Kendelse af 04-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Fradrag for udgifter til kontor i Danmark og Frankrig

0 kr.

56.635 kr.

0 kr.

Fradrag for yderligere løn til hovedanpartshaveren

56.635 kr.

0 kr.

56.635 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet er ejet af [virksomhed1]. Hendes ægtefælle, [person1], er registreret som direktør.

Selskabets aktivitet består af salg af samlemuffer til el ledninger. Selskabet producerer ikke selv samlemufferne, men køber disse i Sverige, hvorfra samlemufferne sendes direkte til slutkunden.

Der er ikke udbetalt løn fra selskabet i 2011 og foregående år.

Selskabet blev stiftet den 28. februar 2000. Indtil 2009 blev selskabet drevet fra hovedanpartshaverens tidligere bopæl beliggende [adresse1], [by1]. Siden 2009 har selskabet været drevet fra hovedanpartshaverens nuværende private bopæl, [adresse2], [by2].

Der er indsendt følgende erklæring fra hovedanpartshaveren:

“Erklæring

På nuværende adresse udgør kontorarealet 30 m2 af et totalareal pa ca. 90 m2.

Den 12.07.2007 blev der ligeledes oprettet kontor på adressen [adresse3], [by3], Frankrig.

Derudover afholder [virksomhed2] ApS følgende omkostninger i Frankrig:

30% af el- og vandudgifter

30% af skatter/forsikringer

100% IP-telefon / Internetomkostninger ([...])

Til information kan nævnes, at kontorarealet i Frankrig udgør 42m2 af totalarealet på 140m2, samt

at kontoret i Frankrig anvendes min. 4 måneder pr. år.

Det skal bemærkes, at undertegnede er ejer af begge ejendomme.

[by2] den, 6. maj 2013

[person2]”

Selskabet har fremlagt en række billeder af kontoret i Danmark samt et billede af kontoret i Frankrig. Det er oplyst, at kontoret er indrettet på en særkilt etage med eget toilet. Der er således egen adgang til kontoret. Etagen over kontoret anvendes til privat benyttelse.

Selskabet har årligt betalt 30.000 kr. til hovedanpartshaveren, svarende til 2.500 kr. pr. måned, til dækning af selskabets andel af udgifter til varme, el, vand, rengøring, vedligeholdelse m.v. Selskabet har fratrukket udgiften som en almindelig driftsomkostning.

Der fremgår følgende af selskabets revisionsprotokollat for regnskabsåret 2010/2011 under punktet ”generelt om årsrapporten”:

Driftsudgifter

”Der er manglende dokumentation i form af originalbilag i en væsentlig del af driftsudgifterne. Vi skal anbefale at der til alle driftsudgifter foreligger behørig dokumentation. Skat kunne anfægte fradragsretten på en del af driftsudgifterne.”

I forbindelse med indretningen af kontoret på adressen [adresse3], [by3], Frankrig, blev der afholdt udgifter hertil. Der blev afholdt udgifter til en byggesagkyndig med 3.036 kr. (EUR 406,64), jf. faktura nr. ... af 15. februar 2011, og udgifter til omlægning af flisegulv med 23.599 kr. (EUR 3.281), jf. faktura nr. 26/2011 af 18. maj 2011. Fakturaerne blev udstedt til hovedanpartshaverens mand og selskabets direktør, [person1].

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter med 56.635 kr. Beløbet er anset at udgøre yderligere løn til selskabets hovedanpartshaver. Der er godkendt fradrag i selskabet herfor.

Selskabet har afholdt udgifter med 30.000 kr., uden at der er fremlagt dokumentation herfor. Derudover er det SKATs opfattelse, at selskabet har afholdt klagerens private indretningsudgifter i Frankrig med henholdsvis 23.599 kr. og 3.036 kr.

Selskabets betaling af klagerens private udgifter anses som yderligere løn til klageren og skal medregnes til klagerens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Beløbet er fradragsberettiget for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter med 56.635 kr.

Selskabet [virksomhed2] ApS har ikke behov for produktionsfaciliteter eller lager, da samlemufferne købes i Sverige, hvorfra de sendes direkte til slutkunden. Virksomhed kan uden videre udfordringer både drives fra Danmark og Frankrig.

Omkostningen til den byggesagkyndige i Frankrig blev afholdt, idet det var nødvendigt at sikre, at gulvet kunne bære, at der blev lagt fliser. Det fremgår af fakturaen vedrørende etablering af gulv, at der er betalt for køb, levering og montering af i alt 18 m2 fliser.

Selskabet har taget fradrag for i alt 30.000 kr. til dækning af dets andel af varme, el, vand, rengøring, vedligeholdelse m.v. relateret til kontoret i klagerens private bopæl.

Repræsentant har desuden anført følgende:

Udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages som en driftsomkostning. Dette følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Dette kræver dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Særligt for så vidt angår indretning af arbejdsværelse følger det af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.13, at der kan foretages fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet, hvis udgiften er nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Om erhvervsdrivende m.v. kan fratrække udgifter til arbejdsværelset bliver afgjort efter en samlet konkret vurdering, hvor der blandt andet lægges vægt på, hvordan arbejdsværelset er indrettet, samt hvor meget den selvstændige bruger værelset i sit erhverv. Dette følger af den af den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.13.

Praksis lægger blandt vægt på, om værelset har skiftet karakter af en sådan grad, at det ikke bruges til boligformål på grund af 1) møblering, 2) udstyr, og 3) adgangsforhold mv.

Endvidere lægger praksis vægt på, at værelset i væsentlig grad bliver brugt til at arbejde inden for normal arbejdstid, ligesom der lægges vægt på, om der er arbejdsværelse til rådighed hos hvervgiveren og arbejdets art.

Konkret kan der fra praksis henvises til TfS 1996,361 LSR, hvor en selvstændig, der drev forfattervirksomhed som sit eneste erhverv og brugte arbejdsværelse i hjemmet ca. 8 timer dagligt, kunne fratrække sine udgifter til arbejdsværelse fra som driftsudgifter.

Endvidere kan der henvises til TfS 1998,692 ØLD, hvor en civiløkonom, der som hovederhverv og som eneste indtægtskilde drev salgs- og reklamevirksomhed fra hjemmet kunne trække udgifter fra til hjemmekontor som driftsomkostninger.

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet beregnes som udgangspunkt som en forholdsmæssig del af udgiften til el, vand og varme, svarende til arbejdsværelsets samlede areal. Hvis arbejdsværelset udgør 10 % og derover af ejendommens samlede areal, kan den erhvervsdrivende fratrække den del af ejendomsskatten, der vedrører ejendommens erhvervsmæssige anvendelse, jf. den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.13.

Fradrag for udgifter til hjemmekontor/kontorhold

SKAT har nægtet [virksomhed2] fradrag for udgifterne til hjemmekontor. SKAT har henvist til, at udgifterne ikke er dokumenterede ved underliggende bilag, og at der således er tale om udgifter afholdt i [person2]s private interesse.

I denne sag anvender [person1] kontoret i ejendommen beliggende [adresse2], [by2] som sin primære arbejdsplads, når ikke han varetager driften af selskabet fra kontoret i Frankrig.

[virksomhed2] drives således i Danmark udelukkende fra adressen [adresse2], [by2]. Det følger af den foreliggende praksis, at der i sådanne tilfælde kan foretages fradrag for udgifter til kontorhold m.v., jf. TfS 1996,361 LSR og TfS 1998, 692 ø.

Som det fremgår af de som bilag 2 fremlagte billeder, er kontoret placeret på en særskilt mezzanin og er utvivlsomt indrettet til kontor. Kontoret hører således ikke til boligens almindelige opholdsrum. Det gøres derfor gældende, at betingelserne for at kunne foretage fradrag for hjemmekontor er opfyldt i denne sag.

Det forhold, at der ikke er fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter ændrer ikke herved.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at omkostningerne på kr. 2.500 er fastsat skønsmæssigt, således at den månedlige betaling på kr. 2.500 svarer til kontorets forholdsmæssige andel de samlede driftsomkostninger relateret til ejendommen, dvs. 1/3 af de samlede omkostninger. Omkostningerne er således fastsat i overensstemmelse med SKATs sædvanlige praksis - en praksis der har været fulgt af [virksomhed2] siden 2000.

På denne baggrund gøres det derfor gældende, at [virksomhed2]s skattepligtige indkomst skat nedsættes med kr. 30.000 til betaling af kontorhold.

Fradrag for udgifter til indretning af kontor i Frankrig

Som nævnt indledningsvist er det muligt for [person1] at drive [virksomhed2] fra såvel Danmark som Frankrig.

Som følge heraf driver [person1] sine aktiviteter for [virksomhed2] fra Frankrig i godt 4 måneder om året.

I forbindelse med etablering af [virksomhed2]s kontor i Frankrig, var det nødvendigt at lægge nye fliser i den del af ejendommen, hvori [virksomhed2]s kontor er beliggende. Endvidere blev der i forbindelse med indretningen af selskabets kontor afholdt udgifter til en byggesagkyndig.

Det bemærkes indledningsvist, at arbejdet er bestilt af administrerende direktør [person1] på vegne af [virksomhed2].

Det fremgår faktura 26/2011 af 18. maj 2011…, at der alene er leveret og monteret fliser på et areal på 18 m2. Fliserne kan således utvivlsomt henføres til [virksomhed2]s kontor i ejendommen, og der er således ikke tale om, at fliserne også er lagt i den del af ejendommen, der benyttes privat.

Hertil kommer, at det er ganske sædvanligt, at der i forbindelse med en virksomheds indretning af kontor tillige må påregnes udgifter til renovering af de pågældende lokaler, herunder til gulvafslibning, maling, hvidtning og tapetsering. De afholdte udgifter er således helt sædvanlige og proportionale i forhold til virksomhedens drift.

For så vidt angår selve spørgsmålet om kontorets erhvervsmæssige anvendelse og placering, henviser jeg til mine bemærkninger ovenfor, der tillige gør sig gældende for kontoret i Frankrig. Dog skal jeg konkret bemærke, at der i følge praksis intet er til hinder for, at [virksomhed2] kan have to adresser, hvorfra virksomheden udøves, også selv om den ene adresse er i udlandet.

…”

Efterfølgende har repræsentanten bemærket følgende:

”Supplerende bemærkes, at kontoret i Danmark og kontoret i Frankrig er de eneste kontorer, hvorfra [virksomhed2] ApS' virksomhed drives. Der omsættes for et væsentligt beløb årligt, og virksomheden er klagerens samt dennes ægtefælle og administrerende direktør, [person1]s, fuldtidsbeskæftigelse. Da klageren samt dennes ægtefælle, [person1], opholder sig i Frankrig 4 måneder årligt og i Danmark 8 måneder årligt, og da virksomheden drives hele året, har det været nødvendigt for virksomhedens drift at etablere kontor i både Danmark og Frankrig.

Al post, herunder fakturaer og lignende, stiles til [virksomhed2] ApS' administrerende direktør, [person1], som et naturligt og nødvendigt led i driften af virksomheden. Det må således fastholdes, at det faktum, at fakturaerne vedrørende det franske kontor er sendt til klagerens private adresse med klagerens ægtefælle som modtager, ikke er afgørende for, hvorvidt det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er etableret kontor i Frankrig, sådan som SKAT og Skatteankestyrelsen anfører.

Det bemærkes i øvrigt, at driftsomkostningerne, som er skønsmæssigt fastsat til kr. 30.000 pr. år, er lavt sat, og at denne sats har været anvendt - uden regulering - efter aftale med SKAT siden selskabets stiftelse i år 2000.

Jeg vedlægger en opgørelse over driftsomkostninger afholdt i indkomståret 2011 for ejendommen i Danmark, hvoraf [virksomhed2] ApS' andel udgør 1/3, bilag 3, som er udarbejdet af selskabets revisor. Det fremgår heraf, at ejendommens samlede driftsomkostninger i 2011 udgjorde kr. 146.176,45. En tredjedel heraf, som kan henføres til kontoret, er kr. 48. 725,48. Det fremgår således klart, at kr. 30.000 er mindre end de reelle driftsomkostninger, som kan henføres til kontorets andel af ejendommen, og at det således er dokumenteret, at selskabets andel udgør som minimum kr. 30.000.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er ikke fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter, hvoraf selskabets andel skulle udgøre 30.000 kr. Det bemærkes, at der er tale om variable udgifter, mens selskabets andel er fastsat årligt til 30.000 kr. Da det hverken er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, samt at selskabets andel svarer til 30.000 kr., kan der ikke godkendes fradrag herfor i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne vedrører klagerens private ejendom og anses derfor at udgøre en privat udgift, som er afholdt af selskabet. Beløbet udgør derfor yderligere løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4. Beløbet er herefter fradragsberettiget for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er indsendt et billede af kontoret i Frankrig, og der er fremlagt fakturaer vedrørende en udgift på 23.599 kr. (3.281 euro) og en udgift på 3.036 kr. (406,64 euro). Fakturaerne er sendt til hovedanpartshaverens private adresse med hendes ægtefælle som modtager. På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er etableret et kontor i Frankrig, hvorfra selskabet drives minimum 4 måneder om året, og at der i den forbindelse er afholdt udgifter til indretningen heraf. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne vedrører hovedanpartshaverens private ejendom og anses derfor at udgøre en privat udgift, som er afholdt af selskabet. Beløbet udgør derfor yderligere løn til hovedanpartshaveren, jf. statsskattelovens § 4. Beløbet er herefter fradragsberettiget for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.