Kendelse af 13-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-09-2015

Journalnr. 13-4937995

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2009

Værdi af fri sommerbolig

372.320 kr.

0 kr.

372.320 kr.

Indkomståret 2010

Værdi af fri sommerbolig

372.320 kr.

0 kr.

372.320 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær, direktør og ansat i A/S [virksomhed1].

A/S [virksomhed1] erhvervede pr. 1. september 2001 ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen er vurderet som benyttet til beboelse, og den har et vurderet areal på 37.160 kvm.

På tidspunktet for selskabets erhvervelse af ejendommen har der ifølge BBR-meddelelse udskrevet i 2004 været to bygninger på ejendommen, som begge er opført i 1850. Den ene bygning har været et stuehus til landbrug med et beboelsesareal på 90 kvm. Den anden bygning har haft et areal på 60 kvm og har været benyttet til landbrug, skovbrug, gartneri m.v. I 2004 er der på ejendommen opført et enfamilieshus med et bebygget areal på 166 kvm og et samlet boligareal på 259 kvm. Tillige er der en garage med et areal på 86 kvm. De tidligere bygninger er blevet revet ned.

I perioden frem til 2006, hvor A/S [virksomhed1] var sambeskattet med bl.a. A/S [virksomhed2], forelå der et lejeforhold mellem A/S [virksomhed1] og A/S [virksomhed2] vedrørende anvendelse af ejendommen. Ejendommen blev på daværende tidspunkt anvendt til repræsentative formål.

Ifølge selskabets regnskaber har selskabet ikke haft lejeindtægter fra udlejning af ejendommen i indkomstårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09.

Selskabet har oplyst følgende om ejendommens anvendelse:

"Denne ejendom blev i sin tid erhvervet/opført til brug for koncernens internationale kunder ved deres besøg i forbindelse med ordreafgivelser, kvalitetssikringsbesøg m.v.

I takt med ændringer i det internationale samhandelsmønster, hvor man i større og større omfang anvender andre "kontaktmåder" end besøg, f.eks. kvalitetssikringssystemer, videokonferencer, IT m.v., er de personlige møder/besøg væsentlig minimeret, hvilket ikke mindst er tilfældet siden krisen indtraf i 2008.

Lejeaftale

Ejendommen står pt. ubrugt hen og fremtiden overvejes, da et evt. salg vil medføre et endog meget stort tab, ligesom udlejning, helst til A/S [virksomhed2], der forhåbentlig har mulighed herfor, når væksten kommer igen. Det forventes således, at en fremtidig lejeindtægt kan dække de fremtidige løbende udgifter.

Vi må afslutningsvis konstatere, at ejendommen gennem krisen ikke har været udlejet. Dog har en mangeårig kunde, [person1], været på besøg i 4 dage i 2009 og boet i ejendommen, dog uden at der er betalt herfor."

Ifølge selskabet forsikringsbilag (bilag 7167) dækker forsikringen fritidshusforsikring.

Selskabet køber fyringsolie, som bliver leveret på adressen, [adresse1], jf. følgende bilag:

Bilag 7247, den 15.12.2008, købt 1.241 liter

Bilag 7302, den 12.02.2009, købt 1.083 liter

Bilag 7347, den 29.04.2009, købt 828 liter.

Der er ifølge bilag 7296 brugt 20 kbm vand i perioden 1. januar 2008 - 31. december 2008, og der betales slamtømning, spildevandsafgift for 11 kbm og tømning af 2 containere hver 14. dag samt miljøafgift bolig.

Renovationsregning, bilag 7412, for perioden 1. juli 2009 - 31. december 2009 dækker over en modregnet tanktømning for 2008, skorstensfejer, slamtømning, spildevangsafgift for 11 kbm og tømning af 1 container hver 14. dag samt miljøafgift bolig.

Der er ifølge bilag 7183 brugt 12.424 kWh i perioden 1. september 2007 - 31. august 2008, regningen for den følgende periode var umiddelbart ikke at finde i bilagsmaterialet. Á conto el betales med 3.500-4.000 kr. hver 2. måned i indkomståret 2009.

Ifølge [virksomhed3] har forbrugsudviklingen på el været følgende:

2006

2007

2008

Forventet 2009

El - kWh

11.242

12.790

14.424

12.314

Selskabet har investeret 553.000 kr. i inventar til ejendommen i årene frem til 2006. Af inventar er bl.a. B & O og antenne/parabol for ca. 200.000 kr. og overvågningsudstyr for 95.000 kr. I 2009 blev der stjålet inventar ved et indbrud, hvilket dog blev erstattet af forsikringen.

Selskabet har løbende betydelige udgifter til overvågning og videoudstyr.

Selskabets samlede udgifter til drift af ejendommen har de seneste år været:

2007

2008

2009

Driftsudgifter

91.211 kr.

93.599 kr.

132.641 kr.

Ejendommen er vurderet som beboelse med en ejerboligvurdering på 2.291.200 kr. pr. 1. oktober 2007 og pr. 1. oktober 2009. Denne vurdering er fortsat uændret.

SKAT har beregnet værdi af fri sommerbolig til 16,25 % af 2.291.200 kr. = 372.320 kr. for hvert af årene 2009 og 2010.

Det er oplyst, at ejendommen nu er udlejet til en direktør for 6.000 kr. om måneden.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig i 2009 og 2010 med 372.320 kr. pr. år.

Skatteankenævnet har anført, at stiller en arbejdsgiver en sommerbolig til rådighed for en ansat hovedaktionær eller anden medarbejder med bestemmende indflydelse på egen aflønning som led i ansættelsesforholdet, som den ansatte ikke betaler fuldt vederlag for, skal den ansatte hovedaktionær beskattes af værdien af boligen, jf. ligningslovens § 16, stk. 5. Den pågældende personkreds formodes som udgangspunkt at have boligen til rådighed hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Den skattepligtige værdi pr. år udgør 16,25 % af ejendommens værdi, fordi beskatningsgrundlaget fastsættes med udgangspunkt i de samme takster, som gælder for almindelige ansatte.

Det afgørende for beskatningen efter formodningsreglen er, at den pågældende personkreds anses for at have rådighed over sommerboligen hele året.

Efter ordlyden og forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 6 (tidligere stk. 9), og § 16, stk. 5, er det ikke en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes af en hovedaktionær. Det har således bl.a. været formålet med bestemmelsen, at skattemyndighederne ikke skal være nødt til at bevise, at sommerboligen er anvendt privat af en hovedaktionær.

Beskatning vil derfor også kunne ske, når der er tale om "adgang til at råde" eller en "råderet".

Efter forarbejderne forudsætter beskatning efter formodningsreglen, at skatteyderen "i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset".

I Højesterets dom af 1. september 2009, SKM2009.558, blev eneanpartshaveren således beskattet af fri sommerbolig, selvom anpartshaveren og dennes familie ikke havde anvendt lejligheden privat.

Modsætningsvist er henvist til Landsskatterettens kendelse af 25. maj 2009, SKM2009.459, hvor en hovedanpartshver ikke blev beskattet af to sommerboliger, da selskabets køb af sommerboligerne var et led i driften af selskabet, der havde som aktivitet at opføre og udleje ejendomme.

Da det afgørende er, om sommerboligen efter en konkret vurdering kan anses at være stillet til hovedaktionærens rådighed, er det uden betydning, at klageren privat er ejer af en lystejendom, og at selskabet er ejer af flere ejendomme, ligesom ejendommens beliggenhed i forhold til klagerens private bolig også er uden betydning.

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at klageren har haft rådighed over ejendommen, og at klageren er skattepligtig heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Nævnet har henset til, at selskabet ikke som aktivitet har at udleje ejendomme, og at ejendommen rent faktisk ikke har været udlejet til anden side, hvorfor der ingen indtægter er fra ejendommen. Ifølge SKM2009.558 er det uden betydning for beskatningen, om skatteyderen rent faktisk har benyttet ejendommen.

Det er desuden nævnets opfattelse, at klageren ikke kan støtte ret på en tidligere forespørgsel fra SKAT for indkomståret 2003, da der er ændrede forhold. Selskabet var således på forespørgselstidspunktet en del af [koncernen]. På daværende tidspunkt forelå der et lejeforhold mellem selskabet og A/S [virksomhed2] om anvendelse af ejendommen til repræsentative formål i koncernen. Selskabet er siden 2006 ikke længere en del af koncernen [virksomhed4], og der foreligger ingen lejekontrakt med selskaberne i [virksomhed4].

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af fri sommerbolig i indkomstårene 2009 og 2010.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at klageren skal beskattes af fri helårsbolig i stedet for af fri sommerbolig.

Klageren er bosiddende i [by2] ved [by1] i Vestjylland. Herudover ejer klageren privat en skov med tilhørende lystejendom i nærheden af [by3] i Vestjylland. Lystejendommen er beliggende [adresse2], [by3]. Standarden af ejendommen er høj, og den fremstår meget præsentabel.

Klageren er derfor uforstående overfor, at han skal beskattes af en ejendom, der er beliggende under 3 km fra hans hjemadresse. Ejendom er udelukkende opført og anvendt til repræsentationsformål.

Ejendommen beliggende [adresse1] har ikke stået til rådighed for klageren, ligesom han på intet tidspunkt har anvendt den.

Ejendommen er oprindeligt opført til repræsentationsformål. Denne anvendelse er ikke ændret, selvom der efter opførelsen er sket ændring i koncernstrukturen, og anvendelsen af ejendommen har været faldende.

Ejendommen har hele tiden stået til rådighed til brug for repræsentation i [koncernen]. Ejendommen har altid været anvendt primært af kunderne i selskaberne A/S [virksomhed2] og [virksomhed5] A/S.

Det er korrekt, at der i de omhandlede indkomstår ikke har været udarbejdet en formaliseret lejeaftale mellem A/S [virksomhed1] samt A/S [virksomhed2] og [virksomhed5] A/S, og at der ikke er betalt leje, men det er efterfølgende blevet berigtiget. Dette forhold ændrer dog ikke på, at ejendommen udelukkende er opført til repræsentationsformål, og at den hele tiden har stået til rådighed herfor.

Repræsentanten har anført, at dele af SKATs sagsfremstilling udelukkende har til formål at fremstille det som om, at ejendommen kun kan bruges af hovedaktionæren. Beskrivelsen i sagsfremstillingen af B & O-produkterne synes at skulle give en beskrivelse af et luksussommerhus. Ejendommen er imidlertid udelukkende opført til repræsentationsformål, hvorfor der skal være en vis standard for overnattende kunder.

Endvidere er det et faktum, at en ejendom, som er opført med fastbrændselsenhed/skorsten, skal tilses af en skorstensfejer, uanset hvor meget fastbrændsel, som anvendes.

Den skattemæssige stilling for ejendommen [adresse1] er blevet behandlet af SKAT for indkomståret 2003, og det blev godkendt, at der ikke skulle ske beskatning af fri sommerbolig.

Kunderne blev tidligere sendt til lystejendommen i [by3]. Ved generationsskiftet i 2006 ville børnene ikke købe ejendommen, hvorfor ejendommen blev i holdingselskabet Klageren og børnene har aldrig overnattet på ejendommen. I dag er ejendommen købt ud af selskabet privat. Ejendommen blev efter generationsskiftet anvendt uændret, og der skulle have været en lejekontrakt med A/S [virksomhed2]. Den er dog anvendt i begrænset omfang, da kunderne ikke rejser ud i dag. Der handles på anden vis, og kunderne overnatter ikke ude. I dag kommer kun en enkelt person mod tidligere tre til fire personer. Ejendommen har været benyttet af kunder ganske få dage, men har i øvrigt ligget stort set ubenyttet hen.

Beskatning skal foretages efter en konkret vurdering.

Til støtte for den subsidiære påstand om, at der skal ske beskatning af fri helårsbolig har repræsentanten anført, at ejendommen i henhold til den offentlige vurdering er anset for at være en helårsbolig.

Beskatningen skal opgøres således:

5 % af 2.291.200 kr.

114.560 kr.

Tillæg på 1 % af den del af beregningsgrundlaget,

som ikke overstiger 3.040.000 kr.

22.912 kr.

Skattepligtig værdi

137.472 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af ligningslovens § 16, stk. 5, at den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 % for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at beskatning skal ske i henhold til ligningslovens § 16, der vedrører den skattepligtige værdi af en sommerbolig, idet det er boligens faktiske anvendelse, der afgør, om boligen skal beskattes som en sommerbolig eller en helårsbolig. Disse retsmedlemmer har bl.a. lagt vægt på, at ejendommen er forsikret som en sommerbolig, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at ejendommen er anvendt som en helårsbolig.

Retsmedlemmerne finder endvidere, at klageren har haft rådighed over ejendommen hele året de pågældende indkomstår, idet bemærkes, at det er rådigheden, der i medfør af ligningslovens § 16, stk. 5, beskattes.

Retsmedlemmerne finder om skattemyndighedernes afgørelse for indkomståret 2003, at denne afgørelse ikke kan medføre, at klageren har en berettiget forventning om ikke at skulle beskattes af værdi af fri sommerbolig i indkomstårene 2009 og 2010. Retsmedlemmerne har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der tale om samme forhold i 2003 som i de påklagede indkomstår, ligesom en forventning ikke kan føre til, at der træffes en materiel forkert afgørelse.

Ét retsmedlem finder i overensstemmelse med det af repræsentanten anførte, at boligen skal beskattes som en helårsbolig.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes.