Kendelse af 09-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2016

Klagepunkt

SKATs

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2010

Er klageren fuldt skattepligtig til Danmark?

Ja

Nej

Ja

Skattepligtig lønindkomst fra udenlandsk arbejdsgiver for arbejde i udlandet

209.085 kr.

0 kr.

209.085 kr.

Kan klageren få lempelse efter ligningslovens § 33A?

Nej

Ja

Nej

2011

Er klageren fuldt skattepligtig til Danmark?

Ja

Nej

Ja

Skattepligtig lønindkomst fra udenlandsk arbejdsgiver for arbejde i udlandet

37.195 kr.

0 kr.

37.195 kr.

Kan klageren få lempelse efter ligningslovens § 33A?

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Personlige oplysninger

Klageren var i perioden fra den 15. september 2002 til den 7. april 2003 registreret som udrejst til Italien i CPR-registret. Klageren var i disse indkomstår fuldt skattepligtig til Danmark. Forud for den 15. september 2002 var klageren kun tilmeldt danske adresser. Der er fremlagt opholdstilladelse udstedt af de italienske myndigheder for perioden 12. november 2002 – 10. november 2007.

Fra den 7. april 2003 til den 1. april 2006 var klageren tilmeldt adressen [adresse1], [by1]. Fra den 1. april 2006 og frem til den 1. marts 2012 har klageren været tilmeldt adressen [adresse2], [by2]. Fra den 1. marts 2012 er han registreret som udrejst til De Forende Arabiske Emirater.

Klageren og hans daværende ægtefælle blev pr. 15. juni 2006 registreret som separerede. Pr. 14. juni 2007 blev parret skilt.

Klageren og hans tidligere ægtefælle har sammen en datter, der er født i år 2000. Datteren er i dag tilmeldt samme adresse i [by3] som sin mor.

For indkomståret 2006 har [virksomhed1] A/S manuelt indberettet indeholdt A-skat for klageren på i alt 111.300 kr. Klagerens lønindkomst er ikke indberettet. På klagerens årsopgørelse nr. 2 er der medregnet en lønindkomst på 328.404 kr., der er indberettet af SKAT. Klageren har ikke selvangivet ændringer til SKATs indberetning. Klageren har ikke selvangivet udenlandsk indkomst i 2006.

[virksomhed2] har indberettet til SKAT, at klageren var ansat i perioden 1. august 2007 til 31. december 2007. Klagerens A-indkomst for denne periode er indberettet til 213.139 kr., der også er medregnet på klagerens årsopgørelser. Klageren har heller ikke i 2007 selvangivet udenlandsk indkomst.

I indkomståret 2008 arbejdede klageren for [virksomhed2] i Danmark, og i 2009 og frem til og med juni 2010 arbejdede han for [virksomhed3] i Danmark. Klageren har oplyst, at han boede i [adresse2], [by2], i denne periode.

For så vidt angår opholdet i [by4], Letland, er der fremlagt en registreringsattest. Ifølge google translate er der tale om en registrering i Letland af unionsborgere. Registreringen er dateret den 2. juli 2010. Endvidere er der fremlagt et antal fakturaer, hvoraf fremgår, at klageren har lejet en hotellejlighed i [by4]. Der foreligger ikke nogen ansættelseskontrakt vedrørende klagerens arbejdsforhold eller for skattebetalingen i Letland.

Det er oplyst, at klageren startede selvstændig virksomhed fra den 1. januar 2010, men at der først var aktivitet i virksomheden fra starten af 2011. Klageren har oplyst, at der var tale om en personlig drevet virksomhed, som efterfølgende blev omdannet til et anpartsselskab i 2012. Der er fremlagt regnskab for indkomståret 2011.

I den sammenholdte sag med jour. nr. [...] vedrørende indkomstårene 2006 og 2007 har Skatteankestyrelsen indstillet, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark.

Udenlandske indtægter i 2010 og 2011

Der er i andet halvår af 2010 indsat følgende beløb på klagerens danske bankkonto i [finans1] fra [finans2] på vegne af [virksomhed4] Ltd.:

Dato

EUR

DKK

15. juli 2010

1.300,00 EUR

9.671,09 kr.

22. juli 2010

6.795,18 EUR

50.562,25 kr.

16. august 2010

5.000,00 EUR

37.194,00 kr.

14. oktober 2010

5.000,00 EUR

37.230,50 kr.

15. november 2010

5.000,00 EUR

37.215,50 kr.

14. december 2010

5.000,00 EUR

37.231,00 kr.

17. januar 2011

5.000,00 EUR

37.195,00 kr.

SKATs afgørelse

Ved afgørelse af 20. august 2013 har SKAT anført følgende:

”Alle indsætninger anses for at være skattepligtig indkomst tjent ved udenlandsk arbejdsgiver og muligvis for arbejde i udlandet.

Lovhenvisning: statsskattelovens § 4 og kildeskattelovens § 1

246.280 kr.

...

Du har uændret bopæl og familie i Danmark i 2010 og er fuldt skattepligtig jf. Kildeskattelovens § 1.

Som fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark skal du på den danske selvangivelse medtage alle indtægter uanset hvor i verden de hidrører fra, og uanset om indtægterne måtte være beskattet i andre stater. (det såkaldte globalindkomst-princip)

Det er SKATs opfattelse, at de indsatte beløb fra [virksomhed4] Ltd.: EUR 26.300 er lønindtægt for arbejde udført for dette rekrutteringsfirma eller for tredjemand gennem kontrakt med [virksomhed4] Ltd., og at beløbene som sådan skal medtages på den danske selvangivelse jf. Statsskattelovens § 4.

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at EUR beløb på 6.795,18 omregnet til 50.625 d.kr. og indsat på din konto den 22-07-2010 ligeledes er løn for arbejde i udlandet og for en udenlandsk arbejdsgiver, og at dette beløb ligeledes skal medtages på din danske selvangivelse jf. statsskattelovens § 4.

Med hensyn til at opnå lempelse efter LL § 33A finder SKAT, at der på det foreliggende grundlag ikke er oplysninger nok til at indrømme denne lempelse, men at du ved indsendelse af ansættelseskontrakt og oplysninger om perioder i Danmark og perioder i udlandet vil kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du vil kunne være berettiget til denne lempelse ved skatteberegningen.

...”

Klagerens opfattelse

Ved uddybende klage af 19. september 2015 har klagerens repræsentant anført følgende:

”Sagen vedrører i første række spørgsmålet om, hvorvidt [person1] er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1. I anden række vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt [person1] kan opnå lempelse efter bestemmelsen i ligningslovens § 33 A. I tredje række vedrører sagen spørgsmålet om opgørelsen af [person1]s lønindkomst i indkomståret 2010.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2010 skal nedsættes med kr. 246.280.

Påstanden svarer til en tilbageførelse af skatteansættelsen til det selvangivne. Af den samlede gennemførte forhøjelse er kr. 37.190 henført til beskatning i indkomståret 2011 og den øvrige del af forhøjelsen henført til indkomståret 2010.

SAGSFREMSTILLING

[person1] er uddannet flymekaniker. Det er normalt, at flymekanikere bor og arbejder i udlandet, enten i forbindelse med arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver eller ved udstationering i længere perioder.

I en periode fra den 15. september 2002 til den 7. april 2003 arbejdede [person1] i Italien for [virksomhed5], hvorfor han i det danske CPR-register i denne periode stod registreret som udrejst til Italien.

Inden afrejsen kontaktede [person1] SKAT telefonisk for at undersøge, hvordan han skulle forholde sig i relation til betaling af skat. Han talte med en medarbejder ved SKAT, (...), der anbefalede ham at møde op personligt, således at de kunne drøfte hans skattemæssige situation.

[person1] afholdte herefter et møde med (...), hvor han redegjorde for alle detaljer i forbindelse med sin fraflytning til Italien, (...) oplyste ham, at Italien skulle beskatte indkomsten.

Da [person1] boede i Italien i 2002 og 2003, blev der foretaget lempelse efter ligningslovens § 33A.

Efterfølgende har [person1] arbejdet i udlandet for flere forskellige flyselskaber.

Tidligere havde [person1] en lejlighed i Danmark, som han lejede. Han anvendte denne lejlighed i forbindelse med samvær med sin datter. Siden opstarten af skattesagen har han ikke længere en lejlighed i Danmark.

[person1] bor permanent i udlandet og har fra den 1. maj 2010 og til den 31. december 2011 boet i [by4]. Som bilag 2 fremlægges en registrering i Letland. Fra den 1. januar 2012 har han boet i De Forenede Arabiske Emirater.

Da [person1] rejser meget, har han altid valuta klar. Særligt da han boede i [by4], havde han valuta i sin lejlighed, da han ikke kunne anvende Letlands valuta på sine rejser.

Han har i indkomståret 2010 betalt skat til Letland af alle sine indtægter. I indkomståret 2011 er alle indtægter medtaget i hans virksomhed [virksomhed6] ApS. Virksomheden blev opstartet i 2010 som et I/S, men er efterfølgende omdannet til et anpartsselskab. Da virksomheden først den 1. marts 2011 fik tilladelse til at operere, var der først fra denne dato reel aktivitet i virksomheden.

[person1] har ikke haft en bogholder m.fl. ansat i [virksomhed6] ApS. I stedet har en revisor forestået al bogføring, betaling af fakturaer, udarbejdelse af regnskaber m.v.

ANBRINGENDER

1. Opgivelse af fuld skattepligt til Danmark

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at [person1] har opgivet sin fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, hvorfor den af SKAT foretagne forhøjelse i indkomståret 2010 skal bortfalde i sin helhed.

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1., at personer, der har bopæl her i landet, er omfattet af fuld skattepligt. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet”

Efter den nævnte bestemmelse i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er bopæl i Danmark ensbetydende med, at der foreligger fuld skattepligt. Bestemmelsen angiver, at en person skal have bopæl her i landet for at være skattepligtig til Danmark, hvorfor det modsætningsvis kan sluttes af bestemmelsen, at såfremt en person opgiver sin bopæl ved fraflytning fra Danmark, så er dennes skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, samtidig ophørt.

Det er ikke defineret i kildeskatteloven, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet bopæl. Af forarbejderne til statsskatteloven fremgår det imidlertid, at der i forbindelse med vurderingen skal lægges vægt på såvel objektive som subjektive forhold. Af side 5, 1. afsnit i Vejledning til Anvendelse af Lov Nr. 104 af 15. maj 1903 fremgår der således følgende:

“Ved Afgørelsen af, om en Person kan anses for at have Bopæl her i Landet, vil der navnlig være at se hen til, om den paagældende ved at grunde Husstand, leje sig Bolig eller ved andre Foranstaltninger har tilkendegivet, at det er hans Villie at have Hjemsted her. Har en Person Bolig saavel her i Landet som i Udlandet, maa det paa lignende Maade afgøres, hvilken af disse Boliger der maa betragtes som hans egentlige Hjemsted, i hvilken Henseende det navnlig vil komme i Betragtning, hvor den paagældendes Familie, hvis han har en saadan, opholder sig, hvor han har truffet de mest omfattende Foranstaltninger til sit Underhold, eller hvor han længst eller hyppigst opholder sig”

Ligeledes fremgår det klart af forarbejderne til kildeskatteloven, at det ikke har været hensigten at ændre på statsskattelovens opfattelse af bopælsbegrebet. I cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 til kildeskatteloven fremgår der i pkt. 3 følgende:

“Ved afgørelsen af om denne betingelse er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her.”

I Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.F.l.2.1, fremgår der endvidere:

“Ved afgørelsen af om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet Så det er både de faktiske boligforhold og den/de subjektive hensigter, der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

...

De konkrete omstændigheder kan ved fraflytning fra Danmark være af en sådan art, at afgørelsen af om bopælen skal anses for bevaret, må foretages ud fra en samlet vurdering, hvor også personens subjektive hensigter indgår i bedømmelsen.

Mere sekundære momenter, der afspejler en tilknytning til Danmark, f.eks. ejerskab til en her i landet indregistreret bil, medlemskab af foreninger og lignende, tillægges ikke selvstændig betydning, men kan indgå i en samlet bedømmelse.

Bopæl forudsætter, at skatteyderen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet. “ (Min understregning)

Som det fremgår af kildeskattecirkulæret af 4. november 1988 samt Den juridiske vejledning 2015-2, indeholder bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. to elementer.

For det første et objektivt element om at skatteyderen har en bolig til rådighed i Danmark.
For det andet et subjektivt element om at skatteyderen ved sin adfærd har tilkendegivet, om han vil have bopæl i Danmark eller i udlandet.

En bopæl her i landet er derfor ikke tilstrækkeligt til at statuere bopæl i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Nedenfor er beskrevet en righoldig praksis, hvoraf det klart kan udledes, at bopælskriteriet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, tillige indeholder et subjektivt element.

For det første henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i UfR 1982.708 Ø. I den pågældende sag havde skatteyderen i 1973 fået et overordnet job i Brasilien, hvorfor han og hans familie tog ophold i Brasilien, men beholdt deres hus i Danmark som sommerbolig. I juni 1974 rejste skatteyderen og hans familie tilbage til Danmark for at holde ferie i en kortere periode. Imidlertid var der udbrudt meningitis i Brasilien. Af hensyn til børnene vendte skatteyderen alene tilbage til Brasilien. Efterfølgende traf hans hustru en anden mand, og i 1975 rejste skatteyderen tilbage til Danmark angiveligt for at redde sit ægteskab. Skatteyderen opsagde herefter sit ansættelsesforhold i Brasilien.

Det centrale spørgsmål i sagen var, om den pågældende skatteyder ved sin udrejse til Brasilien havde opgivet sin bopæl i Danmark til trods for, at han fortsat havde helårsbolig her i landet.

Uanset skatteyderen havde bibeholdt sin helårsbolig i Danmark, fandt landsretten efter en samlet bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder det sandsynliggjort, at skatteyderen havde haft til hensigt at bosætte sig varigt i Brasilien, og at han ved udrejsen fra Danmark må anses for at have opgivet sin bopæl her i landet.

Der henvises herudover til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1986.299 Ø, hvor en skatteyder i 1980 flyttede til Schweiz, idet han tiltrådte en overordnet stilling hos en schweizisk arbejdsgiver. Skatteyderens hustru ønskede at blive boende i Danmark af hensyn til børnenes skolegang. Hun og børnene blev boende i parrets villa i Danmark, der udgjorde familiens helårsbolig, og hvor skatteyderen var tilmeldt folkeregistret indtil 1983. Skatteyderens formue forblev i Danmark, ligesom han aflagde flere korte besøg her i landet. Af andre tilknytningsforhold, der har betydning i forhold til fuld skattepligt, forblev han bestyrelsesformand i et dansk selskab.

SKAT gjorde i sagen gældende, at der med støtte i kildeskattelovens forarbejder var sket en ændring af det skatteretlige domicilbegreb, således at en fraflytter, der havde rådighed over en bolig her i landet, også havde bopæl, og dermed fortsat var fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Efter SKATs vurdering skulle domicilbegrebet ikke længere afhænge af en konkret vurdering af en bred kreds af tilknytningsmomenter. SKAT var således af den opfattelse, at der ikke foretages en samlet bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder i overensstemmelse med Østre Landsrets dom offentliggjort i UfR 1982.708 Ø, der er omtalt ovenfor.

Landsretten fandt imidlertid hverken i lovens ordlyd eller forarbejder støtte for denne ændrede forståelse af det skatteretlige domicilbegreb. Landsretten bemærkede hertil:

“Den af sagsøgte hævdede ændrede forståelse af det skatteretlige domicilbegreb findes ikke at have fornøden støtte i kildeskattelovens ordlyd, lovens motiver eller i oplysningerne om lovens tilblivelse. Sagsøgeren har ubestridt fra 1. april 1980 taget bopæl i Schweiz, hvor hans faste arbejde nødvendiggør hans løbende tilstedeværelse Da bevarelsen af en bolig i Danmark skyldes særlige hensyn af midlertidig art, og da de yderligere foreliggende tilknytningspunkter til Danmark må anses for at være af underordnet betydning, finder retten ikke, at sagsøgeren skatteretligt tillige bevarede bopæl I Danmark efter udrejsen til Schweiz.”

Eftersom bevarelsen af bolig i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig art, og da de yderligere tilknytningsmomenter var af underordnet betydning, fandtes bopælen i Danmark at være opgivet ved udrejsen til Schweiz, og den fulde skattepligt til Danmark var herefter ophørt den 31. marts 1980.

Der kan af ovenfor omtalte landsretsdomme offentliggjort i UfR 1982.708 Ø og TfS 1986.299 Ø konstateres, at bedømmelsen ikke alene er objektiv i forhold til bopælsbegrebet, idet skatteyderne, der fortsat havde bopæl i Danmark i objektiv forstand, konkret blev anset for at have opgivet deres bopæl i Danmark. Dette blandt andet med henvisning til at de skulle passe et krævende heltidsarbejde i et andet land.

Der henvises ligeledes til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2007.533 Ø. Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at anse et ægtepar, der var flyttet til Schweiz i 2003, for fuld skattepligtige til Danmark. Ægteparret havde lejet en møbleret lejlighed i Schweiz, og de opholdte sig her i tre fjerdedele af året. De havde siden fraflytningen ejet et sommerhus i Danmark. Sommerhuset var egnet til helårsbeboelse, men det kunne ikke lovligt anvendes hertil, Ægteparret opholdte sig i huset en fjerdedel af året — hovedsageligt i sommerhalvåret. Ægtefællerne havde endvidere opmagasineret indbo for 2.296.000 kr. i Danmark samt havde to danske biler indregistreret og forsikret i Danmark. Endelig ejede manden to danske aktieselskaber, som ejede majoriteten af en produktionsvirksomhed i Spanien, hvor manden deltog i ledelsen.

Uanset ægteparret ejede et sommerhus i Danmark, der var egnet til helårsbeboelse, og uanset manden havde erhvervsinteresser her i landet, fandt landsretten efter en helhedsbedømmelse, at ægteparret ikke kunne anses for fuld skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Til støtte for at man i retspraksis ikke kun opererer med et objektivt bopælskriterium, henvises tillige til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2011.417 Ø.

...

Der henvises endvidere til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM 2011.815 LSR.

...

Endelig skal henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2013.394 Ø.

...

Ovenstående støtter klart det forhold, at en bopæl ikke er nok til at statuere skattepligt her til landet. Der må ved vurderingen af, hvorvidt en person er fuld skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, tillige tages hensyn til personens subjektive hensigter — dvs. om personen har til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Rådighed over helårsbolig her i landet er derfor blot ét af flere momenter, som tillægges betydning.

Ligeledes kan en personlig eller erhvervsmæssig tilknytning til Danmark ikke alene medføre, at der kan statueres bopæl i Danmark.

Dette følger modsætningsvist af ordlyden i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og Den juridiske vej ledning 2015-2, afsnit C.F.1.2.1, hvoraf der fremgår følgende:

“Bopæl forudsætter, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.”

Det kræves, at visse minimumskrav til bopælstilknytningen til Danmark er opfyldt. Selvom skatteyderen har den stærkeste tilknytning til Danmark, kan det ikke automatisk antages, at han har bopæl i Danmark. Det indgår imidlertid som et ikke uvæsentligt led i bopælskriteriet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, til hvilket land — Danmark eller et andet land — skatteyderen har sin stærkeste tilknytning.

Slutteligt skal der henvises til en række nyere kendelser afsagt af Landsskatteretten henholdsvis den 30. april 2013 (LSR 2013.11-03l77), den 19. august 2013 (LSR 2013.11-0300980) og den 15. januar 2014 (LSR 2014.12.0197261).

...

Med støtte i ovennævnte praksis kan det konstateres, at [person1] i indkomståret 2010 ikke havde den efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påkrævede bopæl i Danmark, hvorfor der ikke efter bestemmelsen er grundlag for at statuere fuld skattepligt.

[person1] har i mange år boet permanent i udlandet, og han boede fra den 1. maj 2010 og til den 31. december 2011 i [by4]. Som bilag 2 er der fremlagt en registrering i Letland, der dokumenterer dette. Fra den 1. januar 2012 har han boet i De Forenede Arabiske Emirater.

I få år lejede [person1] en lejlighed i Danmark, idet han i forbindelse med samvær med sin datter skulle have et sted at være. Dette samvær havde han en weekend cirka hver tredje uge. Herudover opholdte han sig ikke i Danmark.

Det gøres derfor gældende, at [person1] ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, idet han må anses for at have opgivet sin bopæl her i landet, hvorfor bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.

2. Lempelse efter ligningslovens 33A, stk. 1

Til støtte for den nedlagte påstand det i anden række overordnet gældende, at [person1] har ret til lempelse efter ligningslovens § 33A, stk. 1, i det tilfælde, at han anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark.

Ifølge ligningslovens § 33A er lønindkomst erhvervet i udlandet under visse betingelser lempelsesberettiget ved skatteberegningen. Ligningslovens § 33A omfatter personer, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1. Lempelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for Riget, det vil sige uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset at der er tale om arbejde for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver.

[person1] har i indkomståret 2010 betalt skat af al lønindkomst i Letland.

Der findes fire betingelser, der skal være opfyldte for, at ligningslovens § 3 3A finder anvendelse. Der skal være tale om lønindkomst. Skatteyderen skal have opholdt sig uden for Riget. Dette ophold skal have en varighed af minimum 6 måneder. Endvidere skal 42-dages reglen være opfyldt.

Det gøres gældende, at [person1]s indkomst fra udlandet i indkomståret 2010 er lønindkomst, hvorfor den første betingelse for anvendelse af lempelsesreglen i ligningslovens § 33A er opfyldt.

Det gøres endvidere gældende, at [person1] har opholdt sig uden for Riget i mere end 6 måneder, hvorfor den anden og tredje betingelse for anvendelse af lempelsesreglen i ligningslovens § 33A er opfyldt.

Opholdsperioden uden for Riget kan afbrydes af nødvendigt arbejde her i Riget i direkte forbindelse med udenlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højest 42 dage, uden at retten til nedslag fortabes.

Det gøres gældende, at 42-dages reglen er opfyldt, idet [person1] alene har opholdt sig i Danmark på grund af ferie, og at varigheden heraf har været mindre end 42 dage over en periode på 6 måneder.

Derfor skal der ske lempelse efter ligningslovens § 33A.

3. Opgørelse af lønindkomst

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i tredje række gældende, at overførslen til [person1]s bankkonto den 22. juli 2010 på 6.795,18 euro, svarende til kr. 50.562,25, ikke er løn, og derfor skal fragå SKATs opgørelse af lønindkomsten i indkomståret.

Da [person1] rejser meget, har han altid valuta klar. Særligt da han boede i [by4], havde han valuta i sin lejlighed, da han ikke kunne anvende Letlands valuta på sine rejser.

Den valuta, der er indsat på bankkontoen den 22. juli 2010, er euro, som [person1] havde liggende.

SKAT antager, at der er tale lønindkomst, men henviser til, jf. bilag 1, side 2, at det ikke fremgår hvor eller for hvem, arbejdet er udført. Dette er selvsagt fordi, der ikke er tale om valuta hidrørende fra et udført arbejde.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at SKAT har bevisbyrden for, at der er grundlag for at foretage en forhøjelse. SKAT har ikke ved at anføre, at det ”ikke af de foreliggende oplysninger (fremgår) hvor eller for hvem arbejdet er udført” løftet denne bevisbyrde.

Beløbet på kr. 50.562,25 skal derfor fragå SKATs opgørelse af [person1]s lønindkomst i indkomståret 2010.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler klageren at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren i indkomstårene 2010 og 2011 var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesteretsdom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.338H.

Der er bl.a. henset til, at klageren i perioden 7. april 2003 - 1. marts 2012 var tilmeldt adresserne på henholdsvis [adresse1], [by5], og [adresse2], [by2], og at han boede der, når han opholdt sig i Danmark. Den personlige tilknytning ses at være stærkere til Danmark end til Letland, idet klageren havde en dengang 10 årig datter, som han havde samvær med hver 3. uge. Det forhold, at klageren i en periode har lejet en hotellejlighed i Letland indikerer ikke, at klageren havde til hensigt at tage varigt ophold i landet. Det skal yderligere bemærkes, at klageren opstartede virksomhed i Danmark i 2010 og lod den registrere her i landet. I 2012 blev det omdannet til et dansk anpartsselskab.

På den baggrund har klageren ikke haft til hensigt at tage varigt ophold i udlandet i indkomstårene 2010 og 2011.

For så vidt angår opgørelsen af den skattepligtige indkomst ses klageren ikke at have fremlagt oplysninger, der støtter, at beløbet på 50.562,25 kr. ikke er skattepligtig indkomst. Beløbet er indsat af klageren selv på hans danske bankkonto, hvorfor han må være nærmest til at forklare, hvor beløbet stammer fra.

Lempelse efter ligningslovens § 33A

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, jf. ligningslovens § 33 A.

Klageren har ikke dokumenteret sit rejsemønster med henblik på en vurdering efter lempelsesreglen i ligningslovens § 33A. På den baggrund er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke kan få lempelse efter bestemmelsen på det foreliggende grundlag.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.