Kendelse af 25-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Faktiske oplysninger

Genoptagelse 2009

Klagerens repræsentant anmodede om genoptagelse af klagerens ansættelse for indkomståret 2009 den 4. juli 2013.

2010-2011

Der er klaget over SKATs afgørelse af 4. september 2013 vedrørende befordring for indkomstårene 2010 og 2011.

Klageren arbejder som frivillig for [fond1] med indsamling af penge, og mener, at han er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, sammenholdt med SKATs pjece: ”Du er frivillig i en idrætsforening eller sportsklub”. Klageren modtager ikke løn for det frivillige arbejde, som han udfører for [fond1].

Klageren har ikke egen bil.

SKAT har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen undersøgt [fond1], og har konstateret, at [fond1] først er stiftet i maj 2013. Stifter af fonden er urmager [person1], [by1].

Skatteankestyrelsen har efter anmodning til Civilstyrelsen modtaget den godkendte fundats for [fond1] stiftet af urmager [person1], [by1].

Følgende fremgår fundatsens § 3:

”Fonden oprettes pr. 1. maj 2013 ved underskrivelsen af nærværende fundats af 27. februar 2013.”

For Landsskatteretten har klageren fremlagt billeder af T-shirts med påskriften ”[...]”. Endvidere er fremlagt en udtalelse fra [person2], hvori denne bekræfter, at klageren har været ansat i forskellige afdelinger i [virksomhed1] A/S fra den 1. februar 2007 til den 17. juni 2011.

SKATs afgørelse

Genoptagelse 2009

SKAT finder ikke, at der er grundlag for at genoptage indkomståret 2009, fordi betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke ses opfyldt.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest 1. maj i det fjerde efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet for indkomståret 2009.

Der er dog under visse forudsætninger mulighed for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27. I klagerens tilfælde er spørgsmålet om, han opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, om særlige omstændigheder. Ifølge forarbejderne er bestemmelsen tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået fejl eller foretaget en åbenbart urimelig skatteansættelse.

SKAT mener ikke at have begået myndighedsfejl i denne sag. SKAT har tidligere behandlet forholdet og finder, at der er truffet en korrekt afgørelse. Der er således ikke modtaget nye oplysninger, som kan føre til en anden konklusion. Det er derfor ikke grundlag for en ekstraordinær genoptagelse.

2010-2011
Ifølge ligningslovens § 9 B kan en arbejdsgiver udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til en lønnet ansat, når denne har erhvervsmæssig kørsel, forudsat betingelserne herfor er opfyldt. Hvis lønmodtageren ikke modtager kørselsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver kan denne alene tage fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt. Herudover kan der udbetales skattefri godtgørelser til ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner og råd m.v. Det fremgår af ligningslovens § 9 B, stk. 5.

Fradrag efter reglerne i § 9 C er betinget af, at der er tale om et indtægtsgivende arbejdssted. Herudover er det en grundlæggende betingelse for udbetaling af skattefri godtgørelse, at kørslen er sket i egen bil.

I ligningslovens § 7M er der hjemmel til skattefrihed for visse godtgørelser, der gives af foreninger og lignende til ulønnede medarbejdere, bl.a. godtgørelser for befordring. Der er ikke hjemmel efter ligningslovens § 7 M til at foretage fradrag for visse udgifter, heriblandt befordring.

Klager har arbejdet frivilligt og ulønnet som indsamler for [fond1]. Der er således ikke tale om et indtægtsgivende arbejdssted, og klageren er derfor ikke berettiget til fradrag for befordring.

SKATs udtalelse
Af SKATs udtalelse af 12. december 2014 fremgår:

”Klageren oplyser i sin klage at have udført arbejde som frivillig medhjælper for [fond1] med indsamling af penge en lang række steder i landet. Denne indsamling skal efter det oplyste have fundet sted i 2010 og 2011. Der henvises herved til klage af 9. oktober 2013.

SKAT har ved fornyet gennemgang af sagen undersøgt [fond1], og har umiddelbart konstateret, at [fond1] er stiftet i maj 2013. Stifter af fonden er urmager [person1] i [by1]. Der henvises herved til fondens egen hjemmeside.

Den skattepligtige har således ikke, og kan heller ikke have, indsamlet midler til den nævnte fond i indkomstårene 2009, 2010 eller 2011.

Repræsentanten henviser til betænkning 1224/1991 side 15, jf. TfS 1991.7 og 8. Heri hedder det bl.a., at ”Fradrag efter § 9 C indrømmes alle, der har en arbejdsplads. Afgørende for, om der foreligger en arbejdsplads, der berettiger til befordringsfradrag, er, om den pågældende udfører arbejde til nytte for sin arbejdsgiver”.

På det nu foreliggende grundlag må det konkluderes, at den skattepligtige ikke efter det oplyste har haft den oplyste arbejdsplads, eller den oplyste arbejdsgiver, og SKAT’s afgørelse kan således også på den baggrund foreslås fastholdt. ”

Klagerens opfattelse

Genoptagelse 2009

Klageren har fremsat påstand om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2009, da klageren er af den opfattelse at SKAT har anvendt reglerne om befordringsfradrag forkert i forbindelse med behandlingen af skattesagen.

2010 og 2011

Klageren har fremsat påstand om, at indkomstansættelsen for indkomstårene 2010 til 2011 ændres, og at der anerkendes befordringsfradrag eller skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 7 M.

Klageren har igennem 2010 og 2011 arbejdet som frivillig for [fond1] med indsamling af penge en lang række steder rundt om i landet. Klageren har udarbejdet en oversigt over den befordring, der er foretaget i forbindelse med det frivillige arbejde.

Det gøres gældende, at det er muligt at foretage befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C, såfremt man ikke modtager befordringsgodtgørelse efter ligningsloven § 9B.

De steder, hvor klageren har arbejdet og samlet penge ind til [fond1], har udgjort en arbejdsplads, jf. betænkning 1224/1991, side 15, jf. TfS 1991. 7 og 8, hvorefter det er afgørende for, om der foreligger en arbejdsplads, at den pågældende udfører arbejde, som er til nytte for arbejdsgiveren.

Af SKM 2013.296 fremgår endvidere:

”En skatteyder, der arbejdede i en international organisation, hvor lønindkomsten var skattefri, havde adgang til befordringsfradrag mellem hjem og arbejde, som hun havde udnyttet i anden indkomst.”

Klagerens repræsentant har supplerende fremført i brev af 28. maj 2014:

”Der henvises til det i klagen anførte som fastholdes. Hertil skal det bemærkes, at det ikke er korrekt, når SKAT i høringssvaret anfører, at:

“En grundlæggende betingelse for skattefri befordringsgodtgørelse er; at der køres i egen bil.”

Tværtimod følger det af den generelle bestemmelse om befordringsfradrag i ligningslovens § 9C og lovmotiverne hertil, at det er uden betydning for fradraget, hvordan skatteyderen transporterer sig fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Det er alene afstanden der er afgørende i det tilfælde der beregnes fradrag efter Skatterådets standardsatser. Der kan også henvises til SKATs Jur.Vejl.C.A.4.3.3.

Det følger heller ikke af ligningslovens § 7M et krav om, at den omfattede befordring foretages i egen bil. Tværtimod henvises der i de oprindelige lovmotiver fra 1993/1994 til de generelle befordringsgodtgørelsesregler og de gældende standardsatser for skattefri befordring.

Det af SKAT anførte om indsamlingsstederne, hvor [person3] samlede penge ind for [fond1], forstås således, at der ikke er uenighed om, at indsamlingsstederne udgjorde arbejdsplads for [person3].

SKAT har anført, at det er en betingelse for fradrag, at der skal have været tale om et indtægtsgivende arbejde. Hertil henviser jeg til det anførte om, at det frivillige arbejde for [fond1] jo netop fører til ret til fradraget i medfør af reglerne i ligningslovens § 9B-C og 7M. (...)”

I brev af 26. januar 2015 anfører repræsentanten videre:

”SKAT har anført, at [person3] ikke kan have samlet ind for [fond1], da denne efter SKATs opfattelse først skulle være stiftet i 2013. Der vedlægges som bilag 5-7 erklæring fra [person4] fra [fond1] mv. Landsskatteretten må på den baggrund lægge til grund, at [person3] har samlet penge ind for [fond1] fra december 2008 til januar 2012”

På retsmødet redegjorde repræsentanten for sagens faktum i overensstemmelse med tidligere oplyste. Dog med den nye oplysning, at der var tale om to fonde/ foreninger nemlig [fond2] og [fond1].
[fond1] fandtes ikke i 2009, 2010 og 2011. Det gjorde derimod en anden fond, [fond2]. Der er ikke krav om registrering af foreninger.

Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse 2009

Klageren har den 13. juli 2013 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for 2009 til 2011.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske ordinær genoptagelse, hvis anmodning indgives inden 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Indgives anmodningen efter denne frist, kan der i visse tilfælde gives ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge § 27, stk. 1, nr. 8, kan ansættelser genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder.

Ifølge bemærkningerne til den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt, at opretholde ansættelsen udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår det, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen eller sagsforholdet forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Klagerens anmodning om befordringsfradrag kan således ikke begrunde ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for 2009.

Befordring 2010 og 2011

Der er forskel på, om der er tale om et befordringsfradrag foretaget i lønindkomsten eller, om der er tale om en skattefri godtgørelse, som en humanitær organisation udbetaler.

Efter ligningslovens § 7M kan der udbetales skattefri godtgørelse til visse ulønnede medhjælpere. Klageren har ikke modtaget en sådan skattefri godtgørelse for kørsel i forbindelse med sit frivillige arbejde, men påstår sig i stedet berettiget til et befordringsfradrag.

Udgangspunktet for fradrag for kørselsudgifter efter ligningslovens § 9 C, har tidligere været, at der skulle foreligge et indtægtsgivende arbejde, som fradraget kan foretages i. Efter SKM2013.296LSR, godkendte Landsskatteretten, at en skatteyder, der arbejdede i en international organisation, hvor lønindkomsten var skattefri, havde adgang til befordringsfradrag mellem hjem og arbejde, som hun havde udnyttet i anden indkomst.

I styresignal om genoptagelse, SKM2013.476. SKAT, omfatter praksisændringen, alle fradragsberettigede udgifter, der er forbundet med erhvervelse af lønindkomst, der er objektivt skattefritaget. Der er således krav om erhvervelse af lønindkomst for at være omfattet af praksisændringen. Lønindkomsten skal være tilknyttet arbejdet, der udføres.

Da klageren er ulønnet, er Landsskatteretten enig i SKATs afgørelse, som derfor stadfæstes.

Udgifter til sagkyndig bistand

Skatteankestyrelsen skal komme med en udtalelse om, i hvilket omfang der er givet medhold i klagen.

Medholdsvurderingen har betydning for, i hvilken grad klageren kan få omkostningsgodtgørelse af udgifter til rådgivning under klagesagen. Medholdsvurderingen er kun vejledende. Ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal sendes til SKAT, som træffer afgørelsen.

Skatteankestyrelsen udtaler følgende:

Der er ikke givet medhold i de påklagede forhold.