Kendelse af 07-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har foretaget forhøjelser af klagerens og klagerens daværende ægtefælle [person1] skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 vedrørende beskatning af indsætninger på ægteparrets bankkonti.

For klagerens vedkommende omhandler sagen for indkomståret 2010 beskatning af indsætninger på klagerens bankkonti af SKAT opgjort til 1.010.052 kr.

For indkomståret 2011 omhandler sagen beskatning af indsætninger på klagerens bankkonti, af SKAT opgjort til 929.010 kr.

SKAT har udarbejdet ”samlebilag – bankbevægelser” for indkomstårene 2007 – 2011 for henholdsvis klagerens og klagerens ægtefælles bankkonti.

Følgende bankkonti, som nævnes i sagen tilhørte henholdsvis klageren og klagerens daværende ægtefælle:

Klageren har i indkomstårene 2010 og 2011 haft følgende bankkonti, som omtales i sagen:

Klagerens daværende ægtefælle har i indkomstårene 2010 og 2011 haft følgende bankkonti, som omtales i sagen:

Indkomståret 2010

For indkomståret 2010 har klageren i forbindelse med klagesagsbehandlingen indsendt materiale vedrørende følgende bankindsætninger:

Til dokumentation for 18 overførsler benævnt henholdsvis Månedsløn og Timeløn i posteringsteksten på kontoudskrifterne i alt 162.546 kr. fordelt på månederne januar – november 2010 har klagerens repræsentant til eksempel fremsendt to lønsedler fra [hospital1] med lønudbetalinger på 3.321,21 kr. den 29. oktober 2010 og 1.621,46 kr. den 15. april 2011.

Vedrørende kontante indsætninger fordelt på 6 indsætninger på [finans1] kontonummer [...]-[...23] på i alt 190.000 kr. har klageren oplyst, at disse indsætninger stammede fra klagerens daværende ægtefælles bankboks, hvor klagerens daværende ægtefælle opbevarede et større kontantbeløb.

Der har været fremsendt bokslejekontrakt af 31. juli 2007 indgået af klageren i [finans5] A/S med en årlig lejebetaling på 325 kr. samt dokumentation for klagerens betaling for boksleje i perioden 15. marts 2010 til 15. marts 2011 på 325 kr. og perioden 15. marts 2011 til 15. marts 2012 på 325 kr.

Vedrørende 4 indsætninger den 11. januar 2010 som i posteringsteksterne er benævnt ”Fonds...” i alt 25.283 kr. har klageren fremsendt aktienotaer fra Forstædernes bank A/S vedrørende klagerens salg af aktier i [finans6] 50 stk. solgt for 6.220 kr., [virksomhed3] 192 stk. solgt for 4.486 kr., [virksomhed4] 23 stk. solgt for 7.062 kr. samt [virksomhed5] 20 stk. solgt for 7.515 kr. Handlerne er foretaget den 6. januar 2010 og valørdatoen er den 11. januar 2010. Der foreligger ingen dokumentation for klagerens anskaffelse af aktierne. Klagerens repræsentant har som dokumentation for anskaffelsen af aktierne henvist til kontoudskrift fra 11. november 2008, hvoraf fremgår 4 hævninger på i alt 19.826 kr. benævnt Fonds og et særskilt nummer.

Indkomståret 2011

For indkomståret 2011 har klageren i forbindelse med klagesagsbehandlingen indsendt materiale vedrørende følgende bankindsætninger:

Klagerens repræsentant har i gennemgangen af de interne overførsler i den supplerende klage anført en overførsel den 17. oktober 2011 på 100.000 kr. Overførslen ses rettelig, at skulle have været angivet til den 5. december 2011, som svarer til den i SKATs opgørelse medregnede postering på 100.000 kr., og som stemmer overens med overførslerne mellem klagerens bankkonto i [finans1], reg.nr. [...], kontonummer [...34] og klagerens daværende ægtefælles bankkonto i [finans1], reg.nr. [...], kontonummer [...15] den 5. december 2011.

Til dokumentation for 4 overførsler benævnt henholdsvis Timeløn i posteringsteksten på kontoudskrifterne i alt 14.266 kr. fordelt på månederne marts og april 2011 har klagerens repræsentant til eksempel fremsendt to lønsedler fra [hospital1] med lønudbetalinger på 3.321,21 kr. den 29. oktober 2010 og 1.621,46 kr. den 15. april 2011.

Vedrørende kontant indsætning på [finans1] kontonummer [...]-[...23] på 32.475 kr. den 8. februar 2011 har klageren oplyst, at denne indsætning stammede fra klagerens daværende ægtefælles bankboks, hvor klagerens daværende ægtefælle opbevarede et større kontantbeløb.

Vedrørende indsætninger af 24. marts 2011 2.460 kr. og 14. april 2011 605 kr. på bankkonto i [finans1], reg.nr. [...], kontonummer [...23] med posteringsteksten [virksomhed1] har klagerens repræsentant fremsendt betalingsoversigter fra [virksomhed1] af 22. marts 2011 og 11. april 2011, hvoraf fremgår, at klageren havde et tilgodehavende fra bilforsikring og tophjælp.

Vedrørende indsætninger af 29. marts 2011 10.400 kr. og 4. oktober 2011 20.800 kr. på bankkonto i [finans1], reg.nr. [...], kontonummer [...23] med posteringsteksten [virksomhed2] ApS har klagerens repræsentant fremsendt mailkorrespondance fra februar og marts 2011 mellem klagerens daværende ægtefælle og virksomheden [virksomhed6] GmbH, omhandlende leasing af bil. Følgende fremgår blandt andet af en mail af 21. marts 2011 fra [virksomhed6] GmbH til klagerens daværende ægtefælle:

”Jeg har brug for et konto nummer med henblik på overførsel af det finansierede beløb DKK 10.400,00”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 med 1.010.052 kr. og for indkomståret 2011 med 929.010 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”Indkomståret 2010

Indkomståret 2011

”Sagsfremstilling

SKAT har d.d. fremsendt brev til din ægtefælle - [person1] -hvorfra citeres:

Du har som kapitalejer og direktør m.m. været tilknyttet selskaber, som drev forretning med salg af annoncer på internettet - blandt andre [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] A/S, [virksomhed9] A/S - alle gået konkurs.

Du og andre personer med tilknytning til denne branche -i medierne omtalt som "annoncehajer" - blev ved dom af 26. april 2012 afsagt af Østre Landsret dømt for bedrageri.

Du har endvidere drevet og driver fortsat din personlige virksomhed - [virksomhed10] - CVR-nr. [...1]. Aktiviteten er nævnt som ''konsulentbistand vedrørende informationsteknologi".

Du har selvangivet driftsresultatet således:

SKAT har i brev af 11. november 2011 anmodet om følgende for årene 2008, 2009 og 2010:

Vi har modtaget regnskabsmateriale, jf. pkt. 1.

Endvidere materiale, jf. pkt. 3 og 4.

SKAT har ikke modtaget bankkontospecifikationer fra dig, men har rekvireret disse hos respektive banker.

SKAT har noteret sig, at du og din ægtefælle - [person2] - har haft flere bankkonti, herunder i [finans3], [finans4], [finans1] og [finans2].

SKAT har ved gennemgang af bankkontospecifikationerne observeret, at der er utallige indsætninger (og hævninger), herunder kontante indsætninger via bankboks.

Som det fremgår, har du flere bankkonti. For dit vedkommende overvejende i [finans1].

Begrundelse

SKAT har anmodet din ægtefælle om redegørelse og dokumentation for bankindsætninger på egne og dine bankkonti.

SKAT har modtaget kontospecifikationerne fra bankerne, idet din ægtefælle ikke har ønsket at medvirke til at fremsende disse.

SKAT har således udarbejdet opgørelser, vedlagt nærværende brev, som ligger til grund for de påtænkte skatteansættelser, idet indsætningerne er anset for at være skattepligtige indkomster.

Teksterne, som fremgår af SKATs opgørelser, svarer til teksterne på bankkontospecifikationerne.

SKAT er ikke p.t. bekendt med, hvorfra pengene stammer.

Hvorvidt du og din ægtefælle har været involveret i "tømning" af konkursramte selskaber, ejet og drevet af andre personer inden for omhandlede branche, foreligger ikke p.t. dokumenteret.

Indkomstansættelserne foretages alene for indkomstårene 2010 og 2011 med henvisning til forældelsesbestemmelserne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.”

SKAT har anført følgende i udtalelse til klagen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Vedrørende klagepunkt 1.3. og 2.2. Kontante indsætninger:

Kontante indsætninger i 2010 udgør kr. 190.000 og for 2011 kr. 32.475.

Indsætningerne oplyses af repræsentanten til at stamme fra [person1]s (ægtefællen) bankboks. SKAT skal i det hele henvise til sine kommentarer i udtalelsen for [person1] (j.nr. [...]).

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 skal nedsættes med 1.010.052 kr. og for indkomståret 2011 nedsættes med 929.010 kr. samt at klagerens aktieindkomst for 2010 skal forhøjes med 5.458 kr.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at de beskattede indsætninger på klagerens bankkonti er skatteansættelsen uvedkommende.

Til støtte for påstanden har repræsentanten udarbejdet følgende fremstilling af sagen med redegørelse for indsætningerne:

”[person2] var i indkomstårene 2010 og 2011 gift med [person1]. Det bemærkes, at SKAT tilsyneladende alene har gennemført beskatning af indsætninger på [person2]s bankkonti som følge af hendes ægteskab med [person1].

[person2] arbejdede i 2010 og 2011 som sygeplejerske på forskellige sygehuse i Hovedstadsområdet bl.a. som vikar. Hendes arbejdsgivere har på sædvanlig vis indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med hendes ansættelse, hvilket bl.a. fremgår af de af R75-opgørelser, der foreligger i SKATs aktindsigtsmateriale, jf. nærmere nedenfor.

I 2010 og 2011 har [person2] haft følgende bankkonti:

Som det fremgår af bilagene til SKATs afgørelse, er forhøjelsen baseret på indsætninger på følgende konti i [finans1]:

Indkomståret 2010

Nærmere om indsætninger på [person2]s bankkonti

Der kan overordnet skelnes mellem følgende typer af indsætninger:

1. Indkomståret 2010

1.1 Interne transaktioner

Som dokumentation fremlægges som bilag 3 kontoudtog af kontonummer [...]-[...23] tilhørende [person2], som bilag 4 fremlægges kontoudtog af kontonummer [...]-[...15] tilhørende [person1] og som bilag 5 kontoudtog af kontonummer [...]-[...34] tilhørende [person2].

Som det fremgår af skemaet og bilagsmaterialet, kan samtlige transaktioner genfindes på kontoudtog tilhørende henholdsvis [person2] og [person1]. Det bemærkes for god ordens skyld, at SKAT til stadighed har været i besiddelse af de for sagen relevante kontoudtog.

1.2. Indsætninger vedrørende aktier

Indsætningen vedrører [person2]s salg af værdipapirer.

Det kan oplyses, at [person2] i november 2008 erhvervede aktier i henholdsvis [finans6], [virksomhed3], [virksomhed4] samt [virksomhed5].

[person2] har trods gentagne forsøg ikke kunnet fremfinde de originale købsbilag i forbindelse med købet af værdipapirerne.

Det fremgår imidlertid af kontoudtog fra [person2]s bankkonti i [finans1], at der den 11. november 2008 blev overført i alt kr. 19.825,5 ved fire særskilte transaktioner alle benævnt "fonds" og et særskilt nummer. Nummeret henviser sandsynligvis til den udstedte handelsnota i forbindelse med købet af aktierne. Kontoudtog vedrørende erhvervelsen af aktierne fremlægges som bilag 6.

Aktierne blev solgt samlet igen den 6. januar 2010. Der henvises i den forbindelse til årsoversigt fra [finans1] over aktiehandlerne. Årsoversigten fremlægges som bilag 7. Herudover fremlægges som bilag 8a-8d kopi af de fire udstedte handelsnotaer i forbindelse med aktiesalgene.

Sammenholdes anskaffelsessummen med afståelsessummen, kan det konstateres, at den skattepligtige avance udgør kr. 5.457,50. Det kan i den forbindelse oplyses, at [person2] beklageligvis ikke har selvangivet avancen, hvorfor hun naturligvis er indforstået med, at hendes aktieindkomst for 2010 forhøjes med dette beløb.

1.3. Kontante indsætninger

Det kan oplyses, at de kontante indsætninger stammer fra en bankboks, som var lejet af [person1].

Der henvises i det hele til det herom anførte vedrørende [person1]s sag, Skatteankestyrelsens j.nr. 13-5059643.

1.4. Månedsløn og timeløn

I 2010 og 2011 var [person2] ansat på [hospital2], ligesom hun arbejdede som vikar på en række forskellige hospitaler på Sjælland.

Som dokumentation for, at ovennævnte indsætninger vedrører hendes arbejde og udgør allerede beskattede indsætninger, fremlægges som bilag 9 kopi af lønseddel fra [hospital1] for oktober 2010. Som det fremgår, blev der udbetalt kr. 3.321,21 vedrørende timeløn for perioden 4. oktober 2010 - 17. oktober 2010, hvilket modsvarer ovennævnte indsætning på kr. 3.321,21 med posteringsteksten "timeløn" den 29. oktober 2010.

2. Indkomståret 2011:

2.1. Interne transaktioner

Som dokumentation fremlægges som bilag 10 kontoudtog af kontonummer [...]-[...34] tilhørende [person2], som bilag 11 fremlægges kontoudtog af kontonummer [...]-[...15] tilhørende [person1], som bilag 12 fremlægges kontoudtog af kontonummer [...]-[...23] tilhørende [person2], og som bilag 13 fremlægges kontoudtog af kontonummer [...]-[...40] tilhørende [person2].

Som det fremgår ovenfor, kan samtlige ovenstående transaktioner genfindes på [person1]s kontoudtog, hvorfor der er tale om interne overførsler mellem ægtefællerne.

2.2. Kontante indsætninger

Som nævnt ovenfor hidrører indsætningen fra [person1]s bankboks.

2.3. Månedsløn og timeløn

For så vidt angår ovennævnte indsætninger henvises der til det ovenfor anførte vedrørende [person2]s udbetalte nettoløn i forbindelse med hendes arbejde for en række hospitaler.

Som dokumentation for, at beløbene udgør beskattet nettoløn, fremlægges som bilag 14 kopi af lønseddel fra april 2011 vedrørende [person2]s arbejde i perioden fra den 21. marts 2010 til den 3. april 2010. Som det fremgår, blev der overført kr. 1.621,46 til [person2]s Nemkonto den 15. april 2011.

Beløbet genfindes i oversigten ovenfor og på de fremlagte kontoudtog.

2.4. Refundering fra forsikringsselskab

[person2] har i 2011 modtaget to beløb fra [virksomhed1] i forbindelse med sin status som elitebilist hos [virksomhed1].

Som dokumentation for indbetalingerne fremlægges som bilag 15 kopi af skrivelse af den 11. april 2011, hvoraf det fremgår, at [person2] fik udbetalt kr. 604,55 fra [virksomhed1].

Tilsvarende fremlægges som bilag 16 kopi af betalingsoversigt af den 22. marts 2011, hvoraf det fremgår, at [person2] modtog kr. 2.460,24 fra [virksomhed1].

2.5. Refundering i forbindelse med leasingaftale

[person2] og [person1] leasede i 2010 og 2011 en bil af mærket Jeep Cherokee fra selskabet [virksomhed6] GmbH. Leasingaftalen blev i perioden forlænget gentagne gange.

Leasingaftalen indebar bl.a., at der indledningsvist skulle betales en engangsydelse til selskabet. Herefter returnerede selskabet delvist engangsydelsen, og der blev resten af leasingperioden betalt en række månedlige ydelser.

Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 17 kopi af e-mailkorrespondance mellem [person3] fra [virksomhed2] og [person1] af den 2. februar 2011.

Af korrespondancen fremgår bl.a., at der den 2. februar 2011 blev drøftet en forlængelse af leasingkontrakten. Herudover fremgår, at der ved indgåelse af kontrakten skulle indbetales et beløb på kr. 27.281,00, samt at der efter afgiftsberegningen fra SKAT ville blive udbetalt kr. 10.500 til leasingtageren.

Der blev i februar 2011 indgået aftale om en forlængelse af leasingkontrakten på seks måneder. Til dokumentation herfor fremlægges som bilag 18 kopi af e-mailkorrespondance mellem [person3] og [person1] af den 11. februar 2011.

Som bilag 19 fremlægges ligeledes kopi af e-mailkorrespondance mellem [person1] og [person3] af den 21. marts 2011. Heraf fremgår bl.a., at [person3] efterspurgte et kontonummer til brug for betaling af kr. 10.400 i forbindelse med indgåelse af leasingaftalen.

Det bemærkes, at indbetalingen den 4. oktober 2011, der ligeledes er benævnt "[virksomhed2] ApS", tillige vedrørte en efterfølgende forlængelse af kontrakten.”

Klagerens repræsentant har til støtte for de nedlagte påstande anført følgende:

”Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at [person2] har godtgjort, at de omtvistede indsætninger i det hele er indkomstopgørelsen uvedkommende, hvorfor der ikke er grundlag for at gennemføre beskatning heraf.

Jeg vil i det følgende uddybe ovenstående anbringende.

1. Vedrørende beskatning af indsætninger på [person2]s bankkonti

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig skatteansættelse, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen.

SKAT kan imidlertid alene gennemføre en skønsmæssig forhøjelse, såfremt der er basis for at tilsidesætte det selvangivne grundlag, samt såfremt det af SKAT udøvede skøn hviler på et fyldestgørende grundlag og ikke kan antages at være åbenbart urimeligt.

Af SKATs juridiske vejledning, afsnit A.B.5.3.3, fremgår følgende:

"Domstolspraksis igennem flere årtier viser, at SKAT skal opfylde to hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse:

SKAT skal konstatere og begrunde, at den skattepligtiges bogføring og regnskaber er mangelfuldt i en sådan grad, at det kan tilsidesættes som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst

SKAT skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. "

--0--

Domstolene har i en lang række sager vist, at man ikke er tilbageholdende med at tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelser, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag, eller såfremt skønnet må antages at være åbenbart urimeligt.

Der kan således henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1995.361.

Dommen vedrørte en indehaver af en restaurationsvirksomhed, der fandtes ikke at have opfyldt kravene til regnskabsgrundlaget som anført i mindstekravsbekendtgørelsen. Dette blandt andet fordi der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlige kasseafstemninger eller sket bogføring af kassedifferencer.

Vestre Landsret fandt derfor, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes skattepligtige indkomst. Efter bevisførelsen kunne de af skattevæsenet valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg dog ikke lægges til grund, og sagen hjemvistes til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Herudover kan henvises til Østre Landsrets dom af den 3. september 1999 offentliggjort i TfS 1999.724.

Sagen vedrørte et par, der i interessentskabsform drev en grøntforretning fra deres bopæl. Sagen drejede sig om lovligheden af skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af det selvangivne overskud, efter at det var konstateret, at regnskabsmaterialet var mangelfuldt.

Skatteyderne havde for 1991 selvangivet et overskud på kr. 23.036, som skattemyndighederne skønsmæssigt forhøjede med kr. 276.964 til kr. 300.000, som fordeltes med 50 pct. til hver. Landsretten fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Landsretten fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at skatteydernes indkomster havde været væsentligt lavere end de skønsmæssigt fastsatte, og sagen hjemvistes til ligningsmyndigheden til fornyet behandling.

Endelig kan henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2011.263.

Dommen vedrørte en køreskolelærer, der i indkomstårene 2003-2004 havde drevet erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer. SKAT tilsidesatte skatteyders regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssige forhøjelse af hans skat og moms. Grundlaget for SKATs skøn var navnlig oplysninger ind­ hentet fra politiet og køretekniske anlæg om, hvilke elever en trafikskole havde haft til teoretisk eller praktisk køreprøve eller på køreteknisk anlæg i perioden. SKAT lagde til grund, at skatteyder for disse elever havde modtaget den fulde lovpakkepris, som efter det oplyste udgjorde kr. 6.690. Landsretten tiltrådte, at skatteyders regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, da der ikke var ført et løbende kasseregnskab og jævnligt foretaget effektive kasseafstemninger, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyders skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Skatteyder havde en række indsigelser mod det udøvede skøn, herunder at han i et vist omfang kørte timer for andre køreskoler uden at modtage betaling herfor, mod at han efter et antal timer overtog eleven og kunne forestå kørsel af ekstratimer mod betaling fra en af de andre køreskoler eller direkte fra eleverne. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at skatteyder i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskoler om at overtage en del af skolernes elever, således at han efter aftalerne skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for til de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller en anden pakke, og således at eleverne ikke for disse timer også skulle betale til skatteyder. Landsretten tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at skatteyder for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690 vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, og hjemviste følgelig sagen til fornyet behandling hos SKAT.

--o--

Af de nævnte domme kan for det første udledes, at domstolene ikke er tilbageholdende med at prøve, om grundlaget for det af SKAT udøvede skøn er korrekt. For det andet kan udledes, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst. Selvom regnskabet således ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bogføringslovens regler m.v., kan det selvangivne resultat således godt være rigtigt.

Med andre ord stilles der krav om, at SKAT skal kunne dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen.

I nærværende sag har SKAT alene som begrundelse for ansættelsesændringen henvist til forhøjelsen vedrørende [person2]s daværende ægtefælle, [person1].

Den skønsmæssige forhøjelse for 2010 og 2011 er i det hele baseret på indsætninger på [person2]s bankkonti.

--0--

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter:

"... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. "

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter jf. bl.a. SKM 2011.208.H og SKM 2011.775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM 2014.254.Ø og TfS 2013.509.Ø. I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

Den konkrete sag

Det gøres overordnet gældende, at [person2] konkret har godtgjort, at indsætningerne på hendes bankkonti i det hele er indkomstopgørelsen uvedkommende.

For så vidt angår interne overførsler, udbetaling af beskattet løn, udbetalinger fra forsikringsselskab samt udbetaling fra [virksomhed2] henvises i det hele til det ovenfor anfø1te.

I det følgende vil følgende kategorier blive omtalt nærmere: kontante indsætninger og aktieavance.

Vedrørende kontantindsætninger

For så vidt angår de kontante indsætninger er det i sagen vedrørende [person1], jf. indlæg af d.d. i j.nr. 13-5059643 dokumenteret, at [person1] i 2010 og 2011 havde rådighed over en bankboks i [finans4].

Årsagen hertil var, at [person1] i de forudgående år havde været igennem en turbulent periode i sit liv og derfor ønskede at sikre sin familie økonomisk i de efterfølgende år. Bankboksen blev således benyttet til opbevaring af kontanter, der igennem en længere periode blev hævet fra [person1]s bankkonti.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte ønske dette, kan der fremlægges en detaljeret redegørelse for hævninger, der er placeret i bankboksen.

En gennemgang af [person1]s kontoudtog for årene 2008-2010 påviser klart, at der i perioden er foretaget omfattende hævninger af større kontantbeløb, der alle er placeret i [person1]s bankboks.

For så vidt angår [person2] skal det særligt bemærkes, at hun til stadighed i hele perioden har været ansat som sygeplejerske og dermed lønmodtager. Der er således ikke noget grundlag for at antage, at [person2] kunne oppebære udeholdte indtægter.

SKAT har heller ikke i afgørelsen udarbejdet privatforbrugsopgørelser eller på anden vis sandsynliggjort kilden til de påståede udeholdte indtægter.

Det gøres på den baggrund overordnet gældende, at [person2] konkret har godtgjort, at indsætningerne stammer fra [person1]s bankboks i [finans4] og dermed er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Vedrørende aktieavance

Af aktieavancebeskatningslovens § 1 fremgår, at gevinster og tab vedrørende afståelse af aktier medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af lovens § 7 fremgår, at skattepligtige personer skal opgøre avancen efter reglerne i lovens § 5, § 12-15, kapitel 4, § 19, § 20, stk. 2, § 21, § 22, kapitel 6 og 7, § 37-39b og § 44-47.

Det fremgår af lovens § 23, at gevinst og tab medtages i realisationsåret, og af § 24, at gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, erhvervede [person2] i november 2008 aktier i henholdsvis [finans6], [virksomhed3], [virksomhed4] samt [virksomhed5].

Aktierne blev solgt i januar 2010, jf. bilag 7 og 8a-8d. Avancen i forbindelse med salget udgjorde i alt kr. 5.457,50.

Det gøres herefter gældende, at [person2]s aktieindkomst skal forhøjes med dette beløb.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende indsigelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse:

”Jeg har som repræsentant for [person1] og [person2] i ovennævnte sager modtaget Skatteankestyrelsens skrivelser af den 1. marts 2017 vedlagt sagsfremstillinger og forslag til afgørelse af samme dato.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at det tidligere anførte i Advokatfirmaets indlæg af den 20. maj 2016 og efterfølgende i det hele fastholdes.

Det kan for god ordens skyld oplyses, at de tidligere fremsatte anmodninger om retsmøde i sagerne fastholdes.”

SKATs udtalelse

SKAT har fremsendt følgende udtalelse til sagen efter modtagelse af Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse:

”I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen, den 18. april 2017, bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Sagen omhandler beskatning af indsætninger på klagers bankkonto, og SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse med følgende bemærkninger. I Skatteankestyrelsens øvrige forslag til ændringer tilslutter SKAT sig.

SKAT anser fortsat de indsatte beløb på klagers konto for værende skattepligtig personlig indkomst. Som følge heraf fastholder SKAT forhøjelsen af klagers skatteansættelse i indkomstårene 2010 og 2011 på hhv. 190.000 kr. og 32.475 kr.

Fastholdelsen skyldes, at SKAT fortsat ikke finder det godtgjort, at beløbene udgør i forvejen beskattede midler, eller at beløbene, på anden vis, skulle kunne anses som indtægter, der er fritaget for skattepligt hos klageren.

Generelt set findes det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfra beløbene stammer. Påstanden om at beløbene oprindeligt er hævet fra klagers ægtefælle, opbevaret i bankboks og efterfølgende indsat på klagers bankkonto, finder SKAT ikke tilstrækkeligt dokumenteret.

Påstanden afvises derfor af SKAT, og beløbene anses fortsat som skattepligtig efter Statsskattelovens § 4, der hos klager beskattes som personlig indkomst, jf. Personskattelovens § 3.”

Klagerens bemærkninger

Klagerens repræsentant har efter modtagelse af Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse samt SKATs udtalelse fremsendt følgende bemærkninger:

”Jeg har som repræsentant for [person1] og [person2] i ovennævnte sager modtaget Skatteankestyrelsens skrivelser af den 28. april 2017 vedlagt kopi af SKATs udtalelser af den 27. april 2017.

Jeg skal på denne baggrund oplyse, at SKATs udtalelser ikke giver anledning til yderligere bemærkninger udover det allerede anførte i sagerne, som i det hele fastholdes.

Det kan for god ordens skyld endvidere oplyses, at den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde i sagerne fastholdes.”

På retsmøde i Landsskatteretten fastholdt klagerens repræsentant påstanden om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 skal nedsættes med 1.010.052 kr. og for indkomståret 2011 skal nedsættes med 929.010 kr.

Repræsentanten redegjorde for sagen, som ved klagen og efterfølgende indlæg.

Repræsentanten fremhævede blandt andet det forhold, at der i indkomstårene 2007 og 2008 var foretaget hævninger på klagerens daværende ægtefælles bankkonti på i alt 1.699.500 kr. Disse penge havde klageren lagt i en bankboks. Repræsentanten havde udarbejdet et støttebilag, hvor klagerens daværende ægtefælles skattepligtige indkomster for 2006 og 2007 var angivet til henholdsvis 2.155.197 kr. og 2.858.006 kr., jævnfør klagerens årsopgørelser, hvilket ifølge repræsentanten dokumenterede, at hævningerne stammede fra beskattede midler. Af støttebilaget fremgik endvidere, at den sidste hævning var foretaget 17. september 2008 og klagerens daværende ægtefælle havde afsonet fængselsstraf i perioden september 2008-december 2009. De første indsætninger på klagerens daværende ægtefælles bankkonti var 27. januar 2010 og således efter endt afsoning og herefter var der løbende kontantindsætninger på både klagerens og den tidligere ægtefælles bankkonti. Der var i alt indsat 725.580 kr. kontant i 2010 og 2011.

Klagerens daværende ægtefælle anførte, at da de i 2010 og 2011 skulle bruge af pengene, var det svært, at leve af kontanter, hvorfor de løbende havde sat pengene ind på bankkontiene igen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Indkomståret 2010

Landsskatteretten finder, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens bankkonti benævnt henholdsvis månedsløn eller timeløn på i alt 162.546 kr. stammer fra allerede beskattede midler.

Der er lagt vægt på, at der er fremsendt to lønsedler fra [hospital1], hvoraf fremgår, at lønoverførslen stemmer overens med indsætningen på bankkontoen.

På det foreliggende grundlag ændrer Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende punktet og nedsætter indkomsten med i alt 162.546 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætninger på 632.223 kr. stammer fra interne overførsler mellem klagerens og klagerens ægtefælles bankkonti, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af indsætningerne.

Der er lagt vægt på, at det kan konstateres, at der er overensstemmelse mellem hævningerne på klagerens ægtefælles bankkonti på 632.223 kr. og tilsvarende indsætninger på klagerens bankkonti.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt og indkomsten nedsættes med i alt 632.223 kr.

Det fremgår af klagerens bankkonti, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2010 svarende til 190.000 kr. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra. Det er således ikke for de 190.000 kr.s vedkommende muligt, som anført af klageren, at afstemme de hævninger, klagerens daværende ægtefælle havde foretaget i tidligere indkomstår med de indsætninger, som er foretaget på bankkontiene i indkomståret 2010. Der er endvidere henset til SKATs samlebilag – bankbevægelser, hvor der for indkomstårene 2007 og 2008 både ses at være foretaget hævninger og indsætninger på klagerens daværende ægtefælles bankkonti. Der ses således ikke at kunne laves en afstemning af beløb, som skulle være overført til klagerens daværende ægtefælles bankboks, og som så skulle være taget ud af bankboksen i indkomståret 2010 og sat ind på klagerens bankkonti.

Indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger på klagerens bankkonti, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren. Da der er tale om konkret konstaterede indsætninger, finder Landsskatteretten ikke anledning til at foretage et lavere skøn over beløbet til beskatning, som subsidiært påstået af klagerens repræsentant. På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.

Salg af aktier i indkomståret 2010

I henhold til den dagældende aktieavancebeskatningslov, lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010 § 1 medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes i det indkomstår, hvori de er realiseret, jævnfør dagældende aktieavancebeskatningslov, lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010 § 23, stk. 1 og opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jævnfør dagældende aktieavancebeskatningslov, lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010 §§ 24, stk. 1 og 26, stk. 2.

Klageren har via [finans5] A/S solgt aktier for i alt 25.283 kr. fra 4 børsnoterede selskaber den 6. januar 2010. Der foreligger ingen dokumentation for klagerens køb af aktierne. Da der ikke foreligger dokumentation for aktiernes anskaffelsessum er det på det foreliggende grundlag ikke muligt at opgøre avancen. Henset til at der er tale om børsnoterede aktier i ældre selskaber anses det for usandsynligt, at klageren skulle have erhvervet aktierne for 0 kr., hvorfor der ikke ses at være grundlag for at beskatte klageren af den fulde salgssum.

Klageren har til dokumentation for anskaffelsen af aktierne fremsendt kontoudtog fra bankkonto i [finans1], hvoraf fremgår, at der den 11. november 2008 blev overført i alt 19.825 kr. ved 4 posteringer med posteringsteksten fonds og et særkilt nummer.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag og i det konkrete tilfælde, at klagerens avance kan ansættes til forskellen mellem salgssummen på i alt 25.283 kr. og den af klageren oplyste anskaffelsessum på 19.825 kr., svarende til en avance på 5.458 kr. Beløbet beskattes som aktieindkomst, jævnfør dagældende personskattelovs § 4 a, stk. 1, nr. 4 lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, senere ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 13, nr. 5.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt. Beløbet til beskatning nedsættes med 19.825 kr., og beløbet beskattes som aktieindkomst.

Indkomståret 2011

Landsskatteretten finder, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at følgende indsætninger på klagerens bankkonti stammer fra allerede beskattede midler:

På det foreliggende grundlag ændrer Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende punkterne og nedsætter indkomsten med i alt 48.531 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætninger på 848.005 kr. stammer fra interne overførsler mellem klagerens og klagerens ægtefælles bankkonti, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af indsætningerne.

Der er lagt vægt på, at det kan konstateres, at der er overensstemmelse mellem hævningerne på klagerens ægtefælles bankkonti på 848.005 kr. og tilsvarende indsætninger på klagerens bankkonti.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt og indkomsten nedsættes med i alt 848.005 kr.

Det fremgår af klagerens bankkonto, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2011 svarende til 32.475 kr. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at dette beløb stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra. Det er således ikke for de 32.475 kr.s vedkommende muligt, som anført af klageren, at afstemme de hævninger, klagerens daværende ægtefælle havde foretaget i tidligere indkomstår med den indsætning, som er foretaget på bankkontoen i indkomståret 2011. Der er endvidere henset til SKATs samlebilag – bankbevægelser, hvor der for indkomstårene 2007 og 2008 både ses at være foretaget hævninger og indsætninger på klagerens daværende ægtefælles bankkonti. Der ses således ikke at kunne laves en afstemning af beløb, som skulle være overført til klagerens daværende ægtefælles bankboks og som så skulle være taget ud af bankboksen i indkomståret 2011 og sat ind på klagerens bankkonto.

Indkomsten er forhøjet som følge af en konkret konstateret indsætning på klagerens bankkonto, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren. Da der er tale om en konkret konstateret indsætning, finder Landsskatteretten ikke anledning til at foretage et lavere skøn over beløbet til beskatning, som subsidiært påstået af klagerens repræsentant. På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.