Kendelse af 28-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

[virksomhed4] ApS var et holdingselskab som ejede 50 % af anparterne i [virksomhed5] ApS. Designselskabet ejede aktierne i [virksomhed6] A/S, der producerede og solgte møbler af eget design, men forhandlede også interiør af fremmed design, f.eks. lamper.

[person1] ([person1]) var eneanpartshaver og direktør i [virksomhed7] ApS.

Selskabet skiftede navn fra [virksomhed8] ApS til [virksomhed4] ApS over til det nuværende navn [virksomhed7] ApS.

Ud over at virke som holdingselskab, havde selskabet erhvervet to ejerlejligheder i 2008, hvoraf den ene tjente som bolig for [person1]s tidligere samlever [person2] og de to fællesbørn. Den anden blev i 2008 stillet til rådighed for [person3] og blev fra 2009 udlejet til tredjemand.

Herudover havde selskabet foretaget en del køb og salg af aktier i børsnoterede selskaber, primært [...] aktier.

Manglende leje vedrørende [adresse1]

[virksomhed4] ApS anskaffede ejendommen i juni 2008, og [person1]’s kæreste [person3] flyttede ind den 8. juni 2008 og boede der til den 1. dec. 2008, hvor hun flyttede sammen med [person1] på adressen [adresse2], [by1]. Deres fællesbarn blev født den 20. juni 2008 og parterne indgik ægteskab i 2009.

[person3] var indvandrer fra Italien, og havde ikke tidligere boet i Danmark, ud over at hun ved ankomsten til Danmark, boede et par uger hos sine nye svigerforældre, før hun flyttede ind i ejerlejligheden [adresse1]. Dette fremgik af registreringer i CPR registeret.

Selskabet modtog ikke husleje for ejerlejligheden [adresse1] før april måned 2009, hvor den blev udlejet til [person4] for 21.400 kr. om måneden.

Ifølge anlægskartoteket blev ejendommen anskaffet for 4,8 mio. kr. og med samlet anskaffelsessum efter istandsættelse udgjorde den samlede anskaffelsessum pr. 30. juni 2009: 5.118.000 kr.

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med markedsleje på 21.400 kr. pr. måned i 5 måneder, i indkomståret 2009, idet selskabet havde regnskabsår 2008/2009, og lejen vedrørte 5 måneder i perioden fra juli 2008 til november 2008.

Køb af møbler hos [virksomhed1]

Selskabet har købt en kontorstol og et opbevaringssystem hos [virksomhed9]. Møblerne indgik ikke på inventarlisten ved udlejning af lejlighed på [adresse1] til tredjemand.

Lejligheden på [adresse1] var ejet af selskabet og blev udlejet til tredjemand fra april 2009. Det blev oplyst, at lejligheden blev udlejet møbleret.

Af fakturaen fra [virksomhed1] fremgik, at møblerne blev leveret til [person1], [adresse1]. Fakturadato var den 9. januar 2009.

Udlæg [person1]

Selskabet har haft en vandskade, som har gjort, at originalbilag var bortkommet. Regnskabsbilag er ligeledes gået tabt i forbindelse med vandskaden.

Selskabet har til SKAT indsendt selskabets bankkontoudtog, specifikationer til selskabet, skatteopgørelser samt anlægskartotek. SKAT har med udgangspunkt i bankkontoudskrifter gjort et forsøg på at rekonstruere bogføringen. Der har været en række poster, som kun er dokumenteret ved hævninger på bankkonto.

SKAT har anset hævning på bankkonto med teksten ”udlæg [person1]”, som uvedkommende for selskabets drift, men som omkostninger, der burde være afholdt af hovedanpartshaveren personligt.

Af udskrift fra [finans1] fremgik, at teksten på kontoudtog var: private udlæg af [person1] for [virksomhed10] ApS (selskabets tidligere navn).

Køb hos [virksomhed2], "[...]" samt [virksomhed3]

Selskabet har i [virksomhed2] købt en radio til 4.673 kr. Der var ikke indsendt bilag vedr. købet. Radioen skulle være indkøbt til lejligheden på [adresse1]. På den foreliggende inventarliste fremgik ikke, at der var en radio i lejligheden.

Selskabet har i [virksomhed3]s bolighus købt duge, servietter, badelagen og pyjamas. Udstyret blev købt af [person1]s hustru, da hun boede i [adresse1]. Udstyret var ikke nævnt på inventarlisten ved udlejning til tredjemand.

Selskabet har ifølge faktura fra [virksomhed3] købt møbler for 5.025 kr. Det var på fakturaen påført, at der var tale om køb af en knagerække til [adresse1]. Knagerækken var ikke medtaget på inventarlisten vedr. udlejning til tredjemand.

Køb af softwareopdatering hos [virksomhed2]

Selskabet har i [virksomhed2] købt en softwareopdatering til 27.610 kr. Der forelå bilag vedr. købet.

Selskabet har ikke redegjort for, hvad der var opdateret. Ifølge inventarlisten for lejligheden på [adresse1], var der i lejligheden elektronisk udstyr i form af fladskærms tv. Der var ikke kendskab til, at der var andet selskabsejet inventar, som krævede en opdatering i denne størrelsesorden.

Selskabets repræsentant har indsendt overførselsbilag hvoraf fremgår, at betaling er sket til [virksomhed11]. Det fremgår ikke, hvad betalingen vedrører.

SKAT har sendt forslag om ændring af skatteansættelsen den 24. april 2013 og afgørelsen er sendt den 21. juni 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret selskabets indkomst for indkomståret 2009 på følgende punkter:

Manglende leje vedrørende [adresse1]

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 107.000 kr. vedrørende manglende leje for [adresse1].

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Efter SKATs opfattelse, har selskabets hovedanpartshaver [person1] modtaget en skattepligtig udlodning fra [virksomhed4] ApS ved at han i indkomståret 2008/2009 har ladet sin kommende hustru, benytte lejligheden uden vederlag.

Ved udleje til tredjemand fra og med april 2009 kan vi se, at markedslejen for lejligheden alt inklusive var på 21.400 kr. pr. måned.

Selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 foreslås forhøjet med 21.400 kr. i 5 måneder (perioden 1. juli 2008 til 30. nov. 2008.) = 107.000 kr., svarende til markedslejen for perioden.

...

Det bemærkes i den forbindelse at [virksomhed4] ApS ikke har indberettet at der har været fri bolig til rådighed, hverken for [person1] eller hans nærtstående.

Selskabets revisor har afgivet revisionspåtegning uden forbehold.

Ved mødet den 29. maj forklarede [person1] og revisor, at de faktiske forhold var, at [person1] og hans tidligere samlever [person2] var i gang med en (de facto) skilsmisse, og at [person1] allerede på dette tidspunkt havde mødt [person3], som ventede deres første barn.

Det var en brydningstid, der medførte store personlige omkostninger for alle parter.

Det reelle var at [person1] og [person3] havde flyttet sammen i forældrenes lejlighed, samtidig med at [person2] og børnene fortsat boede i huset på [adresse2], indtil de flyttede til lejligheden på [adresse3]. Forældrene havde flyttet ud til deres sommerhus.

Derfor var det ikke meget [person3] havde opholdt sig i lejligheden på [adresse1] og lejligheden var samtidig under renovering. Det var bl.a. når [person1] skulle være sammen med børnene, at [person3] opholdt sig i lejligheden

Selskabets revisor kunne bekræfte, at [person3] havde folkeregisteradresse i lejligheden og også rådede over lejligheden. Henset til dette var man indstillet på at acceptere de foreslåede reguleringer vedr. dette punkt.

Inventarliste for ejerlejligheden i [adresse1] blev udleveret ved mødet, ligesom vi modtog faktura fra [person5]s selskab vedr. konsulentarbejdet. Det fremgår ikke hvordan denne faktura er betalt.

Det fastholdes at [person1] skal beskattes af fri bolig som maskeret udlodning, og at selskabet skal beskattes af en manglende lejeindtægt i overensstemmelse med forslaget.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

”[person1] ([person1]) er for indkomståret 2008 forhøjet med værdi af fri bolig på kr.

100.465. Beskatningen vedrører perioden 1. juli 2008 til 30. november 2008 idet [person1]'s daværende kæreste og senere ægtefælle [person3] ifølge CPR fraflytter adressen pr. 1. december 2008.

[virksomhed4] ApS er forhøjet med en antagelig markedsleje på kr. 107.000 for den tilsvarende periode. Da selskabets indkomstår 2009 dækker regnskabsperioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009 er reguleringen korrekt foretaget for indkomståret 2009. Der er ikke indtægtsført leje i selskabet førend lejligheden fra april 2009 udlejes til [person4] for kr. 21.400 pr. måned.

Forhøjelsen af [person1] for 2008 vedrører således ikke udlejning til den tidligere samlever [person2].

Efter SKATs opfattelse er der ikke fremkommet nye oplysninger vedrørende dette punkt. SKAT mener derfor fortsat, at [person1] skal beskattes af fri bolig med hjemmel i ligningslovens § 16 stk. 9, ligesom vi fortsat er af den opfattelse, at der er tale om en kontrolleret transaktion omfattet af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5.

Forhøjelsen af selskabet for indkomståret 2009 er varslet ved brev af 24. april 2013 og således inden for den ordinære ansættelsesfrist, men beskatningen hos selskabet er ligeledes en konsekvens af en kontrolleret transaktion.”

Køb af møbler hos [virksomhed1]

SKAT har nægtet selskabet fradrag for 15.308 kr. vedr. køb af møbler hos [virksomhed1].

Til støtte herfor har SKAT anført:

”SKAT har i nedenstående oversigt opstillet bankhævninger, som vi på det foreliggende grundlag mener er selskabets drift uvedkommende, men modsvares af omkostninger der burde være afholdt af hovedanpartshaveren personligt, og derved er at anse for maskeret udlodning til [person1] i 2009.

Ved vurderingen er det henset til at selskabets aktivitet alene har bestået i at være et holdingselskab for aktiebesiddelserne i [virksomhed6] – koncernen, at investere i børsnoterede aktier, at foretage enkelte udlån og endelig at erhverve de to ejerlejligheder

...

Selskabets skattepligtige indkomst, indkomståret 2009 (1. juli 2008 – 30 juni 2009) forhøjes med følgende bankhævninger, som vi mener er fratrukket i den skattepligtige indkomst, men som på det foreliggende grundlag anses selskabets drift uvedkommende, og dermed ikke er fradragsberettigede i selskabets indkomstopgørelse, jf. statsskattelovens §6a.

...

Selskabets revisor har fremskaffet dokumentation for en stor andel af de punkter der var åbentstående efter gennemgang af bankkontoen.

Det blev ved mødet oplyst at lejligheden i [adresse1] udlejes møbleret. Lejligheden på [adresse3] er møbleret af lejer ([person2]) med eget bohave fra bodelingen fra [person1].

Vi har derfor sammenholdt den seneste dokumentation som vedrører inventarkøb indtil udløbet af 2009 med inventarlisten for [adresse1].

Der er foretaget et storindkøb af møbler hos [virksomhed6] A/S pr. 30. juni 2010. [person1] fortalte ved mødet at møblerne og lamperne som var i lejligheden kom fra [virksomhed6]. Vi har ikke en kopi af købsfakturaen fra [virksomhed6] A/S, men udbeder os denne ved færdigførelsen for de efterfølgende indkomstår.

...

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsen anført:

”Redegørelsen har ikke givet SKAT anledning til en ændret opfattelse. Vi mener fortsat, at når lejer og udlejer har udarbejdet en inventarliste over de ting som lejligheden indeholder ved lejemålets indgåelse, må vi også kunne gå ud fra, at listen er dækkende og at der ikke er andet kostbart udstyr i lejligheden.

...

Vi anser det heller ikke for sandsynligt, at en dyr kontorstol og reolsystem og som ikke fremgår af inventarlisten er placeret i ejerlejligheden. Vi mener ikke, at leveringsadressen på fakturaen i sig selv dokumenterer hvor udstyret benyttes, og særligt ikke i denne sag, hvor ejerlejligheden oprindelig blev benyttet af hovedanpartshaverens kommende hustru, ligesom vi kan udlede at lejligheden i [adresse1] først blev udlejet til tredjemand et par måneder efter leverancen af møblerne fra [virksomhed9].”

Udlæg [person1]

SKAT har nægtet selskabet fradrag for 13.976 kr. vedr. privat udlæg til [person1].

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Det er oplyst, at selskabets regnskabsmateriale for 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010 er gået tabt ved en vandskade i sommeren 2012 og at der ikke lykkedes at fremskaffe en kopi af bogføringen hos selskabets tidligere revisor.

Derimod har selskabet kunnet indsende selskabets bankkontoudtog, specifikationer til selskabet, skatteopgørelse samt anlægskartotek for de pågældende år. Herudover er udleveret to lejekontrakter og 4 lånedokumenter, herunder et lånedokument vedr. advokat [person5] og et lånedokument vedr. tidligere samlever [person2].

Vi har dog, med udgangspunkt i bankkontoudskrifterne, gjort et forsøg på at rekonstruere bogføringen. Derved har vi på et – ikke fuldstændigt – grundlag i det væsentlige kunnet afgøre hvilke bankhævninger og indsætninger der indgår i selskabets driftsregnskab og hvilke poster der vedrører statusposter.

Vi har også bestræbt os på at afstemme tilgang på anlægskonti til hævninger på bankkontoen. Vi kan derved udlede, at der er en del poster som efter vor mening er udokumenterede, da posterne ikke modsvares af nogen poster på selskabets bankkonti.

Som hovedregel har vi ud fra teksten på bankkontoen kunnet udlede, hvad udbetalinger vedrører.

Der er dog en række poster der kun er dokumenteret ved hævninger på bankkontoen (dankort eller visa hævninger i EURO).

Vi kan også udlede, at disse mange udokumenterede hævninger ikke kan være bogført på mellemregningskontoen med selskabets hovedanpartshaver, men indgår i driftsresultatet, og er dermed fratrukket i selskabets skattepligtige indkomst.

...

Vi kan kun i begrænset omfang udlede hvilke bevægelser der er bogført i årets løb på mellem-regningskontoen med [person1] og [virksomhed12] A/S. Vi kan dog se at posteringer på mellemregningskonto med hovedanpartshaveren kun sker undtagelsesvis, eftersom udlæg for selskabet er udlignet ved bankoverførsel, og ikke ved modposteringer på mellemregningskontoen.

...

Ved vurderingen er det henset til at selskabets aktivitet alene har bestået i at være et holdingselskab for aktiebesiddelserne i [virksomhed6] – koncernen, at investere i børsnoterede aktier, at foretage enkelte udlån og endelig at erhverve de to ejerlejligheder

Selskabets skattepligtige indkomst, indkomståret 2009 (1. juli 2008 – 30 juni 2009) forhøjes med følgende bankhævninger, som vi mener er fratrukket i den skattepligtige indkomst, men som på det foreliggende grundlag anses selskabets drift uvedkommende, og dermed ikke er fradragsberettigede i selskabets indkomstopgørelse, jf. statsskattelovens §6a.”

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsen anført:

”Til force majeur situationen med oplyst vandskade vil vi bemærke, at SKAT til trods for manglende dokumentation, har undladt at videreforfølge spørgsmål vedrørende adskillige punkter til trods for mangel af fyldestgørende dokumentation, såfremt vi mente at selskabets direktør eller revisionsfirmaet kunne sandsynliggøre forholdet.”

Køb hos [virksomhed2], "[...]" samt [virksomhed3]

SKAT har nægtet selskabet fradrag for 14.546 kr. vedr. køb af radio hos [virksomhed2] samt indkøb hos [virksomhed3].

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

SKAT har i nedenstående oversigt opstillet bankhævninger, som vi på det foreliggende grundlag mener er selskabets drift uvedkommende, men modsvares af omkostninger der burde være afholdt af hovedanpartshaveren personligt, og derved er at anse for maskeret udlodning til [person1] i 2009.

Ved vurderingen er det henset til at selskabets aktivitet alene har bestået i at være et holdingselskab for aktiebesiddelserne i [virksomhed6] – koncernen, at investere i børsnoterede aktier, at foretage enkelte udlån og endelig at erhverve de to ejerlejligheder

...

Selskabets skattepligtige indkomst, indkomståret 2009 (1. juli 2008 – 30 juni 2009) forhøjes med følgende bankhævninger, som vi mener er fratrukket i den skattepligtige indkomst, men som på det foreliggende grundlag anses selskabets drift uvedkommende, og dermed ikke er fradragsberettigede i selskabets indkomstopgørelse, jf. statsskattelovens §6a.

Selskabets revisor har fremskaffet dokumentation for en stor andel af de punkter der var åbentstående efter gennemgang af bankkontoen.

Det blev ved mødet oplyst at lejligheden i [adresse1] udlejes møbleret. Lejligheden på [adresse3] er møbleret af lejer ([person2]) med eget bohave fra bodelingen fra [person1].

Vi har derfor sammenholdt den seneste dokumentation som vedrører inventarkøb indtil udløbet af 2009 med inventarlisten for [adresse1].

Der er foretaget et storindkøb af møbler hos [virksomhed6] A/S pr. 30. juni 2010. [person1] fortalte ved mødet at møblerne og lamperne som var i lejligheden kom fra [virksomhed6]. Vi har ikke en kopi af købsfakturaen fra [virksomhed6] A/S, men udbeder os denne ved færdigførelsen for de efterfølgende indkomstår.”

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsen anført:

”Redegørelsen har ikke givet SKAT anledning til en ændret opfattelse. Vi mener fortsat, at når lejer og udlejer har udarbejdet en inventarliste over de ting som lejligheden indeholder ved lejemålets indgåelse, må vi også kunne gå ud fra, at listen er dækkende og at der ikke er andet kostbart udstyr i lejligheden.

Derudover er det vor opfattelse, at en del af det anskaffede inventar, såsom bordduge til 900 kr. stk. og servietter til 24 personer og til en samlet pris af 1.896 kr., ikke er sædvanligt udstyr i en udlejet ejerlejlighed, uanset om denne udlejes møbleret.”

Køb af softwareopdatering hos [virksomhed2]

SKAT har nægtet selskabet fradrag for 27.610 kr. vedr. køb af softwareopdatering.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

SKAT har i nedenstående oversigt opstillet bankhævninger, som vi på det foreliggende grundlag mener er selskabets drift uvedkommende, men modsvares af omkostninger der burde være afholdt af hovedanpartshaveren personligt, og derved er at anse for maskeret udlodning til [person1] i 2009.

Ved vurderingen er det henset til at selskabets aktivitet alene har bestået i at være et holdingselskab for aktiebesiddelserne i [virksomhed6] – koncernen, at investere i børsnoterede aktier, at foretage enkelte udlån og endelig at erhverve de to ejerlejligheder

...

Selskabets skattepligtige indkomst, indkomståret 2009 (1. juli 2008 – 30 juni 2009) forhøjes med følgende bankhævninger, som vi mener er fratrukket i den skattepligtige indkomst, men som på det foreliggende grundlag anses selskabets drift uvedkommende, og dermed ikke er fradragsberettigede i selskabets indkomstopgørelse, jf. statsskattelovens §6a.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for de foretagne ændringer.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

Manglende leje vedrørende [adresse1]

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af manglende leje vedrørende [adresse1].

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”Vedrørende 2009 er der delt tale om at Klager [virksomhed7] ApS har fået den skattepligtige indkomst forhøjet med en fikseret manglende leje vedrørende en ejendom på [adresse1].

Der er desuden tale om, at forskellige bankhævninger af SKAT er blevet anset for at være afholdt i selskabets interesse og dermed ikke fradragsberettiget i selskabet. Dette må i det hele afvises.

Punktet hænger nøje sammen med den beskatning, der er foretaget af [person1] i de sager der vedrører den klager personligt. I depersonlige sager foretages beskatningen dog i 2008.

Det må bestrides, at rådigheden over lejligheden i [adresse1] er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, og der er således intet grundlag for at beskatte Klager i nærværende sag [virksomhed7] ApS af en fikseret leje. Der kan i det hele henvises til klageskrivelserne i de personlige sager.

Hertil kommer, at det er uklart, hvorfor SKA har foretaget en beskatning af [virksomhed7] ApS i 2008, når forholdet vedrører 2009.

Allerede på dette grundlag må beskatning af [virksomhed7] ApS i 2008 afvises.

Uanset om forholdet dog måtte være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, er der intet grundlag for beskatning af manglende leje.

Der henvises også til, at forholdet i øvrigt måtte være forældet, jf.. skatteforvaltningslovens § 26, idet der ikke er tale om kontrollerede transaktioner efter § 26, stk. 5.

Det er således den sædvanlige ligningsfrist, der skal anvendes.

SKAT har først ved afgørelse af 21. juni 2013 truffet endelig afgørelse om forholdet, hvilket således er mere end 3 og 4 måneder efter udgangen af det relevante indkomstår 2009.

Herudover er forholdet forældet, da bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, ikke kan anvendes, da der på ingen måde er handlet uagtsomt.”

Repræsentanten henviser til klageskrivelsen i sagen vedr. [person1], heraf fremgår:

”Vedrørende de ændrede skatteansættelser i 2008 for så vidt angår fri bolig er det helt afgørende at få fastslået, at Klagers tidligere samlever ikke er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2, stk. 2.

Intet sted i bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 2 er angivet, at en tidligere samlever skulle være omfattet af denne bestemmelse, og der er intet grundlag for en udvidende fortolkning i øvrigt, idet en sådan måtte kræve direkte støttepunkter, i det mindste i lovforarbejder, hvilket ikke er tilfældet.

Den relevante juridiske vurdering er således om lejligheden, beliggende [adresse1], har været udlejet på markedsvilkår.

Det gøres gældende, at dette er tilfældet, og der henvises til materiale fremsendt til Skatteankestyrelsen fra min klients tidligere repræsentant og navnlig afgørelse af 23. juni 20 14 fra husleje nævnet i [by2], idet det således må lægges til grund, at Klagers tidligere samlever ikke er omfattet af personkredsen af ligningslovens § 2, stk. 2.

Der er således heller ikke grundlag for en beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9, idet denne omhandler beskatning til ejere, direktører eller nærtstående I øvrigt, hvilket ikke er tilfældet med den pågældende tidligere samlever.

Idet der således er sket udleje på markedsvilkår, er der intet grundlag for beskatning.

Det synes ubestridt, at der faktisk er opkrævet leje, ligesom det også må lægges til grund, at den op­ krævede leje rent faktisk modsvarer den reelle markedsværdi.

De af SKAT nævnte principper i byretsdommen SKM.2012.449.BR finder således ikke anvendelse I nærværende sag.

Der må snarere drages paralleller til den subsidiære hæftelse, som tidligere er beskrevet i kildeskattelovens § 72, der forudsætter at personer er samlevende på tidspunktet, både hvor en skattegæld er oparbejdet, og som en betingelse for at der kan foretages det subsidiære ægtefælleudlæg.

Tilsvarende gælder også • boafgiftslovens § 22, hvor en tidligere samlever heller ikke er en del af "nærtstående" personkreds.

I sagens natur er en hovedanpartshaver ikke interesseforbundet med tidligere samlevere i al evighed, og der er konkret i nærværende sag intet grundlag for at statuere et interessefællesskab.

Det må således afvises, at der er grundlag for beskatning af fri bolig af Klager i nærværende sag.

Tilsvarende gør sig gældende vedrørende 2009, idet der også i dette år er opkrævet en faktisk leje svarende til markedsværdien.

Også værdi af fri telefon må afvises i 2008.

Særligt for så vidt angår 2008 gøres det også gældende, at fristreglen i skatteforvaltningsloven § 26 er overskredet, idet der er tale om "gamle" indkomstår. SKAT har således ikke inden 1. maj 2012 udsendt en agterskrivelse med varsel om forhøjede skatteansættelser. SKAT afgørelse vedrørende dette punkt er således ugyldig.

Tilsvarende er der intet grundlag for at anvende bestemmelsen om kontrollerede transaktioner, i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet der ikke er påvist nogen transaktion mellem Klager og hans selskab.

Der er intet grundlag for at anvende undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet der på ingen måde er tale om en uagtsom handling eller undladelse.”

Nægtet fradrag for udgifter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet har ret til fradrag for erhvervsmæssige udgifter på i alt 71.440 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”For så vidt angår de foretagne bankhævninger på samlet 71.440 kr. er der i det hele tale om, at udgifterne er brugt i erhvervsmæssig henseende. Der er tale om indkøb af møbler og elektronik, som fysisk har været placeret i den erhvervsmæssig udleje lejlighed i [adresse1].

Lejligheden er efterfølgende i 2013 solgt, og alt inventar opbevares fortsat på et lager i [by3]. Klager vil forsøge at fremskaffe billeddokumentation for, hvilket inventar, der fortsat opbevares, og således også har været til stede i lejligheden i [adresse1] i 2008 og frem til salget i 2013.

Der må således også ske fradrag for disse udgifter. Tilsvarende er der intet grundlag for at beskatte hovedanpartshaveren af disse hævninger.”

I supplerende indlæg har repræsentanten anført:

”Vedrørende indbo i [adresse1] fremlægges som nyt bilag 3 i denne sag inventarliste, hvoraf indbo i lejligheden i [adresse1] fremgår. Desuden fremlægges som nyt bilag 4 billeder taget af [person1], der viser fladskærms TV, som fortsat er i behold.

Det i tidligere skrivelse fastholdes, idet der ikke er grundlag for beskatning på baggrund af indbo.”

Selskabets tidligere repræsentant har til de enkelte poster anført:

Køb af møbler hos [virksomhed1]

”Vi har i sagsfremstillingen givet kopi af originalfaktura. Heraf fremgår det, at leveringsadressen er [adresse1], hvilket er den lejlighed, som er udlejet til ekstern part. SKAT lægger i afgørelsen vægt på, at møblerne ikke indgår på inventarlisten ved udlejning af lejligheden til ekstern part.

Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke har givet udtryk for, at inventarlisten skulle være en udtømmende liste over inventar, der var at forefinde i lejligheden ved udleje. Vi mener derfor ikke, at fordi indkøbene ikke fremgår af inventarlisten, at dette løfter bevisbyrden for, at møblerne ikke er at finde i selskabets udlejede lejlighed. Derudover vil vi gerne understrege, at der på originalfakturaen står, at levering er sket på den udlejede lejligheds adresse i [adresse1].

Udgiften er afholdt, jf. statsskattelovens § 6 for at sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår ikke af lejekontrakt, at udlejer selv skal afholde udgifter til møbler m.v. Der er tale om et driftsmiddel, der, jf. afskrivningslovens § 6, kan straksafskrives i anskaffelsesåret.”

Udlæg [person1]

”SKAT redegør i afgørelsen for, at det pga. vandskade ikke har været muligt at fremlægges nogen yderligere forklaring til pengeoverførslen.

Vi har redegjort for, at vandskaden har gjort, at originalbilag er bortkommet, men vi har fremskaffet bankoverførelsesbilag. Vi har fortalt, at vi kan fremskaffe dokumentation for vandskaden, såfremt det ønskes, men dette har SKAT ikke bedt om.

Dokumentation for vandskade kan fremsendes til Landsskatteretten, hvis dette ønskes.

Vi mener ikke, at det forhold, at et bilag er bortkommet ved en vandskade, løfter bevisbyrden for, at en sådan disposition ikke er erhvervsmæssig. I relation hertil kan det bl.a. nævnes, at vi har redegjort for lignende overførsler, hvor bl.a. nogle udgifter til selskabets lejligheder er blevet refunderet, da [person1] har betalt disse privat. Vi mener derfor heller ikke, at der kan være tale om hverken et størrelsesbeløb eller en disposition, som er usædvanlig for selskabet at foretage, og dermed er vi ikke enige i, at udlæggene bliver beskattet personligt hos [person1] som maskeret udlodning.”

Køb hos [virksomhed2], "[...]" samt [virksomhed3]

”SKAT lægger i sin afgørelse vægt på, at i og med at den indkøbte radio, duge, servietter, badelagen samt knagerække m.v. ikke fremgår af inventarlisten til [adresse1], må dette være at betragte som maskeret udlodning.

Vi henviser til beskrivelsen af "[virksomhed1]", hvori vi redegør for, at inventarlisten ikke er udtømmende, men blot et udtryk for, at lejligheden har været møbleret, og store indkøb er fra udlejeres side dokumenteret på inventarlisten for at sikre sig mod, at en lejer kunne påstå, at lejligheden ikke var fuldt møbleret. Vi er derfor ikke enige i SKATs grundlag for at betragte dette som maskeret udlodning. Det er efter vores opfattelse ikke normal praksis, at SKAT betvivler, at afholdte udgifter af ovenstående størrelse og art er erhvervsmæssige, idet alle udgifter må anses for sædvanlige i en udlejningsejendom. Såfremt SKAT tror, at udgifterne er private, må bevisbyrden ligge hos SKAT.”

Køb af softwareopdatering hos [virksomhed2]

”SKAT lægger i sin afgørelse vægt på, at der er tale om en softwareopdatering og at hverken [person1] eller revisor kunne redegøre for, hvad der var opdateret. Beløbet er dokumenteret i form af bankudskrift.

Vi mener ikke, at et bortkommet bilag løfter bevisbyrden for, at en sådan disposition ikke er erhvervsmæssig. Vi er derfor ikke enige i SKATs afgørelse om, at dispositionen er at betragte som maskeret udlodning.”

Landsskatterettens afgørelse

Formelt

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.Repræsentanten har anført, at der ikke kan ske ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2009, idet der først er truffet afgørelse den 21. juni 2013.

SKAT har sendt varsel om ændring af skatteansættelsen den 24. april 2013 og SKAT har truffet afgørelse før den 1. august 2013, hvorfor SKAT har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget ændringer for indkomståret 2009.

Manglende husleje vedr. [adresse1]

Selskabet har investeret i en lejlighed beliggende [adresse1]. Det er ubestridt at hovedanpartshaverens daværende kæreste og senere ægtefælle [person3] var tilmeldt adressen i perioden 8. juni 2008 til 1. december 2008.

Selskabet har ikke modtaget husleje fra [person3] i perioden, hvor hun har været tilmeldt adressen. Fra april 2009, har lejligheden været udlejet til 21.400 kr. pr. måned. Selskabets indkomst er derfor forhøjet med 107.000 kr. svarende til markedslejen i 5 måneder.

Det kan lægges til grund, at selskabet har stillet ejendommen til rådighed for selskabets hovedanpartshaver og dennes familie. Det følger af ligningslovens § 2, at der skal fastsættes en lejeindtægt som i selskabet skal fastsættes til markedslejen.

Den fikserede lejeindtægt fastsættes til markedsværdien jf. ligningslovens § 2 uanset, at dette gode beskattes hos hovedanpartshaveren med en anden værdi opgjort efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 5 jf. § 16, stk. 9.

Markedslejen er fastsat ud fra den leje som efterfølgende opkræves ved udlejning til 3. mand. Selskabets repræsentant har ikke fremført påstand om en anden beregning af markedsleje.

Selskabets regnskabsperiode er fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009, hvorfor det anses med rette, at markedslejen er beskattet i indkomståret 2009.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse

Køb af møbler hos [virksomhed1]

Driftsudgifter er iht. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyder at bevise, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Selskabet er ejer af lejligheden beliggende på adressen, [adresse1].

Selskabet har fratrukket udgifter til køb af møbler, som ifølge faktura er leveret til ”[person1], [adresse1]”. På tidspunkt for levering, var lejligheden ikke udlejet. I forbindelse med udlejning til tredjemand er der udarbejdet en inventarliste, hvor møblerne fra [virksomhed1] ikke fremgår.

Da det ikke af inventarlisten fremgår, at møblerne fra [virksomhed1] forefindes i lejligheden, anses det ikke for dokumenteret, at der er tale om udgifter, der er afholdt i selskabets interesse og dermed er fradragsberettiget.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Udlæg [person1]

Driftsudgifter er iht. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyder at bevise, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

På grund af vandskade, har det ikke været muligt for selskabet, at dokumentere alle udgifter i selskabet.

Der er, fra selskabet, via bankoverførsel overført 13.976 kr. til [person1], overførslen er registreret som et udlæg til [person1]. Det har ikke været muligt for selskabet eller [person1], at dokumentere hvilke udgifter der er tale om. Selskabet har ligeledes ikke redegjort for, hvilke udgifter, [person1] har afholdt for selskabet.

Da det ikke er dokumenteret hvilke udgifter der er fradraget, er det ikke muligt, at fastslå, om der er tale om en fradragsberettiget udgift for selskabet.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Køb hos [virksomhed2], "[...]" samt [virksomhed3]

Driftsudgifter er iht. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Selskabets repræsentant har gjort gældende, at bevisbyrden for, at der er tale om private udgifter, ligger hos SKAT.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyder at bevise, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Ud fra foreliggende oplysninger, har selskabet ikke dokumenteret, at der er tale om udgifter der er afholdt i selskabets interesse og dermed er fradragsberettiget.

Ifølge selskabet har de købt en radio til 4.673 kr. hos [virksomhed2]. Købet er ikke dokumenteret.

Radioen er ifølge selskabet placeret i lejligheden på [adresse1]. På tidspunkt for købet, var lejligheden ikke udlejet. I forbindelse med udlejning til tredjemand er der udarbejdet en inventarliste, hvor radioen ikke fremgår.

Da det ikke af inventarlisten fremgår, at der indgår en radio i lejligheden, anses det ikke for dokumenteret, at der er tale om udgifter, der er afholdt i selskabets interesse og dermed er fradragsberettiget.

Der er, mens [person3] boede på [adresse1], indkøbt duge, servietter, badelagen m.v. for 4.848 kr. Udstyret er ikke nævnt på inventarlisten i forbindelse med udlejning til tredjemand.

Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige indkøb. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at indkøbet er foretaget mens [person3] beboede lejligheden på [adresse1], og det ikke via inventarliste er bevist, at der var tale om indkøb til den møblerede lejlighed. Udgiften kan derfor ikke fradrages.

Selskabet har købt en knagerække til 5.025 kr. hos [virksomhed3].

Ifølge klager er knagerækken placeret i lejligheden på [adresse1]. På tidspunkt for købet, var lejligheden ikke udlejet. I forbindelse med udlejning til tredjemand er der udarbejdet en inventarliste, hvor knagerækken ikke fremgår.

Da det ikke af inventarlisten fremgår, at der indgår en knagerække i lejligheden, anses det ikke for dokumenteret, at der er tale om udgifter, der er afholdt i selskabets interesse og dermed er fradragsberettiget.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Køb af softwareopdatering hos [virksomhed2]

Driftsudgifter er iht. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyder at bevise, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Ud fra foreliggende oplysninger, har selskabet ikke dokumenteret, at der er tale om udgifter der er afholdt i selskabets interesse og dermed er fradragsberettiget. Hverken selskabet eller [person1] har kunnet redegøre for, hvad der er opdateret.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.