Kendelse af 01-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-10-2015

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2009

Værdi af fri bil

70.000 kr.

0 kr.

70.000 kr.

2010

Værdi af fri bil

82.500 kr.

0 kr.

82.500 kr.

2011

Værdi af fri bil

82.500 kr.

0 kr.

82.500 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 5. maj 2009 været ansat som disponent hos det tyske selskab [virksomhed1] GmbH, der er hjemmehørende i [udl-by1]. Arbejdstiden er 125 timer månedligt og vederlaget er ifølge ansættelseskontraktens punkt 5 ”Arbeitsentgelt”, aftalt til 2.060 euro. Fra samme tidspunkt er han ansat i det danske selskab [virksomhed2] A/S, der er hjemmehørende i [by1], 12 timer ugentligt.

Ifølge klagerens tyske ansættelseskontrakt, punkt 16 ”Besondere Vereinbarungen” (særaftale, styrelsens tilføjelse), har han fået en personbil stillet til rådighed.

Af ansættelseskontrakten med det danske selskab fremgår, at klageren udover sin løn får fri telefon og et tankkort.

Den 19. maj 2010 sendte [virksomhed1] GmbH en ansøgning om afgiftsfritagelse for den tysk indregistrerede bil med reg.nr. [reg.nr.1] til Motorkompetencecentret. Bilens værdi inkl. moms men eksklusiv registreringsafgift er oplyst til 224.386 kr. Følgende fremgår af ansøgningen:

”... Det er en firmabil der stilles til rådighed for vores medarbejder:

[person1]

[adresse1], [by2]

[by3]

CPR-nr. ...

Han skal bruge bilen til at køre til og fra arbejde i, samt til kørsel når han repræsentere firmaet i udlandet. Det forventes, at han kører ca. 30.000 km om året, hvoraf de 22.000 km forventes at blive brugt til firmakørsel hovedparten i udlandet, dog vil der være nogle ture i Danmark – procentuelt ca. 10 %.”

Af vedhæftet registreringsbevis fremgår, at bilen er indregistreret 1. gang den 14. september 2007 samt at [virksomhed1] GmbH er registreret som ejer den 5. juni 2009. Forud herfor var udlejningsvirksomheden [virksomhed3] GmbH, [Tyskland], registeret ejer.

Den 10. juni 2010 gav SKAT, [Motorcentret], klageren tilladelse til at køre i Danmark i bilen, uden at der skal betales registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4 og 5. Med tilladelsen fulgte en toldattest, som skal befinde sig i bilen, når han kører i Danmark. Tilladelsen indebærer, at klageren og hans husstand må køre i bilen i Danmark uden begrænsninger, så længe bilen bruges mest erhvervsmæssigt uden for Danmark. Det betyder samtidig, at bilen ikke må bruges af andre end klageren og hans husstand. Det fremgår endelig af tilladelsen, at klageren skal udfylde og indsende blanket 21.016 til brug for værdiansættelse af bilen, hvis klageren skal beskattes af fri bil. Blanketten er ikke indsendt.

SKAT og Politiet stoppede klageren i forbindelse med en kontrol på [adresse2] i [by4] mandag den 4. juni 2012, hvor han kørte i firmabilen. Ifølge SKAT oplyste klageren, at han var på vej til arbejde. Samme dag konstaterede SKAT, at der ikke skete beskatning af fri bil. Se nedenstående uddrag af SKATs notat i sagen:

”Kontrol af biler ved [adresse2] i [by4] den 4/6-2012.

Sk.yder stoppet i ovennævnte kontrol om morgenen ca. kl. 7. Kom kørende i en BMW 320d og fremviste en afgiftsfritagelse. Oplyste at han var på vej på arbejde. Efterfølgende konstateret at der ikke sker beskatning af fri bil.

Sk.yder er ansat ved [virksomhed1] i [by1] samt i datterselskabet [virksomhed1] Gmbh i [udl-by1], hvor bilen er stillet til rådighed fra. Om eftermiddagen den 4.6.2012 kontaktede jeg firmaet ved [...] (?), som sk.yder havde oplyst var chefen. Det var han åbenbart ikke og alle kunne jo udgive sig for at være fra Skat. Sk.yder brugte kun bilen til at køre ud til kunder.

Ringede til nr. i [by1] og her var det sk.yder der tog telefonen.

Efterfølgende bedt sk.yder om at indsende dok. For det selvangivne udenlandske løn. Er modtaget og der sker ikke beskatning af fri bil. Herudover er der indsendt ansættelseskontrakter hvoraf det fremgår at sk.yder har fået stillet fri bil til rådighed fra maj 2009 fra [virksomhed1], [udl-by1] + arbejder 12 timer pr. uge ved den danske afdeling. Det er ikke oplyst hvem der er den ansvarlige leder.”

Ifølge samme notat har skattemedarbejderen også den efterfølgende dag kontaktet firmaets danske nummer, hvor han fik fat i en anden medarbejder (muligvis er det den [person2], som klageren kender) og forklarede, at han manglede en overordnet at tale med. Han blev igen stillet om til [person3], som dog var meget oprevet over, at SKAT ikke havde styr på noget, og der kom ikke noget ud af telefonsamtalen.

Ifølge Motorregisteret er [person1]s private bil, [reg.nr.2], Suzuki Swift, årgang 1999, afgangsført hos ham den 3. marts 2011, hvor hans tidligere ægtefællen blev registreret som ejer.

Den 13. december 2012 har den tyske arbejdsgiver i forbindelse med sagen udarbejdet en erklæring til klageren, hvori selskabet bl.a. erklærer,

at [person1] fra den 10. juni 2010 måtte benytte den omtalte bil i forbindelse med diverse kundebesøg i Danmark, herunder må han parkere på hjemadressen, hvis han skal bruge bilen på nødvendige kundebesøg den følgende dag. Dette er ifølge den undertegnedes hukommelse aftalt i en samtale den 30. september 2009 og igen aftalt og fastlagt den 29. januar 2010.
at [person1]s arbejdstid i [virksomhed1] GmbH er mandag til onsdag.
at den omtalte bil fra begyndelsen af arbejdsforholdet og indtil den 10. juni 2010 ikke blev benyttet af [person1]. Den blev brugt af en anden kollega. Der blev i denne periode heller ikke stillet nogen anden bil til rådighed.
at benyttelsen først startede, da [person1] den 10. juni 2010 fik tilladelsen fra de danske myndigheder.
at bilen først er indregistreret den 5. juni 2009.
at der i 2009 – på grund af [person1]s arbejdsopgaver og krisen i transportbranchen – ikke var salgsaktiviteter i sammenhæng med kundebesøg, hvorfor der ikke var stillet nogen bil til rådighed. Dette ændrede sig først i juni 2010.
at de ugedage, hvor [person1] ikke arbejder hos [virksomhed1] GmbH, bliver bilen benyttet af selskabets ledelse.

SKAT har i afgørelse af 2. oktober 2012 forhøjet den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil, i 2009 beregnet til 70.000 kr. og i 2010 og 2011 beregnet til 82.500 kr. SKAT har skønnet beregningsgrundlaget til 450.000 kr. på baggrund af en nyvognspris, der i 2007 ifølge [...].dk var 550.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

SKATs afgørelse er stadfæstet.

Som begrundelse for afgørelsen har skatteankenævnet anført følgende:

”Ifølge ligningslovens § 16, stk. 4, skal værdien af en bil, der stilles til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver, beskattes som personlig indkomst. Værdien opgøres som en procentdel af bilens nyværdi, hvis bilen er mindre end tre år gammel ved anskaffelsen. Efter tre år beregnes værdien af 75 % af nyvognsprisen. Reglerne gælder også for udenlandsk indregistrerede biler, og værdiansættelsen af bilen sker som for danske biler. Værdiansættelse af bilen foretages af SKATs Motorcenter.

En tilladelse til fritagelse for betaling af dansk registreringsafgift indebærer ikke, at der ikke skal ske beskatning af fri bil til rådighed. Hvis en bil der er stillet til rådighed til brug for den skattepligtiges arbejde, benyttes til privat kørsel skal der ske beskatning af rådigheden. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads er som udgangspunkt privat kørsel. For personer med kundeopsøgende arbejde er kørsel mellem hjem og arbejde dog ikke privat kørsel, hvis det højst forekommer én gang om ugen eller i under 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder.

Beskatningen sker dog kun for den del af året, hvor bilen er til rådighed, og værdien beregnes for det hele antal måneder, bilen har været til rådighed.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt bilens ejer eller [person1] har anmodet om at få bilen værdiansat i forbindelse med tilladelsen til afgiftsfritagelse. SKAT har ansat værdien til 450.000 kr. på baggrund af oplysninger i [...] om nyvognsprisen for en tilsvarende bil i Danmark.

SKAT har på baggrund af [person1]s ansættelseskontrakter, hvoraf det fremgår at han får en bil samt et benzinkort stillet til rådighed, foretaget beskatning af rådighed over bilen fra starten af hans ansættelsesforhold hos [virksomhed1] GmbH i [udl-by1] og [virksomhed2] A/S i [by1]. Den af [person1] fremlagte skriftlige udtalelse fra arbejdsgiveren om hans anvendelse af bilen er først kommet til veje, efter at sagen er afgjort i SKAT, og der er ikke foretaget ændringer eller tilføjelser til ansættelseskontrakterne.

Beskatningen bygger endvidere på oplysningerne om, at der i forbindelse med ansøgningen om afgiftsfritagelse fra juni 2010 er oplyst, at bilen skal benyttes til transport mellem hjem og arbejde.

Endelig bygger beskatningen på, at [person1] er blevet stoppet i en skatte- og politikontrol i [by4] på vej til arbejde mandag, den 4. juni 2012. Her forklarede han, at havde været på kundebesøg i Tyskland om fredagen, hvor han var kommet sent hjem og efterfølgende har taget bilen hjem til bopælen. Ifølge SKAT har [person1] oplyst, at han kører dagligt frem og tilbage i bilen, hvilket [person1] nu på det bestemteste afviser at han skulle have sagt.

Overfor SKATs begrundelse for beskatningen står [person1]s forklaring om, at han ikke har haft bilen til rådighed, idet han nu benægter at have udtalt sig som det fremgår af SKATs afgørelse. Han har haft egen bil, hvilket SKAT ikke har taget højde for, og efter at han blev skilt i begyndelsen af 2011 har han kørt med en kollega eller lånt en kærestes bil. Derudover har han haft hjemmearbejde. Hans brug af bilen til kørsel hjem-arbejde er først sket efter, at han fik tilladelsen, og det forekommer ca. 3 gange om måneden i forbindelse med kundebesøg og han er kommet sent hjem.

Han har kun benyttet firmabilen til firmabrug og ikke andet, hvilket også bekræftes skriftligt af arbejdsgiveren, som har udarbejdet en udtalelse til brug for sagen, idet bilen også skal være til rådighed for andre medarbejdere i firmaet. Af udtalelsen fremgår det endvidere, at han indtil den 10. juni 2010 ikke har haft denne bil eller nogen anden bil til rådighed. [person1]s benyttelse skete først fra denne dato, hvor han fik de danske myndigheders tilladelse. Endelig fremgår det af udtalelsen, at de to dage, hvor [person1] ikke arbejder hos [virksomhed1] GmbH i [udl-by1], er bilen til rådighed for virksomhedens ledelse.

På grundlag af de foreliggende oplysninger finder nævnet, at der skal ske beskatning af fri bil hos [person1] fra det tidspunkt, hvor det fremgår af hans ansættelseskontrakt, at han har bilen til rådighed. Nævnet har derved lagt vægt på, at ansættelseskontrakten ikke er blevet ændret som følge af, at han alligevel ikke skulle have fri bil, som det oprindeligt var aftalt.

Nævnet har ikke lagt vægt på erklæringen fra arbejdsgiveren, som først er udarbejdet nu efter at sagen er taget op i SKAT. Nævnet har heller ikke lagt vægt på den omstændighed, at der først er søgt om afgiftsfritagelse i 2010. Den manglende afgiftsfritagelse er således ingen hindring for, at bilen faktisk har kunnet benyttes til kørsel i Danmark. Det fremgår endelig af ansøgningen om fritagelse, at han skal bruge bilen til kørsel mellem hjem og arbejde, og at kørslen vil udgøre ca. 30.000 km, hvoraf de 22.000 km er firmakørsel hovedsagelig i udlandet.

Antallet af kørte kilometer har dog i sig selv ingen betydning, idet det er rådigheden der beskattes. Selvom han kun har bilen til rådighed tre dage om ugen skal der alligevel ske beskatning. Kun hvis bilen højst benyttes én dag om ugen til kørsel mellem hjem og arbejde i forbindelse med kundeopsøgende virksomhed, kan beskatning undgås. Det er efter praksis den skattepligtige, der skal bevise, at en bil som den pågældende har rådighed over, ikke er benyttet til privat kørsel. Det kan ske for eksempel ved at føre et kørselsregnskab, eller ved at der foreligger en aftale med arbejdsgiveren om eller en erklæring om, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel. Dette er der jo netop ikke tale om her. Der kan eksempelvis henvises til SKM2002.203.VLR.

Nævnet finder ikke, at [person1] i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at bilen ikke har været benyttet til privat kørsel, hvorfor beskatningen opretholdes.

Det fremgår af klagen, at han har haft privat bil indtil maj 2011. Det fremgår dog af sagen, at bilen er overgået til ægtefællen i forbindelse med skilsmissen fra marts 2011. Nævnet finder på det grundlag ikke, at der kan lægges væsentlig vægt på at [person1] selv har en privat bil, idet nævnet finder det mere sandsynligt, at den hovedsageligt har været benyttet af hans tidligere ægtefælle før skilsmissen, idet det er taget i betragtning, at hun overtager bilen efter skilsmissen.

Der er ikke gjort indsigelse imod den ansatte værdi af bilen, hvorfor nævnet fastholder beskatningen af den af SKAT ansatte værdi.”

Klagerens opfattelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil i 2009, 2010 og 2011 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for sin påstand har klageren henvist til sit brev af 11. september 2012 til SKAT, hvoraf følgende fremgår:

”Jeg har modtaget et brev fra dig som ikke stemmer overens med de rigtige fakta. Jeg kan blandt andet nævne følgende punkter, som ikke stemmer overens:

- Jeg kører ikke selv dagligt til og fra arbejde.

- Jeg har ikke fået stillet firmabil til rådighed.

- Jeg har haft privat bil frem til 1. maj 2011. (Registreringsnummer: [reg.nr.2])

Desuden er det sket følgende:

- Jeg har ikke haft mulighed for, at erhverve egen bil ud fra min økonomiske situation - efter jeg blev skilt.

- Jeg har fra perioden i maj 2011 haft delvis kørelejlighed med en kollega.

- Jeg har delvist kunne låne bil af min kæreste — når hun har kunnet undvære den.

- Jeg har nogle dage om ugen, hvor jeg har arbejder hjemmefra.

Jeg har i forbindelse med kundebesøg i udlandet benyttet mig af en tysk indregistreret bil, som [virksomhed1] Gmbh, [Tyskland] for har stillet til rådighed.

Der er i den forbindelse søgt en tilladelse, når jeg er kommet for sent hjem fra disse kundebesøg og har måttet køre til min bopæl i [by2]. Jeg har haft/har ca. 3 kundebesøg om måneden.

(...)”

samt til sit brev af 27. december 2012 til skatteankenævnet, hvoraf følgende fremgår:

”Klagen gå i alt sin enkelthed ud på en fejl fra skattevæsnet, hvor jeg bliver stoppet ved en Skat - / Politikontrol i [...] d. 4juni 2012.
Jeg har i den forbindelse været på et kundebesøg i Tyskland fredagen før og kommet sent fra dette møde, hvor jeg efterfølgende har taget firmaets bil hjem til min bopæl i [by2] pr. [by3]. Til netop dette formål har jeg en tilladelse liggende i bilen. (Kopi vedlagt) Jeg får også lov til at køre videre - efter at have fremvist tilladelsen.
Samme eftermiddag ringer Hr. [person4] fra skattevæsnet i firmaet og vil tale med undertegnede og påstår efterfølgende flere ting, som der ingen hold er i.


- Påstår jeg har sagt, at jeg dagligt kører til og fra arbejde i denne bil (Påstand der ikke passer) - Påstår, at have talt med [person3], som ikke har været ansat i firmaet siden 2009. (Påstand der ikke passer)
- Påstår, at [person3] skulle have sagt, at jeg benytter bilen dagligt til og fra arbejde. (Påstand der ikke passer - ved ikke hvem han har talt med — hvis overhovedet nogen) - Ringer i firmaet og vil tale med [person2], som er ansat i et helt andet firma i [by1] (Tror ikke rigtig Hr. [person4] har styr på — hvem og hvad han har talt med personerne om fra denne skat - / Politikontrol. Jeg kender tilfældigvis [person2] — ikke særlig smart).

(...)”

Klageren har i sine bemærkninger til Landsskatterettens forslag til afgørelse af 5. juni 2015 yderligere anført:

- Jeg har først fået bevilliget en tilladelse 10 juni 2010 til ([reg.nr.1]). Derfor kunne det være interessant at vide, hvilken bil Skat mener jeg har kørt i indtil 10 juni 2010, som jeg bliver belastet for ? Derfor kan der ikke være tale om ”fri bil”.

(...)

- Desuden er der ikke taget højde for bilens værdi, som med årene skal nedskrives i forhold til den alder bilen har.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 1. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens værdi udgør nyvognsprisen, når bilen er anskaffet af en arbejdsgiver højest tre år efter 1. indregistrering, herefter til 75 % af nyvognsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Bestemmelsen er ændret med virkning for indkomståret 2013, jf. lov nr. 921 af 18. september 2012.

Det fremgår af klagerens tyske ansættelseskontrakt, at han får stillet en bil til rådighed. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at klageren har rådet over den pågældende bil fra den 5. maj 2009, idet der ikke er oplysninger om, at klageren på anden måde er kompenseret af arbejdsgiveren for ikke at have stillet den - ifølge ansættelseskontrakten - aftalte bil til rådighed.

Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at han har anvendt bilen til og fra arbejde, som oplyst i ansøgningen om afgiftsfritagelse, hvilket også var tilfældet ved politiets standsning af bilen mandag den 4. juni 2012.

Det kan endvidere lægges til grund, at bilen har været parkeret på klagerens private bopæl fra fredag den 1. juni 2012 til mandag den 4. juni 2012, jf. klagerens egne oplysninger.

Kørsel mellem den sædvanlige bopæl og en arbejdsplads er som udgangspunkt privat, jf. ligningslovens § 9 B modsætningsvist.

Når bilen holder på den private bopæl efter arbejdstids ophør er der endvidere en formodning for privat anvendelse. Denne formodning kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig brug. Derimod kræves et konkret bevis for, at bilen aldrig er anvendt til privat kørsel, eksempelvis i form af et løbende ført kørselsregnskab, jf. Højesteret i SKM2009.239.

Arbejdsgiverens erklæring af 13. december 2012 om, at bilen alene er anvendt i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel kan ikke uden yderligere bevis lægges til grund for afgørelsen. Da klageren ikke har ført et sådan bevis, er det med rette, at klageren er beskattet af værdi af fri bil fra tidspunktet for ansættelsen.

Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, anvendes samme værdi, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt. (dagældende lovbekendtgørelse nr. nr. 1017 af 28. oktober 2011).

SKAT har i mangel af andet grundlag skønnet nyvognsprisen til 450.000 kr. Klageren har ikke anført forhold, som giver grundlag for at ændre dette skøn, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes for alle årene. Den skattepligtige værdi af fri bil udgør herefter 70.000 kr. i 2009 svarende til rådighed i 8 måneder og 82.500 kr. i 2010 og 2011 svarende til rådighed hele året.