Kendelse af 20-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 24-06-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2009

Indkomsten er forhøjet med værdi af fri bil – Bentley Continental GT

990.680 kr.

0 kr.

990.680 kr.

2010

Indkomsten er forhøjdet med værdi af fri bil - Bentley Continental GT

746.760 kr.

0 kr.

746.760 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer 100 % af aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S, Cvr-nr. [...1], herefter selskabet. Selskabet hovedaktivitet fremgår ikke af årsregnskaberne for 2009 og 2010. I 2007 var hovedaktiviteten oplyst til ejendomsinvestering. Der er ingen ansatte i selskabet.

Selskabet har i april 2007 købt en fabriksny Bentley Continental GT C 2p af en forhandler af Bentley i Spanien. Bilen er indregistreret i Spanien den 23. april 2007 med indregistreringsnummer [reg.nr.1]. Nummerpladerne er turistnummerplader, som udløber efter et år.

[virksomhed2] har med udgangspunkt i den faktiske købspris på 173.975 euro eksklusiv spansk moms, svarende til 1.297.679 kr. ved kurs 7,459, beregnet bilens nyvognspris, hvis den havde været parallelimporteret og indregistreret i Danmark, til 4.878.401 kr. I beregningen er indregnet 9 % i forhandleravance.

Klageren er tidligere beskattet af værdi af fri bil vedrørende Bentley Continental GT C 2p i 2007 og 2008, jf. SKATs afgørelse af 1. juni 2011.

Der er i den tidligere sag for 2007 og 2008 fremlagt en forretningsplan af 2. januar 2007 for [virksomhed3] A/S. Heraf fremgik, at forretningen skulle indeholde biludlejning samt køb og salg af slutsedler på specielle biler. Udlejning samt salg var planlagt til at ske gennem [virksomhed4] GmbH, og der forventedes underskrevet to slutsedler pr. år. Ønsket var at dække kundebehovet for ” Oplevelser ved anvendelse med luksus/sportsprægede biler.” Endvidere fremgik det, at der ikke var kendte konkurrenter i Danmark, som udlejede biler af denne karakter. Endelig indeholdte forretningsplanen et budget, der forudsatte udlejning 6 måneder om året, hvorved der var budgetteret med et overskud på 232.000 kr.

Endvidere er fremlagt en kommissionsaftale af 1. maj 2007 mellem selskabet og [virksomhed5], Spanien, vedrørende Bentleyen, samt en værdiansættelse fra [virksomhed6], Spanien, til [virksomhed3] A/S, dateret den 31. december 2009.

Af kommissionsaftalen, som er på dansk, fremgår, at [virksomhed5] skal forestå salg eller udlejning og sørge for aflukket garageplads til køretøjet. [virksomhed1] skal sørge for at levere bilen på spanske plader – eller spanske turistplader, ligesom selskabet skal forsikre bilen. [virksomhed1] eller personer i selskabet har ingen forhåndsråderet over køretøjet.

Af værdiansættelsen fra [virksomhed6] fremgår blandt andet, at Bentleyen er i perfekt stand, og at kilometerstanden er på 3.700 km. Værdien er ansat til 120.000 euro under forudsætning af, at bilen er inregisteret i Spanien. Det fremgår videre, at bilen kan være svær at sælge grundet finanskrisen.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse af 1. juni 2011 ved afgørelse af 18. december 2013, journal nr. 11-0300617, for så vidt angik rådigheden, men nedsatte beskatningsgrundlaget til 4.480.387 kr., idet retten ikke fandt, at der skulle tillægges forhandleravance ved køb hos en forhandler i udlandet.

Klageren ankede Landsskatterettens afgørelse vedrørende rådigheden til byretten, som stadfæstede afgørelsen ved dom af 10. februar 2015, gengivet i SKM2015.345. Klageren ankede dommen videre til Østre Landsret, som stadfæstede byrettens afgørelse ved dom af 3. marts 2016.

Klageren gjorde under landsretssagen gældende, at det påhvilede Skatteministeriet at godtgøre, at der var grundlag for beskatning af værdien af rådighed over fri bil, eftersom bilen ikke havde befundet sig på skatteyderens privatadresse, men derimod havde været i Spanien, hvor den havde været underlagt en kommissionsaftale.

Landsretten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at bilen ikke havde været til rådighed for hans private benyttelse i 2007 og 2008. Til støtte herfor henviste Landsretten bl.a. til, at der var tale om en endog særdeles kostbar luksusbil, og at sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i selskabet, som havde ejendomsinvestering som hovedaktivitet. Herudover bemærkede Landsretten, at den fremlagte forretningsplan om udlejning af luksusbiler angik et andet selskab, og at bilen ikke blev hverken solgt eller lejet ud i 2007 eller 2008. Derfor kunne skatteyderens forklaring om formålet med indkøbet af bilen ikke lægges til grund.

Herefter fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden, uanset, at der var adgang til andre biler i hans hustand, og uanset at den bolig, som hustruens selskab ejede i Spanien, på dette tidspunkt muligt ikke var beboelig.

Ifølge selskabets årsregnskab/regnskabsmateriale for indkomstårene har der ikke været lejeindtægter ved udlejning af bilen, ligesom personbilen ikke er solgt ved udgangen af 2010.

I det af klagerens tidligere ægtefælles dominerede selskab – [virksomhed3] A/S, er der på konto [...00] Brændstof afholdt udgifter til tankning af benzin i Spanien flere gange i 2009 og 2010. I samme selskab er der afholdt udgifter til to spanske bilforsikringer ([...] og [...]) efter den 29. april 2008, uanset at [virksomhed3] A/S ikke ejer en eller flere spanske biler.

Der er ikke på konto [...03] Forsikring afholdt udgifter i [virksomhed3] A/S i 2009 og 2010 til bilforsikring i Spanien.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er forhøjet med værdi af fri bil beregnet til 990.680 kr. i 2009 og 746.760 kr. i 2010.

Beløbet er beskattes som personlig indkomst.

Som begrundelse for ændringen har SKAT anført følgende:

”Værdi af fri bil er skattepligtig jfr. ligningslovens § 16A, stk. 6 for den ikke-lønansatte hovedaktionær.

Værdien af fri bil opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Heraf fremgår, at skattepligten er forbundet med rådighed over bilen og ikke med dens benyttelse. Det betyder, at beregningen af den skattepligtige værdi ikke er afhængig af den faktiske benyttelse af bilen.

Videre fremgår af bestemmelsen, at for biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Ved rådighedsbeskatningen af hovedaktionæren er henset til følgende:

at der ikke er ført et fyldestgørende kilometerregnskab, som dokumenterer en udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bilen.
at det ikke er sandsynliggjort, at hovedaktionæren har været afskåret fra at benytte selskabets personbil til privat kørsel
at en Bentley ikke kan siges at være velegnet til erhvervsmæssig transport og derfor alene er anskaffet i hovedaktionærens interesse,
at det af revisor for tidligere år anførte omkring en påstået afregistrering af Bentley fra april 2008 ikke er dokumenteret ved udskrift fra det spanske motorkontor [...], hvorfor det lægges til grund at personbilen fortsat er indregistreret,
at bilen ikke har været udlejet i indkomstårene 2009 eller 2010 ifølge indsendte årsregnskab for selskabet, og
at det er konstateret, at der i det af hovedaktionærens ægtefælles dominerede selskab – [virksomhed3] A/S – er udgiftsført brændstof tanket i Spanien flere gange i 2009 og 2010. Endvidere bemærkes at [virksomhed3] A/S fra 2007 ejer en spansk golf-lejlighed.

Afslutningsvis er der henset til, at der for hovedaktionærer, jfr. praksis i Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14., (tidligere Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.2), gælder en skærpende bevisbyrde, for at hovedaktionæren ikke har rådighed over bilen.

[virksomhed1] er ubestridt den reelle juridiske ejer af bilen fra april 2007. Dette understøttes af pengetransaktionerne/selskabets betalinger i forbindelse med anskaffelsen af den fabriksnye personbil fra Spanien. Der henvises til faktiske forhold ovenfor i afsnit 3.1.

Af kommissionsaftalen med [virksomhed5] (herefter kaldet [virksomhed5]) fremgår, at ” [virksomhed1] ([virksomhed1]) vil til enhver tid blive forlagt evt. bud på køretøjet, og eventuelle udlejninger skal forhåndsgodkendes af [virksomhed1] . ”

At bilen, som anført af selskab/rådgiver, er i kommission hos det spanske selskab, begrænser således ikke hovedaktionærens råderet. De af selskabet/rådgiver påberåbte omstændigheder udelukker ikke, at hovedaktionæren til hver en tid kan vælge at benytte bilen til privat kørsel ved at opsige kommissionsaftalen.

Der henvises til praksis på området gengivet i SKM2009.292SR, SKM2009.293SR og SKM 2009.314SR, som omhandler spørgere, som vil blive beskattet af fri bil i hele den periode, hvor bilen – uanset stilstandsforsikring, opmagasinering og privat deponering af nummerplader – stilles til rådighed og ikke blot i den periode, hvor bilen rent faktisk anvendes til kørsel.

Som det også fremgår af præmisserne for de nævnte Skatteråds afgørelser er der ved en stilstandsforsikring og en privat deponering af nummerplader alene tale om en selvbåndlæggelse, der ikke er begrænset af tredjemands rettigheder, hvorfor der ikke vil være begrænsninger i rådigheden over bilen, hvilket også gør sig gældende i nærværende sag.

Advokaten har henvist til SKM2004.85ØLR, som omhandler spørgsmålet om rådighedsbeskatning af en varevogn på gule plader. Hovedaktionæren havde efterfølgende udarbejdet et estimerede kørselsregnskab, som redegjorde for 30.815 ud af 32.275 kørte km. Det estimerede kørselsregnskab var underbygget ved bilagsmateriale. Østre Landsret fandt på den baggrund ud fra en konkret vurdering, at varevognen hverken havde været stillet til rådighed eller benyttet til privat kørsel på trods af at kørselsregnskabet var udarbejdet efterfølgende og på trods af den mindre kilometerdifference.

At Bentleyen alene skulle have kørt 3.700 kilometer, som anført af advokaten, tilbagevises. Ifølge værkstedsregning fra [by1] udviste Bentleyens kilometertæller 5.225 km. d. 7/5 2007 (ifølge selskabets regnskabsmateriale for 2007 ved bilag 139 bogført/udgiftsført på konto [...04]). Der er således ikke tilnærmelsesvis redegjort for bilens kørte km. fra bilens anskaffelse og indtil dato. Herudover bemærkes, at nærværende sag omhandler en liebhaver-bil og ikke en varevogn på gule plader, hvorfor den af advokaten påberåbte afgørelse gengivet i SKM2004.85.ØLR ikke er sammenlignelig.

Advokaten anfører, at formodningen anses for afkræftet jfr. SKM2005.506.ØLR, som omhandler en hovedaktionærs beskatning af et antal personbiler ejet af selskabet. Selskabets arbejdsområde bestod i institution for adfærdsvanskelige klienter med 11 ansatte, som anvendte bilerne i forbindelse med institutionens virke. Østre Landsret fandt på baggrund heraf og ud fra en konkret vurdering, at hovedaktionæren ikke skulle beskattes af værdi af frie biler. I nærværende sag har selskabet overhovedet ingen ansatte og allerede af den grund, kan afgørelsen ikke anvendes analog til denne sag.

Advokaten anfører videre, at Bentleyen sammen med de i [virksomhed3] A/S indkøbte biler – Ferrari og Lamborghini – er indkøbt som investeringsobjekter og derfor af den grund ikke har stået til rådighed for hovedaktionæren og henviser til SKM2010.859.LSR. Denne omhandler et selskabs franske ejendom, som udover at være anskaffet som investeringsobjekt også er udlejet. Der er indgået en aftale med lokal udlejer om udlejning hvorfor råderetten for hovedaktionær var afkræftet. I nærværende sag er Bentleyen ikke dokumenteret udlejet. Hovedaktionæren har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilen ikke har stået til rådighed til privat brug.

SKAT er opmærksom på, at hovedaktionæren [person1] allerede er beskattet af fri bil af en Audi A4 Cabriolet, samt at han har ejet en række biler privat, som anført af advokaten. Det er dog SKATs opfattelse, at dette i sig selv ikke afkræfter formodningen for hovedaktionærens private råderet over selskabets liebhaver-bil.

Hvad angår det af advokat [person2] anførte og fremsendte omkring indlevering af nummerplader vedrørende Bentleyen d. 28/4 2008, er der fortsat ikke fremlagt en udskrift fra det spanske motorkontor – [...] - fra bilens 1. indregistrering og indtil d. 31/12 2010. En udskrift på bilens stelnr. fra det spanske motorregister vil dokumentere, at bilen ikke er blevet indregistreret med anden nummerplade d. 29/4 2008 og senere. I øvrigt bemærkes, at det af hovedaktionærens ægtefælle dominerede selskab – [virksomhed3] A/S har betalt for 2 spanske autoforsikringer ([...] og [...]) efter d. 29/4 2008 trods [virksomhed3] A/S ikke ejer en eller flere spanske biler. I mangel af en udskrift fra [...] på bilens stelnr. fastholdes beskatningen af hovedaktionæren med værdi af fri bil for indkomstårene 2009 og 2010.

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at bilen har stået til rådighed for hovedaktionæren privat og at hovedaktionæren derfor skal beskattes af værdi af fri bil jfr. ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2009 og 2010.

Det følger af ligningslovens § 16, stk.4, 5. pkt. at den værdi der skal anvendes, er den værdi der ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

Med udgangspunkt i den faktiske købspris på kr. 1.297.679 ekskl. tysk moms i udlandet, har [virksomhed2] beregnet Bentleyens pris, hvis den havde været parallelimporteret og indregistreret i Danmark til kr. 4.878.401 (se vedlagte kopi) mod tidligere kr. 5.589.032.

Ved parallelimport udgør mindstebeskatningsprisen: importprisen med tillæg af moms og 9 % avance. Ifølge registreringslovens § 8, stk. 1 og § 9, stk. 2 skal avance på 9 % tillægges indkøbsprisen i udlandet uanset denne indeholder den udenlandske forhandlers avance.

For indkomståret 2009 udgør beskatningsgrundlaget således kr. 4.878.401.

25 % af kr. 300.00075.000

20 % af kr. 4.578.401915.680

I alt990.680

Værdi af fri bil for indkomståret 2009 udgør herefter kr. 990.680.

Fra og med indkomståret 2010 udgør beskatningsgrundlaget 75 % af kr. 4.878.401 eller kr. 3.658.801.

25 % af kr. 300.00075.000

20 % af kr. 3.358.801671.760

I alt746.760

Værdi af fri bil for indkomståret 2010 udgør herefter kr. 746.760.”

Klagerens opfattelse

Det er principalt gjort gældende, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil i 2009 og 2010 skal nedsættes til 0 kr.

Subsidiært, at forhøjelsen i 2009 nedsættes med 79.603 kr. til 911.077 kr. og i 2010 nedsættes med 59.701 kr. til 687.058 kr.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for den nedlagte påstand henvist til sit brev af 18. oktober 2012, hvoraf følgende fremgår:

”Ad beskatning af hævdet fri bil – Bentley

Bentleyen har hverken i 2009 eller 2010 været til rådighed for [person1] og derfor er der ikke noget grundlag at beskatte ham af fri bil på.

Bilen blev i 2007 leveret til [virksomhed4] GmbH på et fejeblad fra Danmark. Der var indgået kommissionsaftale (vedlagt) med [virksomhed4] GmbH, hvorved [person1]s mulighed for at benytte bilen var afskåret.

Efterfølgende blev der pr. 1. maj 2007 indgået kommissionsaftale med [virksomhed5] i Spanien, som ligeledes udelukkede [person1]s brug af – og dermed rådighed over – bilen, vedlagt. Grunden til at aftalen er affærdiget på dansk er, at der hos [virksomhed5] var en dansk-talende medarbejder, hvorfor det aftaltes at aftalen skulle være på dansk.

Inden bilen blev kørt til [virksomhed5] fik [person1] bilen kørt til service hos Bentley i [by1], da der under det kortvarige ophold hos [virksomhed4] GmbH eller under transporten var kommet en skade på ét af dækkene. Efter dækskiftet blev bilen kørt til [virksomhed5] og derefter til [virksomhed6]. [virksomhed6] har aflæst bilens kilometerstand 31. december 2009 til 3.700 km.(vedlagt). Denne værdiansættelse bygger på en faktisk gennemgang af bilen hos forhandleren i Spanien – og vel at mærke en gennemgang længe inden SKAT rejste spørgsmålet om den hævdede beskatning af fri bil i 2009, 2010 og tidligere år.

Strækningen fra [virksomhed4] GmbH til Bentley i [by1] videre til [virksomhed5] og til [virksomhed6] er på 3.597 km. (vedlagt). Det gøres på den baggrund gældende, at [person1] har redegjort for, hvorfor han ikke har kørt privat i bilen og dermed ikke har haft den til sin rådighed. Da de få ekstra kilometer til aflæsningen af kilometerstanden 31. december 2009 må antages at være kommissionsforhandlerens og potentielle køberes kørsel. Det gøres videre gældende, at det følger af fast retspraksis, at formodningen for rådighed over firmabil kan afkræftes ved efterfølgende rekonstruktion af kørslen, jf. SKM2004.85.ØL. Det fremgår videre af dommen, at der ved sådanne rekonstruktioner af kørslen accepteres usikkerheder på i hvert fald 5 pct., jf. landsrettens præmis, 4. afsnit. Forskellen mellem den redegjorte kørsel på 3.597 km. og den aflæste kilometerstand 31. december 2009 er betydeligt mindre, nemlig kun 2,5 pct.

Hertil kommer, at [person1] allerede er beskattet af fri bil af en VW Toureg og en Audi A4, hvortil kommer, at han har ejet en række biler privat, som han har kørt i: Toyota Picnic (16. januar 2009 – 21. januar 2010), VW Golf (hele 2009 og 2010), Mercedes-Benz 180 (hele 2009 og 2010), Seat Leon (hele 2009 og 2010) samt Mercedes-Benz 124 (11. september 2009 – 16. juni 2010).

Også af den grund må formodningen for rådighed over bilen anses for afkræftet, jf. SKM2005.503.ØLR.

Bentleyen er sammen med de i [virksomhed3] A/S indkøbte biler, Ferrari og Lamborghini, biler, der er indkøbt som investeringsobjekter og derfor allerede af den grund ikke har stået til rådighed for hovedaktionæren, jf. SKM2010.859.LSR.

Ad periode

Bilen har været indregistreret i Spanien med nummerplade [reg.nr.1] i perioden fra 24. april 2007 til 24. april 2008, svarende til den periode forsikringen løb (vedlagt) og til registreringsperioden for nummerpladen (vedlagt). Nummerpladen er tidligere forevist SKAT men er pga. sin størrelse uhandy at fremlægge som kopieret bilag. Det gøres derfor gældende, at der af den grund ikke kan ske beskatning af fri bil efter 24. april 2008.

Ad værdiansættelse

(...) [se det supplerende indlæg refereret nedenfor]”

Klageren har i supplerende indlæg af 28. maj 2015 videre anført følgende:

[virksomhed1] indkøbte bilen som investeringsobjekt og med henblik på udlejning. Helt svarende til søsterselskabet [virksomhed3] A/S’ køb af Ferrarier og Lamborghini. Til belysning heraf fremlægges som bilag 4 kopi af selskabets revisors bemærkninger til SKATs brev af 4. november 2010. Det fremgår heraf på side 3, at revisoren havde en anden kunde, som havde lavet forretning ved investering ”i dyre biler” og udlejning heraf, og at revisoren havde drøftet tilsvarende investeringsmuligheder med selskabet, og “derfor besluttede [person1] at erhvervetil formålet en Ferrari F430 og havde bestilt en Lamborghini...”.


[person1] havde udarbejdet en forretningsplan for biludlejning, jf. bilag 5. Det var samme forretningsmæssige overvejelser i søster selskabet [virksomhed3] A/S. Af forretningsplanen ses, at udlejningen var planlagt til at ske gennem [virksomhed4] GmbH, og at der forventedes underskrevet to slutsedler pr. år. Ønsket var at dække kundebehovet for ” Oplevelser ved anvendelse med luksus/sportsprægede biler”. Endvidere fremgår, at der ikke var kendte konkurrenter i Danmark, som udlejede biler af denne karakter. Endelig indeholder forretningsplanen et budget, der forudsætter udlejning 6 måneder om året, hvorved der var budgetteret med et overskud på 232.000
DKK.


Det skal om kørslen af bilen til forhandleren i Spanien oplyses, at den blev forestået af forhandleren, og at den kørsel allerede af den grund ikke har været privat kørsel i bilen, jf. bilag 6.

Til belysning af [virksomhed1] A/S’ aktiviteter fremlægges som bilag 7 sammenskrevet resume fra CVR. [virksomhed1] A/S’ formål er ”Handel og Industri”. Som bilag 8-11 fremlægges selskabets års- rapport 2007-2011 Selskabet fungerer som et holdingselskab, der foretager kapitalanbringelse og investering. Som det ses af aktiverne i årsrapporterne har selskabet bl.a.. investeret i grunde og bygninger. Ligeledes har selskabet løbende investeret i aktier og værdipapirer. Til belysning heraf fremlægges som bilag 12 kopi af kontoplan, hvoraf det af kontoen finansieringsindtægter ses, at der bl.a. har været indtægter på obligationer, pantebreve og aktier. Ligeledes fremlægges i bilaget kopi af kontoudtræk over konstaterede tab og avancer på aktier. Endvidere har selskabet tidligere investeret i en motorcykel, der blev solgt i 2006. Til belysning heraf fremlægges som bilag 13 kopi af kontoudskrift for 2006, hvoraf fremgår, at der på konto [...00] ”Tab ved salg af driftsmidler” blev realiseret et ”tab ved salg af motorcykel” på 1.600 kr.


Som det ses har [virksomhed1] således løbende foretaget investeringer i forskellige aktivtyper.

Til støtte for, at ikke blot Bentley’en, men også Ferrarien og Lamborghinien i [virksomhed3] A/S var købt med henblik på udlejning fremlægges toldpapirer mv. fra 1996/1 997, hvor [person1] i selskabet [virksomhed7] ApS købte et større parti Harley Davidson motorcykler i USA, fik motorcyklerne importeret til Danmark og videresolgt med en god fortjeneste, jf. bilag 14 og 15. Dette viser, at [person1], som var direktør i [virksomhed7] ApS ikke var uvant med at tage risici ved forskellige typer forretninger.


Landsskatteretten har i 2007/2008 kendelsen at 18. december 2013 side 13, 5. afsnit tillagt det betydning for sagens udfald, at [virksomhed3] A/S i 2007 købte en projektlejlighed i Spanien.

Lejligheden var imidlertid ikke beboelig i 2007 og 2008, jf. kendelsen i [person3] sag af s.d. jf. bilag 16. side 25 mf. Tilsvarende har Landsskatteretten under kontorforhandlingen tilkendegivet, at lejligheden fortsat i 2009 og 2010 var ubeboelig. Det kan derfor ikke for afgørelsen af nærværende sag lægges til grund, et [virksomhed3] A/S i 2009 og 2010 ejede lejligheden i Malaga i Spanien. Og selv hvis lejligheden havde været bebolig, så ville det have været en dagsrejse at hente bilen hos bilforhandleren, jf. bilag 17.


Landsskatteretten har i 2007/2008-kendelsen af 18. december 2013 lagt til grund, at bilens værdi var 4.480.387 kr. hvilket fører til at skal der ske beskatning af værdien at fri bil, så skal det højst være med 911.077 kr. for 2009 og 687.058 kr. for 2010, svarende til nedsættelse i 2009 med 79.603 kr. og i 2010 med 59.701 kr.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

”Ad fri bil

Det er i forslaget til afgørelse side 8, 7. afsnit anført, at det påhviler klageren som hovedaktionær at afkræfte formodningen for, at selskabets biler har været stillet til rådighed for privat kørsel uanset om bilen har eller ikke har holdt parkeret ved den private bopæl, jf. Højesterets dom gengivet i SKM2005.138.

Højesteretsdommen fra 2005 skal læses ud fra den faktuelle forudsætning om, at den i sagen omhandlede Maserati ikke var egnet til at opfylde selskabets erhvervsmæssige behov som selskabet hævdede, at den var indkøbt til. Således fandt Højesteret, at den ikke var egnet til erhvervsmæssig transport ligesom Højesteret fandt, at der ikke havde været tale om den hævdede anvendelse i reklameøjemed og der ikke var udarbejdet kørselsregnskab. I den situation, fandt Højesteret at det tilkom hovedaktionæren at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til hans private rådighed.

Højesteret har i en dom fra 30. juni 2014 (SKM2014.504 HRD) om beskatning af værdien af fri bil af en Porsche. Som anført af Skatteministeriet i proceduren om formodningsregel for hovedaktionærer og spørgsmålet om bevisbyrde herfor:

”Det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådig- hed, da selskabsadresse og privatadresse ikke var sammenfaldne i den periode, hvor selskabets ejede bilen.”

Vestre Landsret tiltrådte synspunktet, idet landsretten anførte at bevisbyrden i sagen dog var vendt rundt som følge af de faktiske omstændigheder De taktiske omstændigheder landsretten tillagde betydning var

• at der var tale om sportsvogn der ikke var egnet til en håndværksmæssig servicering af selskabets ejendomme,

• at Porchen videre ikke var egnet til benyttelse i vinterperioden,

Porchen var derfor ikke egnet til at opfylde selskabets erhvervsmæssige behov, som det jo blev gjort gældende, at den var indkøbt til at opfylde.

I den situation fandt Vestre Landsret, at selvom Porchen ikke havde været parkeret ved hovedaktionærens private bopæl, blev bevisbyrden for at selskabet havde stillet Porchen til rådighed for hovedaktionærens private kørsel, vendt om. Herefter var det op til hovedaktionæren at sandsynliggøre, at han ikke havde haft Porchen stillet til rådighed for og ikke blev benyttet til privat befordring. Den bevisbyrde, fandt landsretten, at hovedaktionæren ikke havde løftet. Derfor blev Skatteministeriet frifundet.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom af de anførte grunde.

Skatteankestyrelsens præmis i forslaget side 8, 7. afsnit er derfor forkert. Dette skyldes, at der i den foreliggende sag ikke foreligger sådanne omstændigheder, der bevirker at bevisbyrden vender rundt, således at det i udgangspunktet er [person1], der skal afkræfte formodning for rådighed til privatbenyttelse af bilen. Tværtimod fører de faktiske omstændigheder i [person1]s sag til, at det påhviler skattemyndighederne at påvise, at der er kørt privat i bilen og dermed, at de har stået til rådighed for [person1]s private kørsel. De faktiske omstændigheder, der støtter dette er:

Der er udarbejdet forretningsplaner for indkøb, udlejning og ultimativt salg af bilen — samt de samtidig indkøbte biler i [virksomhed3] A/S.

At formålet med købet af bilerne var køb med henblik på udlejning i en periode og salg af bilen, hvis den rette pris kunne opnås. Bilerne havde derfor karakter af drifts-/anlægsaktiver for [virksomhed1] og [virksomhed3] A/S.

Bilerne var egnede til det formål som selskaberne havde indkøbt dem til. Og dermed adskiller faktum sig fundamentalt fra faktum i de to Højesteretsdomme fra 2005 og 2014. Det forhold, at markedet med finanskrisen ændrede sig, gør ingen forskel herved. Bilerne var i modsætning til SKM2014.504.HRD netop egnede til det formål selskabet havde indkøbt dem til.

Der er indgået aftale med [virksomhed5] om udlejning og salg af bilen, iht. hvilke aftaler [person1] ikke har kunnet råde over bilerne,

Bilerne har fra maj 2007 til udgangen af 2010— bortset fra værdiansættelse pr. 31. december 2009 - befundet sig i aflåst aflukkede lokaler hos [virksomhed5] og har således aldrig befundet sig i nærheden af [person1]s bopæl eller [person1] for den sags skyld.

Når det så er sagt, så befandt Bentley’en sig stedse hos forhandleren, hvor det ville have været en dagsrejse at hente bilen fra lejligheden i Malaga, jf. bilag 17 hvis lejligheden ellers havde været beboelig og var blevet benyttet — hvilket ikke var tilfældet.

Bilen har ikke været indregistreret i 2009 eller 2010.

Der har familien [person1] været 6-7 biler til privat benyttelse i de omhandlede indkomstår. (...)

Under disse omstændigheder påhviler det skattemyndighederne at godtgøre, at bilen har været benyttet til privat kørsel af [person1] før der er grundlag for beskatning af fri bil for ham i 2009 eller 2010. Denne bevisbyrde har skattemyndighederne ikke løftet. De foretagne forhøjelser skal derfor nedsættes til 0 kr.

Der er nævnt, at et af [person1]s daværende ægtefælle ejet selskab i 2009/2010 skulle have afholdt udgifter vedrørende 2 biler i Spanien. Det bemærkes hertil, at den ene af bilerne er en privatejet bil, som fam. [person1] havde i Spanien i håbet om, at lejligheden ville blive beboelig – hvilket ikke skete i 2009 og 2010 – så den kunne bruges, hvis familien havde taget på ferie i lejligheden i Spanien. Der blev ikke holdt ferie i lejligheden i Spanien, da det var sundhedsskadeligt at opholde sig i lejligheden jf. syn- og skønserklæringen fra [person3] sag i bilag 18. Den privatejede bil er ved en tilfældighed fotograferet på billedet på side 1 i den rapport om mangler ved lejligheden, der blev udarbejdet i 2008, jf. bilag 19. Det er den sølvgrå bil til venstre i billedet — og det er åbenbart, at der ikke er tale om en Bentley Continental GTC, jf. bilag 20.

Den anden bil, hvor [virksomhed3] A/S ved en fejl har betalt forsikring for perioden 24.4.2009 – 24.4.2010, har [person1] umiddelbart ingen erindring om, men mener, at det må bero på en fejl fra bankens side i forbindelse med automatisk opkrævning af banken.

Det bestrides videre, at det forhold, at der ved en fejl er fradraget udgifter til forsikring for to biler i [virksomhed3] A/S kan føre til, at der i forhold til [person1] kan rejses tvivl om det forklarede om, at Bentleyen befandt sig hos forhandleren jf. bilag 3, underbilag 15 og at bilen ikke var indregistreret efter 24. april 2008 eller forsikret (da den jo ikke var indregistreret).

Til det i forslaget anførte om Retten i [by2]s dom vedrørende 2007/2008 jf. bilag 22 bemærkes at dommen bl.a. ikke er i overensstemmelse med Højesterets dom fra 2014, hvorfor den også af denne grund er anket til Østre Landsret.

SKAT har i forslaget til afgørelse 4 anført, at Østre Landsrets som i SKM2004.85ØL ikke kan anvendes som præjudikat til støtte for, at rekonstruktion af foretagen kørsel kan føre til afkræftelse af rådighed til privat kørsel. SKAT begrunder dette med, at sagen jo drejede sig om en gul-plade bil Det skal hertil bemærkes, at reglerne for beskatning af fri bil for hvid-plade og gul-plade biler var ens for de omhandlede indkomstår. Videre bemærkes det, at Skatteministeriet ikke ankede dommen til Højesteret, hvorfor dens præjudikatsværdi bestemt kan og skal finde anvendelse i nærværende sag. Det fastholdes derfor, at der er med den fremlagte rekonstruktion er ført bevis for, at bilen ikke har været anvendt til privat benyttelse.

Ad værdiansættelse

SKAT værdiansatte for 2007/2008 Bentley ens værdi til 4.878.401 kr. Spørgsmålet om værdiansættelse af bilen indgik i Landsskatterettens prøvelse af SKATs afgørelse Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 18. december 2013, side 14 var Landsskatteretten enig med [person1] i, at bilens værdi udgjorde 4.480.387 kr. Og Landsskatteretten nedsatte som følge deraf beregningsgrundlaget for beregningen af værdien af fri bi til 4.480.387 kr. jf. bilag 21. Efterfølgende har Retten i [by2] tilsvarende lagt til grund at bilens værdi udgjorde 4.480.387 kr. i bilag 22.

Det gøres på den baggrund gældende, at værdien at bilen i nærværende sag uændret skal fastsættes til 4.480.387 kr. og beregningerne af værdien af fri bil - for det tilfælde, at Landsskatteretten måtte finde, at der skal ske beskatning af værdien at fri bil nedsættes ud fra dette beregningsgrundlag.”

Landsskatterettens afgørelse

Vederlagsfri benyttelse af en andens formuegode er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Det følger af dagældende ligningslovens § 16 A, stk. 9 (2009) og stk. 6 (2010), nu stk. 5, at en hovedaktionær, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Klageren er i 2009 og 2010 eneaktionær i selskabet og dermed omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 9 henholdsvis stk. 6.

Østre Landsret har for indkomstårene 2007 og 2008 fundet, at det påhvilede klageren at godtgøre, at bilen ikke var til rådighed for hans private benyttelse, uanset at bilen ikke holdt på klagerens private bopæl i Danmark. Landsretten henviste blandt andet til, at der var tale om en særdeles kostbar luksusbil, og at den fremlagte forretningsplan om udlejning af luksusbiler angik et andet selskab, og at bilen ikke blev hverken solgt eller lejet ud i 2007 eller 2008, hvorfor klagerens forklaring om formålet med indkøbet af bilen ikke kunne lægges til grund.

Herefter fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden, uanset, at der var adgang til andre biler i hans hustand, og uanset at den bolig, som hustruens selskab ejede i Spanien, på dette tidspunkt muligt ikke var beboelig.

Med henvisning til Østre Landsret dom anses bevisbyrden for, at bilen ikke har været til rådighed for klagerens private anvendelse forsat at påhvile klageren.

Denne bevisbyrde er ikke løftet, idet den fremlagte kommissionsaftale med [virksomhed5], Spanien, ikke effektivt afskærer klageren fra at råde over bilen. Det følger af Skatterådets bindende svar, offentliggjort i SKM2009.292, at rådigheden anses for afskåret ved afregistrering af bilen. Klageren har ikke – trods opfordring fra SKAT - fremlagt dokumentation for, at Bentleyen er afregistreret i 2009 og 2010 hos det spanske motorkontor [...].

Værdien af fri bil til beskatning ansættes på baggrund af bilens nyvognspris, når bilen er under tre år på erhvervelsestidspunktet, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 3.

Nyvognsprisen fastsættes i medfør af fast praksis, med udgangspunkt i fakturaprisen inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør, jf. Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i SKM2006.763.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., at ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

SKAT har lagt den af [virksomhed2] opgjorte nypris for den pågældende Bentley Continental GTC til grund. Ved denne opgørelse er der taget udgangspunkt i den faktiske indkøbspris i Spanien, tillagt forhandleravance, moms og registreringsafgift efter danske regler. Denne opgørelse af nyprisen kan tiltrædes, idet betingelsen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., om mindst 9 % i samlet avance for importør og forhandler, er uafhængig af en eventuel avance hos den udenlandske forhandler. Der henvises til Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i SKM2004.180, hvor Landsskatteretten fandt, at der ved import af biler kunne ske afgiftsberigtigelse på baggrund af en lavere pris end den anmeldte listepris, såfremt betingelsen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 2. og 3. pkt., var opfyldt ved salg til bruger her i landet.

SKATs afgørelse stadfæstes således.

Indkomsten medregnes i den personlige indkomst, jf. personskattelovens §§ 3 og 4a, stk. 2, sidste punktum.