Kendelse af 19-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I forbindelse med klagerens udrejse fra Danmark til Pakistan den 25. juli 2009,havde klageren i sin bagage medbragt 210.000 kr. og 230 Euro omregnet til 1.712 kr. I tolden oplyste klageren, at pengene stammer fra opsparing og skulle bruges til, at hele hans familie (7 personer) kan holde ferie. Klageren har efterfølgende vedtaget et administrativt bødeforlæg på 34.000 kr. for overtrædelse af toldlovens § 79, stk. 3., idet de likvide midler ikke var anmeldt ved udførelsen fra Danmark.

I forbindelse med sagsbehandlingen i SKAT, har repræsentanten den 17. december 2012 indsendt 2 ”affidavits”, begge attesteret af en notar i Pakistan og begge dateret 13. november 2012:

“I, [person1] Son of [person2], Resident ol [...], [...], District [...] (Pakistan) and presently residing at [adresse1], [by1], Denmark, do hereby solemnly affirm and declare as under:-

“I, [person3], Ex·Ambassador of Pakistan In Denmark, presently residing at [...], do hereby solemnly affirm and declare as under:-

SKAT har beregnet privatforbruget således:

Repræsentanten har beregnet privatforbruget således:

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse af 5. juli 2013 er begrundet således:

”SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den indkomst, du har selvangivet for 2009.

Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt 211.712 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

Beskrivelse af virksomheden

Du driver en vognmandsvirksomhed (taxikørsel) med CVR-nr. [...1].

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Yderligere indkomst.

1.1. De faktiske forhold

SKAT har indkaldt det samlede regnskabsmateriale for indkomståret 2009.

Det er herved konstateret, at der ikke foreligger et løbende ført kasseregnskab for kontante ind- og udbetalinger i virksomheden, jf. revisors brev af den 4. oktober 2010.

Revisors arbejde i løbet af året består udelukkende af indberetning af månedlige lønsedler på grundlag af "røde sedler", jf. samme brev.

Den resterende bogføring foretages først når hele indkomståret er afsluttet og der skal udarbejdes årsregnskab.

1.2. Din advokats bemærkninger

Din advokat har den 17. december 2012 sendt et brev til SKAT som reaktion på vores agterskrivelse af den 12. november 2012, hvor det gøres gældende at beløbet på 211.712 kr. ikke er en del af din personlige indkomst.

Heri oplyser din advokat, at beløbet du blev fundet i besiddelse af i [by2] lufthavn den 4. august 2009 tilhører den tidligere pakistanske ambassadør i Danmark [person3].

Din advokat har vedlagt 2 affidavit's som bevis herfor.

Din advokat henviser også til, at man ikke i Pakistan som i Danmark kan stole på bankerne, og at det er sædvanligt i pakistansk kultur at transportere større pengebeløb i stedet for kontooverførsler.

1.3. Retsregler og praksis

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne, jf. skattekontrollovens § 1.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat, jf. skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Af § 7 stk. 3 i bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) fremgår følgende:

"Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. "

Af Ligningsvejledningen afsnit E.B.1.4 fremgår følgende:

"En forudsætning for at et årsregnskab kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den opgjorte skattepligtige indkomst er, at det er udarbejdet på grundlag af et for virksomheden ført og afstemt kasseregnskab.

Et regnskab, udarbejdet alene på grundlag af de ved årets slutning foreliggende indtægts- og udgiftsbilag, anses ikke som tilstrækkelig dokumentation for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

De krav, der stilles til føringen og afstemningen af kasseregnskabet, fremgår af bestemmelserne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Virksomhedens art og omfang er bestemmende for omfanget af disse krav.

Når indkomstopgørelsen er så mange(fuld, at den ikke kan danne grundlag for skatteansættelsen, må ansættelsen foretages efter et skøn.”

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har tidligere bedt dig om, at indsende diverse regnskabsmateriale til brug for en vurdering af din og din virksomheds skatteansættelse.

I en virksomhed som din er der et entydigt krav til, at der skal foreligge et korrekt ført og dagligt afstemt kasseregnskab.

Da dette ikke ses at være tilfældet, kan regnskabsmaterialet og dermed det indsendte regnskab ikke lægges til grund for en korrekt vurdering af skatteansættelsen.

SKAT er herefter berettiget til, at foretage et skøn over den samlede skatteansættelse, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Både din revisor og SKAT har foretaget en beregning af din husstands privatforbrug. Begge beregninger ligger på ca. 230.000 kr.

Du er dog blevet stoppet i [by2] lufthavn den 4. august 2009 i besiddelse af 211.712 kr., hvor du vedkendte dig ejendomsretten til beløbet.

Da disse penge ikke er medtaget i privatforbrugsberegningerne eller været en del af din husstands registrerede formuebevægelser må beløbet formodes at være tjent i indkomståret og indkomsten forhøjes med et tilsvarende beløb.

Det er med andre ord SKAT's påstand at din virksomheds resultat har været bedre end oplyst eller at du har haft andre skattepligtige indtægter som du ikke har selvangivet.

SKAT´s bemærkninger til din advokats indsigelse af den 17. december 2012

SKAT finder ikke, at I har løftet bevisbyrden for, at det ikke er dig, der er den rette ejer af beløbet på 211.712 kr.

Dette begrundes med følgende:

Formodningsregel

Der har i dansk ret dannet sig en formodningsregel om, at de penge, en person er i besiddelse af, tilhører personen. Se f.eks. TFS 1999, 628 ØLK. Formodningsreglen medfører, at der som udgangspunkt kan foretages udlæg i penge, som en person har i sin besiddelse.

Der skal endvidere henvises til SKM2010.761.ØLR samt SKM20I0.386.ØLR, hvor Østre Landsret i begge sager gav fogedretten ret i, at det har formodningen for sig, at rede penge som skyldner er i besiddelse af, tilhører ham og at dette ikke var afkræftet.

Dokumentation

Tilsidesættelse af SKAT's foretagne skøn over indkomsten forudsætter, at I fører bevis for, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag. Denne bevisbyrde har I ikke løftet på trods af, at I har forsøgt, at føre dette bevis ved fremlæggelse af 2 stk. affidavits.

Det skal bemærkes, at SKAT til belysning af sagen (officialmaksimen) har taget kontakt til det danske udenrigsministerium og fået bekræftet, at den påståede ejer af pengene har samme navn som den tidligere pakistanske ambassadør i Danmark.

Jeres oplysninger om, at du tidligere har modtaget pengene fra [person3] er ikke understøttet af en pengestrøm, som dokumenterer den oprindelige overførsel af pengene til dig.

Det skal beklageligvis bemærkes, at manglende tillid til Pakistanske banker og sædvanlig pakistansk kultur om transport af større pengebeløb ikke kan tages i betragtning ved bedømmelsen af denne sag.

Uagtet denne manglende tillid samt pakistansk kultur kan dansk lov og praksis ikke tilsidesættes.

Det er herefter SKAT's opfattelse, at I ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du ikke er den reelle ejer af de penge som du var i besiddelse af i lufthavnen.

I lufthavnen

I forbindelse med ovennævnte kontrol vedkendte du dig ejendomsretten til pengene og oplyste, at de stammer fra opsparing og skulle bruges til at hele din familie kunne holde ferie.

Denne udmelding fra dig kan ikke stå alene i en vurdering, men skal alligevel tages med som en del af en helhedsvurdering af sagen.

Konklusion

Den forslåede forhøjelse i brev af den 12. november 2012 fastholdes herefter, idet I ikke har løftet bevisbyrden eller sandsynliggjort, at forhøjelsen af indkomsten med 211.712 kr. er foretaget på et forkert grundlag eller med et forkert beløb.”

Klagerens opfattelse

Repræsentantens påstand er, at et beløb fundet i klagerens besiddelse i [by2] Lufthavn den 4. august 2009 i forbindelse med en toldkontrol, ikke tilhører klageren, og ikke skal påvirke klagerens indkomstopgørelse.

Klagen af 13. september 2013 er begrundet således:

” [person1], [adresse1], [by1], CPR-nr.. ...- indkomståret 2009

Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af SKAT afsagte afgørelse af den 5. juli 2013 vedrørende [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009, ...

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt der, som antaget af SKAT, er grundlag for at forhøje [person1]s indkomst med i alt 211.712 kr. på baggrund af, at dette beløb blev fundet i [person1]s besiddelse i [by2] Lufthavn den 4. august 2009 i forbindelse med en toldkontrol. Det er heroverfor vores opfattelse, at beløbet ikke tilhører [person1], men tilhører den tidligere pakistanske ambassadør i Danmark, [person3]. Det er således vores opfattelse, at beløbet ikke skal påvirke [person1]s indkomstopgørelse.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 211.712.

SAGSFREMSTILLING:

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i SKATs afgørelse af den 5. juli 2013, ...

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at kr. 210.000 af det beløb, som [person1] blev taget med i sin besiddelse i [by2] Lufthavn den 4. august 2009, rettelig tilhører den tidligere pakistanske ambassadør i Danmark, [person3]. Det gøres videre i den forbindelse gældende, at beløbet således ikke er tjent af [person1], og således ikke skal påvirke [person1]s skatteansættelse.

SAGENS VIDERE FORLØB:

...

Der begæres hermed mundtlig forhandling med skatteankenævnet.”

Ved brev af 29. juni 2015 har repræsentanten fremsat følgende supplerende bemærkninger:

” [person1], cpr-nr. ..., indkomståret 2009.

Ved klage af den 13. september 2013 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af SKAT trufne afgørelse af den 5. juli 2013 vedrørende [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009.

Vi skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen. Af overskuelighedsmæssige årsager har vi valgt at inkorporere det i klagen anførte i nærværende supplerende indlæg.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt der, som antaget af SKAT, er grundlag for at forhøje [person1]s indkomst med i alt 211.712 kr. på baggrund af, at dette beløb blev fundet i [person1]s besiddelse i [by2] Lufthavn den 4. august 2009 i forbindelse med en toldkontrol. Det er heroverfor vores opfattelse, at beløbet ikke tilhører [person1], men tilhører den tidligere pakistanske ambassadør i Danmark, [person3]. Det er således vores opfattelse, at beløbet ikke skal påvirke [person1]s indkomstopgørelse.

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 211.712.

SAGSFREMSTILLING:

Nærmere om [person1] og dennes virksomhed

[person1] driver til daglig en vognmandsvirksomhed med taxakørsel som personligt drevet virksomhed under CVR-nr. [...1]. Virksomheden drives fra [person1]s privatadresse, [adresse1], [by1].

[person1] har arbejdet i Danmark siden 1970, og i taxabranchen siden slutningen af 70'eme. I 1999 blev [person1] efter ansøgning tilladt at starte selvstændigt som taxavognmand. Vognmandsvirksomheden er stødt vokset i omfang og omsætning siden starten. [person1] har pt. 3 vogne og 6 ansatte chauffører, og er tilknyttet taxacentralen [virksomhed1]. Udover at stå for det administrative samt vedligeholdelse af bilerne kører [person1] også selv taxa, for derved at undgå spildtid, hvor vognene holder stille. [person1]s vognmandsvirksomhed er særdeles veldrevet, og har en omsætning, der - set i forhold til antallet af vogne - ligger langt over gennemsnittet for sammenlignelige taxavognmandsvirksomheder. [person1]s vogne indkørte i 2009 kr. 4.268.506, jf. virksomhedens regnskab, der er vedlagt som bilag 2, og set i forhold til branchegennemsnittet for samme periode, ligger [person1]s omsætning ca. 35 % højere, jf. endetalsstatistikken fra Taxinævnet for andet halvår 2009, der er vedlagt som bilag 3. Som bilag 4 er endvidere vedlagt en udtalelse fra formanden for sammenslutningen [virksomhed1], [person4], der på undertegnedes foranledning udtaler sig konkret om resultatet i [person1]s taxavognmandsvirksomhed. Som det fremgår, mener [person4], at det ikke kan gøres bedre.

[person1] bor sammen med sin hustru og sin søn, [person5] på 32 år. [person1] har tillige en ældre søn, [person6], som ikke længere er hjemmeboende. [person5] ejer en kiosk og bidrager efter evne til familiens fællesøkonomi.

Nærmere om sagens opståen og det omhandlede pengebeløb

[person1] blev den 4. august 2009 stoppet i sikkerhedskontrollen i [by2] Lufthavn, og en tolder blev tilkaldet, idet [person1] var i besiddelse af kr. 210.000 og € 230. Toldlovsovertrædelsesrapporten er vedlagt som bilag 5.

Det fremgår af toldlovsovertrædelsesrapporten at [person1] vedkendte sig ejendomsretten til pengene. Dette er imidlertid en misforståelse. Forespurgt om ejerskabet til pengene var [person1] nervøs for, at myndighederne var af den opfattelse, at han havde stjålet pengene, hvorfor han oplyste, at det var hans.

Imidlertid forholder det sig således, at de kr. 210.000 tilhørte den tidligere pakistanske ambassadør i Danmark, [person3]. Som anført i en notarialbekræftet affidavit, vedlagt som bilag 6, placerede ambassadøren pengebeløbet hos [person1] i forbindelse med sin tilbagetræden fra ambassadørposten i 2008. Pengene skulle bruges til udbetaling til købet af en lejlighed i Danmark, imens [person3] var kortvarigt tilbage i Pakistan.

Ligeledes er en notarialbekræftet affidavit underskrevet af [person1], der bekræfter samme hændelsesforløb, vedlagt som bilag 7.

Planerne om at købe fast ejendom i Danmark ændrede sig, idet [person3] besluttede sig for at blive i Pakistan. Han bad derfor [person1] om at bringe pengene tilbage til [person3], når [person1] skulle derned næste gang.

Grunden til, at [person1] bragte pengene tilbage til Pakistan i dansk valuta, var, at den pakistanske mønt siden begyndelsen af 2008 havde været på katastrofekurs, og fortsat var på et historisk lavt niveau i 2009. På grund af usikkerheden ved den pakistanske rupee havde [person3] bedst interesse i at modtage pengene kontant i danske kroner, og ikke få dem overført til sin konto i Pakistan, som ville medføre en veksling til en rekorddårlig kurs. For at belyse den problematiske tid for Pakistansk valuta, er som bilag 8 vedlagt en graf over udviklingen af den pakistanske rupee i den omhandlede periode. Grafens vandrette akse er en kronologiakse, og grafens lodrette akse viser udviklingen i, hvor mange rupees en amerikansk dollar kostede. Som bilag 9 er endvidere vedlagt en beskrivelse af tilstanden for den pakistanske økonomi fra det amerikanske efterretningsvæsen for udenlandske efterretninger, CIA.

Nærmere om [person1]s privatforbrug i 2009

Som beregnet af SKAT, jf. bilag 10, havde [person1] og dennes hustru i 2009 et privatforbrug på kr. 228.484. SKATs udregnede privatforbrug er imidlertid behæftet med en del fejl og unøjagtigheder. [person1] solgte den 15. juni 2009 en bil af mærket Honda Accord, reg.nr. [reg.nr.1], til [person7] for kr. 80.000. Slutseddel vedrørende handelen er vedlagt som bilag 11. Bilen er ifølge oplysninger fra Centralregistret for motorkøretøjer anskaffet af [person1] i 2007.

[person1] solgte endvidere den 25. juni 2009 en bil af mærket Renault Laguna, reg.nr. [reg.nr.2], til [person8] for kr. 90.000. Slutseddel vedrørende handelen er vedlagt som bilag 12 . Bilen er anskaffet tidligere samme år for kr. 20.000.

Korrigeret udregning af [person1]s privatforbrug for indkomståret 2009 er vedlagt som bilag 13 .

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at de kr. 210.000, som [person1] var i besiddelse af i [by2] Lufthavn den 25. juli 2009, ikke tilhørte [person1], hvorfor det følgelig er [person1]s indkomstopgørelse uvedkommende.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

--o--

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at de kr. 210.000, som [person1] var i besiddelse af i [by2] Lufthavn den 25. juli 2009, ikke tilhørte [person1], hvorfor det følgelig er [person1]s indkomstopgørelse uvedkommende.

Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, at SKAT ikke har påvist - samt at der reelt ikke foreligger - nogen indikationer på, at beløbet skulle tilhøre [person1], endsige hidrøre fra en skattepligtig indtægt, bortset fra, at [person1] havde beløbet på sig ved udrejsen.

Det er klart, at der umiddelbart er en formodning for, at et pengebeløb, som en person har på sig, også tilhører denne person. Dette må være udgangspunktet, med mindre der er en anden forklaring, og i bevismæssig henseende, at denne forklaring har en vis støtte.

SKAT har i afgørelsen af 5. juli 2013, jf. bilag 1, anvendt denne formodningsregel, og påberåber sig i den forbindelse afgørelserne i TIB 1999, 628 ØLK, SKM2010.761.ØLR og SKM2010.386.ØLR. Alle sagerne er kendelser i fogedsager.

TIB 1999, 628 ØLK er imidlertid ikke sammenlignelig med nærværende sag, idet skatteyderen flere gange tidligere var straffet for berigelseskriminalitet. Derfor udtalte fogedretten, at "det under disse omstændigheder påhviler det A at dokumentere den af ham hævdede ejendomsret til de betydelige kontantbeløb, der befandt sig i bankboksen på udlægstidspunktet ". Skatteyderen forklarede, at pengene blev indført med det formål at investere i dansk skrot, hvilket alene var underbygget af, at skatteyderen havde været vedholdende med denne forklaring.

Sagen i TIB 1999, 628 ØLK adskiller sig således væsentligt fra nærværende sag ved, at skatteyders ejendomsret til det kontante beløb understøttedes af øvrige afgørende forhold, og ikke alene af det forhold, at skatteyderen var i besiddelse af det kontante beløb, som tilfældet er i nærværende sag. For det andet adskiller sagen sig derved, at skatteyderen på ingen måde kunne sandsynliggøre, at pengene blev indført med et andet formål end det, som var anført af SKAT

SKAT henviser endvidere til SKM2010.761.ØLR. Også i denne sag var der øvrige afgørende forhold, som bestyrkede formodningen om, at de i sagen omhandlede kontante beløb tilhørte den pågældende skatteyder, bl.a. idet vidneforklaringerne vedrørende beløbenes størrelse ikke stemte overens med de beløb, der fremgik af det regnskab, som skyldner var fundet i besiddelse af under en udlægningsforretning.

SKAT henviser endvidere til SKM2010.386.ØLR, hvor formodningen for skatteyderens ejerskab til de kontanter, denne var i besiddelse af, alene blev søgt afkræftet ved, at skatteyderens veninde hævdede, at pengene tilhørte hende. Der synes at være en væsentlig forskel på vægten af denne tilfældige udtalelse fra skatteyderens veninde, og udtalelsen fra den tidligere pakistanske ambassadør i Danmark, som det bemærkes ikke er i familie med [person1], og ikke har nogen grund til foretage en strafbar handling ved at fremsætte urigtige erklæringer til en offentlig dansk myndighed.

Alle afgørelser, som SKAT henviser til, adskiller sig endvidere fra nærværende sag på det væsentlige punkt, at der var tale om fogedretssager, hvor afgørelsens indgriben var af en hel anden karakter, end hvad tilfældet er i nærværende sag. Rækkevidden af afgørelserne var alene, at der blev foretaget udlæg i de kontakte midler, som de pågældende skyldnere havde på sig. Selv i det tilfælde, at de i sagerne involverede skyldnere havde ret i deres indsigelser, var der alligevel blot tale om, at midler blev rykket fra en kreditor til en anden kreditor.

I nærværende sag er der tale om, at man pålægger [person1] en ekstraomkostning i form af en skattebetaling vedrørende en indtægt, som han aldrig har haft. Der må på denne baggrund kræves en større grad af bevis for [person1]s ejerskab over pengene, end hvad der er gjort fra SKATs side.

Det bemærkes i den henseende, at SKATs afgørelse lider af en alvorlig retlig mangel, idet sagsbehandleren har anvendt en ulovlig retsnorm. Sagsbehandleren anfører følgende i afgørelsen, jf. bilag 1, på s. 3:

"Tilsidesættelse af SKAT's foretagne skøn over indkomsten forudsætter, at I fører bevis for, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag. Denne bevisbyrde har I ikke løftet på trods af, at I har forsøgt, at føre dette bevis ved fremlæggelse af 2 stk. affidavits"

Sagsbehandleren har således de facto fået indført en kafkask retsstilling for [person1], hvor officialprincippet er tilsidesat, og hvor sagsbehandleren foreslår en forhøjelse, og herefter lader det være op til [person1] at bevise, at den er åbenbart urimelig. Denne prøvelsesnorm er forbeholdt domstolene i deres retlige prøvelse af skatteforvaltningens skøn, jf. nuværende højesteretsdommer Lars Apostoli i TfS 2003, 401.

Det gøres således gældende, at det eneste, som støtter SKATs opfattelse af, at pengene rent faktisk tilhørte [person1], er, at han var i besiddelse af dem i lufthavnen. [person1] har tidligere og i nærværende indlæg deroverfor godtgjort, at taxavognmandsvirksomheden er drevet optimalt, således at der ikke kan være udeholdt omsætning, jf. bilag 2, 3 og 4, at [person1] allerede havde et højt privatforbrug på over 435.000 kr. i 2009, jf. bilag 12, at den tidligere pakistanske ambassadør i Danmark har vedkendt sig ejendomsretten til pengene, jf. bilag 6 samt derudover på fornuftig vis forklaret, hvorfor pengene blev udført af landet i kontanter.

Det gøres således på baggrund af ovenstående sammenfattende gældende, at [person1] har afkræftet den formodning, som er eneste grundlag for SKATs forhøjelse, nemlig formodningen om, at de kr. 210.000, som [person1] udrejste med i 2009, reelt tilhørte ham.”

Ved brev af 14. september 2015 har repræsentanten fremsat følgende yderligere supplerende bemærkninger:

” SANST j.nr. 13-4883835 - [person1], cpr-nr. ..., indkomståret 2009

Vi har modtaget Deres e-mail af den 3. september 2015 indeholdende sagsbehandler hos SKAT, [person9]s bemærkninger til den af undertegnede fremlagte privatforbrugsberegning, samt vedlagt referatet fra kontormødet den 13. august 2015.

For så vidt angår SKATs bemærkninger til sagen, udtrykt i [person9]s mail af den 18. august 2015, har jeg følgende bemærkninger:

[person9] anfører, at det ikke er dokumenteret, at der er opnået en avance ved salget af en Honda Accord og en Renault Laguna.

Sagsbehandleren anfører i samme afsnit, at [person1] tillige ønskede, at der skulle tages hensyn til fortjeneste ved bilsalg i "sagen" for 2008. Sagsbehandleren anfører herefter, at dette ikke var dokumenteret, hvorfor det heller ikke her blev taget i betragtning.

Undertegnede kan høfligst gøre [person9] opmærksom på, at denne del af [person9]s afgørelse vedrørende [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2008 netop blev underkendt af Landsskatteretten, idet Landsskatteretten nedsatte den af [person9] foretagne forhøjelse med kr. 82.275, hidrørende fra avancen ved [person1]s salg af en Mercedes Benz E300. Såfremt det måtte have [person9]s interesse, kan han læse Landsskatterettens afgørelse i afgørelsesdatabasen under j.nr. [...].

Herudover skal det overfor [person9]s bemærkninger gøres gældende, at salgssummer – og ikke avancer - rettelig skal medtages på privatforbrugsopgørelser i salgsåret. Dette gælder særligt for den i sagen omhandlede Honda Accord, reg.nr. [reg.nr.1], der ifølge SKATs egne oplysninger var anskaffet tilbage i 2007, hvorfor salget i 2009, der indbragte [person1] kr. 80.000, jf. bilag 11, selvsagt skal indgå i privatforbrugsopgørelsen.

For så vidt angår den i sagen omhandlede bil af mærket Renault Laguna, reg.nr. [reg.nr.2], er det oplyst, at bilen er anskaffet i samme år for kr. 20.000, men solgt for kr. 90.000. Det skal høfligst bemærkes, at [person1] ubestrideligt i 2008 har købt og solgt en anden bil, hvorved der blev opnået avance i størrelsesordenen kr. 80.000. Det kan således ikke blot - som det antages af [person9] - affejes som udokumenteret, at [person1] skulle have haft en avance som oplyst i forbindelse med opgørelsen i privatforbrugsberegningen.

I [person9]s bemærkninger anfører han endvidere, at han mener, at privatforbrugsberegningerne ikke er relevante ved stillingtagen til sagens afgørelse.

Det gøres heroverfor gældende, at SKAT er forpligtet til at inddrage enhver relevant oplysning i sin afgørelse, samt at [person9] de facto har valgt at omtale sin egen privatforbrugsopgørelse i afgørelsen af 5. juli 2013, der ligger til grund for nærværende klagesag. Såfremt [person9] er af den opfattelse, at en - berigtiget -privatforbrugsopgørelse ikke skal inddrages som moment i klagesagen, ligger dette imidlertid i tråd med de øvrige overtrædelser af officialprincippet i [person9]s afgørelse, som omtalt i undertegnedes supplerende indlæg af 29. juni 2015, side 6.

--0--

For så vidt angår Skatteankestyrelsens referat af kontormødet den 13. august 2015 har vi følgende bemærkninger:

For så vidt angår det omtalte yderligere indlæg om ugyldighed skal henvises til undertegnedes supplerende indlæg af den 29. juni 2015, side 6, hvor anbringendet uddybes.

I øvrigt skal det bemærkes, at undertegnede er enig i, at størrelsen af privatforbruget alene har betydning i det tilfælde, at man ikke vil lægge til grund, at pengene tilhørte den tidligere pakistanske ambassadør. Dog skal det høfligst bemærkes, at det faktum, at [person1] havde et antageligt privatforbrug i det pågældende indkomstår, tillige kan tjene til støtte for, at pengene ikke tilhører [person1].

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt [person1] har oplyst, at pengene tilhørte ham, skal det høfligst præciseres, at såfremt [person1] har tilkendegivet, at pengene var hans, har dette alene været for at undgå en uberettiget mistanke om, at pengene skulle være stjålet. Det bemærkes i øvrigt i den henseende, at ejerskabet til pengene ikke har relevans for den bøde, som [person1] blev pålagt ved brev af 9. februar 2012, idet det strafbare forhold består i at udføre penge, uagtet om det var [person1]s eller den tidligere pakistanske ambassadørs.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Formalia

Repræsentanten påberåber sig, at SKATs afgørelse lider af en alvorlig retlig mangel, idet der er anvendt en ulovlig retsnorm og har tilsidesat officialprincippet ved at foreslå en forhøjelse og derefter lade det være op til klageren at bevise, at den er åbenbart urimelig. Det tolkes således, at repræsentanten anser SKATs afgørelse for at være ugyldig.

SKAT har skrevet i afgørelsen, at klageren skal føre bevis for, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, og at der ikke har ført bevis herfor.

Landsskatteretten mener ikke, at denne ordlyd i sig selv gør at afgørelsen er ugyldig.

Udgangspunktet er, at kontantbeholdningen som klageren er antruffet i besiddelse af tilhører ham, medmindre han kan dokumentere eller sandsynliggøre, at det ikke er tilfældet.

Indhold

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

I virksomheden skal der foreligge et korrekt ført og dagligt afstemt kasseregnskab. Da dette ikke ses at være tilfældet, kan regnskabsmaterialet og dermed det indsendte regnskab ikke lægges til grund for en korrekt vurdering af skatteansættelsen. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

I forbindelse med klagerens udrejse af Danmark til Pakistan den 25. juli 2009 medbragte klageren 210.000 kr. i kontanter og 230 euro også i kontanter.

Klageren oplyste til tolden i lufthavnen, at pengene stammer fra opsparing og skulle bruges i forbindelse med familiens ferie. I forbindelse med klagen er det imidlertid oplyst, at beløbet tilhører den tidligere pakistanske ambassadør i Danmark, som placerede beløbet hos klageren i forbindelse med sin tilbagetræden fra ambassadørposten i 2008. Det er oplyst, at pengene skulle bruges til udbetaling til købet af en lejlighed i Danmark, mens ambassadøren var kortvarigt tilbage i Pakistan. Disse planer blev imidlertid ikke til noget, hvorfor klageren skulle medbringe beløbet til den tidligere ambassadør i Pakistan. Til støtte for denne forklaring er der lavet to notarialbekræftede erklæringer underskrevet af henholdsvis klageren og den tidligere ambassadør. Det er imidlertid ikke dokumenteret, hvordan beløbene er kommet i klagerens besiddelse i 2008, hvorfor pengestrømmen fra den tidligere ambassadør til klageren således ikke kan følges. Forklaringen er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold.

Det lægges derfor ved afgørelse til grund, at det konkrete beløb, der er fundet i klagerens besiddelse, tilhører klageren. SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for 2009 til 228.484 kr., der kun lige kan rumme det i juli 2009 udførte beløb på 211.712 kr. Klagerens repræsentant har fremlagt dokumentation for salget af en bil for 80.000 kr., der kan tillægges privatforbruget, men det således resterende privatforbrug for 2009 på 96.772 kr. forekommer urealistisk for klageren. Det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at udførte pengebeløb på 211.712 kr. hidrører fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. SKAT har på den baggrund været berettiget til at anse beløbet for at være indtjent skattepligtig indkomst indkomståret 2009.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.