ægtefællens frivilligt udførte arbejde. Som dokumentation for udgiften er der fremlagt en ordrebekræftelse fra billetlugen.dk. Udgiften er på 1.648 kr.

Perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011

Det fremgår af konto 2312 personaleomkostninger, at bilag 6 vedrører en udgift på 292 kr., der er afholdt den 6. juli 2010 på [virksomhed9].

Om bilag 13 har selskabets tidligere repræsentant oplyst, at klageren var ude at spise med [person11] i forbindelse med udarbejdelsen af en artikel til [Forening1]. Det fremgår af den fremlagt kvittering, at der blevet købt mad og drikkevarer for i alt 595 kr.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at bilag 59 drejer sig om et møde sammen med [person2] og en mulig samarbejdspartner. Det fremgår af den fremlagte kvittering, at der er blevet købt cocktail, øl og snacks for i alt 205 kr. inkl. moms.

Om bilag 87 har selskabets tidligere repræsentant oplyst, at klageren var ude at spise med 3 studerende som tak for deres hjælp i forbindelse med en flytning. Som dokumentation er der fremlagt en kvittering fra [virksomhed10], hvoraf det fremgår, at der er købt 4 buffeter, øl, vin og kaffe for i alt 619 kr. inkl. moms.

Bilag 135 vedrører en udgift fra [virksomhed11], hvor klageren og hendes børn spiste i forbindelse med, at hendes børn hjalp med diverse materiale og oprydning på hendes kontor. Udgiften vedrører mad og drikkevarer for i alt 914 kr. inkl. moms.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at bilag 140 drejer sig om, at klageren og hendes ægtefælle fik en drink hver efter et møde på den amerikanske ambassade. Det fremgår af den fremlagt kvittering, at det drejer sig om en udgift på 105 kr. inkl. moms.

Om bilag 205 har selskabets tidligere repræsentant oplyst, at klageren var ude at spise med [person12] i forbindelse med udarbejdelsen af et tilbud til 4 kommuner. Som dokumentation er der fremlagt en kvittering fra [virksomhed12], hvoraf det fremgår, at der er afholdt en udgift på 237 kr. inkl. moms. Endvidere er der fremlagt et skriftligt tilbud til de 4 kommuner.

Bilag 280, vedrører en udgift fra [virksomhed13], hvor klageren var ude at spise med Hudlæge [person13] i forbindelse med et arbejdsmøde vedrørende et arrangement på [person13]s klinik. Det fremgår af den fremlagt kvittering, at der blevet købt mad og drikkevarer for 157 kr. inkl. moms.

Om bilag 320 har selskabets repræsentant oplyst, at udgiften er afholdt i forbindelse med et arbejdsmøde. Som dokumentation er der fremlagt en dankortkvittering fra [virksomhed14], hvoraf det fremgår, at der er afholdt en udgift på 108 kr. inkl. moms.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 7.623 kr. for indkomståret 2010 og 7.309 kr. for indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen for indkomståret 2010 anført følgende:

”I kontoen indgår ikke dokumenterede udgifter på 3.478 kr., hvilken ændring selskabet har erklæret sig enig i.

Udgift afholdt i [virksomhed8], [forlystelsespark], omfattende drikkevarer og 3 [...] (a 415 kr.) i alt 2.200 kr. er efterfølgende af selskabet oplyst, at være arbejdsmøde med [person3] og [person2], fra [virksomhed2] A/S. Jf. udgiftsbilagene er udgiften afholdt fredag den 11.09. i tidsrummet 19.56-23.36. SKAT finder på baggrund af den forelagte dokumentation ikke at kunne godkende udgiften som værende en for selskabet fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er herved henset til ovennævnte og ligeledes det forhold, at [person3] og [person2] ikke er ansatte i [virksomhed1]

Udgifterne anses for private udgifter afholdt af selskabet på vegne af hovedanpartshaveren.

Udgift på 1.945 kr. til indkøb af 3 stk. pizzaer fra [virksomhed15] samt udgift til 2 billetter til koncert med [...] anses ikke at have erhvervsmæssig tilknytning til selskabets aktiviteter, men anses derimod at være private udgifter afholdt på vegne af hovedanpartshaveren. ”

SKAT har som begrundelse for afgørelsen for indkomståret 2011 anført følgende:

”I kontoen indgår ikke dokumenterede udgifter, bl.a. vedrørende [...] 1192 kr. (bilag 173) samt en Fitness udgift for [person4] på 2.388 kr. (bilag 345) - i alt 4.077 kr., hvilken ændring selskabet har erklæret sig enig i.

Udgifter afholdt på [virksomhed9], [virksomhed16], [virksomhed17]/[virksomhed18], [virksomhed10], [virksomhed19], [virksomhed11], [virksomhed13] i alt 2.887 kr. (bilag 6, 13, 59, 87, 140, 135, 280) er efterfølgende af selskabet oplyst, at være arbejdsmøder.

Som anført ovenfor under afsnit 1.3 Retsregler og praksis indebærer driftsomkostningsbegrebet, at den direkte og umiddelbare forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkom­ sten skal være til stede - og at selskabet har bevisbyrden for, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

SKAT finder ikke, at selskabet med det fremsendte eller forklarede har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Om udgifter til bespisning indkøbt hos [virksomhed12] (Take out) og [virksomhed14] (DK nota) i alt 345 kr. (bilag 205 og 320), oplyser selskabet ligeledes at være udgifter afholdt i forbindelse med arbejdsmøder. Udgifterne nægtes fratrukket med samme begrundelse som anført ovenfor.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om hovedanpartshaverens private udgifter afholdt af selskabet. ”

Den 6. november 2019 er SKAT kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Bilag 61 og 62 – konto 2312, indkomståret 2010

Udgifterne omfatter bespisning på cafe. Skattestyrelsen finder, at selskabet ved fremlagte bekræftelse på deltagelse fra deltager i bespisning samt oplyst anledning for bespisning efter en konkret vurdering har sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssig begrundede udgifter. Udgifterne anses for at være fradragsberettiget som repræsentation. Der godkendes fradrag for 2.200 kr., hvoraf der godkendes fradrag for repræsentation på 25 % svarende til 550 kr.

Bilag 6, 13, 59, 135, 140, 205, 280 – konto 2312, indkomståret 2011

Udgifterne vedrører bespisning på forskellige restauranter. Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne ikke er fradragsberettigede, idet fremlagte bilag ikke opfylder kravene til dokumentation. Der er ikke noteret deltager eller formål på kvitteringer.

Bilag 292 og 295 – konto 2312, indkomståret 2010

Udgifter afholdt i forbindelse med bespisning på restaurant. Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne ikke anses for at have erhvervsmæssig tilknytning til selskabets aktiviteter og anses for at være private udgifter afholdt på vegne af hovedanpartshaveren.

Bilag 87 – konto 2312, indkomståret 2011

Udgifter afholdt i forbindelse med bespisning på restaurant. Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne ikke anses for at have erhvervsmæssig tilknytning til selskabets aktiviteter og anses for at være private udgifter afholdt på vegne af hovedanpartshaveren.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes til henholdsvis 3.478 kr. og 4.077 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende for indkomståret 2010:

”Bilag 61 og 62 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Klager afholdte den 11. september 2009 i arbejdsmæssigt regi møde med [virksomhed3] A/S, hvortil de spiste på [virksomhed8] for et beløb af kr. 2.200.

Som sagens bilag A vedlægges bekræftelse fra [person2] og [person3] på deltagelse middagen.

Mødet angik salg af ydelser til [virksomhed2] A/S. Som sagens bilag 6 fremlægges plancherne "Planlægning af salg og præsentation af [virksomhed2] A/S", hvilken kort blev drøftet i forbindelse med salg af ydelser til [virksomhed2] A/S.

Ejerskabet til [virksomhed2] A/S var på daværende tidspunkt som følger:

[virksomhed3] A/S ejede 65 % af aktiekapitalen
[virksomhed1] ApS ejede 28 % af aktiekapitalen, og
[person12] ejede 7 % af aktiekapitalen

[virksomhed1] ApS leverer konsulentydelser til [virksomhed2] A/S, hvilke konsulentydelser sælges til [virksomhed2] A/S' kunder. De øvrige aktionærer i [virksomhed2] A/S leverer tillige konsulent ydelser til [virksomhed2] A/S. [virksomhed1] ApS og de øvrige aktionærer fakturerer [virksomhed2] for de ydede konsulentydelser. [virksomhed2] A/S er [virksomhed1] ApS' eneste kunde. De løbende leverancer til [virksomhed2] A/S udgør således hele [virksomhed1] ApS' indtægtsgrundlag, og udgifter afholdt i relation til salg af ydelser til [virksomhed2] A/S er således afholdt i tilknytning til [virksomhed1] ApS' indtægtserhvervelse.

Det skal i relation til udgifter afholdt med henblik på salg af ydelser til [virksomhed2] A/S særligt fremhæves, at [virksomhed1] ApS med dets ejerandel på 28 % af [virksomhed2] A/S alene har en minoritetsaktiepost i [virksomhed2] A/S, og dermed på ingen måde har en bestemmende indflydelse i [virksomhed2] A/S. Det fremgår på den baggrund, at udgifter afholdt af [virksomhed1] ApS i relation til salg af ydelser til [virksomhed2] A/S alene er afholdt i [virksomhed1] ApS' interesse.

En ikke ubetydelig del af de ydelser aktionærerne i [virksomhed2] A/S leverer til [virksomhed2] A/S er henvisning af kunder til [virksomhed2] A/S, samt udarbejdelse af salgs- og kursusmateriale til [virksomhed2] A/S.

[virksomhed1] ApS leverer således ydelser til [virksomhed2] A/S i form af konsulentydelser, henvisninger m.v., hvorfor [virksomhed1] ApS har betydelige salgsbestræbelser samt netværksarrangementer for at sikre deres indtægtsgrundlag.

[person1] var i 2010 registreret som direktør i [virksomhed1] ApS, og udfører diverse ulønnede arbejder for [virksomhed1][person4] er ansat i [virksomhed1] ApS og udfører arbejder for [virksomhed1]

[virksomhed3] A/S ejes af aktionærerne [person2] og [person3].

Bilag 292 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 24. juni 2010 spiste [person1] og [person4] på restaurant [virksomhed15] for at drøfte et dagskursus i salg for sikringsgruppens medlemmer.

[virksomhed1] ApS skabte, som i mange andre relationer som underleverandør til [virksomhed2] A/S den indledende kundekontakt, blandt andet i form af planlægning og udvikling af materiale og afholdte i den forbindelse udgift til mad/drikke.

Udgiften androg kr. 297.

Som sagens bilag B fremlægges efterfølgende udarbejdet oplæg af 28. juni 2010 til endagskursus for Sikringsgruppens medlemmer. Oplægget blev sendt til [person14], som er teknisk konsulent hos Sikringsgruppen.

Bilag 295:

Den 28. juni 2010 blev der afholdt udgift til koncert med [...]. Deltagerne var [person4] og [person1] efter det afsluttede regnskabsår som påskyndelse af det af [person1] frivilligt udførte arbejde.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende for indkomståret 2011:

”Bilag 13 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 7. juli 2010 spiste [person4] på vegne af [virksomhed1] ApS med [person11] i forbindelse med udarbejdelsen af en artikel til [Forening1].

Udgiften androg kr. 595.

Bilag 59 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 27. august 2010 havde [person4] på vegne af [virksomhed1] ApS sammen med [person2] møde med en mulig fremtidig samarbejdspartner, [person15]. På restaurant [virksomhed17] fik man i den forbindelse en drink.

Udgiften androg kr. 205.

Bilag 87 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 13. oktober 2010 Spiste [person4] på vegne af [virksomhed1] ApS på [virksomhed10] med 3 studerende, [person16], [person17] og [person18] som tak for deres hjælp med oprydning og flytning af materiale for selskabet.

Udgiften androg kr. 619.

Bilag 140 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 9. december 2010 skulle [person1] og [person4] til middag på den amerikanske ambassade med nogle af deres franchise partnere. I den forbindelse fik de forinden en drink.

Udgiften til drinks androg kr. 105 kr.

Bilag 135 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 21. december 2010 flyttede [person4] med hjælp fra sine børn diverse materialer samt ryddede op på hendes kontor. I den forbindelse spiste de involverede på [virksomhed11].

Udgiften androg kr. 914.

Bilag 205 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 3. februar 2011 arbejdede [person4] sammen med [person12] på et tilbud til kommunerne [by4], [by5], [by6], [by7] og [by8], i hvilken forbindelse de havde udgifter til fortæring.

Udgiften androg kr. 237.

Som sagens bilag Æ vedlægges tilbuddet til kommunerne [by4], [by5], [by6], [by7] og [by8].

Bilag 280 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 6. maj 2011 spiste [person4] på vegne af [virksomhed1] ApS sammen med Hudlæge [person13] på cafe [virksomhed13] i forbindelse med et arbejdsmøde vedrørende et arrangement på [person13]s Klinik i Sønderjylland den 7. maj 2011.

Udgiften androg kr. 157.”

Den 19. juli 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”3. På side 9 – nederst og side 13 – nederst:

Vi har redegjort for disse småudgifter. Alligevel vil Skatteankestyrelsen ikke godkende disse – bl.a. bilag 280 – fortæring med [person13] på kr. 157. Som det fremgår af vedhæftede afregning, er [person13] kunde – hvorfor udgiften absolut må anses for erhvervsmæssig.

Det samme gælder de øvrige udgifter – som tidligere anført.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Det accepteres i praksis, at en ansat aktionær beskattes af yderligere løn efter statsskattelovens § 4 i stedet for udbytte, hvis der er et ansættelsesforhold, og det samlede vederlag - løn og udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Bilag 61 og 62

De indscannede kopier af forsiden af de originale kvitteringer opfylder ikke kravene til dokumentation, idet der ikke er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt.

Selskabet har fremlagt bekræftelse på deltagelse fra de øvrige deltagere og information om, i hvilken anledning udgiften er afholdt.

På denne baggrund anser Landsskatteretten det efter en konkret vurdering for sandsynliggjort, at der er er tale om erhvervsmæssigt begrundede udgifter, hvorfor der kan godkendes fradrag for udgifterne. Der er bl.a. henset til, at der er en erhvervsmæssig relation mellem parterne.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet udgiften på 2.200 kr. skal derfor ikke beskattes som yderligere løn hos klageren.

Bilag 6, 13, 59, 135, 140, 205, 280 for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

De indscannede kopier af forsiden af de originale kvitteringer opfylder ikke kravene til dokumentation, idet der ikke er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt.

På denne baggrund anser Landsskatteretten det ikke for dokumenteret, at der er er tale om erhvervsmæssigt begrundede udgifter, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 292 og 295 for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og bilag 87 for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Udgifter af personlig karakter er som udgangspunkt ikke fradragsberettigede. Dette gælder blandt andet mad og drikke, beklædning mm. Dette skyldes blandt andet, at udgiften ikke alene er begrundet i driftsmæssige hensyn, men i sædvanlige menneskelige behov. Der kan i visse undtagelsestilfælde vises en sådan sammenhæng mellem udgiften og selskabets erhverv, at der kan godkendes fradrag.

Henset til udgifternes karakter er der ikke grundlag for at ændre SKATs vurdering af, at der er tale om, at selskabet har afholdt private udgifter for klageren og hendes nærtstående.

Derfor anses selskabets udgifter hertil for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Repræsentationsudgifter

Faktiske oplysninger

Selskabet har oplyst SKAT, at der på bagsiden af de originale kvitteringer for repræsentationsudgifter for både perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 var noteret deltagere og anledning. Selskabet har videre oplyst SKAT, at der i forbindelse med indscanning af bilagene fejlagtig ikke skete indscanning af bagsiden af repræsentationsbilagene, og at de oprindelige bilag herefter blev destrueret.

Selskabet har bogført udgifter på Konto 2750 Restaurationsbesøg for 12.071 kr. i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og for 10.999 kr. i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Konto 2750 Restaurationsbesøg

Selskabet har bogført udgifter på Konto 2750 Restaurationsbesøg for 12.071 kr. i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og for 10.999 kr. i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

Udgifterne til restaurationsbesøg er bogført under konto 2750, der i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 omfattede selskabets regnskabsbilag 9, 37, 39, 47, 46, 85, 86, 87, 100-103, 161, 162, 178, 188, 206, 207, 217, 218, 236, 242, 255, 256, 259, 285, 283, 294, 297, 298.

Konto 2750 omfattede i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 selskabets bilag 5, 88, 94, 107, 134, 139, 165, 187, 217, 220, 240, 245, 255, 311, 312 og 316.

Perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010

SKAT har i deres afgørelse for indkomståret 2010 nægtet fradrag for 25 % af de bogførte udgifter, svarende til 3.017 kr.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at udgiften i bilag 203 er en repræsentationsudgift.

For så vidt angår bilag 161 og bilag 9 har selskabets tidligere repræsentanten oplyst, at klageren og [person1] spiste ude i forbindelse med arbejdsmøder vedrørende franchising.

For så vidt angår bilag85, 100, 101, 102, 103, 297, 298, 255, 178, 207 og 294 har selskabets tidligere repræsentant oplyst, at der er tale om udgifter til middage mellem klageren, [person2] og [person3], og i visse tilfælde [person1]. Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt kvitteringer.

Formålene med møderne er oplyst som blandt andet netværk efter besøg hos finansministeriet, frokost efter franchisebesøg Jylland, møde i forbindelse med planlægning for praktikanter og ansatte, planlægning af møder i [virksomhed2], herunder partnermøder, salgsmøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, kunde- og samarbejdsmøder, planlægning af [Forening1] konference og møde vedrørende præsentation af tilbud om lederudvikling til [by9] kommune efterfulgt af julefrokost. Selskabets tidligere repræsentant har fremlagt materiale fra selskabets deltagelse i [Forening1] konferencen.

Selskabets tidligere repræsentant har videre fremlagt bekræftelser fra [person2] og [person3] på deltagelse vedrørende bilag 85, 100, 101, 102, 103, 297, 298, 255, 178 og 294.

For så vidt angår bilag 39, 87, 242, 283 har selskabet oplyst, at klageren har spist frokost efter møder med forskellige kunder og samarbejdspartnere. Om udgiften, bilag 39, har repræsentanten forklaret, at der var tale om et møde med [person19], partner i [virksomhed20], samt at hver deltager betalte for sig selv. [virksomhed20] ønskede konsulentbistand vedrørende åbning af et hospice samt afholdelse af et foredrag om netværk.

Om bilag 87 har selskabets tidligere repræsentant oplyst, at der er tale om en frokost i forbindelse med et heldagsmøde med [person12], [...] vicedirektør. Om bilag 242 har repræsentanten oplyst, at der var tale om en frokost med [person12] i forbindelse med udarbejdelse af et tilbud til [by10] kommune. Hver deltager betalte for sig selv. Selskabets tidligere repræsentant har fremlagt et tilbud til [by10] Kommune fra klageren og [person12]. Tilbuddet er dateret 29. april 2010. [person12] er på tilbuddet anført som [virksomhed2] partner.

Om bilag 283 har selskabets tidligere repræsentant forklaret, at der var tale om et møde med [person20], [virksomhed21], vedrørende en bog og markedsføring i rejsebranchen. Repræsentanten har fremlagt en mail, hvor [person20] bekræfter sin deltagelse.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at bilag 236 drejer sig om forplejning i form af morgenmad under kurser for advokater i forhandlingsteknik. Selskabet har som dokumentation fremlagt en kvittering fra Reinh Van Hauen, hvoraf det fremgår, at der er købt 4 croissanter og 4 kager til i alt 153,00 kr. inkl. moms.

For så vidt angår bilag 259 har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed22], [by2] Det fremgår af kvitteringen, at der er købt 1 stk. [bog]. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at der er tale om køb af en bog til brug for forberedelse af en rejse til [USA].

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at bilag 188 drejer sig om en udgift til aftensmad til klageren i forbindelse med overarbejde. Som dokumentation for udgiften er der fremlagt en kvittering. Kvitteringen viser køb af 1 chili con carne og 1 alm sodavand til i alt 167,00 kr.

Perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011

Selskabet har afholdt udgifter til repræsentation for 10.999 kr. i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

SKAT har i deres afgørelse for indkomståret 2011 skønsmæssigt fastsat selskabets udgifter til repræsentation til 10.000 kr., hvorefter de har nægtet fradrag for 25 % af de bogførte udgifter, svarende til 2.500 kr.

Selskabet har ikke specificeret hvad udgifterne bogført under konto 2750 i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 er gået til.

Konto 2754 Gaver og blomster

Selskabet har bogført udgifter på Konto 2754 Gaver og blomster for 3.924 kr. i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og for 4.884 kr. i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

SKAT har i deres afgørelser for indkomstårene 2010 og 2011 nægtet fradrag for 25 % af de bogførte udgifter, svarende til 981 kr. i indkomståret 2010 og 1.142 i indkomståret 2011.

Udgifterne fremgår af bilag 203, for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og blandt andet af bilag 58, 127, 277 og 318 for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst herom, at vinen blev brugt som gaver til samarbejdspartnere, kunder, praktikanter, vicevært og rengøringsmedarbejdere.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at udgifterne i bilag 85, 100, 101, 102, 103, 297, 298, 255, 178, 283 og 294 er repræsentationsudgifter.

Som dokumentation for vinen, bilag 203, perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, har selskabets tidligere repræsentant fremlagt en faktura. Fakturaen viser, at der er indkøbt 48 flasker vin til i alt 3.924 kr. inkl. moms. Selskabet er angivet som modtager. Repræsentanten har videre fremlagt bekræftelser fra [person21], [...], på modtagelse af 12 flasker vin, fra [person20], [virksomhed21], på modtagelse af 6 flasker vin og fra [person22], [virksomhed5], på modtagelse af 6 flasker vin.

Som dokumentation for køb af blomster, bilag 58, perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011, har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed23]. Det fremgår af kvitteringen at udgiften er på 315 kr.

Selskabets repræsentant har oplyst, at udgiften vedrører ”jubilæums blomster, [virksomhed5] training”.

Som dokumentation for vinen, bilag 127, perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011, har selskabets tidligere repræsentant fremlagt en faktura. Fakturaen viser køb af 36 flasker vin til i alt 2.882,50 kr. inkl. moms. Selskabet er angivet som modtager.

Det fremgår af den fremlagte faktura med selskabets bilagsnummer 277, perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011, at der er indkøbt 22 flasker vin. Udgiften til vinen fremgår som i alt 1.266 kr. inkl. moms. Som dokumentation for, at vinen er anvendt som oplyst, har selskabet fremlagt en bekræftelse fra [person23], [virksomhed24] ApS, på modtagelse af 12 flasker vin. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at det alene er 700 kr. af udgiften på 1.266 kr., der er anvendt til dette, og at de resterende 566 kr. er en privatudgift.

For så vidt angår vinen, bilag 318, har selskabets tidligere repræsentant oplyst, at vinen blev brugt til et møde vedrørende salg af ydelser til [virksomhed2] A/S. Mødedeltagerne omfattede klageren, [person24], [person12], [person25], [person3] og [person2]. Selskabets tidligere repræsentant har fremlagt en kvittering, der viser, at der er indkøbt to flasker vin til i alt 200 kr. inkl. moms og en frugtsalat til 22 kr. inkl. moms.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 3.017 kr. for indkomståret 2010 og 2.500 for indkomståret 2011.

SKAT har endvidere forhøjet klagerens personlige indkomst med 981 kr. for indkomståret 2010 og 2.500 for indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen for indkomståret 2010 anført følgende:

”Ad Repræsentationsudgifter

Af selskabets konti fremgår der at være afholdt repræsentationsudgifter således:

Restaurationsbesøg 12.071 kr.

Gaver og blomster 3.924 kr.

Skattemæssigt er der fratrukket 25 % af ovennævnte beløb, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Vedrørende restaurationsudgifter har selskabet erklæret sig enig i korrektion for så vidt angår udgifter på i alt 2.390 kr. (bilag 46, 86, 162, 217, 218, 256, 285, 47, 206 og 37).

Selskabet oplyser, at der i forbindelse med indscanning af bilag fejlagtigt ikke er sket indscanning af bagsiden af repræsentationsbilagene, og at bilagene efter indscanningen er destrueret. Den forelagte dokumentation opfylder således ikke kravene til repræsentationsbilag.

Da ingen originalbilag foreligger, har SKAT ikke haft mulighed for at konstatere om bilagene oprindelig har opfyldt de særlige krav til repræsentationsbilag.

Det må normalt kræves, at et bilag for repræsentationsudgifter er dateret og angiver udstederen samt (når dette er sædvanligt) tillige modtageren. Det skal endvidere normalt fremgå af bilaget, hvilke ydelser det vedrører, og bilaget skal herudover (når dette er sædvanligt) være forsynet med kvitteringspåtegning (kasseapparatafstempling).

Selvom disse specifikationskrav er opfyldt, og der foreligger dokumentation for at udgifterne er afholdt, er SKAT berettiget til at skønne over, om de afholdte udgifter er fradragsberettiget. Hvis der ikke er fornøden dokumentation eller tilstrækkelig specificeret dokumentation, må SKAT fastsætte fradraget for repræsentationsudgifter efter et skøn.

Når selskabets restaurationsbilag herunder bilag med vinindkøb bruges som dokumentation for repræsentationsudgifter, kræves det yderligere, at det på bilagene er noteret, hvem der henholdsvis har deltaget i sammenkomsten, henholdsvis har modtaget vingaver og årsagerne til dette.

Der henvises til afgørelse SKM2003.559.ØLR, hvoraf fremgår (resume):

Et revisionsaktieselskab havde fratrukket en række udgifter, herunder især til restaurationsbesøg, som selskabet mente var repræsentationsudgifter. Myndighederne nægtede fradrag for disse. Først under sagens administrative klagebehandling havde selskabets hovedaktionær påført udgiftsbilagene oplysning om, hvem der havde deltaget i sammenkomsten m.v.

Østre Landsret fandt ikke, at revisionsaktieselskabet kunne fratrække udgifterne som repræsentation. Under henvisning til den nærliggende risiko for misbrug stillede landsretten betydelige krav til dokumentationen som forudsætning for godkendelse af fradrag for repræsentationsudgifter. Landsretten påpegede, at det specielt med hensyn til restaurationsbesøg forlanges, at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget i sammenkomsten, og i hvilken anledning den er afholdt. Landsretten lagde vægt på, at hovedaktionæren først efter selvangivelsens indlevering havde påført navne på, hvem repræsentationen vedrørte, og at det for så vidt angår restaurationsbesøgene i intet tilfælde var anført, hvad anledningen havde været. Herefter havde selskabet ikke løftet bevisbyrden for, at der var tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter.

SKAT finder ikke, at selskabet ved efterfølgende at rekonstruere oplysningerne om anledning og deltagerkreds ud fra kalendere etc. har løftet bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter.

Udgifterne anses for private udgifter afholdt af selskabet på vegne af hovedanpartshaveren.”

SKAT har som begrundelse for afgørelsen for indkomståret 2011 anført følgende:

”Af selskabets konti fremgår der at være afholdt repræsentationsudgifter således:

Restaurationsbesøg 10.999 kr.

Gaver og blomster 4.884 kr.

Skattemæssigt er der fratrukket 25 % af ovennævnte beløb, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Vedrørende restaurationsudgifter har selskabet erklæret sig enig i korrektion for så vidt angår udgifter på i alt 1.516 kr. (bilag 5, 94, 134 og 240) og vedrørende gaver og blomster udgifter på i alt 628 kr. (bilag 4, 219 og 277).

Selskabet oplyser, at der i forbindelse med indscanning af bilag fejlagtigt ikke er sket indscanning af bagsiden af repræsentationsbilagene, og at bilagene efter indscanningen er destrueret. Den forelagte dokumentation opfylder således ikke kravene til repræsentationsbilag.

Da ingen originalbilag foreligger, har SKAT ikke haft mulighed for at konstatere om bilagene oprindelig har opfyldt de særlige krav til repræsentationsbilag.”

SKAT er i forbindelse med klagesagen fremkommet med følgende supplerende udtalelse:

”Repræsentationsudgifter (2010 og 2011)

For så vidt angår det af repræsentanten anførte om repræsentationsudgifter, henholdsvis udgifter der nu ændrer karakter fra at være personaleudgifter til at være repræsentation, skal SKAT henvise til de skærpede krav til repræsentationsbilag. Disse udvidede krav til dokumentation og specifikationen skyldes at udgifterne grænser meget tæt op til privatsfæren.

Der henvises derfor til sagsfremstillingen henholdsvis til afgørelse SKM2003.559.ØLR.

Derudover skal det bemærkes, at udgifter der afholdes i forbindelse med selskabet [virksomhed2] A/S' salgsarbejde/indgåelse af kontrakter og øvrige driftsudgifter er aktionæren [virksomhed1] ApS' indkomstopgørelse uvedkommende og dermed ikke fradragsberettigede i dette selskab som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Den 6. november 2019 er SKAT kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Bilag 85, 100, 101, 102, 103, 297, 298, 255, 178, 283 og 294 – konto 2750, indkomståret 2010

Skattestyrelsen finder, at selskabet ved fremlagt bekræftelse på deltagelse fra deltager i bespisning samt oplyst anledning for bespisning efter en konkret vurdering har sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssig begrundede udgifter. Udgifterne anses for at være fradragsberettigede som repræsentation med fradrag for 25 % af de afholdte udgifter. Udgifterne, der kan henføres til fradragsberettiget repræsentationsudgifter, fastsættes til 7.256 kr., hvoraf der godkendes fradrag for 25 % svarende til 1.814 kr.

Bilag 87, 207, 242 – konto 2750, indkomståret 2010

Udgifter vedrører restaurationsbesøg. De indscannede kopier af forsiden af de originale kvitteringer opfylder ikke kravene til dokumentation, idet der ikke er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilke anledning udgiften er afholdt. Skattestyrelsen finder, at klager ikke har dokumenteret, at udgifterne er erhvervsmæssigt begrundede, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne.

Bilag 39, 161, 9, 236, 259, 188 – konto 2750, indkomståret 2010

Udgifter omfatter restaurationsbesøg. Selskabet har oplyst, at bilag 39 vedrører frokost med en kunde, hvor hver deltager betalte for sig. Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne ikke anses for at have erhvervsmæssig tilknytning til selskabets aktiviteter og anses for at være private udgifter afholdt på vegne af hovedanpartshaveren.

Bilag 37, 47, 46, 86, 162, 206, 217, 218, 242, 256, 285 – konto 2750, indkomståret 2010

Bilag 5, 88, 94, 107, 134, 139, 165, 187, 217, 220, 240, 245, 255, 311, 312 og 316 – konto 2750, indkomståret 2011

Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne ikke er fradragsberettigede, idet det af selskabet fremlagte bilag ikke opfylder dokumentationskrav om notering af deltager samt anledning for udgiftsafholdelse. Udgifterne anses derfor ikke som erhvervsmæssig begrundede.

Bilag 203 – konto 2754, indkomståret 2010

Udgifter omfatter indkøb af 48 flasker vin. Skattestyrelsen finder, at selskabet ved efterfølgende forklaring samt fremlagte skriftlige bekræftelse af modtagerne af samlet 26 flasker vin har sandsynliggjort, at der er tale om udgifter til repræsentation jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Skattestyrelsen finder, at udgiften for 26 flasker, på grundlag af den samlede udgift, skønsmæssigt ansættes til 2.123 kr., hvoraf der godkendes fradrag for 25 % svarende til 531 kr.

Udgiften henført til de resterende 22 flasker anses ikke for fradragsberettiget.

Bilag 127, 318, 58 – konto 2754, indkomståret 2011

Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne til indkøb af vin og blomster ikke er fradragsberettigede. Selskabet har ikke godtgjort, at udgifterne har den fornødne sammenhæng til indkomsterhvervelsen, hvorfor udgifterne anses afholdt i private interesse. Vedrørende bilag for vingaver forligger fremgår ikke modtager af vinflasker samt hvilken anledning udgifterne er afholdt i.

Bilag 277 – konto 2754, indkomståret 2011

Udgifter vedrører indkøb af 18 flasker vin. Skattestyrelsen finder, at selskabet ved efterfølgende forklaring samt fremlagte skriftlige bekræftelse af modtagerne af samlet 12 flasker vin har sandsynliggjort, at der er tale om udgifter til repræsentation jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Skattestyrelsen finder, at udgiften for 12 flasker, på grundlag af den samlede udgift, skønsmæssigt ansættes til 385 kr., hvoraf der godkendes fradrag for 25 % svarende til 171 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes til 0 kr.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Konto 2750 (fratrukket med 25 %):

Vedrørende Konto 2750 fremgår nedenfor oversigt over diverse repræsentationsudgifter i perioden 1. juli 2009 til 28. juni 2010 for i alt kr. 12.071,65. Af disse er kr. 2.390,20 anerkendt som værende private udgifter, idet blandt arrangementets deltagere også var familiemedlemmer.

På konto 2750 er således dokumenteret yderligere fradragsberettigede udgifter for alt kr. 9.681 (12.071,65 - 2.390,20).

Der er en række fejlposteringer, idet en række udgifter rettelig er personaleudgifter eller driftsudgifter med 100 % fradrag og ikke repræsentationsudgifter med alene 25 % fradrag.

Ifølge praksis er det i relation til restaurationsbesøg et krav, at det på bilaget noteres, hvem der har deltaget i sammenkomsten, og i hvilken anledning den er afholdt. Det fremgår imidlertid af SKATs sagsfremstilling side 8/15, at det er revisors opfattelse, at [virksomhed1] ApS har foretaget den fornødne og krævede registrering af deltagerne og anledning på bagsiden af de respektive bilag, dvs. [virksomhed1] ApS har fulgt praksis med hensyn til notering på bilagene. Det skyldes således alene, at der har været en fejl i [virksomhed1] ApS' forretningsgange (alene sket scanning af bilagenes forside og ikke dets bagside, hvor noteringen var sket og originalbilag er derefter destruerede), at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at fremvise et bilag med deltagernes navne og anledningen for sammenkomsten. Nedenfor vil der dog blive redegjort for hvem der har deltaget i sammenkomsten og anledningen for sammenkomsten. Henset til sagens faktiske omstændigheder, hvor revisor giver udtryk for, at [virksomhed1] ApS har foretaget den fornødne registrering på de respektive bilag sammenholdt med nedenstående redegørelse, er det [virksomhed1] ApS' opfattelse, at bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter, i nærværende sag er løftet.

Bilag 39 (100 % fradrag - personaleudgift):

Den 1. juli 2009 spiste [person4] frokost efter møde med [person19], partner i [virksomhed20].

Mødet blev afholdt, idet [virksomhed20] ønskede konsulentbistand vedrørende åbning af et hospice samt afholdelse af et foredrag om netværk.

Udgiften til frokost på [virksomhed25] androg kr. 71,25, idet hver deltager betalte for sig selv.

Bilag 283 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 22. juni 2010 afholdt [person4] på vegne af [virksomhed1] ApS møde med [person20], [virksomhed21], vedrørende markedsføring i rejsebranchen samt diverse rådgivning i forbindelse med udgivelsen af en bog.

Udgiften på [...] androg kr. 300.

Som sagens bilag C vedlægges bekræftelse på deltagelse i middagen fra [person20].

Bilag 161 (berettiget til 100 % fradrag - personaleudgift):

Den 14. december 2009 blev der afholdt et heldags forberedende møde i relation til en stor franchise konference i samarbejde med flere ledende franchsiemanagers i USA, hvor [person1] og [person4] deltog på vegne af [virksomhed1]

[person1] og [person4] havde i den forbindelse udgifter til frokost.

Udgiften på [virksomhed26] androg kr. 446,50.

Bilag 103 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 12. oktober 2009 var [person1] og [person3] i Jylland på franchise-kundebesøg.

Her spiste de frokost.

Udgiften på [virksomhed27] androg kr. 133,95.

Som sagens bilag D vedlægges bekræftelse fra [person3] på deltagelse i frokosten.

Bilag 85, 100, 101 og 102 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 9. oktober 2009 netværkede [person4], [person1], [person3] og [person2] på [virksomhed28] efter besøg hos [ministerium], [...], [...] m.fl.

Udgifterne på [virksomhed28] androg kr. 875,20 (104,50 + 261,50 + 389,50 + 119,70).

Som sagens bilag E vedlægges bekræftelse fra [person2] og [person3] på deltagelse frokosten.

Bilag 297 og 298 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 29. juni 2010 afholdt [person4], [person1], [person2] og [person3] aftenmøde i forbindelse med planlægning for praktikanter og ansatte fra august 2010.

Udgiften på [...] androg kr. 515,85 (123,50 + 392,35).

Som sagens bilag F vedlægges bekræftelse fra [person2] og [person3] på deltagelse frokosten.

Bilag 255 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 10. maj 2010 afholdt [person4], [person1], [person2] og [person3] arbejdsmøde i forbindelse med planlægningen af [Forening1] konferencen, herunder valg af workshops. De spiste på [virksomhed29].

Udgiften på [virksomhed29] androg kr. 1.900.

Som sagens bilag G vedlægges bekræftelse fra [person2] og [person3] på deltagelse middagen.

Bilag 178 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 22. december 2009 afholdt [virksomhed1] ApS julefrokost med deltagelse af: [person4], [person1], [person2] og [person3]. Forinden var der blevet afholdt møde vedrørende præsentation af tilbud om lederudvikling til [by9] Kommune.

Udgifterne til julefrokosten på [virksomhed30] androg kr. 2.218,25.

Som sagens bilag H vedlægges bekræftelse fra [person2] og [person3] på deltagelse i middagen.

Bilag 9 (100 % fradrag - personaleudgift):

Den 9. juli 2009 holdt [person4] og [person1] på vegne af [virksomhed1] ApS arbejdsmøde, hvor de brainstormede vedrørende franchising af koncepter samt planlægning af artikelskrivning. Her spiste de på [virksomhed31].

Udgiften til mad på [virksomhed31] androg kr. 361,00.

Bilag 294 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 28. juni 2010 spiste [person4], [person1], [person2] og [person3] på Restaurant [virksomhed32] i forbindelse med planlægningen af diverse møder i [virksomhed2]. Her blev blandt andet drøftet og planlagt partnermøder, salgsmøder, personalemøder, bestyrelsesmøder, vejledermøde, kunde- og samarbejdsmøder. Formålet med dette møde var salg af ydelser til [virksomhed2] A/S.

Dette er sædvanlige salgs- og driftsaktiviteter for [virksomhed1]

Udgifterne til middagen på restaurant [virksomhed32] androg kr. 1.328,10.

Som sagens bilag I vedlægges bekræftelse fra [person2] og [person3] på deltagelse i middagen.

Bilag 236 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 23. april 2010 blev der afholdt kurser for advokater i forhandlingsteknik. Deltagerne var Advokaterne [person26], [person27] og [person28].

I den forbindelse afholdt [virksomhed1] ApS udgifter til forplejning i form af morgenmad.

Udgiften til forplejning androg kr. 145,35.

Bilag 242 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 28. april 2010 spiste [person4] frokost med [person12] i forbindelse med udarbejdelsen af et tilbud til [by10] Kommune. I den forbindelse afholdt [virksomhed1] ApS udgifterne til sandwich.

Deltagerne betalte hver for sig. [person4]s udgift til sandwich på [virksomhed33] androg kr. 119,70.

Som sagens bilag J vedlægges tilbuddet til [by10] Kommune.

Bilag 87 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 27. oktober 2009 holdt [person4] på vegne af [virksomhed1] ApS heldagsmøde med [...] vicedirektør [person12] med hvem hun spiste frokost.

Deltagerne betalte hver for sig, og [person4]s udgift til frokost i [...] androg kr. 66,50.

Bilag 207 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 25. januar 2010 afholdt [person4], [person1], [person2] og [person3] partnermøde vedrørende salg af ydelser til [virksomhed2]. Partnerne skiftes normalt til at betale disse møder.

Der blev i den forbindelse serveret brunch.

Udgifterne til brunch androg kr. 932,90.

Bilag 259 (100 % fradrag - driftsudgift):

Der er tale om en bog til forberedelse af rejsen til [USA]. Der er således tale om en driftsudgift på kr. 123,50.

Udgiften til køb af bog androg kr. 123,50.

Bilag 188 (100 % fradrag - personaleudgift):

Den 26. januar 2010 havde [person4] overarbejde, hvilken forbindelse hun havde udgifter til aftensmad.

Udgift til aftensmad androg kr. 158,65.”

(...)

Konto 2754:

Bilag 203 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

[virksomhed1] ApS har i julen 2009 givet i alt 48 flasker vin i julegaver til forskellige samarbejdspartnere for i alt kr. 3.924.

Følgende modtog vin fra [virksomhed1] ApS:

• [person21], [virksomhed34], 12 flasker

• [person20], purser hos [virksomhed21], 6 flasker

• [person22], 6 flasker

• [person1], 4 flasker

Derudover er 18 flasker vin givet enkeltvis til diverse kunder i løbet af december 2009.

[person21] driver og ejer [virksomhed34], hvor [person4] har stået for leder- og medarbejderudvikling. [person21] er desuden med sit netværk en vigtig samarbejdspartner for [virksomhed1]

Som sagens bilag K vedlægges bekræftelse fra [person21] på modtagelse af de 12 flasker vin.

[person20] var purser i [virksomhed21] og fik godkendt [person4] som coach og leverandør af Leadership-uddannelsen til [virksomhed21], som stadig er kunde.

Det i sagen fremlagte bilag C bekræfter ligeledes [person20]s modtagelse af de 6 flasker vin.

[person22] var ansat hos [virksomhed5] og var samarbejdspartner på flere større projekter.

Som sagens bilag L vedlægges bekræftelse fra [person22] på modtagelse af de 6 flasker vin.

På konto 2754 er således dokumenteret yderligere fradragsberettigede udgifter for i alt kr. 981

(...)

Bilag 127 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

I julen 2010 gav [virksomhed1] ApS vingaver til forskellige kunder og samarbejdspartnere.

Blandt andet blev der givet følgende:

[person29], [virksomhed5] Training, 6 flasker
[person30], Koordinator [virksomhed2], 6 flasker
[person31], [...] studerende, 6 flasker
[person32], Praktikant ved [universitet1] 6 flasker

Derudover blev der givet mindre vingaver til forskellige kunder og samarbejdspartere, herunder praktikanter, vicevært, rengøringsmedarbejdere samt kunder fra den offentlige statslige forvaltning.

Bilag 277:

I maj 2011 blev givet 12 flasker vin til [person23] fra [virksomhed24] ApS i anledning af hans 40 års fødselsdag. [virksomhed24] ApS fungerer arbejder som IT konsulent og support 24/7 for [virksomhed1] ApS. Som sagens bilag Ø vedlægges bekræftelse fra [person23] på modtagelse af de 12 flasker vin.

Det anerkendes, at kr. 566 er en privatudgift, idet gaven rettelig alene havde en værdi af kr. 700.

Bilag 318:

Den 27. juni 2011 blev der afholdt salgsmøde hos [virksomhed2] A/S vedrørende salg af ydelser til [virksomhed2]

A/S. Her deltog [person4], [person24], [person12], [person25], [person3] og [person2].

[virksomhed1] ApS købte vin til mødet. Udgiften hertil androg kr. 222.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har der været afholdt møde mellem klageren, repræsentanten og sagsbehandlerne. Følgende fremgår blandt andet af mødereferatet (uddrag):

”For så vidt angik kontoen med personaleomkostninger og repræsentationsudgifter fortalte [person4], at de forsøgte at kombinere arbejdsmøder med at tage ud, som f.eks. udgiften til en restaurant i [forlystelsespark] viser. Der var dog tale om arbejdsmøder. [person4] forklarede, at det er svært for dem at mødes i hverdagene inden for almindelig arbejdstid. Arbejdsmøderne vedrørende [virksomhed1] foregik derfor oftest uden for normal arbejdstid. Der var altså en god grund til de skæve tidspunkter.

Repræsentanten påpegede, at der er tale om små beløb, og at hyppigheden af disse møder var lav. Repræsentanten påpegede også, at der alene var tale om et arbejdsforhold mellem [person4] og [person2] og [person3].

I forbindelse hermed blev det forklaret, at taxaturene under konto 2770 også viste skæve tidspunkter. [person33] (herefter [person33]) spurgte, om møderne stoppede på disse sene tidspunkter. [person4] forklarede, at møderne normalt stoppede tidligere, men at alle taxaturene stammede fra tidspunkter, hvor de havde holdt arbejdsmøder. [person4] spurgte, om det kunne passe, at man skulle tage direkte hjem fra arbejdsmøde, hvis man skulle have fradrag for taxaregningen.

Repræsentanten påpegede, at der var tale om 3 taxature på et år. Det var derfor repræsentantens opfattelse, at det ikke tyder på et unormalt overforbrug.”

Den 19. juli 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”4. På side 24 – øverst:

Jeg mener, at indkomsten skal nedsættes med kr. 7.271 og ikke kun 25 %. (1.818 kr.)

5. På side 15 – midt og side 24 – midt:

Igen vil Skatteankestyrelsen ikke acceptere småudgifter til møder. F.eks. bilag 87 er møde i [restauranten] med [...] vicedirektør. Man kan kun komme ind i [restauranten], hvis man er sammen med ansatte i [...] eller medlemmer af [...]. Det kan derfor ikke være en privat udgift. Det er endvidere tidligere dokumenteret, at [person12] har assisteret med tilbud til [by10] Kommune. Hvordan kan vi dokumentere den erhvervsmæssige relation mere end dette?

6.På side 15 3. sidste afsnit:

Bilag 259 omfatter udgift til bagerbrød for kr. 153,00 i forbindelse med et kursus for 4 advokater, der blev afholdt i [virksomhed2]’ lokaler. Der er tidligere fremsendt program for dette kursus, hvoraf det fremgår at kurset starter med morgenmad. Vi kan ikke finde bedre bevis på denne udgift! Hvad forlanger Skattestyrelsen ellers?

7. På side 15 2. sidste afsnit:

[virksomhed22] er en boghandel, og bogen er købt i forbindelse med rejsen til [USA] jf. senere punkt. Bogen er ren erhverv. Hvis den er bogført på anden konto, er det en fejl.

8.´På side 25 - midt på siden og side 26 – 3. afsnit::

Også her mener jeg, at indkomsten skal nedsættes med kr. 2.123 og ikke kr. 531 og kr. 685 mod kr. 171.

9. På side 26 – midt på siden:

Bilag 318: Der er tale om møde og ikke bortgivning. Der er tidligere redegjort for dette.

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Det accepteres i praksis, at en ansat aktionær beskattes af yderligere løn efter statsskattelovens § 4 i stedet for udbytte, hvis der er et ansættelsesforhold, og det samlede vederlag - løn og udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Bilag 85, 100, 101, 102, 103, 297, 298, 255, 178, 283 og 294 for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010

De indscannede kopier af forsiden af de originale kvitteringer opfylder ikke kravene til dokumentation, idet der ikke er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgifterne er afholdt. Selskabets har fremlagt bekræftelse på deltagelse fra de øvrige deltagere og information om, hvilken anledning udgiften er afholdt.

På denne baggrund anser Landsskatteretten det efter en konkret vurdering for sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssigt begrundede udgifter, hvorfor der kan godkendes fradrag for udgifterne. Der er bl.a. henset til, at der er en erhvervsmæssig relation mellem parterne.

Under hensyntagen til ovenstående anses de udgifter, der kan henføres til fradragsberettigede repræsentationsudgifter, at kunne fastsættes til 7.271 kr. Udgiften skal derfor ikke beskattes som udbytte hos klageren.

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 25 % af udgiften, svarende til 1.818 kr. Forhøjelsen skal derfor nedsættes med samme beløb.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet beskatningen af yderligere løn nedsættes med 1.818 kr.

Bilag 87, 207, 242 for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010

De indscannede kopier af forsiden af de originale kvitteringer opfylder ikke kravene til dokumentation, idet der ikke er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt.

På denne baggrund anser Landsskatteretten det ikke for dokumenteret, at der er er tale om erhvervsmæssigt begrundede udgifter, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 39, 161, 9, 236, 259, 188 for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010

Udgifter af personlig karakter er som udgangspunkt ikke fradragsberettigede. Dette gælder blandt andet mad og drikke, beklædning mm. Dette skyldes blandt andet, at udgiften ikke alene er begrundet i driftsmæssige hensyn, men i sædvanlige menneskelige behov. Der kan i visse undtagelsestilfælde vises en sådan sammenhæng mellem udgiften og selskabets erhverv at der kan godkendes fradrag.

Henset til udgifternes karakter er der ikke grundlag for at ændre SKATs vurdering af, at der er tale om, at selskabet har afholdt private udgifter for klageren og hendes nærtstående.

Derfor anses selskabets udgifter hertil for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 37, 47, 46, 86, 162, 206, 217, 218, 242, 256, 285 for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010, og bilag 5, 88, 94, 107, 134, 139, 165, 187, 217, 220, 240, 245, 255, 311, 312 og 316 for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011

De indscannede kopier af forsiden af de originale kvitteringer opfylder ikke kravene til dokumentation, idet der ikke er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt.

På denne baggrund anser Landsskatteretten det ikke for dokumenteret, at der er er tale om erhvervsmæssigt begrundede udgifter, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne.

Derfor anses selskabets udgifter hertil for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 203 for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010

Der godkendes ikke fradrag for udgiften til 18 flasker vin, da selskabet ikke har dokumenteret, hvem der har været gavemodtagere, og det er heller ikke er godtgjort, at udgiften har den for fradrag fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen.

Der lægges til grund, at der ikke fremgår af bilaget, hvem modtageren af vinen har været, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Landsskatteretten finder derfor ikke, at det med den efterfølgende forklaring om modtager og anledning på bilagene er sandsynliggjort, at der har været tale om udgifter til repræsentation.

Derfor anses selskabets udgifter hertil for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Der kan endvidere ikke godkendes fradrag for udgiften til 4 flasker vin, da selskabet ikke har godtgjort, at udgiften har den for fradrag fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Der lægges også til grund, at gavemodtageren er klagerens ægtefælle.

Derfor anses selskabets udgifter hertil for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Det anses for godtgjort, at selskabet har haft udgifter til repræsentation i forbindelse med køb af 26 flasker vin. Der er herved lagt vægt på det oplyste omkring selskabets aktiviteter, og den skriftlige bekræftelse på modtagelsen af vinen fra modtagerne.

Landsskatteretten finder derfor, at det med den efterfølgende forklaring om modtager og anledning på bilagene samt den skriftlige bekræftelse af modtagerne af vinen er sandsynliggjort, at der har været tale om udgifter til repræsentation.

Under hensyntagen til ovenstående anses de udgifter, der kan henføres til køb af 26 flasker vin, skønsmæssigt at kunne fastsættes til 2.123. Udgiften skal derfor ikke beskattes som yderligere løn hos klageren.

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 25 % af udgiften, svarende til 531 kr. Forhøjelsen skal derfor nedsættes med samme beløb.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet beskatningen af yderligere løn nedsættes med 531 kr.

Bilag 127 for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011

Der godkendes ikke fradrag for udgiften til 36 flasker vin, da selskabet ikke har godtgjort, at udgiften har den for fradrag fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen.

Der lægges til grund, at der ikke fremgår af bilaget, hvem modtageren af vinen har været, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Landsskatteretten finder ikke, at det med den efterfølgende forklaring om modtager og anledning på bilagene er sandsynliggjort, at der har været tale om udgifter til repræsentation.

Derfor anses selskabets udgifter hertil for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 277 for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011

Det anses for godtgjort, at selskabet har haft udgifter til repræsentations i form af 12 flasker vin. Der er herved lagt vægt på det oplyste omkring selskabets aktiviteter, og den skriftlige bekræftelse på modtagelsen af vinen fra modtagerne.

Landsskatteretten finder derfor, at det med den efterfølgende forklaring om modtager og anledning på bilagene samt den skriftlige bekræftelse af modtagerne af vinen er sandsynliggjort, at der har været tale om udgifter til repræsentation.

Under hensyntagen til ovenstående anses de udgifter, der kan henføres til køb af 12 flasker vin, skønsmæssigt at kunne fastsættes til 685 kr. Udgiften skal derfor ikke beskattes som yderligere løn hos klageren.

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 25 % af udgiften, svarende til 171 kr. Forhøjelsen skal derfor nedsættes med samme beløb.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet beskatningen af yderligere løn nedsættes med 171 kr.

Bilag 318 for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011

Den indscannede kopi af forsiden af den originale kvittering opfylder ikke kravene til dokumentation, idet der ikke er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt.

På denne baggrund anser Landsskatteretten det ikke for dokumenteret, at der er er tale om erhvervsmæssig begrundet udgift, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften.

Selskabets udgift hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 58 for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har godtgjort, at udgifterne har en direkte og umiddelbar tilknytning til indkomsterhvervelsen, og at udgifterne således vedrører klagerens private interesser.

Derfor anses selskabets udgifter hertil for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

2770 Rejseudgifter

Faktiske oplysninger

Perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010

Rejser til [England]

Selskabet har afholdt udgifter til 2 rejser til [England] for i alt 9.038 kr. Det drejer sig om blandt andet udgifter til flybilletter, mad og taxa. Udgifterne fremgår af selskabets regnskabsbilag 137, 139, 144 og 154.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at [person1] rejste til [England] to gange i november 2009. Formålet med rejsen var at mødes med [person34] og [person35] fra [virksomhed35] LTD. Selskabet har oplyst, at [person1] var som franchisekonsulent hos [virksomhed1] A/S ansvarlig for rekruttering af franchisetagere for [virksomhed35] LTD, og de to rejser til [England] vedrørte et forsøg på at finde brugbare ordninger for franchisetagere I England. Samarbejdet med [virksomhed35] ophørte i november 2009, da selskabet blev opløst.

Som dokumentation for bilag 137 og 144 har selskabet fremlagt to elektroniske billetter fra [virksomhed21]. Det fremgår af dokumentationen for bilag 137, at udgiften var på 4.343 kr., og at der er tale om udrejse og hjemrejse d. 16. november 2009. Af dokumentationen for bilag 144 frem går det, at udgiften var på 3.348 kr., og at der er tale om udrejse og hjemrejse d. 2. december 2009.

Bilag 139 vedrører en udgift på 37 kr. Det fremgår af bilaget, at der er købt wienerbrød og kaffe på [virksomhed36] i [by2]s lufthavn.

Som dokumentation for udgifterne for bilag 154 har selskabet fremlagt kopi af flere forskellige kvitteringer. Bilaget indeholder 2 kvitteringer for taxature den 16. november 2019. Den ene kvittering vedrører en taxatur i tidsrummet 05:32-05:55, mens den anden vedrører en taxatur i tidsrummet 23:18-23:38. Selskabet har oplyst, at udgifterne vedrører transport til og fra lufthavnen.

Bilag 154 indeholder også en udgift til parkering på 360 kr. i tidsrummet 10.40-23.32 d. 2. december 2009. Bilaget indeholder endvidere en kvittering fra Yam Yam i [by2]s lufthavn dateret den 2. december 2009. Det fremgår af kvitteringen, at der er købt en stor Gren Curry og en sodavand.

Skatteankestyrelsen har bedt om dokumentation for samarbejdet med [virksomhed35] LTD. Selskabets repræsentant har fremlagt 3 afregningsnotaer fra [virksomhed2] til [virksomhed1] Notaerne er dateret den 17. marts 2007 og den 2. januar 2008. Det fremgår af notaerne, at de vedrører [virksomhed35].

Rejse til [USA]

Selskabet har afholdt udgifter til en rejse til [USA] for i alt 13.106 kr. Udgiften fremgår af selskabets regnskabsbilag 263, 266, 269, 271 og 300.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at klageren deltog i [Forening1] konferencen i [USA], som blev afholdt i perioden 16. maj til 19. maj 2010. Hun var delegationsleder, hvorfor hun tjekkede ind på konferencen dagen før. Selskabets har fremlagt konferencens programoversigt, hvoraf det fremgår, at afrejsen er den 14. maj med hjemkomst d. 21 maj.

Selskabets tidligere repræsentant har fremlagt kopi af et brev, der er blevet sendt til de kursister, der skulle deltage i konferencen. Det fremgår af brevet, at kursisterne skulle mødes til et møde inden turen. Endvidere fremgår der information om udrejse og hjemrejse i forbindelse med turen til [USA].

Som dokumentation er der også fremlagt 3 skriftlige bekræftelser på deltagelse fra konferencens deltagere.

Bilag 263 vedrører en udgift på 4,18 USD. Det fremgår af bilaget, at det drejer sig om en kvittering fra 16. maj 2010 fra [virksomhed37] i [USA]. Det fremgår ikke af kvitteringen, hvad der er købt.

Som dokumentation for bilag 266 har selskabet fremlagt en visakvittering fra 19. maj 2010 fra [virksomhed38] i [...]. Det fremgår ikke af kvitteringen, hvad der er købt.

Bilag 269 vedrører en udgift på 6,15 USD. Det fremgår af bilaget, at kvitteringen af udstedt af ”[x1]”.

Som dokumentation for bilag 271 har selskabet fremlagt en kvittering fra 20. maj 2010 fra [virksomhed39]. Det fremgår af kvitteringen, at der er købt en burger, en vand og en kaffe. Udgiften er på 16,16 USD.

Selskabet tidligere repræsentant har fremlagt bilag 300, som indeholder 5 sider med kopier af kvitteringer i forbindelse med rejsen til [Forening1] konferencen i [USA]. De samlede udgifter drejer sig om i alt 12.890 kr. /2.450,85 usd fordelt på 12 kvitteringer. Kvitteringerne vedrører udgifter til mad, drikkevarer, snacks mm. i perioden 14. maj 2010 – 20. maj 2010. Udgifterne spænder fra 19-814,35 USD pr. kvittering. Det fremgår af kvitteringerne, at der har været op til 12 deltagere.

Selskabets tidligere repræsentant har fremlagt en faktura udstedt af [virksomhed1] ApS til [virksomhed2]. Det fremgår af fakturaen, at [virksomhed1] ApS har fratrukket et beløb på 10.109 kr. af det samlede opkrævningsbeløb på 16.384,48 kr. De 10.109 kr. er i fakturaen benævnt som ” Betaling [virksomhed2] [Forening1] conference”. Den tidligere repræsentant har oplyst, at beløbet vedrører et udlæg til konferencedeltagelse og et medlemsblanket til [Forening1] på 119 USD, som [virksomhed2] A/S har afholdt for [virksomhed1]

Selskabet har til SKAT oplyst, at selskabet under konferencen har afholdt nogle af samarbejdspartnernes udgifter, mens samarbejdspartnernes har afholdt nogle af selskabets udgifter.

Øvrige rejseudgifter

Selskabet har endvidere afholdt yderligere rejseudgifter for i alt 1.897 kr. Udgifterne fremgår af selskabets regnskabsbilag 143, 180, 235 og 258.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at bilag 143 drejer sig om en taxatur efter et arbejdsmøde og middag hos [virksomhed3]. På mødet blev et kommende netveawing arrangementet i [virksomhed2] A/S drøftet. Det fremgår af bilaget, at det drejer sig om en taxatur d. 21. november 2009 i tidsrummet 01:00-02:24. Den samlede udgift er på 600 kr. inkl. drikkepenge. Selskabet har som dokumentation endvidere fremlagt en invitation til det arrangement, som [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] A/S skulle være underleverandører til.

Som dokumentation for bilag 180 har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed40]. Det fremgår af bilaget, at det drejer sig om en taxatur d. 23. december 2009 i tidsrummet 01:01-01:29. Den samlede udgift er på 492 kr.

Bilag 235 vedrører en udgift på 205 kr. Det fremgår af bilaget, at der tale om en udgift fra [virksomhed14] den. 22 april 2010. Det fremgår ikke af bilaget, hvad der er købt. Selskabet har oplyst, at udgiften vedrører mad i forbindelse med et møde mellem klageren og [person12]. Selskabet har som dokumentation endvidere fremlagt et oplæg til det materiale, som blev udarbejdet til [virksomhed2] A/S.

Som dokumentation for bilag 258 har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed40]. Det fremgår af bilaget, at det drejer sig om en taxatur d. 8 maj 2010 i tidsrummet 00:49-01:17. Den samlede udgift er på 600 kr. inkl. drikkepenge. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at udgiften blev afholdt efter et møde mellem klageren, [person1], [person2] og [person3] på [virksomhed29]. På mødet planlagde deltagerne den kommende [Forening1] konference.

Skatteankestyrelsen har under et møde med selskabet og repræsentanten spurgt til, hvorfor taxaturene blev afholdt på skæve tidspunkter. Selskabet forklarede under mødet, at taxaturene blev afholdt i forlængelse af selskabets møder, men at møderne normalt stoppede tidligere, men at alle taxaturene stammede fra tidspunkter, hvor de havde holdt arbejdsmøder.

Perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011

Selskabet har afholdt udgifter til en rejse til [Tyskland] for i alt 2.569 kr. Udgifterne fremgår af selskabets regnskabsbilag 80, 82, 90, 91 og 112.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at [virksomhed1] ApS i uge 43 i 2010 holdte en arbejdsweekend med [person3] og [person2] i [Tyskland]. Turen vedrørte planlægning af salg af ydelser til [virksomhed2] A/S. Selskabet har fremlagt en præsentation af [...], som var blandt de emner, der blev drøftet under turen.

Bilag 80 og 82 vedrører færgeoverfart med [virksomhed41] på ruten [...]. Bilag 80 vedrører rejsen mellem [by11] og [Tyskland] d. 21. oktober 2010, mens bilag 82 vedrører rejsen mellem [Tyskland] og [by11] d. 24. oktober 2010. Udgifterne hertil er på henholdsvis 949 kr. og 127 euro.

Det fremgår af bilag 90, at udgiften vedrører bespisning på [virksomhed42] for i alt 137 kr.

Bilag 91 vedrører bespisning på [virksomhed41] færgen d. 24 oktober 2010. Det fremgår af bilaget, at der er købt mad og drikkevarer for i alt 435 kr.

Det fremgår af bilag 112, at udgiften vedrører bespisning på [virksomhed41] færgen d. 21 oktober 2010. Det fremgår af bilaget, at der at købt drikkevarer for i alt 102 kr.

Rejse til [USA]

Selskabet har afholdt udgifter til en rejse til [USA] for i alt 4.350 kr. Udgifterne fremgår af selskabets regnskabsbilag 223-226, 263, 266, 272, 284, 286, 287, 295 og 297.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at klageren deltog i [Forening1] konferencen i [USA], som blev afholdt i perioden 22. maj til 25. maj 2011. Korrespondance og udgiftsbilag er blevet udstedt til klageren, der som repræsentant for [virksomhed1] ApS afholdte et udlæg på vegne af [virksomhed1]

Som dokumentation for bilag 223-226 har selskabets tidligere repræsentant fremlagt kopi af mail sendt fra klageren til ” [...@...com]”. Øverst på kopien står der skrevet ”223-226”. Det fremgår af mailen, at klageren har brug for et rum til 4 mennesker. Klageren, [person36], [person37] og [person11] står angivet som deltagere. Det fremgår af selskabets konto 2770 rejseudgifter, at bilag 223-226 er bogført som [Forening1] housing. Udgiften fremgår til at være 841,66 kr. pr. bilag

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at det ikke har været muligt at vedlægge bilag 263, 295 og 297 til klagen. Det fremgår af konto 2770 rejseudgifter, at bilagene vedrører udgifter på henholdsvis 26,40 kr., 88 kr. og 64 kr.

Det fremgår af bilag 266, at udgiften vedrører leje af bil hos [virksomhed43] i perioden 21-22 maj 2011. Det fremgår af bilaget, at [person36] er lejer af bilen. Udgiften er på 99.15 USD. Af konto 2770 fremgår det, at udgiften er bogført til 267 kr.

Bilag 272 vedrører en ESTA ansøgning i klagerens navn. Det fremgår af dokumentationen, at ansøgningen er foretaget den 17. maj 2011. Udgiften er på 14 USD.

Som dokumentation for bilag 284 har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed44] i [USA] lufthavn dateret den 26. maj 2011. Det fremgår af kvitteringen, at der er købt mad og drikkevarer for i alt 50,52 USD.

Det fremgår af bilag 286, at udgiften vedrører køb af vand og mad for i alt 12,50 USD på [virksomhed45].

Som dokumentation for bilag 287 er der fremlagt en kvittering på 23,70 USD fra [virksomhed46].

Selskabet tidligere repræsentant har endvidere fremlagt flere regninger udstedt til [virksomhed2], hvor klageren er angivet som ”att”. En regning er udstedt d. 5 maj 2011 og vedrører forskellige [Forening1] ydelser for i alt 2.757 USD. En anden regning er udstedt den 28. april 2010 og vedrører ”Individual E-Membership”. Udgiften er på 119 USD.

Rejse til [Tyrkiet]

Selskabet har afholdt en udgift til en rejse til [Tyrkiet] på 5.584 kr. Udgiften fremgår af selskabets regnskabsbilag 291.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at klageren og hendes ægtefælle afholdte sammen med de øvrige aktionærer fra [virksomhed2] A/S et strategimøde i [Tyrkiet]. Som dokumentation er der fremlagt en rejseplan. Det fremgår af rejseplanen, at rejsen bliver afholdt i perioden 25. august 2011 til 28. august 2011. Der fremgår information om flyrejse og hotel. [person2], [person3], [person1] og klageren står angivet som deltagere på rejsen.

Selskabets repræsentant har oplyst, at [virksomhed2] A/S har lagt ud for udgiften til fly, hotel, evt. bil og fortæring.

Det er endvidere fremlagt en betalingsoversigt fra [finans1]. Det fremgår af oversigten, at der d. 17. maj 2011 er overført 5.584 kr. Som posteringstekst står der angivet et kontonummer. Endvidere fremgår det også, at der d. 27. maj 2011 er overført 5.500 kr. Som posteringsteksten står der angivet ”A konto kørselpe”.

Øvrige rejseudgifter

Selskabet har endvidere afholdt yderligere udgifter til rejse for i alt 2.118 kr. Udgiften fremgår af selskabets regnskabsbilag 92, 136, 155, 275 og 308.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at Bilag 275 vedrører en rejseforsikring, som blev tegnet den maj 9. maj 2011 af klageren i forbindelse med [Forening1] rejsen til [USA]. Det fremgår af bilaget, at klageren er forsikringstager. Det fremgår ikke af bilaget, hvilken forsikring der er tale om. Udgiften er på 657 kr.

Som dokumentation for bilag 136 har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed47]. Det fremgår af bilaget, at det drejer sig om en taxatur d. 20. december 2010 i tidsrummet 03:30-03:39. Udgiften er på 492 kr. Selskabet har oplyst, at udgiften vedrører firmaets julefrokost.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at bilag 308 drejer sig om en taxatur efter en middag i byen med [person38] og [person39] fra [virksomhed48]. Det fremgår af bilaget, at det drejer sig om en taxatur d. 2. juni 2011 i tidsrummet 00:45-01:10. Den samlede udgift er på 610 kr.

Som dokumentation for bilag 155 har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed49]. Det fremgår af bilaget, at udgiften vedrører en dags billeje. Bilen blev lejet d. 25 januar 2011 for i alt 1.400 kr. Selskabets repræsentant har oplyst, at bilen er lejet i klagerens ægtefælles navn, da han som storkunde har en rabataftale med [virksomhed49]. Repræsentant har endvidere oplyst, at bilen er brugt til besøg hos [by12] kommune.

Bilag 92 vedrører køb af to togbilletter d. 25 oktober 2010 hos [...] på [by13] Station. Selskabets repræsentant har oplyst, at udgiften er afholdt i forbindelse med et planlægningsmøde hos [by12] kommune. Den samlede udgift er på 219 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 28.499 kr. for indkomståret 2010 og 15.269 for indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen for indkomståret 2010 anført følgende:

” Rejser til [England] omfattende udgifter til flybilletter, taxi samt fortæring på i alt 9.038 kr. (bilag 137, 139, 144, 154) oplyser selskabet at vedrøre rejser til møder med [virksomhed35] i [England]. SKAT finder ikke at kunne godkende udgifterne dels pga. manglende bilagsdokumentation (bilag 137), og dels da det ikke findes tilstrækkeligt dokumenteret, at der er tale om en for selskabet fradragsberettiget driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne anses som konsekvens heraf at være hovedanpartshaverens private udgifter afholdt af selskabet.

Selskabet har fratrukket udgifter til [Forening1] 2010 i [USA] på 13.106 kr. (bilag 263, 266, 269, 271 og 300) omfattende fortæringsudgifter i perioden 14.-20.05.2010. Efter SKATS oplysninger er den internationale konference [Forening1] afholdt i dagene 16.-19.05.2010.

Selskabet har oplyst, at beløbet på 12.890 kr. (bilag 300) er en afregning fra [virksomhed2] A/S med udgifter for rejse, hotel samt konference deltagelse.

Ingen af ovennævnte bilag omfatter en afregning fra [virksomhed2] A/S, ligesom ingen af disse omfatter rejse, opholds- eller deltagergebyr vedrørende konferencen. Derimod fremgår flere af bilagene at omfatte bespisning af op til 12 personer.

På baggrund af den manglende dokumentation, herunder for udgifternes driftsmæssige karakter og driftsmæssige relevans for selskabet, anser SKAT udgifterne for afholdt på vegne af hovedanpartshaveren.

Øvrige udgifter til taxi og bespisning på i alt 1.897 kr. (bilag 143, 180, 235 og 258) findes ikke, at kunne godkendes som fradragsberettigede driftsudgifter i selskabet. Der har været tale om 1) taxiudgifter lørdag den 21.11.2009 mellem kl. 01.57 og 02.24, der af selskabet oplyses, at være afholdt i forbindelse med arbejdsmøde med [virksomhed3] A/S, 2) taxi 23.12.2009, kl. 01.01 – 01.29, der af selskabet oplyses, at være i forbindelse med julefrokost i [virksomhed2] A/S, 3) bespisning for 2 personer på [virksomhed14] – selskabet oplyser, at der er tale om mad i forbindelse med arbejdsmøde mellem hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle [person1] og 4) [virksomhed40] lørdag mellem 00.49-01.17, der af selskabet oplyses at være i forbindelse med partnerarrangement med [person3] og [person2] fra [virksomhed2] A/S.

Der er herved henset til udgifternes art, at der på ingen af bilagene har været noteret anledning eller deltagere, hvorfor oplysninger herom formodes at have skullet rekonstrueres.

Udgifterne anses som konsekvens af ovennævnte at være hovedanpartshaverens private udgifter afholdt af selskabet.

(...)

Selskabet har ikke fremlagt bilag, redegørelser etc., der tilstrækkeligt dokumenterer, at de afholdte udgifter – til oplyste møder med [virksomhed35] i [England] - relaterer sig til selskabet, herunder selskabets forretningsområde. Der mangler ligeledes fortsat dokumentation i form af bilag 137 [virksomhed21] ticket på 4.343 kr.

Udgiften på 9.038 kr. godkendes fortsat ikke fratrukket jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som en fradragsberettiget driftsudgift for selskabet.

(...)

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af et samlet regnskab med bilag for udgifterne til [Forening1] konferencen, henholdsvis en opgørelse udvisende selskabets andel af udgifterne. Derudover foreligger der ikke oplysninger om hvem der har deltaget, programmet for konferencen samt øvrige relevante oplysninger til vurdering af udgifternes driftsmæssige karakter.

Det skal bemærkes, at de indsendte bilag alene vedrører udgifter til bespisning og drikkevarer, og at 3 af de 12 bilag er udaterede.

Udgiften på 13.106 kr. godkendes fortsat ikke fratrukket jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som en fradragsberettiget driftsudgift for selskabet, jf. begrundelserne ovenfor.”

SKAT har som begrundelse for afgørelsen for indkomståret 2011 anført følgende:

”Rejse til [Tyskland] (?) i perioden 21.-24.10.2010 (uge 42), omfattende udgifter til færge [...] t/r samt fortæring på i alt 2.569 kr. (bilag 80, 82, 90, 91 og 112), oplyser selskabet at vedrøre arbejdsweekend med partner [person3] og [person2], som har betalt hotelopholdet. SKAT finder ikke at kunne godkende udgifterne, da det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at udgiften påhviler selskabet og der således er tale om en for selskabet fradragsberettiget driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises for nærmere til ovenfor under afsnit 1.3 Retsregler og praksis – Rette omkostningsbærer.

Udgifterne anses som konsekvens heraf at være hovedanpartshaverens private udgifter afholdt af selskabet.

Selskabet har fratrukket udgifter til [Forening1] 2011 i [USA] på 4.350 kr. (bilag 223, 224, 225, 226, 295, 297 og 263, der alle mangler og bilag 272, 266, 284, 286 og 287) omfattende fortæringsudgifter, billeje (af [person40]?). Efter SKATS oplysninger er den internationale konference [Forening1] afholdt i dagene 22.-25.05.2011.

Ingen af de tilgængelige bilag omfatter rejse, opholds- eller deltagergebyr vedrørende konferencen.

På baggrund af den manglende dokumentation, herunder for udgifternes driftsmæssige karakter og driftsmæssige relevans for selskabet, anser SKAT udgifterne for afholdt på vegne af hovedanpartshaveren.

Rejse til [Tyrkiet] i perioden 25.-28.08.2011 (forudbetalt) omfattende udgifter til [virksomhed50] 657 kr. (bilag 275 ubetalt indbetalingskort – udokumenteret) og overførsel af 5.584 kr. (bilag 291) til [virksomhed3] A/S – i alt 6.241 kr. Selskabet oplyser, at udgiften vedrører strategimøde i [Tyrkiet], og at udgiften vedrører [virksomhed1] ApS, der ejer en del af [virksomhed2] A/S, og der her lægges strategier for [virksomhed2] A/S, hvor [virksomhed1] ApS er underleverandør. [person2] ([virksomhed3] A/S) har udlagt for udgifterne.

SKAT skal bemærke, at dels kan en pengeoverførsel ikke anses for dokumentation for driftsudgifter, og dels skal udgiften ligeledes påhvile selskabet for, at der kan opnås fradrag som driftsudgift. SKAT finder derfor ikke, at selskabet har dokumenteret, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter.

Der henvises for nærmere til ovenfor under afsnit 1.3 Retsregler og praksis – Rette omkostningsbærer.

Udgifterne anses som konsekvens af ovennævnte at være hovedanpartshaverens private udgifter afholdt af selskabet.

Øvrige udgifter til taxi og bespisning på i alt 1.117 kr. (manglende bilag 99 og bilagene 92, 136 og 308) findes ikke, at kunne godkendes som fradragsberettigede driftsudgifter i selskabet. Der har været tale om 1) [virksomhed47], hvor bilag mangler 2) 2 stk. [...] billetter købt den 25.10.2010, kl. 7.37 (1 stk. a 98 kr. og 1 stk. a 121 kr.) – der af selskabet oplyses, at være i forbindelse med planlægningsmøde hos [by12] Kommune. Der er ved afgørelse lagt vægt på, at der er købt 2 billetter, at der umiddelbart ikke ses at køre tog på den fulde strækning mellem [by13], hvor billetterne er købt, og den oplyste endestation [by12] og det forhold, at der er købt 2 billetter til forskellig pris uanset destinationen må forventes at have været den samme 3) [virksomhed47] fredag nat den 20.12.2010, mellem kl. 03.30 og 03.39, der af selskabet oplyses at være firma julefrokost. Det fremgår ikke af bilaget, hvorfra og hvortil der er kørt, ligesom det ikke fremgår, hvem der har foretaget kørslen, henholdsvis hvilket firma, der har holdt julefrokost 4) [virksomhed51] natten mellem onsdag og torsdag (Kr. Himmelfartsdag) den 02.06.2011, kl. 00.45-01.10, der af selskabet oplyses at være arbejdsmøde i [virksomhed2] A/S med [virksomhed2] partner. Det skal bemærkes, at selskabet ikke har fradrag for udgifter, der relaterer sig til [virksomhed2] A/S – uanset [virksomhed1] ApS er aktionær heri – idet selskabet ikke er rette omkostningsbærer af udgiften.

Der er herved henset til udgifternes art, at der på ingen af bilagene har været noteret anledning eller deltagere, hvorfor oplysninger herom formodes at have skullet rekonstrueres.

Udgifterne anses som konsekvens af ovennævnte at være hovedanpartshaverens private udgifter afholdt af selskabet.”

SKAT er i forbindelse med klagesagen fremkommet med følgende supplerende udtalelse:

”Rejseudgifter (2010 og 2011)

Konto 2770-Bilag 137,139 og 144

Konto 3131 - Bilag 154

Uanset selskabets fremlæggelse af bilag 137 - flybillet til [England] for [person1] - er det på bilag M oplyst, at: "[virksomhed2] har haft rettigheden til at hyre franchisetager til [virksomhed35]".

SKAT finder det fortsat ikke dokumenteret, at rejseudgifterne knytter sig til selskabet [virksomhed1] ApS' indkomsterhvervelse, men derimod ud fra det oplyste, at være en udgift der knytter sig til evt. indkomsterhvervelse i [virksomhed2] A/S.

[Forening1] konference [USA] (2010)

Selskabets repræsentant har supplerende fremsendt bilag R- kopi af faktura nr. 75 fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] A/S, på hvilken der sker modregning vedrørende "Betaling PS4 [Forening1] Conference" på 10.109 kr.

Derudover fremgår det af materialet, at det er [virksomhed2] A/S, der står som arrangør i forhold til de 12 deltagere, jf. deltagerlisten (inkl. delegationslederen [person4]).

I forhold til tidligere fremsendte bilag 263, 266, 269, 271 og 300 er der ingen beløbsmæssig sammenhæng over til det nu oplyste udlæg, ligesom der fortsat ikke er sket en specifikation af den fra­trukne udgiftspost henholdsvis dokumentation for, at der i sin helhed er tale om fradragsberettigede driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette bl.a. også henset til at rejsen/opholdet har strakt sig udover konferencens varighed, henholdsvis at flere af bilagene som tidligere anført omfatter bespisning af op til 12 personer.

Det skal bemærkes, at det af repræsentantens bilagsmateriale alene fremgår at være indsendt side 1 af 5 sider som bilag 300 består af. Som konsekvens heraf har SKAT vedhæftet bilag 300 i sin helhed.

[Forening1] konference [USA], [USA] (2011)

Til det indsendte skal SKAT bemærke, at det kaldte bilag 223-226 alene er et bilag, hvorfor der fortsat mangler bilagene 224,225,226,295,297 og 263.

Bilag 258 (2010)

Hertil skal bemærkes, at selskabet fredag-lørdag den 07.-08.05.2010 i tidsrummet 19.10-01.17 har afholdt følgende udgifter som oplyses være planlægningsmøde vedrørende [Forening1] konference samt valg af workshops:

Bilag 255 [virksomhed29]- bespisning 780 kr. -drikkevarer 1.140 kr. (reg. kl. 19.10) Bilag 256 [...] - køb 166 kr. (reg. kl. 00.05)

Bilag 258 [virksomhed40] - kørsel 600 kr. (reg. kl. 00.49-01.17)

Der henvises til SKATs begrundelser samt ovenfor under "[Forening1] konference".

[Tyskland] og [Tyrkiet] ture (2011)

Til det af repræsentanten fremførte skal SKAT fastholde, at turen til [Tyskland] er foregået i efterårsferie i uge 42 i 2010.

SKAT finder fortsat ikke, at der ved de fremlagte oplæg i [virksomhed2] regi er tilstrækkeligt dokumenteret, at udgifterne i sin helhed påhviler selskabet, henholdsvis at der er tale om driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Konto 3601 (2010)

SKAT har tidligere godkendt fradrag for udgift til avisen Børsen på 3.220 kr.

Driftsudgifter (2010 og 2011)

For så vidt angår det af repræsentanten anførte om driftsudgifter med 100 % fradrag finder SKAT, at der er tale om en rekonstruktion af udgifternes anvendelse. På den baggrund anses der ikke at være fradrag for udgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Derudover henvises der ligeledes til ovenfor under "Repræsentation" afsnit 2.

Den 6. november 2019 er SKAT repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

” Rejser til [England] – konto 2770, indkomståret 2010

Selskabet har fremlagt bilag på rejser til [England] og oplyst, at rejserne vedrører møder med [virksomhed35] LTD. Skattestyrelsen fastholder, at der ikke fradrag for den samlede udgift. Skattestyrelsen finder ikke, at selskabet tilstrækkeligt har dokumenteret, at rejseudgifterne knytter sig til selskabet [virksomhed1] ApS’s indkomsterhvervelse. Der er henset til at det erhvervsmæssige formål med rejserne ikke er dokumenteret.

Rejse til [USA] – konto 2770, indkomståret 2010

Bilag 263, 266, 269 og 271:

Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne ikke er fradragsberettigede. Skattestyrelsen finder, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har været erhvervsmæssigt begrundede for selskabet.

Bilag 300:

Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne tilknyttet til rejsen til [USA] ikke er fradragsberettigede. Selskabet har ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at der som helhed er tale om fradragsberettigede udgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet har fremlagt bilag indeholdende faktura på 10.109 kr. fra [virksomhed1] til [virksomhed2] A/S, som ifølge selskabet er [virksomhed2] A/S’s afholdelse af udlæg for eneanpartshaveren deltagelse i [Forening1]-konferencen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet på fakturaen ikke har sammenhæng til de tidligere nævnte bilag (263, 266, 269, 271 og 300), ligesom der forsat ikke er forligger en specifikation af den fratrukne udgiftspost henholdsvis dokumentation for, at der i sin helhed er tale om fradragsberettigede driftsudgifter.

Øvrige rejseudgifter – konto 2770, indkomståret 2010

Bilag 143, 180, 235 og 258:

Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne vedrørende taxikørsel samt fortæring ikke er fradragsberettigede. Selskabet har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har været erhvervsmæssigt begrundet for selskabet. Skattestyrelsen har henset til, at taxaturene er kørt efter midnat samt at egen fortæring må anses som en privat udgift. Invitation til arrangement, hvor udgift til fortæring er afholdt, anses ikke for at godtgøre, at der er tale om en fradragsberettiget udgift.

Rejse til [Tyskland] – konto 2770, indkomståret 2011

Skattestyrelsen fastholder, at udgifter afholdt i forbindelse med rejse til [Tyskland] ikke er fradragsberettigede. Selskabet har ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at udgifterne påhviler selskabet og derfor fradragsberettigede driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Rejse til [Tyrkiet] – konto 2770, indkomståret 2011

Skattestyrelsen fastholder, at udgifter afholdt i forbindelse med rejse til [Tyrkiet] ikke er fradragsberettigede. Det fremgår ikke af selskabets fremlagte dokumentation, hvad udgifterne dækker, hvorfor Skattestyrelsen anser selskabet for ikke at have dokumenteret, at udgifterne er fradragsberettigede

Rejse til [USA] – konto 2770, indkomståret 2011

Bilag 223, 224, 225, 226, 263, 295 og 297:

Skattestyrelsen fastholder, at udgifter afholdt i forbindelse med rejse til [USA] ikke er fradragsberettigede. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for udgifter, hvorfor der ikke er dokumenteret, at udgifterne er fradragsberettigede.

Bilag 266:

Skattestyrelsen fastholder, at udgiften til leje af bil i [USA] ikke er fradragsberettigede. Af bilag fremgår, at [person36] er lejer af bilen. På dette grundlag har selskabet ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at afholdt udgift er erhvervsmæssig begrundede for selskabet.

Bilag 272, 284, 286 og 287:

Skattestyrelsen fastholder, at udgifter ikke er fradragsberettigede. Selskabet har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de afholdte udgifter er erhvervsmæssig begrundede for selskabet.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende for indkomståret 2010:

”Bilag 137, 139 og 144 (100 % fradrag - driftsudgift):

I november 2009 rejste [person1] to gange til [England] for at afholde møder med [person34] og [person35] fra selskabet [virksomhed35] Ltd. I forbindelse med rejserne blev der afholdt udgifter til transport og mad. Som sagens bilag M fremlægges opgørelse over rejseudgifter i forbindelse med disse rejser for i alt kr. 9.037,75 samt kopi af de to fly-biletter på henholdsvis kr. 4.343 og kr. 3.348 (sidste post på kr. 360 (bilag 154) er ikke medregnet i dette beløb, idet denne post indgår i konto 3131).

[person1] har som franchisekonsulent været ansvarlig for rekruttering af franchisetager til [virksomhed35] siden 2006, herunder i Tyskland og England, hvilket [virksomhed1] ApS modtog honorarer for. Samarbejdet ophørte dog i november 2009, idet [virksomhed35] blev opløst.

Møderne vedrørte især forsøg på at finde brugbare ordninger for franchisetagere i England efter at samarbejdet ophørte. Begge de beskrevne rejser foregik med ud- og hjemrejse samme dag.

Bilag 263, 266, 269, 271 og 300 (100 % fradrag - driftsudgift):

I perioden 16. maj til 19. maj 2010 blev der afholdt [Forening1] konference i [USA].

Det bemærkes, at [person4] var delegationsleder, hvorfor hun tjekkede ind dagen før de andre.

Som sagens bilag N fremlægges kopi af skrivelse fra [virksomhed2] A/S til de kursister, der efterfølgende deltog i konferencen. Ved skrivelsen blev konferencedeltagerne indbudt til informationsmøde forud for konferencen.

Som sagens bilag O, P og Q vedlægges bekræftelse fra [virksomhed52], [person41] samt [person15] på deltagelse i [Forening1] konferencen i [USA], hvorpå [person4] som repræsentant for [virksomhed2] var delegationsleder.

Som sagens bilag R fremlægges faktura fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] A/S, hvoraf det fremgår at [virksomhed2] A/S har afholdt et udlæg (i SKATs sagsfremstilling omtalt som "en afregning fra [virksomhed2] A/S") for [person4], [virksomhed1] ApS', konferencedeltagelse på kr. 10.109 samt medlemsblanket til [Forening1] på USD 119. Konferencedeltagelsesudgiften på kr. 10.109 dækker udgifter til rejse, hotel samt konferencedeltagelse. Endvidere fremlægges som bilag S fremlægges programoversigt fra konferencen. Det fremgår af programoversigten, at afrejse skete den 14. maj 2010 med hjemkomst den 21. maj 2010. Deltagerliste til konferencerejse fremlægges som sagens Bilag T. Konferencen varede som nævnt flere dage, og materialet til brug herfor fremlægges som sagens bilag U. [virksomhed1] ApS' faglige anmeldelse af konferencen fremlægges som sagens bilag V.

Udgifterne til konferencen androg kr. 13.106,33.

[virksomhed1] ApS' deltagelse ved [person4] skal ses i lyset af, at det er afgørende vigtigt for [person4] at holde sig ajour med udviklingen indenfor ledelse, personudvikling og uddannelse.

Ledelse, personudvikling og uddannelse er således alle ting, som [virksomhed1] ApS beskæftiger sig med. Der er således en klar driftsmæssig interesse i at deltage i dette kursus, hvilket er en årligt tilbagevendende konference, hvor deltagerne holdes ajour med den nyeste forskning og udvikling på området via workshops og foredrag. Det fremgår endvidere, at [person4] har haft ansvaret for at koordinere rejse og konference-afholdelsen overfor et større antal danske konferencedeltagere. Konferencen kan hverken siges at have karakter af basisuddannelse eller videreuddannelse.

Alle konferencedeltagerne er enten eksisterende eller potentielle kunder hos [virksomhed1]

Bilag 143 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 21. november 2009 afholdt [person4] på vegne af [virksomhed1] ApS møde med [virksomhed3] A/S med drøftelse af et kommende netveawing arrangement i [virksomhed2] A/S, hvor [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] A/S fungerede som underleverandører. Efter mødet tog [person4] en taxa hjem til kr. 600.

Som sagens Bilag X fremlægges invitation til det arrangement, som [virksomhed3] A/S og [virksomhed1] ApS skulle være underleverandører til.

Bilag 235 (25 % fradrag - repræsentationsudgift):

Den 22. april 2010 blev der afholdt et møde mellem [virksomhed1] ApS og [person12] i relation til salg af ydelser til [virksomhed2] A/S i forhold til [virksomhed2] A/S' udarbejdelse af tilbud til [by10] kommune.

[virksomhed2] A/S afleverede på baggrund af [virksomhed1] ApS og [person12]s underleverance tilbuddet til [by10] Kommune den 28. april 2010.

I forbindelse med mødet blev der bestilt pizza fra [virksomhed14] for i alt kr. 205.

Der fremlægges som sagens bilag Y kopi af oplæg til materiale, [virksomhed1] ApS og [person12] Lindholm havde udarbejdet til [virksomhed2] A/S.

Mødet blev afholdt i relation til salg af ydelser til [virksomhed2] A/S form af udarbejdelse af tilbud til [by10] Kommune (bilag !).

Bilag 258 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 10. maj 2010 blev der afholdt et møde på [virksomhed29], hvorpå deltog [person4], [person1], [person2] og [person3]. På mødet blev planlagt [Forening1] konferencerejse samt valg af workshops. Konferencen omtales yderligere ovenfor. Der blev desuden lagt strategi samt planlægning af udvikling og målsætning. [person4] fra [virksomhed1] ApS tog derefter en taxa hjem, som beløb sig til kr. 600.

På konto 2770 er således dokumenteret yderligere fradragsberettigede udgifter for kr. 23.549,08 (9.037,75 + 13.106,33 + 600 + 205 + 600).”

Den 19. juli 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”11. På side 38 – midt på siden:

Rejsen til og konferencen i [USA] er samme type som i [USA].

Vi har tidligere afleveret progran, deltagerliste og bilag.

Vi er også her ganske uforstående over, at Skatteankestyrelsen ikke vil acceptere disse udgifter.

På denne konference deltog bl.a. personalechefen fra [finans2], hvilket fremgår af deltagerlisten. Deltagerliste vedhæftes igen.

Da loven er ens for alle i dette land, må konsekvensen af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse betyde, at personalechefen i [finans2] skal beskattes af beløbet, hvis [finans2] har betalt udgiften.

Jeg skal venligst forespørge om vi skal forespørge i [finans2], hvordan de har behandlet udgiften eller om vi skal bede om aktindsigt? Lad mig venligst høre!

Det samme havde jeg tænkt mig at gøre vedr. offentlige ansatte, der deltog i [USA].

(...)

12. På side 38 – øverst:

Rejserne til [England] var opfølgningsmøder i forhold til de forretninger, der var i 2007 og 2008.

Der er netop tale om éndags rejser, da der er tale om forretningsrejser. Hvis det var rejser af privat karakter ville ingen tage frem og tilbage samme dag. Så ville man absolut blive i [England], gå i teater, fodbold eller andet. Jeg har personligt været på mange éndagsture og det er ikke behageligt og meget trættende!

Der er absolut tale om forretningsrejse!

14. På side 39 – midt på siden:

Det samme gælder dette pkt., som angivet i pkt. 15.

(...)

15. Side 40 – øverst:

Det er korrekt at [person36] kørte og lejede bilen.

Som det fremgår af udgiften har [person4] betalt en del af lejen – kr. 267, da de kørte sammen. Man får altså kun et bilag på lejen!!

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende for indkomståret 2011:

”Bilag 80, 82, 90, 91,92 og 112 (100 % fradrag - driftsudgift):

I uge 43 i 2010, dvs. ugen efter efterårsferien, holdt [virksomhed1] APS arbejdsweekend i [Tyskland] med [person3] og [person2]. Turen blev afholdt i relation til salg af ydelser til [virksomhed2] A/S.

Udgifterne til transport og fortæring beløb sig til kr. 2.569.

Turen blev afholdt i relation til planlægning af salg af ydelser til [virksomhed2] A/S.

Som sagens bilag Å vedlægges præsentationen af [...], hvilken præsentation i relation til salg af ydelser til [virksomhed2] A/S blandt andet blev drøftet på turen.

Bilag 223, 224, 225, 226, 295, 297, 263, 266, 271, 272, 284, 286, 287 (100 % fradrag - driftsudgift):

Bemærk, at det ikke har været muligt at vedlægge bilag 295, 297 og 263 denne skrivelse.

I perioden 22. maj 2011 til 25. maj 2011 blev der afholdt [Forening1] konference i [USA], [USA].

Korrespondance og udgiftsbilag blev udstedt til [person4], som repræsenterede [virksomhed1] ApS, og dermed afholdte et udlæg på vegne af [virksomhed1]

Som sagens bilag AA vedlægges kvittering til [person4] for diverse [Forening1]-ydelser.

Som sagens bilag AB vedlægges kopi af medlemskort til [Forening1] for [person4].

Som sagens bilag AC vedlægges faktura fra [Forening1] til [person4].

Som sagens bilag AD vedlægges brev om optagelse på konferencen til [person4].

Som sagens bilag AE vedlægges program og kalenderskema til deltagerne på konferencen.

Bilag 275 og 291 (100 % fradrag - driftsudgift):

I perioden 25. august 2011 til 28. august 2011 blev der afholdt strategimøde i [Tyrkiet], hvor [virksomhed1] ApS og øvrige aktionærer i [virksomhed2] A/S, som underleverandører til [virksomhed2] A/S, drøftede strategier i relation til salg af ydelser til [virksomhed2] A/S. På vegne af [virksomhed1] ApS deltog [person1] og [person4].

Det skal bemærkes, at BUPA rejseforsikring, bilag 275, vedrører [Forening1] konferencen ovenfor, og ikke rejsen til [Tyrkiet].

Som sagens bilag AF vedlægges oplæg til agenda for Strategiseminar i [Tyrkiet].

Bilag 308 (100 % fradrag - driftsudgift):

Udgift til taxa, hvor [person4] havde været til middag ude i byen med repræsentanter for [virksomhed48], hvilke er aftagere af [virksomhed1] ApS ydelser indenfor konsulent ydelser og coaching.

Deltagere: [person38] og [person39], som begge er managers hos [virksomhed48].

Den 19. juli 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”10. Vedrørende rejsen til [USA], er der tale om en faglig konference, hvor [person4] har deltaget og været delegationsleder. Konferencen afholdes hvert år forskellige steder. Deltagerne fra Danmark er konsulenter og HR-folk – bl.a. en stor del fra den offentlige sektor – bl.a. [ministerium], [ministerium2], [finans2] etc.

Der er tidligere fremsendt deltagerliste, hvoraf det fremgår at det er fremtrædende folk fra Danmark og mange af disse er kunder hos [virksomhed1].

Vedrørende 2011 har vi også fremsendt en artikel, som [person4] i samarbejde med en af de andre deltagere har skrevet vedr. konferencen.

Udgifterne afregnes på forskellig vis – og nogle gange skiftes man til at betale den samlede regning, når man f.eks. er ude og spise, således at man ikke skal sidde og dele regninger og herefter har man ikke regninger med hjem til bogholderiet..

Jeg vedhæfter diverse materiale til belysning af den erhvervsmæssige relation.

Der vedlægges bl.a. faktura fra [virksomhed2], hvoraf det fremgår, at man modregner betaling til konferencen i et honorar. [virksomhed2] havde betalt beløbet til konferencen, men [person4] får så viderefaktureret beløbet. Det fratrukne beløb betaling for udlæg af flyrejse og hotel.

Bilag 272 ESTA ansøgning er en nødvendighed for at komme ind i USA.

Jeg vedlægger også en artikel, der underbygger påstanden om en erhvervsmæssig konference.

Vi er ganske uforstående overfor nægtelse af fradrag for denne konference!

(...)

13. På side 39 – midt på siden:

Rejsen til [Tyskland] er dokumenteret med bilag – hvad er begrundelsen for at dette ikke er erhvervsmæssig?"

Den 28. november 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Rejserne til [England] var et opfølgningsmøde i forhold til de forretninger, der var i 2007 og 2008 med samme firma.

Der er netop tale om endags rejse, da der er tale om forretningsrejser. Hvis det var en rejse af privat karakter, ville ingen tage frem og tilbage samme dag – alene UDEN ægtefælle! Man ville tage ægtefællen med og blive i [England], gå i teater, fodbold eller andet. Jeg har personligt været på mange endagstur og det er ikke behageligt og meget trættende! Os, der har prøvet disse endagsture, ved hvad vi taler om! Der er dokumenteret med afregning af honorar med det pågældende firma, som er en god kunde på dette tidspunkt.

Rejsen til og konferencen i [USA] er samme type som i [USA]. (se nedenstående)

Vi har tidligere udleveret relevant dokumentation, i form af mails med [Forening1] organisationen som beskriver deltagelse som delegationsleder, konsulent med kunder, Konference program, deltagerliste og bilag.

Vi er også her ganske uforstående over, at Skatteankestyrelsen ikke vil acceptere disse udgifter. I sagsfremstillingen er der INTET argument for, hvorfor den fremsendte dokumentation ikke er bevis på, at udgiften er erhvervsmæssig!! Det er et rent postulat uden begrundelse!

På denne konference deltog bl.a. personalechefen fra [finans2], hvilket fremgår af deltagerlisten. Deltagerliste er tidligere afleveret – skulle det ikke være dokumentation nok?.

Da loven er ens for alle i dette land, må konsekvensen af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse betyde, at personalechefen i [finans2] skal beskattes af beløbet, hvis [finans2] har betalt udgiften.

Jeg skal venligst forespørge om vi skal forespørge i [finans2], hvordan de har behandlet udgiften eller om vi skal bede om aktindsigt? Lad mig venligst høre!

Det samme har jeg tænkt mig at gøre vedr. offentlige ansatte, der deltog i [USA].

Vedr. øvrige rejseudgifter til [Tyskland] og [Tyrkiet], henvises til tidligere klager.

Vedrørende rejsen til [USA], er der tale om en faglig konference, hvor [person4] har deltaget og været delegationsleder. Konferencen afholdes hvert år forskellige steder. Deltagerne fra Danmark er konsulenter og HR-folk – bl.a. en stor del fra den offentlige sektor – bl.a. [ministerium], [ministerium2], [finans2] etc.

Der er tidligere fremsendt deltagerliste, hvoraf det fremgår at det er fremtrædende folk fra Danmark og mange af disse er kunder hos [virksomhed1].

Konferencerne er verdens største for førende ledere i hele verdenen. Der er 10.000 medlemmer af organisationen.

Udgifterne betales på forskellig måde. Vi har tidligere fremsendt dokumentation for udgifterne. Vi har endvidere fremsendt en artikel, hvor der anføres den erhvervsmæssige betydning for deltagelse i konferencen. Det er vel ikke for sjov, at deltagerne fra Ministerierne tager til disse konferencer?

Vi er ganske uforstående overfor nægtelse af fradrag for denne konference!

Skatteankestyrelsen skriver ” På baggrund af den fremlagte dokumentation anser Skatteankestyrelsen det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har været erhvervsmæssigt begrundede for selskabet, hvorfor der kan godkendes fradrag for udgifterne.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn”

Det er igen et postulat – uden argumentation for, hvorfor man ikke kan godkende dokumentationen.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Det accepteres i praksis, at en ansat aktionær beskattes af yderligere løn efter statsskattelovens § 4 i stedet for udbytte, hvis der er et ansættelsesforhold, og det samlede vederlag - løn og udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Rejser til [England]

Selskabet har fremlagt kvitteringer for flybilletter, mad og taxa som dokumentation for udgifterne.

Som dokumentation for samarbejdet med [virksomhed35] LTD har selskabet fremlagt 3 afregningsnotaer dateret d. 17. marts 2007 og 2. januar 2008. Det fremgår af notaerne, at de vedrører [virksomhed35].

Det fremgår af de fremlagte bilag, at rejserne blev afholdt som to endagsture i november og december 2009.

På denne baggrund må det lægges til grund, at der er tale om en udgift, der ikke er fradragsberettiget. Der er henset til, at selskabet ikke har dokumenteret det erhvervsmæssige formål med rejsen.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Rejse til [USA]

Bilag 263, 266, 269 og 271:

På baggrund af den fremlagte dokumentation anser Landsskatteretten det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har været erhvervsmæssigt begrundede for selskabet, hvorfor der kan godkendes fradrag for udgifterne.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 300:

Det fremgår af de fremlagt bilag, at der på bilagene er afholdt udgifter til bespisning for flere end 1 deltager. Selskabet har oplyst til SKAT, at det skyldes, at selskabet har afholdt nogle af samarbejdspartnernes udgifter, mens samarbejdspartnernes har afholdt nogle af selskabets udgifter. Selskabet har endvidere betalt [virksomhed2] A/S 10.109 for konferencedeltagelse. Det fremgår ikke er betalingen, hvilken udgifter betalingen dækker.

På denne baggrund må det lægges til grund, at selskabet ikke har dokumenteret, at de afholdte udgifter til rejsen har været erhvervsmæssigt begrundede for selskabet, hvorfor selskabet ikke har fradrag herfor. Der er henset til, at der på baggrund af det fremlagte dokumentation ikke kan udledes, om udgifterne er fradragsberettigede.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Øvrige rejseudgifter

Bilag 143, 180, og 258:

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har været erhvervsmæssigt begrundet for selskabet, hvorfor selskabet ikke har fradrag herfor. Der er blandt andet henset til, at taxaturene er kørt efter midnat, hvorfor udgiften må anses som privatudgifter.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 235:

Der godkendes ikke fradrag for udgiften. Der er henset til, at udgifter til egen fortæring må anses som en privat udgift, uanset om det indtages i hjemmet eller på arbejdet. Selskabet har således ikke godtgjort, at der er tale om en fradragsberettiget udgift.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Rejse til [Tyskland]

Det er med det fremlagte ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har været erhvervsmæssigt begrundede for selskabet, hvorfor selskabet ikke har fradrag herfor.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Rejse til [Tyrkiet]

Det fremgår ikke af den fremlagte dokumentation, hvad udgiften dækker. Selskabet har derfor ikke dokumenteret, at udgiften er fradragsberettiget.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Rejse til [USA]

Bilag 223, 224, 225, 226, 263, 295, og 297

Der henvises til bogføringslovens § 9, stk. 1.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne. Det er derfor ikke dokumenteret, at udgifterne er fradragsberettigede, hvorfor Landsskatteretten ikke godkender fradrag for udgiften.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 266:

Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at [person36] er lejer af bilen. På baggrund af det har selskabet ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har en tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, og der godkendes derfor ikke fradrag for udgiften.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 272, 284, 286, og 287:

På baggrund af den fremlagte dokumentation anser Landsskatteretten det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har været erhvervsmæssigt begrundede for selskabet, hvorfor der kan godkendes fradrag for udgifterne.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Mindre nyanskaffelser

Faktiske oplysninger

Selskabet har i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2011 afholdt udgifter til en række mindre anskaffelser. Det drejer sig om bl.a. en taske fra [...], et kamera og specialbriller fra [virksomhed53].

Udgiften til [...] tasken er bogført i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 på konto 3617 under bilag 287. Som dokumentation for køb af tasken, har selskabet fremlagt en kvittering fra [virksomhed54], dateret 10. juli 2010. Af specifikationerne på kvitteringen fremgår følgende:

Beskrivelse

Antal

Pris

Beløb

[...]

-1

3.975,00

-3.975

Tilgodebeviser

1

3.577,50

3.577,50

Rabat

397,50

397,50

I alt

0,00

Moms %

Ex. Moms

MOMS

Moms

25,00

-2.862,00

-715,50

-3.577,50

Klageren har forklaret, at der er tale om en computertaske, som bliver brugt i forbindelse med arbejdet. Det er videre forklaret, at der den 18. juni 2010 blev købt en taske til klageren, der blev taget retur mod et tilgodebevis. Tasken passede ikke i størrelsen. Den 10. juli blev tilgodebeviset brugt på en taske i den rette størrelse. Den fremlagte kvittering viser ifølge klageren det endelige køb af tasken mod tilgodebeviset.

Klageren har endvidere fremlagt en kvittering for køb en bærbar computer, som hun lægger i tasken. Det fremgår af kvitteringen, at [person1] købte computeren i 2006.

Ifølge konto 3671 vedrører bilag 2 køb af et kamera den 2. juli 2010 for 2.271 kr. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at kameraet bruges til videooptagelser i forbindelse med undervisning i blandt andet præsentationsteknik og performing.

Udgiften til specialbrillerne er bogført i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 på konto 3617, bilag 209. Som dokumentation for køb af specialbrillerne har selskabet fremlagt en faktura fra [virksomhed53]. Fakturaen er adresseret til klageren. Af fakturaspecifikationerne fremgår det, at der er købt stel samt to progressiv glas til i alt 8494,40 kr. ekskl. moms. Det fremgår af fakturaen, at der er tale om specialfremstillet udstyr. Det er ikke nærmere angivet, at der er tale om en skærmbrille. Selskabets tidligere repræsentant har oplyst, at der er tale om en skærmbrille, der anvendes i forbindelse med arbejde i selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 2.862 kr. for indkomståret 2010 og 19.889 kr. for indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen for indkomståret 2010 anført følgende:

”Af bilag 287 fremgår det, at selskabet har returneret køb af 1 stk. [...] taske [...] den 10. juli 2010 til en værdi af 3.577 kr. Der er modtaget et tilgodebevis på beløbet.

Selskabet oplyser, at den købte bag er byttet, da den ikke passede i størrelse og at den rette størrelse først kunne fås 3-4 uger efter.

På baggrund af den manglende dokumentation for erstatningskøbet, herunder for udgifternes driftsmæssige karakter, anser SKAT udgifterne for afholdt på vegne af hovedanpartshaveren.

Selskabets bemærkninger til Mindre nyanskaffelser

Følgende er anført af revisor i brev af 13.09.2013:

Udgift udgørende 3.577 til [...] taske kan ikke anerkendes som værende af privat karakter. Det er dokumenteret, at tasken er tilbageleveret og der i modgift hertil er udstedt et tilgodebevis herpå. Tilgodebeviset bør optages som et aktiv i selskabets balance og dermed først udgiftsføres i forbindelse med indløsningen heraf.

SKAT skal hertil bemærke, at selskabet tidligere har oplyst, at den oprindelige taske ikke passede i størrelse, og at ”den rette størrelse først kunne fås 3-4 uger efter. Henset til tidsforløbet har det været SKATs antagelse, at erstatningskøbet er gennemført, og der således burde foreligge dokumentation herfor.

I mangel af denne dokumentation godkendes der ikke fradrag for udgiften på 3.577 kr., hvorfor ansættelsen fastholdes med de ovenfor anførte begrundelser. ”

SKAT har som begrundelse for afgørelsen for indkomståret 2011 anført følgende:

”Af bilag 209 fremgår det, at selskabet har afholdt udgift til indkøb af ”[person4] speciel udstyr” på 8.494 kr. hos [virksomhed53]. Selskabet oplyser, at der er tale om en speciel lavet skærm brille.

Under hensyn til at briller som udgangspunkt anses for en privat udgift på linje med almindelig beklædning m.v., kan udgiften normalt ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6.

Der henvises til afgørelse SKM2011.98, hvor fremgår (uddrag):

”Vedrørende udgifter til skærmbriller i indkomståret 2001.

Sagsøger har forklaret, at hans arbejde primært bestod af kunde og leverandørbesøg, og at hans hustru tog sig af den væsentligste del af sekretærarbejdet. Herefter findes sagsøger ikke at have godtgjort, at et par skærmbriller, der ligeledes kan anvendes privat er en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Den 6. november 2019 er SKAT kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Taske – konto 3617, indkomståret 2010

Der er indkøbt en [...] taske til brug for bærbar computer. Skattestyrelsen fastholder, at udgiften ikke er fradragsberettiget, hvor Skattestyrelsen efter en konkret vurdering har lagt vægt på, at tasken er velegnet til privat brug. Selskabet har derved ikke godtgjort, at tasken udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål.

Briller – konto 3617, indkomståret 2011

Udgiften vedrører køb af skærmbriller. Skattestyrelsen fastholder, at udgiften ikke er fradragsberettiget. Det fremgår ikke af bilaget, at der er tale om køb af skærmbriller. Selskabet anses ikke for at have godtgjort, at brillen er tilpasset eneanpartshaverens arbejde og derfor uegnet til privat brug. Skattestyrelsen finder ikke selskabet har godtgjort udgiften til brillerne har en direkte og umiddelbar sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse.

Der henvises til SKM2011.98.BR.

Kamera – konto 3617, indkomståret 2011

Skattestyrelsen fastholder udgiften ikke er fradragsberettiget. Selskabet har ikke fremlagt bilag på udgiften og derfor ikke kunnet dokumenteret at udgiften er fradragsberettiget.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende for indkomståret 2010:

”Konto 3617:

Bilag 287 (100 % fradrag - driftsudgift):

Den 18. juni 2010 købte [person4] på vegne af [virksomhed1] ApS en computertaske, som imidlertid blev leveret tilbage, da størrelsen var forkert. Da den korrekte størrelse ikke var på lager, blev der udstedt et tilgodebevis. Samtidigt blev kvitteringen leveret tilbage til butikken. Den 10. juli 2010 kom tasken på lager i den korrekte størrelse, og tilgodebeviset blev brugt til at betale denne. Som sagens bilag Z fremlægges tilgodebeviset for køb af computertaske.

Udgiften androg kr. 3.577,50.

På konto 3617 er der således dokumenteret yderligere udgifter for kr. 3.577,50.”

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende for indkomståret 2011:

”Konto 3617

Bilag 209

Brillerne benyttes som skærmbriller i forbindelse med arbejdet i virksomheden, herunder i form af forberedelse samt udarbejdelse af artikler og oplæg. De bliver derfor udelukkende brugt i [virksomhed1] ApS' regi.

Kameraet benyttes i [virksomhed1] ApS til videooptagelser i forbindelse med undervisning i præsentationsteknik og performing, kommunikation, coaching m.v. Herunder benyttes det til at tage billeder til markedsføring af virksomheden. Det bliver derfor udelukkende brugt i [virksomhed1] ApS' regi.”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har der været afholdt møde mellem klageren, repræsentanten og sagsbehandlerne. Følgende fremgår blandt andet af mødereferatet:

”[person4] viste [...]-tasken frem, som fremgår under kontoen for mindre anskaffelser, konto 3617. [person4] viste den originale kvittering frem, og forklarede hvordan den skulle læses. Kvitteringen viser, at der er købt en taske for et tilgodebevis. [person4] mente, at sagsbehandleren hos SKAT må have misforstået kvitteringen. [person4] forklarede, at hun brugte tasken i forbindelse med arbejdet til mapper og bærbar computer. [person33] spurgte, om [person4] kunne fremvise en kvittering på den bærbare computer. [person4] oplyste, at hun ville kigge efter kvitteringen.”

Den 19. juli 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”16. Side 43 – midt på siden:

Den meget omtalte taske anvendes som computertaske, som vi også fremviste på mødet hos Skatteankestyrelsen. Tasken er en Kvinde Business bag, der kan indeholde 2 A¤ mapper og en laptop, som var/er præsentabel overfor kunderne.

Hvordan skal vi modbevise dette?

17. Skærmbrillerne: Der er tale om specialudstyr, der anvendes, når [person4] skriver artikler og tilbud på [virksomhed1] laptop.”

Den 28. november 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Med hensyn til den meget omtalte taske, fik skatteankestyrelsens repræsentanter forevist tasken på vores fælles møde. Alle kunne se, at [person4] anvendte tasken til sin computer, A4 mapper og papirer og at tasken var så velholdt på grund af kvaliteten og da den ikke er anvendt til andre formål end arbejdet som konsulent. Det er en Business taske og en meget useriøs antagelse at tasken skulle anvendes privat. Hvad sætter standarten for en computertaske? Sidste gang skulle det bevises at [virksomhed1] havde en pc. Dette blev dokumenteret.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Det accepteres i praksis, at en ansat aktionær beskattes af yderligere løn efter statsskattelovens § 4 i stedet for udbytte, hvis der er et ansættelsesforhold, og det samlede vederlag - løn og udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Taske

Det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften er erhvervsmæssig, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor. Der er her lagt vægt på, at der er tale om en taske, der efter sin karakter er velegnet til privat brug, og at det ikke er godtgjort, at tasken udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Briller

Hvis en udgift af privat karakter er direkte nødvendiggjort af det konkrete arbejde, kan der i særlige undtagelsestilfælde godkendes fradrag for udgiften, når der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten

Det fremgår ikke af kvitteringen, at der er tale om en skærmbrille. Derfor anses selskabet ikke at have godtgjort, at brillen er tilpasset klagerens arbejde, således at brillen ikke er egnet til privat brug.

Selskabet findes ikke at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften til køb af brillen har en direkte og umiddelbar sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som udbytte.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Kamera

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften. Det er derfor ikke dokumenteret, at udgiften er fradragsberettiget, hvorfor Landsskatteretten ikke godkender fradrag for udgiften.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til telefon

Faktiske oplysninger

Selskabet har i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 afholdt udgifter på i alt 27.280 kr. til telefoner. Videre har selskabet i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 afholdt udgifter på i alt 20.913,21 kr. til telefoner. Udgifterne er bogført på selskabets konto 3620.

1. juli 2009 til 30. juni 2010

SKAT har skønsmæssigt reduceret selskabets telefonudgifter med 15.000 i indkomståret 2010.

Udgifterne vedrørende perioden fremgår af selskabets regnskabsbilag 38, 40, 41, 43, 48, 51, 83, 84, 120, 123, 149, 156, 187, 209, 211, 226, 227, 228, 229, 243, 244, 253, 254, 265, 277 og 278.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at udgifterne vedrører seks forskellige telefonnumre. Det fremgår videre, at det fremgår af hovedanpartshaverens lønsedler, at der sker beskatning for multimedie, men at der ikke er markeret herfor på lønindberetningerne.

Selskabets tidligere repræsentant har oplyst om perioden 1. juni 2009 til 30. juni 2010, at to af telefonnumrene, [...1] og [...2], blev brugt af [person1], der har anvendt telefonen i forbindelse med arbejde for selskabet. I løbet af perioden blev det ene telefonnummer skiftet ud med det andet, så der var ikke tale om to numre, der blev anvendt samtidig. [person1] anvendte blandt andet telefonen i forbindelse med arbejdsrejser til udlandet. To af telefonnumrene, [...3] og [...4], blev brugt af klageren i forbindelse med arbejde for selskabet. Det ene som selskabets nummer udadtil, og det anden til samarbejdspartnere, praktikanter m.v. De to resterende numre, [...5] og [...6], blev brugt af klagerens børn.

Det fremgår af bilag 38, 48, 51, 83, 123, 149, 187, 227, 228, 211, 243 og 278, at udgifterne vedrører 5 numre hos [virksomhed55]. Udgifterne fordeler sig således:

Telefonnummer

Bruger

Udgift

[...5]

Børn

1.275 kr.

[...6]

Børn

2.060 kr.

[...1]

[...]

4.358 kr.

[...7]

[person4]

10.096 kr.

[...2]

[...]

1.797 kr.

Det fremgår af bilag 120, at der er betalt 1862,56 kr. til [virksomhed56]. Det fremgår af bilaget, at udgiften vedrører ”oktober kvartal 2009” for telefonnummer [...8]. [person1] navn fremgår som ejer af nummeret.

Af de øvrige bilag fremgår det ikke, hvilke telefonnumre bilagene vedrører.

1. juli 2010 til 30. juni 2011

SKAT har skønsmæssigt reduceret selskabets telefonudgifter med 11.000 i indkomståret 2011.

Udgifterne vedrørende perioden fremgår af selskabets regnskabsbilag 32, 62, 66, 68, 106, 131, 153, 181, 206, 235, 267, 304 og 344.

Det fremgår ikke af de fremlagte, hvilke telefonnumre udgifterne vedrører.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 12.280 kr. for indkomståret 2010 og 9.923 kr. for indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen for indkomståret 2010 anført følgende:

”Det fremgår af lønsedlerne til [person4], at der sker beskatning for multimedie, dog uden at der er markeret herfor på lønindberetningerne.

Ved gennemgang af kontoen fremgår der umiddelbart at afholdes telefonudgifter vedrørende 6 telefonnumre til en samlet udgift på 27.280 kr. SKAT har forespurgt selskabet om, hvem der har rådighed over de pågældende telefonnumre uden at modtage oplysningerne.

På baggrund af den manglende dokumentation for udgifternes driftsmæssige karakter, har SKAT skønsmæssigt reduceret de fratrukne telefonudgifter med 15.000 kr., hvilket beløb anses for afholdt på vegne af hovedanpartshaveren.

Selskabets bemærkninger til Telefon

Følgende er anført af revisor i brev af 13.09.2013:

Det kan ikke anerkendes, at der sker en anslået beskatning af hovedanpartshaver med kr. 15.000. Der er sket behørig beskatning af hovedanpartshaver og de øvrige udgifter til telefon er sandsynligvis til husstandens børn. Disse bør som udgangspunkt beskattes heraf, men har frikort til dækning herfor. På baggrund heraf er det vor opfattelse, at der ikke kan ske yderligere beskatning hos hovedanpartshaver.

Det skal hertil bemærkes, at SKAT fortsat ikke har modtaget oplysninger om hvem i husstanden der råder over hvilken telefon, således at den erhvervsmæssige telefonudgift har kunnet opgøres konkret. På den baggrund har SKAT foretaget en skønsmæssig opgørelse af telefonudgifterne. Fremlægges der dokumentation som ønsket af SKAT vil ansættelsen umiddelbart kunne ændres som anført nedenfor under eksempel 2.

Af SKATs Juridiske vejledning afsnit C.A.5.2.1.8 Flere af hvert gode fremgår reglerne for beskatning af medarbejdere, som får stillet multimedier til rådighed for privat brug af deres arbejdsgiver:

Regel

En arbejdsgiver kan godt stille flere goder af samme art til rådighed, f.eks. to fastnettelefoner, hvis der er en reel begrundelse herfor, såsom at medarbejderen har flere boliger. Andre personer i medarbejderens husstand kan også benytte disse goder uden skattemæssige konsekvenser.

Der må imidlertid ikke være tale om, at arbejdsgiveren direkte stiller multimedier til rådighed for medarbejderens ægtefælle, børn eller andres private brug. Er det tilfældet, skal medarbejderen udover multimediebeskatning beskattes selvstændigt af værdien af disse goder. Udover multimediebeskatning på 3.000 kr. (i 2011-niveau) pr. år, skal medarbejderen således også beskattes af markedsværdien af de multimedier, der stilles til rådighed for andre i husstanden.

Skatterådet har i en konkret sag fastslået, at det er en konkret vurdering, hvorvidt der er en reel begrundelse for, at arbejdsgiveren stiller flere multimedier af samme art til rådighed for medarbejderen. Skatterådet fandt således, at yderligere multimedier ikke var omfattet af multimediebeskatningen men skulle beskattes særskilt hos de medarbejdere, der efter en konkret vurdering ikke kunne anses for at opfylde betingelsen om et reelt arbejdsmæssigt behov for flere multimedier til rådighed. Multimedierne ville dog kunne indgå i en kontantlønsnedgang, hvis betingelserne herfor var opfyldt.

Se SKM2010.403.SR.

Eksempel 1: Flere telefoner - kun multimediebeskatning

En medarbejder får en fastnettelefon installeret i sin faste bolig, og medarbejderen får en fastnettelefon installeret i sit sommerhus. Medarbejderen har et job, hvor der er behov for at kunne få fat på vedkommende uden for normal arbejdstid.

Medarbejderen har multimedier til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes. Da der er en reel begrundelse for, at medarbejderen har to fastnettelefoner, omfatter multimediebeskatningen begge telefoner, og medarbejderen skal ikke beskattes yderligere. Det er et krav, at det også faktisk er medarbejderen, der har fået stillet godet til rådighed og benytter det. Andre personer i medarbejderens husstand kan dog også benytte godet uden skattemæssige konsekvenser.

Eksempel 2: Flere telefoner - multimediebeskatning og beskatning af øvrige telefoner

En medarbejder får 4 mobiltelefoner stillet til rådighed for privat brug af arbejdsgiveren. Der er ikke nogen særskilt begrundelse herfor. Medarbejderen har multimedier til rådighed for privat brug og skal multimediebeskattes. Da der ikke er en reel begrundelse for, at medarbejderen har 4 mobiltelefoner, skal medarbejderen ud over multimediebeskatningen også beskattes af markedsværdien af de 3 mobiltelefoner.

Skatterådet har udtalt, at betalte arbejdsgiveren bl.a. også telefonudgifter for en medarbejders ægtefælle og børn, var dette ikke omfattet af medarbejderens egen multimediebeskatning for telefon, men skulle beskattes selvstændigt som et almindeligt personalegode hos medarbejderen. Medarbejderen skulle således også beskattes af markedsværdien efter LL § 16, stk. 3, som her udgjorde det faktiske beløb, som arbejdsgiveren havde betalt for goderne. Skatterådet fastslog desuden, at det ikke ville gøre nogen forskel, hvis telefonforbindelserne stod i medarbejderens navn. Se SKM2009.692.SR (erstatter SKM2009.677.SR).”

SKAT har som begrundelse for afgørelsen for indkomståret 2011 anført følgende:

”Det fremgår af lønsedlerne til [person4], at der sker beskatning for multimedie, dog uden at der er markeret herfor på lønindberetningerne.

Ved gennemgang af kontoen fremgår der umiddelbart at afholdes telefonudgifter vedrørende 5-6 telefonnumre til en samlet udgift på 20.923 kr. SKAT har forespurgt selskabet om, hvem der har rådighed over de pågældende telefonnumre uden at modtage oplysningerne.

På baggrund af den manglende dokumentation for udgifternes driftsmæssige karakter, har SKAT skønsmæssigt reduceret de fratrukne telefonudgifter med 11.000 kr., hvilket beløb anses for afholdt på vegne af hovedanpartshaveren.”

SKAT har i afgørelsen for indkomståret 2011 videre argumenteret i overensstemmelse med afgørelsen vedrørende perioden indkomståret 2010, som er indciteret ovenfor.

Den 6. november 2019 er SKAT kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

” Konto 3620, indkomståret 2010

Bilag 38, 48, 51, 83, 123, 149, 187, 227, 228, 211, 243 og 278:

Skattestyrelsen finder på grundlag af fremlagte bilag, at udgifterne for telefonnumrene [...1], [...7] og [...2] efter en konkret vurdering er erhvervsmæssigt begrundede. Der godkendes fradrag for udgifterne tilknyttet disse numre.

Skattestyrelsen finder ikke, der er fradrag for telefonnumrene [...5] og [...6], som selskabet har oplyst vedrørende eneanpartshaverens børn.

Bilag 120:

Det fremgår af bilaget, at telefonnummeret tilhører eneanpartshaverens ægtefælle. Skattestyrelsen finder, at selskabet ikke har dokumenteret, hvilken tilknytning telefonnummeret har til selskabet, hvorfor der ikke godkendes fradrag for udgiften.

Der godkendes fradrag for telefonudgifter på i alt 16.251 kr.

Konto 3620, indkomståret 2011

Bilag 32, 62, 66, 68,106, 131,153, 181, 206, 235, 267, 304 og 344:

Skattestyrelsen fastholder, at afholdte telefonudgifter reduceres skønsmæssigt med 11.000 kr. Dette på grundlag af selskabets manglende dokumentation for udgifternes driftsmæssige karakter, hvor Skattestyrelsen har henset til, at det ikke fremgår af bilagene, hvilke telefonnumre udgifterne vedrører.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Konto 3620:

SKAT har skønsmæssigt reduceret de fratrukne udgifter til telefon med kr. 15.000.

[person1] har benyttet mobiltelefonen med telefon nr. [...1]. Denne blev i løbet af året erstattet af mobiltelefonen med telefon nr. [...2]. Ved optælling af antal telefoner skal disse to telefoner således kun medregnes som en telefon.

[person4] benyttede telefonerne med telefon nr. [...9] og [...3]. Den ene var markedsført som [virksomhed1] ApS' officielle arbejdstelefon via hjemmeside, visitkort m.v. og blev derfor brugt til kunderne. Den anden blev brugt til interne kollegaer, partner kollegaer, studentermedhjælpere, praktikanter m.v.

Telefonerne med telefon nr. [...5] og [...6] er fejlagtigt medtaget efter anbefaling fra selskabets revisor.

Såvel [person4] som [person1] udfører arbejder for [virksomhed1] ApS og benytter i den relation telefonen til arbejdet.”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har der været afholdt møde mellem klageren, repræsentanten og sagsbehandlerne. Følgende fremgår blandt andet af mødereferatet (uddrag):

”For så vidt angik udgifter til telefoner, forklarede [person4], at de havde accepteret SKATs afgørelse for så vidt angik en forhøjelse på omkring 2.700 kr., der svarede til [person4]’s børns forbrug. Både for 2010 og 2011. Al øvrig forbrug er arbejdsmæssig. [person4] forklarede, at det på det tidspunkt var dyrere at have telefon især, hvis man brugte telefonen i udlandet. [...] havde haft høje telefonudgifter, idet han havde anvendt telefonen i forbindelse med arbejdsrejser til udlandet.

[person4] oplyste, at der kun var dokumentation for størrelsen af børnenes forbrug for 2009/10, men at forbruget i 2010/11 måtte ligge i nogenlunde samme niveau. SKATs skønsmæssige fastsættelse var derfor helt forkert. [person4] mener ikke, det giver mening, hvis børnenes forbrug estimeres højere end selskabets.”

Den 19. juli 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”18. Side 48:

Med hensyn til telefon, forstår jeg det således, at Skatteankestyrelsen indstiller godkendelse af alle telefonregninger med undtagelse af børnenes telefoner – dette accepteres. Kunne du ikke beskrive beløbene mere klart. Det er klart, at børn ikke taler så meget i telefon, som man gør i en forretningstelefon, hvor man kommunikerer med kunder og andre – bl.a. i udlandet.

Endvidere forstår jeg på bilag 129, at dette ikke accepteres, da telefonen står i ægtefælles navn. Der er tale om den fælles fastnet telefon, som bør accepteres som fradragsberettiget.

19. Side 48 nederst og side 49 – øverst.

Her anføres følgende: ” Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet beskatningen af yderligere løn nedsættes til 0 kr.”

Hvordan hænger dette sammen?”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Det accepteres i praksis, at en ansat aktionær beskattes af yderligere løn efter statsskattelovens § 4 i stedet for udbytte, hvis der er et ansættelsesforhold, og det samlede vederlag - løn og udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

1. juli 2009 til 30. juni 2010

Bilag 38, 48, 51, 83, 123, 149, 187, 227, 228, 211, 243 og 278:

På baggrund af de fremlagte bilag anser Landsskatteretten det efter en konkret vurdering for sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssigt begrundede telefonudgifter. Derfor godkendes der fradrag for de udgifter, der vedrører telefonnumrene [...1], [...7] og [...2]. Udgiften skal derfor ikke beskattes som udbytte hos klageren.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet beskatningen af yderligere løn nedsættes til 0 kr.

Der godkendes ikke fradrag for de udgifter, der vedrører telefonnumrene [...5] og [...6], da selskabet har oplyst, at de vedrører klagerens børn.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilag 120:

Det fremgår af bilaget, at telefonnummeret tilhører klagerens ægtefælle.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret, at den afholdte udgift har en tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, og der godkendes derfor ikke fradrag for udgiften. Der er henset til, at selskabet ikke har dokumenteret, hvilken tilknytning telefonnummeret har haft til selskabet.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

1. juli 2010 til 30. juni 2011

Bilag 32, 62, 66, 68, 106, 131, 153, 181, 206, 235, 267, 304 og 344:

Det er med det fremlagte ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de afholdte udgifter har været erhvervsmæssigt begrundede for selskabet, hvorfor selskabet ikke har fradrag herfor. Der er henset til, at det ikke fremgår af bilagene, hvilke telefonnumre udgifterne vedrører.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at selskabets telefonudgifter er reduceret skønsmæssigt af SKAT.

Selskabets udgifter hertil må anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor klageren skal beskattes af et beløb svarende hertil som yderligere løn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til gebyrer

Faktiske oplysninger

Selskabet har i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 afholdt udgifter til gebyrer for i alt 1.000 kr.

Udgifterne til afgifter er bogført under konto 3628, der i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010omfattede selskabets regnskabsbilag 204 og 205.

Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt 2 fakturerer fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det fremgår af fakturaerne, at afgifterne vedrører en afgift for overskridelse af gældende frist for indsendelse af selskabets årsrapport til styrelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.000 kr. for indkomståret 2010.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Selskabet har fratrukket 2 afgifter til Erhvervsstyrelsen på i alt 1.000 kr. Der foreligger ikke nærmere dokumentation herfor, hvorfor SKAT ikke finder der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Den 6. november 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Konto 3628, indkomståret 2010

Udgifterne vedrører to betalte afgifter til Erhvervsstyrelsen. Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne ikke er fradragsberettigede. Dette med henvisning til SKM2002.493.LSR.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse som helhed.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i indkomståret 2010 nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Gebyrerne blev pålagt for overskridelse af gældende frist for indsendelse af årsrapport for [virksomhed1] ApS”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

I Landsskatterettens afgørelse af 19. september 2002, offentliggjort som SKM2002.493.LSR, fandt Landsskatteretten, at rykkerskrivelser ikke kunne karakteriseres som en følge af normal driftsrisiko, og der blev ikke godkendt fradrag herfor.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at der ikke kan godkendes fradrag gebyrerne. Selskabets udgifter hertil kan dog ikke anses for at være kommet klageren til gode, hvorfor udgiften ikke skal beskattes som yderligere løn hos klageren.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet beskatningen af yderligere løn nedsættes til 0 kr.