Kendelse af 28-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var eneanpartshaver og direktør i holdingselskabet [virksomhed1] ApS.

Selskabet ejede 50 % af anparterne i [virksomhed6] ApS. Designselskabet ejede aktierne i [virksomhed7] A/S, der producerede og solgte møbler af eget design, men forhandlede også interiør af fremmed design, f.eks. lamper.

Den anden halvdel af [virksomhed7] koncernen ejedes af klagers broder, [person2] gennem dennes holdingselskab.

Ud over at virke som holdingselskab, havde selskabet erhvervet to ejerlejligheder i 2008, hvoraf den ene tjente som bolig for klagers tidligere samlever [person3] og de to fællesbørn. Den anden blev i 2008 stillet til rådighed for klagers hustru, [person4] og var fra 2009 udlejet til tredjemand.

Fri bolig i indkomståret 2008

Repræsentanten har i brev af 14. oktober 2016 påklaget SKATs afgørelse for indkomståret 2008. Afgørelsen har ikke tidligere været påklaget.

Værdi af delvis fri bolig beliggende [adresse1],

[virksomhed1] ApS købte ejendommen [adresse1], for 3.400.000 kr. i september 2008. Med tillæg af købsomkostninger og istandsættelsesudgifter, var der i anlægskartoteket opgjort en samlet anskaffelsessum for ejerlejligheden på 3.632.700 kr. ved udgangen af 2008.

SKAT har modtaget lejekontrakten for ejerlejligheden på [adresse1]. Klagers tidligere samlever [person3] var lejer. Det fremgik af kontrakten, at lejemålet var indgået på særlige vilkår, idet der i §11 blev nævnt følgende:

”Lejemålet er tidsbegrænset til den 1 jan.2017 og ophører uden yderligere varsel ved periodens udløb.

Baggrunden for tidsbegrænsningen er, at lejligheden- der er en ejerlejlighed- er erhvervet af udlejer i forbindelse med samlivsophævelsen mellem lejer og den ultimative ejer af det udlejende selskab med henblik på at sikre deres fællesbørn en god bolig under opvæksten.

Parterne vurderer, at forholdene bør revurderes om 8 år, hvilket er baggrunden for tidsbegrænsningens længde.”

Lejen var aftalt til 5.000 kr. pr. måned med tillæg af a conto vand og varme 1.500 kr. i alt 6.500 kr.

Lejemålet påbegyndtes pr. 1. jan 2009. Lejen blev betalt første gang pr. 1. feb. 2009 og der blev ikke erlagt depositum/forudbetalt husleje.

Der ses ikke senere afregninger af vand og varmeforbrug, hvorfor det af SKAT blev lagt til grund, at der var aftalt en fast leje inklusive forbrug på 6.500 kr.

Lønninger fra [virksomhed1] ApS

Klageren var eneanpartshaver og direktør i holdingselskabet [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS var et holdingselskab. Selskabet ejede 50 % af anparterne i [virksomhed6] ApS. Designselskabet ejede aktierne i [virksomhed7] A/S, der producerede og solgte møbler af eget design, men forhandlede også interiør af fremmed design, f.eks. lamper.

Ud over at virke som holdingselskab, havde selskabet erhvervet to ejerlejligheder i 2008, hvoraf den ene tjente som bolig for klagerens tidligere samlever [person3] og de to fællesbørn. Den anden blev i 2008 stillet til rådighed for [person4] og blev fra 2009 udlejet til tredjemand.

Ifølge ansættelseskontrakt var klagers ægtefælle, [person4] ansat som økonomichef i [virksomhed1] ApS fra 1. maj 2009.

Det er oplyst, at [person4] var bankuddannet og blev ansat i [virksomhed1] til at varetage investeringer og påtænke nye investeringer i ejendomme m.v. Derudover var [person4] sparringspartner for klageren i forhold til strategi m.v. i [virksomhed1] ApS og i [virksomhed7] A/S. Det blev desuden oplyst, at det af [person4] udførte arbejde for [virksomhed7] A/S blev faktureret fra [virksomhed1]. Til SKAT blev det oplyst, at [person4] uddannede sig indenfor mode, idet uddannelsen kunne bruges i synergi til [virksomhed7] A/S møbeldesign.

Udgifter til løn var hævet på selskabets bankkonto. Lønnen var forkert indberettet til SKAT, hvorfor [person4] alene blev beskattet af 14.342 kr. som udgjorde AM-bidrag. [person4] havde ikke rettet beløbet på selvangivelsen for indkomståret 2009.

SKAT har beskattet klageren af den samlede løn på 189.908 kr.:

”

”

Fri telefon

Det fremgik af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2009, at [virksomhed7] A/S havde indberettet, at der var ydet fri telefon. Klageren havde ikke påført beløbet på selvangivelsen, hvorfor beløbet ikke kom til beskatning i indkomståret 2009.

Maskeret udlodning

SKAT har beskattet klageren af maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS på i alt 120.816 kr.

Beløbet indeholdt følgende poster:

Køb af møbler hos [virksomhed2]

[virksomhed1] ApS har købt en kontorstol og et opbevaringssystem hos [virksomhed8]. Møblerne indgik ikke på inventarlisten ved udlejning af lejlighed på [adresse2] til tredjemand.

Lejligheden på [adresse2] var ejet af [virksomhed1] ApS og blev udlejet til tredjemand fra april 2009. Det var oplyst, at lejligheden blev udlejet møbleret.

Af fakturaen fra [virksomhed2] fremgik, at møblerne blev leveret til [person1], [adresse2]. Fakturadato var den 9. januar 2009. De købte møbler fremgik ikke af inventarlisten vedr. lejligheden.

Udlæg [person1]

[virksomhed1] ApS har haft en vandskade, som gjorde, at originalbilag var bortkommet. Regnskabsbilag var ligeledes gået tabt i forbindelse med vandskaden.

Selskabet har til SKAT indsendt selskabets bankkontoudtog, specifikationer til selskabet, skatteopgørelser samt anlægskartotek. SKAT har med udgangspunkt i bankkontoudskrifter gjort et forsøg på at rekonstruere bogføringen. Der har været en række poster, som kun var dokumenteret ved hævninger på bankkonto.

SKAT har anset hævning på bankkonto med teksten ”udlæg [person1]”, som uvedkommende for selskabets drift, men som omkostninger, der burde være afholdt af klageren personligt, og dermed ansås som maskeret udlodning til klageren.

Af udskrift fra [finans1] fremgik, at teksten på kontoudtog er: private udlæg af [person1] for Ludwig og [virksomhed9] ApS (selskabets tidligere navn).

Køb hos [virksomhed3], ”radio” samt [virksomhed4]

[virksomhed1] ApS har i [virksomhed3] købt en radio til 4.673 kr. Der var ikke indsendt bilag vedr. købet. Radioen skulle være indkøbt til lejligheden på [adresse2]. På den foreliggende inventarliste fremgik ikke, at der var en radio i lejligheden.

[virksomhed1] ApS har i [virksomhed4] købt duge, servietter, badelagen og pyjamas. Udstyret var købt af klagers hustru, da hun boede i [adresse2]. Udstyret var ikke nævnt på inventarlisten ved udlejning til tredjemand.

[virksomhed1] ApS har ifølge faktura fra [virksomhed4] købt møbler for 5.025 kr. Det var på fakturaen påført, at der var tale om køb af en knagerække til [adresse2]. Knagerækken var ikke medtaget på inventarlisten vedr. udlejning til tredjemand.

Køb af softwareopdatering hos [virksomhed3]

[virksomhed1] ApS har i [virksomhed3] købt en softwareopdatering til 27.610 kr. Der forelå bilag vedr. købet.

Klageren har ikke redegjort for, hvad der er opdateret. Ifølge inventarlisten for lejligheden på [adresse2], var der i lejligheden elektronisk udstyr i form af fladskærms tv. Der var ikke kendskab til, at der var andet selskabsejet inventar, som krævede en opdatering i denne størrelsesorden.

Overførsel til udlandet, [virksomhed5]

SKAT har modtaget en faktura fra [virksomhed5].

På bankoverførselsbilaget var der påført teksten malerarbejde.

[virksomhed5] har faktureret for arbejde ved montering af bordplade, enten en bordplade af stål eller med en form for stålkonstruktion, og ikke for malerarbejder.

SKAT har ikke fundet det dokumenteret, at udgiften vedrørte arbejde vedrørende lejligheden i [adresse2]. Til SKAT har revisor meddelt, at klageren ikke kunne huske noget om hvilket arbejde der var udført.

Det var SKATs opfattelse, at klageren burde kunne verificere forholdet, hvis arbejdet var udført i en af de udlejede lejligheder, dels henset til beløbets størrelse, dels henset til specifikationen på fakturaen, og dels til at der var rekvireret udenlandsk arbejdskraft til formålet.

Køb af computer hos [virksomhed10]

Klageren har påklaget en ændring af indkomsten vedr. køb af computer hos [virksomhed10]. SKAT havde ikke truffet afgørelse om ændring af indkomsten vedr. køb hos [virksomhed10] i 2009. Punktet behandles derfor ikke af Landsskatteretten.

SKAT har sendt forslag til afgørelse den 24. april 2013 og afgørelsen er sendt den 21. juni 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 på følgende punkter:

Værdi af delvis fri bolig beliggende [adresse1],

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 107.513 kr. vedr. værdi af fri bolig.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Det er SKAT’s opfattelse, at lejen er fastsat under hensyntagen til hovedanpartshaverens ønske om at børnene skal have gode boligforhold under opvæksten, hvorfor han er villig til at tilbyde lejligheden til ekskæresten på ikke markedsmæssige vilkår. Dette formål for lejemålet fremgår direkte af lejekontrakten.

Det er SKAT’s opfattelse, at lejemål der er ydet til hovedanpartshaverens nærtstående, skal værdiansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16. stk. 9

Differencebeløbet opgjort efter Ligningslovens § 16 stk. 9, 107.513 kr. anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Det bemærkes at maskeret udlodning efter denne lovbestemmelse beskattes som personlig indkomst.

Beregningsregelen skal benyttes, når selskabets ejendom udlejes til en person der er nærtstående til hovedanpartshaveren.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at udleje til hovedanpartshaverens tidligere samlever er omfattet af personkredsen som betragtes som nærtstående efter Ligningslovens § 16 stk. 9. Vi har tidligere henvist til SKM 2012.449 BBR, hvor Byretten finder at udleje til en tidligere ægtefælle er omfattet.

Vi mener fortsat, at lejemålet er indgået ud fra hovedanpartshaverens interesse i at sørge for en god bolig under børnenes opvækst, så som det også fremgår af betingelserne i lejekontrakten.

Bestemmelsen ”nærtstående” i relation til Ligningslovens § 16 stk. 9 er ikke konkret defineret, men beror på en konkret vurdering.

Vi kan endvidere henvise til den juridiske litteratur, hvor advokatfirma [virksomhed11] har begået en fremstilling om emnet ”Beskatning af helårsbolig stillet til rådighed for hovedaktionærers nærtstående”. Vi er enige i denne udlægning.

Vi mener ikke at [virksomhed1] ApS har en selvstændig interesse i at stille boligen til rådighed for hovedanpartshaverens tidligere samlever på de i lejekontrakten angivne vilkår.

Der er en vis usikkerhed om de nøjagtige driftsudgifter til el, varme vand og vedligeholdelse i 2009 som vedrører lejemålet på grund af den manglende bogføring for 2008/2009 og manglende fordeling af vedligeholdelsesudgifterne på de to ejerlejligheder.

Til trods for denne usikkerhed, kan vi med sikkerhed beregne, at lejemålet er betydeligt underskudsgivende for selskabet. Købet er finansieret ved banklån. Den andel af renterne der svarer til finansieringen af ejerlejligheden beløber sig til ca. 100.000 kr. årligt. Lejeindtægten som selvangivet dækker i det væsentligt de øvrige løbende driftsudgifter, men dækker ikke nogen andel af renterne.

Det er fortsat vor opfattelse, at selskabets hovedanpartshaver har en personlig interesse i at hjælpe sin tidligere samlever til en god lejlighed til en husleje som hun kan betale, særligt under hensyntagen til at der er to fællesbørn der bor hos moderen.

Det bestyrker denne opfattelse, at [person3] allerede i 2009 er to måneder i restance med huslejen, uden at lejemålet bliver opsagt. Pr. 30. juni 2011 er huslejerestancen steget til 26.000 kr. svarende til 4 måneders leje. Denne restance henstår uændret pr. 30/6 2012.

Herudover kan nævnes, at [virksomhed1] ApS også har lånt [person3] 300.000 kr. i april 2012, hvilket vi ser som en yderligere tilkendegivelse af, at [person1] ønsker at støtte den tidligere samlever økonomisk.

Vi fastholder herefter, at [person1] er skattepligtig af maskeret udlodning beregnet efter reglerne i Ligningslovens §16 stk. 9.

Der er ikke rejst indsigelse mod SKAT’s talmæssige opgørelse efter bestemmelsen i Ligningslovens §16 stk. 9.

Uanset at der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for istandsættelsesudgifterne på 150.000 kr. som er refunderet [person3], er beløbet medtaget som en del af anskaffelses-summen ved beregningen efter Ligningslovens § 16 stk. 9, da vi har taget selskabets oplysning om vandskade og ødelagt regnskabsmateriale for 2008/2009 til efterretning.

Følgelig har vi også accepteret at de 150.000 kr. efter omstændighederne skal indgå som en del af selskabets anskaffelsessum for ejendommen, selv om det ikke har været muligt at fremskaffe bilag for de udførte arbejder.

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

”Vedr. værdi af delvis fri bolig ([adresse1])

Der er ikke fremkommet nyt som SKAT ikke har taget stilling til, jf. sagsfremstillingen.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at værdien af det udlejede skal beregnes efter LL § 16 stk. 9, jf. den i afgørelsen refererede byretsdom, hvor der fastslås, at en fraskilt ægtefælle er anset for nærtstående i relation til bestemmelsen i ligningslovens §16 stk. 9. Det nævnte om at lejligheden om formålet at sikre børnene en god opvækst, fremgår af selve lejekontrakten, hvorfor det ikke er SKATs fortolkning af foreliggende fakta. Vi har også vedlagt kendelsen er artikel om hvem der skal anses for ”nærtstående” i relation til bestemmelsen og er enig i denne beskrivelse.”

Af supplerende udtalelse fra SKAT fremgår:

”[person1] er for indkomstårene 2009 til 2012 forhøjet med delvis fri bolig, beregnet efter ligningslovens § 16 stk. 9 i forbindelse med udlejning af selskabets ejendom til [person1]'s tidligere samlever [person3]. Der er ikke fortaget beskatning hos selskabet af en yderligere fastsat markedsleje.

Forhøjelsen af [person1] for 2009 er varslet ved brev af 24. april 2013 og således inden for den ordinære ansættelsesfrist. Efter SKAT opfattelse er der tale om en kontrolleret transaktion.”

Lønninger fra [virksomhed1] ApS

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 189.908 kr. vedr. lønninger fra [virksomhed1] ApS.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Vedrørende lønudbetalinger i kalenderåret 2009:

Bankhævningerne tyder på, at der kun var tilsigtet at [person4] skulle hæve løn i selskabet, og at [person1] som er direktør for selskabet, ikke skulle hæve løn.

[person4] har ikke indtægter i øvrigt. Ved at hustruen hæver løn fra selskabet opnås en række beregningsmæssige skattefordele, i forhold til at manden hævede lønnen.

Henset til selskabets aktiviteter, som er beskrevet i ovenstående, er det vor opfattelse, at [person4] ikke kan have udført arbejde for selskabet, der begrunder lønudbetaling til hende.

Det er [person1], der som direktør for selskabet udfører det generelle ledelsesarbejde.

Bogføringen er foretaget af revisor. Vi mener derfor, at det er [person1], der ud fra en vurdering af rette indkomstmodtager, skal beskattes af den ikke indberettede løn, uanset om lønnen blev udbetalt til hustruen.

Efter omstændighederne korrigerer vi ikke for den løn og den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som faktisk blev indberettet som indtjent af hustruen, hvorfor hendes årsopgørelse for 2009 derfor henstår uændret.

Dette skal ikke opfattes, som at SKAT for de efterfølgende indkomstår har accepteret at lønudbetalinger fra selskabet til [person4] af en vis størrelse er berettiget ud fra en driftsmæssig begrundelse for selskabet. Vi vil senere tage stilling til de efterfølgende indkomstår.

Vi kan herefter beregne at der ud fra bogføringen mangle at lønangives følgende beløb i 2009

Ud fra regnskabsnoten til årsrapporten for 2009/2010

[finans2] til faktiske hævninger i banken

Den ubeskattede løn henføres til beskatning som yderligere løn for hovedanpartshaveren [person1] som rette indkomstmodtager.”

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsen bl.a. anført:

”Det er uomtvistet at de udbetalte 189.908 kr. ikke er medtaget på selvangivelsen hverken hos [person4] eller [person1], og derfor er en ubeskattet indkomst..

Det er også uomtvistet, at [person4] har heller ikke reageret på den årsopgørelse hun fik for 2009, hvor der kun var fortrykt en løn på 14.342 kr. fra selskabet baseret på [virksomhed1] ApS lønindberetning. [person4] burde have reageret overfor SKAT, hvis hun mente at årsopgørelsen var forkert.

[person1] har ved mødet med SKAT accepteret, at det faktisk udbetalte, men ubeskattede beløb, skulle henføres til beskatning hos ham, forudsat at SKAT ikke ville tillægge dette betydning ved vurdering af lønnen til [person4] i de efterfølgende indkomstår. Efterfølgende indkomstår har fortsat ikke kunnet færdigbehandles, da vi afventer materiale fra selskabet og [person1] i anledning af væsentlige problemstillinger, som ikke vedrører de påklagede forhold for indkomståret 2009.

...

Det viste sig, at [person1] og heller ikke revisionsfirmaet, havde forstået, at når vi begrundede ændringen med, at vi anså at det var [person1] (og ikke [person4]) som var rette indkomstmodtager, var dette et udtryk for at SKAT ikke mente, at [person4] havde udført et arbejde for selskabet som begrundede, at lønnen skulle henføres til beskatning hos hende.

...

Dvs. vi var inde i en klassisk vurdering læren om rette indkomstmodtager og om hvad der kunne anses for ”passende løn” fra et holdingselskab uden anden driftsmæssig aktivitet end at udleje to ejerlejligheder.

Det var ikke nødvendigt yderligere at gå ind i detaljer vedrørende ”arbejdsindsatsen” vedrørende dette punkt, da [person1] accepterede SKATs ændringsforslag med forbehold for, at hans accept ikke skulle være præjudicerende for SKATs bedømmelse af lønudbetalinger til [person4] i de efterfølgende indkomstår.

Herudover erindres at vi faktisk drøftede [person4]s arbejdsindsats ved mødet, og at det i den forbindelse blev nævnt, at [person4]’s fungerede som sparringpartner for [person1], og at selskabet så muligheder i, at [person4] uddannede sig indenfor ”fashion” – tøjdesign, som kunne bruges i synergi til [virksomhed7]s møbeldesign. Dette var begrundelsen for selskabets udgifter til symaskine og uddannelse på [...], som er afholdt i efterfølgende indkomstår, og som ikke er til behandling i Landsskatteretten. Det blev også forklaret at hovedanpartshavernes ægtefæller ikke kunne ansættes i [virksomhed7] A/S som følge af en aktionæroverenskomst. Der er ikke faktureret for konsulentopgaver for [virksomhed7] i 2009.

...

Det bemærkes i øvrigt, at [person4] blev partshørt i spørgsmålet. [person4] har ikke fremkommet med bemærkninger som led i partshøringen.

Vi kan dog til oplysningen om besigtigelser af fast ejendom supplerende oplyse, at det ikke er selskabets vedtægtsmæssige formål at foretage ejendomsinvesteringer, og at vi ikke er af den opfattelse, at [person4]’s oplyste uddannelse i en (udenlandsk) bank i sig selv er en kompetencegivende uddannelsesmæssig baggrund, i relation til at kunne vurdere det danske ejendomsmarked, og særligt ikke i 2009, hvor hun kun havde været i Danmark i kort tid og må have været på barsel i en stor del af perioden. Det er oplyst, at [person4] deltog i besigtigelsen i et muligt ejendomsprojekt i [...], [England], men ikke oplyst noget om de nærmere omstændigheder herom, herunder hvilken ejendom det var tale om.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Da det fortsat ikke er dokumenteret, at [person4] har arbejdet for [virksomhed1] ApS, skal klager derfor beskattes af lønnen fra [virksomhed1] ApS i henhold til statsskattelovens § 4 c.”

Fri telefon

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 3.000 kr. vedr. fri telefon.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Det er vor opfattelse at selskabet burde have lønindberettet at der var fri telefon til rådighed.

[person1]s personlige indkomst forhøjes med værdi af fri telefon til standardsats som for 2009 var 3.000 kr.

3.3. Selskabets opfattelse og begrundelse herfor

Ved mødet blev oplyst at [person1] allerede var beskattet af fri telefon hos [virksomhed7] A/S

3.4. Endelig afgørelse

Vi må fastholde, at der skal gennemføres beskatning, da [person1] ved indgivelse af selvangivelse ikke har overført det fortrykte felt til selvangivelsen, hvorfor beløbet ikke er kommet til beskatning.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Da [virksomhed7] A/S har indberettet, at klager har fået stillet fri telefon til rådighed, skal han beskattes af beløbet.”

Maskeret udlodning:

SKAT har forhøjet klagerens aktie indkomst med 120.815 kr. Forhøjelsen er sammensat af følgende ændringer:

Køb af møbler hos [virksomhed2]

SKAT har forhøjet klagerens aktie indkomst med 15.308 kr. vedr. køb af møbler hos [virksomhed2].

Til støtte herfor har SKAT anført:

”SKAT har i nedenstående oversigt opstillet bankhævninger, som vi på det foreliggende grundlag mener er selskabets drift uvedkommende, men modsvares af omkostninger der burde være afholdt af hovedanpartshaveren personligt, og derved er at anse for maskeret udlodning til [person1] i 2009.

Ved vurderingen er det henset til at selskabets aktivitet alene har bestået i at være et holdingselskab for aktiebesiddelserne i [virksomhed7] – koncernen, at investere i børsnoterede aktier, at foretage enkelte udlån og endelig at erhverve de to ejerlejligheder

...

Selskabets revisor har fremskaffet dokumentation for en stor andel af de punkter der var åbentstående efter gennemgang af bankkontoen.

Det blev ved mødet oplyst at lejligheden i [adresse2] udlejes møbleret. Lejligheden på [adresse1] er møbleret af lejer ([person3]) med eget bohave fra bodelingen fra [person1].

Vi har derfor sammenholdt den seneste dokumentation som vedrører inventarkøb indtil udløbet af 2009 med inventarlisten for [adresse2].

Der er foretaget et storindkøb af møbler hos [virksomhed7] A/S pr. 30. juni 2010. [person1] fortalte ved mødet at møblerne og lamperne som var i lejligheden kom fra [virksomhed7]. Vi har ikke en kopi af købsfakturaen fra [virksomhed7] A/S, men udbeder os denne ved færdigførelsen for de efterfølgende indkomstår.

Efter gennemgangen mener vi at der fortsat er grundlag for at anse et antal poster for maskeret udlodning til [person1]”

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsen bl.a. anført:

”Redegørelsen har ikke givet SKAT anledning til en ændret opfattelse. Vi mener fortsat, at når lejer og udlejer har udarbejdet en inventarliste over de ting som lejligheden indeholder ved lejemålets indgåelse, må vi også kunne gå ud fra, at listen er dækkende og at der ikke er andet kostbart udstyr i lejligheden.

...

Vi anser det heller ikke for sandsynligt, at en dyr kontorstol og reolsystem og som ikke fremgår af inventarlisten er placeret i ejerlejligheden. Vi mener ikke, at leveringsadressen på fakturaen i sig selv dokumenterer hvor udstyret benyttes, og særligt ikke i denne sag, hvor ejerlejligheden oprindelig blev benyttet af hovedanpartshaverens kommende hustru, ligesom vi kan udlede at lejligheden i [adresse2] først blev udlejet til tredjemand et par måneder efter leverancen af møblerne fra [virksomhed8].”

I udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Det er SKATs opfattelse, at udgiften til indkøb af møbler hos [virksomhed2] skal beskattes som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, da udgifterne til indkøbene må anses for at være afholdt i klagers interesse og dermed at anse for udlodning.

Dette med henvisning til, at møblerne er leveret til [adresse2] på et tidspunkt, hvor lejligheden ikke var udlejet samt at møblerne ikke fremgår af inventarlisten.”

Udlæg [person1]

SKAT har forhøjet klagerens aktie indkomst med 13.976 kr. vedr. udlæg [person1].

Til støtte herfor har SKAT anført:

”

Det er oplyst, at selskabets regnskabsmateriale for 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010 er gået tabt ved en vandskade i sommeren 2012 og at der ikke lykkedes at fremskaffe en kopi af bogføringen hos selskabets tidligere revisor.

Derimod har selskabet kunnet indsende selskabets bankkontoudtog, specifikationer til selskabet, skatteopgørelse samt anlægskartotek for de pågældende år. Herudover er udleveret to lejekontrakter og 4 lånedokumenter, herunder et lånedokument vedr. advokat [person5] og et lånedokument vedr. tidligere samlever [person3].

Vi har dog, med udgangspunkt i bankkontoudskrifterne, gjort et forsøg på at rekonstruere bogføringen. Derved har vi på et – ikke fuldstændigt – grundlag i det væsentlige kunnet afgøre hvilke bankhævninger og indsætninger der indgår i selskabets driftsregnskab og hvilke poster der vedrører statusposter.

Vi har også bestræbt os på at afstemme tilgang på anlægskonti til hævninger på bankkontoen. Vi kan derved udlede, at der er en del poster som efter vor mening er udokumenterede, da posterne ikke modsvares af nogen poster på selskabets bankkonti.

Som hovedregel har vi ud fra teksten på bankkontoen kunnet udlede, hvad udbetalinger vedrører.

Der er dog en række poster der kun er dokumenteret ved hævninger på bankkontoen (dankort eller visa hævninger i EURO).

Vi kan også udlede, at disse mange udokumenterede hævninger ikke kan være bogført på mellemregningskontoen med selskabets hovedanpartshaver, men indgår i driftsresultatet, og er dermed fratrukket i selskabets skattepligtige indkomst.

...

Vi kan kun i begrænset omfang udlede hvilke bevægelser der er bogført i årets løb på mellem-regningskontoen med [person1] og [virksomhed12] A/S. Vi kan dog se at posteringer på mellemregningskonto med hovedanpartshaveren kun sker undtagelsesvis, eftersom udlæg for selskabet er udlignet ved bankoverførsel, og ikke ved modposteringer på mellemregningskontoen.

...

SKAT har i nedenstående oversigt opstillet bankhævninger, som vi på det foreliggende grundlag mener er selskabets drift uvedkommende, men modsvares af omkostninger der burde være afholdt af hovedanpartshaveren personligt, og derved er at anse for maskeret udlodning til [person1] i 2009.

Ved vurderingen er det henset til at selskabets aktivitet alene har bestået i at være et holdingselskab for aktiebesiddelserne i [virksomhed7] – koncernen, at investere i børsnoterede aktier, at foretage enkelte udlån og endelig at erhverve de to ejerlejligheder

På det foreliggende grundlag er det vor opfattelse at ovenstående 658.275 kr. bør anses for maskeret udlodning fra selskabet, jf. ligningslovens §16 A i indkomståret 2009, da vi ikke kan se at der har været et forretningsmæssigt formål vedr. disse hævninger, og vi heller ikke kan udlede at selskabet har bogført posterne på mellemregningskontoen med [person1]”

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsen bl.a. anført:

”Til force majeur situationen med oplyst vandskade vil vi bemærke, at SKAT til trods for manglende dokumentation, har undladt at videreforfølge spørgsmål vedrørende adskillige punkter til trods for mangel af fyldestgørende dokumentation, såfremt vi mente at selskabets direktør eller revisionsfirmaet kunne sandsynliggøre forholdet.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Det er SKATs opfattelse, at klager ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at der ikke foreligger en maskeret udlodning til ham.”

Køb hos [virksomhed3], ”radio” samt [virksomhed4]

SKAT har forhøjet klagerens aktie indkomst med i alt 14.546 vedr. køb af radio hos [virksomhed3] samt indkøb hos [virksomhed4].

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

SKAT har i nedenstående oversigt opstillet bankhævninger, som vi på det foreliggende grundlag mener er selskabets drift uvedkommende, men modsvares af omkostninger der burde være afholdt af hovedanpartshaveren personligt, og derved er at anse for maskeret udlodning til [person1] i 2009.

Ved vurderingen er det henset til at selskabets aktivitet alene har bestået i at være et holdingselskab for aktiebesiddelserne i [virksomhed7] – koncernen, at investere i børsnoterede aktier, at foretage enkelte udlån og endelig at erhverve de to ejerlejligheder

...

Selskabets revisor har fremskaffet dokumentation for en stor andel af de punkter der var åbentstående efter gennemgang af bankkontoen.

Forhold vedr. mindre beløb som herefter frafaldes som uproblematiske kommenteres ikke nærmere.

Det blev ved mødet oplyst at lejligheden i [adresse2] udlejes møbleret. Lejligheden på [adresse1] er møbleret af lejer ([person3]) med eget bohave fra bodelingen fra [person1].

Vi har derfor sammenholdt den seneste dokumentation som vedrører inventarkøb indtil udløbet af 2009 med inventarlisten for [adresse2].

Der er foretaget et storindkøb af møbler hos [virksomhed7] A/S pr. 30. juni 2010. [person1] fortalte ved mødet at møblerne og lamperne som var i lejligheden kom fra [virksomhed7]. Vi har ikke en kopi af købsfakturaen fra [virksomhed7] A/S, men udbeder os denne ved færdigførelsen for de efterfølgende indkomstår.

Efter gennemgangen mener vi at der fortsat er grundlag for at anse et antal poster for maskeret udlodning til [person1].

..”

SKAT har i udtalelse til Skatteankestyrelsen bl.a. anført:

”Redegørelsen har ikke givet SKAT anledning til en ændret opfattelse. Vi mener fortsat, at når lejer og udlejer har udarbejdet en inventarliste over de ting som lejligheden indeholder ved lejemålets indgåelse, må vi også kunne gå ud fra, at listen er dækkende og at der ikke er andet kostbart udstyr i lejligheden.

Derudover er det vor opfattelse, at en del af det anskaffede inventar, såsom bordduge til 900 kr. stk. og servietter til 24 personer og til en samlet pris af 1.896 kr., ikke er sædvanligt udstyr i en udlejet ejerlejlighed, uanset om denne udlejes møbleret.”

Køb af softwareopdatering hos [virksomhed3]

SKAT har forhøjet klagerens aktie indkomst med 27.610 kr. vedr. køb af softwareopdatering hos [virksomhed3].

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

SKAT har i nedenstående oversigt opstillet bankhævninger, som vi på det foreliggende grundlag mener er selskabets drift uvedkommende, men modsvares af omkostninger der burde være afholdt af hovedanpartshaveren personligt, og derved er at anse for maskeret udlodning til [person1] i 2009.

Ved vurderingen er det henset til at selskabets aktivitet alene har bestået i at være et holdingselskab for aktiebesiddelserne i [virksomhed7] – koncernen, at investere i børsnoterede aktier, at foretage enkelte udlån og endelig at erhverve de to ejerlejligheder

...

Selskabets revisor har fremskaffet dokumentation for en stor andel af de punkter der var åbentstående efter gennemgang af bankkontoen.

Forhold vedr. mindre beløb som herefter frafaldes som uproblematiske kommenteres ikke nærmere.

Det blev ved mødet oplyst at lejligheden i [adresse2] udlejes møbleret. Lejligheden på [adresse1] er møbleret af lejer ([person3]) med eget bohave fra bodelingen fra [person1].

Vi har derfor sammenholdt den seneste dokumentation som vedrører inventarkøb indtil udløbet af 2009 med inventarlisten for [adresse2].

Der er foretaget et storindkøb af møbler hos [virksomhed7] A/S pr. 30. juni 2010. [person1] fortalte ved mødet at møblerne og lamperne som var i lejligheden kom fra [virksomhed7]. Vi har ikke en kopi af købsfakturaen fra [virksomhed7] A/S, men udbeder os denne ved færdigførelsen for de efterfølgende indkomstår.

Efter gennemgangen mener vi at der fortsat er grundlag for at anse et antal poster for maskeret udlodning til [person1].

Der er modtaget et bilag hvorpå der står anført ”softwareopdatering” Hverken [person1] eller revisor kunne forklare hvad der var opdateret. På det foreliggende grundlag mener vi fortsat, at udgiften må anses for maskeret udlodning. Eneste inventar i [adresse2] der knytter sig til elektronikkøb er indkøb af to stk. Samsung fjernsyn.

I udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at udgifterne til softwareopdatering er afholdt i selskabets interesse og er fradragsberettigede. Udgifterne må derfor anses for at være afholdt i klagers private interesse og er dermed at anse for skattepligtige udlodning”

Overførsel til udlandet, [virksomhed5]

SKAT har forhøjet aktie indkomsten med 49.375 kr. vedr. overførsel til udlandet.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”SKAT har i nedenstående oversigt opstillet bankhævninger, som vi på det foreliggende grundlag mener er selskabets drift uvedkommende, men modsvares af omkostninger der burde være afholdt af hovedanpartshaveren personligt, og derved er at anse for maskeret udlodning til [person1] i 2009.

Ved vurderingen er det henset til at selskabets aktivitet alene har bestået i at være et holdingselskab for aktiebesiddelserne i [virksomhed7] – koncernen, at investere i børsnoterede aktier, at foretage enkelte udlån og endelig at erhverve de to ejerlejligheder

...

Selskabets revisor har fremskaffet dokumentation for en stor andel af de punkter der var åbentstående efter gennemgang af bankkontoen.

Forhold vedr. mindre beløb som herefter frafaldes som uproblematiske kommenteres ikke nærmere.

Det blev ved mødet oplyst at lejligheden i [adresse2] udlejes møbleret. Lejligheden på [adresse1] er møbleret af lejer ([person3]) med eget bohave fra bodelingen fra [person1].

Vi har derfor sammenholdt den seneste dokumentation som vedrører inventarkøb indtil udløbet af 2009 med inventarlisten for [adresse2].

Der er foretaget et storindkøb af møbler hos [virksomhed7] A/S pr. 30. juni 2010. [person1] fortalte ved mødet at møblerne og lamperne som var i lejligheden kom fra [virksomhed7]. Vi har ikke en kopi af købsfakturaen fra [virksomhed7] A/S, men udbeder os denne ved færdigførelsen for de efterfølgende indkomstår.

Efter gennemgangen mener vi at der fortsat er grundlag for at anse et antal poster for maskeret udlodning til [person1].

...

Selskabet udleverer bankoverførselsbilag. Pengene er sendt til [virksomhed5]. På bankoverførselsbilaget er påført malerarbejde. Fakturaen ikke medsendt. SKAT har fundet fakturaen i materiale indsendt til SKAT af [virksomhed5], og sendt bilaget til høring. [virksomhed5] fakturerer (oversat) for arbejde ved montering af bordplade, enten en bordplade af stål eller med en form for stålkonstruktion, og ikke for malerarbejder.

Vi finder det ikke dokumenteret, at udgiften vedrører arbejde vedrørende lejligheden i [adresse2]. Revisor meddeler, at [person1] kan ikke huske noget om hvilket arbejde der er udført.

Det fastholdes, at beløbet må henføres til beskatning som maskeret udlodning.

Det er SKATs opfattelse, at [person1] burde kunne verificere forholdet, hvis arbejdet var udført i en af de udlejede lejligheder, dels henset til beløbets størrelse, dels henset til specifikationen på fakturaen, og dels til at der er rekvireret udenlandsk arbejdskraft til formålet.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Det er fortsat SKATs opfattelse, at klager ikke har dokumenteret, at udgiften vedrørte arbejde i lejligheden. Dette med henvisning til, at [virksomhed5] har faktureret for monteringsarbejde af en bordplade og ikke malerarbejde.

Udgiften kan derfor ikke anses for afholdt i selskabets interesse, men må derimod anses for afholdt i klagers private interesse, og er derfor at anse som maskeret udlodning.”

Køb af computer hos [virksomhed10]

SKAT har ikke ændret indkomsten for 2009 vedr. køb af computer.

I udtalelse til Skatteankestyrelsen skriver SKAT:

”Der klages over, at SKAT har gennemført ændring vedr. køb af en computer til 7.875 kr.

Skat har imidlertid ikke gennemført en ansættelsesændring vedr. forholdet i 2009, hverken overfor selskabet eller overfor hovedanpartshaveren.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for de foretagne ændringer.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

Fri bolig i indkomståret 2008

Repræsentanten har i brev af 14. oktober 2016 påklaget SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2008.

”Vedrørende de ændrede skatteansættelser i 2008 for så vidt angår fri bolig er det helt afgørende at få fastslået, at Klagers tidligere samlever ikke er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2, stk. 2.

Intet sted i bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 2 er angivet, at en tidligere samlever skulle være omfattet af denne bestemmelse, og der er intet grundlag for en udvidende fortolkning i øvrigt, idet en sådan måtte kræve direkte støttepunkter, i det mindste i lovforarbejder, hvilket ikke er tilfældet.

Den relevante juridiske vurdering er således om lejligheden, beliggende [adresse2], har været udlejet på markedsvilkår.

Det gøres gældende, at dette er tilfældet, og der henvises til materiale fremsendt til Skatteankestyrelsen fra min klients tidligere repræsentant og navnlig afgørelse af 23. juni 2014 fra husleje nævnet i [by1], idet det således må lægges til grund, at Klagers tidligere samlever ikke er omfattet af personkredsen af ligningslovens § 2, stk. 2.

Der er således heller ikke grundlag for en beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9, idet denne omhandler beskatning til ejere, direktører eller nærtstående i øvrigt, hvilket ikke er tilfældet med den pågældende tidligere samlever.

Idet der således er sket udleje på markedsvilkår, er der intet grundlag for beskatning.

Det synes ubestridt, at der faktisk er opkrævet leje, ligesom det også må lægges til grund, at den opkrævede leje rent faktisk modsvarer den reelle markedsværdi.

De af SKAT nævnte principper i byretsdommen SKM.2012.449.BR finder således ikke anvendelse I nærværende sag.

Der må snarere drages paralleller til den subsidiære hæftelse, som tidligere er beskrevet i kildeskattelovens § 72, der forudsætter at personer er samlevende på tidspunktet, både hvor en skattegæld er oparbejdet, og som en betingelse for at der kan foretages det subsidiære ægtefælleudlæg.”

Tilsvarende gælder også i boafgiftslovens § 22, hvor en tidligere samlever heller ikke er en del af "nærtstående" personkreds.

I sagens natur er en hovedanpartshaver ikke interesseforbundet med tidligere samlevere i al evighed, og der er konkret i nærværende sag intet grundlag for at statuere et interessefællesskab.

Det må således afvises, at der er grundlag for beskatning af fri bolig af Klager i nærværende sag.

Tilsvarende gør sig gældende vedrørende 2009, idet der også i dette år er opkrævet en faktisk leje svarende til markedsværdien.

Også værdi af fri telefon må afvises i 2008.

Særligt for så vidt angår 2008 gøres det også gældende, at fristreglen i skatteforvaltningsloven § 26 er overskredet, idet der er tale om "gamle" indkomstår. SKAT har således ikke inden 1. maj 2012 udsendt en agterskrivelse med varsel om forhøjede skatteansættelser. SKAT afgørelse vedrørende dette punkt er således ugyldig.

Tilsvarende er der intet grundlag for at anvende bestemmelsen om kontrollerede transaktioner, i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet der ikke er påvist nogen transaktion mellem Klager og hans selskab.

Der er intet grundlag for at anvende undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet der på ingen måde er tale om en uagtsom handling eller undladelse.

Idet hele må de af SKAT foretagne skatteansættelser for 2008 og 2009 tilbagevises, idet SKAT ikke har reageret i tide, jf. skatteforvaltningslovens § 26.”

Fri telefon

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af fri telefon i indkomståret 2009.

Til støtte for herfor er anført:

”Også værdi af fri telefon må afvises i 2008”

Værdi af delvis fri bolig beliggende [adresse1],

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bolig.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Vedrørende de ændrede skatteansættelser i 2008 for så vidt angår fri bolig er det helt afgørende at få fastslået, at Klagers tidligere samlever ikke er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2, stk. 2.

Intet sted i bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 2 er angivet, at en tidligere samlever skulle være omfattet af denne bestemmelse, og der er intet grundlag for en udvidende fortolkning i øvrigt, idet en sådan måtte kræve direkte støttepunkter, i det mindste i lovforarbejder, hvilket ikke er tilfældet.

Den relevante juridiske vurdering er således om lejligheden, beliggende [adresse2], har været udlejet på markedsvilkår.

Det gøres gældende, at dette er tilfældet, og der henvises til materiale fremsendt til Skatteankestyrelsen fra min klients tidligere repræsentant og navnlig afgørelse af 23. juni 2014 fra husleje nævnet i [by1], idet det således må lægges til grund, at Klagers tidligere samlever ikke er omfattet af personkredsen af ligningslovens § 2, stk. 2.

Der er således heller ikke grundlag for en beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9, idet denne omhandler beskatning til ejere, direktører eller nærtstående i øvrigt, hvilket ikke er tilfældet med den pågældende tidligere samlever.

Idet der således er sket udleje på markedsvilkår, er der intet grundlag for beskatning.

Det synes ubestridt, at der faktisk er opkrævet leje, ligesom det også må lægges til grund, at den opkrævede leje rent faktisk modsvarer den reelle markedsværdi.

De af SKAT nævnte principper i byretsdommen SKM.2012.449.BR finder således ikke anvendelse I nærværende sag.

Der må snarere drages paralleller til den subsidiære hæftelse, som tidligere er beskrevet i kildeskattelovens § 72, der forudsætter at personer er samlevende på tidspunktet, både hvor en skattegæld er oparbejdet, og som en betingelse for at der kan foretages det subsidiære ægtefælleudlæg.”

Tilsvarende gælder også i boafgiftslovens § 22, hvor en tidligere samlever heller ikke er en del af "nærtstående" personkreds.

I sagens natur er en hovedanpartshaver ikke interesseforbundet med tidligere samlevere i al evighed, og der er konkret i nærværende sag intet grundlag for at statuere et interessefællesskab.

Det må således afvises, at der er grundlag for beskatning af fri bolig af Klager i nærværende sag.

Tilsvarende gør sig gældende vedrørende 2009, idet der også i dette år er opkrævet en faktisk leje svarende til markedsværdien.”

Repræsentanten har henvist til klagerens tidligere repræsentants indsendte materiale. Den tidligere repræsentant har anført:

”SKAT har i afgørelsen beskattet [person1] af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9 af ovenstående udlejningsejendom, idet lejligheden er lejet ud til tidligere samlever.

SKAT begrunder bl.a. beskatningen af lejligheden med, at den er lejet ud til en fordelagtig lav pris til tidligere samlever, begrundet i at børnene skal sikres en god opvækst.

Vi skal gøre opmærksom på, at der foreligger en ekstern vurdering fra en advokat, som også er fremsendt til SKAT, på udlejningens størrelse, netop for at fastsætte lejeindtægten på markedsmæssige vilkår.

Idet boligen er stillet til rådighed for [person3] til en vurderet markedspris, mener vi ikke, at [person1] skal beskattes af fri bolig. Boligen kan i dette tilfælde ikke anses for at have "passeret" hovedaktionærens økonomi, og dermed er beskatning ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9. Selskabet har haft en selvstændig økonomisk interesse i at sikre sig en fortsat udlejningsindtægt af boligen på helt almindelige markedsvilkår.”

Lønninger fra [virksomhed1] ApS

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af lønnen.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Vedrørende løn på 189.908 kr. fremgår det af SKATs afgørelse af 21. juni 2013 vedrørende [person1], at selskabet ifølge SKATs oplysninger ikke har lønangivet fra selskabet eller selvangivet separat hos modtageren. Dette er Klager uforstående overfor.

Som nyt bilag 1 i klagesagen fremlægges kopi af lønafregning til [person6] for lønperioden juli 2009, hvoraf det fremgår, at der sker en lønudbetaling på 22.500 kr. for juli, og at der samtidig også udbetales 45.000 kr. for perioden maj og juni 2009. Det fremgår således også af dette bilag, at der er et feriepengegrundlag på 67.500 kr. Klager kan på dette grundlag ikke forstå SKATs bemærkninger i afgørelsen af 21. juni 2013. Det er SKATs opfattelse, at samtlige beløb, der er udbetalt fra selskabet skal henføres til beskatning hos [person6]. Det fremgår også af SKATs egne bemærkninger i nævne afgørelse af 21. juni 2013, at pengene formentligt er overført til [person6].”

Klagerens tidligere repræsentant har anført følgende:

”SKAT gør i afgørelsen gældende, at de udbetalte lønninger på 189.908 kr. skal ske hos rette indkomstmodtager. SKAT mener, at [person1] er rette indkomstmodtager med den begrundelse, at SKAT ikke mener, at [person4] har udført arbejde.

Vi er ikke enige i SKATs vurdering heraf, samt hvordan SKAT har fremlagt forholdene i sagsfremstillingen. Vi mener, at sagsbehandler hos SKAT har misforstået dette punkt og afgørelsen vedrørende dette punkt er vurderet på et forkert grundlag. Dette finder vi ud af i forbindelse med en telefonsamtale med sagsbehandler den 11. september 2013. SKAT har ikke tidligere givet udtryk for, at begrundelsen for at flytte indkomsten fra [person6] til [person1] skyldes, at [person6] ikke har udført arbejde for disse penge.

Forholdene er således, at der er blevet udbetalt løn i henhold til føromtalte ansættelseskontrakt til [person4] og der er udført arbejde for aflønningen. [person4] er bankuddannet og blev ansat i [virksomhed1] til at varetage investeringer og påtænke nye investeringer i ejendomme m.v. I den forbindelse har [person4] bl.a. besigtiget en række mulige investeringsejendomme, som [virksomhed1] ApS kunne have interesse i.

Derudover har [person4] fungeret som sparringspartner for [person1] i forhold til strategi m.v. i [virksomhed1] ApS, samt i [virksomhed7] A/S. [person4]s sparring til [virksomhed7] A/S er blevet faktureret til [virksomhed7] A/S fra [virksomhed1] ApS. [virksomhed7] A/S må ikke have aktionærers hustruer ansat i [virksomhed7] A/S, jf. vedtægterne, og derfor er [person4]s brugte tid til [virksomhed7] A/S blevet lønnet i [virksomhed1] ApS, og er så faktureret videre herfra. [person4] har i forbindelse med arbejdet for [virksomhed7] A/S været med på bl.a. rejser til Italien, hvor [virksomhed7] får nogle af deres møbler fra, og har været brugt som tolk, samt som rådgiver omkring kulturforståelse og PR i udlandet.

Læren om rette indkomstmodtager følger af statsskattelovens § 4 og beror på en egentlig vurdering ud fra de konkrete foreliggende oplysninger. Som udgangspunkt må indgåede aftaler respekteres. Det fremgår af juridisk vejledning afsnit C.D.2.2.1., at der ved tvivlstilfælde må foretages en konkret vurdering af, hvem der har erhvervet retten til den pågældende indtægt, som i høj grad skal vurderes ud fra praksis.

Vi mener ikke, der i dette tilfælde er tvivl om rette indkomstmodtager. [person4] har udført arbejde, jf. ansættelseskontrakt, og har bidraget med blandt andet ovenstående arbejdsområder og opgaver. Der er i dette tilfælde sammenhæng mellem arbejdsindsat og aflønning, og lønnen er blevet overført til [person4]s konto. Hvis der havde været tale om ren skatteudnyttelse, som SKAT fremfører i sagsfremstillingen, havde lønnen optimalt set været tilpasset topskattegrænsen. I dette tilfælde udgør lønnen et reelt udtryk for arbejdsindsatsen.

SKAT anfører også, at [person1] bør være rette indkomstmodtager, idet han er hovedaktionær og leder af selskabet. [person1] har sin primære arbejdsindsats i [virksomhed7] A/S, hvor han aflønnes fra og har derfor givet så meget arbejde som muligt til [person4].

Vi mener derfor, at [person4] har udført en arbejdsindsats, der berettiger hende til at modtage lønninger fra [virksomhed1] ApS, og dermed er rette indkomstmodtager [person4] og der er således ikke tale om en maskeret udlodning til [person1].

Selskabet har ved en fejl indberettet AM-bidraget af lønnen som bruttoløn på [person4] årsopgørelse for 2009. Selskabet foretager gerne en efterindberetning, hvis der gives medhold i dette punkt.”

Maskeret udlodning

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning i alt 120.816 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Vedrørende maskeret udlodning i 2009 på samlet 120.816 kr. fastholdes det, at de indkøb, der er foretaget, er sket i erhvervsmæssigt henseende og således er fradragsberettiget for Klagers selskab [virksomhed1] ApS og tillige ikke kan beskattes som maskeret udlodning for Klager.

Der re tale om udgifter til sædvanligt indbo såsom kontorstol, radio, møbler med videre, samt bl.a. malerarbejde i lejligheden i [adresse2], der alle vedrører erhvervsmæssige poster i [virksomhed1] ApS regi og vedrørende lejligheden i [adresse2].

Lejligheden er efterfølgende i 2013 solgt, og alt inventar opbevares fortsat på et lager i [by2]. Klager vil forsøge at fremskaffe billeddokumentation for, hvilket inventar, der fortsat opbevares, og således også har været til stede i lejligheden i [adresse2] i 2008 og frem til salget i 2013.

Klager har ingen selvstændig interesse i indkøb af de omhandlede effekter, og der er tale om udgifter afholdt i erhvervsmæssigt henseende, der tillige efter deres karakter er helt sædvanlige.

Det må afvises, at der skal ske beskatning som maskeret udlodning hos Klager af dette beløb.

...”

I supplerende indlæg har repræsentanten anført:

”Vedrørende indbo i [adresse2] fremlægges som nyt bilag 3 i denne sag inventarliste, hvoraf indbo i lejligheden i [adresse2] fremgår. Desuden fremlægges som nyt bilag 4 billeder taget af [person1], der viser fladskærms TV, som fortsat er i behold.

Det i tidligere skrivelse fastholdes, idet der ikke er grundlag for beskatning på baggrund af indbo.”

Klagerens tidligere repræsentant har til de enkelte poster anført:

Køb af møbler hos [virksomhed2]

”Vi har i sagsfremstillingen givet kopi af originalfaktura. Heraf fremgår det, at leveringsadressen er [adresse2], 4. sal, hvilket er den lejlighed, som er udlejet til ekstern part. SKAT lægger i afgørelsen vægt på, at møblerne ikke indgår på inventarlisten ved udlejning af lejligheden til ekstern part.

Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke har givet udtryk for, at inventarlisten skulle være en udtømmende liste over inventar, der var at forefinde i lejligheden ved udleje. Vi mener derfor ikke, at fordi indkøbene ikke fremgår af inventarlisten, at dette løfter bevisbyrden for, at møblerne ikke er at finde i selskabets udlejede lejlighed. Derudover vil vi gerne understrege, at der på originalfakturaen står, at levering er sket på den udlejede lejligheds adresse i [adresse2].

Udgiften er afholdt, jf. statsskattelovens § 6 for at sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår ikke af lejekontrakt, at udlejer selv skal afholde udgifter til møbler m.v. Der er tale om et driftsmiddel, der, jf. afskrivningslovens § 6, kan straksafskrives i anskaffelsesåret.

Vi er derfor ikke enige i SKATs grundlag for at betragte dette som maskeret udlodning.

Udlæg [person1]

”SKAT redegør i afgørelsen for, at det pga. vandskade ikke har været muligt at fremlægges nogen yderligere forklaring til pengeoverførslen.

Vi har redegjort for, at vandskaden har gjort, at originalbilag er bortkommet, men vi har fremskaffet bankoverførelsesbilag. Vi har fortalt, at vi kan fremskaffe dokumentation for vandskaden, såfremt det ønskes, men dette har SKAT ikke bedt om.

Dokumentation for vandskade kan fremsendes til Landsskatteretten, hvis dette ønskes.

Vi mener ikke, at det forhold, at et bilag er bortkommet ved en vandskade, løfter bevisbyrden for, at en sådan disposition ikke er erhvervsmæssig. I relation hertil kan det bl.a. nævnes, at vi har redegjort for lignende overførsler, hvor bl.a. nogle udgifter til selskabets lejligheder er blevet refunderet, da [person1] har betalt disse privat. Vi mener derfor heller ikke, at der kan være tale om hverken et størrelsesbeløb eller en disposition, som er usædvanlig for selskabet at foretage, og dermed er vi ikke enige i, at udlæggene bliver beskattet personligt hos [person1] som maskeret udlodning.”

Køb hos [virksomhed3], ”radio” samt [virksomhed4]

”SKAT lægger i sin afgørelse vægt på, at i og med at den indkøbte radio, duge, servietter, badelagen samt knagerække m.v. ikke fremgår af inventarlisten til [adresse2], må dette være at betragte som maskeret udlodning.

Vi henviser til beskrivelsen af "[virksomhed2]", hvori vi redegør for, at inventarlisten ikke er udtømmende, men blot et udtryk for, at lejligheden har været møbleret, og store indkøb er fra udlejeres side dokumenteret på inventarlisten for at sikre sig mod, at en lejer kunne påstå, at lejligheden ikke var fuldt møbleret. Vi er derfor ikke enige i SKATs grundlag for at betragte dette som maskeret udlodning. Det er efter vores opfattelse ikke normal praksis, at SKAT betvivler, at afholdte udgifter af ovenstående størrelse og art er erhvervsmæssige, idet alle udgifter må anses for sædvanlige i en udlejningsejendom. Såfremt SKAT tror, at udgifterne er private, må bevisbyrden ligge hos SKAT.”

Køb af softwareopdatering hos [virksomhed3]

”SKAT lægger i sin afgørelse vægt på, at der er tale om en softwareopdatering og at hverken [person1] eller revisor kunne redegøre for, hvad der var opdateret. Beløbet er dokumenteret i form af bankudskrift.

Vi mener ikke, at et bortkommet bilag løfter bevisbyrden for, at en sådan disposition ikke er erhvervsmæssig. Vi er derfor ikke enige i SKATs afgørelse om, at dispositionen er at betragte som maskeret udlodning.”

Køb af computer hos [virksomhed10]

Klagers repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udbytte vedr. indkøb af computer.

Som begrundelse for sin påstand har klageren anført følgende:

”SKAT lægger i sin afgørelse vægt på, at i og med der har været indkøbt to computere over 3 måneder, vil den ene computer være at anse for privat, og skal derfor betragtes som maskeret udlodning.

Skattereglerne for Pc'er i 2009 (før multimedieskatten) var således, at stillede en arbejdsgiver en Pc'er til rådighed for arbejdsmæssig brug, var Pc'eme skattefri. Skattefriheden var også gældende i de tilfælde, hvor medarbejderen tog Pc'en med hjem på den private adresse og anvendte denne til private formål.

Både [person4], som ansat og [person1], som aktionær også med en arbejdsindsats, har fået en Pc'er stillet til rådighed for arbejdet i [virksomhed1] ApS, hvorfor den afholdte udgift i selskabet ikke skal anses for maskeret udlodning.”

Landsskatterettens afgørelse

Fri bolig i indkomståret 2008

Fristen for at klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den modtages efter fristens udløb. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan Skatteankestyrelsen se bort fra en fristoverskridelse. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Klagen er modtaget efter fristens udløb, og der er ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra overskridelsen. Der henvises til, at der den 17. september 2013 er indsendt en klage for indkomståret 2009. I brevet, er indkomståret 2008 ikke påklaget, ligesom SKATs afgørelse for dette indkomstår ikke er medsendt. Klagen afvises derfor.

Formelt, indkomståret 2009

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

SKAT har sendt varsel om ændring af indkomsten for indkomståret 2009, den 24. april 2013 og afgørelsen er sendt den 21. juni 2013.

SKAT har dermed genoptaget skatteansættelsen indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, hvorfor Landsskatteretten ikke anser SKATs ændring som ugyldig.

Værdi af delvis fri bolig beliggende [adresse1],

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedaktionær, idet han ejer mere end 25 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS. Klager har ligeledes rådet over 100 % af stemmeværdien i selskabet.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Den skattepligtige værdi af helårsbolig er 5 % af beregningsgrundlaget med et tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v. til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt., nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Klageren er som hovedanpartshaver omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende beskatning af værdi af fri bolig. Det er uden betydning om den faktiske leje eventuelt er på niveau med markedslejen, idet der er særskilt hjemmel til beskatning jf. ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 5. Dette er endvidere fastslået i retspraksis i dommen SKM2008.981.LSR. Den skattepligtige værdi nedsættes dog med den skattepligtiges betaling i indkomstårene for råderetten.

I Byrettens dom, offentliggjort i SKM2012.449 blev en hovedaktionær beskattet af værdi af fri bolig, som hans selskab havde stillet til rådighed for hovedaktionærens ekskone. Selskabet havde ikke haft en selvstændig interesse i at stille boligen til rådighed for hovedaktionærens ekskone, og boligen ansås derfor at have passeret hovedaktionærens økonomi.

Det fremgår af lejekontrakten, at lejligheden er erhvervet af udlejer i forbindelse med samlivsophævelsen mellem lejer og den ultimative ejer af det udlejende selskab, med henblik på, at sikre deres fællesbørn en god bolig under opvæksten.

Ved vurdering af, hvorvidt et gode anses for at have passeret klagerens økonomi indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en person med tilknytning til klageren.

Når klagerens tidligere samlever og deres fælles børn har haft lejligheden stillet til rådighed af et selskab, hvor klageren er hovedanpartshaver, må godet anses for at have været udlejet til klagerens tidligere samlever, som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Landsskatteretten finder ikke, at selskabet har en selvstændig interesse i at stille boligen til rådighed for klagers tidligere samlever. Der er i vurderingen lagt vægt på, at det er i klagers interesse, at boligen skal sikre klagers børn en god opvækst. Der er ligeledes lagt vægt på, at udlejningen til klagers tidligere samlever er underskudsgivende for selskabet.

Da lejligheden er stillet til rådighed for nærtstående, anses det økonomiske gode for at have passeret klagers økonomi, og beskatning sker iht. ligningslovens § 16 stk. 9. Det forhold, at der betaltes en markedsleje for lejligheden er ikke tilstrækkeligt til at undgå beskatning iht. ligningslovens § 16 stk. 9.

Værdien af fri helårsbolig vedrørende lejligheden opgøres jf. ligningslovens § 16, stk. 9 således:

Landsskatteretten forhøjer dermed SKATs ændring med 19.950 kr.

Lønninger fra [virksomhed1] ApS

Af statsskattelovens § 4 c fremgår, at lønindkomst er skattepligtig.

Indkomsten skal i skatteretlig henseende fordeles til den skattepligtige, som er rette indkomstmodtager. Fordelingen foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i statsskattelovens § 4. Indtægten skal henføres til den skattepligtige, som har et retligt krav på indtægten.

Klageren har ikke indsendt dokumentation for den arbejdsindsats som [person4] skulle have ydet for [virksomhed7] A/S og som skulle være viderefaktureret hertil.

Det er oplyst, at [person4] skulle varetage investeringer og påtænke nye investeringer i ejendomme m.v. Ifølge de foreliggende oplysninger har selskabet ikke foretaget investeringer i nye ejendomme efter [person4] blev ansat.

Det anses ikke dokumenteret, at [person4] har ydet en arbejdsindsats i [virksomhed1] ApS, hvorfor det anses med rette, at klageren er anset som rette indkomstmodtager af lønnen fra [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Fri telefon

Medarbejdere beskattes af fri telefon, som stilles til rådighed af en arbejdsgiver. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk.1.

[virksomhed7] A/S har til SKAT indberettet, at klageren har haft fri telefon til rådighed. Klageren har ikke selvangivet beløbet.

Der er ikke indsendt nærmere begrundelse og dokumentation for, at klageren ikke har haft fri telefon til rådighed fra [virksomhed7] A/S.

Det anses derfor med rette, at klageren er blevet beskattet af fri telefon, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes.

Maskeret udlodning:

Køb af møbler hos [virksomhed2]

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Der er i [virksomhed1] ApS fratrukket udgifter til køb af møbler. Møblerne er ifølge faktura leveret til adressen [adresse2]. På tidspunkt for levering, var lejligheden ikke udlejet. I forbindelse med udlejning til tredjemand er der udarbejdet en inventarliste, hvor møblerne fra [virksomhed2] ikke fremgår.

Da det ikke af inventarlisten fremgår, at møblerne fra [virksomhed2] forefindes i lejligheden, anses det ikke for dokumenteret, at der er tale om udgifter der er afholdt i selskabets interesse og dermed er fradragsberettiget.

Udgifterne må derfor anses at være afholdt i klagers private interesse og er dermed at anse for skattepligtige udlodning.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Udlæg [person1]

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

På grund af vandskade, har det ikke været muligt for klager, at dokumentere alle udgifter i [virksomhed1] ApS.

Der er, fra [virksomhed1] ApS, via bankoverførsel overført 13.976 kr. til klager, benævnt udlæg. Det har ikke været muligt for klager, at dokumentere hvilke udgifter der er tale om. Klager har ligeledes ikke redegjort for, hvilke udgifter, klager har afholdt for selskabet.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der ikke er tale om maskeret udlodning for klager.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Køb hos [virksomhed3], ”radio” samt [virksomhed4]

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at bevisbyrden for, at der er tale om private udgifter, ligger hos SKAT.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyder at bevise, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Ud fra foreliggende oplysninger, har selskabet ikke dokumenteret, at der er tale om udgifter der er afholdt i selskabets interesse og dermed er fradragsberettiget.

Udgifterne må derfor anses for at være afholdt i klagers private interesse og er dermed at anse for skattepligtige udlodning.

Ifølge klageren, har [virksomhed1] ApS købt en radio til 4.673 kr. hos [virksomhed3]. Købet er ikke dokumenteret. Ifølge klager en er radioen placeret i lejligheden på [adresse2]. På tidspunkt for købet, var lejligheden ikke udlejet. I forbindelse med udlejning til tredjemand er der udarbejdet en inventarliste, hvor radioen ikke fremgår.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at køb af radio, ikke er maskeret udlodning for klageren.

Der er, mens klagers hustru boede på [adresse2], indkøbt duge, servietter, badelagen m.v. for 4.848 kr. Udstyret er ikke nævnt på inventarlisten i forbindelse med udlejning til tredjemand.

Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret, at der ikke er tale om maskeret udlodning til klageren. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at indkøbet er foretaget mens klagers hustru beboede lejligheden på [adresse2], og det ikke via inventarliste er bevist, at der var tale om indkøb til den møblerede lejlighed. Indkøbet anses derfor at være privat.

Ifølge klageren, har [virksomhed1] ApS købt en knagerække til 5.025 kr. hos [virksomhed4].

Ifølge klageren er knagerækken placeret i lejligheden på [adresse2]. På tidspunkt for købet, var lejligheden ikke udlejet. I forbindelse med udlejning til tredjemand er der udarbejdet en inventarliste, hvor knagerækken ikke fremgår.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at knagerækken forefindes i lejligheden. Klageren har ligeledes ikke på anden måde dokumenteret, at der er tale om udgifter der er afholdt i selskabets interesse og dermed er fradragsberettiget.

Udgifterne må derfor anses for at være afholdt i klagerens private interesse og er dermed at anse for skattepligtige udlodning.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Køb af softwareopdatering hos [virksomhed3]

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyder at bevise, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Ud fra foreliggende oplysninger, har selskabet ikke dokumenteret, at der er tale om udgifter der er afholdt i selskabets interesse og dermed er fradragsberettiget. Der er indsendt et overførselsbilag, hvoraf fremgår, at beløbet er overført til [virksomhed13]. Det er ikke specificeret, hvad der er købt. Klageren har ikke kunnet redegøre for, hvad der er opdateret.

Udgifterne må derfor anses for at være afholdt i klagers private interesse og er dermed at anse for skattepligtige udlodning.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at køb af softwareopdatering, ikke er maskeret udlodning for klager.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Overførsel til udlandet, [virksomhed5]

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyder at bevise, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

På bankoverførselsbilaget var der påført teksten malerarbejde hvorimod [virksomhed5] har faktureret for arbejde ved montering af bordplade, enten en bordplade af stål eller med en form for stålkonstruktion, og ikke for malerarbejder. Det anses ikke for dokumenteret, at udgiften vedrørte lejligheden i [adresse2].

Ud fra foreliggende oplysninger, har selskabet ikke dokumenteret, at der er tale om udgifter der er afholdt i selskabets interesse og dermed er fradragsberettiget.

Udgifterne må derfor anses for at være afholdt i klagers private interesse og er dermed at anse for skattepligtige udlodning.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at arbejde ved montering af bordplade, ikke er maskeret udlodning for klager.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.