Kendelse af 29-08-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-09-2018

Indkomståret 2010

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af tre ejendomme med 108.080 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

SKAT har godkendt fradrag for driftsudgifter på fredet ejendom med 9.082 kr.

Landsskatteretten ændrer fradrag for driftsudgifter på fredet ejendom til 11.682 kr.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af salg af emballage med 93.171 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2011

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af tre ejendomme med 61.113 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

SKAT har godkendt fradrag for driftsudgifter på fredet ejendom med 9.082 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1] med dyrkning af bær og frugter, ligesom der udlejes ejendomme til beboelse.

Klagerens søn er ansat i virksomheden.

Underskud af ejendomme

Sagens oplysninger

Der er i klagerens regnskab for indkomståret 2010 opgjort skattemæssigt resultat af følgende ejendomme:

De tre sidstnævnte ejendomme har ikke været udlejet i 2010.

I klagerens regnskab for indkomståret 2011 er opgjort et skattemæssigt resultat af følgende ejendomme:

Ejendommene [adresse7] og [adresse8] har ikke været udlejet i 2011, mens en af lejlighederne på ejendommen [adresse6] har været udlejet i december 2011.

Vedrørende [adresse6] fremkommer resultatet for indkomståret 2011 som følger i regnskabet for 2011:

Af en fremlagt lejekontrakt fremgår, at udlejning af den ene af lejlighederne på [adresse6] påbegyndes den 1. december 2011. Det fremgår videre af lejekontrakten, at den årlige leje udgør 32.400 kr., svarende til 2.700 kr. om måneden. Det fremgår om lejens sammensætning, at lejen udgør 4.500 kr. pr. måned med tillæg af 300 kr. a conto vandbidrag, hvilket fejlagtigt er sammentalt til 2.950 kr. Der er selvangivet 9.300 kr. i lejeindtægt for 2011.

Der er registreret fire lejligheder på ejendommen [adresse6].

Klageren har oplyst, at lejligheden på [adresse6] har været udlejet 7 måneder i 2012, mens SKAT har angivet en lejeperiode på 6 måneder i 2012. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor, hverken af klageren eller af SKAT.

Ifølge SKAT fremgår det af det centrale personregister (CPR), at der ikke er nogen, der har haft adresse på [adresse6] siden 2001, at der ikke er nogen der har haft adresse på [adresse7] siden 1993, og [adresse8] siden 1970. Ifølge SKAT har klageren erhvervet ejendommene i henholdsvis 1990, 1990 og 2002.

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren oplyst, at ejendommen [adresse7] udelukkende har været brugt som lager for drift af hans plantage (landbrugsdrift) og udlejningsejendommene.

SKATs afgørelse

Indkomståret 2010

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af de tre ejendomme [adresse6] med 21.362 kr., 70.081 kr. vedrørende [adresse7] og 16.634 kr. vedrørende [adresse8], i alt 108.080 kr. for de tre ejendomme. SKAT har anført følgende som begrundelse herfor:

”Ikke udlejede ejendomme:

Ved kontrolbesøget den 19. februar 2013 blev du spurgt hvorfor ovennævnte 3 ejendomme ikke er udlejet. Du svarede hertil at dette skyldes ejendommenes stand og at udlejning først kan finde sted, efter disse er renoveret. Du har for tiden ikke likviditet til at renovere ejendommene.

Det fremgår af opslag i det centrale personregister, at ejendommene ikke har været beboet siden 2001 ([adresse6]), 1993 ([adresse7]), før 1970 ([adresse8]). Du har erhvervet ejendommene i henholdsvis 1990, 1990 og 2002.

SKAT anser ikke disse ejendomme for erhvervsmæssig drevet. Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende forhold:

1.Rentabilitet:

2.Intensitet:

Det skal endvidere bemærkes, at SKAT har observeret ejendommene, der umiddelbart fremstår ubeboelige. Dette gælder ikke lejligheden på 1. sal i ejendommen [adresse6] der fremstår indflytningsklar. Denne lejlighed har været udlejet 6 måneder i 2012. Denne udlejning i 2012, set i forhold til udlejningslængden og lejlighedens andel af ejendommen gør ikke, at SKAT anser det for sandsynligt, at ejendommen har udsigt til at blive rentabel.

Ejendommene genererer ingen indtægt og har ikke gjort dette i mange år. Der er endvidere intet der tyder på, at de på sigt vil generere indtægt, hvorfor de ikke kan anses for at have til formål at opnå overskud. Ejendommene anses for anskaffet til andet formål end erhvervsmæssig drift.

Da ejendommene ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevne og dermed ikke for erhvervsmæssig virksomhed kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet hermed, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og afskrivningslovens § 43. Der godkendes som følge heraf ikke fradrag for kr. 21.362 vedr. [adresse6], kr. 70.084 vedrørende [adresse7] og kr. 16.634 vedrørende [adresse8], i alt kr. 108.080.

Det skal endvidere bemærkes, at tilslutningsudgifter alene kan afskrives efter afskrivningslovens § 43 hvis der er tale om, at disse har en erhvervsmæssig betydning.

Ejendommene anses for at være til rådighed for privat brug, men anses for ubeboelige, hvorfor der ikke skal betales ejendomsværdiskat af disse, efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.”

Indkomståret 2011

SKAT har med samme begrundelse som for indkomståret 2010 ikke godkendt fradrag for underskud på de pågældende ejendomme for indkomståret 2011. Der er ikke godkendt fradrag vedrørende [adresse6] med 33.151 kr., 11.328 kr. vedrørende [adresse7] og 16.634 kr. vedrørende [adresse8], i alt 61.113 kr. for de tre ejendomme.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om godkendelse af fradrag for underskud på udlejningsejendomme for indkomstårene 2010 og 2011 med 108.080 kr. og 61.113 kr. Han har til støtte herfor anført følgende:

”Jeg står helt uforstående over for at man nægter mig fradrag for [adresse6]. Ejendommen har en totalt renoveret lejemål på 125 m2. Lejemålet annonceres løbende på internet. I 2012 har lejemålet været udlejet i 7 måneder. Der har i 2013 været flere interesserede men med flere store hunde. Det er jeg ikke interesseret i, da det koster en bondegård at rydde op efter sådanne lejere. En enkelt lille hund eller kat kan sagtens godkendes, men flere store hunde, så bliver det for voldsomt. [adresse6] er også klar til udlejning. Så her er bare tale om en ejendom ude på landet som det er lidt sværere at leje ud fast. Jeg prøver hele tiden at leje dem ud og jeg mener derfor, at der er ret fradrag for omkostninger ved ejendommen. Der er ikke som skat skriver tale om nedslidte lejemål, men lejemål der er svære at leje ud. I 2011 er tale om udgifter for at lejemålet kan lejes ud i 2012.

Ejendommen [adresse7] er en del af min udlejningsvirksomhed. Ejendommen er forsøgt solgt gennem de sidste par år. Det har ikke været muligt at få en nogenlunde pris. Såfremt jeg ikke kan opnå en tilfredsstillende pris vil der blive istandsat et. En byggematador får også fradrag for sine udgifter til ejendomsskat og forsikring løbende, uanset om han har ejendommen i mange år. Et tilslutningsbidrag til el og kloak er altid fradragsberettiget vedr. erhvervsvirksomheder. En evt. fortjeneste skal jo også beskattes til sin tid. Jeg har i et par år haft meget travlt med plantagen og desværre også sygdom, hvorfor udlejning er sat lidt i skyggen. Jeg har vurderet hvor jeg kunne tjene mest, men det er åbenbart ikke lovligt efter skats mening, men vi arbejder så hårdt vi kan.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren anført følgende om ejendommene [adresse7], [by1], og [adresse6]:

”[adresse7], [by1].

Ejendommen har udelukkende været brugt som lager for drift af min plantage (landbrugsdrift) og udlejningsejendommene.

[adresse6]

Denne ejendom har i mere end 10 år givet et stort overskud, at der så er kommet en periode hvor det har nærmest været umuligt at leje ud i området. lejemålet har stået til udlejning. At skattevæsenet gør som om jeg ikke forsøger at leje ud, er en fordrejning af sagen. At man har ting som er svære at leje ud i periode burde ikke betyde at man nægtes fradrag. Lejemålene er igen i dag lejet ud og ejendommen giver overskud.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår af bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 26. september 2016, offentliggjort i SKM2016.456.LSR. Der skal dog i lighed med andre virksomhedstyper foretages en konkret vurdering af, om virksomheden er drevet erhvervsmæssigt. Dette skal ske ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 11. september 2014, offentliggjort i SKM2014.822.LSR.

Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige, om den er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt, lægges der som udgangspunkt også vægt på, om den har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet.

På samme vis må det ud fra Retten i [by2] dom af 28. april 2016, offentliggjort i SKM2016.437.BR, lægges til grund, at såvel udlejningens intensitet som rentabilitet indgår ved bedømmelsen af, om udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig virksomhed.

Rentabilitetskriteriet indebærer, at udlejningen over en længere periode skal give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af den investerede kapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ejendommene [adresse7] og [adresse8]

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren oplyst, at ejendommen [adresse7] udelukkende har været brugt som lager for drift af hans plantage (landbrugsdrift) og udlejningsejendommene.

Denne oplysning har ikke været fremsat tidligere, og Landsskatteretten finder det ikke sandsynliggjort af klageren, at ejendommen [adresse7] har været brugt som lager. I den forbindelse bemærkes det, at regnskabet tyder på, at klageren har betragtet ejendommen [adresse7] som en udlejningsejendom, idet klageren har anført, at lejeindtægter udgør 0 kr. I klagen har klageren desuden anført, at [adresse7] er en del af hans udlejningsvirksomhed, ligesom han har anført, at ejendommen vil blive istandsat, hvis han ikke kan opnå en tilfredsstillende salgspris.

De to ejendomme [adresse7] og [adresse8] har ikke været udlejet i 2010 og 2011. Det må lægges til grund, at ejendommene heller ikke været udlejet i en længere årrække forud herfor. Der har således ikke været registreret personer med adresse på [adresse7] siden 1993, mens der ikke har været registreret personer med adresse på [...] siden klagerens køb af ejendommen i 1990.

Da ejendommene ikke har genereret nogen indtægter, kan de fratrukne udgifter på ejendommene ikke anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne vedrørende [adresse7] og [adresse8] kan derfor ikke fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ejendommene kan endvidere ikke anses at være erhvervsmæssige udlejningsejendomme i skattemæssig forstand i de påklagede indkomstår, idet der gennem mange år ikke havde været nogen udlejningsaktivitet.

Ejendommen [adresse6]

Klageren har påbegyndt udlejning af én lejlighed på [adresse6] i december 2011. Ud fra CPR-oplysningerne lægges det til grund, at frem til december 2011 havde ingen af ejendommens fire lejligheder været udlejet siden 2001.

Da ejendommen ikke har genereret nogen indtægter i perioden 2002-2010, kan de fratrukne udgifter for indkomståret 2010 ikke anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne for indkomståret 2010 kan derfor ikke godkendes fratrukket efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Herefter må der tages stilling til, om klageren har påbegyndt erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed for ejendommen i indkomståret 2011 ved udlejningen af én lejlighed fra december 2011.

Kun en ud af ejendommens fire lejligheder har været udlejet, og udlejningen har også tidsmæssigt haft en begrænset omfang. Udlejningen af ejendommen har således haft et underordnet omfang. Dette tyder på, at ejendommen ikke er drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet til, at ejendommen kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Endvidere var der i 2011 - henset til størrelsen af de samlede udgifter for ejendommen og med et udlejningsniveau med udlejning af kun én lejlighed - ikke udsigt til, at udlejningen kunne komme til at give et overskud, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren ikke i indkomståret 2011 har drevet erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed for ejendommen [adresse6].

At klageren har været ramt af sygdom og har haft travlt med andre arbejdsopgaver kan ikke føre til, at de tre ejendomme anses for erhvervsmæssige virksomheder.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKAT afgørelse om, at klageren ikke kan fratrække underskud af de tre ejendomme. Se dog nærmere nedenfor om fradrag for udgifter på den fredede ejendom [adresse8].

Udgifter på fredet ejendom [adresse8]

Sagens oplysninger

Klageren har i regnskaberne medregnet resultat af [adresse8], [by4], som er en fredet ejendom. Klageren har foretaget fradrag for driftsudgifter med samlet 16.634 kr. for hvert af indkomstårene 2010 og 2011. Fradraget er opgjort som følger:

Det foretagne fradrag, benævnt vedligeholdelsesudgifter, er kontingent til [forening1] ([forening1]). Af hjemmesiden fremgår, at medlemskab giver adgang til juridisk og arkitektfaglig rådgivning vedrørende fredede ejendomme. Der kan opnås rabat på kvalitetsprodukter til bygninger, ligesom der gives råd om forsikring af fredede ejendomme.

[forening1] har anført i brev af 3. oktober 2013 til [person1], at skattefradrag for ejendommen ud fra forfald pr. år metoden udgør 2.600 kr. for 2010 og 2.600 kr. for 2011. [forening1] har ikke indberettet fradragene.

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt fradrag for udgifter til ejendommen [...] med 9082 kr. for hvert af de påklagede indkomstår 2010 og 2011. SKAT har anført følgende begrundelse herfor:

”Ejendommen [adresse8] er en fredet ejendom. Der godkendes fradrag for ejendommens driftsudgifter efter ligningslovens § 15 K, stk. 1, 1. pkt., med følgende bogførte udgifter:

Kontingent til [forening1], bogført som vedligeholdelse, kan fratrækeks under forfald pr. år ordningen i ligningslovens § 15 K, stk. 2 og 3, men dette er betinget af indberetning fra [forening1], jf. Ligningslovens § 15 K, stk. 4.”

Klagerens opfattelse

Klageren har i klagen fremsat påstand om godkendelse af fradrag for driftsudgifter på den fredede ejendom [adresse8] med 16.634 kr. Han har til støtte herfor anført:

”Vedr. [adresse8] i [by4] vedlægger jeg et skema fra [forening1]. Der skulle derefter være fuldt fradrag jf. mit fremsendt regnskab vedr. denne ejendom.”

SKATs fornyede indstilling

I sin udtalelse om klagen har SKAT efterfølgende indstillet, at fradrag for kontingent til [forening1] godkendes med 2.600 kr. for indkomståret 2010.

Landsskatterettens afgørelse

Ejendommen [adresse8] var ikke udlejet og kan dermed ikke anses for erhvervsmæssigt benyttet i 2010. Derfor kan der ikke godkendes fradrag for ejendomsskatter efter ligningslovens § 14.

I henhold til ligningslovens § 15 K, stk. 1, kan der for bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende bygningerne. De faktiske driftsudgifter omfatter bl.a. udgifter til forsikring, vejafgift, kloakafgift, vandafgift samt udgifter til renovation og skorstensfejning.

Efter ligningslovens § 15 K, stk. 4 skal fradrag efter bestemmelsens stk. 2 og 3 indberettes af [forening1] til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med skattekontrollovens § 8 Ø, stk. 3. Ifølge ligningslovens § 15 K, stk. 4, 2. punktum, er det en betingelse for fradrag, at [forening1] indberetter fradraget. Sidstnævnte bestemmelse trådte i kraft den 1. januar 2011.

Efter Landsskatterettens opfattelse er det herefter med rette, at SKAT for indkomståret 2011 ikke har godkendt fradrag for udgift til [forening1], da [forening1] ikke har indberettet fradrag.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om fradrag for udgifter for indkomståret 2011.

Da der ikke var indberetningspligt for [forening1] i 2010, godkendes der yderligere fradrag for udgift til [forening1] med 2.600 kr.

Landsskatteretten godkender samlet fradrag for driftsudgifter med (9.082 + 2.600) 11.682 kr. for indkomståret 2010.

Ikke selvangivet salg af emballage - indkomståret 2010

Sagens oplysninger

Klageren er leverandør til [virksomhed2].

SKAT har i sin afgørelse taget udgangspunkt i, at det samlede virksomhedsresultat for indkomståret 2010 blev ændret til 292.445 kr., som er resultatet ifølge klagerens regnskab for 2010, som han indgav til SKAT den 28. maj 2013. SKAT har dog foretaget korrektioner til dette resultat, herunder forhøjet virksomhedsindkomsten med indtægter ved salg af emballage på 93.171 kr.

Ved opgørelse af resultatet på 292.445 kr. har klageren i regnskabet medregnet salgsindtægter fra [virksomhed2] på 803.093 kr., mens han under udgifter til landbrugsdrift har fratrukket ”Drift” med 195.557 kr.

Klageren havde forinden den 19. februar 2013 indgivet et andet regnskab for 2010 til SKAT, hvor han også havde medregnet salgsindtægter fra [virksomhed2] på 803.093 kr., mens han under udgifter til landbrugsdrift havde fratrukket ”Drift” med 104.465 kr. (dvs. med et beløb, der er 91.092 kr. lavere end ”Drift” ifølge det efterfølgende regnskab).

Ifølge klagerens kontokort udgjorde saldoen på konto 2100 ”Drift Landbrug” 292.459,42 kr. pr. 31. december 2010.

SKAT har indhentet kontroloplysninger hos [virksomhed2], der har oplyst følgende omsætningstal for 2010:

Skatteankestyrelsen har bedt klageren om at indsende de fakturaer fra [virksomhed2] for 2010, som er bogført på konto 1005 ”Salg til [virksomhed2]” i perioden 1. januar - 31. december 2010. Klageren har ikke reageret på anmodningen.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2010 forhøjet indtægter ved salg af emballage med 93.171 kr. SKAT har anført følgende begrundelse herfor:

”I det nye regnskab for 2010 har du korrigeret dit overskud med ikke bogført køb af emballage hos [virksomhed2]. Du har dog ikke tilsvarende fået reguleret regnskabet med ikke bogført salg af emballage.

Ikke bogført salg af emballage kr. 93.171 (se afsnit 4) er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Ved telefonisk samtale den 28. juni 2013 tilkendgav du, at emballagesalget var indtægtsført. Dette er ikke korrekt, og kan afkræftes ved følgende afstemning.

Indtægtsført salg til [virksomhed2] med kr. 803.093,00

Ifølge kontroloplysninger fra [virksomhed2] har dit salg udgjort:

Frugtkr.923.095,52

- Salgsafgift-kr.120.002,47

Emballagesalg auktionkr.93.171,35

kr.896.264,40

Differencen fra dit bogførte salg kr. 803.093 til dit salg ifølge [virksomhed2] kr. 896.264 er kr. 93.171, svarende til dit salg af emballage.

Ikke bogført salg af emballage kr. 93.171 tillægges herefter virksomhedens resultat, statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det skal bemærkes, at driftudgiften i dit tidligere fremsendte regnskab var kr. 104.465. I det nye regnskab har du anført driftsudgifterne til kr. 195.557. Differencen kr. 91.092 svarer, på nær kr. 200, til køb af emballage.”

Klagerens opfattelse

Klageren har i klagen fremsat påstand om, at hans indkomst ikke skal forhøjes med salg af emballage med 93.171 kr. Klageren har til støtte herfor anført:

”Vedr. 2010 skal jeg påklage at man pålægger mig yderligere indkomst ved salg af emballage. Som det fremgår af min klage til skat er det beløb jeg indtægtsfører i mit regnskab netto beløbet som jeg får udbetalt [virksomhed2]. Beløbet er reguleret med køb af emballage, salg af emballage og salgsprovision. Altså netto beløbet.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren anført følgende om forhøjelsen med salg af emballage:

”Af vedlagte kontoudskrift fra mit regnskab er der indtægtsført nettobeløbene fra [virksomhed2].

det vil sige:

indtægt ved salg af frugt

salg af emballage

- køb af emballage

- salgsprovision

altså nettobeløbet som er udbetalt fra [virksomhed2] er ført på vedlagt konto og det er også dette beløb der skal fremgå af regnskabet.

Jeg skal naturligvis også have reduceret mit momstilsvar, da dette er forhøjet af skattevæsenet.

Da jeg gang på gang har fremstillet og forklaret dette forhold, har det gjort, at jeg har svære psykiske men efter dette forhold.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Indtægter ved klagerens salg af emballage til [virksomhed2] er ikke medregnet i regnskabet for 2010, som klageren indgav til SKAT den 28. maj 2013. Det er herefter med rette, at virksomhedsindkomsten er forhøjet med indtægten ved emballagesalg efter statsskattelovens § 4.

SKAT har antaget ud fra sagens oplysninger, at klagerens udgifter til køb af emballage hos [virksomhed2] indgår i udgiftsposten ”Drift” på 195.557 kr. i det regnskab for 2010, som klageren indgav til SKAT den 28. maj 2013.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Sammenhængen mellem de opgjorte saldobalancer på kontokortene og beløbet på 195.557 kr., der er fratrukket som ”Drift” i regnskabet, fremgår ikke af sagen. Klageren har således ikke redegjort for, hvordan beløbet er opgjort, herunder hvilke konti der indgår, og hvilke efterposteringer han eventuelt måtte have lavet. Klageren har heller ikke fremlagt fakturaerne fra [virksomhed2] for 2010, som Skatteankestyrelsen har bedt om. Dermed kan det ikke konstateres, hvordan klageren har bogført fakturaerne fra [virksomhed2].

Som følge heraf har klageren ikke godtgjort, at udgifterne til emballagekøb hos [virksomhed2] ikke er fratrukket i regnskabet. Dermed er der ikke grundlag for at godkende (yderligere) fradrag for udgifter til emballagekøb i indkomståret 2010.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for indkomståret 2010 på dette punkt.