Kendelse af 23-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 10-01-2015

SKAT har meddelt, at fonden fra indkomståret 2013 og fremover ikke længere kan foretage hensættelser til almennyttige eller almenvelgørende formål i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Fonden er registreret som en erhvervsdrivende fond og skattepligtig jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Af vedtægternes § 3 fremgår, at:

Fondens formål er – på almennyttig vis – at drive vandrerhjem og dertil knyttede aktiviteter til ferieformål og dermed forbunden virksomhed i bygninger beliggende på [adresse1] i [by1] og ejet af [by1] Kommune.

Det er ikke i sig selv fondens formål at opnå økonomisk gevinst, bortset fra rimelig konsolidering.

Eventuelt overskud skal anvendes i overensstemmelse med fondens formål.

Af § 11 fremgår:

[...]

Hvis der efter afskrivning fremkommer driftsoverskud, som ikke medgår til udligning af underskud fra tidligere år eller til henlæggelser til istandsættelser, fornyelser, vedligeholde m.v. eller til imødegåelse af eventuelt fremtidigt underskud, kan sådant overskud anvendes til nye initiativer indenfor fondens formål.

Repræsentanten har fremlagt lejeaftale af marts 2011 mellem [by1] Kommune og fonden samt forpagtningsaftale mellem [person1] og [person2] og fonden. Det fremgår af forpagtningsaftalen, at vandrerhjemmet skal drives under de regler og retningslinjer, der er fastsat af [virksomhed1]. Det fremgår af lejekontrakten, at det lejede ikke uden skriftlig samtykke fra udlejer, må anvendes til andet end drift af vandrerhjem og de dertil knyttede aktiviteter.

SKATs afgørelse

SKAT har meddelt, at fonden fra indkomståret 2013 og fremover ikke længere kan foretage hensættelser til almennyttige eller almenvelgørende formål i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Fonden har ved brev af 4. december 2012, samt indsigelse af 28. maj 2013 og yderligere kommentar af 12. juni 2013, anmodet og argumenteret for dispensation efter fondsbeskatningslovens § 4 stk. 7.

SKAT har givet dispensationen til anvendelse af hensatte midler fra indkomståret 2007 med ca. 150.000 kr. med anvendelse senest i indkomståret 2008. SKAT har dermed givet dispensation et år uden efterbeskatning.

Det er SKATs opfattelse, at det at drive vandrerhjem ikke kan anses for at være almennyttigt eller på anden måde almenvelgørende, der er derimod tale om erhvervsmæssig drift. Dette uanset at der i vedtægten er anført, at fondens formål er – på almennyttig vis – at drive vandrerhjem. Fonden [fond1] skal bedømmes ud fra dens vedtægter samt faktiske virke, men det at anføre i vedtægten, at fonden drives på almennyttig vis, gør ikke, at fondens virke også er almennyttigt.

Fremadrettet får dette betydning fra og med indkomståret 2013, idet fonden ikke længere kan henlægge til driften af vandrerhjem jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Allerede foretagende henlæggelser vil skulle anvendes indenfor 5 års fristen, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, og kan kun anvendes i overensstemmelse med de før udstukne retningslinjer. Det betyder, at alle hensættelserne skal være anvendt senest i indkomståret 2017, ellers vil der ske efterbeskatning, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 6, ligesom det fremover heller ikke vil være muligt at kunne dispensere efter fondsbeskatningslovens § 4 stk. 7.

Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 4, at fonde kan foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Fonde kan tillige hensætte til almennyttige eller almenvelgørende formål, disse skal da være for- brugt inden udgangen af det 5. indkomstår fra hensættelsen.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, eller på anden måde almennyttigt, kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelinger, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Af Ligningsvejledningen 2012 afsnit S.H.2.1.3 fremgår det, at den fremherskende opfattelse er følgende:

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske om andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige – herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Der kan i den forbindelse henvises til f.eks. TfS 1989,657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer vil derfor kun kunne fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på ligningslovens § 13, eller der er tale om en driftsomkostning, eller en vedtægtsmæssig uddeling, der er skattepligtig for modtager, jf. § 4, stk. 2 i fondsbeskatningsloven.

Fra et fondsretligt synspunkt må der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter. Det følger af fondslovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægter skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse.

Af cirkulære nr. 136 af 7. nov. 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. pkt. 52 defineres det, at som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed forstås indtægter fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.

Det fremgår af Folketingstidende 1959-60, Tillæg A, Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. § 1, stk. 2, (nu stk. 4), som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, omhandlende foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

Af bemærkningerne til ovenstående fremgår det videre:

I § 1, stk. 2, indeholdes en definition på ”indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed”. Efter denne definition er skattepligten knyttet til arten af den virksomhed, der udøves, medens det er uden betydning, om det er formålet med virksomheden at indvinde et overskud.

Det er SKATs opfattelse, at det, at drive vandrerhjem er erhvervsmæssig virksomhed og ikke kan anses for at være almennyttigt eller på anden måde almenvelgørende, dette uanset, at der i vedtægten er anført, at fondens formål er – på almennyttig vis – at drive vandrerhjem, og uanset om det drives for at indvinde et overskud eller ej.

Det er ikke SKATs opfattelse, at drift af vandrerhjem bliver almennyttigt, blot fordi det drives under [virksomhed1], at der skal være ro fra kl. 23:00 til 07:00, at der tilbydes overnatning i fællesrum, eller, at kommunen kan tilbyde overnatninger til unge, herunder studerende og børnefamilier.

SKAT er dog af den opfattelse, at fonden kan have en berettiget forventning, på baggrund af tidligere sagsbehandling, om at kunne hensætte til driften af vandrerhjem. Derfor vil fonden fremadrettet (fra og med indkomståret 2013), ikke længere kunne hensætte jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Fondens opfattelse

Fondens repræsentant har nedlagt påstand om, at fonden har et almennyttigt formål, og at fonden fortsat kan foretage hensættelser og udlodninger til disse formål.

Repræsentanten har ved skrivelser af 4. december 2012, 28. maj 2013 og 12. juni 2013 ansøgt om dispensation i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7. SKAT har ved afgørelsen af 5. juni 2013 meddelt, at der gives dispensation for anvendelse af hensættelserne for 2007 til udgangen af 2013. Det har fonden accepteret og dette forhold er ikke omfattet af klagen.

I samme skrivelse har SKAT imidlertid anført, at fonden for indkomståret 2013 og fremover ikke længere kan foretage hensættelser til almennyttige eller almenvelgørende formål i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Nærværende klage omfatter alene spørgsmålet om, hvorvidt fonden er almennyttig og har ret til at foretage hensættelser i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Fonden er registreret som en erhvervsdrivende fond og dermed skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Fonden er stiftet i 1998 på foranledning af [by1] Kommune. Dens bestyrelse består iht. vedtægterne af repræsentanter for [by1] Byråd, [by1] Handelsstandsforening, [by1] Idrætsunion, [by1] Turistråd og [museum].

[fond1] drives fra bygninger, som ejes af [by1] Kommune, og fonden lejer bygningerne af [by1] Kommune med det formål at drive vandrerhjem.

Fonden har bortforpagtet vandrerhjemsdriften, idet fonden ikke selv har ønsket at stå for selve driften af vandrerhjemmet, samtidig med at fonden dermed også har afgrænset den økonomiske risiko.

Danske vandrerhjem, og dermed også [fond1], drives i dag under foreningen [virksomhed1].

Det medfører, at der er visse regler, som vandrerhjemmet skal drives under. Det er blandt andet en fælles betingelse, at der skal være ro i tidsrummet 23:00 til 07:00 og at der ikke må medbringes alkohol på vandrerhjemmenes område. I perioden 1/7 til 15/9 skal vandrerhjemmene endvidere tilbyde overnatning på fællesværelser.

Dermed er fonden underlagt visse restriktioner i forhold til f.eks. private aktører på området, herunder hoteller eller privatudlejere, ligesom fonden, modsat private aktører, ikke drives med gevinst for øje.

Begrundelse for klage

SKAT har ikke tidligere stillet spørgsmålstegn ved fondens status som almennyttig.

Tværtimod blev der i 2006 afholdt møde med SKAT til afklaring at hvilke udgifter fonden skulle henregne til almindelige driftsudgifter og hvilke, der kunne hensættes i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, til senere udlodning.

På mødet i 2006 og i den efterfølgende korrespondance blev det udelukkende drøftet, hvilke former for omkostninger, fonden kunne hensætte til, og hvilke omkostninger, der af SKAT blev betragtet som løbende driftsudgifter, der ikke kunne hensættes til.

SKAT var dengang enig i, at fonden havde et almennyttigt formål og at den dermed var berettiget til at foretage hensættelser i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Der er, efter repræsentantens opfattelse, ikke efterfølgende indtrådt ændringer i de faktiske forhold omkring fonden, som kunne begrunde en holdningsændring fra SKATs side.

Ligeledes er det repræsentantens opfattelse, at der ikke er sket en praksisændring mht. vurderingen af hvad der kan defineres som almennyttigt.

Følgende definition er anført i Ligningsvejledningen:

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Af vedtægterne for Fonden [fond1] fremgår det, at

Fondens formål er - på almennyttig vis – at drive vandrerhjem og dertil knyttede aktiviteter til ferieformål og hermed forbunden virksomhed i bygninger, beliggende på [adresse1] i [by1] og ejet af [by1] Kommune.

Det er ikke i sig selv fondens formål at opnå økonomisk gevinst, bortset fra rimelig konsolidering. Eventuelt overskud skal anvendes i overensstemmelse med fondens formål.

Ved fondens ophør eller likvidation skal eventuel overskydende formue komme et almennyttigt ferieformål i [by1] Kommune til gode efter byrådets bestemmelser.

Det er repræsentantens påstand, at Fonden [fond1] er almennyttig.

Det almennyttige formål er anført i vedtægterne, og fondens midler anvendes udelukkende i henhold til vedtægterne, både i den løbende drift af vandrerhjemmet og ved en eventuel likvidation af fonden.

SKAT anfører følgende begrundelse for ikke at anse fonden for almennyttig:

Det er SKATs opfattelse, at det, at drive vandrerhjem er erhvervsmæssig virksomhed og ikke kan anses for at være almennyttig eller på anden måde almenvelgørende, dette uanset, at der i vedtægten er anført, at fondens formål – på almennyttig vis – at drive vandrerhjem, og uanset om det drives for at indvinde overskud eller ej.

Det er ikke SKATs opfattelse, at drift af vandrehjem bliver almennyttigt blot fordi,

• det drives under [virksomhed1]

• at der skal være ro fra 23:00 til 07:00

• der tilbydes overnatning i fællesrum

• eller at kommunen kan tilbyde overnatninger til unge, herunder studerende og børnefamilier.

SKAT har henvist til én afgørelse, TFS 1989,657 LSR.

Efter det oplyste fandt Landsskatteretten, at den omhandlede hensættelse ikke havde relation til almenvelgørende formål, idet der ikke var tale om støtte til personer i økonomisk trang. Da retten endvidere fandt, at støtten til de konkrete studierejser kom en for snæver kreds direkte til gode til, at den pågældende hensættelse kunne karakteriseres som en hensættelse til et konkret almennyttigt formål, var det med rette, at fonden ikke var anset for berettiget til at foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for den omhandlede hensættelse på 50.000 kr.

Efter repræsentantens opfattelse, har denne kendelse ikke relevans for vurdering af nærværende sag, idet den vedrører sondringen mellem almenvelgørende karakter og udlodning til en snæver kreds af personer.

[fond1]s faciliteter stilles til rådighed for en bred kreds af personer og ikke for en snæver kreds.

Så vidt repræsentanten har forstået begrundelsen og afgørelsen fra SKAT, så antager SKAT, at en fond ikke kan indtjene sine midler via erhvervsmæssig virksomhed og samtidig have et almennyttigt formål. Det er repræsentantens opfattelse, at der her foretages en urigtig sammenblanding mellem fondens indkomstgrundlag og dens anvendelse af sine midler. Det er således repræsentantens påstand, at en almennyttig fond meget vel kan indtjene sine midler via erhvervsmæssig indkomst, samtidig med at den er almennyttig.

Det bør således være formålet med fonden og selve anvendelsen af fondens indtjente midler, der er afgørende for, om en fond kan anses for almennyttig, og ikke hvordan fonden tjener penge til at opfylde sit formål.

En fonds erhvervsmæssige indtægter beskattes på samme måde som for et selskab, jf. fondsbeskatningslovens § 3. Hvis fonden så i øvrigt er almenvelgørende eller almennyttig, kan der foretages fradrag for hensættelser eller udlodninger i henhold til §§ 4-6.

Det er repræsentantens opfattelse, at det er en del af den danske kultur, at de fleste større danske byer tilbyder billige overnatninger via et vandrerhjem. Samtidig er vandrerhjemsdriften underlagt særlige krav herunder sociale tiltag, idet der bl.a. skal tilbydes særlige billige overnatninger i sommerhalvåret, som tilgodeser særligt unge, herunder studerende, samt børnefamilier. Endvidere understøtter det forhold, at kommunen kan tilbyde overnatninger til disse rejsende ud fra nogle fastlagte rammer, en styrkelse af turismen i området.

Det er repræsentantens påstand, at fonden er en almennyttig fond, dels ud fra vedtægterne og dels ud fra hvad fondens midler anvendes til. Der henses her dels til det almennyttige forhold, som fonden iht. sit formål og som beskrevet ovenfor er etableret for at tilgodese. Herudover er det særligt bemærket, at fonden ikke kan udlodde overskud til enkeltpersoner, til virksomheder eller til institutioner, men at overskuddet udelukkende kan anvendes til at styrke vandrerhjemmets drift.

Landsskatterettens afgørelse

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, kan bl.a. fonde foretage fradrag for hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ved begrebet ”almenvelgørende” forstås tilfælde, hvor der ydes støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang. Ved begrebet ”almennyttig” forstås, at formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.

Fondens formål er – på almennyttig vis – at drive vandrerhjem og dertil knyttede aktiviteter til ferieformål og dermed forbunden virksomhed i bygninger beliggende på [adresse1] i [by1] og ejet af [by1] Kommune.

Gennem vedligeholdelse af de bygninger, som er ejet af [by1] Kommune, og hvorfra vandrerhjemmet drives af en forpagter, anvender fonden sine midler til at styrke vandrerhjemmets drift. Dette kan ikke anses for et almenvelgørende formål, idet midlerne dermed direkte anvendes til støtte af en erhvervsmæssig virksomhed og alene indirekte kommer en videre kreds af personer til gode.

Fonden kan således ikke fra og med indkomståret 2013 opnå skattemæssigt fradrag for hensættelser hertil efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.