Kendelse af 30-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2017

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med følgende beløb:

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

Indkomståret 2011

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Beskrivelse af sagen

Den 29. maj 2012 afsagde Retten i [by1] dom i klagerens sag. Af dommen fremgår det, at klageren i 1988 oprettede en trust, [trust1] / [trust2] på Jersey (flyttet til Guernsey ultimo 2008).

Retten fandt, at trusten ikke udgjorde en uigenkaldelig og definitiv adskillelse fra klagerens øvrige formue, hvorfor trustens indtægter skal beskattes hos klageren.

Indtægterne i trusten stammede fra udlodning fra selskabet [virksomhed1] Limited, samt renteindtægter, avance fra terminskontrakter, avance fra salg af obligationer i fremmed valuta og aktieavancer.

Klageren havde ikke selvangivet indtægterne fra trusten for indkomstårene 1997-2001, 2003 og 2005-2006. Klagerens skattepligtige indkomst og aktieindkomst var derfor fastsat for lavt med i alt 45.012.429 kr.

Klageren ankede byretsafgørelsen til Østre Landsret, som den 6. marts 2013 afsagde dom. Byrettens betingede straf på 3 års fængsel blev skærpet til 3 1/2 år, mens bøden blev nedsat fra 28,6 mio. kr. til 19 mio. kr. Konfiskation af udbytte på 19 mio. kr. blev fastholdt.

På baggrund af byretsdommen anmodede SKAT den 28. september 2012 klageren om at sende [trust2]s regnskab og kontospecifikationer for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, da klageren heller ikke havde selvangivet indtægter fra trusten i disse år.

Klageren oplyste i brev af 8. november 2012, at han ikke var i besiddelse af det efterspurgte materiale, og at han efter politiets ransagning og beslaglæggelse i februar 2011 ikke har haft kontakt med trusten. (Politiet beslaglagde i februar 2011 midlerne i klagerens trust).

SKAT har på den baggrund den 6. december 2012 anmodet myndighederne på Guernsey om materiale vedrørende klagerens trust på Guernsey.

SKAT har den 22. januar 2013 modtaget materialet fra myndighederne på Guernsey. Kopi af trustens ”Portfolio Valuation” for 1. januar 2009 til 31. december 2011, jf. SKATs bilag 1.

Det fremgår, at trusten ultimo 2010 har skiftet navn til [trust3].

SKAT har på baggrund af trustens ”Portfolio Valuation” opgjort kapital- og aktieindkomster i trusten. Ved omregning fra euro til kroner er anvendt Nationalbankens årsgennemsnitkurser for henholdsvis 2009, 2010 og 2011.

SKAT har i sagen henvist til bilagene 1-7. Bilagene er af SKAT fremsendt til klageren den 16. april 2013 sammen med SKATs forslag, og efterfølgende til klagerens advokat den 22. maj 2013.

Det fremgår af dom fra Retten i [by1] af 29. maj 2012, bl.a. følgende:

” Skattepligt

Tiltalte var såvel stifter af som beneficiant i Trust/[trust2]. Tiltalte fik som beneficiant på anfordring løbende udbetalt substantielle beløb fra trusten. Selv om tiltalte ikke efter båndlæggelsesaftalen var tillagt forvaltningsbeføjelser af nogen art i trusten, må det efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte i realiteten udøvede en væsentlig overordnet ledelsesfunktion. Herunder traf tiltalte uden hjemmel i båndlæggelsesdokumentet afgørelse om at udskifte trustforvalteren. Denne beslutning blev efterkommet i trusten. Båndlæggelsesdokumentet udelukkede ikke, at tiltalte kunne udpeges til forvalter i trusten. Retten finder derfor, at trusten ikke udgjorde en uigenkaldelig og definitiv adskillelse fra tiltaltes øvrige formue, hvorfor trustens indtægter skal beskattes hos tiltalte.”

SKATs afgørelse

Beskatning af afkastet fra klagerens trust på Guernsey

Faktiske forhold

Klageren har ikke selvangivet afkastet fra sin trust på Guernsey.

Det fremgår af dommen afsagt af Retten i [by1] den 29. maj 2012 og Østre Landsrets dom af 6. marts 2013:

Retten fandt derfor, at trusten ikke udgjorde en uigenkaldelig og definitiv adskillelse fra klagerens øvrige formue, hvorfor trustens indtægter skal beskattes hos klageren.

På baggrund af det materiale SKAT har modtaget fra myndighederne på Guernsey, ses der ikke at være sket ændringer i forhold til præmisserne i dommen.

SKAT har lagt Landsrettens dom af 6. marts 2013 til grund for afgørelsen. Af dommen fremgår det, at Landsretten efter bevisførelsen tiltræder, at der ikke var en definitiv og effektiv udskillelse af trustens formue fra klagerens øvrige formue, og at trustens indtægter derfor skal beskattes hos klageren.

SKAT har derudover indhentet oplysninger om klagerens trust hos myndighederne på Guernsey, og har ligeledes lagt de modtagne ”Portfolio Valuation”, som indeholder oplysninger om trustens indtægter m.v., til grund for afgørelsen.

”Portfolio Valuation” indeholder opgørelser over de foretagne investeringer i [trust2] / [trust3] (klagerens trust). [trust2]/[trust3], [finans1] og [by2]s navn fremgår af ”Portfolio Valuation”. [finans1] er trustforvalter af klagerens trust og [by2] er investeringsselskab for trusten.

Indtægterne i klagerens trust kan opgøres på baggrund af de modtagne ”Portfolio Valuation”. Klageren har derfor på baggrund af de fremsendte ”Portfolio Valuation” haft mulighed for konkret at forholde sig til de af SKAT opgjorte indtægter i trusten.

SKAT har ikke modtaget oplysninger vedrørende klagerens trust på Guernsey fra anklagemyndigheden.

SKAT har anmodet Retten i [by1] om aktindsigt i sagen og har i den forbindelse modtaget kopi af dommen, afsagt den 29. maj 2012. Af dommen fremgår det, at retten finder, at [trust2] ikke udgjorde en uigenkaldelig og definitiv adskillelse fra klagerens øvrige formue, hvorfor trustens indtægter skal beskattes hos klageren. Endvidere fremgår det bl.a. på side 25 og 26, at trusten blev flyttet fra Jersey til [finans1] på Guernsey. [finans1]s adresse fremgår ligeledes på side 26 i dommen.

SKAT har den 6. december 2012 på baggrund af oplysningerne i byretsdommen indhentet oplysninger hos myndighederne på Guernsey.

SKATs bemærkninger og begrundelse

En dansk fond er gennem praksis kendetegnet ved, at det er en formue af mere varig karakter, der effektivt og uigenkaldeligt er udskilt fra stifterens formue til et bestemt eller flere bestemte formål og med selvstændig ledelse i forhold til stifteren.

En trust oprettet i udlandet kan ikke forventes godkendt i Danmark, såfremt den ikke opfylder samme krav som danske fonde med hensyn til fondskapitalens effektive og uigenkaldelige udskillelse fra stifterens formue. Opfyldes kravene ikke, sker beskatningen hos stifteren.

Som det fremgår af dommen fandt retten, at trusten ikke udgjorde en uigenkaldelig og definitiv adskillelse fra klagerens øvrige formue, hvorfor trustens indtægter skal beskattes hos klageren.

På baggrund af ovenstående finder SKAT ligeledes, at trusten ikke udgør en uigenkaldelig og definitiv adskillelse fra klagerens øvrige formue, hvorfor trustens indtægter skal beskattes hos klageren.

Udenlandsk kapitalindkomst

Faktiske forhold

På baggrund af trustens ”Portfolio Valuation” har SKAT opgjort følgende kapitalindkomster:

Indkomståret 2009

Renter, jf. bilag 2 369.872 kr.

Obligationer i fremmedvaluta, jf. bilag 5 -66.238 kr.

I alt 303.634 kr.

Indkomståret 2010

Renter, jf. bilag 3 246.198 kr.

Terminskontrakter, jf. bilag 6 -655.162 kr.

I alt -408.964 kr.

Indkomståret 2011

Renter, jf. bilag 4 335.701 kr.

Obligationer i fremmedvaluta, jf. bilag 7 149.724 kr.

Terminskontrakter, jf. bilag 7 407.257 kr.

I alt 892.682 kr.

Der er ikke indeholdt udenlandsk skat af ovenstående kapitalindkomster.

SKAT er ikke i besiddelse af de underliggende bilag, som danner grundlag for regnskaberne, og har derfor alene ud fra teksten i trustens ”Portfolio Valuation” fastsat indkomstarterne.

SKATs bemærkninger og begrundelse

Renteindtægter er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Klagerens skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 369.872 kr., 246.198 kr. og 335.701 kr., i henholdsvis indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Avance ved salg af obligationer i fremmedvaluta er skattepligtig indkomst, jf. kursgevinstlovens §§ 1, 12 og 16 (lov nr. 439 af 10. juni 1997) / kursgevinstlovens §§ 1, 12 og 14 (lov nr. 724 af 25. juni 2010). Lov nr. 724 af 25. juni 2010 har virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere. Avance ved salg af obligationer beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Klagerens skattepligtige indkomst nedsættes derfor med -66.238 kr. i indkomståret 2009 og forhøjes med 149.724 kr. i indkomståret 2011.

Avancer ved terminskontrakter er skattepligtig indkomst, jf. kursgevinstlovens §§ 29 og 33, og beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Klagerens skattepligtige indkomst nedsættes derfor med -655.162 kr. i indkomståret 2010 og forhøjes med 407.257 kr. i indkomståret 2011.

Udenlandsk aktieindkomst

Faktiske forhold

På baggrund af trustens ”Portfolio Valuation” har SKAT opgjort følgende aktieindkomst:

Indkomståret 2009

Aktieavancer, jf. bilag 5 -146.058 kr.

Alternative investeringer, jf. bilag 5 122.312 kr.

Andet, jf. bilag 5 34.642 kr.

I alt 10.896 kr.

Aktie udbytter, jf. bilag 2 163.353 kr.

Indkomståret 2010

Aktieavancer, jf. bilag 6 651.216 kr.

Alternative investeringer, jf. bilag 6 90.399 kr.

I alt 741.615 kr.

Aktieudbytter, jf. bilag 3 298.489 kr.

Betalt udbytteskat, jf. bilag 3 47.371 kr.

Indkomståret 2011

Aktieavancer, jf. bilag 7 -118.338 kr.

Alternative investeringer, jf. bilag 7 906.251 kr.

I alt 787.913 kr.

Aktieudbytter, jf. bilag 4 218.512 kr.

Betalt udbytteskat, jf. bilag 4 49.821 kr.

SKAT har ikke været i besiddelse af underliggende bilag, som danner grundlag for regnskaberne, og har derfor alene ud fra teksten i trustens ”Portfolio Valuation” fastsat indkomstarterne. Alternative investeringer og andet anses for aktieavancer. Alle aktieavancer anses for børsnoterede aktier og de udloddende selskaber anses for hjemmehørende i et land, som har en dobbeltoverenskomstaftale med Danmark, som svarer til OECD modeloverenskomst artikel 10.

SKATs bemærkninger og begrundelse

Aktieindkomst

Aktieavancer er skattepligtig indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 12 - 14, og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Klagerens aktieindkomst (aktieavancer) forhøjes derfor med 10.896 kr., 741.615 kr. og 787.913 kr. i henholdsvis indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Aktieudbytter er skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Klagerens aktieindkomst (aktieudbytter) forhøjes derfor med 163.353 kr., 298.489 kr. og 218.512 kr. i henholdsvis indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Betalt udbytteskat i udlandet

De udloddende selskaber, som har udbetalt aktieudbytter, anses for at være hjemmehørende i et land, som har en dobbeltoverenskomstaftale med Danmark, som svarer til OECD modeloverenskomst, artikel 10.

Ifølge modeloverenskomstens artikel 10, stk. 1, kan det land, hvor modtageren af udbyttet har skattemæssigt hjemsted (bopælslandet), beskatte modtageren af udbyttet. Det vil sige, at Danmark har beskatningsretten.

Det land, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende, kan beskatte modtageren af udbyttet. Skatten kan dog ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Se modeloverenskomstens artikel 10, stk. 2, litra b.

Ifølge trustens ”Portfolio Valuation” er der betalt udbytteskat med 0 kr. i 2009, 47.371 kr. i 2010 og 49.821 kr. i 2011.

Klageren vil derfor blive godskrevet med 44.773 kr. (15 % af 298.489 kr.) i 2010 og 32.777 kr. (15 % af 218.512 kr.) i 2011.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at forhøjelserne nedsættes til 0 kr.

Skatteansættelsen baserer sig på det synspunkt, at klageren er skattepligtig af indtægter, som [trust2] har haft i indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Repræsentanten har gjort gældende, at der er tale om en indkomstopgørelse, der baserer sig på regnskaber, hvor det underliggende bilagsmateriale ikke har været i SKATs eller klagerens besiddelse og derfor ikke har kunnet gennemgås i overensstemmelse med danske skatteregler. Den omstændighed, at grundlaget for indkomstansættelsen ikke har været gjort til genstand for en materiel prøvelse på grund af de manglende underbilag, bør føre til at forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

Klageren er 1 af 6 beneficianter i henhold til trustens fundats. Klageren var i de første 2-3 år ikke blandt beneficianterne. Det var derimod hans hustru og 4 børn.

Repræsentanten har gjort gældende, at [trust2]en er et selvstændigt retssubjekt og at man derfor ikke rettelig kan se igennem trustens eksistens. Klageren er derfor ikke skattepligtig af Trustens indtægter.

I den udstrækning Landsskatteretten ikke vil være enig i dette synspunkt, har repræsentanten subsidiært gjort gældende, at klageren som 1 ud af 6 beneficianter alene kan være skattepligtig af 1/6 af indtægten.

Et mere formelt synspunkt baserer repræsentanten på den omstændighed, at det materiale, SKAT er kommet i besiddelse af, strider mod den aftale Anklagemyndigheden indgik med myndighederne på Guernsey i april 2010, hvor Anklagemyndigheden fik udleveret en del materiale vedrørende [trust2]en.

I henhold til denne aftale, forpligtede Anklagemyndigheden sig til, at det materiale, der blev udleveret blandt andet ikke måtte bruges i en civil "tax recovery process".

Det er repræsentantens synspunkt, at det materiale som SKAT har modtaget vedrørende indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er materiale, der kun har kunnet fremskaffes, fordi SKAT i sin anmodning om udlevering af regnskabsmaterialet har rettet anmodningen mod [trust2]en.

Repræsentanten har lagt til grund, at SKATs kendskab til [trust2]en alene kan være fremkom­ met via det materiale, som Anklagemyndigheden i henhold til aftalen af 8. april 2010 fik udleveret.

SKATs henvendelse til Guernsey må have været en anmodning om at modtage regnskabsmateriale for 2009, 2010 og 2011 for [trust2]en og ikke for klageren.

Når repræsentanten kan være så sikker på dette, hænger det sammen med, at klagerens navn ikke på hverken Jersey eller Guernsey er registreret som ejer af nogen formue på øerne overhovedet.

Det materiale som SKAT derfor er kommet i besiddelse af, er blevet tilvejebragt på baggrund af viden man har opnået med udgangspunkt i det materiale, som Anklagemyndigheden fik udleveret i henhold til aftalen af 8. april 2010.

Dette materiale må ikke bruges i en civil skattesag, og den skatteansættelse, der derfor er kommet frem på dette grundlag, bør anses som ugyldig.

SKATs udtalelse

Manglende underbilag

Klagerens advokat gør gældende, at der er tale om en indkomstopgørelse, der baserer sig på regnskaber, hvor det underliggende bilagsmateriale ikke har været i SKATs eller klagerens besiddelse og derfor ikke har kunnet gennemgås i overensstemmelse med danske skatteregler. Den omstændighed, at grundlaget for indkomstansættelsen ikke har været gjort til genstand for en materiel prøvelse på grund af de manglende underbilag, bør føre til at forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

SKAT er ikke enig i af de manglende underbilag bør føre til, at forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

Af de modtagne regnskaber fremgår det, at regnskaberne vedrører trustens regnskaber, og at regnskaberne er udstedt af Asburton, som er investeringsselskab for trusten. Endvidere er regnskaberne modtaget via myndighederne i Guernsey. Der er således ikke grundlag for at tro, at de opgjorte indkomster i regnskaberne, og dermed grundlaget for indkomstansættelserne, ikke er korrekte.

SKAT har ud fra regnskaberne ansat, hvorvidt der er tale om renteindtægter, obligationer i fremmed valuta, terminskontrakter, aktie avancer, alternative investeringer, andet eller aktieudbytter, og således beskattet dette efter de danske skatteregler.

SKAT mener derfor godt, at de modtagende regnskaber kan danne grundlag for indkomstændringerne.

Selvstændigt retssubjekt

Klagerens repræsentant gør gældende, at [trust2]en er et selvstændigt retssubjekt.

Byretten i [by1] og Østre Landsret har henholdsvis den 29. maj 2012 og 6. marts 2013 afsagt dom i klagerens straffesag, vedrørende ikke selvangivne indtægter fra trusten for indkomstårene 1997-2001, 2003 og 2005-2006. Både Retten i [by1] og Østre Landsret fandt, at trusten ikke udgjorde en uigenkaldelig og definitiv adskillelse fra klagers øvrige formue, hvorfor trustens indtægter skal beskattes hos klageren.

SKAT finder derfor ikke, at [trust2]en er et selvstændigt retssubjekt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 1 i kendelsen.

SKAT skal i øvrigt bemærke, at såfremt trusten fra indkomstårene 2009 og frem skal anses for at være et selvstændigt retssubjekt, vil det medføre, at klageren skal beskattes af udlodningerne fra trusten.

Seks beneficianter

Af klagen fremgår det, at såfremt Landsskatteretten ikke er enig i, at trusten er et selvstændigt retssubjekt, gør advokaten subsidiært gældende, at klageren, som er 1 ud af 6 beneficianter, alene kan være skattepligtig af 1/6 af indtægten.

Af de afsagte domme i byretten og Østre Landsret fremgår det:

Retten fandt derfor, at trusten ikke udgjorde en uigenkaldelig og definitiv adskillelse fra klagerens øvrige formue, hvorfor trustens indtægter skulle beskattes hos klageren.

Klageren skulle beskattes 100 pct. af indtægterne. Ingen af de øvrige beneficianter blev beskattet.

Da det er klageren, som er stifter, hovedbegunstiget og i realiteten udøver en væsentlig overordnet ledelsesfunktion, er det SKATs opfattelse, at det alene er klageren, som skal beskattes af trustens indtægter, da trusten alene anses for at være transparent i forhold til ham. Eventuelle udlodninger til de øvrige beneficianter skal betragtes som en gave fra klagerens formue til beneficianten.

Formelt synspunkt

Det er klagerens advokats opfattelse, at skatteansættelserne bør anses som ugyldig, da det er hans synspunkt, at det materiale som SKAT har modtaget vedrørende indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er materiale, der kun har kunnet fremskaffes via det materiale, som anklagemyndigheden i henhold til aftalen med myndighederne på Guernsey fik udleveret.

I henhold til denne aftale forpligtede anklagemyndigheden sig til, at det materiale, der blev udleveret blandt andet ikke måtte bruges i en civil ”tax recovery process”.

Materialet blev af anklagemyndigheden anvendt i straffesagen mod klageren, vedrørende indkomstårene 1997 til 2006, jf. byretsdom og Østre Landsrets dom, afsagt henholdsvis den 29. maj 2012 og 6. marts 2013.

På baggrund af byrettens dom, anmodede SKAT klageren (den 28. september 2012 og 25. oktober 2012) om, at indsende trustens regnskaber og kontospecifikationer for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Klageren oplyste i brev af 8. oktober 2012, at han ikke var i besiddelse af materialet.

På den baggrund anmodede SKAT den 6. december 2012 myndighederne på Guernsey om materiale vedrørende klagerens trust på Guernsey.

Den 21. januar 2013 modtog SKAT materialet fra myndighederne på Guernsey vedrørende indkomstårene 2009 til 2011.

SKATs kompetente myndighed har i forbindelse med udarbejdelsen af deres anmodning til myndighederne på Guernsey anvendt de oplysninger, som fremgår af byrettens dom.

Vedrørende processen omkring indhentelse af oplysninger fra myndighederne på Guernsey henvises til SKATs afgørelse om delvis aktindsigt af 24. juni 2013 og SKATs udtalelse til klagerens klage over delvis aktindsigt af 17. oktober 2013.

SKAT skal for god orden skyld oplyse, at SKAT ikke har modtaget oplysninger vedrørende klagerens trust på Guernsey fra Anklagemyndigheden.

Repræsentantens indlæg på baggrund af SKATs udtalelse

Repræsentanten gør fortsat gældende, at det materiale, der har dannet grundlag for SKATs indkomstansættelser ikke kan anvendes. Materialet er tilsyneladende indhentet hos en porteføljemanager, der ikke kan forventes at have kompetence eller bemyndigelse til at opstille et regnskab, og det er netop denne proces – opstillinger af en sædvanlig indkomstopgørelse, der fuldstændig mangler i sagen.

Repræsentanten har gjort gældende, at [trust2]en er et selvstændigt retssubjekt på trods af, at Østre Landsret i straffesagen mod klageren har lagt til grund, at trustens indtægter skal beskattes hos klageren.

Repræsentanten fremhæver, at dette er resultatet af en straffesag, og at straffesagen ikke kan antages at have retskraft for en civilretlig vurdering af trustens retssubjektivitet.

Det er ikke korrekt, som anført af SKAT, at klageren var indsat som hovedbegunstiget. Tilsvarende er det ikke korrekt, at klageren egenhændigt kunne træffe afgørelse om disposition over trustens kapital. Således er det karakteristisk, at de udbetalinger, der fandt sted fra trusten, har baseret sig på anmodninger, der har overbevist trustforvalteren om, at udbetalingerne er kommet familien til gode og dermed samtlige begunstigede.

Klageren er i dag af trustmyndighederne udelukket fra at have kontakt til trusten, og er derfor ikke i stand til at følge udviklingen i trustformuens afkast.

Hvad angår det formelle synspunkt om, at skatteansættelserne bør anses som ugyldige, mener repræsentanten fortsat, at dette synspunkt er korrekt. Repræsentanten har den 30. oktober 2013 fra statsadvokaten modtaget kopi af en erklæring, som anklagemyndigheden den 8. april 2010 underskrev som betingelse for at få udleveret materiale vedrørende [trust2]en.

Det fremgår af erklæringen, at det udleverede materiale ikke må anvendes i nogen som helst civil skattesag, og at anklagemyndigheden skulle sørge for, at ingen person eller anden ”inforcement agency” måtte få udleveret det pågældende materiale uden udtrykkelig tilladelse fra myndighederne på Jersey.

Det har formodningen for sig, at SKAT ved henvendelse til myndighederne på Guernsey med anmodning om udlevering af materiale for skatteårene 2009, 2010 og 2011 nødvendigvis må have efterlyst materiale vedrørende [trust2], idet klageren som person ikke er registreret som skattesubjekt eller lignende på Guernsey.

Repræsentanten har i sagen [...] anmodet om aktindsigt og dermed at modtage kopi af SKATs anmodning af 20. november 2012, afsendt til de kompetente myndigheder på Guernsey og kopi af SKATs anmodning til Guernsey af 6. december 2012. Endelig har repræsentanten anmodet om at modtage en kopi af brev af 22. januar 2013 fra myndighederne på Guernsey. Det er formentlig med dette brev, at materialet vedrørende 2009, 2010 og 2011 er fremsendt til de danske skattemyndigheder.

Landsskatterettens afgørelse

Afgørende for sagen er, om [trust2] i forhold til de danske skatteregler kan anses som et selvstændigt skattesubjekt. Det er i henhold til praksis en forudsætning herfor, at midlerne i fonden definitivt og effektivt er udskilt fra stifterens formuesfære. Stifteren må således ikke have mulighed for at tilbagekalde trusten, så den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære, ligesom stifteren ikke fortsat må have rådighed over den udskilte kapital.

Det fremgår af sagen, at klageren er stifter og beneficiant i trusten. Det fremgår endvidere, at klageren som beneficiant på anfordring løbende fik udbetalt substantielle beløb fra trusten. Det fremgår af dom af 29. maj 2012, afsagt af Retten i [by1], at selv om klageren ikke af båndlæggelsesaftalen var tillagt forvaltningsbeføjelser af nogen art i trusten, må det efter bevisførelsen lægges til grund, at klageren i realiteten udøvede en væsentlig overordnet ledelsesfunktion, herunder traf afgørelse om at udskifte trustforvalteren uden hjemmel i båndlæggelsesdokumentet. En beslutning, der blev efterkommet i trusten. Endelig fremgår det, at båndlæggelsesdokumentet ikke udelukkede, at klageren kunne udpeges til forvalter i trusten.

Retten i [by1] og Østre Landsret har henholdsvis den 29. maj 2012 og 6. marts 2013 fundet, at trusten på denne baggrund ikke udgjorde en uigenkaldelig og definitiv adskillelse fra klagerens øvrige formue. Disse retssager vedrørte manglende selvangivelse af indtægter fra trusten for indkomstårene 1997-2001, 2003 og 2005-2006. SKAT har på baggrund af det modtagne materiale fra myndighederne på Guernsey fundet, at der ikke er sket ændringer i de faktiske forhold i forhold til det, der har ligget til grund for dommene.

Landsskatteretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at der er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af kapitalen i trusten fra stifterens formue, hvorfor det er med rette, at trusten ikke er tillagt dansk skattesubjektivitet.

Det må herefter i forhold til danske skatteregler lægges til grund, at klageren var modtager af afkast af trustens aktiver, idet trusten må anses som transparent.

Landsskatteretten finder, når henses til oplysningerne om, at klageren er stifter af trusten og klagerens indflydelse i trusten, ikke, at der er grundlag for en anden vurdering på baggrund af klagerens anbringende om, at klageren er én af i alt 6 beneficianter i trusten.

Som skattepligtig indkomst betragtes i henhold til statsskattelovens § 4 den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Der er ikke for Landsskatteretten fremført forhold, der kan medføre en ændring af den beløbsmæssige opgørelse.

Det bemærkes endelig, at der ikke på baggrund af sagens oplysninger er grundlag for at imødekomme klagerens påstand om afgørelsens ugyldighed.

SKATs afgørelse stadfæstes.