Kendelse af 03-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2017

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen samt momstilsvaret for indkomståret 2011.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 samt momstilsvaret for perioden 1. januar – 31. december 2011.

Faktiske oplysninger

Klageren har som selvstændig vognmand kørt budkørsel for virksomheden [virksomhed1]. Klageren har overfor [virksomhed1] anvendt CVR-nr. [...1] og [...2] under navnet [person1].

SKAT har ved afgørelse af 8. februar 2013 forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 med 235.044 kr. vedrørende manglende selvangivelse af overskud af virksomhed.

SKAT havde forinden afgørelsen af 8. februar 2013 modtaget kontroloplysninger fra virksomheden [virksomhed1], som havde oplyst SKAT, at de havde haft udgifter til CVR-nr. [...1] i henhold til udarbejdede afregningsbilag vedrørende budkørsel.

SKAT havde den 8. juni 2012 anmodet klageren om at sende årsregnskab, kontospecifikationer, fakturakopier samt kontoudtog vedrørende bankkonto i [finans1] kontonummer [...51]. Klageren havde ikke reageret på materialeindkaldelsen.

Klageren indsendte den 30. april 2013 selvangivelse for indkomståret 2011 med et resultat af virksomhed anført til 94.076 kr. SKAT anmodede ved brev af 14. maj 2013 og igen ved mail af 3. juni 2013 klageren om at sende regnskab og dokumentation for indtægter og udgifter i form af samtlige regnskabsbilag. Den 18. juni 2013 fremsendte klageren bogføringsjournal, kontokort og balance, afregningsbilag med bilagsnumrene 718, 928, 1161, 1524, 1632, 2001, 2262 samt afregningsbilag dateret 31.03.2011 uden bilagsnummer. Den samlede omsætning var opgjort til 178.674 kr. ekskl. moms og de samlede omkostninger var opgjort til 84.598 kr. ekskl. moms. Derudover fremsendte klageren kontoudskrifter fra bankkonto i [finans1] kontonummer [...51] for indkomståret 2011.

SKAT nægtede ved afgørelse af 22. august 2013, at genoptage ansættelsen af 8. februar 2013, med begrundelsen anført nedenfor under afsnittet SKATs afgørelse, hvilket klagerens tidligere repræsentant påklagede ved nærværende klage modtaget den 7. oktober 2013.

Ved klagen medsendte klagerens tidligere repræsentant en balance med et resultat af virksomhed opgjort til 124.076 kr., idet repræsentanten ikke fratrak en af klageren anslået udgift til benzin, olie og vask på 30.000 kr.

SKAT havde i forbindelse med afgørelsen af 8. februar 2013 udarbejdet følgende opgørelse over omsætning og moms på baggrund af afregningsbilagene. Udover det af SKAT anførte i opgørelsen er endvidere angivne oplysninger fra afregningsbilagene om bilagsdato, perioder hvor beløbene er indkørt samt bankoplysninger:

Bilagsdato

Bilag

Beløb ekskl. moms

Moms af beløb

Indkørt periode

Angivet bankkonto

01.01.2011

116

kr. 15.680,00

kr. 3.920,00

Rest afregning indkørt okt. 2010

Ingen

01.01.2011

232

kr. 19.292,00

kr. 4.823,00

Rettelse afregning indkørt juni

Ingen

Ingen bilag

232

kr. 4.719,08

kr. 5.429,77

Ingen bilag, fejl

09.02.2011

236

kr. 15.888,00

-

Aconto udbetaling efter aftale

Ingen

28.02.2011

555

kr. 22.055,20

kr. 5.513,80

Januar/Februar 2011

[finans1] [...51]

30.04.2011

718

kr. 19.271,20

kr. 4.817,80

Marts 2011

[finans1] [...51]

31.05.2011

928

kr. 17.492,80

kr. 4.373,20

April 2011

[finans1] [...51]

31.05.2011

1161

kr. 21.699,20

kr. 5.424,80

Maj 2011

[finans1] [...51]

30.06.2011

1524

kr. 23.758,40

kr. 5.936,60

Juni 2011

[finans1] [...51]

31.07.2011

1632

kr. 23.912,00

kr. 5.978,00

Juli 2011

[finans1] [...51]

31.08.2011

2001

kr. 28.407,20

kr. 7.101,80

August 2011

[finans1] [...51]

30.09.2011

2262

kr. 33.706,40

kr. 8.426,60

September 2011

[finans2]: reg.nr. [...], konto [...03]

31.08.2011

2117

kr. 16.800,00

kr. 4.200,00

Juni/juli ikke tidligere afregnet

[finans1] [...51]

30.10.2011

2385

kr. 30.066,40

kr. 7.516,60

Oktober 2011, bilaget er påført håndskrevne rettelser.

[finans1] [...51]

kr. 292.747,88

kr. 73.461,97

Der foreligger afregningsbilag for samtlige beløb med undtagelse af bilag 232 af SKAT angivet til 31.01.2011 på 4.719,08 kr. og moms 5.429,77 kr. SKAT har overfor Skatteankestyrelsen den 11. maj 2016 oplyst, at de ikke har dokumentation for beløbet, som er medregnet ved en fejl.

[virksomhed1] har foretaget modregninger af udgifter på nogle af afregningsbilagene, hvor dette er specificeret. Der er blandt andet tale om udgifter til leasing af biler, telefonudgifter samt øvrige driftsudgifter.

Ud over ovennævnte afregningsbilag foreligger der et afregningsbilag dateret 31. marts 2011 vedrørende kørsel i februar 2011. Klageren skylder efter modregning af diverse udlæg 1.471,13 kr. SKAT har ikke foretaget beskatning af beløbet, som på bilaget er benævnt Indkørt ekskl. moms 10.426,40 kr., moms 2.606,60 kr. Diverse udlæg udgør i alt 14.504,13 kr. herunder et tilgodehavende fra tidligere periode på 2.951,19 kr. Det skyldige beløb 1.471,13 kr. er modregnet ved marts 2011 afregningen bilag 718.

Klagerens repræsentant har anført, at det modregnede tilgodehavende fra tidligere periode på 2.951,19 kr. vedrører januar. Der foreligger ingen afregningsbilag fra januar 2011 med et skyldigt beløb på 2.951,19 kr.

SKAT indhentede 9. august 2012 kontoudtog vedrørende bankkontoen [finans1] kontonummer [...51] hos banken. Kontoindehaverne var klageren [person2] og [person3].

På kontoen ses der følgende 8 indsætninger som stammer fra [virksomhed1] ApS:

Dato:

Tekst:

Beløb:

Afstemmes til

07.02.11

Afregning

dec-10

141,14

04.05.11

Afregning

mar-11

15.753,68

Bilag 718

31.05.11

Afregning

apr-11

15.001,81

Bilag 928

30.06.11

Afregning

maj-11

15.877,68

Bilag 1161

02.08.11

Afregning

jun-11

19.830,98

Bilag 1524

31.08.11

Afregning

jul-11

23.068,75

Bilag 1632

30.09.11

Afregning

aug-11

28.562,31

Bilag 2001

04.11.11

Afregning

sep-11

35.266,75

Bilag 2262

153.503,10

SKAT har anført, at indsætningen den 7. februar 2011 vedrører indkomståret 2010, og derfor ikke beskattes i indkomståret 2011.

Af kontoudskriften fra bankkonto [...51] fremgår ovennævnte indsætninger med et Ref. Nummer og afregn. vg 14 eller [virksomhed1] vg 14 og for de fleste med angivelse af måned.

Samtlige indsætninger kan afstemmes til et afregningsbilag.


Ud over ovennævnte indsætninger på bankkonto [...51] i indkomståret 2011 er der blandt andet følgende to indsætninger, som SKAT ikke har foretaget beskatning af:

16. december 2011 Ref. [...17], 12.210 kr.

28. december 2011 Ref. [...86] [person4], 13.779 kr.

Der ud over har der blandt andet været følgende 7 indsætninger på bankkonto [...51] i indkomståret 2011 med posteringsteksten ”indbetalt”: 11. januar 2011 7.351,50 kr., 25. januar 2011 7.126,32 kr., 15. februar 2011 1.705 kr., 23. februar 2011 7.500 kr., 11. april 2011 30.000 kr., 11. april 2011 5.000 kr. og 8. juni 2011 5.250 kr.

SKAT har beregnet virksomhedens udgifter på baggrund af udlæggene på afregningsbilagene og sammentalt dem således:

Dato:

Bilag

Beløb:

30.04.11

718

kr. 8.335,32

31.05.11

928

kr. 6.864,19

31.05.11

1161

kr. 11.246,32

30.06.11

1524

kr. 9.867,02

31.07.11

1632

kr. 6.821,25

31.08.11

2001

kr. 6.946,69

30.09.11

2262

kr. 6.866,25

30.10.11

2385

kr. 10.757,13

kr. 67.704,17

SKAT har skønnet moms, jf. ovenfor på 10.000 kr. af beløbet.

Ud over ovennævnte afregningsbilag foreligger der, som tidligere nævnt et afregningsbilag dateret 31. marts 2011 vedrørende februar 2011. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter i henhold til afregningsbilaget diverse udlæg på i alt 14.504,13 kr., ligesom SKAT ikke har foretaget beskatning af indtægten i henhold til afregningsbilaget på 10.426,40 kr. ekskl. moms, som anført ovenfor.

SKAT forhøjede ved afgørelsen af 8. februar 2013 klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 med 235.044 kr. vedrørende opgjort overskud ved selvstændig virksomhed.

SKAT pålagde endvidere klageren, at betale yderligere 32.104 kr. i moms.

Det af SKAT opgjorte skattepligtige overskud er beregnet således:

Opgjort omsætning ekskl. moms292.748 kr.

- udgifter ekskl. moms 57.704 kr.

Skattepligtigt overskud235.044 kr.

Den af SKAT pålagte yderligere moms på 32.104 kr. for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 er beregnet således:

Der er ifølge momssystemet indsendt angivelse til SKAT for perioden 1. januar 2011 - 31. marts 2011 med salgsmoms 9.269 kr. og købsmoms 5.911 kr.

SKAT har tidligere skønnet momstilsvaret for april, juli og oktober kvartaler med henholdsvis 8.000 kr., 10.000 kr. og 10.000 kr., i alt 28.000 kr.

Salgsmoms i henhold til SKATs opgørelse af afregningsbilag

73.462 kr.

- Tidligere angivet/skønnet salgsmoms 28.000 kr.+9.269 kr.

-37.269 kr.

- Skøn over yderligere købsmoms 10.000 kr. – 5.911 kr.

-4.089 kr.

Yderligere moms

32.104 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 22. august 2013 nægtet at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og momstilsvaret for perioden 1. januar – 31. december 2011.

SKAT begrunder afgørelsen således:

”Du har senest i brev modtaget den 18. juni 2013 bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2011.

SKAT har gennemgået din ansøgning, og vi mener, at grundlaget for din skat ikke kan ændres. Det skyldes, at du ikke er kommet med nye oplysninger og dokumentation siden vores afgørelse af 8. februar 2013, samt fordi:

Skønnede udgifter vedrørende brændstof kan ikke godkendes. Dokumentation er påkrævet.
Øvrige udgifter er allerede godkendt.
Vi har tidligere fremsendt dokumentation for flere indtægter, end du medregner i regnskabet. Såfremt du ikke er enig i vores opgjorte indtægter, bedes du skaffe dokumentation fra virksomheden, der har indgivet oplysningerne til os.

Betingelserne for, at du kan få ændret din skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Vi har ikke modtaget nogen reaktion på vores forslag af 25. juli 2013. Derfor fastholdes vores afslag på genoptagelse i sin helhed.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2011 på baggrund af regnskab udarbejdet af klagerens nuværende repræsentant. Ved regnskabet er resultatet af klagerens virksomhed opgjort til 143.593 kr. og momstilsvaret er opgjort til 35.898 kr.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for klagen anført følgende:

”Jeg har udarbejdet et regnskab for 2011 for virksomheden på grundlag af de faktiske forhold, der kan konstateres, og som kan dokumenteres.

Regnskabet, som er vedlagt, udviser et resultat på 143.593 kr. og et momstilsvar på 35.898 kr.

Regnskabet er baseret på de afregningsbeløb, der er overført til virksomhedens bankkonto med regelmæssige mellemrum, på grundlag af afregningsbilag, bortset fra tre bilag, som mangler. Vi har for en ordensskyld medtaget afregning for december 2010, 141 kr., da vi ikke kan konstatere, om dette beløb er medregnet i 2010.

Der har naturligvis været afholdt udgifter til brændstof, men da vi ikke har dokumentation, og heller ikke med rimelig sikkerhed kan udøve et skøn, har vi ikke medtaget brændstofudgift.

Vedlagt bankkontoudtog for 2011 og 8 afregningsbilag, som foreligger. Det undrer mig, at SKAT ikke har bedt om de manglende afregningsbilag for januar, der udviser nettoafregning på - 2.951 kr., samt oktober og november 2011 i overensstemmelse med bankoverførsler, når man nu har bedt [virksomhed1] om alle afregningsbilag for 2011. I hvert fald kan jeg konstatere, at [virksomhed1] ikke har udleveret alle afregningsbilag.

SKAT har ved sin indkomstopgørelse medregnet 6 bilag, vedlagt, med tilsammen 119.781 kr. ekskl. moms. Samt et beløb på 4.719 kr., som jeg ikke har set bilag på.

Uanset om disse bilag vedrører indkørsel i 2010 eller 2011, kan det konstateres, at beløbene ikke er overført til den sædvanlige bankkonto, hvor der ellers, som tidligere nævnt, sker månedlige overførsler med regelmæssige mellemrum, og ingen overførsler herudover.

SKAT anfører, at de i banken indsatte beløb ikke kan afstemmes 100 % til udstedte fakturaer. Det er ikke rigtigt. SKAT kunne have bedt [virksomhed1] om de manglende tre bilag. SKATs begrundelse for at medregne 119.781 + 4.719, i alt 124.500 kr. ved indkomstansættelsen er følgende "det kan ikke udelukkes, at der er foretaget kontante betalinger".

En så løs påstand kan på ingen måde danne grundlag for en indkomstansættelse. Dette kræver dokumentation. SKAT burde i denne situation have bedt [virksomhed1] om dokumentation for de udbetalte kontantbeløb, og SKAT havde jo i forvejen kontakt til virksomheden.

Af samme årsag rettede jeg henvendelse til virksomheden, se vedlagt, for at skabe klarhed om de 6 bilag. Men jeg konstaterede, at virksomheden nu er under konkursbehandling.

Der er bedt om svar eller dokumentation for følgende:

1 - Påståede resultater af virksomheden fra tidligere rådgiver kan jeg ikke tage stilling til, men blot henholde mig til det nu udarbejdede regnskab, der kan dokumenteres gennem bankoverførsler.
2 -Afregningsbilag for februar indeholder et overført tilgodehavende for [virksomhed1], som kommer fra januars afregning, således som afregningssystemet er opbygget.
3 -De to beløb på 12.210 kr. og 13.779 kr. er medtaget i årsregnskabet. Se ovenfor om manglende bilag.
4 - Om de to afregningsbilag fra 01.01.2011, som vedrører 2010, kan jeg blot konstatere, at de ikke er udbetalt i 2011 ifølge den foreliggende dokumentation.
5 -Jeg henviser til afregningsbilaget for februar sammenholdt med SKATs opgørelse af udgifter, og det af mig udarbejdede regnskab.

Afslutningsvis skal jeg fastholde, at virksomhedens resultat ansættes til 143.593 kr.

Det beløb, som SKAT ønsker medtaget i virksomhedens overskud på 124.500 kr. på grundlag af forelagte bilag, kan ikke danne grundlag, fordi SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at udbetaling har fundet sted.”


Klagerens repræsentant har opgjort resultatet af virksomheden samt virksomhedens momstilsvar således:

Indkørt inkl. moms

Udlæg inkl. moms

Indsat i bank

December 2010. Ingen bilag. Nettoafregning Januar. Ingen bilag. Nettoafregning

141,14

2.951,19

141,14

Februar.Afregning januar medregnet i udlæg

13.033,00

14.504, 13

Marts.Afregning februar medregnet i udlæg

24.089,00

8.335,32

15.753,68

April ifølge bilag

21.866,00

6.864,19

15.001,81

Maj ifølge bilag

27.124,00

11.246,32

15.877,68

Juni ifølge bilag

29.698,00

9.867,02

19.830,98

Juli ifølge bilag

29.890,00

6.821,25

23.068,75

August ifølge bilag

35.509,00

6.946,69

28.562,31

September ifølge bilag

42.133,00

6.866,25

35.266,75

Oktober. Ingen bilag. Nettoafregning

12.210,00

12.210,00

November. Ingen bilag. Nettoafregning

13.779,00

13.779,00

249.472,14

74.402,36

179.492,10

Januar. Nettoafregning. Med i udlæg februar

-2.951,19

Februar. Nettoafregning. Med i marts

-1.471,13

Udlæg ifølge bilag

69.980,04

Moms af udlæg

-13.996,01

Omkostninger netto

55.984,03

Da der ikke foreligger afregningsbilag for januar, oktober og november har vi anvendt nettoafregninger.

Indkørt ifølge opgørelse ovenfor

249.472,14

Moms heraf

49.894,43

Indkørt netto

199.577,71

Virksomhedsresultat

143.593,68

Salgsmoms

49.894,43

Købsmoms

13.996,01

Momstilsvar

35.898,42

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig kan anmode SKAT om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

En afgiftspligtig kan anmode SKAT om at få genoptaget sit afgiftstilsvar, hvis den afgiftspligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske senest 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Klagerens anmodning om ændring af skatteansættelsen og momstilsvaret for indkomståret 2011 er indsendt den 30. april 2013 og således inden for de ordinære frister for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 31, stk. 2.

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen og momstilsvaret.

Det kan på det foreliggende grundlag konstateres, at der er perioder, for hvilke klageren ikke har fremlagt dokumentation i form af afregningsbilag for afregninger med [virksomhed1].

Det kan konstateres, at SKAT fejlagtigt ved benævnelsen bilag 232 af 31.01.2011 har medregnet 4.719 kr. for meget ved opgørelsen af indkomsten og 5.430 kr. for meget ved opgørelsen af salgsmoms. SKAT har overfor Skatteankestyrelsen den 11. maj 2016 oplyst, at de ikke har dokumentation for beløbene, som er medregnet ved en fejl.

Det kan endvidere konstateres, at SKAT hverken ved indkomstopgørelsen eller ved opgørelsen af momstilsvaret har medregnet afregningsbilaget dateret 31. marts 2011 vedrørende februar 2011.

Det kan konstateres, at SKAT ikke har medregnet følgende indsætninger på klagerens bankkonto:

16. december 2011 Ref. [...17], 12.210 kr.

28. december 2011 Ref. [...86] [person4], 13.779 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at indsætningerne kan betragtes som nettoafregninger for henholdsvis oktober og november 2011.

Landsskatteretten finder, at der er fremlagt oplysninger af faktisk karakter, som kan begrunde en ændring af klagerens skatteansættelse og momstilsvaret for indkomståret 2011. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der nu er fremlagt et regnskab, som ikke tidligere har indgået ved opgørelsen af skatteansættelsen og opgørelsen af momstilsvaret, ligesom der ud fra de fremlagte bilag er konstateret, at den af SKAT foretagne indkomstopgørelse og beregning af afgiftstilsvaret ikke kan anses for at være fyldestgørende.

SKAT pålægges derfor at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 samt momstilsvaret for perioden 1. januar – 31. december 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 31, stk. 2.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til den endelige opgørelse af skatteansættelsen og momstilsvaret for indkomståret 2011.