Kendelse af 26-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for fremmed arbejde i indkomståret 2010

0 kr.

200.000 kr.

0 kr.

Fradrag for fremmed arbejde i indkomståret 2011:

0 kr.

99.500 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i perioder af indkomstårene 2010 og 2011 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr.: [...1]. Virksomheden blev startet den 1. juni 2005 under navnet [virksomhed2] v/ [person2] og registreret med branchekoden ”553020 Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer m.v.”. Den 1. november 2010 skiftede virksomheden branchekode til ”494100 Vejgodstransport” og navn til [virksomhed1]. Virksomheden var ikke registreret med ansatte og ophørte den 28. januar 2011.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at klagerens virksomhed primært beskæftigede sig med transport af kontorartikler for [virksomhed3] A/S.

2010

Klageren har fremlagt en årsopgørelse, hvoraf det fremgår, at virksomheden i indkomståret 2010 havde en omsætning på 54.222 kr. ekskl. moms. Omsætningen stammer fra kørsel for [virksomhed4] og er indtægtsført ud fra 3 afregningsbilag herfra. Omsætningen fordeler sig således:

Beløb ekskl. Moms

Moms

Beløb inkl. moms

Afregning for kørsel i oktober 2010

5.475,00

1.368,75

6.843,75

Afregning for kørsel i november 2010:

26.579,50

6.644,88

33.224,38

Afregning for kørsel i december 2010:

22.168,00

5.542,00

27.710,00

I alt

54.222,50

13.555,63

67.778,13

Ifølge kontospecifikationerne har klageren fratrukket udgifter til billeje på 2.000 kr. og til benzin, olie og vask på 17.036 kr. Klageren har fremlagt kvitteringer for billejen, hvoraf det fremgår, at han har haft bil til rådighed i perioden fra den 22. november 2010 til den 3. januar 2011.

Klageren har ved bilag 7 desuden fratrukket udgifter til fremmed arbejde på i alt 200.000 kr. ekskl. moms.

Bilags nr.

Faktura nr.

Faktura dato

Faktura tekst

Beløb ekskl. Moms

Moms

Beløb inkl. moms

1)

7

415

08.11

Kørsel i nordsjælland

26.000,00

6.500,00

32.500,00

2)

7

416

15.11

Kørsel i nordsjælland

24.000,00

6.000,00

24.000,00

3)

7

417

22.11

Kørsel i nordsjælland

25.000,00

6.250,00

31.250,00

4)

7

419

29.11

Kørsel i nordsjælland

27.000,00

6.750,00

33.750,00

5)

7

421

06.12

Kørsel i nordsjælland

24.500,00

6.125,00

30.625,00

6)

7

422

13.12

Kørsel i nordsjælland

26.000,00

6.500,00

32.500,00

7)

7

423

20.12

Kørsel i nordsjælland

26.500,00

6.625,00

33.125,00

8)

7

424

30.12

Kørsel i nordsjælland

21.000,00

5.250,00

26.250,00

I alt

200.000,00

50.000,00

250.000,00

Udstederens CVR.-nr. og betalingsbetingelser fremgår ikke af de fremlagte fakturaer.

Klageren har desuden fremlagt et kontoudskrift fra en privat bankkonto, konto [...14], for perioden fra den 1. november til den 17. december 2010. Af kontoudtoget fremgår der ikke betalinger eller trækninger, der beløbsmæssigt svarer til ovenstående købsfakturaer.

2011

Klageren har fremlagt en årsopgørelse hvoraf det fremgår, at virksomheden i indkomståret 2011 havde en omsætning på 42.228 kr. ekskl. moms. Klageren har ikke fremlagt underbilag vedrørende omsætningen, der ifølge kontospecifikationerne fordeler sig således:

Dato

Bilagsnr.

Posterings tekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. Moms

10.01

2

Fak.nr. 101

12.000,00

3.000,00

15.000,00

17.01

3

Fak.nr. 102

14.228,80

3.557,20

17.786,00

14.02

5

Fak nr. 103

12.000,00

3.000,00

15.000,00

15.02

4

Fak. nr. 104

4.000,00

1.000,00

5.000,00

I alt

42.228,80

10.557,20

52.786,00

Ifølge kontospecifikationerne har klageren fratrukket udgifter til billeje på 11.200 kr. og til benzin, olie og vask på 10.170,37 kr. Klageren har fremlagt kvitteringer for billejen, hvoraf det fremgår, at han har haft bil til rådighed i perioden fra den 3. januar til den 1. februar 2011.

Ifølge kontospecifikationerne har klageren ved bilag 6, 7, 8 og 9 fratrukket udgifter til fremmed arbejde

97.390 kr. ekskl. moms. Udgifterne fordeler sig således:

Dato

Bilagsnr.

Posteringstekst

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

10.01

8

[virksomhed5]

25.320,00

6.015,00

31.335,00

17.01

7

[virksomhed5]

25.450,00

6.362,50

31.812,50

24.01

6

[virksomhed5]

24.450,00

6.607,50

31.057,50

31.01

9

[virksomhed5]

22.650,00

5.662,50

28.312,50

I alt

97.390,00

24.347,50

121.737,50

Klageren har fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed5] v/ [person3] som dokumentation for udgifterne:

Bilags nr.

Faktura nr.

Faktura dato

Faktura tekst

Beløbs ekskl. Moms

Moms

Beløb inkl. moms

1

8

425

10.01

Kørsel i nordsjælland

34.000,00

8.500,00

42.500,00

2

7

426

17.01

Kørsel i nordsjælland

33.000,00

8.250,00

41.250,00

3

6

428

24.01

Kørsel i nordsjælland

36.500,00

9.125,00

45.625,00

4

9

429

31.01

Kørsel i nordsjælland

32.500,00

8.125,00

40.625,00

I alt

136.000,00

34.000,00

170.000,00

Udstederens CVR.-nr. og betalingsbetingelser fremgår ikke af de fremlagte fakturaer.

Klagerens tidligere repræsentant har forklaret, at faktura 428 ikke er korrekt, og at den ikke skulle have været udfærdiget og herefter ikke skal medregnes ved opgørelsen. Repræsentanten har desuden forklaret, at det var en fejl, at der kun var fratrukket 97.390 kr., og at det korrekte beløb var 99.500 kr.

Klageren har desuden fremlagt et bankkontoudskrift fra en erhvervskonto, konto [...71], for perioden den 7. januar 2011 til den 7. februar 2011. Af kontoudtoget fremgår der ikke betalinger eller trækninger, der beløbsmæssigt svarer til ovenstående købsfakturaer.

Skatteankestyrelsen har den 2. juni 2016 anmodet klageren om at fremsende dokumentation for de faktiske betalinger af fakturaerne fra [virksomhed5], men har intet modtaget.

Af det Centrale Virksomheds Register fremgår følgende vedrørende [virksomhed5] v/[person3], cvr. [...2]:

Virksomheden blev stiftet den 1. oktober 2009 under navnet [virksomhed6] v/[person3]. Virksomheden skiftede navn til [virksomhed5] v/[person3] den 30. september 2010.

Virksomheden var i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 13. oktober 2009 registeret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”, hvorefter virksomheden indtil ophør var registreret med branchekoden 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser”. Virksomheden var ikke registreret med medarbejdere og har ikke aflagt regnskaber. Virksomheden er ophørt den 30. november 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde på henholdsvis 200.000 kr. og 97.390 kr. i indkomstårene 2010 og 2011.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende vedrørende indkomståret 2010:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ved gennemgang af bilag er det konstateret, at der ikke er sket betaling af udgiften til fremmed arbejde. Fakturaerne indeholder ikke CVR-nr. på den virksomhed, der har udført arbejdet. Den bogførte udgift på 200.000 kr. anses ikke for at være sandsynlig, idet virksomheden alene har haft en omsætning på 54.222,50 kr. Og der er tale om en periode fra 8. november til 31. december 2010. Der er ikke økonomisk grundlag for at hyre en underleverandør af den størrelse ind i virksomheden.

Udgiften til fremmed arbejde godkendes ikke, idet det ikke er sandsynligt at udgiften rent faktisk har været afholdt, og dermed er der ikke tale om en driftsomkostning jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Der godkendes ikke fradrag for købsmoms i henholdt il momslovens § 37 modsætningsvis.

Ændringer:

Skat

200.000 kr.

Moms

50.000 kr.

...”

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende vedrørende indkomståret 2011:

”...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ved gennemgang af bilag er det konstateret, at der ikke er sket betaling af udgiften til fremmed arbejde. Fakturaerne indeholder ikke CVR-nr. på den virksomhed, der har udført arbejdet. Den bogførte udgift på 97.930 kr. anses ikke for at være sandsynlig, idet virksomheden alene har haft en omsætning på 48.228,80 kr. Og dermed er der ikke økonomisk grundlag for at hyre en underleverandør af den størrelse ind i virksomheden.

Udgiften til fremmed arbejde godkendes ikke, idet det ikke er sandsynligt at udgiften rent faktisk har været afholdt, og dermed er der ikke tale om driftsomkostning jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Der godkendes ikke fradrag for købsmoms i henhold til momslovens § 37 modsætningsvis.

Ændringer:

Skat

97.390 kr.

Moms

24.347 kr.

...”

SKAT har i forbindelse med oversendelse af sagen til klagesagsbehandling desuden udtalt følgende:

”...

Faktiske forhold

2010

Der er ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmedarbejder 200.000 kr. Virksomheden har haft en omsætning på 54.222,50 kr. Skatteyderens omsætning er indtægtsført ud fra 3 afregningsbilag fra [virksomhed4]. Omsætningen fordeler sig således:

Afregning for oktober 2010: 5.475 kr.

Afregning for november 2010: 26.579,50 kr.

Afregning for december 2010: 22.168 kr.

Udgifterne til fremmedarbejder fordeler sig på følgende faktura:

Faktura nr.

Dato

Netto Beløb

415

8. november 2010

26.000 kr.

416

15. november 2010

24.000 kr.

416

22. november 2010

25.000 kr.

419

29. november 2010

27.000 kr.

421

6. december 2010

24.500 kr.

422

13. december 2010

26.000 kr.

423

20. december 2010

26.500 kr.

424

30. december 2010

21.000 kr.

Sum

200.000 kr.

2011

Der er ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmedarbejder 97.390 kr. Virksomheden har haft en omsætning på 42.228 kr. Der er ikke modtaget fakturaer.

Omsætning fremgår af kontospecifikation således:

Dato

Tekst

Netto beløb

10.01.2011

Fak.nr. 101

12.000 kr.

17.01.2011

Fak.nr. 102

14.228,80 kr.

15.02.2011

Fak. nr. 104

4.000 kr.

14.02.2011

Fak nr. 103

12.000 kr.

Udgifterne til fremmedarbejde fordeler sig på følgende faktura

Faktura nr.

Dato

Netto Beløb

425

10. januar 2011

34.000 kr.

426

17. januar 2011

33.000 kr.

428

24. januar 2011

36.500 kr.

429

31. januar 2011

32.500 kr.

Sum

136.000 kr.

Der er ved bogføringen af bilagene brugt andre tal

Udgiften er bogført således:

Bilag

Faktura nr.

Dato

Netto beløb

Bogført beløb

8

425

10. januar 2011

34.000 kr.

24.060 kr.

7

426

17. januar 2011

33.000 kr.

25.450 kr.

6

428

24. januar 2011

36.500 kr.

25.230 kr.

9

429

31. januar 2011

32.500 kr.

22.650 kr.

Sum

136.000 kr.

97.390 kr.

Generelt for begge indkomst

Der er ikke modtaget nogen kontrakt for aftalen mellem [...] og [virksomhed5]
Af de fremsendte bankkontoudskrifter fremgår der ikke betaling for fremmedarbejder.
[virksomhed5] der har udført det fremmed arbejde har påført skatteyderens cvr. nr. på alle fakturaerne for begge indkomstår.
Udgiftens størrelse står ikke i rimelig forhold til arbejdets udførelse.
Der er har udover udgifterne til fremmedarbejder været udgift til brændstof.
Der er har udover udgifterne til fremmedarbejde været udgifter til leje af bil

SKATs vurdering af klagen

SKAT anser ikke at der er realitet bag de udstedet fakturaerne.

Vedrørende indkomståret 2011 skriver revisor i sin indsigelse at der er tale om en mindre slåfejl at der er fratrukket 97.390 kr. og ikke 99.500 kr.

SKAT er af den holdning at der er tale om manglende opfyldelse af bogføringslovens bestemmelser, idet fejlen fremkommer ved at der bliver fratrukket 4 fakturaer til fremmedarbejde med beløb som ikke kan afstemmes til med bilag eller med betalingerne. Revisor tager i sin anmodning bilag 6 ud som en fejl og bruger i sin opstilling de faktiske tal på fakturaerne nr. 426, 425 og 429 så dermed er der kun en mindre difference til den fratrukne udgift til fremmedarbejder. Hvorledes rådgiver kommer frem til at det alene er bilag 6/faktura 428 der er ugyldig, er der ikke modtaget nogen nærmere redegørelse for.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for fremmed arbejde på henholdsvis 200.000 kr. og 99.500 kr. for indkomstårene 2010 og 2011.

Som begrundelse for påstanden, har klageren anført følgende:

”...

ANBRINGENDER

Indledningsvis skal det gøres gældende, at vi ikke er enige med SKAT i deres afgørelse, hvorfor skattedelen påklages til skatteankenævnet. Udgiften til fremmedarbejde har været afholdt, hvorfor [person1] er berettiget til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for fremmedarbejde efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

[person1] drev i perioden den 1. november 2010 til den 28. januar 2011 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR. [...1], med formålet vejgodstransport.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan en skattepligtig fratrække udgifter, som har været afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er en forudsætning for fradraget, at der foreligger en driftsmæssig begrundelse for afholdelsen af udgiften.

Dokumentation

Det påhviler virksomheden at dokumentere, at der er blevet udført fremmedarbejde for kr. 200.000 ekskl. moms i indkomståret 2010 og for kr. 97.390 ekskl. moms i indkomståret 2011.

Særligt omkring dokumentation for indkomståret 2010:

[person1] har fratrukket kr. 200.000 i fremmedarbejde i indkomståret 2010, hvilket er opgjort ud fra følgende faktura:

Dato

Faktura

Beløb uden moms

Moms

Beløb med moms

30. december 2010

424

21.000

5.250

26.250

20. december 2010

423

26.500

6.625

33.125

13. december 2010

422

26.000

6.500

32.500

6. december 2010

421

24.500

6.125

30.625

29. november 2010

419

27.000

6.750

33.750

22. november 2010

417

25.000

6.250

31.250

15. november 2010

416

24.000

6.000

30.000

8. november 2010

415

26.000

6.500

32.500

200.000

50.000

250.000

Fakturaerne er vedlagt denne klage som bilag 2 – bilag 9.

SKAT har allerede fået tilsendt samtlige af de ovenstående fakturaer, hvorfor vi er uforstående overfor, at de ikke vil godkende fradrag for fremmearbejde efter skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, litra a.

[person1] har således, ved de allerede indsendte fakturaer dokumenteret og sandsynliggjort, at virksomheden har modtaget en arbejdsydelse til en værdi af kr. 200.000 i indkomståret 2010.

På baggrund af ovenstående skal [person1]s skattegrundlag ændres således, at fradrag for fremmedarbejde godkendes med kr. 200.000 i indkomståret 2010.

Særligt omkring dokumentation for indkomståret 2011:

[person1] har fratrukket kr. 97.390 i fremmedarbejde i indkomståret 2011.

SKAT har modtaget følgende faktura for indkomståret 2011:

Dato

Faktura

Beløb uden moms

Moms

Beløb med moms

10. januar 2011

425

34.000

8.500

42.500

17. januar 2011

426

33.000

8.250

41.250

24. januar 2011

428

36.500

9.125

45.625

31. januar 2011

429

32.500

8.125

40.625

136.000

34.000

170.000

Fakturaerne er vedlagt denne klage som bilag 10 - bilag 13.

Ud fra ovenstående ses det, at [person1] har fået udført fremmedarbejde for i alt 136.000 i indkomståret 2011. Her skal der gøres opmærksom på, at faktura 428 ikke er korrekt, og denne faktura alligevel ikke skulle have været udfærdiget. Faktura 428 er derfor ugyldig og skal ikke medregnes ved opgørelsen.

Der er derfor alene tale om en udgift til fremmedarbejde som følgende:

Dato

Faktura

Beløb uden moms

Moms

Beløb med Moms

10. januar 2011

425

34.000

8.500

42.500

17. januar 2011

426

33.000

8.250

41.250

31. januar

429

32.500

8.125

40.625

99.500

24.875

124.375

[person1] er ved en fejl kommet til at fratrække kr. 97.390 i indkomståret 2011 i stedet for kr. 99.500. Idet der alene er tale om en mindre slåfejl anmodes der om, at der fremadrettet vil blive taget stilling til de kr. 99.500.

[person1] har ved de indsendte fakturaer dokumenteret og sandsynliggjort, at virksomheden har modtaget en arbejdsydelse til en værdi af kr. 99.500 i indkomståret 2011.

På baggrund af ovenstående skal [person1]s skattegrundlag ændres således, at fradrag for fremmedarbejde godkendes med kr. 99.500 i indkomståret 2011.

Driftsmæssig begrundelse for anvendelse af fremmedarbejde

Endvidere er anvendelsen af fremmedarbejde i virksomheden driftsmæssig begrundet.

[person1] havde et samarbejde med [virksomhed3] A/S, CVR. [...3], vedrørende transport af kontorartikler. Samarbejdet med [virksomhed3] A/S voksede hurtigt [person1] over hovedet, og han kunne ikke følge med. Idet [person1] ikke kunne klare arbejdsopgaverne selv, var han nødsaget til at søge hjælp udefra. Dette resulterede i et samarbejde med [virksomhed5] v/[person3], CVR. [...4]. [person1]s anvendelse af fremmedarbejde har således været driftmæssigt begrundet.

På trods af [person1] fik hjælp af [virksomhed5] til transport af [virksomhed3] A/S’s kontorartikler, blev det hele for meget for [person1]. Økonomien hang ikke sammen, og være blev det, da [virksomhed5] krævede penge af [person1], som han ikke havde. [virksomhed5] v/[person3] blev erklæret konkurs den 30.11.2011, se hertil CVR. Udskrift i bilag 14, og [virksomhed1] v/[person1] blev erklæret konkurs den 28.01.2011, se hertil CVR udskrift i bilag 15.

Faktura

SKAT lægger endvidere vægt på, at fakturaerne ikke indeholder et CVR nummer på den virksomhed, som har udført arbejdet. Det skal hertil nævnes, at der er tale om en fejl fra [virksomhed5]’s side, hvorfor det er urimeligt at lade [person1] bøde herfor. At fakturaerne ikke indeholder [virksomhed5]s CVR nummer er ikke ensbetydende med, at det udførte arbejde ikke har fundet sted, og at der ikke er sket betaling herfor.

Afsluttende

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at [person1]s skattegrundlag skal ændres med kr. 200.000 i indkomståret 2010 og med kr. 99.500 i indkomståret 2011, idet:

Der foreligger faktura for det udførte arbejde.
Der er fremlagt oplysninger om, hvilket arbejde virksomhedens underleverandør har udført.
Udgiften er driftsmæssig begrundet.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

2010

Klageren har for indkomståret 2010 fratrukket udgifter til fremmed arbejde udført af [virksomhed5] v/ [person3] på i alt 200.000 kr.

Retten bemærker i den forbindelse, at klageren ikke har bogført udgifterne løbende, men har bogført den samlede udgift på 200.000 kr. som én enkelt postering. Det er således ikke muligt at identificere hver enkelt faktura i bogføringen.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt 8 fakturaer fra [virksomhed5] v/[person3].

Det er rettens opfattelse, at de fremlagte fakturaer ikke kan tjene som dokumentation for en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6. Retten har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at der er sket betaling, og at klageren dermed rent faktisk har afholdt fradragsberettigede udgifter i overensstemmelse med det fakturerede.

Retten har henset til, at der ikke af de fremlagte kontoudtog fremgår betalinger eller hævninger, der svarer til det fakturerede, ligesom klageren ikke har fremlagt andet, der dokumenterer en faktisk afholdelse af udgifterne.

2011

For så vidt angår indkomståret 2011 har klageren fratrukket udgifter til fremmed arbejde udført af,[virksomhed5] v/ [person3] på i alt 97.390 kr. Klagerens tidligere repræsentant har anført, at der er tale om en mindre slåfejl når der er fratrukket 97.390 kr. og ikke 99.500 kr.

Klageren har fremlagt 3 fakturaer fra [virksomhed5] v/[person3] på i alt 99.500 kr. som dokumentation for udgiften.

Det er rettens opfattelse, at de fremlagte fakturaer ikke kan tjene som dokumentation for en fradragsberettiget udgift efter statsskattelovens § 6. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren i bogføringen har fratrukket udgifter vedrørende bilag 6,7,8 og 9 med beløb på henholdsvis 25.320 kr., 25.450 kr., 24.450 kr. og 22.650 kr. ekskl. moms. De fremlagte fakturaer nr. 425, 426, 428, og 429 er dateret på de samme dage, men vedrører beløb på henholdsvis 34.000 kr., 33.000 kr., 36.500 kr. og 32.500 kr. ekskl. moms og kan således ikke afstemmes med de fratrukne bilag i bogføringen.

Det forhold at klagerens tidligere repræsentant har anført, at faktura 428 på 36.500 kr. ekskl. moms er udstedt ved en fejl og ikke skal medtages i opgørelsen, kan efter rettens opfattelse ikke fører til et andet resultat, da ingen af ovenstående fakturaer beløbsmæssigt kan afstemmes med det bogførte eller med betalinger på de fremlagte kontoudtog.

Retten finder således ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter til fremmed arbejde på hverken 97.390 kr. eller 99.500 kr. i indkomståret 2011.

For begge de påklagede indkomstår har retten desuden lagt vægt på, at udgifternes størrelse ikke står i rimeligt forhold til virksomhedens omsætning. Retten bemærker i den forbindelse, at virksomhedens omsætning alene stammer fra en periode på ca. 4 måneder (fra oktober 2010 til og med januar 2011), og at klageren i størstedelen af denne periode (fra den 22. november til den 1. februar) ligeledes har fratrukket udgifter til billeje og brændstof i virksomheden. Dette indikerer, at klageren selv i et vist omfang har forestået transporten i denne periode. Retten finder det herefter ikke sandsynligt, at der er afholdt udgifter til fremmed arbejde svarende til 2-3 gange virksomhedens omsætning i de pågældende indkomstår.

Retten bemærker desuden, at der ikke er fremlagt underleverandørkontrakter eller arbejds-/timesedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer. Der er ikke fremlagt øvrigt materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til klagerens virksomhed. Retten anser herefter de fremlagte fakturaer udstedt af [virksomhed5] v/[person3] i indkomstårene 2010 og 2011 for værende uden reelt indhold.

Retten finder under disse omstændigheder ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne for fradrag i henhold statsskattelovens § 6 er opfyldt.

På den baggrund stadfæstes SKATs afgørelse.